Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk
Den danske models historie Arbejdsmarkedets forhold er ordnet ved overenskomst. Siden 1899 har vi meget lidt lovgivning om f.eks. mindsteløn; det står i overenskomsterne. Meget fleksibel ordning og præget af stort kendskab til arbejdsmarkedsforhold Både virksomheder, fagforeninger og politikere har været glade for modellen
Den danske flexecurity model Flexecurity-modellens idé: Flexibilitet med meget let adgang til fyringer (kort varsel og små erstatninger) Security med høj arbejdløshedsunderstøttelse Man kan let blive fyret, men lider ikke det store økonomiske tab derved Modellen blev af f.eks. Fogh Rasmussen prist i høje toner
Den danske flexecurity model baggrund Passer godt til et arbejdsmarked med ufaglærte arbejdere og folk med meget generelle kompetencer Og mange funktionærer og tjenestemænd uden arbejdsløshedsrisiko
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Arbejdsmarkedet i 1930 erne og i dag År 1932 1992 2011 Ledige 118 312 150 (163) Forsikrede ledige 102 I alt forsikrede 323 Lønmodtagere inkl. ledige 978 2.394 Selvstændige 420 286 Medhjælp. hustruer 360 Samlet arbejdsstyrke 1.758 2.680 2.875 Forsikr.ledige i pct af forsikre. 31,7 pct Ledige i pct af lønmodt. 12,1 pct 13,0 pct Ledige i pct af arbejdsstyrk. 6,7 pct 11,6 pct 5,2 pct
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Arbejdsløshedsunderstøttelsen Kilde: Kærgård (2006)
Dagpengesystemets udvikling Flexecurity modellens sikkerhed udviklet jævnt frem til 1970 ernes begyndelse Vi fandt med oliekrisen ud af, at vi ikke rigtig havde råd
Flexecurity modellens ulemper Passer meget dårligt til en situation med højtlønnede eksperter med virksomhedsspecifikke kvalifikationer Fyres de, kan de ikke få noget nyt job. Arbejdløshedsunderstøttelsens loft for lavt til, at det giver økonomisk tryghed
Uhensigtsmæssige incitamenter Let at fyre er en gevinst for arbejdsgiveren Høje dagpenge er en omkostning for staten. Fyres en specialist, går specialisten meget ned i indkomst, staten går glip af skatter og skal betale pension m.v. For arbejdsgiveren som er ham der træffer beslutningen er det meget billigt.
Trenden: Flere løst ansatte højtlønnede specialister Staten og bankerne fyrer og flytter til Jylland Arbejdsløsheden rammer nye grupper Fagdisciplinerne mere og mere specialiserede De mærker flex, men har ingen security
Brug for specialister Vi har brug for specialister Men danskerne vil indrette sig efter systemet dvs. indrette sig på at blive generalister. Rotationsordninger m.v.
Eksempel: Universiteterne Professor 1993: Tjenestemand Nu: Lektorer og professorer fyres Mange åremålsansatte Professor-MSO er
Krav til systemet Specialister må også have sikkerhed
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Trenden II: Effektivitet og udstødning Source: The Economic Council (1998)
Marginaliseringen må forhindres Optjeningskravene må være sådan, at man kan komme ind igen efter en ledighedsperiode Det meget lange arbejdsliv muligheder for efteruddannelse og ind og ud af jobmarkedet.
Men vigtige problemer Men her er balancer, der skal overvejes. For let adgang til dagpenge til løst ansatte og uden karensdage er en skjult erhvervsstøtte til erhverv med store ledighedsperioder, sæsonarbejde m.v., fiskeindustrien Dagpenge skal ikke være løn til beskæftigelser, der ikke er efterspørgsel efter, f.eks. ikke skjult kunststøtte.
Trend III: Globaliseringen Navnlig for specialister er arbejdsmarkedet internationalt Vi skal kunne konkurrere på ansættelsesvilkår Giver vi mindre tryghed, må vi betale med højere lønninger
Globaliseringen og flytninger Det skal vel så være let at flytte og komme ind i systemet igen Men skal udlændinge kunne komme ind i systemet uden optjeningsperiode Ikke et flexecurity problem - Fælles problem for dagpenge og opsigelsesvarsler
Eksempel: Universiteterne Tenure-track diskussionen Tenure/fast stilling er to forskellige ting Dansk fast stilling kan ikke sidestilles med international tenure
Arbejdsløsheden stadig aktuel Vi troede i 1960 erne, at med Keynes og den nye makroøkonomiske teori havde vi lært at bekæmpe arbejdsløsheden Keynes og arbejdsløsheden svarede til tuberkulose og pencilin Det var ikke rigtigt!!!
1.000 personer. 350 300 250 200 150 100 50 Registreret ledighed 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Tryghed ved arbejdsløshed Risikoen for arbejdsløshed er stadig et centralt problem Dagpengesystemet er et vigtigt led i skabelsen af tryghed Meget stor forskel i ledigheden og dermed også i den hensigtsmæssige dagpengeperiode
Sammenfatning Flexicurity modellen er ikke skræddersyet til det moderne samfund Der må være sikkerhed for også specialister med akademiker lønninger Det må være rimeligt let at komme ind og ud af systemet Det må overvejes om optjeningsperioden bør være konjunkturafhængig
Realistisk løsning Det vil givetvis blive for dyrt at løse alle problemerne med dagpengesystemet Dagpengesystemet må ses i sammenhæng med ansættelsestryghed og opsigelsesvarsler.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi