7. Håndtering af flerkulturelle besætninger



Relaterede dokumenter
2. Kommunikation og information

1. God ledelse. God ledelse

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

2. Kommunikation og information

Gør jeg det godt nok?

Jeg var mor for min egen mor

4. Forebyggelse af social isolation

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Med Pigegruppen i Sydafrika

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Sebastian og Skytsånden

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Denne dagbog tilhører Max

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Evaluering af SSP dagen elev 1

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Du er klog som en bog, Sofie!

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Den store tyv og nogle andre

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Børnehave i Changzhou, Kina

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: kochs@kochs.dk

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Transskription af interview Jette

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Bilag 2: Interviewguide

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse,

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Pause fra mor. Kære Henny

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Kapitel 1. Noget om årets gang

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

John Patrick. Genetisk sygdom

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Løgnen. Nyborg Friskole

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Rejsebrev fra udvekslingsophold

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

Man føler sig lidt elsket herinde

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

Transkript:

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51

"Lade som om" Francisco Caquilala Cuerdo er fra Filippinerne og er maskinmester på et af A.P. Møllers skibe. Det vigtigste, jeg har fået at vide af min skibsledelse, var, at "Jeg ikke skulle lade som om" "don't pretend ask please". Det blev sagt på en god måde. Francisco Caquilala Cuerdo, Maskinmester Fransisco fortæller, at mange filippinere lader som om, de ved mere, end de gør. De er meget optaget af, at gøre et godt førstehåndsindtryk, og de tror, at den bedste måde er at lade som om, de ved alting. I den filippinske kultur viser man ikke gerne, at man ikke ved tingene. Det kan give en del problemer om bord, fordi så bliver tingene ikke gjort rigtigt. Det kan komme til at tage længere tid, eller det kan være direkte farligt, hvis det fx har med sikkerhed at gøre. Mens jeg var kadet, var der ofte situationer, hvor jeg lod, som om jeg kunne finde ud af tingene selv eller godt vidste dem på forhånd. Der er mange ting, man måske har fået vist en gang og dermed synes, man skal kunne, men så går der måske en måned, før man skal prøve den samme ting igen, og så har man jo fået det at vide, og så spørger man ikke, selvom man ikke ved det. Francisco Caquilala Cuerdo, Maskinmester Men ånden på Franciscos skib dengang sagde, at man skulle spørge, hvis man var det mindste i tvivl. Og Francisco oplevede det som en kæmpe hjælp. Det gav Fransisco mulighed for at lære noget, og han lærte, at der ikke er noget negativt i, at du ikke ved alt. Lyt, prøv og spørg - indtil I er sikre på, at I har forstået hinanden. 52

Når man opfatter tonen forskelligt Kaptajn Hildur Friis var engang om bord på et skib, hvor de havde en blandet besætning med filippinere og en kroatisk overstyrmand. Det gav nogle konflikter. På den sidste udmønstring fik vi en kroatisk overstyrmand om bord. Mange fra Østeuropa har en meget hård måde at tale til folk på også internt med hinanden. Men filippinerne skal man helst tale pænt til, ellers så stejler de. Hildur Friis, Kaptajn Men den ny overstyrmand skældte folk ud foran alle de andre frem for at snakke med dem enkeltvis. En af konsekvenserne var, at filippinerne så småt begyndte at sabotere arbejdet ved at arbejde langsomt og ikke gå i gang med noget af sig selv. Hildur Friis tog fat i problemet. Men havde han ikke grebet ind, kunne det have udviklet sig slemt. Overstyrmanden var begyndt at snakke om at fyre folk, fordi de ikke lavede det, de fik besked på. Han talte bl.a. om, at man ikke kunne bruge bådsmanden til noget. Hildur Friis indkaldte derfor overstyrmanden til en snak om problemerne, selvom han frygtede det kunne blive svært at lave om på tonen, fordi de kroatiske sømænd også talte sådan med hinanden indbyrdes. Hildur gjorde overstyrmanden opmærksom på, at bådsmanden havde været der i mere end seks måneder, og der havde aldrig været noget bøvl tidligere. Derudover fik de snakket om nogle af konsekvenserne fx, at man ikke fik det optimale arbejde ud af de filippinske søfolk, hvis man ikke prøvede at tage hensyn til, at de forventer en anden omgangstone. Heldigvis tog han noget til sig, for stemningen blev meget bedre efter kort tid. Hildur Friis, Kaptajn Fransisco fortæller, at der er forskel på danskeres og filippineres temperament. En dansker kan godt vær sur en dag, og så er det ok den næste dag. Men filippinerne kan være sure i lang tid og nogle gange næsten hele livet. Så er der en konflikt, så kan det blive meget alvorligt. Derfor er det særligt vigtigt at sikre, at problemerne bliver løst, ellers kan de pludselig dukke op igen selv efter lang tid, hvor man måske i skibsledelsen troede, at tingene var i orden. Francisco Caquilala Cuerdo, Maskinmester 53

Forskellige kulturer har forskellig opfattelse af tingene. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på kommunikationen. Når man tolker hierarki forskelligt Helle Barner Jespersen, overstyrmand på Georg Stage, fortæller om en anden episode, der illustrerer, hvilke udfordringer der kan være ved at have flere kulturer om bord. Det drejede sig om en ung mand fra Afrika, de havde om bord som elev. Han ville meget gerne være sømand og var meget fokuseret på en karriere inden for erhvervet. Han havde boet i Danmark i mange år og talte udmærket dansk. Han kom i en gruppe om bord med meget socialt overskud. Der var mange velfungerende elever, og de jokede meget med hinanden. Det gjaldt om at være med og grine af de samme vittigheder. Men han grinende ikke af deres vittigheder, og han gad ikke sidde og snakke efter maden. Han syntes, det var larm og Helle fik klager over, han ikke gad være med. Samtidig havde nogle af de andre elever fortalt ham, at der var nogle arbejdsopgaver, han ikke havde lavet, som han ellers havde pligt til at gøre. Det var elever, der i bedste mening tog ansvar for alle og for gruppen. Men han tog det som en enorm fornærmelse, at der kom en på hans eget niveau og fortalte ham, hvad han skulle og ikke skulle. Det var tydeligt, at vores danske opdragelse med en flad struktur får nogle udfordringer inden for handelsflåden, hvor der er en mere hierarkisk struktur, som også gælder i andre lande. 54

Det kan altså give problemer, hvis man uden videre går ind og fortæller andre på samme niveau, hvad de skal gøre, eller hvad der er rigtigt og forkert, også selvom det er i en god mening. Den unge mand havde så svaret de andre grimt tilbage, og så var der ballade. Det var en svær sag, fordi Helle ikke kunne få ham til at fortælle, hvad han oplevede. De svar, han gav, var tilpasset til hendes højere rang, og de var ikke ærlige. Det kan være svært, når vi selv har striberne på, at acceptere, at han fortæller dig altså ikke noget, før du nærmest tvinger det ud af ham. Han ønsker ikke at belemre dig med sit problem. Så hvis du skal kunne spotte et problem, skal du godt nok være dygtig og i hvert fald opsøgende i forhold til det. De fandt ud af om bord, at det var bedst at lade en mandlig kvartermester snakke med den unge mand. Det virkede godt nok fordi han var lidt over ham hierarkisk, men ikke for meget. Det handler om at finde den i besætningen, der kan skabe tillid. Det er også noget med kemi, og hvis man har konflikter, særligt i de her tværkulturelle sammenhænge, så skal man kigge sig omkring og sige, hvem kan snakke med den her person, hvem kan åbne dialogen. Fordi alle kan give de svar, man gerne vil høre, men så får man ikke nødvendigvist løst problemet. Ulykker, sprog og kulturforskelle Det er en stor udfordring om bord at sikre, at man forstår, hvad hinanden mener, når man skal arbejde tæt sammen. Særligt omkring sikkerhed. Hovmester John Jørgensen fortæller, at der er sket ulykker om bord i maskinen, fordi man troede, at man havde forstået hinanden. Der har været episoder, hvor folk er blevet slået ihjel på grund af sproglige misforståelser. Det, vi som danskere tror, er logisk, er ikke nødvendigvis logisk for en thai eller filippiner. Uden at det er nogens skyld, men det er en af udfordringerne ved forskellige kulturer. En ulykke skete i forbindelse med noget vedligehold i maskinen. Nogle havde løftet nogle dørkplader af, og de fleste vil mene, at det så er naturligt at sætte noget afskærmning op, så folk ikke falder ned i hullet. Men det havde thaierne ikke fået at vide. 1. mester havde bare sagt, at pladerne skulle op, og om de ikke kunne sørge for, at det hele blev bragt i orden. Han mente, at den ordre også indebar afskærmning, mens thaierne kun gjorde, hvad de direkte fik ordre til. Og der kom så en gående og faldt 4 meter. John mener, de ting kan ske på grund af forskelle i sprog og kultur. Kultur er her, at du som dansk mester forventer, at man tænker på den sikkerhedsmæssige del også, men en thai, der kommer om bord og har fået at vide, at han skal gøre, som der bliver sagt, gør præcis det, han får at vide. De vil gøre det 55

så godt og hurtigt, og så går de nogle gange på kompromis med nogle sikkerhedsting eller tænker slet ikke i de baner. Der er nogle store udfordringer omkring at få kommunikeret den slags klart ud. John M. Jørgensen, Hovmester Mad er også kultur så flere kulturer om bord er også en udfordring for hovmesteren. John oplever både, at det er spændende, og at det også kan give nogle arbejdsbelastninger. Det første, jeg spørger om, når vi får nye om bord, er, hvilken religion de har. Er de muslimer, tager jeg højde for det. Jeg skal sørge for, at de selvfølgelig også kan få noget at spise, fx fisk eller oksekød, men det er en udfordring, fordi jeg så måske også har hinduer. De spiser ikke oksekød. Jeg har så også nogle gange hinduer, der kun spiser grøntsager men ikke grøntsager, der har ligget på jorden. Kun grøntsager, der har hængt fx tomater og agurker. Derfor er det at lave mad noget sværere, men det er en spændende udfordring at ramme dem alle sammen. Kagen om eftermiddagen den er til gengæld international. Den vil de gerne have alle sammen. John M. Jørgensen, Hovmester Arranger aktiviteter, hvor alle kan være med. Mød hinanden struktureret Helle Barner mener, at man bør gøre en særlig indsats for at komme godt fra start, når der er flere kulturer om bord. Man kunne lave sit eget lille kursus eller møde om bord, hvor man præsenterer sig for hinanden, lidt om sin baggrund, hvad er mine forudsætninger, og hvad har 56

jeg lavet før. Så ved jeg hvem, jeg arbejder sammen med. Man kunne også drøfte "Hvad er godt sømandskab?", "Hvad er en god kollega?" og "Hvordan får vi en god tur sammen?" Helle understreger, at besætningen skal have spørgsmålene i forvejen, og de skal ikke svare på dem skriftligt. Det vil kunne give mulighed for at få mere fælles forståelse og måske også forståelse for, at vi ser forskelligt på nogle centrale ting. Vi har ikke nogen kultur fælles, og vi taler let forbi hinanden. Kaptajnen har den udfordring hver dag med en blandet besætning. Hvad mener man med de udtryk og ting, der bliver sagt, og de beskeder, der bliver givet er der en fælles forståelse? Det er en kæmpe opgave at sikre det. Se Redskabsdel: Håndtering af flerkulturelle besætninger 5 gode råd Det er vigtigt at have viden om, hvordan forskellige kulturer tænker, og hvad de går op i. Med mange nationaliteter om bord og meget svingende kompetencer må man vurdere den enkeltes kompetencer og ikke sætte overliggeren for højt. En af de store udfordringer om bord er at undgå misforståelser på grund af sproget og på grund af kulturel forskellighed. Overvej, om der er folk, der skal oversætte vigtige beskeder fra engelsk for at undgå misforståelser. Gør opmærksom på, hvordan du gerne vil have det om bord fx at folk skal spørge, hvis de er i tvivl om noget og ikke lade som om, de ved alting. Vis i praksis, at det er vigtigt at spørge, når man er i tvivl. Tag snakken om bord om, hvad forskellige kulturer giver af fordele og ulemper, og hvordan I kan udnytte det bedst muligt. 57