Forfatter: Konsulent, cand. agro. Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen,

Drivveje til køer

Forfatter: Konsulent, cand. agro. Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: GP-Tryk, Grenå Oplag: 1.000 stk.

Drivveje til køer Maj 2005

Indhold Indhold Forord... 5 Køernes adfærd... 6 Lovgivning... 7 Planlægning og udformning... 8 Placering i landskabet... 10 Drikkekar i folden... 10 Opbygning og anlægning... 11 Forebyg overbelastning... 13 Materialer... 15 Vedligeholdelse... 17 Omkostninger... 17 Anlægsomkostninger... 17 Omkostninger til vedligeholdelse... 18 Anbefalinger... 18 Kilder og litteratur... 19 4

Forord Mange besætninger er blevet væsentligt udvidet i de senere år, hvilket gør mange af de eksisterende drivvejes tilstand uacceptabel. De er ikke dimensionerede til at klare den øgede belastning. Mange køer bliver halte og får beskidte yvere og dermed øget risiko for yverbetændelse, fordi de skal gå på ujævne veje og i dybe hjulspor til og fra folden. Forord Gode drivveje kan lette malkearbejdet i afgræsningssæsonen, forbedre mælkekvaliteten og klovsundheden. For at holde køerne rene og få kotrafikken mellem stald og græsmark til at fungere let, er det nødvendigt med velfungerende drivveje. Denne pjece giver råd om planlægning og anlægning af drivveje. Anbefalingerne er bygget på danske, svenske og britiske undersøgelser og erfaringer. Skejby, maj 2005. En god drivvej giver: Renere yvere Bedre mælkekvalitet Mindre risiko for klov- og ben- problemer Længere afgræsningssæson 5

Køernes adfærd Køernes adfærd Køer foretrækker at gå på et eftergivende og jævnt underlag frem for et ujævnt, optrådt og fugtigt underlag. Fugtige og optrådte overflader kan være smittekilde for for eksempel klovspalteinfektioner. Køer bevæger sig hurtigere på en jævn frem for en ujævn overflade. De foretrækker at gå på række efter hinanden i deres eget tempo. Hvis de drives for hårdt, bliver de stressede. Køer kommer lettere i konflikt med hinanden, når de er stressede. Derved øges risikoen for skader. Køer begynder ofte at gøde, når der sker noget nyt, for eksempel når de sætter sig i bevægelse, efter et kort ophold eller hvis underlaget skifter. Hvis der er kø ved indgangen til stalden, stiger antallet af køer, der gøder ved indgangen. Lavt rangerende køer kommer ofte i klemme, hvis flokken drives for hårdt bagfra. Det skyldes, at højt rangerende køer ikke vil slippe lavt rangerende køer forbi. Hvis flokken står stille, skal man derfor drive på de højest rangerende køer. Fakta om køers adfærd: Foretrækker et eftergivende og jævnt underlag. Går hurtigere på et jævnt underlag. Bliver stressede af at gå på et ujævnt underlag. Bliver stressede af at blive drevet hårdt. Foretrækker at gå på række. Foretrækker at gå i egen hastighed. Gøder ofte, når der sker noget nyt, for eksempel ændring i underlaget. Ømbenede og halte køer sænker farten på hårdt underlag. Højt rangerende køer vil ikke lade lavt rangerende slippe forbi. På smalle drivveje går køerne langsommere end på brede drivveje. 6

Lovgivning Miljøkrav Bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (2003) stiller krav om, at stalde og lignende indretninger skal have fast bund og afløb. I vejledningen til bekendtgørelsen står endvidere, at løbegårde og åbne foderpladser er omfattet af begrebet stalde og lignende indretninger. Drivveje er i modsætning til løbegårde ikke et område, hvor køerne opholder sig. Det er et område, som de passerer på vej til og fra malkning, og hvor køerne ellers ville gå på marken. Derfor er drivveje til køer ikke omfattet af kravene om fast bund og afløb. Lovgivning Hvis der etableres afløb fra arealer med fast bund, skal der være en opbevaringskapacitet på 0,7 m 3 pr. m 2 overflade. Det kan være aktuelt, hvis pladsen bruges til andre formål end drivvej, for eksempel løbegård. Drivvejen nærmest stalden og pladsen ved indgangen foran stalden bliver let optrådt. Derfor kan det være en fordel at etablere fast bund med opsamling af gødning, urin og regnvand. Følg for eksempel retningslinierne i Landbrugets Byggeblade nr. 103.06-06 (Møddingsplads med randzone); www.landscentret.dk/byggeblade. 7

Planlægning og udformning Fakta Indgangen til stalden skal være bred og godt oplyst. Undgå skarpe sving, lav bløde kurver, når drivvejen skal dreje. Planlægning og udformning Spørgsmål, som skal overvejes og afklares Hvordan skal drivvejen anvendes, kun til køer eller både til køer og let/tung maskintrafik? Hvor mange køer skal gå der og hvor mange gange om dagen? Hvor stor bliver gødningsbelastningen på forskellige dele af drivvejen? Hvor meget må drivvejen koste? Hvor længe skal drivvejen holde? Hvor meget vedligeholdelse accepteres? Hvor mange overgange skal der være mellem drivvejen og folden(e), og hvor? Hvor i folden skal der være vandkar, og skal der drænes under det/dem? Er der materialer i lokalområdet, som kan bruges (kort transport = billigt materiale)? Udformning Drivvejen skal have så få sving som muligt, undgå skarpe hjørner og blindgange. God plads, hvor drivvejen begynder og slutter. Lav en bred indgang til stalden med jævn og god belysning af gulvet i stalden. Underlaget skal være eftergivende og samtidig fast at træde på. Hvis overfladen er hård, skal den holdes fri for løse sten. De kan blandt andet give blødninger i klovsålen. Undlad at opstille drikkekar langs drivvejen, så køerne stopper op. Undgå så vidt muligt, at der går dyr i folde langs drivvejen, det kan forstyrre kotrafikken. Tilskudsfoder bør ikke gives nær indgangen til folden eller lige inden for i stalden, så går kotrafikken i stå. Besøg nogle drivveje, før du selv etablerer en. En drivvej skal have et godt bærelag og være godt drænet. Placering Drivvejen skal have fald til siderne, så vand kan løbe af, eller den skal være veldrænet. Drivveje kan med fordel anlægges på et højere niveau end det omgivende terræn. Tilstræb bedst mulige adgangsforhold til drivvejen og samtidig, at den er så kort som muligt. Anlæg ikke drivveje i våde områder. 8

Bredde En drivvej bør aldrig være mindre end 2,5 meter bred for at sikre, at der er plads til overhaling. Til besætninger på optil 100 køer anbefales, at drivvejen er mindst 2,5-3,0 meter bred. Er der over 100 køer i besætningen, kan drivvejen være 4-6 meter bred. Drivvejen skal have samme bredde i hele sin længde. Smalle steder vil give flaskehalsproblemer. En drivvej kan med fordel være bredere i enderne; ved stalden og ved folden. En meget bred drivvej kan reducere den tid, det tager at få køerne ud og ind, for eksempel når: Afstanden til folden er lang. Besætningen er stor. Køerne drives. Drivvejen har lav holdbarhed. Drivvej mellem fold og AMS bør ikke være mere end 250-500 meter. Drivvejen bør være 4-5 meter bred for at kunne klare trafik i begge retninger samtidig. Hegn beskytter drivvejen Hegn langs drivvejen bør ikke sidde længere end 25-30 cm uden for drivvejens kant, ellers kan køerne træde kanterne op. Overgang fra drivvej til fold Ved overgangen mellem drivvej og fold opstår let en ekstra belastning af fugt, gødning, og mange trin. For at sprede belastningen og forbedre holdbarheden på folden kan man for eksempel: Lave brede overgange, gerne bredere end drivvejen. Lade drivvejen fortsætte lidt ind i folden på permanente græsarealer (optil 6 meter). Lave flere indgange til folden, som bruges på skift eller adskille indgang og udgang. Undgå at placere vandkar og foderhække nær indgangen. Placere indgangen så højt som muligt i terrænet på et tørt område af folden. Stabilisere overgangene med for eksempel græsarmering (TexWay eller lignende). Lave ekstra dræning ved overgangene. Indgangsområdet til folden bør sprede sig i en vifte, så køerne spredes på marken. Til indgangens overflade vælges det samme materialer som til drivvejen. Det er bedst at lave en separat indkørsel for maskiner til folden. Fakta Bør anlægges på et højere ni- veau end det omgivende terræn. Bør anlægges med fald til si- derne, så regnvand kan løbe af. Fakta Drivvejen skal have samme bredde hele vejen Fakta Lav flere og brede overgange (indgange) til folden(e). Planlægning og udformning 9

Placering i landskabet Fakta Lav drivvejen så kort som muligt. Lad drivvejen få både sol og vind, så den kan tørre. Placering i landskabet Drivvej gennem store marker Tilstræb at have bedst mulig adgang til drivvejen og samtidig, at den er så kort som muligt. Det kan betyde, at den skal anlægges ind midt igennem de største marker. Tegn drivvejen ind på et kort over markerne. Overvej nuværende og fremtidig størrelse på ejendommen. Diskuter din plan med andre. De kan se muligheder, som du måske har overset. Drivvejen skal have sol og vind Anlæg ikke drivveje i våde områder, langs mure, hække, gærder, en række træer etc. Disse steder er ofte fugtige og ligger i læ. For at holde drivvejens overflade tør, bør den så vidt muligt få både vind og sol. Hvis drivvejen skal ligge langs en række træer, så læg den på sydsiden af træerne. Her får den mest sol. 10

Drikkekar i folden Drikkekar skal placeres i stalden eller i folden, ikke langs drivvejen. Hvor det er muligt, bør drikkekar placeres på et højtliggende, tørt sted i folden. Er bunden våd, skal man etablere et dræn. Drikkekar i folden Drikkekar og trug skal efterses jævnligt for at undgå utæthed og overløb. Mange problemer med området omkring drikkekarrene skyldes utætte drikkekar, fejl på ventil etc. 11

Opbygning og anlægning Figur 1. Eksempel på drivvej kun til køer. Opbygning og anlægning Drivveje bør ligge lidt højere end den omgivende mark og have fald til siderne, så regnvand kan løbe af, se eksempler på figur 1 og 2. En drivvej skal som minimum have et øverste lag og et bærelag samt eventuelt et drænlag. Hvis bunden er blød, er det nødvendigt at indbygge dræn i drivvejen som i eksemplet på figur 3. Figur 2. Eksempel på drivvej til køer og maskintrafik. Figur 3. Eksempel på drivvej til køer og let maskintrafik. Blød bund kræver drænlag eventuelt med drænrør. Øverste lag Det øverste lag skal være af et materiale, som er godt for køerne at gå på. Eftergivende eller sprøde materialer er velegnede, for eksempel sand, grus, bark eller flis. Det er meget vigtigt at køre materialet godt sammen ved anlægning, og siden køre så lidt som muligt på de bløde og eftergivende materialer. Alle typer overflademateriale skal efterfyldes hvert år for at vedligeholde drivvejen. Bark har vist sig at være det bedste overflademateriale af træ. Bark danner en god måtte for køerne at gå på. Bløde materialer som flis og bark er ikke egnede til maskintrafik. 12

Eksempler på materialer til det øverste lag (beskrevet i tabel 1): træflis barkflis sand grus knuste blåmuslingeskaller asfalt beton gamle spalter plast net/plast armeringsnet (Tex- Way) Bærelag Bærelaget skal udgøre en fast og veldrænet bund, der er stabilt, og som sikrer en jævn og god drivvej. Bærelaget må ikke trædes op og blandes med materialet i det øverste lag. Bærelaget bør være mindst 120-200 mm tykt. Eksempler på materialer til det bærende lag (beskrevet i tabel 1): sand grus stabilgrus knust asfalt/teglsten/beton Drænlag Hvis dræning af drivvejen ikke er i orden, bliver det aldrig en god drivvej. Afhængig af jordbundsforholdene kan det være nødvendigt at etablere dræn under bærelaget, eller vælge et meget drænende materiale til bærelaget, for eksempel sten. Eksempler på materialer til drænlaget (beskrevet i tabel 1): knust asfalt/teglsten/beton sten perlesten Geomembraner Geomembraner (geotekstiler, geonet) er gode til at skille de forskellige lag ad og forhindre materialerne fra drivvejen i at blive blandet med de underliggende jordlag. Ved at fordele trykket fra køernes klove, bidrager geomaterialet til, at bærelaget kan være tyndere. På fast jord kan man bruge ikke-vævede geotekstiler, mens blødere arealer kræver vævede geotekstiler eller geonet. Hvilken type der skal anvendes afhænger af jordbundsforholdene. Geomembraner skal dækkes af et øverste lag på 100-200 mm. Tykkelsen afhænger af type og materiale. Geomembranernes ender skal graves mindst 200 mm ned for at undgå, at de trædes op. Opbygning og anlægning 13

Forebyg overbelastning Forebyg overbelastning Plads foran stalden Før og efter malkning er køerne ofte samlet omkring indgangen til stalden. Området kan let forringes til en mudderpøl. Det kan derfor være en god ide at etablere en plads med fast bund her, se figur 4. Figur 4. En stor plads med fast bund foran indgangen til stalden er altid en fordel. En plads foran stalden kan også anlægges som vist på figur 5. Der skal afsættes 1,4 m 2 pr. ko og graves ud til 550 mm s dybde, om nødvendigt: etabler dræn. Figur 5. Eksempel på opbygning af plads foran stalden. Egnet til køer og maskintrafik. 14

Dræn under drikkekar Der udgraves mindst 1,5 m rundt om karret til en dybde på 450 mm. Bunden beklædes med en gennemtrængelig geomembran og fyldes op til 150 mm fra kanten med stabilgrus, som dækkes af endnu en geomembran. Drikkekarret skal stilles direkte på geomembranen, og herefter dækkes udgravningen med flis til samme niveau som jorden omkring. Der må maksimum være 80 cm fra køernes ståsted til kanten af drikkekarret, for at køerne kan drikke naturligt, (Anonym, 2005). Se eksempel i figur 6. Figur 6. Eksempel på dræn under drikkekar. Forebyg overbelastning Separat overgang til maskiner Separat indkørsel for maskiner til folden kan anlægges. Der udgraves 300 mm, udgravningen beklædes med geotextil og fyldes helt op med stenmel. 15

Materialer Materialer Der findes mange materialer, som kan anvendes til drivveje. En del af dem er beskrevet i tabel 1. Anvendelsen af drivvejen samt drivvejens påvirkning på køernes klove og ben er vigtig, når der skal vælges materiale til drivvejen. Klima og variationer i landskabet bør der også tages hensyn til. Tabel 1. Beskrivelse af materialer til drivveje. Stenmaterialer Sand Grus (0-4 mm) pakker sig, men dræner bedre end stenmel. Sandets dræning er dog tvivlsom ved tykt lag. (0-32 mm) dræner godt, men kan blive løst og tungt at gå i. Småsten kan trædes op i klovene, hvis koen træder på et hårdt underlag efter et gruslag. Naturgrus anbefales. Tåler nogen maskintrafik, men det gør overfladen hård og mindre drænende. Stabil grus (0-23 mm) kan pakkes/komprimeres meget hårdt. Materialet er ikke drænende eftersom alle kornstørrelser optræder samtidig. Der skal etableres fald på oversiden for at dræne vandet væk. Sten Beton Asfalt (16-25 mm) kan bruges som bære- eller drænlag. Ved anvendelse som overfladelag bør man efter udjævning og sammenkøring lægge ca. 4 cm sand øverst, så køerne ikke skal gå direkte på stenene. Tåler maskintrafik. meget god holdbarhed. Tåler både ko- og maskintrafik. Skal skrabes/fejes regelmæssigt. Tåler meget regn. Ny beton har en ru overflade, ældre beton kan blive glat. lidt blødere end beton. Det er god skridsikkerhed, og det er godt for køer at gå på, så længe der ikke kommer grus og småsten på. Tåler ikke samme belastning som beton. Kan forsynes med et ekstra slidlag for bedre at kunne tåle at blive skrabet. Tåler maskintrafik. 16

Træmaterialer Træflis kan bruges som overfladelag, men kan være meget skarp/spids. Det skal være uden nåle og grenstumper. Flis nedbrydes langsomt, men når flisen blandes med gødning eller jord, nedbrydes den hurtigere. Det kan spredes på marken, når det skiftes. Flis, der er blandet med gødning, bør skiftes hvert år. Materialer Barkflis findes i forskellige kvaliteter. Det er eftergivende, men fast at gå på. Barken brydes ned til finere/mindre bestanddele af for eksempel tråd, men den mikrobielle nedbrydning er meget langsom. Et tykt lag, som er godt pakket, kan holde længe. Erfaring viser, at køerne hurtigt træder igennem 10-20 cm bark. Et lag på 30-40 cm, som pakkes i flere omgange og som regelmæssigt efterfyldes, holder bedre. Tåler ikke maskintrafik. Genbrugsmaterialer Knust asfalt, knust teglsten og knust beton kan fungere som bære- og drænlag på drivvejen med et blødere slidlag oven på. Gamle spaltegulvselementer dræner godt og skal skrabes/fejes. Tåler maskintrafik. Biprodukter fra industri eller nedbrydning kan anvendes, men spørg altid kommunen om regler og tilladelser. Syntetiske materialer Geotextiler og geonet anvendes til at skille materialer ad, så for eksempel et bærelag af knust materiale ikke forsvinder ned i det underliggende jordlag, eller så et fint overflademateriale ikke blandes med et groft drænlag. Geonet er kraftigere og dyrere end geotekstil og tåler skarpe sten bedre. På den anden side kan geonet lettere gå i stykker på et større område, hvis det bliver perforeret, fordi nettet er vævet. På de nålefiltede eller termisk fremstillede geotextiler kan en perforering forblive en lille skade. Anvend mindst klasse 3 til maskintrafik. 17

Materialer Gummimåtter TexWay er en syntetisk måtte med gummifyld, som skal lægges oven på bærelaget med fald til siderne. Bærelaget bør være af sand og må ikke indeholde skarpe sten Måtten fastgøres med jernkramper og graves mindst 20 cm ned i siderne af drivgangen eller blot for enden af drivvejen. Der er 5 års garanti på gummimåtterne. Græsarmering af plast findes som net, måtter og plader. Til forstærkning af græsmarker for eksempel overgange anbefales måtter. Andre Knuste blåmuslingeskaller et lag på ca. 10 cm danner en god trædeflade som dræner godt. Kan tåle maskintrafik. 18

Vedligeholdelse Fast bund (beton/asfalt/gamle spalter) skal rengøres. For at undgå at slide overfladen og gøre den glat, bør der kun anvendes en skraber med gummi- eller plastkant. Alternativt kan drivvejen fejes med en fejemaskine eller en traktormonteret kost. Alle drivveje skal udjævnes og øverste lag skiftes eller efterfyldes hvert år. Øverste lag skal udjævnes efter behov for at sikre, at der aldrig dannes tætte kanter ved siderne, som kan forhindre regnvand i at løbe af samt for at forebygge, at der dannes stier med kanter. Omkostninger Omkostningerne kan variere meget, afhængig af materialepris, transport, arbejds- og maskinomkostninger. Ligesom jordbundens beskaffenhed (fast eller løs, drænende eller fugtig) også påvirker anlægsomkostningerne. Anlægsomkostninger Anlægsprisen på 11 forskellige drivveje er opstillet i tabel 2. Drivvejene blev anlagt nær Stockholm i Sverige i februar 2003. Beregningerne er dels baseret på den arbejdstid, som blev registreret ved anlægningen af drivvejene, dels på interviewoplysninger. Tabel 2. Eksempler på anlægsprisen på drivveje og plads foran stalden, (mod. e. Lindgren og Benfalk, 2004). Øverste lag 2. lag 3. lag 4. lag Anlægsomkostninger, kr./m 2 Bark Bark 30 cm 35 Bark, dræn Bark 30 cm Geotekstil kl. 2 Sten 20 cm, drænrør Geotekstil kl. 2 Flis Flis 20 cm 50 Flis, dræn Flis 20 cm Geotekstil Sten 20 cm, Geotekstil 170 kl. 2 drænrør kl. 2 Græsarmering Græsarmeringsmåtter Geotekstil 100 Tex Way (gummimåtter) Tex Way Sand 4 cm Sten 20 cm Geotekstil kl. 2 Grus, dræn Grus Geotekstil kl. 2 Sten 20 cm, drænrør Geotekstil kl. 2 Sten, sand Sand 4 cm Sten 30 cm Geotekstil kl. 3 Sand 10 cm 115 Bærelag, sand Sand 2 cm Bærelag 30 cm Geotekstil kl. 3 Sand 10 cm 105 Beton Beton 8 cm Forstærkningslag 15 cm Drænrør 370 Asfalt Asfalt 6 cm Bærelag 12 cm Forstærkningslag 15 cm 155 205 165 Drænrør 335 Vedligeholdelse og omkostninger 19

Vedligeholdelse og omkostninger Grus, bark og flis blev transporteret 20 kilometer, asfalt og beton 40 kilometer. Omkostninger for entreprenørmaskiner: 490 kr. pr. time inkl. chauffør. Der er stor variation i prisen på etablering af en drivvej. Prisen afhænger af, hvilke materialer der anvendes, om disse er tilgængelige i lokalområdet samt antallet arbejdstimer, som bruges. Det er muligt at bygge en udmærket drivvej for 130-160 kr. pr. m 2. Omkostninger til vedligeholdelse Beregning af de årlige omkostninger til vedligeholdelse af nogle af de ovennævnte drivveje, gav følgende kommentarer: For anlæg, som udnyttes i ti år eller mere, bliver de årlige vedligeholdelsesomkostning for de dyre drivveje relativ lave. Ved stort slid, for eksempel 50.000 kopassager pr. år eller meget nedbør, bliver de billige drivveje hurtigt dyrere. I så fald kan de dyre drivveje på længere sigt (5-10 år) være billigere. Ved lille slidtage eller i tilfældet af, at enten bark eller flis kan fås meget billigt, kan de årlige vedligeholdelsesomkostninger for de billige drivveje blive lavere. Omhyggelig anlægning er vigtig for holdbarhed og levetid, uanset hvilken opbygning og materialer man vælger. Anvendelse af geomembran er en relativt billig måde at forlænge holdbarheden og begrænse materialeforbruget ved anlægning. En drivvej, som skal holde til maskintrafik, er dyrere end en, som kun anvendes af køer. 20

Anbefalinger Tag hensyn til køernes adfærd, (flokdyr, hierarki). Vælg et eftergivende og fast materiale til underlag. Jævnt lys ved indgangen til stalden, så køerne ikke stopper op. Samme overflademateriale hele vejen. Anlæg drivvejen lidt højere end det omgivende terræn. Lav fald til siderne, så regnvand kan løbe af. Anlæg ikke drivvej i våde områder, i skygge eller læ. Sol og vind skal holde den tør. Ekstra belastede områder (indgang til stalden, overgang til fold, omkring drikkekar) skal også anlægges. Hegn beskytter drivvejens kanter. Anbefalinger 21

Kilder og litteratur Kilder og litteratur Lindgren, K. og C. Benfalk. 2004. Drivningsgator för kor planering, material, kostnad. JTIinformerar nr. 104. Lindgren, K. og C. Benfalk. 2003. Drivningsgator och rastning av ekologiska uppbundna kor underlag, gödselbelastning, renhet och tekniska hjälpmedel. JTI-rapport Landbruk & Industri nr. 319. Institut for jordbruks- och miljöteknik, Uppsala, Sverige. http://www.jti.slu.se/publikat/rapporter/l&i/r-319kli,cb.pdf Anonym, 2001. Cow Tracks - what works and what doesn t. Research Into Practice no. 21. Milk Development Council, Stroud Road, Cirencester, Glous, GL7 6JN, UK. www.mdc.org.uk. Anonym, 2005. Tværfaglig rapport: Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger 4. udgave. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. pp 138. Andresen, M. H. 1999. Drivveje til kvæg. Orienterende brugerundersøgelse. Produktudvikling af staldsystemer til kvæg. Rapport 99.02. Landbrugets Rådgivningscenter. 85 pp. Hansen, K, J. S. Strøm & M. Levring. 2002. Stabilisering af drivveje. Grøn Viden Husdyrbrug nr. 25. Maj 2002. Danmarks JordbrugsForskning. 8 pp. Pejstrup, S. 2003. Sådan laver man gode drivveje. www.landscentret.dk/landbrugsinfo. Dansk Landbrugsrådgivning. 2 pp. 22