TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
|
|
- Helge Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd eller støvle INSTITUTION: FORFATTER: DEN RULLENDE AFPRØVNING OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION LISBETH ULRICH HANSEN UDGIVET: 20. JULI 2011 Dyregruppe: Fagområde: Drægtige søer Stalde og Miljø. Sammendrag Syv underlag til sygestier til søer blev testet med hensyn til hygiejne, skridsikkerhed og holdbarhed i to besætninger. Følgende produkter blev testet: Halm Kanalsyet madras fra Erri Comfort A/S AAG Special gummimåtte fra Ålborg Gummivarefabrik A/S Ultimate Soft fra ErgoFloor Gummimåtte fra Lûbech ApS AAG M17 fra Ålborg Gummivarefabrik A/S Model Atlas fra Dan Egtved A/S Den kanalsyede madras fra Erri Comfort A/S og gummimåtten fra Lûbech ApS udgik af forsøget tidligt i forløbet. Halmmåtte AAG Special og Ultimate Soft var de eneste underlag der fik vurderingen meget god eller god i testen. Endvidere var det kun disse to underlag der opfyldte kravet om blødt underlag i sygestier. 1
2 Det anbefales, at der i sygestier med gummimåtter etableres et fald på gulvet/gummimåtten på ca. 3 %, så fugt forsvinder og måtten fremstår tør og dermed skridsikker. Vælges der halm som underlag, anbefales det at stigulvet er drænet, så fugt drænes fra. Der anbefales linespil frem for rørudslusning. Der skal forventes tildelt ca. 2 kg halm pr. uge pr. sti. Udmugning er sjældent nødvendig. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/65, samt journal nr.: DFFE j.nr.: 3663-D Baggrund Sygestier er lovpligtige [1], og der skal altid være en sygesti klar til brug. En tidligere erfaringsundersøgelse udført af Dansk Svineproduktion viste, at ca. 80 % af søerne kunne tilbageflyttes efter anvendelse af sygestier [2]. Erfaringerne fra undersøgelsen viste desuden, at det er vigtigt, at sygestierne etableres i hvert enkelt staldafsnit således, at de syge dyr ikke skal flyttes over længere afstande. Ifølge lovgivningen skal 2/3 af det samlede minimumsareal i en sygesti til søer bestå af et blødt underlag [1]. I sygestier til søer kan der med fordel anvendes drænet gulv under det bløde underlag, hvilket er med til at sikre en god hygiejne [3]. Det bløde underlag kan for eksempel udgøres af strøelse i tilstrækkelig mængde eller en gummimåtte. Blødt underlag defineres som: Strøelse i tilstrækkelig mængde, så soen ikke er i direkte kontakt med gulvet eller En blød gummimåtte, der er eftergivende overfor tryk med enten hånd eller støvle Der markedsføres en række forskellige gummimåtter, som i deres konstruktion varierer meget (vægt, mål, overflade, perforering, holdbarhed mv.). I kvægstalde er der i de seneste år blevet anvendt bløde måtter i sengebåsene. Resultater fra en pilotundersøgelse udført af Dansk Svineproduktion viste, at søerne foretrak at ligge på en såkaldt blød kanalsyet madras (sengebås-måtte) sammenlignet med to forskellige gummimåtter [4]. Det var afprøvningens formål, at vurdere forskellige typer af bløde underlag i sygestier til søer i relation til hygiejne, skridsikkerhed og holdbarhed. 2
3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Produktionsforhold og indretning af sygestierne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Produktionsforhold og indretning af sygestier Besætning 1 2 Årssøer, stk Indretning i drægtighedsstalden Elektronisk sofodring Elektronisk sofodring Antal sygestier, stk. 8 6 Dimensioner på sygestier, m 2,0 x 2,8 2,75 x 2,9 Gulvprofil Spalteåbning: 1,8 m Trædefladen: 9,0 cm Spalteåbning: 2,5 cm Trædefladen: 14,0 cm Halmtildeling 2 kg/uge i stier med halmmåtte, 1 kg/uge i de øvrige stier. Halm blev tildelt dagligt. Af tabel 2 fremgår de underlag der indgik i testen og hvilken besætning de var etableret i. Tabel 2. Underlag i sygestier Type Højde på måtten, cm Besætning 1 Dimensioner på måtte, m Besætning 2 Dimensioner på måtte, m Halm, kontrol ,04 x 1,90 2,90 x 1,60 Kanalsyet madras fra Erri Comfort A/S, mm i ,04 x 1,80 *) 2,90 x 1,50 ***) alt. Kanalsyet madras bestående af poser med gummigranulat. En dug af polypropylen var spændt ud over poserne AAG Speciale gummimåtte fra Ålborg 5 2,04 x 1,80 2,90 x 1,50 Gummivarefabrik A/S, 50 mm Ultimate Soft fra ErgoFloor, 30 mm (inkl. dupper) 3 2,04 x 1,90 **) 2,90 x 1,60 Gummimåtte fra Lûbech ApS, 18 mm 1,8 2,00 x 1,80 *) - AAG M17 fra Ålborg Gummivarefabrik, 17 mm 1,7 2,04 x 2,00 2,90 x 1,50 Model Atlas fra Dan Egtved A/S (Kraiburg), 18 mm. 1,8 2,04 x 2,00 2,90 x 1,65 (0,7 + 1,3) *) I besætning 1 udgik følgende måtter af forsøget tidligt i forløbet: Kanalsyet madras fra Erri Comfort A/S og gummimåtte fra Lûbech ApS **) I besætning 1 blev der etableret fald på måtten (kile der var 10 cm på det højeste punkt og 1,5 m lang) i den sidste del af afprøvningsperioden. ***) I besætning 2 udgik Kanalsyet madras fra Erri Comfort A/S tidligt i forløbet. 3
4 Måtterne blev løbende vurderet i relation til hygiejne, skridsikkerhed og holdbarhed. Vurderingen blev foretaget af en medarbejder fra Den rullende Afprøvning Foto 1. Sygesti fra besætning 2. Sygestierne er placeret i tilknytning til drægtighedsstierne. Hygiejne blev vurderet i relation til: Fugt i lejet Gødningsrester i lejet Behov for rengøring Skridsikkerhed blev vurderet i relation til: Udskridning Holdbarhed blev vurderet i relation til: Skader på måtten og halmbræt Skader fra højtryksrenser For hvert vurderingspunkt blev der tildelt: **** = meget god, *** = god, ** = mindre god eller * = dårlig. Statistik Der var ikke datagrundlag til statistisk håndtering af data. Resultater og diskussion Den kanalsyede madras fra Erri Comfort A/S og gummimåtte fra Lûbech ApS udgik tidligt i forsøget. Madrassen fra Erri Comfort A/S udgik pga. dårlig hygiejne og manglende holdbarhed. Måtten fra Lûbech ApS udgik, fordi den var for glat. I besætning 1 blev måtten fra ErgoFloor ændret i den sidste del af afprøvningen. Der blev etableret fald på måtten ved at lægge en 10 cm høj og 1,5 m lang kile af skumgummi (pakket ind i plastik) under gummimåtten. 4
5 Foto 2. Etablering af fald på gummimåtten fra ErgoFloor blev etableret i besætning 1. I besætning 1 og 2 var der i stien med drænet, strøet leje opsat en 23 cm høj plast-planke for at sikre at halmen forblev i lejet. Der blev registreret god effekt af plast-planken, men erfaringen var, at søer med dårlige ben havde svært ved at gå over planken. Der anbefales derfor en lavere planke, f.eks. ca. 15 cm. Foto 3. Eksempel på plast-planke i sygesti for at sikre at halmen forbliver i lejet. Bemærk at krybbe til foder og drikkekop er opsat i gødeområdet. Vurdering af måtterne i relation til hygiejne, skridsikkerhed og holdbarhed Halm (kontrol) Foto 4. Sti med drænet, strøet leje (kontrol). Bemærk at spalteåbningerne i lejet var afdækket med en stålrist for at sikre at der ikke kom for meget halm i gyllekummen. Der var linespil under spaltegulvet. Lejerne med drænet, strøet leje fremstod under hele afprøvningen bløde og tørre. Der blev således ikke observeret fugt i lejerne, og udmugning var sjældent nødvendigt. 5
6 Der blev i alt tildelt ca. 2 kg halm pr. sti om ugen. Der var behov for dagligt at flytte tør halm fra gødeområdet tilbage i lejet, ellers skete der en tilkitning af spaltegulvet. Lejet fremstod skridsikkert under hele afprøvningsforløbet. Der var ikke problemer med fastgørelse eller holdbarhed af stålrist og plast-planke. I forbindelse med nybyggeri skal spaltegulvet i lejet udformes med mindre åbningsgrad end i forsøgsbesætningen eller med delvist fast gulv. Alternativt etableres metalristen for at sikre der ikke kommer for meget halm i gyllekummerne. AAG Special gummimåtte fra Ålborg Gummivarefabrik A/S Lejerne med AAG Special gummimåtte fra Ålborg Gummivarefabrik A/S fremstod bløde og eftergivende under hele afprøvningsforløbet. Måtten består af en hård gummimåtte med en meget blød undermåtte. Måtten var meget sjældent fugtig, fordi midten var højere end resten af måtten. Der kunne dog være lidt fugt ved skinnen, der var ca. 3 cm høj. Hvis måtten blev våd var der behov for rengøring. Når måtten var tør fremstod lejet skridsikkert. Foto 5. Sti med AAG Special gummimåtte fra Aalborg Gummivarefabrik. Der var ikke problemer med fastgørelse eller måttens holdbarhed. Ultimate Soft fra ErgoFloor Måtten fra ErgoFloor fremstod blød og eftergivende under hele afprøvningsforløbet. Måtten har gummiknopperne på undersiden. Efter der blev lagt en kile af skumgummi under gummimåtten fremstod den meget blød. Før etablering af fald på måtten var måtten ind i mellem fugtig og glat. Foto 6. Sti med Ultimate Soft gummimåtte fra Ergo Floor. 6
7 Efter der blev etableret et fald var måtten aldrig fugtig, og daglig rengøring var ikke nødvendig. Lejet fremstod skridsikkert efter ændring af måtten. Der var ikke problemer med fastgørelse eller måttens holdbarhed. AAG M17 fra Ålborg Gummivarefabrik A/S Gummimåtten AAG M17 fremstod meget hård. Gummimåtten var i afprøvningsperioden ofte fugtig og dermed meget glat. Derfor var der behov for daglig rengøring af måtten. Der var ikke problemer med fastgørelse eller måttens holdbarhed. Foto 7. Sti med AAG M17 gummimåtte fra Ålborg Gummivarefabrik. Atlas fra Dan Egtved A/S Gummimåtten var i afprøvningsperioden ofte fugtig og dermed meget glat. Derfor var der behov for daglig rengøring af måtten. Der var ikke problemer med fastgørelse eller måttens holdbarhed. Gummimåtten Atlas fra Dan Egtved A/S fremstod meget hård Foto 8. Sti med Dan Egtved Atlas gummimåtte. Tabel 3. Samlet vurdering af måtterne i relation til hygiejne, skridsikkerhed og holdbarhed. Fabrikat Blød 1) Hygiejne Skridsikkerhed Holdbarhed Halm Ja **** **** **** AAG Speciel fra Ålborg Ja *** *** **** Gummivarefabrik Ultimate Soft fra Ja **** **** **** ErgoFloor 2) AAG M17 fra Ålborg Nej ** ** **** Gummivarefabrik Atlas fra Dan Egtved A/S Nej ** ** **** **** = meget god, *** = god, ** = mindre god, * = dårlig 1) eftergivende overfor tryk med hånd eller støvle 2) efter ændring af måtten 7
8 Konklusion Syv underlag til sygestier til søer blev testet med hensyn til hygiejne, skridsikkerhed og holdbarhed i to besætninger. Halm, AAG Special og Ultimate Soft var de eneste underlag, der fik vurderingen meget god eller god i testen. Endvidere var det kun disse underlag, der opfyldte kravet om blødt underlag i sygestier. Den kanalsyede madras fra Erri Comfort A/S og gummimåtte fra Lûbech ApS udgik tidligt i forsøget. Madrassen fra Erri Comfort A/S udgik pga. dårlig hygiejne og manglende holdbarhed. Måtten fra Lûbech ApS udgik, fordi den var for glat. Referencer [1] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr af 19. november [2] Hansen, L. U. & H. Larhmann (2008): Indretning og brug af sygestier til drægtige søer. Erfaring nr Dansk Svineproduktion. [3] Nielsen, N.-P., J. Mathiasen, T. Jensen & E. O. Nielsen (2005): Indretning og brug af sygestier, Notat nr Landsudvalget for Svin [4] Jørgensen, M. & L. U. Hansen (2008): Søerne foretrækker blød kanalsyet madras. Magasinet Svin, nr. 12, december Deltager Tekniker Roald Koudal, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:
VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereEFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR
& European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR MEDDELELSE NR. 912 Gummimåtte med skumkerne i faresti havde forebyggende effekt overfor
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereFUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)
FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereKvæg nr FarmTest. Underlag i kælvningsbokse
Kvæg nr. 51 2007 FarmTest Underlag i kælvningsbokse Underlag i kælvningsbokse Af Anne Marcher Holm, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg og Anja Juul Freudendal, DLBR Kvægstalde, Byggeri
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SØERS BENPROBLEMER OG GULVETS OVERFLADE I DRÆGTIGHEDSSTIER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMMENHÆNG MELLEM SØERS BENPROBLEMER OG GULVETS OVERFLADE I DRÆGTIGHEDSSTIER MEDDELELSE NR. 959 Gummimåtte og DUO-spalter i aktivitetsområdet
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereFaglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater
Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereSkuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen
Skuldersår Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen Agenda Pæne Skuldre Ny handlingsplan v. Marianne Kaiser, Projektleder, Veterinær Forskning og Udvikling Hyppige fodringer v. Gunner
Læs mereEN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING
EN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING ERFARING NR. 1801 En gødevæg er testet i et forstudie, for at vurdere, om drægtige søers gødningsafsætning i en ESF-sti
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereKvæg nr. 23 2007. Forside. FarmTest. Madrasser i sengebåse. - del III
Kvæg nr. 23 2007 Forside FarmTest Madrasser i sengebåse - del III Madrasser i sengebåse - del III Af Anja Juul Freudendal, DLBR Kvægstalde, Byggeri og Teknik I/S, Viborg Jannie Rodenberg Ugelvig, Syddansk
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereHvad skal køerne ligge på?
Hvad skal køerne ligge på? Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Dagens program Hvilke underlag vil køerne gerne ligge på? Hvad er forskellen på de mange muligheder? Hvordan er vurderingen af
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereSvinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Læs mereIndretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F
Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING
FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereVANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE
Støttet af: VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE ERFARING NR. 1902 Vandforbruget målt i to sobesætninger, som anvendte hhv. våd- og tørfoder, viste et gennemsnitligt samlet vandforbrug i drægtigheds-
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereMade in Germany. Oversigt: produkter i kvægstalde. legt die Weide in den Stall.
Made in Germany Oversigt: produkter i kvægstalde legt die Weide in den Stall mindre - - udskridning og fald skader - - klovskader - - lammelser - - ligge- og ledskader - - larm og stress - - dyrlæge- og
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereSkuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Læs mereLØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereInspirationskatalog. RG ergonomiske stå- og aflastningsmåtter
Inspirationskatalog RG ergonomiske stå- og aflastningsmåtter Ergonomiske måtter Kravet til et bedre arbejdsmiljø stiger hele tiden, og det er derfor vigtigt at alle medarbejdere har de bedste forudsætninger
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereSOCIALISERING AF POLTE I RELATION TIL HOLDBARHED
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SOCIALISERING AF POLTE I RELATION TIL HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 961 Der blev ikke fundet en effekt af at socialisere polte blandt drægtige
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereFRAVÆNNING AF EFTERNØLERE
Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereHandlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse
Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereGYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE
GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED
SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens
Læs mereSensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring:
Produkt navn: SMART Madrassen: Louisiane SMART og Innovative tekniske detaljer: Opfindelsen er en liggemadras (Louisiane komadras eller Pacific vandseng) til malke- eller kødkvæg med indbygget sensor,
Læs mere