OECD: Education at a Glance 2018
|
|
- Olaf Winther
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til gavn for beslutningstagere, forskere og brugere. Dette år er der et særligt fokus på lighed i uddannelse som følge at FN s verdensmål 4.5. Formålet med dette notat er at præsentere centrale nøglefund fra årets udgave af EAG. OECD udgiver hvert år rapporten Education at a Glance, for at tage temperaturen på uddannelsessystemerne og deres output i OECD-landene. Ideen er, at informationen og det producerede data skal være til gavn og inspiration til lovgivere og beslutningstagere, levere data til uddannelsesforskere og inspirere brugere. OECD har derfor følgende fire krav til deres indikatorer i EAG: 1) de skal være gavnlige for lovgivere, dvs. de skal give mere information end nationale analyser kan tilbyde, 2) indikatorerne skal være sammenlignelige på tværs af lande, men stadig tage hensyn til kultur, historie og systematiske forskelle mellem landene, 3) indikatorerne skal præsenteres på en simpel og overskuelig måde uden at nedvurdere virkelighedens kompleksitet, 4) der skal helst være så få indikatorer som muligt, men samtidig nok til at rapporten bliver anvendelig. Som nævnt er der i dette års EAG-fokus på lighed i uddannelse. OECD-generalsekretær, Angel Gurría dedikerer således sit forord til at beskrive udfordringerne ved ulighed i uddannelse: It [EAG] shows that although educational attainment increased significantly over the past decade, inequities that start early tend to accumulate throughout life, first in education and then in the labour market, and through a number of channels: socio-economic status, gender, immigrant background and geographic location. Dette års EAG har derfor også et afsnit, som beskriver hvor langt landene er nået med at skabe lighed i uddannelse, som er formuleret i FN s verdensmål 4 om inklusive uddannelse under punkt 4.5. Lighed i uddannelse går også igen i flere af indikatorerne, hvor køn, forældres uddannelsesniveau, indvandrerbaggrund og geografisk område inddrages for at tydeliggøre baggrundfaktorers betydning for diverse uddannelsesresultater. Rapporten er opdelt i forskellige afsnit, hvor afsnit A og B fokuserer på output af uddannelsessystemerne og C og D på input. Afsnittet om FN s verdensmål 4.5. kommer som et afsnit for sig, og EAG er således struktureret som følger: - FN s verdensmål punkt 4.5: Lighed i uddannelse - Kapitel A: Uddannelsessystemers resultater og indvirkning - Kapitel B: Adgang til uddannelse - Kapitel C: Investeringer i uddannelse - Kapitel D: Undervisere, undervisningsmiljø og organiseringen af uddannelsesinstitutioner
2 Hovedresultater fra EAG 2018 (s ) Effekten af socioøkonomisk baggrund på lighed i uddannelse præger mennesker hele livet: Personer med lavt-uddannede forældre har mindre sandsynlighed for at gå i daginstitution, gennemføre en ungdomsuddannelse og fortsætte på videregående uddannelser, end personer hvor mindst en af forældrene har en videregående uddannelse. Tilsvarende har personer med en ungdomsuddannelse lavere sandsynlighed for beskæftigelse og tjener i gennemsnit 65 % mindre, end deres jævnaldrende med en videregående uddannelse. Kønsulighed rammer mænd i uddannelse men kvinder i beskæftigelse: Flere kvinder end mænd får en ungdomsuddannelse samt en videregående uddannelse. 38 % af mænd i aldersgruppen år havde en videregående uddannelse i gennemsnit på tværs af OECD-landene i For kvinder lå dette tal på 50 %, og forskellen er steget over de seneste 10 år. Til gengæld ligger tallet for beskæftigelse af mænd med en videregående uddannelse i gennemsnit på tværs af OECD-landene på 89 %, sammenlignet med 80 % for kvinder med samme uddannelsesniveau, og forskellene bliver større for lavere uddannelsesniveauer. Kvinder med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit på tværs af OECD-landene 26 % mindre end mænd med samme uddannelsesniveau. Personer født i et andet land eller med indvandrerbaggrund har dårligere forudsætninger både i uddannelse og beskæftigelse: Personer som er indvandrere eller har en indvandrerbaggrund er underrepræsenterede på de videregående uddannelser. I de fleste OECD-lande har personer med en videregående uddannelse, som er født i et andet land sværere ved at komme i beskæftigelse end indfødte. Dog har indvandrere med et lavere uddannelsesniveau, gennemsnitlig en højere beskæftigelsesrate end indvandrere med en videregående uddannelse. For de årige indvandrere er 18 % hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Tallet ligger på 13 % for indfødte i samme aldersgruppe. På trods af stigninger i offentlig finansiering kommer en betydelig del af finansieringen til videregående uddannelser og på dagtilbudsområdet stadig fra private kilder. Lærerprofessionen lider stadig under store kønsforskelle: Næsten alle ansatte i daginstitutioner er kvinder, mens kvindelige professorer udgør under halvdelen. Mandlige undervisere i grundskoler og ungdomsuddannelser tjener i gennemsnit mellem 77 % og 88 % mindre i løn end mænd i andre sektorer med samme uddannelsesniveau. Der ses ikke den samme forskel for kvinder. FN s verdensmål punkt 4.5: Lighed i uddannelse (s.27-39) Afsnittet berører forskellige elementer af FN s Verdensmål 4.5 herunder adgang til uddannelse, lige muligheder for at opnå færdigheder nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet, samt ressourcer afsat til uddannelse. Der gøres brug af et paritetsindeks, som er den overordnede indikator til måling af lighed i uddannelse valgt af FN. Paritetsindekset viser ratioen mellem den gruppe, som sandsynligvis er dårligst stillet, og den gruppe som sandsynligvis er bedst stillet. En værdi på 1 er udtryk for lighed mellem de pågældende grupper. For eksempel viser Figur 1 andelen af 15-årige som opnår minimum niveau 2 i matematik i PISA-undersøgelsen fra 2015 i forhold til køn, socioøkonomisk baggrund og geografi (s. 27). Af figuren fremgår det, at forskelle i resultater i Danmark ikke er baserede på køn eller geografi (fordi værdien for paritetsindekset ligger på 1), hvorimod værdien for paritetsindekset baseret på socioøkonomisk baggrund ligger på ca. 0,8. Dermed viser figuren, at andelen af
3 elever som scorer under niveau 2 i matematik er 20 % højere for elever som ligger i bunden af OECD PISA-indekset for socioøkonomisk baggrund end elever som ligger i toppen. Kapitel A: Uddannelsessystemers resultater og indvirkning I kapitlet måler OECD på uddannelsesniveau for voksne i OECD-landene (A1). I de fleste lande er det under 20 % af de årige, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Derudover undersøges overgangen fra uddannelse til beskæftigelse (A2) samt uddannelses betydning for beskæftigelse (A3). I den forbindelse måles der også på sammenhængen mellem lønindtægt og uddannelse (A4). På tværs af OECD-landene tjener voksne (25-64-årige) som har gennemført en videregående uddannelse i gennemsnit 54 % mere i løn end voksne med ungdomsuddannelse som højeste uddannelsesniveau. OECD måler også på fordelene ved at investere i uddannelse (A5) og hvordan sociale resultater relaterer sig til uddannelse (A6). Endelige måles der på, om voksne deltager på lige vilkår i uddannelsessystemet (A7). Kapitel B: Adgang til uddannelse I kapitlet kortlægges det, hvem som er inkluderet i uddannelsessektoren (B1). Kapitlet indeholder også et afsnit om forskellene på dagtilbud i OECD-landene (B2). Derudover undersøges det hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse (B3), bliver optaget på videregående uddannelser (B4) og hvem der gennemfører en videregående uddannelse (B5). Der er ikke lige så mange kvinder som mænd, der gennemfører en erhvervsuddannelse, men til gengæld er kvinderne godt repræsenterede i optag på de videregående uddannelser. Det undersøges også, hvilken profil en international mobil elev har (B6) og om optag og forløb gennem en videregående uddannelse sker på lige vilkår for alle (B7). Her fremgår det, at elever hvis forældre ikke har en videregående uddannelse er underrepræsenterede i optag og gennemførsel på de videregående uddannelser. Kapitel C: Investeringer i uddannelse I kapitel C er der fokus på investeringer, og OECD forsøger derfor at svare på spørgsmål som: Hvor mange penge bruges der per elev på uddannelsesinstitutionerne? (C1), hvor stor en andel af den nationale indkomst bruges på uddannelse (C2) og hvor store er de offentlige og private investeringer i uddannelse (C3). De totale offentlige udgifter til uddannelse (C4) undersøges også. Data om Danmark på disse indikatorer er dog enten ikke fyldestgørende eller ikke-eksisterende. I kapitlet undersøger OECD også, hvor stor en andel egenbetaling, der er på videregående uddannelser (C5) og hvad penge til uddannelse bruges på (C6). Slutteligt undersøges det, hvilke faktorer der påvirker læreres løn (C7). Her viser tallene, en positiv sammenhæng mellem højere løn til lærere og klassestørrelse, således at lærere med højere løn også underviser flere elever samtidig.
4 Kapitel D: Lærere, undervisningsmiljø og organiseringen af uddannelsesinstitutioner I kapitlet er der fokus på, hvordan skolerne og undervisningen er organiseret. OECD måler bl.a. på hvor meget tid eleverne bruger i klasseværelset (D1), lærer/elev-rationen (D2), hvor meget løn lærere og skoleledere får (D3), samt hvor meget tid lærere bruger på at undervise (D4). Danmark fremstår som et af de lande, hvor der er mange obligatoriske undervisningstimer for eleverne i grundskolen. I kapitlet ser OECD også på, hvem der bliver lærer (D5), og hvem der tager de vigtige beslutninger i uddannelsessystemet (D6). Der er stadig stor kønsforskel i uddannelsessystemet, hvor mænd er stærkt underrepræsenterede i dagtilbuddene, mens under halvdelen af underviserne på de videregående uddannelser er kvinder. Generelt viser tallene, at jo højere et uddannelsesniveau desto færre kvindelige lærere og undervisere er der. Danske forhold I forbindelse med udgivelsen af EAG, udgiver OECD ligeledes et kort resumé for hvert land. I resumé for Danmark er følgende punkter fremhævede: Udenlandske voksne (16 år og opefter) som kommer til Danmark, har med større sandsynlighed en videregående uddannelse end deres jævnaldrende danske voksne, men de har stadig sværere ved at komme i beskæftigelse. Omkring en tredjedel af de unge mellem år er stadig i uddannelse, hvilket er dobbelt så meget som OECD-gennemsnittet. 81 % af de voksne i Danmark med en ungdomsuddannelse som højeste uddannelsesniveau er i beskæftigelse. Det er seks procentpoint højere end OECD-gennemsnittet. De danske folkeskoler nyder en høj grad af autonomi, hvor skolerne er ansvarlig for omkring halvdelen af beslutningerne omkring ressourcefordeling og en tredjedel af personalebeslutningerne. Det danske dagtilbudsområde er et af de mest udviklede i verden, hvor omkring 90 % af børnene er i et dagtilbud i en alder af 2 år. Reaktioner på EAG Dette års EAG har ikke medført de store reaktioner. Uddannelses- og Forskningsministeriet har en kort nyhed om udgivelsen, men ellers ingen reaktioner. Både Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet udsendte pressemeddelelser på baggrund af udgivelsen af EAG sidste år. Vanen tro har Education International (EI) dog nogle kommentarer til EAG Generalsekretær, David Edwards mener at rapporten er værdifuld fordi den giver thorough data on education, og EI byder et fokus på FN s Verdensmål velkommen. De vigtigste udfordringer, som EAG giver tal på, er ifølge EI nedskæringer på 1
5 uddannelse og den fortsatte kønsforskel i valg af uddannelse og jobs, hvilket giver et vedvarende løngab mellem mænd og kvinder. David Edwards peger også på, at OECD s argument om, at skoler må vælge mellem højere lærerløn eller små klasser er nyttesløs. Man bør i stedet sætte ind, der hvor det er nødvendigt, og ved elever som er sårbare og har ringe vilkår.
OECD-indikatorerne kan således i år deles op under fire temaer, som udgør de fire kapitler i AEG-publikationen:
28/09 2017 EMV OECD: Education at a Glance 2017 OECD lancerede den 12. september 2017 den årlige publikation Education at a Glance (EAG) for indeværende år, som rummer analyser og statistikker over en
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereNOTAT. Europa-Kommissionens landerapport Uddannelse 06/ KBL
06/03 2017 KBL Europa-Kommissionens landerapport 2017 Den 22. februar 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionens landerapporter for hvert enkelt medlemsland. Rapporterne indeholder Kommissionens årlige
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereNOTAT. Education at a Glance Indhold 29/ ELH & TKW
Education at a Glance 2015 29/01 2016 ELH & TKW Indhold Education at a Glance 2015...1 Introduktion...2 Rapportens executive summary...2 Finansiering og udgifter...3 Differencen mellem private og offentlige
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereOECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereMere information på
Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mere3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereFVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU
www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereNYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereUnge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark
Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mere