Studieordning for. kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur. cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg



Relaterede dokumenter
Studieordning for. kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur. cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Studieordning for. kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur. cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Studieordning for. kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur. cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg/Sønderborg

Rettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Studieordning for. kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur. cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Studieordning for. den integrerede bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog. BA int. Syddansk Universitet, Flensborg 2009, 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Engelsk mundtlig kommunikation

Tilvalg i Polsk for begyndere

CAND.MERC.INT STUDIEORDNING

Studieordning for. den integrerede bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog. BA int. Syddansk Universitet, Flensborg/Sønderborg

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Studieordning for. bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation med sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Danskfagligt projektorienteret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Moderne Europastudier,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for. den integrerede bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog. BA int. Syddansk Universitet, Flensborg

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Indholdsfortegnelse. Faglig del

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Studieordning for kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg 2007, 2008, 2009 18. december 2007/hhb Revideret 3. september 2009/hhb Revideret 23. september 2010/hhb 1

Indledning Indledning Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur er et integreret forløb, som vil gøre det muligt at gennemføre både den tyske overbygningsuddannelse Management Studies og den danske cand.merc.int.-uddannelse (120 ECTS) inden for 4 semestre. Samarbejdet mellem Universität Flensburg og Syddansk Universitet sikrer, at de studerende kan udnytte begge institutioners fagudbud. Med udgangspunkt i dette er cand.merc.int.-studiet tilrettelagt fleksibelt med udgangspunkt i en række på forhånd definerede krav til fagindhold, eksamen og øvrige studieaktiviteter. For at sikre de studerendes mulighed for at specialisere sig indenfor et ønsket område, er studiet opbygget således, at en del fag er obligatoriske (fagblokken International erhvervsøkonomi samt fagblokken Sprog og kultur). Derudover vil studerende efter forudgående godkendelse kunne vælge fag (valgfagsområde) udbudt ved Syddansk Universitets øvrige kandidatuddannelser, samt fag udbudt ved Internationales Institut für Management på Universität Flensburg. Studiet er tilrettelagt således, at man med visse bindinger indenfor valgfagsområdet har mulighed for at afslutte den tyske overbygningsuddannelse Management Studies ved Universität Flensburg parallelt med cand.merc.int.-uddannelsen. 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Faglig del... 5 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int.... 5 A. Mål og forudsætninger... 5 1. Uddannelsens kompetencemål og opbygning... 5 2. Adgangskrav... 7 3. Kandidatgraden... 7 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 8 4. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen... 8 5. Eksamensoversigt... 9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 11 6. Fællesbestemmelser... 11 7. Særlige definitioner og generelle eksamensbestemmelser for cand.merc.int.... 11 Stk. 1. Antaget til mundtligt forsvar... 11 Stk. 2. Bilag... 12 Stk. 3. Eksamensframelding... 12 Stk. 4. Eksamen på computer... 12 Stk. 5. Fjernundervisning... 12 Stk. 6. Flere studerendes bidrag til en skriftlig opgave:... 12 Stk. 7. Hjemmeopgave... 13 Stk. 8. Hjælpemidler skriftlige... 13 Stk. 9. Kombinationsprøve... 13 Stk. 10. Projekt... 13 Stk. 11. Projektorienteret forløb (praktik)... 13 Stk. 12. Prøveform... 14 Stk. 13. Skriftlig prøve... 14 Stk. 14. Statistiske oplysninger v. skriftlige hjemmeopgaver og projekter. 14 Stk. 15. Tidsbegrænset hjemmeopgave... 14 Stk. 16. Undervisningsdeltagelse... 15 Stk. 17. Undervisnings- og eksamenssprog på studiet... 15 Stk. 18. Vægtning af karakterer... 15 Stk. 19. Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver. 16 II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner... 17 International erhvervsøkonomi... 17 Marketing... 17 8. Strategisk markedsføring... 17 9. Forbrugerrettet markedsføring... 19 10. Business Marketing... 21 11. International Marketing... 23 Andre samfundsvidenskabelige fag... 26 12. Samfundsvidenskabelig metode og analyse... 26 13. Komparative økonomiske systemer I og II... 28 Sprog og kultur... 30 3

Indholdsfortegnelse 14. Fremmedsprog I Tysk... 30 15. Fremmedsprog I Dansk... 33 16. Fremmedsprog II - Engelsk/Jura, juridisk terminologi og sprogbrug 36 17. Fremmedsprog II Engelsk/Global politik og økonomi... 38 18. Fremmedsprog II Engelsk/Forhandlingsteknik... 40 19. Virksomhedskommunikation... 42 20. Interkulturel kommunikation... 44 Valgfag... 46 21. Valgfag... 46 Kandidatafhandling... 47 22. Kandidatafhandling... 47 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 50 Almen del... 51 IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet... 51 4

Mål og forudsætninger Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int. I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int. A. Mål og forudsætninger 1. Uddannelsens kompetencemål og opbygning Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS. Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer herunder erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske kompetencer. Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Formålet med uddannelsen er endvidere, at den studerende erhverver kompetence til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige problemstillinger i internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer. Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem, 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder, 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet, 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder, 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse, 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag, 7. kunne indgå i en faglig dialog, 5

Mål og forudsætninger 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver, 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi, 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt, 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper, 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre, 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia, 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling, 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog, 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog. Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Intellektuelle kompetencemål Den studerende skal kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger på komplekse sproglige og erhvervsøkonomiske problemstillinger i internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer kunne fordybe sig i, overskue og hierarkisere et stort stofområde inden for sprog eller erhvervsøkonomi kunne præsentere selvstændige projekter inden for sprog eller erhvervsøkonomi i forskellige fora. Faglige kompetencemål Den studerende skal kunne argumentere for løsningen af markedsføringsproblemer eller samfundsfaglige problemer på et videnskabeligt grundlag kunne indgå i en faglig dialog baseret på hensigtsmæssig anvendelse af de i erhvervsøkonomi, markedsføring eller samfundsfag anvendte begreber, modeller, teorier og metoder kunne udvikle, implementere og kontrollere internationale marketing-programmer som både tager hensyn til global integration og national ansvarlighed have forståelse for regionaliserings- og globaliseringsprocesser i det internationale økonomiske system ud fra detaljeret viden om ret, statskundskab og økonomi i sine målsprogs lande kunne forstå og analysere juridiske og økonomiske problemstillinger på målsprogene, så han/hun ubesværet kan indgå i forhandlinger og sagsbehandling i nationale og internationale virksomheder, institutioner og organisationer kunne analysere interne og eksterne faktorer i forhold til virksomhedskommunikation 6

Mål og forudsætninger kunne redegøre for og analysere kommunikative og kulturelle forskelle og udvikle og anvende kultursensitive teorier om kommunikation. Praksiskompetencemål Den studerende skal være i stand til på højt plan at analysere, vurdere og løse opgaver i forbindelse med virksomheders internationale aktiviteter samt de kommunikations- og formidlingsopgaver der opstår i tilknytning hertil kunne indkredse, analysere og løse et strategisk eller industrielt markedsføringsproblem eller samfundsfagligt problem vha. relevante faglige teorier og metoder kunne løse økonomiske eller handelsmæssige problemer i en specifik politisk eller økonomisk kontekst selvstændigt kunne formidle faglig viden på et reflekteret niveau på sine målsprog selvstændigt kunne koncipere, bearbejde eller oversætte tekster på sine målsprog til forskellige kommunikationssituationer kunne agere reflekteret i interkulturelle forhandlingssituationer. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, kultur og sprog består af konstituerende fagelementer (96 ECTS) og valgfag (24 ECTS) De konstituerende fagelementer omfatter følgende: Sprog og kultur: International erhvervsøkonomi: Kandidatspeciale 36 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 2. Adgangskrav Adgang til studiet har personer, der har bestået BA int.-uddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervssprog (med fremmedsprogene tysk og engelsk eller dansk og engelsk) eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger efter Syddansk Universitets bestemmelse er erhvervet. Det forudsættes endvidere, at studerende, der optages på studiet, har bestået Marketing og Markedsanalyse (eller tilsvarende) på BA int.-uddannelsen eller på andre universitære uddannelsesinstitutioner. 3. Kandidatgraden Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis) Master of Science in Business, Language and Culture 7

Forløbsmodel B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 4. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen Undervisningsfag Titel på undervisningsfag Beskr. i 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Efter periode Undervisningens placering Eksamens placering Praktikophold ECTSvægt Disciplinansvarligt institut International erhvervsøkonomi Marketing Strategisk markedsføring 8 2 1 4 Samf. Forbrugerrettet markedsføring 9 2 1 4 Samf. Business marketing 10 2 2 6 Samf. International marketing 11 2 3 4 Samf. Andre samfunds- videnskabelige fag Samfundsvidenskabelig metode og analyse Komparative økonomiske systemer I Komparative økonomiske systemer II Sprog og kultur Fremmedsprog I tysk eller dansk Fremmedsprog II Engelsk/Jura, juridisk terminologi og sprogbrug** Fremmedsprog II Engelsk/Global politik og økonomi 12 2 3 6 Samf. 13 1 3 6 Samf. 13 2 3 Samf. 14 (tysk) 15 (dansk) 2 3 2 3 14 IFKI* 16 2 (2) 3 4 IFKI 17 2 3 4 IFKI 24 Samf./ Fremmedsprog II Engelsk/Forhandlingsteknik** 18 (2) 2 2 4 IFKI Virksomhedskommunikation 19 2 2 10 IFKI Interkulturel kommunikation 20 2 2 IFKI Valgfag 21 X X (X) 1 X (12 ECTS) 2 UF Kandidatafhandling 22 30 I alt 10 10 10 120 * Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab ** Faget afvikles som rullemodul, således at faget udbydes hvert andet år på efterårssemestret (jfr. 16 og 18) 1 Det anbefales, at den studerende placerer sine valgfag på 1. og 2. semester pga. den høje arbejdsbelastning i forbindelse med eksamensforberedelse på 3. semester. 2 Se 7 stk. 11. 8

Eksamensoversigt 5. Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed International erhvervsøkonomi 1. semester Strategisk markedsføring Skriftlig 3. semester International marketing Samfundsvidenskabelig metode og analyse Komparative økonomiske systemer I og II Sprog og kultur 1. semester Fremmedsprog II Engelsk/Jura, juridisk terminologi og sprogbrug 2. semester Virksomhedskommunikation Interkulturel kommunikation Fremmedsprog II - Engelsk/Global politik og økonomi 3. semester Fremmedsprog I, mundtlig sprogfærdighed tysk eller dansk Fremmedsprog I, skriftlig sprogfærdighed tysk eller dansk Fremmedsprog II - Engelsk/Forhandlingsteknik Valgfag 1./2./3. semester Valgfag prøve Skriftlig prøve Forbrugerrettet markedsføring 2. semester Business marketing Hjemmeopgave eller skriftlig eksamen Skriftlig prøve Hjemmeopgave Hjemmeopgave Mundtlig prøve Kombinationsprøve Mundtlig prøve Mundtlig prøve Skriftlig prøve Mundtlig prøve Afhængigt af fag Ingen 2 timer 7- trinsskala Ingen 2 timer 7- trinsskala Ingen Ved skriftlig eksamen: 4 timer 7- trinsskala Ekstern 4 timer 7- trinsskala Ingen ----------- 7- trinsskala Ekstern ----------- 7- trinsskala Ekstern 20 min. inkl. censur; Forberedelse: 20 min. 7- trinsskala Intern 40 min. inkl. censur 7- trinsskala Intern 7- trinsskala Ekstern 20 min. inkl. 7- censur; Forberedelse: trinsskala 20 min. Ekstern 40 min. inkl. censur; Forberedelsestid: 40 min. 7- trinsskala Ekstern 5 timer 7- trinsskala Intern Afhængigt af fag 20 min. inkl. censur; Forberedelsestid: 20 min. Afhængigt af fag 7- trinsskala Afhængigt af fag Eksamens placering Vurdering ECTSvægt 1. semester 4 8 1. semester 4 9 2. semester 6 10 3. semester 4 11 3. semester 6 12 3. semester 6 13 1. semester 4 16 2. semester 10 19 2. semester 20 2. semester 4 17 Beskr. i 3. semester 6 (af 7) 3 14 (tysk) 15 (dansk) 3. semester 6 (af 7) 4 14 (tysk) 15 (dansk) 3. semester 4 18 Afhængigt af fag I alt 24 21 3 Dertil kommer undervisningsdeltagelse i 1., 2. og 3. semester (ingen censur, B/IB i alt 1 ECTS) jfr. 14 og 15 4 Dertil kommer undervisningsdeltagelse i 1., 2. og 3. semester (ingen censur, B/IB i alt 1 ECTS) jfr. 14 og 15 9

Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Kandidatafhandling 4. semester Kandidatafhandling Skriftlig afhandling m. mundtligt forsvar Ekstern 60 min./studerende 7- trinsskala Eksamens placering Vurdering ECTSvægt 4. semester 30 22 ECTS-points i alt: 120 Beskr. i 10

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Dette afsnit indeholder særlige definitioner, eksamensbestemmelser og bestemmelser om projektorienteret forløb. 6. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af bl.a. ECTS Typeenheder Normalsider Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Kandidatspeciale Resumé i forbindelse med kandidatspeciale Individuelle prøver Eksterne/interne prøver Stave- og formuleringsevne Eksamenssprog Regler om studieaktivitet 7. Særlige definitioner og generelle eksamensbestemmelser for cand.merc.int. Stk. 1. Antaget til mundtligt forsvar Projekter, hjemmeopgaver og andre former for oplæg, der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination, skal være antaget til mundtligt forsvar af underviser og en evt. censor, inden den studerende kan gå til den mundtlige prøve. Eksaminator og censor ser kun på om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jfr. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises bedømmes den ikke-godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang, længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Det betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor, den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgavetype, jfr. prøvebeskrivelserne, den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgavebesvarelse udarbejdet på fremmedsproget afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen. udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm. 11

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. Stk. 2. Bilag Ved bilag forstås samlinger af eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. Stk. 3. Eksamensframelding For generelle bestemmelser henvises der til 20 (Eksamensframelding) i fællesbestemmelserne. For eksamensframelding på cand.merc.int. gælder dog, at afmelding fra en eksamen skal ske senest 14 dage før første eksamensdag i den pågældende eksamenstermin. Stk. 4. Eksamen på computer For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder Det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere. Regelsættet kan ses ved at gøre følgende: www.sdu.dk Om SDU Fakulteterne Humaniora Ledelse og administration Intern information Materialesamling Syddansk Universitet råder ikke over IT-support i Flensborg. På denne baggrund og på baggrund af de kapacitetsmæssige rammer, er det ikke muligt generelt at fastlægge hvilke eksaminer, der kan afvikles på computer. Studienævnet fastlægger således på baggrund af konkrete dispensationsansøgninger fra studerende, der måtte ønske at afvikle eksamen på computer, hvilke eksaminer, der i den konkrete eksamenstermin kan afvikles på computer. Der kan dog kun søges om at afvikle eksamen på computer, såfremt den pågældende eksamen udbydes med alle hjælpemidler dette er enten fastlagt i studieordningens fagbeskrivelser eller fastlægges af studienævnet ved semesterstart. Stk. 5. Fjernundervisning Fjernundervisning er undervisning via elektronisk opkobling. Den studerende arbejder selvstændigt med udleveret undervisningsmateriale og kommunikerer med underviser og medstuderende via et PC-baseret konferencesystem. I undervisningsforløbet indgår desuden et antal samværsdage med forelæsninger og holdundervisning. Studienævnet kan beslutte, at et eller flere fag udbydes helt eller delvis som fjernundervisning. Stk. 6. Flere studerendes bidrag til en skriftlig opgave: Det fremgår af det enkelte fags fagbeskrivelse (pkt. g. Eksamensbestemmelser) hvorvidt flere studerende kan bidrage til en given opgave/et givent projekt. Det fremgår i givet fald ligeledes hvor mange studerende, der kan bidrage. Projektet/opgaven udarbejdes og skrives i fællesskab, men det skal klart fremgå af projektet, hvem der er ansvarlig for hvilke dele, således at der kan foretages en individuel bedømmelse. Projektet indledes med et fælles forord der kommer før indledningen, og i hvilket den fælles problemformulering præsenteres. Indledning og konklusion udfærdiges individuelt og må ikke være identisk formulerede, men skal være udfærdiget sådan at den enkelte studerende i gruppen indleder det afsnit i projektet som han/hun er ansvarlig for, idet han/hun tager højde for at dette afsnit indgår i hele den sammenhæng 12

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget som den fælles problemformulering lægger op til. På samme vis skal den studerende også individuelt konkludere på det afsnit i projektet som han/hun er ansvarlig for, idet han/hun tager højde for at det afsnit der konkluderes på, indgår i hele den sammenhæng som den fælles problemformulering lægger op til. Såfremt der indgår et fremmedsprogligt resumé i den pågældende opgave, skal dette udarbejdes individuelt. Stk. 7. Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med ingen, intern eller ekstern censur. Ved en bunden hjemmeopgave forstås en hjemmeopgave, der stilles af eksaminator. Ved en fri hjemmeopgave forstås en hjemmeopgave, der vælges af eksaminanden efter samråd med eksaminator. Stk. 8. Hjælpemidler skriftlige Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Når der anføres Anviste hjælpemidler skal dette forstås som de hjælpemidler, der er anvist af den faglærer, der stiller eksamensopgaven. Stk. 9. Kombinationsprøve En mundtlig prøve, hvor 2 fag udprøves ved samme eksamen. Hvorvidt der gives én eller 2 karakterer fremgår af den enkelte fagbeskrivelse. Gives der én karakter og bestås eksamen ikke, vil hele eksamen (omfattende begge fag) skulle tages om. Gives der 2 karakterer og bestås eksamen ikke, skal kun eksamen i det ikke beståede fag tages om. Stk. 10. Projekt Projekter er større skriftlige opgaver, hvor den studerende inden for bestemte rammer selvstændigt vælger, afgrænser og bearbejder et emne. Underviseren eller vejlederen godkender emnet. Stk. 11. Projektorienteret forløb (praktik) Der er mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et praktikophold: valgfag (op til 12 ECTS). Reglerne for meritoverførsel af praktikophold er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. 13

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med praktikforløbet. Praktikvejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved praktikforløbets slutning aflevere en rapport på 20-25 normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om praktikforløbet, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres. Stk. 12. Prøveform I nogle fag på uddannelsen beslutter og meddeler studienævnet ved semesterstart, hvilken prøveform, der anvendes i det pågældende fag ved den pågældende eksamenstermin. Er dette tilfældet, fremgår det af punkt g. i det enkelte fags fagbeskrivelse. Denne prøveform gælder for den pågældende ordinære eksamenstermin og den evt. efterfølgende reeksamen (hvis denne udbydes før faget/eksamen udbydes ordinært for næste hold). Næste gang faget ordinært udbydes fastlægges det på ny, hvilken af de angivne eksamensformer der gælder. Går man til reeksamen sammen med nyt hold (dvs. næste gang faget ordinært udbydes) går man til reeksamen på de (herunder undervisnings- og eksamenssprog jfr. 7 stk. 17 og prøveform), der fastsættes ved denne eksamenstermin. Stk. 13. Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en bunden skriftlig opgave under tilsyn og med intern, ekstern eller ingen censur. Hvorvidt en skriftlig prøve afholdes på computer, fremgår af de specifikke eksamensbestemmelser for det enkelte fag. Stk. 14. Statistiske oplysninger v. skriftlige hjemmeopgaver og projekter Af forsiden af alle skriftlige hjemmeopgaver, skal følgende fremgå: Samlet antal typeenheder for hele opgaven Samlet antal normalsider (samlet antal typeenheder divideret med 2100 typeenheder) Endvidere skal der sammen med specialet afleveres en fil af projektet på et elektronisk medium (diskette, CD-ROM). Ved alle yderligere skriftlige hjemmeopgaver kan det af eksaminator eller studienævnsformand kræves at der afleveres en kopi af opgaven i elektronisk form. Stk. 15. Tidsbegrænset hjemmeopgave En tidsbegrænset hjemmeopgave er en individuel fri eller bunden hjemmeopgave eller gruppeopgave, der udleveres af Studieservice og afleveres igen efter en fastlagt frist (fristen, dvs. antal timer eller døgn fremgår af den enkelte fagbeskrivelse). Opgaven udarbejdes inden for emneområder, som ligger inden for eller er tæt relateret til de emneområder, som er behandlet i undervisningen. 14

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Stk. 16. Undervisningsdeltagelse Medmindre andet er fastlagt i enkelte fags eksamensbestemmelser gælder følgende: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige opgaver og mundtlige oplæg bedømmes til bestået samt at eventuel tilstedeværelseskrav etc. er opfyldt. I fremmedsprog I (tysk og dansk) udgør undervisningsdeltagelse mindst 1 obligatorisk mundtlig og 1 obligatorisk skriftlig præstation pr. semester. Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. I den faglige del vil eventuelle specifikationer fremgå. Den fastlagte afvikling af undervisningsdeltagelse i et konkret forløb gælder for det pågældende semester. Den efterfølgende reeksamen udbydes i henhold til studieordningens bestemmelser (se under den konkrete fagbeskrivelse). Næste gang faget ordinært udbydes fastlægges det på ny, hvordan undervisningsdeltagelsen afvikles - følges dette forløb (i form af et reeksamensforløb) af en studerende fra en tidligere årgang, er det under de betingelser, som fastlægges for det nye ordinære forløb. Stk. 17. Undervisnings- og eksamenssprog på studiet For generelle bestemmelser henvises der til 11 (Eksamenssprog) i fællesbestemmelserne. Under undervisnings- og eksamenssprog på cand.merc.int. forstås det/de sprog, som de studerende kan undervises og eksamineres på. I forbindelse med eksamen vil det sige det/de sprog, som eksamen kan besvares på. De mulige undervisnings- og eksamenssprog er dansk, tysk og engelsk. Studienævnet bekendtgør ved undervisningens begyndelse hvilke undervisnings- og eksamenssprog, der gælder for hver enkelt disciplin. Det fastlagte eksamenssprog gælder for den pågældende ordinære eksamenstermin og den evt. efterfølgende reeksamen (hvis denne udbydes før faget/eksamen udbydes ordinært for næste hold). Næste gang faget ordinært udbydes fastlægges det på ny, hvilket undervisnings- og eksamenssprog der gælder. Går man til reeksamen sammen med nyt hold (dvs. næste gang faget ordinært udbydes) går man til reeksamen på de vilkår (herunder undervisnings- og eksamenssprog og prøveform jfr. 7 stk. 12), der fastsættes ved denne eksamenstermin. Undervisnings- og eksamenssprog i sprogfagene vil være det pågældende fremmedsprog (hhv. dansk, tysk og engelsk). Stk. 18. Vægtning af karakterer Alle opnåede karakterer på uddannelsen vægter 1 på nær kandidatafhandlingen, som vægter 2. 15

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Stk. 19. Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver Når Web-sider indgår som kildemateriale i en skriftlig opgavebesvarelse skal den eksakte adresse på web-siden (samt dato og klokkeslæt for besøget på den pågældende web-side) angives i litteraturlisten. Såfremt materiale fra nettet skal danne grundlag for eksempelvis en analyse, skal man være opmærksom på de ophavsretlige regler. 16

Marketing / Strategisk markedsføring II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner International erhvervsøkonomi Marketing 8. Strategisk markedsføring (Strategic Marketing) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 4 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter være i stand til: - at afgrænse og definere et strategisk markedsføringsproblem, - at undersøge, analysere og løse et strategisk markedsføringsproblem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder, - at systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for løsningen af et konkret strategisk markedsføringsproblem, - at vurdere fagets forskellige teorier og metoder på en kritisk måde, - at anvende faglige begreber på en præcis, konsekvent og hensigtsmæssig måde, - at argumentere for løsningen af et strategisk markedsføringsproblem på et holdbart videnskabeligt grundlag, - at indgå i en faglig dialog baseret på hensigtsmæssig anvendelse af de i faget anvendte begreber, modeller, teorier og metoder. c. Undervisningsfagets indhold Strategisk markedsføring er et spørgsmål om at kunne identificere og tackle strategiske problemstillinger, således at komplekse organisationer kan ledes i omskiftelige omgivelser med deres udfordringer og trusler. Det er derfor formålet med faget at give de studerende et kendskab til begreber, teorier og metoder, så de bliver i stand til at identificere, analysere, vælge og implementere markedsføringsstrategier i en international omverden. Indhold: - Strategibegrebet og den strategiske markedsføringsplanlægning - Analyse af omgivelserne herunder kunde- og konkurrentanalyser - Virksomhedsanalyser herunder porteføljeanalyser - Typer af strategier under forskellige markedsformer - Generering af strategier ud fra forskellige forudsætninger - Kriterier for valg af strategi - Strategiimplementering og revision af strategi - Internationaliseringsprocessen og strategier på forskellige internationale markeder 17

Marketing / Strategisk markedsføring d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger på engelsk, case-diskussioner og gruppearbejde e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 1. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 2 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 7 stk. 4 Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 4 ECTS 18

Marketing / Forbrugerrettet markedsføring 9. Forbrugerrettet markedsføring (Consumer Marketing) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 4 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter være i stand til: - at afgrænse og definere et forbrugerrettet markedsføringsproblem, - at undersøge, analysere og løse et forbrugerrettet markedsføringsproblem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder, - at systematisere kompleks viden og data om forbrugeradfærd samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for løsningen af et konkret forbrugerrettet markedsføringsproblem, - at vurdere fagets forskellige teorier og metoder på en kritisk måde, - at anvende faglige begreber på en præcis, konsekvent og hensigtsmæssig måde, - at argumentere for løsningen af et forbrugerrettet markedsføringsproblem på et holdbart videnskabeligt grundlag, - at indgå i en faglig dialog baseret på hensigtsmæssig anvendelse af de i faget anvendte begreber, modeller, teorier og metoder. c. Undervisningsfagets indhold I faget fokuseres der på de særlige problemer, der er forbundet med strategisk beslutningstagning i virksomheder, der ønsker at betjene de endelige forbrugere bl.a. i forbindelse med segmentering, differentiering, positionering samt implementering af en valgt markedsføringsstrategi. Som baggrund herfor indføres de studerende i den nyeste viden om konsumentadfærd, som bl.a. omfatter en belysning af forbrugernes produktoplevelse, informationsbehandling og beslutningstagning baseret på individuelle karakteristika samt indflydelse fra smågrupper og kulturen. Indhold 1. Affekt, kognition og adfærd 2. Produktoplevelse og engagement 3. Effekthierarkiet og dets afsætningsøkonomiske betydning 4. Forbrugernes beslutningstagning og problemløsning 5. Politisk forbrug 6. Det mikro- og makrosociologiske miljøs indflydelse på forbrugernes beslutningstagning og problemløsning 7. Segmentering, differentiering og positionering på konsumentvaremarkedet Produktpolitik, prispolitik, distributionspolitik samt markedskommunikationsindsats på konsumentvaremarkedet d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, oplæg og diskussioner på holdet. Undervisningen udbydes på engelsk 19

Marketing / Forbrugerrettet markedsføring e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 1. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 2 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 7 stk. 4 Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 4 ECTS 20

Marketing / Business Marketing 10. Business Marketing (Business Marketing) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 6 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter være i stand til: at afgrænse og definere et industrielt markedsføringsproblem, at undersøge, analysere og løse et industrielt markedsføringsproblem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder, at vurdere fagets forskellige teorier og metoder på en kritisk måde, at anvende faglige begreber på en præcis, konsekvent og hensigtsmæssig måde, at indgå i en faglig dialog baseret på hensigtsmæssig anvendelse af de i faget anvendte begreber, modeller, teorier og metoder. c. Undervisningsfagets indhold Der sigtes i faget på at give en samlet forståelse for de særlige forhold, som gør sig gældende på det industrielle marked. Det industrielle marked adskiller sig ikke mindst fra konsumentmarkedet ved en højere grad af formalisering af købsbeslutningsprocessen. Der lægges på denne baggrund især vægt på, at der formidles en dybtgående indsigt i de adfærds- og beslutningsmæssige forhold, som gør sig gældende i industrielle virksomheder, således at der herudfra kan udvikles hensigtsmæssige strategier og parameterkonstellationer. Indhold: - De særlige karakteristika på det industrielle marked - Organisationers købsadfærd - Samarbejde og strategi - Segmentering - Interaktion, salgsadfærd og kommunikation d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteroplæg, diskussioner, caseløsninger mm. Undervisningen udbydes på engelsk. e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 2. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencer, især nr. 7, 9, 11-14 som faget i særlig grad understøtter. 21

Marketing / Business Marketing Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Studienævnet beslutter og meddeler ved semesterstart, hvilken af følgende 2 prøveformer, der anvendes: 1) Prøveform: Individuel fri hjemmeopgave Sideomfang (ekskl. bilag): 13-17 normalsider Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 6 ECTS 2) Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 7 stk. 4 Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 6 ECTS 22

Marketing / International Marketing 11. International Marketing (International Marketing) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 4 ECTS b. Målbeskrivelse Fomålet med faget er: at præsentere de studerende for hovedkonceptet i international marketing management. at give den studerende en analytisk ramme for udvikling, implementering og kontrol af international marketing-programmer som både tager hensyn til global integration og national ansvarlighed. Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter være i stand til at: forstå at en virksomhed, der er orienteret mod global marketing, er en virksomhed der har blik for ligheder og forskelle mellem markeder. forstå at en ægte global virksomhed søger at skabe en international strategi der anvender de bedste marketingpraksisser på tværs af grænser, men også søger at være ansvarlig over for det lokale markeds behov og ønsker. analysere, udvælge og evaluere hensigtsmæssige rammer for virksomheders indtrængen på internationale markeder. forstå motiverne bag beslutningen om at internationalisere. analysere og forstå udviklingen af virksomhedens internationale konkurrenceevne. diskutere og evaluere segmenteringskriterier i den internationale markedsudvælgelsesproces (IMS). klassificere markedsindtrængningsmetoder i forskellige kategorier. forstå principperne for internationalt salg gennem agenter, alliancer, joint ventures eller egne datterselskaber. beskrive og forstå hvordan en virksomhed kan opnå international konkurrenceevne og vækst gennem design og implementation af international marketingprogrammer. c. Undervisningsfagets indhold Faget er struktureret i overensstemmelse med de følgende fem vigtige managementbeslutninger i forbindelse med den internationale marketingsproces. Følgende hovedemner vil indgå: 1. Beslutningen om at internationalisere eller ej Motiver (proaktive and reaktive) for at starte eksport Udløsende faktorer for initiering af eksport Eksportbarrierer og -risici International konkurrenceevne 23

Marketing / International Marketing 2. Beslutningen om hvilke markeder man ønsker at trænge ind på Beskrivelse og evaluering af det internationale miljø (politisk, økonomisk, kulturelt) Afvejning af hvilke udenlandske markeder der er mest attraktive for virksomhedens produkt eller serviceydelse Indledende screening Analyse af markedets potentiale Evaluering af virksomhedens salgspotentiale Markedsekspansionsstrategier: Inkremental versus simultan indtrængen. 3. Beslutningen om hvordan der trænges ind på det udenlandske marked Nogle modeller til valg af indtrængningsmetode Klassificering af indtrængningsmetoder: eksport, intermediære og hierarkiske metoder Eksportmetoder: Distributører, agenter, piggy back, eksportmanagementfirma Intermediære metoder: Licensering, franchising og joint ventures Hierarkiske metoder: Datterselskaber (opkøb eller greenfield investment) Internet som en indtrængningsmetode. 4. Design af det internationale marketingprogram Beslutninger om produkt/serviceydelse Beslutninger om prissættelse og forretningsbetingelser Beslutninger om distribution (international detailhandel) Beslutninger om kommunikation (promotionstrategier). 5. Implementering og koordinering af det internationale marketingprogram Internationale (tvær-kulturelle) salgsforhandlinger Global Account Management (GAM) Transfer af viden og bedste praksisser fra et marked til et andet International forretningsetik Transnational bestikkelse Udvikling af en global marketingplan d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger kombineret med casegennemgang (studenteroplæg). Undervisningen udbydes på engelsk. e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. 24

Marketing / International Marketing Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 7 stk. 4 Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 4 ECTS 25

Andre samfundsvidenskabelige fag / Samfundsvidenskabelig metode og analyse Andre samfundsvidenskabelige fag 12. Samfundsvidenskabelig metode og analyse (Social Research and Methodology) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 6 ECTS b. Målbeskrivelse: Specifikke mål: Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter: kunne afgrænse og definere et samfundsfagligt problem kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante samfundsfaglige teorier og metoder kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling. Generelle mål: Derudover skal den studerende: kunne foretage dybdegående analyser med udgangspunkt i gængse modeller opnå et indgående kendskab til og forståelse af de gængse og tidssvarende modeller indenfor kandidatstudiets faglige profil. c. Undervisningsfagets indhold: En introduktion til Videnskabsfilosofi og metodikker og hvordan det danner rammen for forståelsen af forskellige metodetilgange. Oversigt over videnskabsteorien og dens paradigmer Paradigmernes betydning for undersøgelsesmetoder Gennemgang af de væsentlige undersøgelsesmetoder Paradigmernes styrende funktion for undersøgelsesdesign Diverse sandhedssikrende teknikker (validitet & Reliabilitet) Indsamling af kvalitative data Introduktion til kvalitative dataanalyseteknikker Case studiet som forskningsstrategi 26

Andre samfundsvidenskabelige fag / Samfundsvidenskabelig metode og analyse d. Undervisnings- og arbejdsformer: Diskussioner baseret på oplæg fra de studerende. Løbende i undervisningen udarbejder og fremlægger de studerende konkrete tentative undersøgelsesdesign med udgangspunkt i forskellige videnskabsteoretiske værdier. e. Pensum Pensum meddeles i undervisningen f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencer, især nr. 7, 11, 13 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Hjemmeopgaven har til formål at belyse metodiske overvejelser i kandidatafhandlingen på 4. semester (jfr. 22). Prøveform: Individuel fri hjemmeopgave Sideomfang: min. 25 normalsider; max. 30 normalsider Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 6 ECTS 27

Andre samfundsvidenskabelige fag / Komparative økonomiske systemer I og II 13. Komparative økonomiske systemer I og II (Comparative Economic Systems I and II) a. Undervisningens omfang: 1 ugentlig time i 2. semester og 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 6 ECTS b. Målbeskrivelse Formålet med dette fag er at give de studerende en indgående forståelse for regionaliserings- og globaliseringsprocesser i det internationale økonomiske system. Det overordnede mål med det afsluttende modul er at de studerende tilegner sig og udvikler analytiske evner, så de er i stand til at løse økonomiske eller handelsmæssige problemer i en specifik politisk eller økonomisk kontekst. Mere specifikt skal de studerende på det afsluttende modul være i stand til: at kunne strukturere det valgte emne og skrive en forsknings-/seminaropgave i overensstemmelse hermed give en mangesidig og omfattende præsentation af emnet analysere emnet og sammenligne det med og relatere det til såvel empiriske eksempler som til et teoretisk begrebsapparat give en kritisk vurdering af resultater, konklusioner og anvendte metoder. Demonstrere evne til at arbejde med empiriske og abstrakte begreber ud fra et specifikt emne. c. Undervisningsfagets indhold Komparativ økonomisk system-analyse Begrebet konkurrenceevne Komparativ analyse af konkurrenceevne Modeller for regional økonomisk integration Teorier om økonomisk integration Fælles EU-politikker Regional økonomisk integration og det internationale handelssystem Regions- og sektorstudier, f.eks. økonomiske udviklingsprogrammer Fokus ligger på de økonomiske aspekter (dvs. handel, FDI, og økonomiske emner) og deres betydning for koordineringen af makroøkonomisk politik og international økonomi. Faget er delt i to moduler. Det første modul giver de studerende et grundlag for forståelsen af den europæiske integrations processer på basis af ændringen af det regionale økonomiske system i et globalt perspektiv. Det andet modul anvendes til individuelle forskningsbaserede studier af et bestemt emne med udgangspunkt i de redskaber og metodikker som introduceres på første modul. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, seminar med diskussioner og oplæg ved studerende hvor foreløbigt udkast til seminaropgaven præsenteres. Foreløbigt udkast til seminaropgaven skal 28

Andre samfundsvidenskabelige fag / Komparative økonomiske systemer I og II foreligge til diskussion før den endelige opgave kan afleveres. Undervisningen udbydes på engelsk. e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: bunden eller fri hjemmeopgave på engelsk, tysk eller et skandinavisk sprog underviseren fastlægger ved semesterstart i hvilken udstrækning opgaven er bunden eller fri. Sideomfang: 1 studerende: min. 18 normalsider maks. 22 normalsider 2 studerende: min. 28 normalsider maks. 32 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgaven: ja max. 2 deltagere pr. gruppe (Individuel bedømmelse, jfr. fællesbestemmelserne 10) Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 6 ECTS 29

Sprog og kultur / Fremmedsprog I tysk Sprog og kultur 14. Fremmedsprog I Tysk (Foreign Language I German) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester, 3 ugentlige timer i 2. semester og 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 14 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal: - selvstændigt og på et reflekteret niveau kunne formidle faglig viden på et velfungerende tysk med en høj grad af grammatisk, idiomatisk og udtalemæssig korrekthed både mundtligt og skriftligt, - udvælge og anvende hensigtsmæssig viden og metode i forbindelse med analyse- og formidlingsopgaver, - selvstændigt udarbejde tekster til forskellige kommunikationssituationer. c. Undervisningsfagets indhold På 1. semester lægges vægt på, at de studerende gennem arbejde med forskellige tekstlingvistiske og tekstanalytiske elementer får en skærpet sproglig bevidsthed både mundtligt og skriftligt. Der vil endvidere blive fokuseret på tekster, der behandler emner fra den aktuelle samfunds- og kulturdebat, ligesom der læses et centralt nyere værk af en forfatter fra det tysksprogede område, således at de studerende får en dybere forståelse af det tysksprogede område. På 2. semester arbejdes med virksomhedskommunikation som genre både mundtligt og skriftligt. Med udgangspunkt i autentisk materiale arbejdes med principper for tekstopbygning af virksomhedens forskellige kommunikationsformer. For at styrke den skriftlige sprogfærdighed skal de studerende selv kunne udarbejde virksomhedsrelevant materiale. Den mundtlige sprogfærdighed styrkes gennem forskellige scenarier og rollespil ligeledes relateret til virksomhedens kommunikation. På 3. semester skal de studerende med udgangspunkt i relevante artikler og tekster om forhandlingsteori og strategi kunne gennemføre forskellige konkrete forhandlingssituationer. Heri indgår bl.a. analyse af forhandlingssituationerne, gennemførelse af forhandlinger og imødegåelse af indvendinger samt forhandlingsafslutning herunder f.eks. resumé, notatteknik og opfølgning. Der arbejdes i denne forbindelse også med målsprogets pragmatik, såsom høflighed, anvendelse af forventede registre samt kulturspecifikke former for mundtlig diskurs. Skriftligt skal de studerende på et nuanceret niveau beherske de formelle sproglige og indholdsmæssige krav til fagsproglige tekster. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, øvelser, gruppearbejde, selvstændige mundtlige fremlæggelser med debatoplæg, diskussioner, referater, resuméer, forelæsninger og e-learning. 30

Sprog og kultur / Fremmedsprog I tysk e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen f. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 1 særligt punkterne 1 3, 5 8 og 10 12. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Mundtlig sprogfærdighed - efter 3. semester Eksamen består af to elementer: 1) besvarelse af pensumspørgsmål og 2) behandling af ekstemporaltekster af et samlet omfang af maksimalt 3 normalsider. Hvert af de to elementer har en varighed på ca. 20 minutter. Ekstemporalteksten/-erne (op til 3) kan være uden relation til pensum. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur Forberedelse: 40 minutter Hjælpemidler: tysk-tyske ordbøger. Eksaminanden må medbringe notater udarbejdet under forberedelsestiden til eksaminationen. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala. Der gives en samlet karakter i prøven hvor sprog og indhold vægter ens. Bedømmes enten sprog eller indhold til en ikke-bestået karakter, er hele prøven ikke-bestået og skal således tages om. Vægtning: 6 ECTS Undervisningsdeltagelse som defineret nedenfor er en forudsætning for at indstille sig til eksamen efter 3. semester. Prøveform: Undervisningsdeltagelse (1.-3. semester), jfr. definitioner 7 stk. 16 (Hvert semesters undervisningsdeltagelse skal bestås for sig.) Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: I alt 1 ECTS Reeksamensbestemmelser: Underviseren stiller senest 6 uger efter forelæsningsperiode en opgave den ene dag (f.eks. mandag), som den studerende skal forberede og fremlægge mundtligt den efterfølgende dag (f.eks. tirsdag). Opgaven er fælles for alle reeksaminander. Den mundtlige fremlæggelses varighed: 20 min. Den stillede opgave vil behandle et emne, der relaterer til det pågældende semesters gennemgåede stof. 31