AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN! Ifølge de nye regler i Campingreglementet, som trådte i kraft sidste år, er der nu åbnet op for muligheden for at etablere campingpladser med færre end 100 enheder f.eks. i forbindelse med en lystbådehavn eller et vandrerhjem. I disse tilfælde gælder reglerne i campingreglementet. Der er ligeledes åbnet op for muligheden for etablering af p-pladser til overnatning, og i denne situation gælder campingreglementet ikke. Da vi ikke længere har eneret på at tilbyde overnatningsfaciliteter til autocampere, er vi nødt til at imødegå den udfordring, der ligger i det nye campingreglement. Det er yderst vigtigt, at vi som campingbranche ikke overlader initiativet til andre. En vigtig samarbejdspartner i denne udfordring er de kommunale myndigheder. Der er gode eksempler på, at kommunerne opfordrer campingpladserne til at henvende sig med ønsker om etablering af autocamperpladser, hvorefter kommunen proaktivt vil deltage i processen, og medvirke til at udpege potentielle arealer. De kommunale myndigheder er også en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at undgå overnatninger udenfor campingpladserne. De fleste kommuner er ikke begejstret for den type overnatning, hvorfor det er vigtigt, at der findes et tilgængeligt alternativ, der kan henvises til. Først når dette alternativ er til stede, kan vi opfordre de kommunale myndigheder til at opsætte skilte, hvor der står anført parkering forbudt for autocampere og campingvogne i tidsrummet 21-06. Desuden er det vigtigt, at der sker en effektiv håndhævelse af skiltningen. UDFORDRINGEN Udviklingen med autocampere tog sin begyndelse midt i 90 erne med Frankrig og Italien som foregangslande dog hurtigt efterfulgt af Tyskland, hvor der i dag er mere end 3.000 autocamperpladser i mange forskellige udformninger. Salget af autocampere i 90 erne foregik under begrebet frihed og denne tilgang til at benytte autocamperen som ferieform har været med til at præge udviklingen med flere og flere autocampere på vejene i Europa. Der blev i 2010 indregistreret 150.183 nye campingvogne/autocampere i Europa. Heraf udgør andelen af autocampere 68.184 (+1,4 %) og campingvogne 81.999 (- 5,8 %). Antallet af nyindregistrerede autocampere og nyindregistrerede campingvogne nærmer sig således hinanden. I 2010 blev der indregistreret flere autocampere end campingvogne i Tyskland, men den største stigning i salget af autocampere fandt sted i Sverige, efterfulgt af Tyskland og derefter Norge. 1 Det vi ønsker er at tilbyde de gæster, som i dag overnatter andre steder end inde på campingpladserne et produkt, som i højere grad svarer til de behov og de ønsker de har. De fire nationale Campingorganisationer i Norden er derfor gået sammen om at udvikle produktet Autocamper - destination Norden, som et modsvar til den tyske og sydeuropæiske konkurrence. Målet er at få antallet af overnatninger til at stige totalt med en afsmittende effekt på campingpladserne, både direkte i form af flere overnatninger på campingpladsen og indirekte i form af overnatninger på p-pladser udenfor campingpladserne eller på deciderede autocamperpladser. 1 CIVD Caravaning Industrie Verband e.v. http://www.civd.de/caravaning/presse/pressemeldungen/2011/1-maerz-2011/ Side 1 af 6
OPFORDRINGEN Gæstesegmentet autocamper skal ses som en mulighed for udvikling af forretningsmodellen og dermed være med til at hæve antallet af overnatninger i Danmark, der historisk set bevæger sig omkring de 12 millioner overnatninger. Et mål for udviklingen af et autocamperkoncept i Danmark kunne være en stigning i antallet af overnatninger med en million overnatninger, svarende til de svenske forventninger. Det er vigtigt ikke at overinvestere i antallet af autocamperpladser, men at investere efterhånden som behovet udvikler sig, og frem for alt være de første, der etablerer autocamperpladser i lokalområdet, da det giver god omtale. Tal udvikling af autocamperkonceptet med din campingkonsulent, når han besøger dig men lad allerede nu din kommune forstå, at du ønsker at imødegå udfordringen med autocampere og gerne deltager i udviklingen af dette gæstesegment. Landets kommuner er i stigende grad også opmærksomme på de mange overnatninger, der uhensigtsmæssigt foretages i såvel bymæssig bebyggelse som i det åbne land. Dette tilskynder etablering af autocamperpladser i direkte tilknytning til campingpladsen, eller hvis det ikke er muligt på andre strategisk udvalgte placeringer. Campingrådet indgår gerne som tredjepart i en konstruktiv dialog med kommunerne. Campingrådet har også sendt et brev til landets kommuner, og opfordret dem til at bakke op om de tiltag som campingpladserne har foretaget sig og fremadrettet vil foretage sig for at imødekomme disse nye gæsters behov. I kan læse brevet her. FORRETNINGSUDVIKLING Produktudvikling i form af et nyt gæstesegment skal være med til at give en øget omsætning på campingpladserne. I arbejdet med at udfærdige en strategi for autocampere i Danmark har Campingrådet udarbejdet følgende fire modeller, hvoraf model C udspringer af den beslutning, som Campingrådets bestyrelse har truffet angående kravet om etablering af to p-pladser udenfor bommen på alle campingpladser med 2-5 stjerner forbeholdt for autocampere. Kravet er først gældende fra og med 2012, men det er ønskeligt, at de allerede etableres hurtigst muligt, så vi kan sende et klart signal om, at vi gør noget for at imødekomme disse nye gæster. A. Indenfor på campingpladsen. B. Autocamperplads i forbindelse med campingpladsen (udenfor ordinær bom). C. Autocamper p-pladser i forbindelse med campingpladsen. D. Eksterne autocamperpladser. Side 2 af 6
AD A: INDENFOR PÅ CAMPINGPLADSEN A1. Enhedspladser, der også benyttes af campingvogne. A2. Kørefaste enhedspladser. Minimum 80 m 2 jf. klassifikationskravene. A3. Campingrådets autocampertema: Kørefaste enhedspladser Tømnings-/påfyldningsmuligheder Strømtilslutning Særligt afsnit til autocampere på pladsens område Mulighed for sen ankomst og tidlig afrejse Bord/bænkesæt el. lign. udendørs opholds-/spisepladser Side 3 af 6
AD B: AUTOCAMPERPLADS I FORBINDELSE MED CAMPINGPLADSEN (UDENFOR ORDINÆR BOM) Herved forstås, at der tillægges et ekstra areal ved siden af campingpladsen. Såfremt dette ikke er muligt/ønskeligt, inddrages en del af den eksisterende campingplads, hvortil der etableres selvstændig ind- og udkørsel. Når basiskrav er opfyldt, indgår autocamperpladsen i det nordiske samarbejde Autocamperdestination Norden. Anbefalingerne er med til at højne kvaliteten af autocamperpladsen og synliggøre sikkerheden, og de kan eventuelt indgå i andet udviklingstrin. BASISKRAV: Mulighed for vandpåfyldning. Eller adgang til campingpladsen. Udslagskumme. Eller adgang til campingpladsen Mulighed for bortskaffelse af husholdningsaffald. Eller adgang til campingpladsen. Arealet er som minimum afgrænset og afspærret med kæde. Frihøjden på arealet skal være minimum 4 meter. Autocamperpladsen skal være etableret på kørefast underlag og bør kunne bære autocampere med en vægt på op til 7,5 tons. (dækker 97 % af autocamperne). Autocamperpladsen skal være behørigt belyst, så man kan orientere sig ved ankomst og afrejse i mørke. Der kræves gyldigt campingpas. Brandafstanden på minimum 3 meter skal overholdes. Der skal være mulighed for el-tilslutning til hver enkelt enhedsplads. Ideelt set bør der kunne afregnes efter måler/forbrug. Moderne autocampere/campingvogne kan sagtens bruge for mere end kr. 200,- pr. døgn, når gulvvarme og andre bekvemligheder er i drift. ANBEFALINGER: Enhedsstørrelse minimum 10 x 6 m. Enhedspladserne skal være markerede. De interne veje skal have en bredde på minimum 4 meter. Arealet er ideelt set indhegnet med trådhegn (1,75 meter), og indkørslen reguleret af bomanlæg med betalingsautomat, således at gæsterne kan betjene sig selv. Bommen er låst for indkørsel i tidsrummet kl. 24.00 06.00. Fra udvalgte pladser (tæt ved bommen) er der mulighed for udkørsel 24 timer i døgnet. Der er ikke adgang til campingpladsen og dennes faciliteter, medmindre der ikke forefindes de nødvendige faciliteter i forbindelse med vandpåfyldning, udslagskumme og bortskaffelse af husholdningsaffald på arealet. Hvorvidt den enkelte campingplads vil åbne op for adgang til campingpladsen (besøgskort) og dennes faciliteter mod behørig betaling, bestemmes lokalt, og fremgår ikke af den overordnede markedsføring. Det overordnede princip om åbent 24 timer i døgnet er som hovedregel fraveget i dette koncept, for at forhindre en utilsigtet forstyrrelse af gæsterne på den ordinære campingplads. Såfremt forholdene tilsiger det, kan der etableres 24 timers ind- og udkørsel. Ved ankomst/afrejse udenfor åbningstid henvises der til autocamper p-pladser. Etablering af autocamperpladser indgår ikke i klassifikationen, men indgår i kvalitetsvurderingen. Side 4 af 6
AD C: AUTOCAMPER PARKERINGSPLADSER I FORBINDELSE MED CAMPINGPLADSEN. Denne model er et krav for alle 2 5 stjernede campingpladser fra og med 2012. BASISKRAV Minimum 2 p pladser udenfor bommen reserveres til autocampere. P- pladserne tilbydes med eller uden el-tilslutning. Arealet skal være minimum 45 m 2. Pladserne skal via skiltning være synligt markeret og afmærket. Brandafstanden på minimum 3 m skal overholdes. Der kræves gyldigt campingpas. Der skal være adgang til p-pladsen 24 timer i døgnet. Side 5 af 6
AD D: EKSTERNE PLADSER TIL AUTOCAMPERE I de tilfælde, hvor der ikke er en campingplads i nærheden af en by, eller det ikke er muligt at indgå et samarbejde med en lystbådehavn, kan det være relevant at etablere en satellitdreven autocamperplads, hvis der er et behov for det. I denne situation, er det vigtigt at finde den bedst egnede placering i samråd med den pågældende kommune. Når basiskrav er opfyldt indgår autocamperpladsen i det nordiske samarbejde Autocamperdestination Norden. Anbefalingerne er med til at højne kvaliteten af autocamperpladsen og synliggøre sikkerheden og kan eventuelt indgå i andet udviklingstrin. BASISKRAV Arealet er som minimum afgrænset og afspærret med kæde. Mulighed for vandpåfyldning. Udslagskumme. Mulighed for bortskaffelse af husholdningsaffald. Frihøjden på arealet skal være minimum 4 meter. Autocamperpladsen skal være etableret på kørefast underlag og bør kunne bære autocampere med en vægt på op til 7,5 tons. (dækker 97 % af autocamperne). Autocamperpladsen skal være behørigt belyst, så man kan orientere sig ved ankomst og afrejse i mørke. Der kræves gyldigt campingpas. Brandafstanden på minimum 3 meter skal overholdes. Krav om 24 timers ind- og udkørsel. Der skal være mulighed for el-tilslutning til hver enkelt enhedsplads. Ideelt set bør der kunne afregnes efter måler/forbrug. Moderne autocampere/campingvogne kan sagtens bruge for mere end kr. 200,- pr. døgn, når gulvvarme og andre bekvemligheder er i drift. ANBEFALINGER Enhedsstørrelse minimum 10 x 6 m. Enhedspladserne skal være markerede. De interne veje skal have en bredde på minimum 4 meter. Arealet er ideelt set indhegnet med trådhegn (1,75 meter), og indkørslen reguleret af bomanlæg med betalingsautomat, således at gæsterne kan betjene sig selv. Der er ikke adgang til campingpladsen og dennes faciliteter. Hvorvidt den enkelte campingplads vil åbne op for adgang til campingpladsen (besøgskort) og dennes faciliteter mod behørig betaling, bestemmes lokalt, og fremgår ikke af den overordnede markedsføring. Side 6 af 6