Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 10. juni 2005 Europaudvalgets sekretariat



Relaterede dokumenter
Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del).

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

under henvisning til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 12,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

EU s medlemslande Lande udenfor EU

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Europaudvalget RIA Bilag 6 Offentligt

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Forslag til RÅDETS FORORDNING

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Status på EU s tænkepause

(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget Info-note - I 20 Offentlig

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

BILAG. til forslag til. Rådets afgørelse

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0116 Offentligt

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

Europaudvalget 2009 Rådsmøde Økofin Bilag 2 Offentligt

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE. af 28. september 2005 OM VEDTAGELSE AF STATUTTEN FOR EUROPA-PARLAMENTETS MEDLEMMER

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

SLUTAKT. AF/EEE/XPA/da 1

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser

RETSGRUNDLAG FÆLLES REGLER

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

EU-note E 12 Offentligt

PRESSEMEDDELELSE samling i Rådet. Økonomi og finans. Budget. Bruxelles, den 21. november Ulla-Maj WIDEROOS Anden finansminister i Finland

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Folketinget Europaudvalgets Underudvalg Christiansborg, den 1. december 2004

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

*** UDKAST TIL HENSTILLING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

Europaudvalget Transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

Bruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

REVISIONSRETTEN. Artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt

16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 1 DG B 4A LIMITE DA

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

Transkript:

Europaudvalget (2. samling) Info-note - I 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 10. juni 2005 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Statutten for Europa-Parlamentets medlemmer på vej mod en snarlig vedtagelse De sidste 25 år har Europa-Parlamentet arbejdet for vedtagelsen af en statut, hvori der fastsættes fælles vilkår for Europa-Parlamentets medlemmer bl.a. med hensyn til løn, pension og beskatning. Under det igangværende luxembourgske EU-formandskab er vedtagelsen af en statut blevet aktuelt igen og en snarlig vedtagelse synes nu at være indenfor rækkevidde. Dette notat indeholder følgende afsnit: Sagsforløbet Den nye kompromispakke o Europa-Parlamentets holdning til Rådets brev o Retsudvalgets behandling Garganis betænkning Hvordan adskiller det nuværende forslag sig fra det afviste kompromis fra januar 2004? Tidsplanen Baggrund o Proceduren og retsgrundlaget o Europaudvalgets behandling af sagen o Europaparlamentarikernes nuværende lønforhold Hvis du vil vide mere

Sagsforløbet På Rådsmødet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 26. 27. januar 2004 var det ikke muligt at samle kvalificeret flertal for et kompromisforslag indgået med Europa-parlamentet om statutten. Rådets formand konkluderede, at Europa-Parlamentets forslag til statut dermed var blevet afvist 1. Kompromisteksten indeholdte bl.a. følgende bestemmelser: MEP ernes fremtidige løn skulle være det halve af en EU-dommers grundløn, nemlig 8,671 Euro pr. måned. Lønnen skulle dermed være ens for alle medlemmer. MEP erne skulle ikke længere beskattes i medlemslandene, men i stedet af EU, på samme vilkår som EU-tjenestemændene. Som et kompromis, blev muligheden for at pålægge MEP ernes løn supplerende national beskatning, såfremt medlemslandene måtte ønske det, tilføjet. Udgifterne til medlemmernes pension skulle betales af de enkelte medlemmer et beløb svarende til ca. 1600 Euro pr. måned. Pensionsalderen skulle fastsættes til 63 år. Godtgørelse af faktisk afholdte udgifter, især på rejseområdet, skulle fremover være det gældende princip. De nye godtgørelsesregler (som vedtaget af Europa-Parlamentets Præsidium den 28. maj 2003) skulle træde i kraft på samme tid som statutten. Reglerne for diæter og blyantspenge skulle forblive uændrede, mens reglerne for godtgørelser til ansættelse af medarbejdere skulle præciseres således at blot de faktiske udgifter dækkes. Ved konstitueringen af Europa-Parlamentet efter parlamentsvalget i juni 2004, sagde den nyvalgte Parlamentsformand, Josep Borrell, at vedtagelsen af statutten vil være en af hans hovedprioriteter, da den må anses som afgørende for Europa-Parlamentets effektivitet og anseelse udadtil. Josep Borrell mødtes allerede den 8. september 2004 med det nederlandske formandskab for at forhøre sig om status for statutten. Under mødet meddelte Josep Borrell formandskabet, at Europa-Parlamentet ikke ville fremsætte et nyt forslag om statutten, og han anmodede samtidig om en forklaring fra Rådet på årsagerne til, at kompromisteksten blev forkastet i januar 2004. 1 Tyskland, Frankrig, Østrig og Sverige var imod det foreslåede lønniveau for parlamentarikerne, og stemte imod forslaget. - 2 -

Efter nye forhandlinger i Rådet især under det nuværende luxembourgske EU-formandskab har Rådet sendt et brev til Josep Borrell, der indeholder de bestemmelser i en kommende statut, som Rådet vil kunne tilslutte sig 2. Den nye kompromispakke Kompromisforslaget, der blev tilsendt Borrell, har tilslutning fra samtlige medlemslande i Rådet dog undlod Frankrig og Nederlandene at stemme. I forbindelse med Sveriges tilslutning til kompromiset, afgav den svenske delegation en erklæring, hvor det fremgik, at Sverige ville forbeholde sig retten til en endelig stillingstagen, når Europa-Parlamentets forslag var blevet fremsat. Hvad har Rådet foreslået? 1. MEP ernes løn skal fastsættes til 7 000 Euro om måneden før skat evt. udtrykt som en procent af en dommers løn ved EF Domstolen. 2. Rejsegodtgørelserne skal baseres på princippet af faktiske afholdte udgifter. Reglerne for godtgørelse af andre generelle udgifter forbliver uændrede. 3. Pensionsomkostninger skal bæres af Europa-Parlamentet. 4. MEP erne skal bære 1/3 af deres syge- og ulykkesforsikring, men Europa-Parlamentet skal betale de resterende beløb. 5. MEP erne skal betale EU skat på samme vilkår som EUtjenestemændene, men der skal være mulighed for at pålægge MEP ernes løn supplerende national beskatning dog uden at der skal være tale om en dobbeltbeskatning. 6. Enhver medlemsstat kan vedtage en ordning med hensyn til vederlag, der sikrer at medlemmer modtager et vederlag baseret på den nuværende ordning. Overgangsordningen kan ikke overstige to valgperioder. Rådet har også vedtaget en erklæring hvori det fremgår, at medlemsstaterne så snart som muligt vil afslutte drøftelserne om en revision af EF-traktatens protokol vedrørende privileger og immuniteter 3. Da protokollen er en del af EU s traktatgrundlag vil en sådan revision dog nødvendiggøre en indkaldelse til en 2 3 Brevet fra Rådet til Europa-Parlamentet vedrørende indgåelsen af en statut for medlemmerne af Europa- Parlamentet samt erklæringen vedrørende protokol om privilegier og immuniteter. Alm. del bilag (042) 174: http://euo.dk/dokumenter/ft/bilag/2004_200502/almdel/20050174/ PROTOKOL (nr. 36) vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter: http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/protokoller/360/ - 3 -

regeringskonference og efterfølgende ratifikation i de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets oprindelige forslag til en medlemsstatut indeholdt bestemmelser vedrørende immuniteter og privileger. Men da traktaterne allerede indeholder bestemmelser herom, har Kommissionen og Rådet vurderet, at disse bestemmelser kun kan ændres ved en traktatrevision. Derfor blev bestemmelserne fjernet fra statutten i forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets resolution af den 17. december 2003. Europa-Parlamentets holdning til Rådets brev På et møde i Europa-Parlamentets formandskonference den 2. juni 2005 blev Europa-Parlamentets gruppeformænd enige om at støtte Rådets nye initiativ. Gruppeformændene begrundede det med, at Rådets initiativ er meget tæt på den aftale, som Europa-Parlamentet støttede med et stort flertal i december 2003. Da ønsket er at indgå en aftale med Rådet inden påbegyndelsen af det britiske formandskab den 1. juli 2005, henviste formandskonferencen statutten til Retsudvalget med henblik på en hastebehandling. Retsudvalgets behandling Gargani s betænkning Fire dage efter statuttens henvisning fra formandskonferencen til Retsudvalget, blev et nyt forslag til statut i form af et udkast til betænkning præsenteret for Europa-Parlamentets Retsudvalg. Udvalgets formand, Giuseppe Gargani, har selv taget ansvar for forslaget som er baseret på Europa-Parlamentets tidligere betænkning, udarbejdet af Willi Rothley, der blev afvist af Rådet i januar 2004. På et Retsudvalgs møde den 6. juni 2005 præsenterede Europa-Parlamentets formand, Josep Borrell, og Retsudvalgets formand, Giuseppe Gargani, Europa- Parlamentets reviderede forslag til statut 4. Da Rådets henvendelse udelukkende indeholdt elementer fra det oprindelige forslag, som man ikke nåede til enighed om, skulle Europa-Parlamentets tidligere beslutning om statutten blot justeres for at tage højde for Rådets ovennævnte krav. Gargani s udkast til betænkning om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer indeholder bestemmelser bl.a. om følgende forhold: 4 UDKAST TIL BETÆNKNING om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. http://www.europarl.eu.int/meetdocs/2004_2009/documents/pr/569/569860/569860da.pdf - 4 -

Bestemmelser vedrørende medlemmers uafhængighed. Europa-Parlamentets ret til selv at fastsætte en forretningsorden. Europa-Parlamentets officielle sprog hvor det fastslås, at samtlige officielle sprog skal anvendes i Europa-Parlamentet. Mulighed for MEP erne for at organisere sig i politiske grupper. Lønbestemmelser hvor det fastslås, at MEP ernes løn skal svare til 38,5 % af den grundløn, som en dommer ved EF Domstolen modtager. Det svarer p.t. til 7 000 Euro om måneden. Beskatningsspørgsmål hvor det fastslås, at løn skal beskattes på samme vilkår, som gælder for EU tjenestemænd dog kan medlemsstaterne underkaste MEP ernes løn nationale beskatningsbestemmelser under forudsætning af, at enhver form for dobbeltbeskatning undgås. Bestemmelser om overgangsgodtgørelserne, der gælder for en måned for hvert år et medlem har haft mandat dog mindst seks og højst 24 måneder. Pensionsbestemmelser hvor det fastslås, at tidligere medlemmer har ret til pension ved det fyldte 63. år. Pensionen svarer til 3.5 % af grundlønnen for fulde mandatår dog højst 70 %. Bestemmelser vedrørende sygeforsikring hvor det fremgår at medlemmer selv afholder en tredjedel af forsikringspræmien. Bestemmelser vedrørende rejsegodtgørelser hvor det fremgår at Europa-Parlamentet, ved rejser til og fra Europa-Parlamentets arbejdssteder, skal kompensere de faktiske udgifter. Retten til at ansætte personlige medarbejde, hvor det fremgår at Parlamentet afholder de faktiske udgiver i forbindelsen med ansættelsen. Retten til et kontor og kontorudstyr. Samtlige udgifter forbundet med statutten afholdes over EU s budget. Overgangsbestemmelser hvor det bl.a. fremgår at nuværende medlemmer kan lønnes efter bestemmelser omfattet af den hidtidige nationale ordning i hele mandatperioden. En overgangsordning som ikke overstiger to parlamentariske samlinger, der tillader, at medlemslande kan ligestille MEP erne med medlemmer af de respektive nationale parlamenter for så vidt det angår løn. En sådan tillægsløn skal dog betales over det pågældende lands eget budget. Hvordan adskiller det nuværende forslag sig fra det afviste kompromis fra januar 2004? - 5 -

Da der er sket ændringer i flere af beregningsmetoderne, er det vanskeligt at udregne de nøjagtige ændringer i statutten fra januar 2004 i forhold til det forslag, som Europa-Parlamentet har udarbejdet den 6. juni 2005. Det er dog klart, at der reelt ikke er meget, som adskiller de to forslag. Rådets nuværende holdning til statutten må derfor også karakteriseres som et udtryk for fornyet politisk vilje til at afslutte sagen. Hermed følger en sammenligning af flere punkter mellem kompromispakken fra 2004 og det nuværende forslag. Kompromis 2004 Garganis forslag 2005 Løn Lønnen fastsættes som 50 % af grundlønnen for en dommer ved EF Domstolen et beløb svarende til 8 671 Euro om måneden. Lønnen fastsættes til 38,5 % af grundlønnen for en dommer ved EF Domstolen et beløb svarende til ca. 7 000 om måneden. Hertil skal det bemærkes, at det oprindelige forslag forskrev, at MEP erne selv skulle afholde 1/3 af indbetalingerne til pensionskassen hvilket svarer til ca. 1 600 Euro om måneden. Det reviderede forslag forskriver, at Europa- Parlamentet vil afholde disse udgifter. Derfor er lønnen i det nuværende forslag reelt uændret i forhold til det oprindelige forslag. - 6 -

Pension Beskatning Sygesikring Da pensionsstørrelsen er baseret på en procentdel af grundlønnen og grundlønnen nu er blevet nedsat fra 8 600 til 7 000 Euro om måneden, vil det medføre en tilsvarende nedsættelse af pensionen. Løn skal beskattes på de vilkår, som gælder for EU tjenestemænd dog kan medlemsstaterne underkaste MEP ernes løn nationale beskatningsbestemmelser under forudsætning af, at enhver form for dobbeltbeskatning undgås. Medlemmer afholder selv en tredjedel af forsikringspræmien. Europa-Parlamentet fastsætter de nærmere regler herom. Europa-Parlamentet skal, ved rejser til og fra Europa- Parlamentets arbejdssteder, kompensere de faktiske udgifter. Rejsegodtgørelser Pensionsalder 63 år. Pensionen udgør for hvert fulde mandatår 3,5 % af lønnen dog højst 70 %. 2/3 del af pensionsbidraget skal afholdes af Europa- Parlamentet og 1/3 af de enkelte medlemmer. Løn skal beskattes på de vilkår, som gælder for EU tjenestemænd dog kan medlemsstaterne underkaste MEP ernes løn nationale beskatningsbestemmelser under forudsætning af, at enhver form for dobbeltbeskatning undgås. Medlemmer afholder selv en tredjedel af forsikringspræmien. Europa-Parlamentet fastsætter de nærmere regler herom. Europa-Parlamentet skal, ved rejser til og fra Europa- Parlamentets arbejdssteder, kompensere de faktiske udgifter. Pensionsalder 63 år. Pensionen udgør for hvert fulde mandatår 3,5 % af lønnen dog højst 70 %. Pensionsbidraget er 100 % afholdt af Europa-Parlamentet. - 7 -

Overgangsordninger Medlemmer, der er blevet valgt og genvalgt til Europa- Parlamentet, før denne statut trådte i kraft, kan vælge at modtage den nuværende løn, overgangsgodtgørelse og pension for hele mandatperioden. Medlemmer, der er blevet valgt og genvalgt til Europa- Parlamentet, før denne statut trådte i kraft, kan vælge at modtage den nuværende løn, overgangsgodtgørelse og pension for hele mandatperioden. Enhver medlemsstat kan vedtage en ordning med hensyn til løn, overgangsgodtgørelse og pension, der afviger fra statuttens bestemmelser. I en sådan ordning skal MEP ere som minimum ligestilles med medlemmerne af det respektive nationale parlament. Overgangsordningen kan ikke overstige to valgperioder. Herudover er ideen om en supplerende national løn til MEP erne blevet accepteret af både Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre, at MEP erne og nationale parlamentarikere kan få samme løn. Denne bestemmelse er blevet tilføjet pga. pres fra Italien, som har de højeste lønninger i EU for deres parlamentarikere (jf. Europa-parlamentarikernes nuværende lønforhold nedenfor). Det skal bemærkes, at det ikke fremgår af forslaget, at der er mulighed for at give en sådan tillægsløn (udover overgangsbestemmelsen på de to valgperioder) 5. Derimod skriver Josep Borrell i et brev til Gargani at: with the entry of force of the Statute, it would still be possible for Member States to pay supplementary allowances to Members of Parliament, particularly in order to ensure equality of treatment between Members of the European Parliament and nationals Members of Parliament 5 Mulighed for at give MEP ere supplerende løn (eller frynsegoder såsom årskort til tog) eksisterer allerede i dag. - 8 -

Tidsplanen Ifølge Josep Borrell vil Europa-Parlamentet stemme om Gargani s forslag (betænkning) på Europa-Parlamentets mini-session i Bruxelles den 22. 23. juni 2005 med henblik på godkendelse i Rådet inden den 1. juli 2005. Retsudvalget har fastsat den 9. juni 2005 som tidsfrist for ændringsforslag til Gargani s forslag Europa-Parlamentets Retsudvalg forventes at vedtage Gargarni s forslag på et udvalgsmøde den 15. juni 2005. Såfremt statutten bliver vedtaget, vil den træde i kraft ved starten af Europa- Parlamentets næste samling den 15. juni 2009. Baggrund Proceduren og retsgrundlaget Ved ikrafttrædelsen af Amsterdam-traktaten i 1999 blev der tilføjet en bestemmelse i EF-traktaten (artikel 190, stk. 5 6 ), som specifikt giver Europa- Parlamentet mulighed for at fastsætte en medlemsstatut. Proceduren for vedtagelsen af statutten er følgende: Europa-Parlamentet fremsætter et forslag efter høring af Europa- Kommissionen. Rådet godkender forslaget med kvalificeret flertal 7 dog med hensyn til spørgsmål om skatteforhold træffer Rådet afgørelse med enstemmighed. Europaudvalgets behandling af sagen Regeringen har forelagt Europaudvalget et mandat om MEP ernes statut forud for Rådsmødet om almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 22. januar 2004. Sagen har sidst været behandlet i Europaudvalget den 20. maj 2005 8. 6 7 8 EF-traktatens artikel 190, stk. 5: Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og betingelser i forbindelse med beskatnings-ordningen for medlemmer og forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet. Denne bestemmelse blev tilføjet ved vedtagelsen af Nice-traktaten Dagsorden for Europaudvalgets møde den 20. maj 2005 med links til relevante dokumenter: http://www.euo.dk/nyheder/euidag/dagsorden_euu/2004_200502/12/ - 9 -

Europa-parlamentarikernes nuværende lønforhold Europaparlamentarikernes løn har hidtil været afholdt af de enkelte medlemslandes nationale budgetter, og MEP erne har fået samme løn som de enkelte landes nationale parlamentarikere. Med statuttens ikrafttrædelse overgår finansieringen til EU-budgettet. Nedenstående tabel viser lønnen for Europaparlamentarikerne fra de enkelte medlemslande: Månedsløn i / Antal udbetalinger Medlemslande om året Østrig 7 537,70 14 Belgien 6.001,46 12 Danmark 5 894 (=43.969 DKR*) 12 Finland 4 970 12 Frankrig 5 231,62 12 Tyskland 7 009 12 Grækenland 5 275 14 Irland 6,975,58 12 Italien 12 007 12 Luxembourg 4 907 13 Nederlandene 5 565,23 12 Portugal 3, 448.97 14 Spanien 2,818,85 14 Sverige 5,142 (= 46,400 SEK) 12 UK 6 865 (=4 790,42 GPB) 12 Estland 1.922 (=28.508 EEK) 12 Letland 1075 (=717 LVL) 12 Litauen 1.183(=4.085) 12 Malte 1.314 (=520 MTL) 13 Polen 2.338 (=9.526,90 PLZ) 12 Slovakiet 888 (=37.100 SK) 12 Slovenien 4.155 (=974.000 SIT) 12 Tjekkiet 1.300 (=40.000 CZK) 12 Ungarn 4.290 (=1072500 HUF) 12 Cypern 4.080 (=2.390 CYP) 12 Kilde: februar 2005: Europa-Parlamentets nationale kontorer og de nationale parlamenter *Tal fra Danmark: april 2005 Med venlig hilsen Richard Mongin Forrest - 10 -

Hvis du vil vide mere: Tidligere info-noter fra Folketingets Repræsentant ved EU: Europa-Parlamentets formand Josep Borrell's programtale: http://www.euo.dk/dokumenter/ft/infonoter/2003_2004/20040182/ Europa-Parlamentets retsudvalg lægger statutten i skuffen, men arbejder videre med parlamentarikernes immuniteter og privilegier: http://www.euo.dk/dokumenter/ft/infonoter/2003_2004/20040060/ Europa-Parlamentets retsudvalg enes om udkast til statut for europaparlamentarikere: http://www.euo.dk/dokumenter/ft/infonoter/samtlige/20030220/ MEP'ernes løn og skat: http://www.euo.dk/dokumenter/ft/infonoter/samtlige/statut.doc/ Europa-Parlamentet på vej til at acceptere national beskatning af EP-medlemmer: http://www.folketinget.dk/samling/20001/udvbilag/euu/info-note_178.htm UDKAST TIL BETÆNKNING om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer Ordfører: Giuseppe Gargani http://www.europarl.eu.int/meetdocs/2004_2009/documents/pr/569/569860/569860da.pdf Brev fra Rådet til EP vedr. indgåelse af en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet samt erklæring vedr. protokol om privilegier og immuniteter Dokumentreference: Alm. del bilag (042) 174 http://euo.dk/dokumenter/ft/bilag/2004_200502/almdel/20050174/ Betænkning om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer - Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Ordfører: Willi ROTHLEY, A5-0193/2003 http://www2.europarl.eu.int/omk/sipade2?pubref=-//ep//text+report+a5-2003- 0193+0+NOT+XML+V0//DA&LEVEL=0&NAV=X Europa-Parlamentets beslutning af den 17. december 2003 om statutten for Europa-Parlamentets med lemmer: http://www2.europarl.eu.int/omk/sipade2?pubref=-//ep//text+ta+p5-ta-2003-0573+0+doc+xml+v0//da&level=3&nav=x Svar på spm. 42 om europaparlamentarikernes løn-, tillægs-, pensions-, og beskatningsforhold, til udenrigsministeren marts 2004 http://www.euo.dk/dokumenter/ft/bilag/2003_2004/2004057/ Background Information from the European Parliament - The Statute for MEPs (December 2003) http://www2.europarl.eu.int/omk/sipade2?pubref=-//ep//text+press+bi-20031218-1+0+doc+xml+v0//en&level=3&nav=s#section1-11 -