Præsenteret af:
- man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads til omkring 200 mand i selve fortet. Det var fortets artilleribesætning. Derudover var der sovepladser til infanteribesætningen i fodfolkskasernen bag fortet. Her var der plads til nogenlunde samme antal som i selve fortet. Garderhøjfortet var det eneste i Københavns Befæstning med kaserne til den infanteristyrke, der skulle deltage i fortets forsvar. En del af soldaterne i Københavns Befæstning blev indlogeret privat under 1. Verdenskrig, fordi der var mange flere indkaldt til Sikringsstyrken, end kasernerne kunne rumme. Fra privat tøj til militær mundering Når man blev indkaldt til Sikringsstyrken, måtte man aflevere sit eget tøj og personlige ejendele. Militæret udleverede det, der kaldes overmunderingen, som bl.a. er uniform og støvler. Soldaten skulle selv medbringe bestemte ting. Det var bl.a.: Undermundering, som var undertøj, skjorter og strømper Pudsegrej til uniform og støvler Toiletgrej Sygrej, så man selv kunne reparere munderingen Og så kunne man have et billede af fx familien, hustruen eller kæresten med. I soldaterkassen længere inde i rummet kan du se nogle af soldatens ting. Pladsen var trang på belægningsstuerne. Stedet er ukendt måske fra en kaserne. Space was cramped in the barrack rooms. The location is unknown perhaps from a barrack.
CRAMPED SPACE Mange soldater var indkvarteret privat, mens de var indkaldt til Sikringsstyrken. (Rigsarkivet) Many draftees were billeted privately while they were in the Defence Force. (Danish State Archives) There was room for 26 soldiers in a barrack room: 24 enlisted soldiers in double person bunk beds and two officers in single person bunk beds. There was room for around 200 men in the fort itself. They were the fort s artillery garrison. There were also places for the infantry garrison to sleep in infantry barracks behind the fort. There was room there for roughly the same number of men as in the fort itself. Garderhøj Fort was the only one of Copenhagen s Fortifications with barracks for the infantry force assigned to take part in its defence. sonal possessions had to be surrendered. The military supplied what was called outer kit, which included a uniform and boots. Some of the soldiers for Copenhagen s Fortifications were lodged privately during the First World War, because there were far more drafted into the Defence Force than could be housed in the barracks. And then one could also bring a picture of the family, wife or girlfriend. From private clothing to military kit When a person was drafted into the Defence Force, their own clothes and per- Soldiers needed to bring specific things themselves. These included: Inner kit, which comprised underwear, shirts and socks Polishing kit for the uniform and boots Toiletries Sewing kit, so they could repair the other kit themselves You can see some of the soldiers personal things in the soldiers boxes, further in the room.
Pladsen var trang på belægningsstuerne. Billedet er muligvis fra Flakfort. Space was cramped in the barrack rooms. The picture is probably from Flak Fort.
I køjen på en belægningsstue under 1. Verdenskrig. In the bunk at the barrack room during the First World War.
Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var det ikke ualmindeligt, at en indkaldt soldat i en af de krigsførende hære tog sin kone eller kæreste med til fotografen, inden de skiltes. Så fik de taget et billede, som soldaten kunne have med, og som familien kunne have derhjemme. Det blev nogle gange det sidste billede, der blev taget. Foto til de kære I slutningen af 1800-tallet - og begyndelsen af 1900-tallet - var det også almindeligt i den danske hær, at de indkaldte soldater gik til en fotograf og fik taget et foto, som blev lavet i flere kopier i visitkortformat. Dem kunne han sende hjem til kæresten, konen, kammeraten eller forældrene. Han kunne også give dem til madkæresten, som fx var en tjenestepige hos en bedre familie. Soldaten gik i byen med madkæresten, og han kunne også besøge hende til en frokost nede i køkkenet, hvor hun arbejdede som tjenestepige.
PHOTOS OF LOVED ONES With the outbreak of the First World War, it was not unusual for a soldier who had been drafted into one of the warring armies to take his wife or girlfriend to a photographer before he left his home. They had a picture taken there that the soldier could take with him and which his family could keep at home. Sometimes it was the last picture that was taken. to the girlfriend, wife, friends or parents. He could also give them to his so-called cupboard lover, who for example was a servant girl with a better family. A soldier would go out on the town with his cupboard lover, and could also visit her for lunch down in the kitchen where she worked as a servant. Photos for loved ones At the end of the 1800s, as well as the beginning of the 1900s, it was also common in the Danish Army for soldiers who had been drafted to go to a photographer and have a photo taken of which multiple copies were made in business card format. These could be sent home Når man var indkaldt til hæren, var det meget almindeligt, at man fik taget et billede hos en fotograf. Så kunne man sende billedet hjem til sin familie. Her er det portrætbilleder af soldater omkring 1900. When a man was drafted into the army, it was very common for him to have a picture taken by a photographer. He then could send the picture home to his family. Here are portraits of soldiers from around 1900.