VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Befolkning og sundhed

PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 2 Version endelig Dokument nr. 1215238605 Udarbejdet af rsj, anf, mien, rho og hkd Kontrolleret af hkd Godkendt af rho NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 2 2.1 Formål... 3 2.2 Afgrænsning af emner... 3 2.3 Opsummering... 6 3 Projektbeskrivelse... 7 3.1 Anlæg på havet... 8 3.2 Anlæg på land... 10 4 Baggrund... 12 4.1 Metode... 12 4.2 Regelgrundlag/lovgivning... 14 4.3 Worst case forudsætninger... 16 4.4 0-alternativet... 18 5 Oplevelse af landskabet... 18 5.1 Eksisterende forhold... 20 5.2 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 21 5.3 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 22 5.4 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 26 6 Arealoptag... 26 6.1 Undersøgelsesområde for kabelanlægget... 26 6.2 Undersøgelsesområde for stationsanlæg... 28 6.3 Eksisterende forhold... 28 6.4 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 29 6.5 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 30 6.6 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 31 7 Magnetfelter... 32 7.1 Eksisterende forhold... 32 7.2 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 36 7.3 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 36 7.4 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 38 8 Emissioner... 38 8.1 Relevante luftforureningskomponenter... 39 8.2 Eksisterende forhold... 40 8.3 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 41 8.4 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 42 8.5 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 42 9 Støj... 42

INDHOLD 9.1 Eksisterende forhold... 43 9.2 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 44 9.3 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 45 9.4 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 45 10 Kumulative effekter... 45 10.1 Oplevelsen af landskabet... 45 11 Afværgeforanstaltninger... 46 11.1 Emissioner... 46 11.2 Oplevelsen af landskabet... 46 11.3 Magnetfelter... 46 12 Overvågning... 46 13 Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingerne... 46 13.1 Oplevelsen af landskabet... 47 14 Konklusion... 47 15 Referencer... 49

1 SAMMENFATNING Påvirkning af befolkning og sundhed ved etablering af er beskrevet og vurderet i den nærværende rapport for en række emner. Afgrænsning af hvilke emner, som er relevante i forhold til påvirkning af befolkning og sundhed er sket indledningsvis i rapporten. Følgende er blevet udvalgt og vil blive behandlet yderligere i rapporten: Oplevelsen af landskabet Arealoptag Magnetfelter Emissioner Støj Generelt må det konkluderes at befolkningen primært vil blive påvirket af de ændrede visuelle oplevelse af landskabet som havmølleparken og delvist stationsanlæggene vil resultere i. De resterende emner påvirker kun befolkning og sundhed mindre eller ubetydelig negativt. Oplevelsen af landskabet Den visuelle påvirkning på befolkningen fra havmølleparken vurderes, at være moderat negativt i driftsfasen i hele kystområdet mellem Vester Husby og Skodbjerg samt et stykke ind i landet. Det vil ikke være alle personer indenfor området som vil føle sig negativt påvirket, men møllerne vil være synlige hele døgnet rundt grundet lysafmærkning. Det vil være muligt at søge værditabsordningen for et evt. værditab på en beboelse. Det vurderes, at der vil være ingen eller en ubetydelig påvirkning på befolkningens sundhed. De nærmeste naboer til stationsanlæggene risikere ligeledes en moderat negativ visuel påvirkning. Der vil være en ubetydelig påvirkning fra kabelanlægget i anlægs- og afviklingsfasen, men ingen i driftsfasen, da kablet her ikke vil kunne ses. Arealoptag Stationsanlæg og kabelanlæg placeres primært i det åbne land med spredt bebyggelse. Ved placering af et kabelanlæg over en ejendom, vil det være muligt for grundejer/lodsejer, at få erstatning efter principperne i El- og fiberanlæg på landbrugsjord. Principperne anvendes til dels også ved ikke landbrugsjord. Det vurderes derfor, at der kun vil være en mindre negativ påvirkning af befolkningen. 1

Magnetfelter På land vil kabelanlægget omfatte kabler på 33 kv, 60 kv og 150 kv samt en eller flere stationer. Ved etablering af et nyt kabelanlæg anvendes Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip, der anbefaler, at kablerne ikke placeres tæt på boliger eller institutioner, hvor børn opholder sig i længere tid. Der vurderes samlet at være tale om en ubetydelig eller ingen påvirkning af befolkningens sundhed. Emissioner (NOx, SO2 og partikler) Emissionerne i bymæssig bebyggelse er betydelig større end de emissioner der forventes ved anlægsfasen af havmølleparken. I byerne er grænseværdierne overholdt og det forventes derfor, at befolkningen og sundheden ikke bliver påvirket ved havmølleparken ud over de vedtagne grænser. I driftsfasen vil der være en positiv påvirkning, da havmøllerne vil erstatte anden produktion af el, hvorved emissionerne fra forbrænding af blandt andet fossile brændsler reduceres. Støj I anlægsfasen vil der være støj fra bl.a. nedramning af møllefundamenter samt fra diverse entreprenørmaskiner på land. Støj fra nedramning vil med stor sandsynlighed kunne høres på land. Støj fra entreprenørmaskiner vil primært kunne høres af de allernærmeste naboer. Støj fra anlægsarbejder vil kun forekomme i en begrænset periode. I driftsfasen vil alle grænseværdier være overholdt, og for havmøllerne vil støjen ligge væsentligt under grænseværdierne. Derfor vurderes det, at der vil være en ubetydelig støjpåvirkning fra havmølleparken under drift og herudover generelt en mindre støjpåvirkning ved de nærmeste naboer. Afværgeforanstaltninger Der er ikke anbefalet afværgende foranstaltninger for andre påvirkninger end den landskabelige oplevelse. Der er i baggrundsrapporten for landskabelige forhold foreslået afværgende foranstaltninger for at minimere den landskabelige negative påvirkning af havmølleparken. Det er blandt andet at sikre at havmølleparken får en let opfatteligt opstillingsmønstre. De samme afværgende foranstaltninger vil ligeledes minimere befolkningens visuelle påvirkninger. 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. 2

Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Den nærværende rapport beskriver og vurderer påvirkninger af befolkning og sundhed ved etablering af for en række emner som både omfatter påvirkninger fra anlægget på havet, men også kabel- og stationsanlæg på land. 2.1 Formål Formålet med denne baggrundsrapport er, at kortlægge relevante eksisterende forhold vedrørende befolkning og sundhed samt vurdere hvilken påvirkning havmølleparken og landanlæggene kan have på befolkningen og sundheden. Det gøres med udgangspunkt i de afgrænsede emner: Oplevelse af landskabet, arealoptag, magnetfelter, emissioner og støj. I rapporten vurderes både på havmølleparkens og landanlæggenes mulige påvirkninger under anlægs-, drift- og afviklingsfasen. 2.2 Afgrænsning af emner Ved etablering af kan der potentielt være en påvirkning indenfor flere miljøparametre, som vil kunne påvirke befolkning og sundhed. De efterfølgende afsnit vil belyse og afgrænse de relevante miljøparametre. Idet en række påvirkninger af befolkning og sundhed allerede er behandlet i øvrige tekniske baggrundsrapporter inddrages den viden til at afgrænse de emner, som skal behandles i nærværende rapport. 2.2.1 Fiskeri Ved etablering af havmølleparken vil både kommercielt fiskeri og lystfiskeri opleve et tab af fangstmuligheder indenfor det areal, der indtages til opstilling af havmøller. Ændringer vedr. kommercielt fiskeri behandles i baggrundsrapporterne Fisk og Fiskeri samt i den socioøkonomiske analyse og er derfor udeladt i nærværende rapport. Selvom der kan forventes variationer i lystfiskeriets omfang og muligheder som følge af projektet vurderes det, at påvirkningen af befolkningens rekreative muligheder i forhold til lystfiskeri vil være ubetydelig, og påvirkninger af lystfiskeri vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 2.2.2 Sejlads Etablering af havmølleparken vil kunne medføre en ændring af mulighederne for fritidssejlads i de kystnære områder. Det forventes, at der som minimum vil være en sikkerhedszone på 500 m omkring planlægningszonen for havmøllerne, hvor der er lukket for fritidssejlads under anlægs- og afviklingsfasen (Energinet.dk, 2015a). I driftsfasen må der gerne sejles mellem havmøllerne. Påvirkningerne på 3

kommercielt sejlads er behandlet i en anden baggrundsrapport (NIRAS, 2015a) og er derfor udeladt i nærværende rapport. Havmølleparken vurderes ikke at ligge indenfor et område, hvor der er en naturlig sejlrute til fritidssejlads, og generelt sker fritidssejladsen i Danmark primært i det indre farvand og ikke langs vestkysten. Det vurderes derfor, at påvirkningen af befolkningens rekreative muligheder i forhold til fritidssejlads vil være ubetydelig, og emnet er ikke behandlet yderligere i nærværende rapport. 2.2.3 Flytrafik Flytrafikken kan potentielt blive påvirket ved etablering af havmølleparken ved en indskrænkning af luftrummet over havmølleparken eller som følge af en øget risiko for kollision med havmøllerne. I forhold til befolkning og sundhed vil der være en lille øget risiko for kollision med havmøllerne ved eftersøgnings- og redningsflyvninger med helikoptere, da det kan være nødvendigt at flyve ind mellem havmøllerne. Undersøgelser heraf viser dog, at kollisionsrisikoen er minimal (NIRAS, 2015b). Der er ingen specielle interesser i forhold til flytrafik indenfor området til Vesterhav Syd Havmøllepark og derved ingen påvirkning af befolkningens interesser i relation hertil. Det vurderes derfor, at der er ingen eller ubetydelige påvirkninger på befolkning og sundhed i forhold til flytrafik, og emnet er ikke behandlet yderligere i nærværende rapport. 2.2.4 Oplevelse af landskabet Ved placeringen af kystnære havmøller, nye kabelstationer og evt. ved udbygning af eksisterende stationer vil der opstå visuelle påvirkninger, som kan have betydning for befolkningens oplevelse af landskabet. Den landskabelige påvirkning herunder påvirkningen af lysafmærkning er behandlet i to andre baggrundsrapporter (NIRAS, 2015d), (NIRAS, 2015c). Men da den visuelle påvirkning kan være væsentlig for befolkningen og befolkningens oplevelse af landskabet, vil emnet blive uddybet i nærværende baggrundsrapport. 2.2.5 Refleksioner og skyggekast Refleksioner og skyggekast fra vindmøller kan potentielt udgøre et problem for folk der opholder sig i nærområdet. Refleksioner fra møllevinger kunne tidligere medføre gener, men da nyere møller har meget få lige flader og da de derudover skal behandles med antireflekterende materialer vurderes det, at refleksioner ikke vil medføre en påvirkning på befolkningen og det bliver ikke behandlet yderligere i nærværende rapport. Skyggekast vil opleves som en indirekte effekt, der primært udgøres af en ændring af oplevelsen af området omkring møllerne samt en påvirkning af anvendelsen af området. Skyggekast kan derfor have en påvirkning på de personer, der opholder sig indenfor skyggekastet i længere tid. Men da havmølleparken 4

ligger fire kilometer fra kysten vil skyggeeffekten ikke nå ind til kysten og de områder som anvendes til beboelse eller rekreativt. Emnet bliver derfor ikke behandlet yderligere i nærværende baggrundsrapport. 2.2.6 Arealoptag På havet vil der ske arealoptag indenfor det 60 km 2 stor projektområde til havmølleparken samt kabeltracéet på havbunden, som forbinder havmølleparken og ilandføringspunkterne. Arealoptag af havmøllerne og marine kabler i anlægs-, drift og afviklingsfasen vurderes ikke at have en betydning for befolkning og sundhed. I forbindelse med etablering af landanlæg vil der ske en udvidelse af bebyggelse samt et arealoptag, som vil kunne medføre en påvirkning af befolkningen. Emnet er ikke direkte behandlet i andre baggrundsrapporter og vil derfor blive behandlet i nærværende baggrundsrapport. 2.2.7 Jordforurening Jordforurening behandles i en anden baggrundsrapport med den overordnede vurdering, at projektet ikke vil give anledning til jordforurening i betydende omfang, ligesom der ikke vil være risiko for øget eksponering af eksisterende jordforurening overfor mennesker og miljø (NIRAS, 2015e). Derfor behandles emnet ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport. 2.2.8 Grundvand og drikkevandsinteresser Påvirkninger på grundvand og drikkevandsinteresser er vurderet i en anden baggrundsrapport. Samlet set vurderes der alene at være risiko for en ubetydelig miljøpåvirkning af grundvand og drikkevandsinteresser som vil være uden betydning for befolkning og sundhed (NIRAS, 2015e). Derfor behandles emnet ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport. 2.2.9 Emissioner Opførelsen af havmølleparken vil medføre en reduktion i udledning af CO 2 samt svovl- og kvælstofoxider ved omstilling til vindenergi. På baggrund af den reducerede belastning vurderes der at være en positiv effekt og således en generel forbedring af befolkningens sundhed. Dog kan der under anlægs-, drift- og afviklingsfasen være mulige negative påvirkninger som følge af en forøget emission fra trafik, arbejdsmaskiner og fartøjer m.m.. Emnet er behandlet i baggrundsrapporterne Emissioner og Påvirkning af miljøet i øvrigt. Her er der fokus på emissionernes påvirkning af miljøet lokalt og globalt (NIRAS, 2015g), (NIRAS, 2015e). Emnet vil blive behandlet yderligere i nærværende rapport med fokus på befolknings sundhed. 2.2.10 Materialer og affald I forbindelse med etablering af havmølleparken og landanlæg anvendes materialer primært i anlægsfasen, men også i mindre omfang til vedligeholdelse i drifts- 5

fasen. Under anlæg og afvikling vil der ske en produktion af affald, men gældende regler og regulativer medfører at størstedelen af materialerne fra havmøllerne kan genbruges. I baggrundsrapporten Påvirkninger af miljøet i øvrigt, belyses brugen af råstoffer og materialer og produktionen af affald. Der anvendes almindelige anvendte materialer til byggeri uden særlig sundhedsrisiko, og det vurderes derfor, at der er en ubetydelig eller ingen påvirkning af befolkning og sundhed i forhold til anvendelse af materialer (NIRAS, 2015e). Emnerne vil derfor ikke blive behandlet yderligere i nærværende baggrundsrapport. 2.2.11 Støj Generelt kan der forventes en forøgelse af støj fra køretøjer, arbejdsmaskiner og fartøjer specielt under anlægs- og afviklingsfasen. I driftsfasen kan der forekomme støj fra havmøllerne samt transportmidler ved tilsyn og vedligeholdelse af mølleparken og landanlæg. Emnet er behandlet i en anden baggrundsrapport, men da støj potentielt kan have en væsentlig påvirkning på befolkning og sundhed, vil emnet blive uddybet i nærværende baggrundsrapport. 2.2.12 Magnetfelter Omkring strømførende anlæg, som f.eks. elkabler og stationer vil der være et magnetfelt. Magnetfelterne afhænger af strømstyrken og det pågældende anlægs konstruktion. En mulig virkning af magnetfelterne på befolkningen og sundhed vurderes i nærværende baggrundsrapport. 2.2.13 Ueksploderet ammunition (UXO) Der kan forekomme ueksploderet ammunition (UXO) i området. Inden ibrugtagning af arealer, hvor der er risiko for forekomst af UXO er, må det dog forventes, at der anvendes bestemte sikkerhedsprocedurer, som udelukker risikoen for mennesker og sundhed. Det vurderes derfor, at der er en ubetydelig eller ingen påvirkning af befolkning og sundhed, og emnet behandles ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport. 2.3 Opsummering Den ovenstående scoping viser, at flertallet af de beskrevne miljøparametre indenfor befolkning og sundhed vil være uden eller med ubetydelig påvirkning. Der kan dog være en potentiel påvirkning for den landskabelige oplevelse, arealoptag, emissioner, støj, samt magnetfelter. Disse emner behandles yderligere i den nærværende rapport. 6

Emner Uden eller ubetydelig påvirkning Miljøpåvirkninger fra marineanlæg. Undersøges yderligere Miljøpåvirkninger fra landanlæg. Undersøges yderligere Lystfiskeri X Fritidssejlads X Flytrafik X Oplevelse af landskabet (Visuelle gener og lysafmærkning) X X Refleksioner og skyggekast X Arealoptag X Jordforurening X Grundvand og drikkevandsinteresser X Emissioner X X Materialer X Støj X X Magnetfelter X Ueksploderet ammunition (UXO) X Tabel 1: Oversigt over områder indenfor befolkning og sundhed, der potentielt påvirkes af havmølleparken. Inddelt efter potentielle påvirkninger fra anlægget på havet og anlægget på land. 3 PROJEKTBESKRIVELSE omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes i drift sat i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. 7

Figur 1: Undersøgelsesområdet for. 3.1 Anlæg på havet skal placeres inden for et ca. 60 km² stort undersøgelsesområde, der dækker et område fra ca. 4 10 km fra kysten nordvest for Hvide Sande. Vanddybderne i området varierer mellem 15 25 m. Havmølleparken kan etableres med en kapacitet på op til 200 MW og kan fylde op til 44 km 2 af undersøgelsesområdet. 8

Fakta om projektet på havet Kapacitet Max. 200 MW Møllestørrelser Møllestørrelsen kan variere fra 3 til 10 MW. Miljøvurderingerne udføres på den møllestørrelse som er mest kritisk i forhold til den enkelte miljøparameter. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde Maks. antal 3 MW 112 m 137 m 81 m 66 stk. 10 MW 190 m 220 m 125 m 20 stk. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparkens nordlige del til kysten ved Klegod og Tyvmose nord for Hvide Sande. 3.1.1 Lysafmærkning Havmølleparkerne skal lysafmærkes efter gældende bestemmelser for luftfarts- og sejladssikkerheden. Det følgende er de forventede krav til belysningen fra Trafikstyrelsen i forhold til luftfartssikkerheden. Baggrundsrapporten til om visualiseringer beskriver afmærkningen samt viser eksempler på hvordan de vil syne i landskabet. Møller med en totalhøjde på 100-150 m: Møllerne i perimeter og ved knæk og hjørner (max. 900 m imellem møllerne): To middelintensive (2.000 cd) rødt blinkende lys i toppen, som kan ses i 360 grader. Øvrige møller i parken: To lavintensive (10 cd) fast rødt lys i toppen, som kan ses i 360 grader (NIRAS, 2015d). Møller med en totalhøjde på over 150 m: Møllerne i perimeter og ved knæk og hjørner (max. 900 m imellem møllerne): o o Dag: To højintensive (20.000 cd) hvidt blinkende lys i toppen, som kan ses i 360 grader. Nat: To middelintensive (2.000 cd) rødt blinkende lys i toppen, som kan ses i 360 grader. 9

o Hele døgnet: Tre lavintensive (32 cd) røde faste lys mellem toppunktsafmærkningen og havoverflade, som kan ses i 360 grader. Øvrige møller i parken: To lavintensive (10 cd) fast rødt lys i toppen, som kan ses 360 grader (NIRAS, 2015d). Søfartsstyrelsen har ligeledes krav til belysning, hvor alle møllerne i perimeter og ved knæk og hjørner (max. 3,7 km i mellem lysafmærkningen) skal have et gult blinkende lys, som skal kunne ses ca. 5 sømil væk (ca. 75 cd). Møllerne inden i parken skal ikke lysafmærkes (NIRAS, 2015d). Projekt- og anlægsbeskrivelse for offshore anlæg er beskrevet i en særskilt rapport (Energinet.dk, 2015a). 3.2 Anlæg på land Ilandføring af søkabler vil kunne ske ved hhv. Klegod og Tyvmose. Nær begge ilandføringspunkter skal der kunne etableres en ny kabelstation for at samle søkablerne i et mindre antal landkabler. Kabelanlægget føres videre til Station Søndervig eller Station Lem Kær og videre til Station Stoustrup. Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: ca. 50 km Stationsanlæg Omfatter både udvidelse af eksisterende stationer samt etablering af nye stationsanlæg. Følgende stationsanlæg kan blive omfattet af projektet: To kabelstationer nær ilandføringspunkterne ved kysten (nye stationer). Station Søndervig (udvidelse). Station Lem Kær (udbygning inden for det eksisterende stationsområde). Station Stoustrup (udbygning inden for det eksisterende stationsområde). På landjorden beskrives alle de relevante muligheder for landanlæg, fordi landanlæggene afhænger af valg, der først tages senere i processen afhængig af havmølleparkens størrelse, som først afgøres ved Energistyrelsens udbud for de seks kystnære havmølleparker. Derfor arbejdes der med beskrivelser af forskellige mulige anlæg, der afhænger af det endelige valg af havmølleparkens størrelse. 3.2.1 Stationsanlæg Udvidelsen af Station Lem Kær og Station Stoustrup sker indenfor det eksisterende stationsområde, mens de resterende anlæg vil kræve optag af nye arealer, se Figur 2 og Figur 3. (Energinet.dk, 2015b). 10

Figur 2: Undersøgelsesområde til nye kabelstationer ved ilandføringspunkterne og en ny koblingsstation nær Lomborg. 11

Figur 3 Station Søndervig. Den sorte streg markerer det område syd og øst for stationen, der er behov for ved udvidelsen. Detailinformationer om det tekniske projekt fremgår af den tekniske projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015b). 4 BAGGRUND Baggrundsrapporten er udarbejdet som et bidrag til VVM-redegørelsen for Vesterhav Syd Havmøllepark. Rapporten er i høj grad en opsamling på viden genereret i andre baggrundsrapporter og der vil være en tæt forbindelse til baggrundsrapporten Socioøkonomi som ligeledes omhandler påvirkningerne af befolkningen. Den berørte befolkning består af forskellige grupper alt efter hvilken påvirkning der er tale om. Under hvert emne tydeliggøres det, hvilken del af befolkningen som bliver påvirket. 4.1 Metode Vurderinger af påvirkninger er foretaget med udgangspunkt i Vurderingsmetode VVM Kystnære Havmølleparker (NIRAS, 2014). 12

4.1.1 Oplevelsen af landskabet Vurderingen af befolkningens ændrede oplevelse af landskabet og den deraf potentielle indflydelse på sundheden, bygger i høj grad på baggrundsrapporten til om landskabelige forhold (NIRAS, 2015c). Der er desuden indsamlet data om befolkningen via Danmarks Statistik og lokale og kommunale hjemmesider om området samt litteratur studie på naturens helbredende effekter. 4.1.2 Arealoptag Afgrænsning og udspecificering af mulige problemområder i forhold til arealoptag, som vurderes til at have en påvirkning på befolkning og sundhed, er sket med udgangspunkt i baggrundsrapporten Arealinteresser (NIRAS, 2015f) samt scopingnotatet (Energistyrelsen & Naturstyrelsen, 2014). Yderligere er der indhentet oplysninger om lokalplaner og kommuneplanrammer for de pågældende kommuner (Miljøministeret, 2014). 4.1.3 Magnetfelter De danske sundhedsmyndigheder vurderer, at der ikke er videnskabelig baggrund for at fastsætte grænseværdier eller minimumsafstande mellem højspændingsanlæg og boliger. Med baggrund i forskningen anbefaler Sundhedsstyrelsen i stedet et forsigtighedsprincip som går ud på, at undgå linjeføring af fremtidige højspændingsanlæg tæt på boliger og omvendt. I denne baggrundsrapport er foretaget en gennemgang og vurdering af anvendelsen af forsigtighedsprincippet i relation til nærværende projekt. 4.1.4 Emissioner Der er i denne baggrundsrapport foretaget en kvalitativ vurdering af projektets potentielle sundhedsmæssige konsekvenser, som følge af emissioner fra anlæg og anvendte maskiner, med særlig fokus på emissioner af særlig betydning for sundheden, herunder støv/partikler, svovldioxid og kvælstofoxider. Som udgangspunkt for vurderingerne er der sammenlignet med resultaterne fra det nationale overvågningsprogram (Ellermann, et al., 2013). De sundhedsmæssige aspekter i forhold til emissioner fra produktion af de anvendte materialer til havmøllerne er ikke vurderet. For en detaljeret gennemgang af anvendte metoder henvises til baggrundsrapporten om emissioner (NIRAS, 2015g). Partikelemissionen er ikke estimeret i den nævnte rapport. Den forventede emission fra entreprenørmaskiner er relativt begrænset som følge af krav til anvendelse af partikelfiltre og idet transport mv. hovedsageligt vil foregå relativt langt fra beboede områder forventes der ingen påvirkning fra udledning af partikler. 13

4.1.5 Støj Beregning og vurdering af støj er foretaget med afsæt i gældende danske vejledninger med tilhørende grænseværdier og beregningsforskrifter. Der er i særskilte baggrundsrapporter foretaget beregninger og vurderinger af støj fra såvel onshore som offshore aktiviteter (NIRAS, 2015h), (NIRAS, 2015i). Befolkningens sundhedsmæssige påvirkning i forhold til støj vurderes ud fra de gældende grænseværdier. 4.2 Regelgrundlag/lovgivning Bestemmelserne om krav til VVM-redegørelse og miljøvurdering er med til at sikre, at beslutningstager og befolkningen er opmærksomme på de potentielle påvirkninger, som et projekt kan påføre befolkningen og sundheden. Derved har befolkningen en mulighed for at komme med indsigelser eller bemærkninger til projektet. 4.2.1 Oplevelsen af landskabet Der er ingen specielle regler eller lovgivning, der direkte sikrer borgere mod de visuelle påvirkninger hverken fra havmølleparken eller fra stationsanlæggene. Dog bemærkes de generelle bestemmelser om krav til VVM-redegørelse og miljøvurdering, samt værditabsordningen. Værditabsordningen er en ordning, hvor naboerne har mulighed for at få erstatning for et eventuelt værditab af deres bolig, grundet støjgener, skyggekast eller visuel påvirkning. Det er vindmølleopstilleren som skal orientere om ordningen og betale et eventuelt værditab. Det er Energinet.dk som administrerer værditabsordningen, men det er taksationsmyndigheden som træffer afgørelse om tildeling af værditab. 4.2.2 Arealoptag Der er i elbranchen tradition for, at der ydes erstatning, hvis et højspændingsanlæg etableres på en ejendom. Erstatnings-spørgsmål er gennem mange år blevet behandlet i henhold til Landsaftalen El- og fiberanlæg på landbrugsjord (herefter benævnt Landsaftalen) (Dansk Energi, 2013). Landsaftalen bliver genforhandlet hvert år mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk. Aftalen indeholder standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord. Erstatningsreglerne kan tages som udtryk for, hvorvidt ejeren vil opleve gener eller driftsbegrænsninger på den enkelte ejendom. Hvis kabelanlægget etableres på arealer, som ikke er landbrugsjord, anvendes Landsaftalen i første omgang som retningslinje. Derefter drøftes erstatningstilbuddet individuelt med den enkelte lodsejer/grundejer. Landsaftalen gælder kun hvis Energinet.dk er ejer. Lokale elselskaber har egne retningslinjer. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale med lodsejeren har Energinet.dk ifølge Stærkstrømslovens 18 mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget på pågældende ejendom (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2003), (Energinet.dk, 2014a). 14

Placeringen af kabler og stationsanlæg i forhold til afstand til boliger, offentlige institutioner og anden følsomme anvendelse sker desuden i henhold til i forsigtighedsprincippet, som er beskrevet i forbindelse med afsnittet om magnetfelter. 4.2.3 Magnetfelter Der er intet bindende regelgrundlag og ingen lovgivning vedrørende offentlighedens eksponering for magnetfelter ved højspændingsanlæg. EU har fastsat vejledende grænseværdier for magnetfelter, der svarer til 100 µt 1 for offentlighedens eksponering. Grænseværdien er fastsat af hensyn til akutte virkninger. Grænseværdien ligger langt over størrelsen af magnetfelter ved det her omtalte kabelanlæg (EU, 1999). 4.2.4 Emissioner Luftkvaliteten i Danmark reguleres i henhold til luftkvalitetsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011b). Bekendtgørelsen omfatter og fastsætter mål- og grænseværdier, informations- og varslingstærskelværdier, kritiske niveauer og implementerer blandt andet EU-reglerne i direktiv 2008/50/EF. EU regler for vejgående køretøjer betegnes EURO-normerne og sætter emissionskrav til nye lette og tunge køretøjers udledninger af blandt andet CO 2, NO x og partikler. For tungere køretøjer (lastbiler og busser) gælder aktuelt EURO norm V, mens EURO norm VI er vedtaget og bliver gældende fra 2014 og 2015. Krav til marine fartøjer fremgår af IMO Marpol Annex VI om begrænsning af emissioner fra skibe (IMO, 2005). Emissioner fra ikke-vejgående entreprenørmaskiner er reguleret efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. (Miljøministeriet, 2011a). Bekendtgørelsen fastlægger en række emissionsgrænser, som indføres trinvis. Der er senest sket en skærpelse af kravene for partikelemission fra 2011 til 2013 for nyt materiel, hvilket i praksis vil betyde, at der skal være monteret partikelfilter eller "kombifilter" (katalysator og partikelfilter i samme enhed), på de pågældende maskiner. Fra 2012 er kravværdierne til udledning af NO x reduceret med en faktor 10 i forhold til de hidtil gældende krav. 4.2.5 Støj Der er fastsat støjgrænser for forskellige typer støj: Ekstern støj, lavfrekvent støj eller infralyd. Desuden er der også regulering af vibrationer, der kan give gener for mennesker. 1 Magnetfelter måles i enheden Tesla (T). I dagligdags sammenhænge er en tesla en ret stor enhed, og i praksis anvendes ofte millitesla (mt) eller mikrotesla (µt). http://da.wikipedia.org/wiki/tesla. 15

Støjgrænserne er opstillet for forskellige kilder til støjen: Støj fra vejtrafik, støj fra vindmøller, støj fra virksomheder (stationsanlæg). Der er ikke fastsat støjgrænser for anlægsarbejder, her fastsættes støjgrænserne i hvert enkelt tilfælde ud fra en konkret vurdering. For en række støjtyper er der udgivet vejledninger eller anvisninger, som blandt andet indeholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de pågældende former for støj. De vejledende støjgrænser er beregnet på at sikre, at størstedelen af en befolkningsgruppe ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau svagere end grænseværdien. 4.3 Worst case forudsætninger Forudsætningerne for worst case vurderinger er forskellige alt efter hvilken påvirkning befolkningen udsættes for. 4.3.1 Oplevelse af landskabet Worst case i forhold til havmølleparken og den landskabelige påvirkning beskriver det forhold, hvor havmølleparkens kapacitet udnyttes til 200 MW. Der beskrives to scenarier, hvor området udnyttes med hhv. 66 stk. 3 MW eller 20 stk. 10 MW møller. I forhold til befolkningen vil worst case være den situation, hvor den visuelle påvirkning fra havmøllerne påvirker flest mulige (10 MW) og/eller den situation, hvor havmøllerne skaber mest visuel uro (3 MW). Worst case i forhold til placeringen af stationsanlæggene vil være den situation, hvor anlægget visuelt forstyrrer flest mulige og/eller påvirker oplevelsesrige og velbesøgte landskaber. Worst case vil dermed være placering i eller omkring oplevelsesrige landskaber eller meget tæt på beboelser. 4.3.2 Arealoptag Havmølleprojektet vil først blive detailprojekteret, når der er valgt en koncessionshaver. Derfor rummer VVM-vurderingerne de forskellige mulige tekniske løsninger, og der vurderes på worst case-scenarier. For arealoptag svarer det til, at miljøvurderingen udføres indenfor hele undersøgelsesområdet for landanlæg, se projektbeskrivelsen i afsnit 3.2. Da de endelige placeringer af kabelanlæg og nye stationsanlæg ikke er fastlagt, tages udgangspunkt i at kabelanlægget kan placeres med en vilkårlig linjeføring indenfor undersøgelsesområdet for kabelanlæg, samt at de to nye kabelstationer kan placeres i en vilkårlig position indenfor undersøgelsesområdet for nye kabelstationer. For udvidelse af Station Søndervig vurderes på det konkrete areal, der inddrages til stationsformål. 4.3.3 Magnetfelter Beregningerne er baseret på, at der etableres en havmøllepark med størst mulig kapacitet 200 MW. Magnetfelternes størrelse ved de pågældende kabelanlæg er beregnet på baggrund af den forventede gennemsnitlige strøm, der produceres af havmølleparken i gennemsnit over året. 16

4.3.4 Emissioner I baggrundsrapporten om emissioner er de anvendte worst case-scenarier detaljeret beskrevet. I denne rapport er de mest relevante worst case-scenarier gengivet (NIRAS, 2015g). I denne rapport er emissionerne fra anlægs, drifts- og demonteringsaktiviteterne vurderet på et mere generelt niveau men med udgangspunkt i worst case scenarierne i ovennævnte rapport, og er sammenholdt med resultaterne fra det nationale overvågningsprogram (Ellermann, et al., 2013). I kan der opstilles havmøller med en samlet kapacitet på op til 200 MW. Det betyder, at der maksimalt kan opstilles 66 stk. 3 MW eller 20 stk. 10 MW havmøller. Emissionerne er estimeret med udgangspunkt i, at der opstilles 66 stk. 3 MW havmøller på gravitationsfundamenter (beton). Det er erfaringsmæssigt den størrelse havmøller og de type fundamenter, der giver anledning til den største emission (worst case), set i forhold til færre, men større havmøller og i forhold til andre typer fundamenter. Worst case for kabler på land er fastlagt til kabellængder på hhv. 5 km for 6 stk. 33 kv kabelsystemer fra kysten til kabelstationen og 78 km for 1 stk. 150 kv kabelsystem fra kabelstationen til Station Stoustrup (Energinet.dk, 2014d). For aktiviteter og anlæg på land og offshore anvendes generelt forudsætningerne i de tekniske anlægsbeskrivelser (Energinet.dk, 2014c), (Energinet.dk, 2014d) og (Energinet.dk, 2014e). Ved beregning af emissionerne fra anvendte køretøjer til anlægsarbejde mv., anvendes der for de 6 kystnære havmølleområder henholdsvis EURO V (fx. lastbiler) og Stage 3 a-krav (ikke vejgående maskiner) som worst case. Stage 3a-krav er gældende for ikke vejgående køretøjer fra 2006/2008. Hvis der for eksempel anvendes nyere køretøjer, som overholder henholdsvis EURO VI (gældende fra 2014/2015) og Stage 3b-kravene (gældende fra 2011/2013), vil de beregnede emissioner være overestimerede. Emissioner fra køretøjer mindre end 37 kw er ikke medregnet. Der foreligger ingen data for emissioner fra anvendelse af glasfiber til havmøllernes vinger. Ved beregningerne af emissionerne er der, som worst case, anvendt samme emissionsfaktor som for støbejern, da der foreligger data for den samlede vægt af havmøllernes hub inkl. glasfibervinger. Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for vurderingerne. 4.3.5 Støj Worst case forudsætninger er nærmere beskrevet i de to baggrundsrapporter for støj (NIRAS, 2015h), (NIRAS, 2015i). For støj fra anlægget på havet vil etablering og drift af 10 MW havmøller være at betragte som worst case, og i forhold til støj fra anlægget på land er worst case scenariet, hvor der sker en fuld udbyg- 17

ning af havmølleparken til 200 MW som giver den største påvirkning, idet der herved skal ske størst udbygning på land af kabelstationer. 4.4 0-alternativet For at kunne lave en vurdering er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. I vurderingerne sammenlignes med 0-alternativet, der defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Såfremt projektet ikke gennemføres vil der ikke påføres havmiljøet eller miljøet på land miljøpåvirkninger, som følge af projektet. Området på havet vil stå uberørt hen, og på land vil de eksisterende landsanlæg blive drevet videre med den nuværende miljøpåvirkning. 5 OPLEVELSE AF LANDSKABET Befolkningens oplevelse af landskabet vil mange steder bliver påvirket af havmølleparken, fordi de kystnære havmøller visuelt vil præge landskabet især i de kystnære landskaber men også længere inde i land. Derudover kan der være visuelle påvirkninger fra stationsanlæggene og ved etablering og afvikling af kabelanlægget. Det jordlagte kabelanlæg vil ikke kunne ses i driftsperioden og vil derfor ikke påvirke befolkningens visuelle oplevelse af landskabet. Afhængig af placering og landskabelig tilpasning af nye og udvidede stationsanlæg vil anlæggene præge landskabet og påvirke befolkningens visuelle oplevelse af landskabsværdierne og de rekreative værdier i landskabet. I den sammenhæng defineres befolkningen som de fastboende i området, sommerhusejere samt turister og andre besøgende gæster. De landskabelige påvirkninger fra havmølleparken bliver vurderet igennem baggrundsrapporten landskabelige forhold (NIRAS, 2015c). Her vurderes både på påvirkningerne fra havmølleparken, kabelanlægget og stationsanlæggene samt i anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Den berørte del af befolkningen defineres i denne baggrundsrapport ud fra de områder, hvor landskabet bliver påvirket moderat eller væsentligt af havmølleparken. Figur 4 viser de arealer, hvor det er vurderet, at der er en moderat eller væsentlig påvirkning af landskabet ved etablering af de højeste møller på 10 MW. Det er vurderet i baggrundsrapporten for landskabelige forhold at 10 MW møllerne vil kunne ses længst ind i landet, men at det er 3 MW møllerne som vil skabe den største påvirkning af landskabet. Det er begrundet med, at der skal et større antal møller til at producere samme mængde energi og at mindre møller har hurtigere roterende vinger. Samlet set vurderes det, at flere mindre mølle vil tilføre landskabet mere visuel uro end færre større møller. 18

Figur 4: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra en fuldt etableret havmøllepark i drift med 10 MW møller. De mørkorange områder bliver påvirket væsentligt, mens de lysorange bliver påvirket moderat (NIRAS, 2015c). De landskaber, der vurderes at blive væsentligt eller moderat påvirket visuelt strækker sig langs Vestkysten mellem Vester Husby i Holstebro Kommune til Skodbjerg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Området bevæger sig ind i landskabet til Staby, Vedersø, Tim Kirkeby og Ringkøbing by. Omkring stationsanlæg kan befolkningens oplevelse af landskabet blive præget af anlæggenes synlighed og karakter. Landskabets karakter og anlæggets synlighed er afgørende for, hvor store områder der vil blive berørt af anlæggene. Der skal etableres en ny kabelstation nær ilandføringspunkterne ved kysten, samt ske en udvidelse af eksisterende Station Søndervig. Se afsnit 3.2 for projektbeskrivelsen af anlægget på land. Den nye kabelstation nær ilandføringspunkterne forventes at blive meget synlige i landskabet. En normalt anvendt afværgeforanstaltning ved etablering af kabelstationer er afskærmning med bevoksning, men grundet nærheden til Vesterhavet er det svært for buske og træer at vokse sig store og fungere som afskærmning. Afhængig af anlæggenes landskabelige tilpasning og arkitektur må naboer tæt på et stationsanlæg forventes, at opleve anlægget visuelt forstyrrende i landskabet. 19

Figur 5 viser den samlede vurdering af de landskabelige påvirkninger af stationsanlæggene i anlægsfasen. Figur 5: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning ved anlæg af nye stationsanlæg i de udpegede undersøgelsesområder (NIRAS, 2015c). 5.1 Eksisterende forhold 5.1.1 Befolkningen nær kysten Beboere, turister og andre, som anvender området rekreativt eller færdes indenfor dette område, vil potentielt blive påvirket visuelt af havmølleparken og lysafmærkningerne. Hvide Sande med 3.046 indbyggere (1. jan. 2014) er den eneste større by, der ligger langs med kysten (Danmarks Statistik, 2014). Byen blev grundlagt på grund af sluserne og på baggrund af fiskerierhvervet. Byens hovederhverv er stadig fiskeri, men i de sidste 15-20 år er der kommet et stigende fokus på turisme. Området langs med kysten er primært præget af store sommerhus/ og fritidsområde især omkring Vester Husby, Søndervig og syd for Søndervig og Hvide Sande. Byen Søndervig med mindre end 200 indbyggere, fungerende som indkøbsog service by for turismen (Danmarks Statistik, 2014). 20

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks fjerde største overnatningskapacitet med ca. 3,2 mio. overnatninger om året og ca. 80 % af dem er i sommerhuse. Der er ca. 9.404 sommerhusgrunde og størstedelen er lokaliseret langs kysten. Derudover er der flere campingpladser, feriecentre og hoteller. Over halvdelen af de overnattende er fra Tyskland, men derudover er der også en del danskere (VisitDenmark, 2014). Udover de overnattende turister er der dagsturisterne og sommerhusejere. Gæsterne kommer primært for at besøge strandene og naturen og der er i 2014 Blå Flag ved Hvide Sande Strand, Nørre Lyngvig Strand, Søndervig Strand, Vedersø Klit Strand samt Spidsbjerg Strand (Friluftsrådet, 2014). Lyngvig Fyr og vindmøllerne ved Hvide Sande er desuden velbesøgt af turister og lokale. Området bag ved kystlandskabet er præget af spredt bebyggelse, søer eller Fjorde. Stadil, 218 indbyggere (1. jan. 2014) og Vedersø, under 200 indbyggere ligger som små landsbyer bagved Husby Klint. Klosterby, der ligger mellem Søndervig og Ringkøbing har ca. 625 indbyggere (1. jan. 2014) og fungerer som en bosætningsby, der er knyttet til såvel turismeområdet langs vestkysten som med Ringkøbing (Danmarks Statistik, 2014), (Ringkøbing-Skjern Kommune, 2013). Ringkøbing ligger på kanten af det landskabsområde, der bliver moderat påvirket. Det er den største by i Ringkøbing-Skjern Kommune med 9.717 indbyggere (1. jan. 2014) (Danmarks Statistik, 2014). 5.1.2 Befolkningen nær landanlæggene Den nye kabelstation nær ilandføringspunkterne skal placeres i det åbne land bag klitterne og sommerhusområderne, se Figur 2 i afsnit 3.2.1 for undersøgelsesområdernes udbredelse. Stationen nær ilandføringspunkterne risikerer at påvirke de samme personer visuelt som havmølleparken. Der sker en mindre udvidelse af stationsanlægget ved Søndervig på landbrugsjord. Station Lem Kær og Stoustrup skal udvides indenfor eksisterende stationsområde. Der er ingen samlet bebyggelse i nærheden af stationerne. Kabelanlægget ligger primært i det åbne land med spredt bebyggelse og gårde. Kabelanlægget passerer syd eller sydøst om byerne Ringkøbing, Lem og Skjern, men udenfor planlagt bebyggelse. Se afsnit 6.3 for en uddybning af de eksisterende forhold langs med undersøgelsesområdet til kabelanlægget. 5.2 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Generelt tager vurderingerne udgangspunkt i de påvirkninger, der er konstateret i baggrundsrapporten til for de landskabelige forhold. Men påvirkningen på befolkning vil ikke nødvendigvis være den samme, som påvirkningen af de landskabelige forhold. Det skyldes primært, at der i visse tilfælde er nationale interesser i forbindelse med påvirkningen af de landskabelige forhold, men primært lokale interesser i forhold til befolkningen. 21

5.2.1 Befolkningen nær kysten Påvirkning på befolkningen langs med kysten vil i anlægsfasen være knyttet til selve anlægsarbejdet og vil især bestå i visuel påvirkning fra arbejdsfartøjer såsom kraner. Efterhånden som havmøllerne bliver opstillet vil påvirkningen svare mere og mere til påvirkningen i driftsfasen. Det vurderes således, at den visuelle påvirkning vil være mindre end eller svarende til påvirkningerne i driftsfasen. Derfor henvises til vurderingerne i driftsfasen. 5.2.2 Befolkningen nær landanlæggene Den visuelle påvirkning på befolkningen vil på land komme fra anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af nyt stationsanlæg samt jordlægning af kablet. Kablet vil blive nedgravet i etaper, og det vil derfor kun være i en kort periode under selve jordlægningen af kablet, at der vil forekomme en visuel påvirkning af de berørte naboer. Påvirkningen vil svare til andre former for gravearbejde. Det vurderes derfor, at den visuelle påvirkning ved etableringen af kabelanlægget er ubetydelig. Det vurderes, at etableringen af nyt stationsanlæg og udvidelse af Station Søndervig, Lem Kær og Stoustrup vil have en moderat negativ påvirkning på de nærmeste naboer samt en mindre til ubetydelig påvirkning på befolkningen generelt. Generne vil dog ikke adskille sig fra andre almindelige anlægsarbejder f.eks. ved industribyggeri og lignende. 5.3 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurderingerne af påvirkningerne på befolkningen i driftsfasen vil ligesom ved anlægsfasen tage udgangspunkt i de vurderinger, der er foretaget i baggrundsrapporten for de landskabelige forhold. Derudover er relevante undersøgelser, der behandler den visuelle påvirkning fra kystnære havmøller, når man besøger eller bor i de kystnære landskaber, inddraget i vurderingerne. 5.3.1 Befolkningen nær kysten Havmøllernes påvirkning af befolkningens visuelle oplevelse af landskabet er i driftsperioden afhængig af antallet af havmøller, deres roterende vinger, der både skaber uro i landskabet, samt lysafmærkningen af mølleparken, der især opleves i mørke. De landskaber, der vurderes at blive væsentligt eller moderat påvirket visuelt strækker sig langs Vestkysten mellem Vester Husby i Holstebro Kommune til Skodbjerg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Området bevæger sig ind i landskabet til Staby, Vedersø, Tim Kirkeby og Ringkøbing by. Havmølleparken vil være meget synlig og opleves dominerende fra hele kystområdet fra mellem Vester Husby og Skovbjerg. Ved området inde i landet helt ind til Ringkøbing by vil havmøllerne være synlige, men knap så dominerende. Sam- 22

tidig vil der være belysning på havmøllerne, som gør at befolkningens visuelle påvirkning vil være til stede hele døgnet. Det er særligt befolkningen i Hvide Sande by samt i flere mindre landsbyer og ved spredte beboelser, som visuelt vil blive påvirket af havmølleparken. Området er samlet set spredt befolket. I de store sommerhus- og turistområder, som dominerer kystområdet, vil befolkningen ligeledes opleve en ændret visuel påvirkning, hvilket potentielt kan have betydning for den rekreative anvendelse af området og oplevelsen af landskabets rekreative værdier. Lokalt vil der være stor forskel på synlighed af havmøllerne både dag og nat. En del vil opleve en mindsket herlighedsværdi af deres bolig, sommerhus eller udearealer, mens andre ikke vil opleve større ændring af de visuelle kvaliteter. Det vil især være de borgere, som benytter kystlandskabet hyppigt enten ved at de kan se møllerne fra deres bolig/sommerhus eller benytter området rekreativt som vil blive påvirket. 5.3.1.1 Påvirkning både dag og nat Den visuelle påvirkning vil også være til stede i skumringen og om natten grundet den lovpligtige lysafmærkning af møllerne. Kravet til lysafmærkning er bestemt af Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen af hensyn til skibstrafik og luftfartssikkerhed Belysningen om natten vil komme til at bestå i rødt lys monteret på møllernes styrhus, der blinker med et fast interval. Eksempler på påvirkningen er illustreret i baggrundsrapporten for visualiseringer (NIRAS, 2015d). Visualiseringen illustrerer den situation, hvor lysene er tændt, men kan ikke illustrere selve den blinkende effekt. Det vurderes, at blinkene i nogen grad vil forstærke den visuelle effekt. Der forventes, at blive en visuel påvirkning fra lysene i store dele af de områder, hvor møllerne vil være synlige, dvs. også en stor del af baglandet vurderes i nogen grad at blive påvirket visuelt. Det vil dog især være i de helt kystnære områder langs Vestkysten, at den visuelle påvirkning vurderes at blive markant. Vurderingen er set i forhold til, at disse landskaber og udsigten over havet stort set ikke er påvirket af lys i dag. 5.3.1.2 Befolkningens sundhed I dette afsnit vil det blive vurderet om de visuelle effekter har en sundhedsmæssig påvirkning på befolkningen og om befolkningens livskvalitet derigennem ændres. Der vurderes ikke at være en direkte sundhedsmæssig påvirkning som følge af de visuelle effekter, men der kan derimod være en indirekte påvirkning, som følge af effekten på befolkningens brug af området. 23

Der er flere undersøgelser som tyder på at friluftsliv/ophold i det grønne kan have en gavnlig effekt for den enkelte persons helbred. Det kan dog være svært at undersøge om det alene er opholdet i det grønne rum som har en effekt eller om det er den øget bevægelse eller friske luft som ofte følger med. Virkeligheden er nok, at det er en kombination af flere faktorer der gør det (Bischoff, Marcussen, & Reiten, 2007). Nyere forskning sandsynliggør at det grønne rum fremfor byområder kan være med til at nedsætte stress både forebyggende og helbredende. Dette varierer dog fra person til person, men sandsynligheden for stress bliver mindre, hvis du besøger grønne områder jævnligt. (P. Grahn og U. K. Stigsdotter, 2010), (Stigsdotter U. A., 2005), (Stigsdotter, et al., 2011), (Van den Berg, Jorgensen, & Wilson, 2014). Figur 6: Begrundelser for besøg i grønne områder i forhold til stress status (Stigsdotter, et al., 2011). En undersøgelse fra 2011, se Figur 6 viser, at befolkningens brug af de grønne områder i første omgang er for at nyde vejret og få frisk luft. I undersøgelsen er respondenterne ligeledes blevet vurderet på deres stress niveau og af de personer som vurderes at være stressede er det over 60 % som benytter de grønne områder til at stresse af og slappe af samt ca. 40 % som bruger de grønne områder til at være i fred og ro, fri for støj (Stigsdotter, et al., 2011). Spørgsmålet er om de visuelle effekter fra havmølleparken kan betyde, at befolkningen vil bruge de grønne/rekreative områder mindre end de ellers ville have gjort, og deres livskvalitet derved påvirkes. Dette vil afhænge meget af den enkelte borgers opfattelse af en havmøllepark opleves den som skæmmende, neutral eller ligefrem en forskønnelse af landskabet. Borgere som er vant til at se 24

på vindmøller har en tendens til at være mere tolerante overfor den visuelle påvirkning fra andre møller end borgere, der ikke er vant til vindmøller (J. Ladenburg, S. Lutzyer, 2012), ligesom modstandere af vindmøller ofte vil blive mere generet end tilhængere. Der er forskellige opfattelser af den visuelle påvirkning. Undersøgelser sandsynliggør, at befolkningens brug af de rekreative område har en gavnlig effekt på sundheden, men der er ingen kendte undersøgelser som påviser, at et ændret landskabsbillede vil ændre på den rekreative værdi og derved sundhedseffekten. 5.3.2 Befolkningen nær stationsanlæggene Selve kabelanlægget på land vil ikke være synligt i driftsperioden og derved vil der ikke være en visuel påvirkning på befolkningen fra kabelanlægget. Kabelstationerne vil kunne ses i lokalområdet, og især hvis de placeres tæt på Vesterhavet vil de være synlig, grundet manglende eller lavt afskærmende bevoksning. Derfor vurderes påvirkningen i disse områder for de nærmeste beboelser at være moderat negativ, men for befolkningen generelt mindre negativt. 5.3.3 Samlet påvirkning Det kan være svært at konkludere om havmølleparkens visuelle gene har en indflydelse på befolkningen og/eller dennes sundhed. Det forhold, at belysningen vil medføre en visuel påvirkning hele døgnet, kan i forskellig grad forventes at påvirke både fast bosætning og turisme, særligt i de nærmeste områder langs Vestkysten, hvor lyspåvirkningen vurderes at blive størst. Den vurdering er blandt andet baseret på studier af kystnære havmøller og betydning for befolkningen (J. Ladenburg, A. Dubgaard, 2009), (J. Ladenburg, S. Lutzyer, 2012). vil være synlig langs med kysten både om dagen og om natten, og det vurderes derfor, at der er risiko for en moderat negativ påvirkning af dele af befolkningens oplevelse af de landskabelige og rekreative værdier. Hvilke beboelser, der bliver påvirket og hvor meget afhænger af placeringen af møllerne indenfor projektområdet. 3 MW møllerne vil virke mere forstyrrende i landskabet, da der er væsentlig flere, men 10 MW møllerne vil kunne ses lidt længere ind i landskabet. Der vurderes at være en ubetydelig eller ingen påvirkning på befolkningens sundhed. Undersøgelser sandsynliggør, at befolkningens brug af de rekreative område har en gavnlig effekt på sundheden, men der er ingen kendte undersøgelser som påviser, at et ændret landskabsbillede vil ændre på den rekreative værdi og derved sundhedseffekten. Havmølleparken vil ikke ændre på tilgængeligheden i området langs med kysten, men den vil måske ændre på befolknin- 25

gens lyst til at opholde sig der og derved have en indflydelse på dele af befolkningens livskvalitet. Stationsanlæggene vil påvirke de nærmeste naboer til stationerne nær ilandføringspunkterne moderat negativt, da bevoksning ikke vil kunne skjule anlæggene, men den generelle befolkning vurderes kun at blive påvirket mindre. 5.4 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Påvirkningerne i afviklingsfasen vurderes at svare til påvirkningerne i anlægsfasen for det marine anlæg og kabelanlæg. Det anses ikke for sandsynligt, at stationsanlæg nedbrydes efter havmølleparkens levetid. Det forventes, at de fortsat vil blive anvendt som stationsanlæg. 6 AREALOPTAG Etablering af landanlæggene vil medføre et arealoptag dels til kabelanlæg, dels til udvidelser af eksisterende stationsanlæg og til nye stationsanlæg. De relevante problemstillinger ved anlæggets arealoptag i forhold til befolkning og sundhed er knyttet til konflikt med: Nuværende beboelser og arealer til fremtidig beboelse. Nuværende og planlagt erhvervsudnyttelse (herunder landbrugsdrift og skovdrift). Anvendelse af arealer til offentlige formål. Anvendelse af arealer til rekreative formål. I denne sammenhæng defineres befolkningen som de som potentielt bliver påvirket er lodsejere og grundejere af de arealer, hvor kabelanlægget eller stationsanlæg placeres samt de borger, der benytter arealerne rekreativt. 6.1 Undersøgelsesområde for kabelanlægget Kabelanlægget skal placeres indenfor det udpegede undersøgelsesområde, der er beskrevet i afsnit 3.2 i nærværende rapport. I anlægsperioden vil der være et arealoptag i forbindelse med nedgravning af kabelsystemerne indenfor det 15-25 m brede arbejdsbælte på en ca. 50 km lang strækning. Figur 7 og Figur 8 viser et eksempel på et arbejdsbælte. I anlægsfasen vil anden arealanvendelse ikke være muligt indenfor arbejdsbæltet. 26

Figur 7: Arbejdsbælte på 18 m (Energinet.dk, 2015b). Figur 8 Arealoptag i forbindelse med nedgravning af kabelsystemet under anlægsfasen (Energinet.dk, 2015b). Mange arealanvendelser kan fortsætte efter nedgravningen af kablet, men der vil være et deklarationsbælte på 7 m omkring kablet, hvor der vil være begrænsninger for arealanvendelsen. Her vil eksempelvis være forbud mod beplantning med dybe rødder og bebyggelse. Fra ilandføringspunkterne til de nye stationsanlæg 27