Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Relaterede dokumenter
Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan for matematik

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

MATEMATIK. Formål for faget

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Læseplan for faget matematik klassetrin

Eleverne skal lære at:

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Emne Tema Materialer

Matematik på Humlebæk lille Skole

MATEMATIK. Formål for faget

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Fagplan for matematik

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Matematik. Læseplan og formål:

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Indholds- og årsplan matematik

Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

Matematika rsplan for 8. kl

Årsplan for matematik i 4. klasse

ÅRSPLAN Matematik 9.klasse SKOLEÅRET 2017/2018

Matematika rsplan for 9. kl

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Fagplan for faget matematik

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Matematika rsplan for 6. kl

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

It i Fælles mål Matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Formål for faget Matematik

Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Matematik på Viby Friskole


Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan for matematik i 1. klasse

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Matematika rsplan for 5. kl

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Matematik på Viby Friskole

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Transkript:

Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Der skal arbejdes med følgende kundskabs og færdighedsområder (De fire CKF er) : Matematiske r (8 r se bilag) Matematiske emner (Arbejde med tal og algebra, arbejde med geometri, arbejde med statistik og sandsynlighed) Matematik i anvendelse (praktiske problemstillinger, miljø, it m.m.) Matematiske arbejdsmåder (arbejdsmåder der er karakteristiske for faget) I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. Ifølge vores faglighedsplaner, der er gældende for faget matematik, skal elever i overbygningen arbejde med at formulere, beskrive og konkludere virkelighedsnære matematiske problemstillinger. Der skal lægges vægt på selvstændig planlægning og faglig fordybelse. Eleverne skal på egen hånd og i samarbejde tilegne sig nyt fagligt stof.

Matematik-tak og Sigma for niende vil danne grundlag for undervisningen. Grundbøgerne + færdighedsregningssæt, suppleret med opgaver fra andre systemer, og opgavesæt til aflevering. Lommeregner og datamaskine bruges som hjælpemiddel i undervisningen. Uge Matematiske emner Trinmål Kompetencer (se bilag) Matematiske arbejdsmåder Oplevelser og Evaluering Data 33-34 Regneark Geogebra udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af it bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger Hjælpemiddel EDB Modelleringsko mpentence Repræsentations læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it Egne med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb 35 Modeller, tegning og mønstre Spejling Drejning kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold Geometri undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb Hjælpemiddel Ræsonnements

Parallelforskydning og linjers indbyrdes beliggenhed Tankegangs med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Modelleringsko mpetence 36 Geometriske grundbegreber Vinkler kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Hjælpemiddel Ræsonnements Tankegangs Modelleringsko mpetence 37-45 Måling og beregning Trekanter Retvinklede trekanter Phytagoras Trigonometri Areal og Rumfang Rumfang og massefylde benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras sætning arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri Modelleringsko mpetence. veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt Problembehandlings Hjælpemiddel Ræsonnements Tankegangs Projekt

Rumgeometri arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation 46-47 Modeller og arbejdstegning Arbejdstegning Perspektiv Målestoksforhold fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt Modelleringsko mpetence veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Hjælpemiddel Ræsonnements Tankegangs Projekt

Algebra 1-2 Regneregler og talforståelse Regning med negative tal Potens og rod Regneregler Reduktion kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler Symbolbehandlin gs undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt. Hjælpemiddel Tankegangs

3-9 Algebra Brøkregning Procent Formler Funktioner Ligninger og Uligheder To ligninger med to ubekendste 2. grads ligninger regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer løse ligninger og enkle ligningssystemer og ved inspektion løse enkle uligheder bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk Ræsonnementsko mpetence Symbolbehandlin gs Repræsentationsk ompetence deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt Hjælpemiddel Tankegangs Matematik i anvendelse

10-14 Matematik i hverdagen Løn og Skat Handelsregning - Procent arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport behandle eksempler på problemstillinger knyttet til den samfundsmæssige udvikling, hvori bl.a. økonomi, teknologi og miljø indgår Symbolbehandli ngs veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Hjælpemiddel Vækst Valuta anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer Ræsonnementsk ompetence Problembehandli ngs med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt. 15-17 Statistik og sandsynlighed Statistik Kombinatorik Sandsynlighed anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af it erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. Problembehandli ngs deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it Hjælpemiddel Tankegangs med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb For yderligere uddybelse, se linket om FællesMål II - Matematik: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20-%20matematik.aspx

Udover de mål der er indarbejdet i årsplan vil der kontinuerligt blive arbejdet med følgende sociale mål: Elevens skal arbejde med at lytte og kommunikere aktivt og konstruktivt Eleven skal acceptere forskellighed og udvise engagement i klassens trivsel Eleven udviser forståelse for andres situation Der arbejdes med at eleven udvikler sin forståelse, hvordan han påvirker andre Eleven overholder aftaler og tager medansvar for undervisningen Eleven tager sammen med forældrene hovedansvaret for, at man møder undervisningsparat, orienterer sig i ugeplanen, medbringer relevante bøger og, har lavet lektier, er veludhvilet, har fået morgenmad og møder til tiden Tage ansvar for at konflikter løses på en fornuftig og konstruktiv måde I alle situationer anvender et passende sprog både overfor kammerater og ansatte på skolen Eleverne vil hver måned skulle aflevere en større opgave i matematik. Det er et sæt afleverings hvor hovedformålet er, at eleverne udvikler en god og overskuelig opstillingsmåde. Et andet mål er, at eleverne opnår rutine i at arbejde med et problemregningssæt og øver sig til opgaverne fra fsa. Ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse, er en del af prøven en færdighedsregning. For at forberede eleverne til denne prøve, og for at vedligeholde og udbygge deres færdigheder skal der i løbet af året arbejdes med færdighedsregning. Dette gør vi ved, at eleverne én gang om ugen regner et færdighedssæt, som rettes af læreren. Eleverne skal så i samarbejde med læreren vælge de opgavetyper, som de har brug for at træne. I løbet af skoleåret er der planlagt to terminsprøver i uge 44 og 5. Terminsprøve er en skriftlig prøve under prøvelignende forhold. Formålet er både at træne eleverne i selve prøven (hvordan foregår det teknisk?, hvor meget tid har jeg? osv.) og at give eleven og lærerne et billede af elevens standpunkt i faget.

Bilag Kompetenceblomsten