Rue Royale 45/3 B- 1000 Bruxelles Tlf.: +32 2 227 10 40 Fax: +32 2 219 82 28 Mail : info@efbh.be Web : www.efbww.org FORSLAG OM REGISTRERING, BEDRE ARBEJDS- BETINGELSER, UDDANNELSE AF ARBEJDSTAGERE, ANERKENDELSE AF ASBESTRELATEREDE SYGDOMME OG DERES KOMPENSATION Dette dokument indeholder specifikke emner, som alle skal inkluderes i en specifik EU-handlingsplan. For yderligere oplysninger kontakt: Rolf Gehring +32 (0)2 227 10 40 +32 (0)475 84 06 48 rgehring@efbh.be
Dette dokument er blevet udarbejdet og fremlagt af den Europæiske føderation af bygge- og træarbejdere (EFBT), som organiserer 75 nationale fagforeninger fra 31 lande. EFBT er en anerkendt europæisk arbejdsmarkedspart for bygge, træ- og møbelsektoren. 2
EUROPA 2023 ASBESTFRIT! KONKRETE FORSLAG OM BEDRE ARBEJDSBETINGELSER, UDDANNELSE AF ARBEJDSTAGERE, ANERKENDELA AF ASBESTRELATEREDE SYGDOMME OG DERES KOMPENSATION Indledning Asbest er fortsat et dødbringende materiale, og til trods for et omfattende forbud og store anstrengelser for at eliminere det, findes det stadig overalt i Europa. Faktisk findes asbest mange forskellige steder, men især i offentlige og private bygninger, hvor man ofte ikke ved noget om dens tilstedeværelse. Asbest findes også på skibe, i tog og i dagligdags produkter som termoflasker. I Europa vil ca. 100.000 mennesker stadig dø af asbestrelaterede sygdomme hvert år i de næste årtier. De fleste af disse sygdomme udløses af eksponering for asbest under produktionsprocesser, men der er stadig meget alvorlig fare for, at mennesker bliver syge som resultat af deres deltagelse i reparations-, konverterings- og nedrivningsarbejder osv. Der er et presserende behov for en omfattende plan med det formål at eliminere al resterende asbest i Europa. En plan af denne art skal have mange facetter og dække så forskellige emner som arbejdsbetingelser, sikkerhedsuddannelse, detektering og dokumentation af eksisterende asbest samt anerkendelse af erhvervssygdomme og deraf følgende kompensation. En plan om et asbestfrit Europa vil have den fordel, at der sættes specifikke mål, så alle kan bidrage til det endelige mål Europa asbestfrit i 2023. Til dette formål er en europæisk tidsplan sammen med nationale tidsplaner med mellemtrin og målsætninger af afgørende betydning. En sådan plan kan kun blive en realitet, hvis de berørte parter, ofre og nationale fagforeninger støttes af den offentlige mening og hvis institutioner, de politiske partier og de relevante foreninger udformer dens indhold og planlægger dens implementering. Men en fælleseuropæisk kampagne behøver ikke starte fra nul. Det for nylig kodificerede grundlæggende direktiv om beskyttelsen af arbejdstagere mod farer, der skyldes eksponering for asbest (det tidligere direktiv 83/477/EØF, nu direktiv 2009/148/EF) leverer et juridisk grundlag for både national og fælleseuropæisk handling. Offerorganisationer i mange EU-lande og verden over har fået viden, materiale og erfaring i alle spørgsmål i forbindelse med asbest. Desuden har fagforeninger og nationale forebyggelsesorganisationer i årtier arbejdet for bedre arbejdsbetingelser, og de er for tiden i nogle EU-medlemslande også dem, der er optaget af nye kampagner. I denne forbindelse skal SLIC-kampagnen fra 2006 nævnes. Udvalget for direktører i de europæiske arbejdsmiljømyndigheder har udviklet en praktisk 3
vejledning for at minimere faren for eksponering for asbest og uddannelsesplaner for medarbejdere ved arbejdstilsyn. Men som allerede nævnt i begyndelsen af denne indledning findes faren stadig, til trods for alle anstrengelser, og den kan ramme enhver. Derfor er der et stort behov for yderligere handling, og med tanke på de talrige erfarne aktører er EFBT meget optimistisk om, at vores forslag kan være værdifulde. Vi foreslår handling samt mindstekrav og standarder på fem forskellige områder: I. Registrering, underretning og lægetilsyn Viden om, hvor der findes asbest, er det første skridt mod en bedre beskyttelse af både arbejdstagere og befolkningen. En omfattende registrering af al asbest i specialregistre er hovedmålsætningen. Desuden er det vigtigt at registrere virksomheder, der må arbejde med asbest, hhv. de kvalifikationer, disse virksomheder har for at kunne udføre dette arbejde. Et tredje aspekt inden for dette område er registreringen af arbejdstagere, der arbejder regelmæssigt eller lejlighedsvis med asbest. Dette er af afgørende betydning for detekteringen af eventuelle sygdomme og dermed også for deres kompensation. II. Mere sikre arbejdsbetingelser Selv om de europæiske og dermed de nationale juridiske rammer for arbejdsbetingelserne ikke er dårlige, er de praktiske arbejdsbetingelser ofte dårlige. Dette kan have mange årsager (f.eks. ikke tilladte former for beskæftigelse), men forkert anvendelse af de juridiske rammer er en af hovedårsagerne. Hvad der i høj grad er brug for er specifikke krav til de forskellige mulige aktiviteter (f.eks. vedligeholdelse, nedrivning, rekonstruktion eller bortskaffelse af affald), deres gennemførelse (anvendt teknologi, udsugningsapparater) og til miljøbeskyttelse. III. Uddannelse af arbejdstagere I højere grad end andre handler byggearbejdere ofte på eget ansvar. Arbejdspladser er midlertidige og skifter konstant form. Derfor har arbejdstagerne brug for gode kvalifikationer. De har brug for viden om asbestholdige produkter og materialer, de perioder, disse materialer er blevet anvendt i, om sikre arbejdsprocesser og en række andre emner. Hvad vi har brug for på europæisk niveau er mindstestandarder vedrørende kvalifikationen af arbejdstagere, der arbejder med asbest, men også bestemte kvalifikationer for de arbejdstagere, der utilsigtet kan eksponeres for asbest. IV. Anerkendelse af asbestrelaterede sygdomme Da forbindelsen mellem eksponeringen for asbest og nogle sygdomme er klart bevist, er det fra arbejdstagernes synspunkt absolut uacceptabelt, at disse sygdomme i nogle lande stadig ikke anerkendes. Asbestose er asbestose i alle lande, med de samme fatale konsekvenser for den berørte enkeltperson. Derfor kræver vi anerkendelse af alle asbestrelaterede sygdomme i alle EU-medlemslande. V. Anerkendelsesprocedure og kompensation for asbestrelaterede sygdomme 4
P.g.a. af strukturen af nogle nationale systemer er det stadig meget vanskeligt at lykkes med anerkendelsesprocedurer. Derfor skal anerkendelsesprocedurerne gøres lettere, især i de lande, hvor nationale registre for asbestarbejder først er blevet indført for nylig. Situationen er endog værre m.h.t. kompensationen for asbestrelaterede sygdomme. Der er brug for mindstekrav for kompensationen for de fire asbestrelaterede hovedsygdomme, der giver mennesker mulighed for at bevare et værdigt liv. EFBT lagde mærke til to vigtige resolutioner fra Europa-Parlamentet i årene 2007 og 2009. Den ene omhandlede den nye fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, den anden REACH-direktivet. I begge resolutioner udtrykte Europa- Parlamentet sig tydeligt om asbestspørgsmålet. Vi mener, at et frugtbart samarbejde kan indledes på dette grundlag og med tanke på den fælles interesse i at forbedre arbejds- og levebetingelserne. I. REGISTRERING, UNDERRETNING OG LÆGETILSYN Det primære formål med de foreslåede tiltag er at bane vejen for en generel eliminering af al asbest. Med tanke på, at der ikke er belæg for en grænseværdi for den kræftfremkaldende effekt af både amfibole og krysotile former for asbest og at forøget fare for kræft er blevet observeret i befolkninger med eksponering for meget lave niveauer, er den mest effektive måde at eliminere asbestrelaterede sygdomme på at stoppe den mulige eksponering for alle typer af asbest. Arbejdstagere, forbrugere og borgere eksponeres potentielt for asbest. I mange år har det været almindelig praksis at indkapsle eller forsegle asbestholdige materialer i bygninger. Det oprindelige argument var, at det vil være alt for dyrt at fjerne asbesten helt. Men i de senere år har det vist sig, at dette er langt fra tilstrækkeligt. Indkapsling udskyder blot problemet. Den eneste løsning er at fjerne al asbest fra vores omgivelser i stedet for at overlade problemet til vores børnebørn. Europa skal fjerne al asbest fra bygninger, skibe, tog, overalt. Registrering Det er af afgørende betydning at have en fyldestgørende registrering af alle asbestkilder. Asbest har været brugt i årtier. Asbest findes i offentlige bygninger, fabriksbygninger, skoler og boliger. Alle disse bygninger kan være blevet solgt eller vil blive solgt i fremtiden. Selv om der i forskellige medlemslande findes en eller anden regulering om konstateringen af tilstedeværelsen af asbest i disse bygninger, er dette langt fra tilstrækkeligt. Der er brug for et mere præcist direktiv på EU-niveau om følgende aspekter: a) Registrering af asbestkilder i bygninger - Der er brug for et register om alle asbestkilder i alle typer bygninger. - Registrering på lokalt niveau og desuden i et nationalt register. - Nødvendige oplysninger: Type af materiale, type af asbest, cirkamængde af asbest. - Tidspunkt for bygningens opførelse. b) Registrering af specialiserede virksomheder 5
- Nedrivnings- og rekonstruktionsarbejde på svagt bundne asbestprodukter må kun udføres af specialvirksomheder, der af de ansvarlige myndigheder er blevet autoriseret til at udføre sådanne arbejder. - Registrerede virksomheder skal bevise, at de råder over et tilstrækkeligt antal af kompetente personer. - De er ansvarlige for underleverandører. c) Arbejdstagere, der regelmæssigt eller lejlighedsvis arbejder med asbest (under vedligeholdelse, rekonstruktionsaktiviteter, nedrivning eller bortskaffelse af affald) skal indberettes til et lokalt hhv. centralt register. Data skal opbevares i mindst 50 år. d) Dokumentationen af fareanalysen iht. artikel 6 af direktiv 89/391/EF skal opbevares i mindst 50 år. En sådan klarificering bør være genstand for en revision af direktivet 89/391/EF eller direktivet 2009/148. e) Arbejdstagere og deres repræsentanter, fagforeninger og sagførere, der agerer på ofrenes vegne, skal have adgang til alle målingsresultater. Underretning Underretning er en vigtig forudsætning for, at offentlige myndigheder og arbejdstilsyn kan tage de nødvendige foranstaltninger, og er desuden afgørende for den korrekte registrering af aktiviteter som beskrevet ovenfor. De forskellige typer af arbejdsaktiviteter, der bør inkluderes i underretningsproceduren, er mindst (se også kapitel II.): Arbejdets type - Nedrivningsarbejde - Rekonstruktions- og ændringsarbejde - Vedligeholdelsesarbejde - Bortskaffelse af affald Underretningen om arbejdsaktiviteter, der inkluderer arbejde med asbest, skal som det mindste omfatte følgende oplysninger: - Arbejdspladsens adresse - Type/betegnelse og mængde af det asbestholdige produkt - Aktiviteter, der skal udføres - Navn på personen med ekspertviden på stedet - Antal af arbejdstagere, der arbejder med asbest - Aktivitetens starttidspunkt og forventet varighed - Procedure/sted for bortskaffelse af affald c) For at evaluere arbejdsbetingelserne skal arbejdsgiveren, inden nedrivnings-, rekonstruktions- eller vedligeholdelsesarbejdet påbegyndes, først undersøge, om arbejdstagerne udfører aktiviteter med asbestholdige stoffer eller om sådanne stoffer frisættes under disse aktiviteter. d) Farevurderingen skal udføres af en person med den nødvendige viden på aktivitetsrelateret grundlag. Farevurderingen skal dokumenteres og indsendes til lovmyndigheden. Arbejdstagerne og deres repræsentanter skal gives adgang til resultaterne af farevurderingen hhv. dokumentationen. 6
e) Foruden de ovennævnte punkter skal der etableres et fælleseuropæisk netværk af laboratorier, der sikrer, at mennesker fra alle dele af Europa til rimelige priser kan få en kontrol af, om bestemte materialer/produkter indeholder asbest. Lægetilsyn Især p.g.a. den kendsgerning, at ingen grænseværdi er blevet identificeret, og p.g.a. de eventuelt meget lange latensperioder, er regelmæssigt lægetilsyn af højeste betydning for arbejdstagernes sundhed. Grundlæggende krav på dette område er: Alle arbejdstagere, der forventes at arbejde med asbest, bør undersøges, inden arbejdet påbegyndes. Årlige medicinske kontroller af arbejdstagere, der regelmæssigt eller lejlighedsvis eksponeres for asbest. Lægetilsyn bør udføres af specialiseret medicinsk personale med den nødvendige viden om asbest. M.h.t. lægetilsyn har både arbejdsgivere og arbejdstagere og deres repræsentanter brug for håndterlig vejledning. På dette område giver vejledningen offentliggjort af SLIC i 2006 nyttige oplysninger. II. MERE SIKRE ARBEJDSBETINGELSER Da asbest stadig findes og det ikke kan undgås at håndtere stoffet, er sikre arbejdsbetingelser af afgørende betydning. I denne henseende betragter vi EU-direktivet om beskyttelsen af arbejdstagere mod eksponering for asbest (2009/148/EF) som en retningslinje. Især fordi vi ved, at direktivets ordlyd, omsat til nationale love, er langt fra at være implementeret i praksis. Derfor er vores forslag til en EU-handlingsplan styret af dette direktivs artikel 14. Artiklens ordlyd er: Artikel 14 1. Arbejdsgiveren skal sørge for et relevant uddannelsesprogram for alle arbejdstagere, der udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Uddannelsen skal udbydes regelmæssigt og uden udgifter for arbejdstageren. 2. Uddannelsens indhold skal være let forståeligt for arbejdstagerne. De skal herved sættes i stand til at erhverve sig de nødvendige kundskaber og færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, især for så vidt angår: (a) asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergiske virkninger af rygning (b) produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest (c) aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen (d) sikre arbejdsmetoder, kontrol og værnemidler (e) formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse 7
(f) nødforanstaltninger (g) procedurer for dekontaminering (h) bortskaffelse af affald (i) krav om lægetilsyn 3. Der skal på fællesskabsplan udarbejdes praktiske retningslinjer for uddannelse af arbejdstagere, der arbejder med fjernelse af asbest. Vi mener, at hovedvægten bør lægges på følgende typer af arbejdsaktiviteter. - Nedrivningsarbejde - Rekonstruktions- og ændringsarbejde - Vedligeholdelsesarbejde - Bortskaffelse af affald - Hjælpearbejde Hjælpearbejde omfatter f.eks. - ophold i lokaler, der er kontamineret med asbeststøv - prøvetagning (materialeprøver, luftmåling) - tømning af lokaler, der er forurenet med asbeststøv - opsætning af byggepladser, hvor det ikke er muligt at undgå frigivelsen af asbestfibre - rengøring af lokaler eller genstande, der er forurenet med asbeststøv - transport og oplagring inden for virksomheden af asbestholdige farlige stoffer. Generelle forpligtelser a) Fareanalyse: Farevurderingen skal udføres af en person med den nødvendige viden på aktivitetsrelateret grundlag. I denne forbindelse skal der tages hensyn til følgende punkter: - den inhalative eksponerings omfang og varighed - arbejdsbetingelser og processer, inkl. arbejdsudstyr og mængden af asbestprodukter - nødvendige beskyttelsesforanstaltninger - specifikationer m.h.t. effektivitetskontrol af de beskyttelsesforanstaltninger, der er taget - farevurderingen skal dokumenteres - i tilfælde af tvivl skal materialeprøver undersøges, hvis det er relevant. b) Arbejdsanvisning Arbejdsanvisningerne skal mindst indeholde oplysninger om: - de asbestholdige farlige stoffer, der findes på arbejdspladsen, samt - sundhedsfarerne - passende forebyggende foranstaltninger, som arbejdstageren skal udføre for at beskytte sig selv og andre arbejdstagere på arbejdspladsen. Disse omfatter især: - hygiejneforanstaltninger - information om eksponeringsnedsættende foranstaltninger - information om anvendelse af beskyttelsesudstyr og -tøj 8
- foranstaltninger, der skal tages i tilfælde af driftsforstyrrelser, ulykker og nødstilfælde inkl. førstehjælp - korrekt behandling og fjernelse af asbestaffald - arbejdsanvisningerne skal opdateres ved hver væsentlig ændring af arbejdsbetingelserne. c) Instruktion af arbejdstagere Arbejdsgiveren skal give arbejdstagerne mundtlig instruktion om de farer, der optræder, og de tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger, med henvisning til arbejdsanvisningerne. Instruktionskurset skal især undervise i følgende emner: - asbests egenskaber og dens effekt på sundheden inkl. den forværrende effekt af rygning; hvis det er relevant, skal en læge involveres - handelsspecifikke asbestholdige produkter - aktiviteter, hvor eksponering for asbest kan optræde, og betydningen af foranstaltninger, der skal tages for at nedsætte eksponeringen - korrekt brug af sikre metoder og personlige værnemidler - foranstaltninger, der skal tages i tilfælde af forstyrrelser af driftsforløbet - korrekt bortskaffelse af affald - sundhedspleje på arbejdspladsen d) Arbejdsplan Arbejdsgiveren skal fastsætte en arbejdsplan, inden det nedrivnings-, rekonstruktions- eller vedligeholdelsesarbejde, der involverer asbest og bortskaffelse af affald, påbegyndes. Arbejdsplanen skal omfatte følgende: - procedurer og arbejdsteknikker, der skal tilpasses, hvis asbest og asbestholdige materialer fjernes, samt anlæg til beskyttelse og dekontaminering af arbejdstagerne og andre personer, der arbejder i fareområdet - anvisninger om personligt sikkerhedsudstyr - kontrol af, at der ikke længere er fare for asbest i arbejdsområdet ved indendørs lokaler efter afslutningen af nedrivnings-, rekonstruktions- eller vedligeholdelsesarbejdet - anvisninger om den disponible korrekte bortskaffelse af affald - arbejdsplanen skal opdateres i tilfælde af væsentlige ændringer - arbejdsplanens skal fastsættes i forbindelse med farevurderingen. e) Organisatoriske foranstaltninger Inden nedrivningsarbejder påbegyndes, skal asbestholdige produkter fjernes ved hjælp af de nyeste metoder og bortskaffes korrekt. Især de følgende foranstaltninger skal tages i tilfælde af aktiviteter, der involverer asbestholdige farlige stoffer på arbejdspladsen: - antallet af arbejdstagere i de berørte arbejdsområder skal sænkes til det mindste mulige antal - arbejdsområder, hvor aktiviteter med asbestholdige farlige stoffer udføres, skal adskilles tydeligt fra andre arbejdsområder, og adgang til dem må kun gives til arbejdstagere, der skal betræde dem for at udføre deres arbejde eller bestemte opgaver. Uautoriserede personers adgang skal forhindres ved hjælp af et forbudsskilt Stop, ingen adgang - afskærmede arbejdsområder, hvor der udføres aktiviteter med asbestholdige farlige stoffer, skal mærkes med passende advarsels- og sikkerhedssymboler samt skiltene Rygning forbudt og Indtagelse af mad og drikke forbudt 9
- affald, der indeholder asbestholdige farlige stoffer, skal indsamles, oplagres, transporteres og bortskaffes i dertil egnede beholdere - det skal sikres, at alle lokaler, maskiner og anlæg rengøres regelmæssigt - arbejdsgiveren skal sørge for, at asbestfibrene ikke kan nå andre arbejdspladser, komme ind i asbestfri zoner eller ud i atmosfæren f) Sikkerhedsforanstaltninger Arbejdsforløbet skal arrangeres sådan, at asbestfibre ikke frigives og at udbredelsen af asbeststøv forhindres så meget som muligt ved hjælp af de nyeste metoder. Hvis det ikke er muligt af undgå frigivelse af asbestfibre med de foranstaltninger, der er taget, skal de indfanges ved udgangen eller kilden og derefter bortskaffes ved hjælp af de nyeste metoder, uden at der forårsages farer for menneskers sundhed eller miljøet. Hvis det ikke er muligt at indfange dem helt, skal der tages tilsvarende ventilationsforanstaltninger ved hjælp af de nyeste metoder. Udsuget luft skal styres eller renses på en sådan måde, at asbestfibre ikke kan komme ind i den luft, der indåndes af andre arbejdstagere. Det skal sikres, at arbejdslokalet forsynes med tilstrækkelig meget frisk luft. g) Personligt sikkerhedsudstyr Arbejdsgiveren skal stille effektivt personligt sikkerhedsudstyr til rådighed, der er egnet til formålet og skal holdes i brugsklar, hygiejnisk upåklagelig tilstand, og sikre, at arbejdstagerne kun arbejder så længe som absolut nødvendigt for arbejdsproceduren og i overensstemmelse med sundhedsbeskyttelsen. Arbejdstagerne skal bruge det disponible personlige sikkerhedsudstyr. Inden arbejdet påbegyndes, skal arbejdsgiveren bestemme, hvilket personligt sikkerhedsudstyr der skal bruges. Specifikke forpligtelser Nedrivningsarbejde Det drejer sig normalt om omfattende arbejder, hvis bygninger eller dele af bygninger skal ryddes for affald eller renoveres på et stort område, f.eks.: - fjernelse af svagt bundne asbestprodukter på tagstole, vægge, lofter el.lign. - solidificering og belægning af svagt bundne asbestprodukter. Arbejdsområdet (det sorte område) skal adskilles fra det omgivende område på støvfri måde og i overensstemmelse med de nyeste metoder (adskillelse med skotter). Adskillelsen med skotter skal være stabil og modstandsdygtig over for sugekraften af undertryk og andre belastninger. Genbrugelige skotter bør bruges. Arbejdsområdet skal holdes så lille som muligt. Skotter skal opstilles på en sådan måde, at fibre ikke frigives. En plan for adskillelsen med skotter skal udarbejdes. Anvendelse af et ventilationssystem med passende størrelse og udsugningsluftfilter skal sikre, at: - arbejdsområdet er tilstrækkelig ventileret til at reducere asbestfiberkoncentrationen og 10
- et passende undertryk opretholdes, hvis adskillelsen med skotter ikke kan gøres støvtæt. Arbejdsområdet må kun betrædes eller forlades gennem persondekontamineringsanordninger af passende størrelse (personluftsluser). Det er ikke tilladt at transportere materiale gennem personluftslusen. Materialedekontamineringsanordninger (materialeluftsluser) skal installeres. Ikke involverede tredje parter må ikke betræde lokalet (arbejdsområdet), inden arbejdet, inkl. rengøring og udluftning, er afsluttet. Arbejdsområdet skal rengøres grundigt med en typegodkendt støvsuger og vådaftørres efter afslutningen af de aktiviteter, der involverer asbest. Bortskaffelse af affald Asbestholdigt affald skal indsamles i egnede beholdere på arbejdspladsen på en sådan måde, at genfyldning undgås. Hvor asbestholdigt affald skal oplagres midlertidigt inden fjernelsen, skal det holdes vådt eller dækkes med egnede materialer eller oplagres i egnede beholdere og sikres for at forhindre uautoriseret adgang. Asbest eller asbestholdige materialer og affald skal før transport sikres på en sådan måde, at asbestfibre ikke kan frigives under transport og aflæsning. Asbest eller asbestholdige materialer og affald skal bortskaffes på særlige godkendte deponeringspladser på en sådan måde, at frigivelsen af asbestfibre undgås. III. UDDANNELSE AF ARBEDJSTAGERE Omfattende viden er grundlaget for succesrig forebyggelse. Dette gælder i endnu højere grad for skjulte stoffer og materialer, der har været brugt for måske 50 år siden. Mennesker, der kommer ind i byggesektoren i dag, er som regel ikke bevidste om de gamle produkter, deres egenskaber og brug. Derfor skal den nye generation af arbejdstagere lære om asbest fra nul. Byggearbejdere og især vedligeholdelsesarbejdere er ofte forholdsvis uafhængige i deres arbejde. I denne forbindelse har de brug for omfattende færdigheder og viden for at vurdere deres respektive arbejdsmiljø. Foruden specifikke kurser for kompetente personer er der brug for skoling af de grupper af arbejdstagere, der skal arbejde med asbest, og de arbejdstagere, der utilsigtet konfronteres med asbestholdige materialer eller produkter. Også viden om nye teknikker, apparater og materialer samt kapaciteten af deres korrekte anvendelse er vigtig for forbedringen af arbejdsbetingelserne. I denne forbindelse er der brug for gode mindstestandarder for kvalifikationen af arbejdstagere, der udfører bestemte aktiviteter. De følgende punkter er ikke fyldestgørende, men de bør udgøre kernen for enhver uddannelsesaktivitet for de berørte grupper af ansatte. Uddannelse for de erhverv, der skal arbejde med asbest Mindstekrav vedrørende indhold, varighed og gentagelse 11
- Oplysninger om de forskellige typer af asbest og deres sundhedsfarer - Kulturel baggrund, d.v.s. hvad er asbest blevet brugt til og i hvilke perioder. - Disse produkters udseende - Grundlæggende viden om evaluering af eventuelle farer - Detaljerede oplysninger om kravene til ventilation og udsugning og de dertil egnede anordninger - Indretning af arbejdspladsen inkl. dens indkapsling - Viden om de forskellige typer af personligt sikkerhedsudstyr, dets anvendelse og hvilken type der er egnet til hvilken situation - Arbejdsteknikker og det nødvendige værktøj til forskellige aktiviteter - Korrekt håndtering af affald - Generelt bør uddannelsen gentages hvert tredje år. Der skal sørges for specifik uddannelse for yngre og vandrende arbejdstagere. For de sidstnævnte skal informationsmaterialet leveres på deres modersmål. Det er også nødvendigt at have specifikke krav til gentagelsen af uddannelsesaktiviteterne. Hovedsageligt i forbindelse med: - ændringer i teknologier - nye anordninger og værktøjer, der bruges til indretning af asbestarbejdspladser - ny viden om betingelserne for eksponering for asbest - ny god praksis for bedre forebyggelse På samme måde som de virksomheder, der må udføre aktiviteter med asbest, skal også institutioner, der kører uddannelseskurser for ansatte, være certificeret. De skal bevise deres viden og pædagogiske kompetence samt deres uddannelses egnethed. Uddannelse for de erhverv, der utilsigtet kan komme til at arbejde med asbest Mindstekrav vedrørende indhold, varighed og gentagelse - Oplysninger om typer af asbest og deres sundhedsfarer - Kulturel baggrund, d.v.s. hvad er asbest blevet brugt til og i hvilke perioder. Oplysninger om, hvordan disse produkter er blevet brugt - I hvilke situationer (arbejdsaktiviteter, konstruktionsdesign, samarbejde med andre faggrupper) de kan blive konfronteret med asbest - Grundlæggende viden om evaluering af eventuelle farer - Viden om de forskellige typer af personligt sikkerhedsudstyr, dets anvendelse og hvilken type der er egnet til hvilken situation - Teknikker for de forskellige aktiviteter - Også for disse grupper af arbejdstagere bør uddannelsen gentages efter nogle år i forbindelse med nye teknologier og teknikker. IV. ANERKENDELSE AF ASBESTRELATEREDE SYGDOMME I indledningen til dette papir har vi allerede nævnt antallet af mennesker, der hvert år dør p.g.a. en asbestrelateret sygdom. Dette antal vil forblive mere eller mindre konstant i de kommende år. Årsagsforbindelsen med asbest er ikke længere omdiskuteret, men ofte er det 12
stadig vanskeligt for ofrene at få deres sygdom godkendt. Derfor er der i alle europæiske lande brug for harmoniserede mindstestandarder for anerkendelsen. De følgende fire sygdomme skal opføres som erhvervssygdomme overalt: - Asbestose - Lungekræft - Mesotheliom - Pleurale plaques Der er dog nogle flere typer af kræft, der menes at være forbundet med eksponeringen for asbest, og der er nye videnskabelige belæg for dette (se EUROGIP-rapporten). Det bør overvejes også at tilføje disse sygdomme til den europæiske liste over erhvervssygdomme. Anerkendelsesmåde: Alle europæiske lande har en liste over anerkendte erhvervssygdomme. Disse lister gør anerkendelsesproceduren meget lettere, da ofrene ikke skal bevise årsagsforbindelsen mellem sygdommen og det skadelige stof (undtagelser er Sverige og Tyskland, hvor proceduren generelt kræver, at ofrene skal bevise årsagssammenhængen). Vi skal kort forklare hovedbetingelserne for anerkendelsen: Asbestose landene kræver definitiv omfattende eksponering for asbeststøv. Mindsteperioder (10 15 år) nævnes i nogle tilfælde. Lungekræft enten er omfattende eksponering bevist eller sygdommen er forbundet med asbestose. I nogle lande kan rygning medføre, at kravet om anerkendelse afvises. Mesotheliom er ikke let at identificere. Kravene er moderate. Nogle få ugers eksponering kan være nok til at udløse sygdommen. Pleurale plaques diagnosen er baseret på røntgenbilleder, og mild eksponering for asbeststøv er tilstrækkelig. Pleurale plaques er et særligt tilfælde p.g.a. den omstændighed, at det er et symptom for eksponering for asbest uden at være direkte skadeligt for organismen. De anerkendes stadig ikke som erhvervssygdom i Østrig og Spanien. De er anerkendt i Tyskland, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Norge, Portugal og Schweiz. I dag er kompensation kun mulig i Frankrig. Selv om hovedsygdommene er anerkendt som erhvervssygdomme, er det ofte ikke let for ofrene at opnå anerkendelse. Noget mere bør kunne gøres for at hjælpe mennesker i disse forløb. Kravene til juridiske forløb bør være enkle, og informationsmateriale bør være til rådighed. I de fleste EU-lande er der blevet dannet offerorganisationer, der understøtter ofrene. Disse organisationer bør inddrages i fremtidige aktiviteter, og de bør forsynes med finansielle midler til deres understøttende arbejde. Desuden bør man have ret til at handle og gøre et krav gældende mindst 40 år efter det sidste ansættelsesforhold, der var forbundet med aktiviteter med asbestholdige materialer eller produkter. V. KOMPENSATION Kompensationen for asbestrelaterede sygdomme varierer meget mellem de europæiske lande. 13
Nogle gange omfatter kompensationen, foruden en månedlig pension eller et fast beløb som kerneydelse, begravelsesomkostningerne, en månedlig enkepension eller en månedlig pension for forældreløse enebørn. Kompensation for dem, der er ofre, er nødvendig. Den kan ikke kompensere for sorgen, men vil hjælpe mennesker med deres daglige liv. Kompensation bør omfatte både økonomisk og medicinsk hjælp. På samme måde som ved forrige kapitel bør nogle grundlæggende krav opfyldes: - europæiske mindstestandarder for kompensation for asbestrelaterede sygdomme - enkle juridiske forløb - informationsmateriale inkl. henvisninger til specialmedicin og offerorganisationer - omfattende medicinsk hjælp for ofre - nationale fonde til understøttelse af ofre. 14