Til DLI-medlemmerne 21. februar 2013 Dagsorden for DLI-møde fredag den 1. marts 2013 kl.10.00 12.00 Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 25. januar 2013 (5 sider) 2. Anerkendelsesdirektivet i 2013 Efter IMCO d. 23/1 vedtog en række ændringsforslag har Anerkendelsesdirektivet været på dagsordenen i Europaudvalget, hvor regeringen fik tidligt forhandlingsmandat til det videre arbejde i Ministerrådet. Direktivets videre skæbne overgår i løbet af marts til trilog-forhandlinger mellem Ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet. Bilag 2.1: DLI-notat: Anerkendelsesdirektivet i 2013 (3 sider) Bilag 2.2: IMCO pressemeddelelse om vedtagelse af ændringsforslag, 23/1 2013 (2 sider) 3. OECD s AHELO feasibility study: Er det muligt at evaluere learning outcome? I december 2012 udkom første udgave af OECD s AHELO feasibility studie. Denne udgave er en beskrivelse af feasibility studiets design og implementering og giver et indblik i baggrunden for studiet og resultaterne. En af hovedkonklusionerne er bl.a., at der ikke har været ordentligt styr på finansieringen af studiet og på de opsatte tidsrammer, og at det i øvrigt er vanskeligt at uddrage konklusioner i forhold til formålet. Bilag 3.1: DLI-notat: AHELO feasibility study report Vol. 1 (3 sider) Bilag 3.2: OECD s AHELO brochure (16 sider) 4. Ny rapport fra Kommissionen: Endnu et hårdt år for beskæftigelse og fattigdom Kommissionen udgav i december 2012 sin omfattende rapport om beskæftigelse og sociale forhold: Employment and Social Developments in Europe 2012. Europa oplever i stigende grad to tendenser. For det første øget polarisering mellem forskellige gruppers socioøkonomiske vilkår i de enkelte lande. Og for det andet stor variation i den form, denne polarisering tager, mellem de forskelle medlemslandene. Bilag 4.1: DLI-notat: Ny rapport fra Kommissionen: Endnu et hårdt år for beskæftigelse og fattigdom (4 sider) Bilag 4.2: Memo fra Kommissionen: Employment and social development in Europe 2012 frequently asked questions (11 sider) Bilag 4.3: Rapportens forord og indholdsfortegnelse (9 sider) Bilag 4.4: ETUC pressemeddelelse: Europe is collapsing into crisis: the European trade unions sound the alarm (1 side) 5. Rethinking Education: samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse Denne baggrundsrapport hører til Kommissionens samlede uddannelsesstrategi Rethinking Education. Baggrundsrapporten sætter fokus på henholdsvis samarbejde mellem forskellige aktører på uddannelsesområdet og på mere fleksible veje til uddannelse. Det er i denne rapport, at Side 1 af 5
Kommissionen henter argumentationen for cost-sharing, som er omtalt i meddelelsen Rethinking Education investing in skills for better socio-economic outcomes. Bilag 5.1: DLI-notat: Rethinking Education samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse Bilag 5.2: Kommissionens baggrundsrapport om samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse 6. Kommissionen introducerer ny ramme for smart regulering Kommissionen fastholder i sin nye tilgang til bedre regulering, at mikrovirksomheder som udgangspunkt skal undtages for regulering med mindre virksomhedens art særligt kræver denne regulering. Der lægges dermed op til endnu et forsøg på at begrænse overflødig regulering med udgangspunkt i tekniske evalueringer og evidens. Forbrugerrådet udtaler til dette, at det er et politisk spørgsmål, hvorvidt en given regulering er nødvendig eller ej. Bilag 6.1: DLI-notat: Kommissionen introducerer ny ramme for smart regulering (1 side) Bilag 6.2: Altinget: EU vil have mere målrettet regulering (2 sider) 7. Kommissionen: Investering i entrepreneurship kan betale sig Kommissionen har i januar 2013 udsendt meddelelsen Entrepreneurship 2020 Action Plan, som sætter fokus på, hvilke hindringer entreprenører/iværksættere møder, når de ønsker at starte virksomhed, og hvordan disse forhindringer undgås. Meddelelsen konkluderer bl.a., at investering i undervisning i entrepreneurship i grundskolens ældste klasser samt på ungdomsuddannelserne kan betale sig. Bilag 7.1: DLI-notat: Investering i entrepreneurship kan betale sig (2 sider) Bilag 7.2: Kommissionens meddelelse: Entrepreneurship 2020 Action Plan (33 sider) 8. Meddelelser a. Konsekvenser af budgetforhandlinger for Erasmus for All / Yes Europe D. 8. februar 2013 blev regeringscheferne i EU enige om EU-budgettet for 2014-2020. Selvom denne enighed er nået, er budgettet ikke endeligt vedtaget endnu. Budgettet skal nu forbi Parlamentet. Hvis budgettet går igennem Parlamentet, vil det betyde, at en million færre, sammenlignet med hvad Kommissionen lagde op til, vil få gavn af Erasmus for All. DLI følger naturligvis sagens gang, idet det er interessant, hvor i det samlede program budgettet bliver nedjusteret, og hvem der dermed bliver berørt. Kommissionen vil komme med et forslag hertil inden for den nærmeste fremtid. Under alle omstændigheder bliver budgettet for Erasmus for All større end det hidtidige. Forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen om Erasmus for All startede d. 19. februar. b. Rådsmøde Uddannelse, ungdom, kultur og sport d. 15. februar 2013 Der blev afholdt Rådsmøde d. 15. februar på området for uddannelse, ungdom, kultur og sport. Her blev bl.a. vedtaget rådskonklusioner om Rethinking Education, hvilket dermed betyder, at EU s medlemslande nu skal forsøge at inkorporere Rethinking Education i de nationale uddannelsesstrategier. På rådsmødet blev der også debatteret Erasmus for All. Under frokosten havde sociale parter også mulighed for at udveksle synspunkter med ministrene om emner på rådsmødet. Side 2 af 5
Der var inviteret gæstetalere til dette rådsmøde; kommissær Androulla Vassiliou, OECD s Andreas Schleicher samt David Puttnam, formand for Open University in UK. Alle var inviteret til at tale om emnet "Education and Skills for Jobs, Stability and Growth". Der blev fra Schleichers side bl.a. rettet kritik mod uddannelserne i Europa, idet han mener, at man kan bruge pengene til uddannelse mere effektivt. Fagligt.eu har skrevet et artikel om Schleichers udmeldinger til rådsmødet, som kan læses her: http://www.fagligt.eu/uddannelse/uddannelsespolitik/2013/februar/raadprakunisnob.as px c. Det europæiske semester: Dybdegående undersøgelse af Danmark på vej I november 2012 udgav Kommissionen sin rapport om varslingsmekanismer for makroøkonomisk tilpasning, der siden slutningen af 2011 har været en del af EU s økonomiske samordningsstrategi det Europæiske Semester. Ligesom i rapportens første udgave sidste år bemærkedes det, at Danmark har problemer mht. konkurrenceevne (særligt et for højt lønniveau) og privat gæld. Danmark blev derfor sammen med 14 andre lande indstillet (bla. Storbritannien, Sverige og Finland) til en dybdegående undersøgelse. Ministerrådets møde for Økonomi og Finans (ECOFIN) besluttede d. 12. februar at acceptere dette. Afrapportering forventes i marts, hvorefter Kommissionen kommer med landespecifikke anbefalinger sandsynligvis i maj. d. Kommissionen lancerer nyt projekt for sociale investeringer Den 20. februar offentliggjorde Kommissionen sin nye Social Investerings pakke. Sociale investeringer er tiltag, der hjælper folk til at håndtere socioøkonomiske udfordringer, som fx et arbejdsmarked i forandring. I en fremlæggelse i Europa- Parlamentet lagde kommissær László Andor særlig vægt på indsat over for fattigdom blandt børn, da oplevelser i de tidlige børneår påvirker personen livet igennem. Det lægges også op til mere effektivitets evaluering af landenes sociale budgetter bl.a. i kontekst af det Europæiske Semester. Pakken består udover hensigtserklæringer af en række analytiske rapporter. DLI ser nærmere på pakken før næste møde. e. OECD rapport på vej OECD besluttede i 2009 at iværksætte et større udredningsarbejde på basis af 26 country reviews, hvori rapporten fra OECD s besøg i Danmark fra 2010 indgår. OECD vil i løbet af dette forår udsende en Synthesis Report, som er et sammendrag af resultaterne fra de mange landerapporter. Rapporten lanceres på en konference i Oslo i begyndelsen af april. OECD s ambition er at kunne give forslag til og anvisninger på, hvordan evaluering kan anvendes til at styrke arbejdet i skolen og elevernes udbytte af undervisningen. Rapporten vil blive behandlet på et DLI-møde, når den er udkommet. OECD har allerede udsendt et sammendrag af nogle af konklusionerne, som bl.a. kan ses i vores seneste nyhedsbrev: www.dlint.org/?page_id=2405 f. Gratis sprogkursus på nettet På www.eurocatering.org er det nu muligt at tage et sprogkursus helt gratis. Dette eksempel rummer et kursus i sproget, der benyttes i restaurationsbranchen, og er dermed mest egnet til personer, der arbejder i denne branche. Siden udbyder i alt tolv sprog, og kan du blot ét af sprogene, kan du lære hvilket som helst af de andre: Hollandsk, engelsk, Side 3 af 5
9. Eventuelt finsk, fransk, tysk, galicisk, irsk, norsk, italiensk, polsk, slovensk og spansk. Sprogkursus over nettet er foreløbigt begrænset til enkelte brancher. g. EQAVET konference januar 2013 D. 17. og 18. januar blev der afholdt konference om kvalitetssikring af VETuddannelserne. Konferencen samlede ca. 150 personer fra hele Europa alt fra de nationale ministerier til studerende og diverse interessenter. EQAVET er et netværk bestående af EU s medlemslande, sociale parter, Kommissionen og videnskabelige rådgivere. Formålet er at få sat kvalitetssikring af VET-uddannelserne på dagsordnen. EQAVET har i to år finansieret fem pilotprojekter, som skulle bidrage til at udvikle bedre nationale kvalitetssikringsstrategier og samtidig skabe en ny forståelse af kvalitetssikring på VET-uddannelserne. Konferencen koncentrerede sig primært om EQAVETs fem pilotprojekter i hhv. Malta, Rumænien, Tyskland, Holland og Østrig, som havde hver deres workshop. Side 4 af 5
Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 25. januar 2013 (5 sider) 2. Anerkendelsesdirektivet i 2013 Bilag 2.1: DLI-notat: Anerkendelsesdirektivet i 2013 (3 sider) Bilag 2.2: IMCO pressemeddelelse om vedtagelse af ændringsforslag, 23/1 2013 (2 sider) 3. OECD s AHELO feasibility study: Er det muligt at evaluere learning outcome? Bilag 3.1: DLI-notat: AHELO feasibility study report Vol. 1 (3 sider) Bilag 3.2: OECD s AHELO brochure (16 sider) 4. Ny rapport fra Kommissionen: Endnu et hårdt år for beskæftigelse og fattigdom Bilag 4.1: DLI-notat: Ny rapport fra Kommissionen: Endnu et hårdt år for beskæftigelse og fattigdom (4 sider) Bilag 4.2: Memo fra Kommissionen: Employment and social development in Europe 2012 frequently asked questions (11 sider) Bilag 4.3: Rapportens forord og indholdsfortegnelse (9 sider) Bilag 4.4: ETUC pressemeddelelse: Europe is collapsing into crisis: the European trade unions sound the alarm (1 side) 5. Rethinking Education samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse Bilag 5.1: DLI-notat: Rethinking Education samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse Bilag 5.2: Kommissionens baggrundsrapport om samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse 6. Kommissionen introducerer ny ramme for smart regulering Bilag 6.1: DLI-notat: Kommissionen introducerer ny ramme for smart regulering (1 side) Bilag 6.2: Altinget: EU vil have mere målrettet regulering (2 sider) 7. Kommissionen: Investering i entrepreneurship kan betale sig Bilag 7.1: DLI-notat: Investering i entrepreneurship kan betale sig (2 sider) Bilag 7.2: Kommissionens meddelelse: Entrepreneurship 2020 Action Plan (33 sider) 8. Meddelelser Ingen bilag Side 5 af 5
Til DLI-medlemmerne 11. februar 2013 Referat fra DLI-møde den 25. januar 2013 kl. 10.00-12.00 Tilstede: Kurt Buch Jensen (DLF), Dorte Lange (DLF), Jens Vraa-Jensen (DM), Stig Lund (BUPL), Elise Ansager (Uddannelsesforbundet), Bodil Hoier Nielsen (HL), Birgitte Birkvad (DLI), Hjalte Meilvang (DLI) og Nikoline Holm Kjærgaard (DLI). Afbud: Finn Petersen (FSL), Hans Laugesen (GL) 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat fra DLI-mødet den 17. december 2012. Sagsbehandling: Dagsordenen samt referatet blev godkendt uden kommentarer. 2. DLI s høringssvar til Kommissionens meddelelse Rethinking Education: Sagsfremstilling: DLI fremsendte d. 4. januar 2013 høringssvar til Ministeriet for Børn og Undervisning. Sagsbehandling: Mødedeltagerne var positive over for høringssvaret. Jens Vraa-Jensen (DM) har sendt en mail til Maria Bjerre (Ministeriet for Børn og Undervisning) med henvisning til DLI s høringssvar, hvori han understreger risikoen ved cost sharing. 3. Rethinking Education: Støtte til lærerprofessionen Sagsfremstilling: Supporting the Teaching Professions for Better Learning Outcomes er et af de i alt syv bilag til Kommissionens nyeste uddannelsesstrategi Rethinking Education. Arbejdsdokumentet om lærerprofessionen pointerer vigtigheden af investering i uddannelse og adgang til uddannelse. I rapporten indgår et afsnit om nogle støre undersøgelser, der viser sammenhæng mellem indgangsniveauet til læreruddannelsen og elevernes resultater. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) udtalte, at arbejdsdokumentet om lærerprofessionen er fornuftigt. Hans Laugesen (GL) har repræsenteret ETUCE i Kommissionens arbejdsgruppe, som står bag dokumentet. DLI drøftede kort rapporten, som tager fat på mange af de aktuelle problemstillinger omkring lærerprofessionen: Status, rekruttering og særlige introduktionsordninger for nye lærere. Sidstnævnte får megen opmærksomhed i rapporten og Kommissionen understreger, at mange lande ikke har etableret denne indføring for nyuddannede. Kommissionen konstaterer, at indføring i professionen bidrager til at fastholde nyuddannede. Mødedeltagerne blev enige om at tage emnet op på et senere møde, for at diskutere muligheden for at etablere en introduktionsordning i Danmark. Side 1 af 5
Bodil Hoier Nielsen (HL) oplyste, at man har en form for introduktion på erhvervsuddannelsesområdet, hvor nyuddannede det første år gennemgår et særligt forløb. 4. Kommissionen bekæmper ungdomsarbejdsløsheden i EU Sagsfremstilling: Ungdomsarbejdsløsheden i EU er katastrofalt høj - 5,5 millioner unge under 25 år har ikke noget arbejde, og 7,5 millioner har hverken et job eller er under uddannelse. EU- Kommissionens hovedbudskab i Ungdomspakken er derfor, at alle unge under 25 år skal modtage et tilbud om job, yderligere uddannelse eller praktikophold senest fire måneder efter, at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet ledige. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om de mange tiltag, som EU-Kommissionen har iværksat for at bekæmpe den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa. Mødedeltagerne diskuterede kvaliteten af praktikophold på videregående uddannelser og den udnyttelse af nyuddannede, der i stort omfang finder sted i store dele af Europa inkl. fx i EU-Kommissionen. 5. Møde vedr. PISA Teacher Questionnaire (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: EI og OECD har forsat drøftelser vedrørende et eventuelt PISA Teacher Questionnaire. Birgitte Birkvad orienterer herom. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) fortalte, at Education International (EI) i december fik udleveret et udkast til et PISA Teacher Questionnaire (TQ). Spørgsmålet om en mulig PISA TQ har været diskuteret længe. Hun gav eksempler på, at spørgeskemaerne indholdsmæssigt er problematiske visse steder. Dorte Lange (DLF) mente, at der eksisterer en risiko for, at et spørgeskema ikke kan indfange nuancerne i skoleklima etc. Desuden kan det blive noget nær umuligt at forudse, hvilke sammenhænge OECD og medierne vil fokusere på. Dorte Lange (DLF) foreslog at inddrage Lotte Bøgh Andersens forskning som mulig inspiration til spørgsmål. Birgitte Birkvad orienterede om tidsforløbet. Det er i PISA 2015, man vil indsætte et PISA TQ. Danmark har i første omgang valgt ikke at deltage i eventuel PISA TQ. Kvalitets- og tilsynsstyrelsen får dog de endelige spørgeskemaer at se. 6. Conference of affiliates in OECD member countries (gensidig drøftelse) Sagsfremstilling: EI afholder en konference for deres medlemsorganisationer inden for OECD i London den 29.- 30. januar 2013. Under dette års tema Framing Education for the Public Good, skal deltagerne diskutere emner, som påvirker uddannelsesområdet samt underviserorganisationerne netop nu. Udkast til program diskuteres. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) gennemgik kort udkast til program. I forlængelse heraf beskrev hun, hvordan mange kollegaer i Europa for tiden er under et voldsomt pres. I fx Irland bibeholder ældre lærere deres vilkår, mens nyuddannede lærere bliver ansat under helt andre forhold, hvor bl.a. pensionsvilkår er forringet. Side 2 af 5
Dorte Lange (DLF) fortalte, at DLF planlægger at lave et kort indlæg på konferencen om situationen for danske underviserorganisationer for tiden. 7. Anerkendelsesdirektivet (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: Europa-Parlamentet er gået ind i den afsluttende fase af 1. behandlingen af forslaget til revision af Anerkendelsesdirektivet. Den 23. januar 2013 skal Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) stemme om den endelige rapport. DLI vil kort orientere om indholdet af den endelige rapport. Det er endnu uklart, hvornår denne skal til afstemning på Europa-Parlamentets plenarsamling, men det formodes at blive i det tidlige forår. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om afstemningen i IMCO, samt hvad den endelige betænkning kommer til at indeholde. Det kan konstateres, at vores arbejde har båret frugt. Vores hovedpunkter er kommet med, omend ikke præcist som ønsket. Børneattester: Forslaget, fremsat af Christel Schaldemose (S), blev vedtaget uden modstand Sprog: Kompromiset i Europa-Parlamentet er blevet, at de faglige kvalifikationer først skal anerkendes, hvorefter ansøgeren skal gennemgå en sprogtest før godkendelse til at indtræde på arbejdsmarkedet. DLI har argumenteret for, at sproget og kvalifikationer ikke kan adskilles i anerkendelsesprocessen, hvilket ikke er gået igennem. På den positive side opretholdes beskyttelsen af eleverne, så de ikke kan udsættes for lærere uden de nødvendige sprogkvalifikationer, da sprogtesten skal gennemføres, inden ansøgeren kan starte i et job. Arbejdsgiverne får desuden ansvar for at indrapportere manglende sprogkvalifikationer, hvis de oplever ansøgere, der ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, men alligevel har fået sprogkundskaberne anerkendt. Det er desuden understreget, at det er skoleledelsen som har den suveræne kompetence til at beslutte, hvem de vil ansætte. Delvis adgang: Det blev med bred opbakning vedtaget at give medlemslandene muligheden for at afvise delvis adgang med henvisning til overiding reasons of general interest, som fagbevægelsen har kæmpet for. Desuden blev de store grupper i Europa-Parlamentet enige om et forlig på sygeplejeske-området, som Rådet forventes at støtte op omkring. Dansk Sygeplejeråd er tilfreds med kompromisset. Nikoline Holm Kjærgaard (DLI) orienterede om det videre forløb. Betænkningen skal til afstemning på Europa-Parlamentets plenarsamling samt formelt behandles i Rådet, hvorefter de to institutioner skal føre trilog-forhandlinger. 8. Det irske formandskab Sagsfremstilling: Irland har overtaget formandskabet i EU efter Cypern pr. 1. januar 2013. De overordnede linjer i Irlands prioriteter for de næste seks måneder er stabilitet, vækst og jobskabelse, og der er specielt en forventning om at afslutte forhandlingerne om EU s fremtidige budget for 2014-2020. Ligeledes er der fremlagt prioriteringer på uddannelsesområdet nøgleordene for disse er ifølge formandskabet lighed og kvalitet. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) henviste til notatet. Det bliver et travlt formandskab, da mange ting bl.a. den finansielle budgetramme 2014-2020 (Multiannual Financial Framework) og dermed også Erasmus for All gerne skal forhandles på plads. Side 3 af 5
9. EU-Kommissionen i den Årlige Vækstundersøgelse: Der er fortsat behov for reformer, hvis der skal skabes vækst og jobs Sagsfremstilling: EU-Kommissionen fremlagde før jul den Årlige Vækstundersøgelse 2013, som kickstarter det europæiske semester. Den indeholder en gennemgang af de økonomiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed samt fastlægger de overordnede prioriteter for det kommende år. To centrale prioriteter er bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser samt modernisering af den offentlige forvaltning Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) henviste til notatet. Arbejdsløsheden er igen central, og uddannelse fremhæves som en investering i fremtiden. 10. Meddelelser a. Forhandlinger om Arbejdstidsdirektivet opgivet De sociale parter kastede før jul håndklædet i ringen og opgav at nå til enighed om indholdet i en revision af Arbejdstidsdirektivet. Hovedknasterne var fortsat opt out, der giver mulighed for at fravige det normale loft på maksimalt 48 timer pr. uge målt over en referenceperiode på fire måneder samt diskussionen om, hvad der skal være indeholdt i on call. Det forventes, at EU-Kommissionen på et tidspunkt vil anvende sin initiativret og fremlægge et forslag. Sagen er altså langt fra afsluttet. b. U-Multirank Kommissionen har lanceret en ny international rangordning af universiteter, hvis første resultater forventes at foreligge først i 2014. The Centre for Higher Education i Tyskland og The Center for Higher Education Policy Studies i Holland er udpeget af Kommissionen til at stå spidsen for initiativet. Universiteter indbydes i første halvdel af 2013 til at deltage i rangordningen, og Kommissionen forventer en tilslutning på ca. 500 universiteter. Det er en lille andel, hvis man ser på UNESCO s samlede globale opgørelse af videregående uddannelsesinstitutioner på ca. 18.000. Den nye rangordning finansieres af programmet for livslang læring med 2 millioner euro. c. EU Skills Panorama EU Skills Panorama er et nyt websted lanceret af Kommissionen i december 2012. Intentionen med webstedet er, at man ud fra statistikker skal kunne identificere fremtidige behov for kvalifikationer i bestemte erhverv eller sektorer. EU Skills Panorama kommer i forlængelse af OECD s Better skills, Better jobs, Better lives a strategic approach to skills policies, som udkom i sommeren 2012 (omtalt under punkt 5 på juni-mødet 2012). Det er endnu uklart, hvad Kommissionen vil bruge webstedet til, men det kan ses som Kommissionens bud på at presse medlemslandene til at lave en egentlig skills strategy. Webstedet er bygget op om fire overordnede menuer; beskæftigelse, sektorer, lande og kvalifikationer. Inden for disse fire områder kan der dannes statistik fra fortiden, nutiden Side 4 af 5
og fremtiden. Eksempelvis kan man vælge lærerprofessionen i menuen beskæftigelse, og der vil vises statistik på ændringen i beskæftigelsen af lærerprofessionen i hhv. 2000-2008, 2009-2011 og 2010-2020. Herefter foreslår webstedet en sammenligning af ændringen i beskæftigelsen i lærerprofessionen med en anden faggruppe. Hjemmesiden kan findes her: http://euskillspanorama.ec.europa.eu/ 11. Eventuelt Birgitte Birkvad (DLI) orienterede kort om situationen i England, hvor regeringen vil indføre resultatløn bl.a. på basis af elevernes testresultater. De engelske lærerforeninger er blevet konsulteret og har udtalt sig meget kritisk til dette forslag. DLI fremsender notat om sagen sammen med referatet. Kurt Buch Jensen (DLF) fortalte, at ETUCE beder om nomineringer til Education Advisory Panel. Han foreslår, at de danske organisationer laver fælles nominering, hvilket der var opbakning omkring. Birgitte Birkvad (DLI) tager initiativ til koordineringen heraf. Stig Lund (BUPL) oplyste om, at John Hattie kommer til Danmark den 18.april 2013 for at deltage en konference om Visible Learning, som DAFOLO afholder. I kan læse mere om konferencen samt tilmelde jer her: http://www.dafolo.dk/media/konference_om_synlig_læring_med_john_hattie.pdf Side 5 af 5
Bilag 2.1 19. februar 2013/HME Anerkendelsesdirektivet i 2013 I det følgende forklarer DLI de seneste udviklinger mht. Anerkendelsesdirektivet. Fremtidsdelen er vejledende, da den kun bygger på DLI s vurderinger. DATO ORGAN HVAD SKER DER? 23. januar Europa-Parlamentet Betænkning med ændringsforslag vedtages i IMCO 8. februar Folketingets Europaudvalg EEU afgiver tidligt forhandlingsmandat til Regeringen. 13. februar Europa-Parlamentet IMCO offentliggør sin betænkning 18./19. februar Ministerrådet Anerkendelsesdirektivet muligvis til uofficiel drøftelse. 21. februar Europa-Parlamentet IMCO afgiver forhandlingsmandat til rapporteur Vergnaud Fra april 2013 Triolog Forhandlinger mellem Ministerrådet og Europa- Parlamentet (og Kommissionen). 20.-23. maj Europa-Parlamentet Plenar-samling: Vandrørenes bud på vedtagelse af Parlamentets endelige holdning. 29./30. maj Ministerrådet Møde i det relevante råd: Konkurrence (første mulighed for en formel vedtagelse i Ministerrådet). (se DLI notat til møde 2/11 2013 for oversigt over begivenheder i 2012 den der angivne tidsplan for Parlamentet i november og december blev dog overhalet af realiteterne i form af en række udskydelser). Anerkendelsesdirektivet i IMCO D. 23/1 2013 vedtog IMCO med 33 stemmer mod 4 en række ændringsforslag. Den europæiske Føderation af Offentlige Fagforeninger, EPSU, udtrykker relativ stor tilfredshed med de vedtagne kompromisser. IMCO lægger dog desværre i deres egen pressemeddelelse efter mødet mest vægt på patientsikkerhed, og i omtalen af varslingsmekanismen nævnes ligeledes kun læger, sygeplejersker og dyrelæger. Det følgende er en skriftlig udgave af de IMCO vedtagelser, der var på dagsorden til mundtlig orientering på sidste DLI- møde, d. 25/1. Kun de for DLI relevante områder er inkluderet. Et ændringsforslag fremsat af Christel Schaldemose (S), tilføjede for professions involving daily work with children and youth til forslaget om et varslingssystem, der oprindeligt kun skulle omfatte sundspersonale. Denne børneattest blev vedtaget uden modstand. Mht. sprog blev kompromiset, at de faglige kvalifikationer først skal anerkendes, hvorefter ansøgeren skal gennemgå en sprogtest før godkendelse til at indtræde på arbejdsmarkedet. DLI har argumenteret for, at sproget og kvalifikationer ikke kan adskilles i anerkendelsesprocessen, hvilket imidlertid ikke gik igennem. Arbejdsgiverne får dog ansvar for at indrapportere manglende sprogkvalifikationer, hvis de oplever ansøgere, der ikke har tilstrækkeli- Side 1 af 3
ge sprogkundskaber, men alligevel har fået sprogkundskaberne anerkendt. Det er desuden understreget, at det er skoleledelsen, som har den suveræne kompetence til at beslutte, hvem de vil ansætte. Delvis adgang: Det blev med bred opbakning vedtaget at give medlemslandene muligheden for at afvise delvis adgang med henvisning til overiding reasons of general interest, hvilket fagbevægelsen har kæmpet for. Desuden blev de store grupper i Europa-Parlamentet enige om et forlig på sygeplejeskeområdet, som Rådet forventes at støtte op omkring. Dansk Sygeplejeråd er tilfreds med kompromisset. Anerkendelsesdirektivet i Europaudvalget På Europaudvalgsmødet d. 8/2 2013 søgte regeringen ved Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen tidligt forhandlingsoplæg om anerkendelsesdirektivet. DLI fulgte mødet live via internettet. Der blev ikke konstateret flertal imod regeringens oplæg, da kun Finn Sørensen (EL) og Pia Adelsteen (DF) modsatte sig. Anerkendelsesdirektivet var ifølge ministeren kun til drøftelse og ikke vedtagelse på Rådsmødet d. 18./19. februar, og nævnes derfor heller ikke i pressemeddelelsen fra dette møde. Forslaget forventes ifølge ministeren vedtaget på senere møde som A-punkt (punkt til vedtagelse uden debat, der på forhånd er afhandlet på embedsmandniveau). Dette indikerer en vis risiko for, at behandlingen bliver reduceret til en apolitisk drøftelse på niveauer lavere end Ministerrådet. Vilhelmsen fremstod på udvalgsmødet usikker og støttede sig meget til talepapir og embedsmand. Hendes svar på konkrete spørgsmål var ofte direkte gentagelser af det samlenotat, der var udsendt før mødet Ministeren virkede i det hele taget ikke til at være inde i sagen, hvilket bestyrker mistanken om, at Anerkendelsesdirektivet nok ikke er en sag, der har politisk prioritet for regeringen. Sprog er irrelevant I ministerens fremlæggelse og den efterfølgende spørgerunde kaldte hun flere gang bekymringen om sproglige kvalifikationer irrelevant, idet direktivet kun handler om erhvervsmæssige kvalifikationer. Hun understregede dog yderligere, at en arbejdsgiver kan afvise en ansøger med henvisning til mangelfulde sprogkundskaber eller faglig profil. Hvilket imidlertid ifølge DLI s vurdering ikke kan tages for givet, hvis direktivet vedtages uændret i den form Kommissionen har foreslået. Ministerens sikkerhed om, at sprog ikke kan give anledning til problemer modsiges yderligere af, at regeringens forhandlingsoplæg fremhæver, at sproglige kvalifikationer hos sundheds-personer er centrale ift. patientsikkerheden. Det forekommer inkonsistent, at det er irrelevant at tale om sproglige kvalifikationer på et fagområde, men meget vigtigt på et andet. Børneattesten blev i øvrigt på intet tidspunkt nævnt under udvalgsmødet. Begrænset kendskab til IMCO Direkte adspurgt af MF Finn Sørensen om hvilke af IMCO s ændringsforslag hun kunne støtte, svarede Vilhelmsen blot, at IMCO s ændringsforslag ser ud til at trække i dansk retning. At danske ministre i deres indledende forhandlingsoplæg primært tager hensyn til Kommissionens forslag, er ifølge DLI s oplysninger ikke unormalt. Det er ikke desto mindre beklageligt, at dette er tilfældet i denne sag, når IMCO s ændringer trækker i en positiv retning. Side 2 af 3
Anerkendelsesdirektivet i fremtiden Det er endnu uklart, hvornår IMCO s betænkning skal til afstemning på Europa-Parlamentets plenarsamling. Rapporteur Bernadette Vergnaud modtog på et udvalgsmøde 21. februar mandat til at indlede forhandlinger med Ministerrådet. Disse forhandlinger forventes at begynde i løbet af april. Den danske MEP Emilie Turunen er skygge-rapporteur på direktivet og deltager derfor i forhandlingerne. At triolog-forhandlinger starter, allerede før Parlamentet og Ministerrådet har vedtaget deres formelle holdninger, er egentlig for tidligt i forhold til den formelle beslutningsprocedure. Denne fremgangsmåde begrundes formodentlig med et ønske om at fremskynde processen, men, da det endelige kompromis i IMCO blev vedtaget med et komfortabelt flertal, er det mest sandsynligt, at det samme vil ske i EP. Side 3 af 3
Bilag 3.1 19. februar 2013/MKC AHELO feasibility study report Vol. 1 I 2008 fremlagde OECD the AHELO (Assessment of Higher Education Learning Outcomes) feasibility study. Formålet med dette feasibility study (gennemførlighedsstudie) er at vurdere, hvorvidt det er muligt at udvikle nogle fælles internationale mål for studerendes learning outcomes på højere videregående uddannelser (professionsbachelor- og bachelorniveau). Studiet skal dermed vurdere, om det praktisk og videnskabeligt er muligt at måle studerenderes viden og kvalifikationer ved tidspunktet for endt uddannelse. Studiet indbefatter i alt 17 lande og regioner, tæt på 23.000 studerende og 248 Higher Education (HE) institutioner. Danmark har ikke været blandt de deltagende lande. De studerende bliver målt på viden og kvalifikationer omkring det tidspunkt, hvor de afslutter deres professionsbachelor eller bacheloruddannelse, hvilket vil sige efter ca. tre eller fire års studier. Man har i studiet fokuseret på tre forskellige former for vurdering: Generic skills (forklaret som transversale færdigheder) Economics (forklaret som real life problems, kvalitative og kvantitative metoder, argumentation) Engineering (forklaret som forståelse af civilsamfundets problematikker, analyse metode, design og praksis) Baggrund Baggrunden for at undersøge, om et AHELO-studie reelt kan gennemføres er ifølge OECD udviklingen i de globale trends. Blandt meget andet nævnes følgende globale trends : Flere og flere tager en videregående uddannelse, og der er dermed større diversitet såvel mellem videregående uddannelser og som de studerende. Ny teknologi og mere konkurrence. Større internationalisering af videregående uddannelser. Pres på omkostninger og nye finansieringsmuligheder. Stigende fokus på learning outcome. Manglende information om den faktiske kvalitet af videregående uddannelse. Mange starter på en videregående uddannelse uden at gøre den færdig (her henvises til data fra Education at a Glance) OECD mener, at hvis det er muligt at udarbejde et egentlig AHELO-studie, så vil det kunne bidrage til bedre learning outcome på videregående uddannelser. Med AHELO vil man ifølge OECD kunne tilbyde HE institutioner en valgfri komparativ vurdering af studerendes samlede resultater. OECD påpeger, at uddannelsesinstitutioner og studerende med AHELO kan sætte prioriteter, koncentrere sig om styrker, afhjælpe svagheder og planlægge fremadrettet. Feasibility studiet I december 2012 udkom Vol. 1 af feasibility studiet, hvor der er fokus på studiets design og implementering. OECD påpeger, at studiet ikke må benyttes som en egentlig survey, da det blot skal sætte fokus på, om der overhovedet kan laves en reel komparativ undersøgelse af de studerendes læringsresultater på videregående uddannelser. Side 1 af 3
Resultaterne af feasibility studiet Konklusionerne på feasibility studiet er mange. Bl.a. konstaterer OECD, at der skal mere arbejde til, hvis en international komparativ evaluering af videregående uddannelser skal kunne etableres. OECD konstaterer, at det var forudsat af de involverede eksperter allerede inden feasibility studiet blev sat i gang. OECD skriver, at det skulle have været kommunikeret mere klart ud, hvad formålet med studiet var, og hvad det ikke var, forinden studiet blev sat i gang. Trods mange bekymringer blandt interessenter på uddannelsesområdet forinden studiets igangsættelse valgte OECD at fortsætte studiet alligevel. Finansiering OECD konkluderer også i Vol. 1, at der ikke har været godt nok styr på finansieringen inden studiets igangsættelse. Manglende finansiering forårsagede bl.a. forsinkelser, og det endte med, at de deltagende lande måtte betale. OECD påpeger derfor, at man ved et egentlig AHELO studie skal have finansieringen på plads tidligere i forløbet. Fremover skal det være lande og HE institutioner, der skal finansiere AHELO. Tid OECD tydeliggør, at der ved et egentlig AHELO-studie skal afsættes mere tid til udarbejdelse af den omfattende dokumentation, som et sådant studie kræver. Under gennemførlighedsstudiet var tidsrammerne for snævre, og flere lande kunne ikke nå deadlines. Derfor skal tidsrammerne være bredere ved et fremtidigt studie, påpeger OECD. Deltagende lande OECD konkluderer også, at nogle af de deltagende lande ikke har haft de rette systemer og mekanismer til at følge de processer, som gennemførlighedsstudiet krævede. Fremover foreslår de derfor, at man opstiller nogle kriterier, som lande skal opfylde, før de kan deltage. Svarprocent I Vol. 1 diskuterer man ligeledes, hvordan man får flere studerende til at svare på spørgeskemaet. Følgende forslag bliver foreslået: AHELO-evalueringen som en del af kursus/klasseundervisning. Deltagelse i AHELO som en del af universitetets studieplan/pensum. Evalueringen skal gøres kortere. Feedback til studerende på deres resultater. At tilgodese de som deltager i AHELO gennem en såkaldt academic benefit. Denne fordel skal ikke være ud fra studerendes resultater i AHELO men blot pga. deltagelse. Strukturen og tidsplanen skal gøres bedre for AHELO. OECD påpeger, at videre undersøgelser er nødvendige for at finde ud af, hvad der vil være mest effektivt for at få en højere svarprocent fra de studerende. Side 2 af 3
Tilbagemeldinger OECD skriver, at et antal lande har følt, de har fået en ekstra bonus ud af AHELO feasibility study pga. de dybe reflektioner, som er opstået ift. læring og undervisning. Kan AHELO lykkes? Umiddelbart tyder Vol. 1 af gennemførlighedsstudiet ikke på, at et egentlig AHELO-studie bliver muligt. Vol. 1 virker lidt som en undskyldning for, hvad OECD ikke har haft styr på inden studiet blev sat i gang. Samtidig forholder OECD sig til de mangler, der har været i studiet, og de kommer med forslag til, hvad de eventuelt kan gøre ved et egentlig AHELO-studie. I februar 2013 1 udkommer Vol. 2, hvor der er fokus på analyse af data samt nationale erfaringer. D. 11. og 12. marts vil der blive afholdt en konference om studiet i Paris. Vol. 3 af studiet vil udkomme i april 2013, og i denne udgave vil der være fokus på såkaldt further insights, og hvad der er sket på konferencen i marts. Hvis de samlede rapporter konkluderer, at et AHELO-studie er muligt, vil et egentlig AHELO studie ifølge OECD ligge klar i 2016. 1 D. 21. februar er Vol. 2 stadig ikke udkommet Side 3 af 3
Bilag 4.1 19.februar 2012/HME Ny rapport fra Kommission: Endnu et hårdt år for beskæftigelse og fattigdom D. 9. januar 2013 offentliggjorde Kommissionen ved kommissær Lászlo Andor anden udgave af den årlige social- og beskæftigelsesundersøgelse: Employment and Social Developmen in Europe 2012. Målsætningen er en integreret analyse af de to problemområder. Rapporten er således en omfattende gennemgang af forskellige problematikker og politikområders betydning for det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Fx analyseres løn, sociale sikkerhedssystemer, beskatning og skills mismatch i separate kapitler. Rapporten præsenteres som det analytiske grundlag for Kommissionens krisehåndtering, hvoraf de vigtigste tiltag er den Europæiske Beskæftigelses Pakke fra april 2012 (se DLI møde 21/5 2012), Ungdomspakken fra december 2012 (DLI møde 21/1 2013) samt den Sociale Investeringspakke, der blev fremlagt d. 20. februar. Ved rapportens fremlæggelse udtalte kommissær László Andor, at især sidstnævnte har som hovedformål at forholde sig til den voksende risiko for fattigdom og social eksklusion. Rapporten er således central, da den er Kommissionens egen definition af Europas sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, og dermed Kommissionens grundlag for initiativer på disse områder. Det gennemgående budskab er en tæt sammenhæng mellem beskæftigelse og sociale prioriteter. Både når det gælder fattigdomsbekæmpelses- og beskæftigelsesmålene i Europa 2020 planen og i den generelle tilgang. Forskelle både mellem og i medlemslande Rapportens konkluderer, at Europa i stigende grad oplever to tendenser. For det første øget polarisering mellem forskellige gruppers socioøkonomiske vilkår i de enkelte medlemslande. Og for det andet stor variation i denne polarisering mellem landene. Polarisering I krisens første fase indtil 2010 sikrede automatiske stabilisatorer som overførsler og velfærdsprogrammer til en vis grad de hårdest ramte gruppers indkomster og modvirkede øget polarisering. Effekten af disse stabilisatorer har siden da været faldende med øget risiko for social eksklusion og dermed socioøkonomisk polarisering til følge. Rapportens forfattere har i et delstudie fulgt den samme gruppe mennesker i et-års intervaller for at opnå et mere detaljeret billede af strukturerne i overgangen mellem beskæftigelse og arbejdsløshed. Om end risikoen for at overgå fra gruppen af beskæftigede til arbejdsløse var højere i 2008-9 end i 2010-11, var chancen for at bevæge sig fra arbejdsløs til beskæftiget faktisk lavere i den senere periode. Dette indikerer ifølge rapporten, at selvom risikoen for jobtab er formindsket, så er det faktisk sværere at vendte tilbage til beskæftigelse nu i forhold til starten af krisen. Hvilket medfører en større risiko for permanent eksklusion af udsatte grupper. Yderligere ses det, at forskellen mellem højt og lavt uddannede faktisk er øget i 2010-11 i forhold til 2008-9 både mht. risikoen for at blive arbejdsløs, men også mht. muligheden for at vende tilbage til beskæftigelse fra arbejdsløshed. Forskelle mellem lande Disse tendenser er dog ikke de samme i alle medlemslande. Mht. fattigdom inddeler rapporten medlemslandene i tre grupper. I gruppe 1 er der stor bevægelse både ind i og ud af fattigdom. Selvom en relativt stor del af befolkningen oplever fattigdom, er risikoen for massiv social eksklusion relativt Side 1 af 4
lav i denne gruppe, da de fleste kun er midlertidigt fattige. Gruppe 1 omfatter bl.a. Storbritannien og Frankrig. Gruppe 2 oplever ligeledes stor bevægelse ind i fattigdom men her er exit raten i modsætning til i Gruppe 1 lav, hvilket skaber massive og stigende fattigdomsproblemer. Gruppe 2 omfatter især sydlige og baltiske lande. Danmark har også problemer I gruppe 3 finder vi bl.a. Danmark. Her er både bevægelsen ind og ud af fattigdom lav, hvilket medfører relativt små fattigdomsproblemer, men til gengæld en risiko for polarisering mellem de ekskluderede og resten af samfundet. Om end Danmark dermed er i gruppen med relativt lav langtidsledighed er polariserings-problemetikken ikke fraværende. Fra 2008 til 2011 øgedes andelen af langtidsledige fra 0,5 til 1,8 % af arbejdsstyrken, mens vi også nævnes i gruppen af lande, hvor indkomstudviklingen de senere år har været regressiv. En udvikling der gør det sværere at nå 2020 målet på beskæftigelsesområdet. I førnævnte længdeundersøgelse af overgangen mellem forskellige beskæftigelsessituationer er Danmark desværre pga. databegrænsninger ikke inkluderet. De lande, hvis arbejdsmarkedsinstitutioner ligner de danske mest Holland, Sverige og Finaland fremhæves dog som nogle af dem, der er bedst til at reintegrere langtidsledige på arbejdsmarkedet. Et bedre arbejdsmarked I forlængelse af disse beskrivelser af problemer bliver fire emner i rapporten fremhævet som særlige indsatsområder for et mere velfungerede og inklusivt arbejdsmarked: De unges vanskelige situation. Et segmenteret arbejdsmarked med mange mennesker ufrivilligt i midlertidige stillinger. Skills mismatch problematikken, hvor der er uoverensstemmelse mellem de kvalifikationer, der kræves, og dem arbejdskraften besidder. Mobilitet som løsning på lokal jobmangel. Disse områder korresponderer med de tiltag, der oven for af Lázló Andor blev fremhævet som Kommissionens svar på udfordringerne, og udgør således et uformelt katelog over Kommissionens fokusområder mht. det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Der er mange løsningsforslag Rapporten diskuterer en række generelle tilgange til disse problemer. Mindsteløn fremhæves som medvirkende til at opretholde den samlede økonomiske efterspørgsel og reducere risikoen for deflation, og således ikke, som det ellers ofte sker i visse økonomiske evalueringer, som medvirkende årsag til lavere beskæftigelse. Beskatning diskuteres som et trade-off mellem beskæftigelsen og sociale aspekter, hvor man ikke kan identificere en optimal løsning. Fx vurderes et skift fra beskatning af arbejde til forbrug (dvs. moms) at være potentielt gavnlig for beskæftigelsen, men har ulighedsskabende bivirkninger. Boligbeskatning ses som det bedste kompromis mellem de to prioriteter men vurderes til gengæld at være vanskeligt gennemførlig politisk. Mht. uddannelse fokuseres der på vigtigheden af investeringer i forskning og uddannelse og at udskyde eventuel early-tracking, men også at uddannelse (særligt VET) skal være mere direkte forbundet til arbejdsmarkedet. Yderligere viser rapportens analyse, at deltagelse i livslang læring øger muligheden for at vende tilbage til beskæftigelse fra arbejdsløshed. En Side 2 af 4
effekt, der er særligt stærk for de langtidsarbejdsløse, hvor deltagelse i efteruddannelse har større indflydelse på tilbagevendelsesraten end oprindeligt uddannelsesniveau. Efteruddannelse mindsker dog ikke risiko for fyring, den øger blot sandsynligheden for at vende tilbage i beskæftigelse igen. Skills Mismatch Rapporten finder, at der er tegn på stigende strukturelle skills mismatch problemer, hvor høje arbejdsløshedstal går hånd i hånd med et højt antal ubesatte stillinger. Især i lande med lavere niveauer af offentlige investering i uddannelse er dette et problem. Danmark har dog ikke disse problemer, men fremhæves tværtimod som havende et højt niveau af efteruddannelse. Et kollaps i efterspørgselen på lavt-uddannet arbejdskraft betones som den vægtigste enkeltfaktor i den strukturelle skills mismatch. Derudover har unge ofte en større til tendens til skills mismatch end mere erfarne arbejdere ofte i form af overkvalifikation hvor den enkeltes uddannelsesniveau ligger over det i stillingen krævede. Dette afspejler ifølge rapporten en vis tendens til, at udbud af højtudannede har udviklet sig hurtigere end efterspørgslen. De rette kvalifikationer Rapporten anbefaler, at uddannelsessystemet indrettes med større fokus på at skabe udbud af de kvalifikationer, der er relevante for arbejdsmarkedet. Rapporten hævder, at denne tilpasnning vil kunne bidrage til at overvinde fremtidige arbejdsmarkedsubalancer som fx det strukturelle skills mismatch. Hvilket der også er blevet argumenteret for i Kommissionens nyeste uddannelses-strategi Rethinking Education (På DLI møde d. 17/12 2012). Det understreges, at selv i en tid med pressede budgetter, er det en gunstig strategi at investere i tiltag til sikring af en arbejdsstyrke med passende kvalifikationer, idet skills mismatch risikerer at forstærke de ekskluderende tendenser. VET vurderes generelt til at være mere succesfuld i skole-til-job overgangen, da arbejdstagere med VET uddannelser gennemsnitligt forbliver længere i det første job efter endt uddannelse, end de, der gennemførte en almen uddannelse hvilket rapporten tolker som tegn på en bedre umiddelbar kvalifikations matchning. De mere specifikke VET kvalifikationer hævdes altså at være nemmere at overføre direkte til arbejdsmarkedet, men der noteres dog også en tendens til, at mere transversale ( at lære at lære ) kvalifikationer får stigende betydning i de fleste stillinger. Denne type konklusioner om VET s bedre skills matching har DLI imidlertid tidligere stillet spørgsmålstegn ved (se møde d. 2. november). Slutningen fra en længere første ansættelse til en bedre skills matching kan ikke automatisk godtages længden af en ansættelse afspejler fx flere faktorer end blot skill matching. Det er dog vigtigt at understege, at dette er generelle overvejelser på EU-niveau, og at rapporten ikke specifikt vurderer det danske system. Hvem betaler? Endeligt argumenterer rapporten for, at både enkeltpersoner og institutioner har incitamenter til ikke at investere tilstrækkeligt i deres løbende efteruddannelse. Firmaer kan frygte, at de ikke får udbytte af deres investeringer, da deres ansatte kan skifte arbejdsplads, mens ansatte risikerer, at deres firma-specifikke kvalifikationer bliver meningsløse ved en evt. fyring. Disse forhold demonstrerer for rapportens forfattere nødvendigheden af nationale, kollektive systemer til sikring af et generelt højt kvalifikationsniveau i arbejdsstyrken, idet der ellers vil blive investeret for lidt i livslang læring og opkvalificering. Side 3 af 4
Social investering Nogle af disse indsigter samler rapporten i en diskussion af konceptet social investering. Socialinvestering beskrives som en strategi, der opfatter uddannelse, socialsikring og andre beskæftigelsesfremmende tiltag som investeringer i fremtiden og ikke bare som udgifter. Denne tilgang udspringer af de nye risici som ændrede økonomiske vilkår udsætter arbejdstagere for, men også af overvejelser om en fortsat finansiering af velfærdsstaten. Men der er samtidigt fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde (hvilket også Kommissionens seneste vækstundersøgelse lægger vægt på), og at arbejdsløshedsunderstøttelse skal kobles med aktive arbejdsmarkedspolitikker for at undgå, at visse grupper bliver fanget permanent uden for arbejdsmarkedet. Rapporten understreger dog også, at økonomiske incitamenter ikke er den eneste faktor, der bestemmer om folk er i beskæftigelse eller ej. Fx fremhæves den meget stærke sammenhæng mellem muligheden for at få børn i 0-3 alderen passet i offentlig regi og kvinders beskæftigelsesgrad, et område hvor Danmark ifølge rapportens data er i front. Social investering er altså en måde at sammentænke økonomisk og social politik. EPSU (European Federation of Public Service Unions) advarer dog om risikoen for, at en sådan sammentænkning fører til et yderligere pres for at leverer offentlige service-ydelser gennem Offentlig-privatepartnerskaber. Hele rapporten kan findes via dette link http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catid=738&langid=en&pubid=7315 Side 4 af 4
Bilag 5.1 18. februar 2013/MKC Rethinking Education samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse Endnu en baggrundsrapport til Kommissionens nyeste uddannelsesstrategi er Partnership and flexible pathways for lifelong skills development. Rapporten omhandler vigtigheden af, at forskellige aktører involveres i strategier for livslang læring. Baggrundsrapporten i sin helhed Kommissionen ønsker med rapporten at sætte fokus på, hvordan samarbejde og partnerskaber mellem forskellige politikområder, interessenter og udbydere af efteruddannelse kan øge effektiviteten. God praksis kan ifølge Kommissionen vise vejen for samarbejde og partnerskaber, og her bliver bl.a. Danmark fremhævet pga. de gode muligheder for efteruddannelse. Kommissionens mener, at samarbejde og partnerskaber på uddannelsesområdet vil være særligt effektivt, idet en involvering af arbejdsgivere, fagforeninger, udbydere af uddannelse, frivillige organisationer og de, der modtager undervisning vil skabe gode kompromisser, da alle disse parter ofte har divergerende og konkurrerende interesser. Kommissionen påpeger, at peer-learning og evaluering peger på, at partnerskaber og samarbejde er meget vigtigt i forhold til langsigtet succes for initiativer. Det understreges, at der med partnerskaber og samarbejde sikres en mere holistisk tilgang til uddannelse, hvormed det også bliver lettere for svage grupper at få en uddannelse. Samarbejde er ifølge Kommissionen vigtigt for god udvikling og implementering, hvis noget skal lykkes politisk, og hvis man vil undgå skills mismatch. I resumeet af baggrundsrapporten er ni hovedpunkter opstillet. Hovedpunkterne kan sidestilles med en række anbefalinger, men de er dog ret ukonkrete. Der er fokus på følgene i hovedpunkterne: Samarbejde mellem offentlige og private aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan på alle uddannelsesniveauer (fra førskolen til efteruddannelse for voksne). Effektive partnerskaber med fælles visioner. Samarbejde med sociale parter. Partnerskaber for finansiering (her fokus på fonde, sociale parters aftaler, mobilisering af private ressourcer og share the costs of learning ). Fleksible veje i livslang læring. Barrierer i uddannelsessystemet (eks. hvordan det kan være svært at flytte mellem uddannelser eks. fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse). Bedre adgang til uddannelse for alle aldersgrupper og alle samfundsgrupper gennem en mere elevcentreret tilgang. Samarbejde med frivillige organisationer. Cost sharing Denne rapport er bl.a. baggrundsmateriale for Kommissionens udtalelse om cost-sharing i meddelelsen om Rethinking Education (se eventuelt DLI notat om Kommissionens meddelelse fra december 2012 + høringssvar). Det kan konstateres, at cost-sharing ikke bliver meget mere konkretiseret i denne baggrundsrapport. Ordet optræder flere steder, men hvad Kommissionen Side 1 af 2