Tilstandsbeskrivelse fokus på fairways Dato: Rekvirent: Herning Golf Klub Golfvej 24 7400 Herning Att.: Karsten Paaske Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf: +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk
1 Indhold 2 Indledning... 3 2.1 Vision for banen... 3 2.2 Mosens udfordringer... 3 3 Tilstandsvurdering sammendrag... 4 3.1 Fairway... 4 3.1.1 Fairway på mose... 4 3.1.2 Ekstremvejr... 5 3.1.3 Det ekstreme... 5 3.1.4 Opsummering jordprøver... 5 3.2 Indsatsområder fairways... 5 3.2.1 Korte sigt... 5 3.2.2 Det lange sigte... 6 3.3 Tilstandsvurdering greens... 8 3.3.1 Gødning... 8 3.4 Indsatsområder greens... 8 3.5 Tilstandsvurdering teesteder... 9 3.5.1 Gødning... 9 3.6 Indsatsområder teesteder... 9 4 Bilag... 10 4.1 Jordprøver... 10 4.1.1 Næringsstoffer teesteder og greens... 10 4.1.2 Næringsstoffer fairways... 10 4.1.3 Tekstur fra fairways... 11 4.2 Tilstandsvurdering med billedserie... 11-36 4.2.1 Hul 1... 11 4.2.2 Hul 7... 11 4.2.3 Hul 13... 11 4.2.4 Hul 15... 11 4.2.5 Hul 17... 11 4.2.6 Hul 18... 11 Side 2
2 Indledning Baggrunden for denne tilstandsvurdering fokus på fairways er, at klubben efter oversvømmelsen i 2007 og efterfølgende renovering af tre fairways (13, 15 og 16) har haft problemer med at opretholde en sammenhængende græsbestand på fairways til at understøtte spillet. I oplyste, at I havde alvorlige problemer med i det hele taget at få etableret græstæppet på de omlagte fairways. Banen ligger i gammel mose og efter de tumultagtige år med bygning af motorvej og Center, har Herning Kommune nu reguleret vandafledningen dels med grøft/å syd for banen mod motorvejen og indbygget bufferkapacitet med sø bl.a. øst for banen. Med andre ord er situationen omkring banens vandstatus nu stabil i den gamle mose, og de nuværende vilkår kan dermed danne baggrund for en fremtidsplan. Højkonjunkturens planer om alternativt golfbaneprojekt i Herning er skrinlagt indtil videre. Klubben har investeret i nyt klubhus og målet er at sikre golfbane på den nuværende lokalitet de næste ca. 20 år. Min opgave bliver derfor gennem en tilstandsbeskrivelse med fokus på fairways, at tydeliggør den problemstilling I står i og skaber en platform for det strategiske valg i forhold til renovering og/eller pleje af fairways. Oversvømmelse og omlægninger har tæret på medlemmernes tålmodighed. Der skal derfor være fokus på at hente de hurtige gevinster, men det langsigtede fokus er vigtigt. Problemstillingen på greens og teesteder berøres mindre dybtgående. 2.1 Vision for banen Ved det indledende møde beskrev Jørgen Munk arbejdet med banen således: Ønsket er, at vi har den bedste parkbane, men uden at det skal være en Rolls Royce. Fokus på det korte sigt skal være, at forbedre græsbestanden på fairways. Det gælder specielt de tre ny (13, 15 og 16) og de problematiske gamle (1, 17 og 18.) En god oplevelse i sæsonen er vigtigere end en lang spillesæson. Der lægges vægt på ensartede ærlige greens frem for hurtige. Banen skal plejes uden brug af pesticider. 2.2 Mosens udfordringer Hovedtemaet i rapporten bliver det faktum, at banen blev anlagt i en gammel mose tilbage i 1960 erne. En mose er en gammel sø, der over århundreder er tilgroet og opfyldt med delvis omsatte planterester. Søen fyldes op, da omsætningen af plantematerialet bremses/sættes i stå af de iltfrie forhold under vand. a) Så snart mosen drænes og bearbejdes kommer der ilt til tørven og dermed begynder tørven at nedbrydes. Mit skøn vil være, at banen nu ligger ca. ½ m lavere i terrænet end for 40-50 år siden, hvilket har afgørende negativ konsekvenser for dræningsforhold. b) Når organisk jord drænes og kultiveres iltes (oxideres) ofte store svovlmængder fra uorganiske forbindelser som pyrit og derved dannes der svovlsyre. Svovlsyren udvaskes ofte ved udluftning i løbet af 1-2 år, hvorefter tørven kan kalkes op til ph 5,0-5,5. c) Iltningen vil også føre til udskillelse af okker. Sammen med svovlsyren dannes der jern (II), der i surt vand transporteres til vandløb (er giftig for fisk). Ved rigelig tilgang af ilt eller neutralt miljø dannes jern (III), der udskilles som okker. Vandet bliver blakket (som oliefilm) ved overgangen mellem de to former af jern. Drænvand af denne type må ikke udledes direkte til vandløb, det kræver en udskillelse af okker inden da. d) Mosejord har ofte mangel på næringsstofferne fosfor (P), kalium (K) og kobber (Cu), der derfor skal tilføres i større mængder end ved mineraljord. Nedbrydning af organisk materiale stiller ofte rigeligt med kvælstof (N) til rådighed. e) Tørvejord binder vand anderledes end mineraljord. Der er mange flere grove porer i en tørvejord og få mellemfine og fine pore. Det betyder, at ved udtørring af en tørvejord bliver den på et tidspunkt hurtigt meget tør, uden tilgængeligt vand for græsvækst. Den meget tørre tørv bliver vandafvisende (hydrofob) Det betyder, at den bliver meget vanskelig at genfugte. Ved regn vil jorden hverken tage imod vandet eller dræne vandet væk, men blot lade vandet prelle af. Meget nedbrudt tørv med ringe struktur har specielt stor tendens til at blive hydrofobe. Med til denne problemstilling hører også at tørven ved kraftig bearbejdning meget let bliver løs, tør og askeagtig. f) Typisk er vinterens opfrysninger dramatiske i den våde tørvejord. Side 3
Som I kan se af ovenstående, står I med ekstraordinære både kemiske og fysiske udfordringer samtidig med, at det hele over tid vil forsvinde mellem hænderne på jer! 3 Tilstandsvurdering sammendrag 3.1 Fairway Ved besøget den 13. og 14. september blev der lavet en visuel vurdering og udtaget jordprøver af karakteristiske problemstillinger på 6 huller med følgende karakteristika på fairways: 1. fairway Gammel fairway men med vedholdende vækstproblemer, græsset forsvinder 7. fairway Benævnes som velfungerende med frodig vækst 13. fairway Omlagt 2009, lagt ekstra materiale på 15. fairway Omlagt 2009, lagt ekstra materiale på 17. fairway Gammel fairway men med vedholdende vækstproblemer, græsset forsvinder 18. fairway Gammel fairway men med vedholdende vækstproblemer, græsset forsvinder. Omlagt langs vejen. Tilstandsvurderingerne med tilhørende billedserie ligger som bilag 4.2. Jordprøverne er blevet analyseret dels for tekstur, indhold af næringsstoffer og C/N-forhold. Samtlige analyseresultater ligger i bilag 4.1. 3.1.1 Fairway på mose Problemstillingen omkring plantedyrkning i mose, som skitseret i 2.2, genfinder jeg også på jeres fairways. Se nedenstående skitsetegning, skitse 1. Overfladen på den gamle sø (gule råjord) har ikke været vandret, da mosen i sin tid blev dannet med tilgroning over århundreder. I takt med at der er omsat ca. ½ m tørv siden banen blev anlagt, er der nu kun ca. 20 cm tilbage på de højeste punkter, mens der på de lave og frodige punkter er ca. 60 cm tørv tilbage. Bunden af det tykke lag af tørv står i vand og suger som en væge vandet op til gavn for græsvæksten (figur 27, 29, 114 og 115 m.fl.). I andre områder, der er meget fugtige og under indflydelse de sure iltningsprodukter, mistrives græsset (figur 46, 49, 110 og 113). På de højeste punkter er råjorden under sandet derimod knastør grovsand. Der er derfor ingen mulighed for at suge vand op. Når tøven først er tørret hårdt op bliver den vandafvisende (hydrofob) og er meget vanskelig at genopfugte (figur 83, 84 og 89). Der findes variationer over temaet (figur 111) her er tørvelaget 70 cm tykt, men står ikke i vand. Resultatet bliver tørkeskader. Et andet billede med samme symptomer bliver som figur 34, hvor der er vand i råjorden, men hvor andelen af grove porer i vækstlaget er så højt, at vægen ikke fungerer. I uomsat tørv er der en god struktur, i takt med at tørven omsættes og eventuelt bearbejdes/belastes mister tørven struktur og får en tør, askeagtig konsistens. En tilstand der er meget lidt dyrkningsegnet og som hurtigt bliver vandafvisende som figur 98,101,111. Åløb Lag af tørvejord 20-60 cm tykt Ofte hydrofobt Suger vandet op som en væge Råjord sand Vandstand Skitse 1: Skitse af 18. fairway. Side 4
3.1.2 Ekstremvejr I årene der kommer, vil omsætningen forsætte, i princippet indtil tørven er væk. Fairways vil blive mere og mere våde (lave områder) og mere og mere tørre på de grovsandede toppe. Fremtidens varsler om ekstremvejr, vil kun forværre situationen, idet muligheden for at opbygge hydrofobe områder bliver større i de længere tørkeperioder, og samtidig vil jorden ikke kunne tage i mod vandet, når det kommer i meget kraftige byger. 3.1.3 Det ekstreme I tabel 2 har jeg opsummeret de karakteristiske egenskaber fra prøverne fra fairways. Her fremgår det at områder uden vækst er karakteriseret af meget vådt eller meget tørt, ekstremt surt og/eller ekstremt næringsfattigt. Jeg fandt rimelig god vækst under vækstvilkår som vi alt ville betragte som meget næringsfattige eller meget sure, men her fungerer det, som på 7 fairway og på den gode del af 13. og 15. fairway. Tabel 2: Opsummering på fairways. Farverne indikerer; grøn god vækst. Brun: rimelig vækst. Rød: ringe til manglende vækst. Oml.: Er omlagte arealer. Fairway Figur Hydrof. Vådt Surt Næringsfat. Humus Omsætning 1. God vækst 15,16 X 35 % Medium Ringe vækst, 1-10 cm 11 X X X 27 % Medium 7. God vækst 27,29 X X 15 % Medium 13. Oml. God vækst 43 X X 25 % Medium Uden vækst ved green ingen X XX X 13 % Uomsat Oml. Uden vækst fugtig (pr.1) 40 X XX 31 % Medium 15. Oml. God vækst 57 X X 32 % Uomsat Oml. Ringe til uden vækst 65,68 X XX XX 17 % Medium Oml. Uden vækst 64? XX XXX 11 % Meget omsat 17. Uden vækst (sandlomme) 80-82 X X XX 44 % Uomsat God vækst 85, 88 X 31 % Uomsat 18. Bag sø, uden vækst 118 XX XX 9 % Sandjord Ved tee 18, uden vækst 98,101 X XX X 12 % Meget omsat Uden vækst 10-15 110 XX X 24 % Uomsat 3.1.4 Opsummering jordprøver Som det fremgår af bilag 4.1.3 varierer humusindholdet fra 9,1 til 44,3 %. I almindelig mineraljord finder vi en humusprocent på 2 til 5. Ser vi bort fra andelen af humus er prøverne domineret af grovsand. Prøver med en høj Rvf (rumvægtsfaktor) er tung jord, det vil sige mineraljord (som bag sø på 18. fairway) eller ved meget omsat tørv som ved tee på 18. fairway eller område på 15 uden vækst. Indholdet af næringsstoffer fremgår af bilag 4.1.2. Jeg har markeret med rød skrift de tal der ligger under en. Som forventet er jorderne generelt sure (Rt på under 5,0) med tre prøver helt nede på 3,7 og 3,2. Det vil sige, at de er påvirket af svovlsyren fra iltning af pytit mm. Der er generelt mangel på fosfor, kalium og kobber og til dels mangan, men det er det enkelt at rette op på. Se under indsatsområder. Jo mere I gør for at optimere græsvæksten, des hurtigere vil tøven omsættes. Problemstillingen vil over en tidshorisont på 5-15 år blot forværres. Hele jeres situation minder meget om historien om humlebien, der ikke burde kunne flyve, men som gør det alligevel! 3.2 Indsatsområder fairways Opdraget var at se på de kortsigtede hurtige effekter men også danne platformen for den mere sikre langsigtede løsning. 3.2.1 Korte sigt Side 5
På det korte sigt, kan I arbejde med kulturtekniske tiltag, der sikre at banen ikke skal tages ud af spil i længere perioder, men kan klares med en ekstarabevilling på driftsbudgettet. a) Afspændingsmiddel I kan sprøjte forbyggende med afspændingsmiddel fra det tidlige forår 3-4 gange med 3 ugers interval for at minimere konsekvensen af de vandafvisende områder. b) Vanding I kan overveje at holde de tørre områder fugtige med regelmæssig vanding. c) Grundgødskning De større mangler på fosfor, kalium og magnesium kan man rette op på ved at tilføre næringsstofferne i større mængde en enkelt gang evt. fordelt ad to gange. Se mængderne i bilag 4.1.2 ude til højre med brun skrift. Behovet for kobber sikres lettest ved at sprøjtegødske græsset årligt med et kobberpræparat (f.eks. kobberoxydklorid 5 kg/ha opløst i 200 ltr. vand.) d) Kalkning Behovet for kalk er her så stort, at det kun til fulde kan udnyttes, ved at indarbejde kalkmængden i vækstlaget. Det kan ikke lade sig gøre. I kan derfor kun tilføre næsten ubetydende mængder oven på græsset. Effekten vil derfor være utilfredsstillende. e) Gødskning i sæsonen Efter niveauet er bragt op gennem grundgødskning, kan der årligt tilføres en PK-gødning som 0-4-21 m/mg, S og Cu med ca. 300 kg/ha om året. f) Græsvalg På størstedelen af fairways vil engrapgræs (figur 119) og mosebunke (26) kunne trives i det sure og fugtige miljø. På de tørre områder vil engrapgræs have en mulighed for regenerering fra sine underjordiske udløbere. Jeg fandt typisk alm. hvene på de tørre arealer. Hvis ikke det lykkes for jer at holde de tørre toppe fugtige, kan I med fordel arbejde med to forskellige frøblandinger: en til det tørre og en til det våde. g) Jordbearbejdning Undgå arbejdsgange som findeler tørven, da det vil fremme nedbrydningen og dannelsen af det tørre askeagtige materiale. Ovenstående er som sådant godt nok, men det er symptombehandling. Det løser ikke den grundlæggende problemstilling, med at banen ligger på et lavtliggende område. Der skal der mere drastiske metoder til. 3.2.2 Det lange sigte Fortsætter I kun med den løbende vedligeholdelse af banen som beskrevet i forrige afsnit, kan I måske forsætte med at spille på banen i 20 30 år endnu, men med stigende gener som resultat af at overfladen synker ned i takt med at tørven omsættes. I kan ikke tåle at synke ½ m en gang til. I skal derfor gøre en dyd af nødvendigheden og indarbejde vandet og sumpen i spillet og gøre plante- og dyrelivet til et særkende for jeres bane. I har ingen gamle ege men masser af vandsalamandre, guldsmede og kær-vegetation. I kunne måske med fordel inddrage en hollandsk banearkitekt, som vil have kendskab til at arbejde med lavbundsarealer. I skitse 2 har jeg ridset principperne op for en langsigtet løsning: a) Forhøjet fairway Kommunen vil kunne hjælpe med koter, der beskriver oversvømmelser ved f.eks. halvtreds- eller hundredårshændelser. Herudfra kan I lave en vurdering af hvor højt (hvor sikkert) fairways skal ligge, for at være spilbare til en given tid. I praksis skal tørven graves af og der skal tilføres ekstra råjord (sand) her over udlægges et 30 cm tykt vækstlag af sandmuld. Sandmuld vil være at foretrække frem for den ustabile tørvejord. Den overskydende tørv kan evt. genbruges i lavbundsområderne, men det giver problemer med iltning af svovlforbindelser og okkerudfældelse osv. b) Dræning med okkerudfældning For at sikre ensartede spille- og vækstvilkår etableres der et dræn under fairway, der vil lægge så dybt, at det Side 6
kræver en pumpebrønd for at få vandet op i en sø til udfældning af okker. De nærmere betingelser for afløb fra denne sø til åen må afstemmes med Herning Kommune. c) Lavt område til oversvømmelse Langs åen som Deep Rough etableres store lavbundsområder som bufferzone for kraftige regn. Disse områder kan bibringe den unikke historie/særkende til jeres bane, gennem det tilhørende plante og dyreliv. Området vil være så vådt/blødt at det ikke kan klippes, men skal holdes nede ved afgræsning. d) Gangbro For at kunne færdes for spillere og med maskiner skal der i udpræget grad etableres gangbroer. Det vil give en unikhed og en meget nær naturoplevelse at færdes blandt græssende får, guldsmede, frøer, dunhammer og nykkeroser. e) Detaljeret planlægning Et projekt i stil med ovenstående kræver detaljeret planlægning og inddragelse af banearkitekt og ikke mindst kommunen og andre relevante myndigheder. En proces der let strækker sig over flere år. Hensynet til afvikling af spillet tæller hårdt og dilemmaet i forhold til de problematiske iltningsprodukter, når der igen arbejdes i mosejorden. Eksempel på gangbro Gangbro Nyt muldlag på fairway Åløb Okker udfældning Råjord sand Zone til oversvømmelse Pumpebrønd Drænrør Skitse 2: Skitse af omlagt fairway med forhøjet fairway, drænsystem, pumpebrønd, sø til okkerudfældning og gangbro til færdsel over de våde områder, der ved ekstremvejr vil blive oversvømmet, men lader fairway stå tørre. Det kræver en strategisk beslutning fra bestyrelsens side, hvor I skal afgøre, om I har gang i et midlertidigt projekt på 15-20 år eller om I skal spare sammen til at igangsætte planlægningen af opbygning af en helt ny mosebane, som også vil kunne fungere om 80-100 år. Side 7
3.3 Tilstandsvurdering greens De tilhørende greens blev inspiceret (se bilag 4.2 Tilstandsvurdering) ved besøget og der blev udtaget jordprøver til analyse for indholdet af næringsstoffer (bilag 4.1.1). 1. og 18. green er omlagt inden for de seneste år, men de øvrige fire greens er gamle originale push-up greens. Den nuværende pleje af greens som skitseret af Karsten Paaske: Klippehøjde ikke under 4,0 mm Gødningsniveau 40 kg/ha om året Der overfladeløsnes (prikkes) 2-3 gange pr. sæson Dybdeløsner vækstlaget lige inden vinteren Topdresset blot 1 x pr. år Vertikalskære 1 x pr. måned Forsøger at minimerer filten ved sprøjtning med Thatch-less fra E. Marker Forsøger at forbedre vinterhærdningen med FDC fra E. Marker. Tabel 3: Opsummering af registreringer greens Green Opbygget Lag af topdressing Roddybde Komprimering i vækstlaget Mos/ alger Vandlidende Enårig rapgræs 1. USGA 2 cm 10 cm Fra 15 cm Nej Nej vind I nedslagsmærker 7. Push-up 7 cm 7 cm Fra 13 cm Lidt Ja læ Ca. 30 % 13. Push-up 8 cm 8 cm Fra 12 cm Ja Medium - vind Ca. 20 % 15. Push-up 8 cm 9 cm Fra ca. 15 cm Ja Ja + læ Ca. 40 % 17. Push-up 15 cm 9 cm Fra 25 cm Nej Nej Ca. 50 % 18. USGA 3 cm 6 cm Fra 15 cm ja Skygge I nedslagsmærker Det generelle billede er, at I på trods af gamle greens og beskedent plejeprogram opretholder fornuftige greens med stort set intakt (sund) græsbestand og med en rimelig rodudvikling. Forhold som jeg tilskriver klippehøjden og det restriktive gødningsprogram. På alle de gamle greens har I en relativ høj bestand af det usunde ukrudtsgræs enårig rapgræs. Ved at forfølge den linje som er lagt, vil I med årene kunne styrke andelen af det mere driftssikre kulturgræs (alm. hvene og rødsvingel). På de omlagte greens begynder enårig rapgræs at vinde indpas, typisk i sårene efter nedslagsmærker. Det er negativt at I kun topdresser en gang om året, det giver vekslende lag af topdressing og filt i vækstlaget, hvilket bl.a. forsinker dræningen af vækstlaget (figur 19 m.fl.). Vækstlagene er typisk komprimerede i bunden (15-30 cm), hvilket reducerer den fri dræning. 3.3.1 Gødning Gødningsanalysen i bilag 4.1.1 ser fornuftig og ensartede ud. Jeg har følgende bemærkninger til de enkelte næringsstoffer: Rt (reaktionstal) er passende lave. Pt (fosfortal) er alle lave, det gælder også de bundne reserver vist ved Ft, hvilket er positivt i forhold til at stresse enårig rapgræs. Gødningsplanen bør dog indeholde 10-13 kg P/ha om året for at sikre forsyningen. Kt (kaliumtal) er passende. Gødningsplanen skal tilføres stor set lige så meget K som N. Mgt (magnesiumtal) er passende. Cut (kobbertal) er passende, men ligger lavt for 1. green. Her kan du med fordel sprøjte med ekstra kobber en enkelt gang (5 kg kobberoxidklorid pr. ha i 200 ltr. vand), når græsset er i god vækst. Nit (nitrattal) er lavt, vækstlaget er tømt for lettilgængeligt kvælstof. Et lavt niveau her sidst på sæsonen er med til at styrke hærdningen op mod vinteren. Det er spørgsmålet, om I i de kommende år, vil få behov for at hæve N-niveauet 5-20 kg/år i takt med, at der bliver mindre filt, som kan omsættes. 3.4 Indsatsområder greens Side 8
Fugt er altid en trussel for spilbarheden og sundheden på greens, hvad enten det gælder manglende dræning, for finkornet vækstlag, komprimeret vækstlag, vægeeffekt fra filtlag og manglende optørring på grund af læ og skygge. På alle de gamle push-up greens er vandet da også det største problem. Når vækstlaget bliver iltfattigt (anaerobt) dannes der bl.a. svovlbrinte, som er en effektiv svampegift (stinker af kloak) i jorden. Der er symptomer på dette på bl.a. 13. green (figur 36 og 37). Alle de gamle greens kræver ekstra mekanisk løsning for at I kan bevare dem sunde. Det vil sige, at I skal kompensere for den manglende dræning og det for finkornede vækstlag. For at disse behandlinger skal have den nødvendige effekt, skal arbejdet foregå i vækstsæsonen med relativ tør jordfugtighed. I gør mere skade end gavn ved at arbejde i jorden, i de hos jer meget våde forhold, i ydersæsonen. Større arbejder i spillesæsonen kræver koordinering af plejekalender med en arrangementskalender. Plejeteknisk er der meget stor forskel på de gamle greens og de nye greens. Der kan derfor være fornuft i at opdele greens i plejegrupper, men det er ressourcekrævende. Væsentligste indsatsområder: Fastholdelse af en klippehøjde i sæsonen på 4,0-4,5 mm Koordinering af pleje- og arrangementskalender Opdeling af greens i plejegrupper Regelmæssig topdressing hver 2. uge Overfladeløsning af vækstlaget hver 2. uge Dybdeløsning af vækstlaget 2-3 gange i sæsonen Opsparing til omlægning af de sidste greens efter USGA-model 3.5 Tilstandsvurdering teesteder Det generelle billede af teesteder er at specielt herretees står med kompakte vækstlag og dermed utilstrækkelig dræning af spillefladen som derfor bliver let at slå i stykker. Et generelt lavt gødningsniveau udnytter ikke muligheden for regenerering optimalt, lige som det er med til at give en stor mængde ukrudt. På teesteder er der plads til at øge det generelle plejeniveau. 3.5.1 Gødning Gødningsanalysen i bilag 4.1.1 varierer en del og det bliver derfor vanskeligt at generalisere ud fra denne stikprøve. Jeg har følgende bemærkninger til de enkelte næringsstoffer: Rt (reaktionstal) er inden for det passende niveau. Pt (fosfortal) er høje, med undtagelse af 17 herretee. Kt (kaliumtal) varierer lige fra lave til meget høje. I kan give 1. dametee kaliumklorid sammen med flertallet af fairways. Mgt (magnesiumtal) varierer fra passende til høje værdier.. Cut (kobbertal) er passende til høje. Meget høje værdier har en negativ betydning for væksten. Nit (nitrattal) er lavt, vækstlaget er tømt for lettilgængeligt kvælstof. Efter min mening, skal der opsættes en alsidig gødningsplan til teesteder, som tilfører ca. 130 kg N/ha om året. 3.6 Indsatsområder teesteder De væsentligste indsatsområder på teesteder er: 1-2 årlige dybdeløsninger Vertikalskæring inden eftersåning for at stresse ukrudtet lidt Topdressing mindst i forbindelse med eftersåning Eftersåning forår med rajgræs og rødsvingel Eftersåning sensommer med engrapgræs, rajgræs og rødsvingel Løbende eftersåning pr. hånd over hele sæsonen Højere gødningsniveau (ca. 130 kg N/ha om året) Side 9
4 Bilag 4.1 Jordprøver Lave værdier er fremhævet med rød skrift. 4.1.1 Næringsstoffer teesteder og greens Analyse næringsstoffer Med evt. behovet for grundgødskning Rt 5,5-6,6 Pt 2,5-3,0 Ft 5-8 Kt 7-10 Mgt 4-6 Cut 3-5 Nit Kaliumklorid Kg/ha Cu sprøjtning 695321 Tee 1, Dame 5,5 4,5-5,6 6,3 3,2 0,1 150-695322 Tee 7, Herre 5,7 4,7-9,3 7,2 5,3 0,3 - - 695323 Tee 15, Herre 6,9 5,1-22,5 15,2 7,5 0,5 - - 695324 Tee 17, Herre 5,8 2,3-9,0 9,2 2,4 0,3 - - 695325 Green 1 6,5 2,3 3,2 6,7 3,9 1,4 0,1 - + 695326 Green 7 5,3 2,0 3,0 8,6 4,8 4,0 0,3 - - 695327 Green 13 5,6 1,8 3,2 8,7 4,8 4,5 0,2 - - 695328 Green 15 5,4 2,3 3,8 10,4 4,1 4,5 0,3 - - 695329 Green 17 5,7 1,7 3,5 8,6 4,2 5,5 0,2 - - 695330 Green18 5,9 2,1 8,7 5,5 2,4 0,2 - - 4.1.2 Næringsstoffer fairways Analyse næringsstoffer Rt Med evt. behovet for grundgødskning 5,0-5,5 Pt 2,5-5,0 Kt 7-10 Mgt 4-6 Cut 3-5 Jordbr.- kalk Kg/ha Superfosfat Kg/ha Kaliumklorid Kg/ha 695331 7. med frodig vækst 5,4 1,4 4,5 9,3 1,8-350 150-695333 1. god vækst 5,4 1,7 7,5 8,6 1,6-350 - - 695335 1. ringe vækst, 1-10 cm 5,1 2,1 10,4 6,6 1,8-350 - - 695337 17. uden vækst 4,7 1,5 6,7 6,8 1,0-350 150-695339 17. god vækst 5,1 1,8 5,4 8,4 1,0-350 150 - Kieserit 695341 18. bag sø u. vækst 3,7 2,6 2,8 1,2 0,8 1000/år - 300 300x2 695343 Ved 18. tee u. vækst 4,1 7,6 6,1 2,7 3,1 1000/år - 150 300 695345 18. u. vækst 10-15 cm 5,0 1,9 5,4 6,6 1,4-350 150-695347 13. blandet OK vækst 4,7 2,2 5,0 5,1 1,8-350 150-695349 13. ved green u. vækst 3,7 1,9 4,7 3,7 1,1 1000/år 350 150 300 695351 13. u vækst mod tee 4,8 2,5 12,1 4,7 2,1 - - - - 695353 15. ok vækst 4,7 1,7 4,4 5,6 1,3-350 150-695355 15. ringe vækst 4,1 2,1 4,9 2,5 1,2 1000/år 350 150 300 695357 15. uden vækst 3,2 1,9 1,6 1,5 0,9 1000/år 350 300 300x2 Kg/ha Side 10
4.1.3 Tekstur fra fairways Teksturanalyse Vægtprocent C/N Rvf Humus Ler Silt Finsand Under 0,002 0,002-0,02 mm 0,02-0,2 mm 695332 7. med frodig vækst 9,6 0,6 15,5 4,7 2,1 19,5 58,2 Grovsand 0,2-2,0 mm 695334 1. god vækst 9,0 0,5 35,3 4,7 2,5 6,6 50,9 695336 1. ringe vækst, 1-10 cm 10,1 0,5 26,9 4,6 2,4 14,9 51,2 695338 17. uden vækst 6,2 0,35 44,3 3,6 3,4 9,7 39,0 695340 17. god vækst 8,5 0,45 30,9 4,0 3,2 11,8 50,1 695342 18. bag sø u. vækst 8,0 0,85 9,1 4,4 1,5 16,2 68,8 695344 Ved 18. tee u. vækst 10,3 0,75 12,2 6,6 5,3 19,8 56,1 695346 18. u. vækst 10-15 cm 10,2 0,4 24,1 7,7 5,0 20,7 42,6 695348 13. blandet OK vækst 9,5 0,55 24,7 6,5 3,9 20,8 44,2 695350 13. ved green u. vækst 10,2 0,65 13,2 3,7 1,0 33,2 49,0 695352 13. u vækst mod tee 9,9 0,45 31,1 6,8 6,2 13,9 42,1 695354 15. ok vækst 11,5 0,55 32,2 5,8 2,7 3,6 55,8 695356 15. ringe vækst 9,3 0,65 17,0 3,5 2,3 15,3 61,9 695358 15. uden vækst 5,2 0,75 11,4 2,4 0,5 13,5 72,2 Ved en hummusprocent på over 10 % betegnes jorden som en humusjord JBnr. 11. Det er kun på 18. fairway bag søen uden vækst, at jorden er at betegne som en JBnr. 1 en grovsandet jord. Samme prøve har også den højeste Rvf (rumvægtsfaktor). Mineraljord er tungere end humusjord. Den meget omsatte humusjord er tungere og har generelt et lavere C/N-forhold end uomsat tørv. 4.2 Tilstandsvurdering med billedserie 4.2.1 Hul 1 4.2.2 Hul 7 4.2.3 Hul 13 4.2.4 Hul 15 4.2.5 Hul 17 4.2.6 Hul 18 Side 11