Beton 3 August 2012 Mange måder at nedrive beton på Fra håndholdt værktøj til sprængladninger TEMA Nedrivning og bortskaffelse Danmarks mest komplekse nedrivning Det tager tre år bare at fjerne betonen fra forsøgsreaktoren DR3 Smugkig på den arktiske ring Snart indvier Zoo København sit nye anlæg til isbjørne og andre arktiske dyr
Tættere på klimamål med beton Aalborg Portlands klimamålsætning Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring. Klimavenlig cementproduktion Gennemføre energibesparelser Øge anvendelse af biobrændsler Udvikle nye cementtyper med lavere CO 2 emission Klimavenlig brug af beton Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder Betons klimafordele i driften af bygninger Udvikling og dokumentation af betons klimafordele Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2008 kan downloades via www.aalborgportland.dk under fanen Værd at vide 2
Beton TEMA Nr. 3 August 2012 29. årgang ISSN 1903-1025 Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING 541 326 8 20 25 Mange måder at nedrive beton på............ 4 Sprængningen var det mindste af det hele........ 8 Nedrevet beton bør knuses................ 12 I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag.. 14 Danmarks nok mest komplekse nedrivning....... 15 Betonbro nedrevet på 16 timer.............. 17 Nu indvies Danmarks længste bro over land....... 17 In-Situ Prisen 2012 for skatepark............. 18 Et kollegium der kan ses................. 20 Kommune begrænser areal af belægninger på villagrunde....................... 22 Hvid beton med stor præcision til isbjørne og sæler... 25 Nye prototyper af keramisk glaseret beton....... 26 Nyt fra Betonelement-Foreningen............ 28 Nyt fra Teknologisk Institut................ 32 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark.......... 34 Dansk Beton dag 2012.................. 38 Nyt fra Dansk Betonforening............... 40 Fornuftigt at fravælge nedrevet beton som tilslag Nedrivning og bortskaffelse Umiddelbart er tanken om at bruge nedknust beton fra nedrevne konstruktioner som tilslag i ny beton indlysende. Det kan på papiret jo næsten ikke blive grønnere end at bruge resterne af nedrevne betonkonstruktioner i ny beton. Men faktisk er det kun på papiret. For selv om normer og standarder tillader knust beton som tilslag under visse forudsætninger og til visse betoner, så bruges det i praksis ikke. Det er der mange gode grunde til. I en artikel i dette nummer af Beton fortæller to store betonproducenter, hvorfor knust beton er valgt fra som tilslag. Det handler både om praktiske forhold, betonens kvalitet, økonomi og bæredygtighed. Rent praktisk kan nedknust beton kun i begrænset omfang erstatte andet tilslag. Det kræver blandt andet flere siloer på betonværkerne og flere analyser, fordi de eksisterende typer tilslag ikke kan undværes. Kvalitetsmæssigt kræver genbrugstilslag af flere årsager mere cement i betonen for at være et reelt alternativ, hvilket som det kom frem på ERMCO-kongressen fornyligt spiser miljøgevinsten op og måske mere til. Økonomisk er nedknust beton et efterspurgt materiale til ubundne bærelag, hvor den knuste beton fuldgodt erstatter stabilgrus. Derfor er prisen på knust beton også højere end prisen for de typer tilslag, det er tilladt at udskifte med knust beton. Derfor kan der ikke være tvivl om, at den bedste løsning for både bygherrer og samfund er den nuværende praksis med at anvende jomfruelige tilslag til betonen, som så efter nedrivning kan erstatte stabilgrus fra grusgravene. Forside Skulptur af Lene Tranberg, udstillet på Louisiana. Træ, bark og beton fra Unicon, støbt hos Pihl & Søn. Beton 3 AUGUST 2012 www.danskbeton.dk 3 jbn
Mange måder at nedrive beton på Fra sprængladninger og store stålkugler til vandmejsling og elektrisk behugning. Betonkonstruktioner kan ende deres dage på meget forskellig vis. TEMA Nedrivning og bortskaffelse There must be fifty ways to leave your lover, sang Paul Simon i 1975, og noget tilsvarende kan man sige om beton. Der er mange værktøjer at bruge, når beton skal fjernes selv om det står hen i det uvisse, om der lige netop er 50 nedbrydningsmetoder, når beton har udtjent sin rolle. Metoderne rækker fra spektakulære sprængninger som de to højhuse i Rødovre til behugning med håndholdt værktøj og højtryksspuling, kom det frem på et møde i Dansk Betonforening om nedrivning af betonkonstruktioner. MT Højgaard Betonrenovering bruger fx følgende metoder, når beton skal fjernes: Hugning med håndholdt værktøj, trykluft, hydraulisk eller elektrisk Maskinel hugning Vandmejsling, håndholdt eller med spulerobot Diamantskæring med klingesav, wiresav eller bor Hydraulisk klipning med betonsaks Sprængning, også af mindre betonkonstruktioner.»metoderne har forskellige fordele og ulemper, som skal vurderes i forhold til opgaven. Det gælder både effektiviteten, resultatet og arbejdsmiljøet, fortalte Karsten Petersen fra MT Højgaard Betonrenovering på mødet. Hertil kommer kvaliteten af den tilbageblivende konstruktion i de tilfælde, hvor der er tale om reparation. Fx gælder det for al behugning med mejselhamre, at der efterlades komprimeret støv og små løse skaller i overfladen af de behuggede arealer. Støvet skal fjernes med sandblæsning eller højtryksspuling, før en eventuel reparation kan udføres med godt resultat. Det giver så nye udfordringer, idet sandblæsning giver støvgener, og højtryksspuling kan give problemer med afledning af vand. Vibrationer og støj Arbejdsmiljø og ergonomi har i sagens natur primært betydning ved håndholdt værktøj, hvor hugningen kan være belastende for kroppen på grund af vibrationer og støj. 4
Hugning med håndholdt værktøj kan være belastende på grund af vibrationer og støj. Det problem har hydraulisk maskinhugning med små maskiner ikke, fordi operatøren fjernbetjener udstyret. Til gengæld er hydraulisk maskinhugning mindre præcis og giver større risiko for armeringsskader.»ofte er vandmejsling et godt alternativ til behugning ved betonreparationer. Håndholdt vandmejsling belaster ikke kroppen på samme på som hugning med mejselhammer, og samtidig efterlader vandmejsling, som også kan udføres med spulerobot, en ru og ujævn overflade, som er god at vedhæfte ny beton på«, fortalte Karsten Petersen. Når bygningsdele skal fjernes eller gennembrydes, kan diamantskæring og -boring være et godt alternativ til hugning og vandmejsling. Disse metoder er ikke nær så støjende, og der er ingen støvgener. Samtidig kan vandgenerne ofte begrænses eller elimineres ved opsamling. til nedrivning, som blandt andet omfatter den klassiske jernkugle, der nedhængt fra en kran kan knuse næsten hvad som helst. Hertil kommer kraftige, hydrauliske betonsakse og maskinel hugning med store mejselhamre. Men derfor skal man ikke tro, at nedrivning alene er et spørgsmål om store kræfter og voldsomme metoder. Forud for nedrivning skal der som oftest ske en omfattende miljøsanering, hvor diverse forureninger skal kortlægges.»vi har altid fokus på nedbrudt beton som råmateriale, og kravet til os er, at hvad der kan renses, det skal renses. Primært handler det om PCB, olie, formolie, bly og epoxy, som har forurenet betonen«, sagde Søren Tscherning. Forureningerne kan fjernes med fræsning, slibning, sandblæsning eller behugning under kontrollerede forhold før den egentlige nedrivning. Først miljøsanering På mødet fortalte Søren Tscherning fra nedrivningsfirmaet G. Tscherning A/S om de mere drabelige metoder Udfordringer i højden Erik K. Lauritzen fra Niras Demex gennemgik fordele og ulemper ved forskellige måder at nedrive høje konstruk- Fortsættes side 6 Beton 3 AUGUST 2012 5
Fortsat fra side 5 tioner på. Typisk skal man afbalancere tid, pris, ydre miljø, sikkerhed og risiko. Kran og kugle er hurtig og billig men er pladskrævende og giver risiko for utilsigtet nedfald. Væltning eller kollaps ved sprængninger også hurtig. Ulempen her er, at det er specialistarbejde, og at der i sagens natur er særlige risici ved sprængninger. Demontage og sektionsvis nedfiring med kran er så at sige den omvendte byggeproces, hvor risikoen ligger i de store kranløft. Nedrivning fra toppen med små maskiner er ukompliceret, men indebærer risiko for personerne på konstruktionen. Nedrivning med en betonsaks på lang arm en meget effektiv metode, men med risiko for rusk i konstruktionen.»det er vigtigt at projektere nedrivning af høje eller kritiske konstruktioner. Herunder skal nedrivningsmetoder, teknikker og processer risikovurderes, og der skal fastlægges acceptkriterier. Kollapsmekanismerne skal analyseres, eventuelt ved hjælp af simulering«, fortalte Erik K. Lauritzen. Sprængning også inden døre Thomas Kruse fra NCC Construction Danmark A/S fortalte om sprængning af betonkonstruktioner fra en 100 ton ankerblok og brofundamenter til indendørs sprængning af maskinfundamenter, trappesten og betondæk ved hjælp af ganske små ladninger og uden at beskadige selve bygningen. Kuglen er en hurtig, men pladskrævende nedrivningsmetode. Her nedrives kældervægge, hvor de to højhuse stod i Rødovre. Sådanne minisprængninger en hurtig metode uden arbejdsmiljøproblemer. Det er muligt at fjerne betonen uden at beskadige armeringen, der umiddelbart kan genanvendes, hvis der fx skal støbes et nyt dæk. Sikkerhedsafstanden behøver ikke være mere end 10 meter. jbn Ubeboede huse skal rives ned Gamle og dårlige huse vil i de kommende år føre til flere nedrivninger af både mindre og større bygninger i Danmark. Det skyldes blandt andet, at flere og flere almennyttige lejligheder står tomme, især i de såkaldte udkanter af Danmark. Pr. 1. maj 2012 var der således ifølge Landsbyggefonden 3.614 ledige lejligheder i Danmark. Der er allerede givet tilsagn til nedrivning af mere end 1.000 almene boliger, så en betragtelig mænge beton har udsigt til at blive fjernet i den nærmeste fremtid Desuden har Danmark 10.000 ubeboelige mindre huse, som ifølge Dansk Byggeri bør rives ned. Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at videreføre intentionerne med den midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og 2011.»Det vil ikke være nogen bekostelig affære at få elimineret problemet med de mange dårlige bygninger, og vi kan ikke være andet bekendt«, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius. Dansk Byggeri vurderer, at det koster ca. 100.000 kr. at rive hvert af de ubeboelige huse ned og bortskaffe materialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som kommunerne ønsker at slippe af med. Bunker af nedrevet beton vil blive mere almindelige i de kommende år. 6
Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS/INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com Beton 3 AUGUST 2012 7
Sprængningen var det mindste af det hele Langvarig forberedelse bag vellykkede sprængninger af højhuse i Rødovre TEMA Nedrivning og bortskaffelse Sjældent har to almennyttige boligblokke tiltrukket sig så stor opmærksomhed som Boligforeningen AAB s to højhuse på Agerkær og Ruskær i Rødovre. Allerede i 2007 kom de 13 og 15 etager høje huse på forsiderne, da man besluttede at evakuere dem op til en januarstorm, og i maj 2012 blev de en større tv-begivenhed, hvor man landsdækkende kunne følge de veludførte sprængninger på skærmen. Hvad man ikke kunne se, var den årelange indsats forud for sprængningerne. Her blev nedrivningen projekteret. Efterfølgende blev miljøskadelige stoffer ved en omfattende indsats fjernet fra bygningerne, som også blev strippet for vinduer, døre, gulve og sanitet m.v.»som udgangspunkt projekterede vi en selektiv nedrivning i forhold til NMK 96, hvor det til sidst var de tomme bygningsskaller, der blev sprængt«, fortæller ekspertisechef Solvejg Qvist fra Niras Demex, som var hovedrådgiver på nedrivningen. Det er en stor, kompleks og multidisciplinær opgave at projektere en nedrivning som denne.»vi har primært arbejdet med statik, nedrivningsmetoder, miljø og arbejdsmiljø i de risikovurderinger, 8
Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde de to kældre fra byggeriet op. Den resterende mængde betonstabil afsættes på markedet. Foto: Niras. Så effektiv er sprængning som nedrivningsmetode. Illustration: Kuben Management. vi udarbejder som beslutningsgrundlag. Og ofte griber de forskellige områder ind i hinanden«, fastslår Solvejg Qvist. PCB en udfordring For eksempel var facaderne på de to huse udvendigt malet med en PCB-holdig maling. Miljømæssigt set ville det derfor være ideelt at fjerne de forurenede betondele, men facaden var en sandwichkonstruktion med 8 cm beton, 5 cm isolering og 2 cm beton indvendigt.»bygningerne var konstrueret, så det var udelukket helt at fjerne de forurenede betonplader. Det næstbedste ville så være at fjerne 2-3 cm beton under malingen, men så ville vi blotlægge armeringen. Det ville igen betyde, at facaderne skulle regnes som en uarmeret skive, og hvad så med stabiliteten«, siger Solvejg Qvist. Resultatet blev en fjernelse af selve malingen, hvorefter de forurenede betonplader ydermere sorteres fra i forbindelse med oprydningen. Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde de to kældre fra byggeriet op. Den resterende mængde betonstabil afsættes på markedet. Derfor sprængning Beslutningen om sprængning som nedrivningsmetode blev taget af bygherren efter et forslag fra Niras og efterfølgende indstilling fra Kuben Management, som var bygherrerådgiver. Fortsættes side 10 Beton 3 AUGUST 2012 9
Fortsat fra side 9»Sprængning blev primært valgt af to årsager. For det første arbejdsmiljøet, idet bygningernes konstruktion med spinkle etagedæk og små vederlag betød, at der var risiko for et ukontrolleret kollaps ved andre nedrivningsmetoder. Desuden ville sprængning medføre den mindste samlede miljøbelastning og de mindste gener for omgivelser og trafik, fordi det er en hurtig nedrivningsmetode, der begrænser den store belastning til få timer«, siger projektdirektør Niels Andersen fra Kuben Management. Niels Andersen giver også forklaringen på, at det var nødvendigt at rive de to huse ned i stedet for at renovere dem.»primært var de konsoller, der bar altangangene, udtjente. Det ville trække så betydelige følgearbejder med, at de samlede udgifter ved en renovering ville blive så store, at Landsbyggefonden krævede, at man samtidig skulle sikre, at boligerne blev rimeligt tidssvarende. Det ville imidlertid være svært at ombygge lejlighederne til noget tidssvarende på grund af hovedstrukturen med bærende tværskillevægge. Der ville således ikke være en rimelig sammenhæng imellem meget betydelige renoveringsomkostninger og det resultat, der kunne opnås. Derfor var en nedrivning den eneste rimelige løsning«, siger han. Erfaring risikerer at gå tabt Teknikernes omfattende samarbejde med Rødovre Kommune, Vestegnes Politi og andre aktører førte til en vellykket nedrivning, som ikke har medført en eneste klage. Men ifølge Niels Andersen risikerer de mange erfaringer at gå tabt. Det har efter sprængningen vist sig umuligt at finde finansiering til en erfaringsrapport eller måske en tjekliste, der kunne lette arbejdsgangen ved tilsvarende nedrivninger fremover som der utvivlsom bliver flere af i takt med, at danske bygninger bliver ældre og ældre. jbn Det skal der styr på før nedrivning En forsvarlig nedrivning kræver undersøgelse af mange problemstillinger som fx: Undersøgelse af bygninger for miljøproblematiske stoffer: - asbest i belægninger og installationer - PCB i fuger og overflader - PVC i rør og ledninger - PAH i tjærebelægninger - kviksølv i processer og installationer - bly i maling mv. Vurdering af nedrivningsmetoder Arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder risikovurdering Optimering af genanvendelse og bortskaffelse Kontrol af støv, støj og vibrationer Myndighedsansøgninger Kommunikation med myndigheder og andre interessenter. NMK 96 NMK 96 (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning af 28. september 1996) er en brancheaftale mellem nedbrydningsbranchen og miljø- og energiministeren om selektiv nedbrydning. Overordnet har aftalen fokus på øget genanvendelse og ressourseudnyttelse af byggeaffald. Hertil kommer normer for styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under selve nedrivningen. Kilde: Niras Demex Fakta om PCB PCB er en forkortelse for PolyChlorerede Biphenyler. Stoffet har været brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder frem til 1977, hvor det blev forbudt. PCB kan derfor være til stede i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 1977, men omfanget er ukendt. PCB kan være helbredsskadeligt, men formodes ikke at medføre akut sygdom. 10
Mapei Shotcrete Test Centre Nordens første fuldskala testcenter for sprøjtebeton ligger i Nord-Odal tæt på Oslo. Shotcrete Test Centre giver en enestående mulighed for produktudvikling producerer egen beton og udfører prøvesprøjtninger prøverne opfølges systematisk under kontrollerede forhold reducerer behovet for afprøvninger i igangværende anlægsarbejder anvender samme udstyr som i anlægsarbejder giver mulighed for uddannelse og træning af operatører www.mapei.com Beton 3 AUGUST 2012 11 ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING
TEMA Nedrivning og bortskaffelse Når der er 10.000 ton betonbrokker i bunkerne, ringer Sten & Grus Prøvestenen efter et mobilt knuseanlæg. Nedrevet beton bør knuses Gør nedknusning af al ren beton til et lovkrav, så vi ikke mister værdifulde ressourcer, lyder det fra Miljøsektionen i Dansk Byggeri. Nyttiggørelse af beton fra nedrevne bygninger og anlægskonstruktioner som genbrugsmateriale har hidtil været en succeshistorie. Det anslås i rapporter, at der i gennemsnit nedknuses op mod 1 mio. tons beton om året i Danmark svarende til cirka 90 procent af den nedrevne beton. Men den reelle genanvendelse er faldet, og det ærgrer i den grad formanden for Miljøsektionen i Dansk Byggeri, Jens Arre Nord.»Desværre ser det ud til, at debatten om PCB har skabt en usikkerhed om beton som råmateriale. Mere og mere nedrevet beton bliver tilsyneladende brugt til opfyldning og til mere eller mindre skjult deponering direkte fra nedrivninger og altså uforarbejdet, selv om betonen kunne nyttiggøres langt mere kvalificeret efter en knusning«, siger Jens Arre Nord, som tilføjer, at en del betonaffald sandsynligvis undgår behandlingsanlæggene for at undgå betalingen for sortering og knusning.»vi så derfor meget gerne et egentligt lovkrav om, at al beton, der er egnet til nedknusing, også skal knuses. Vi skal nyttiggøre betonen i stedet for bare at bortskaffe den. Det er en skam, når en så god ressource går tabt«, siger han og peger på, at det også er konkurrenceforvridende, at reglerne for nyttiggørelse og genanvendelse i dag varierer fra kommune til kommune. Erstatter jomfruelige materialer Nedknust beton bruges som erstatning for jomfruelige materialer fra grusgravene. Geoteknisk set er den nedknuste beton helt på højde med grusgravenes produkter, 12
»Vi ser meget gerne et egentligt lovkrav om, at al beton, der er egnet til nedknusing, også skal knuses«, siger Jens Arre Nord og Jette Rohde, der er henholdsvis formand og næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. og knust beton er da også efterspurgt selv om PCBdebatten har fået nogle kunder til at tøve med at vælge materialet.»pcb og andre miljøfremmede stoffer i bygningsaffald er så absolut uønsket, men problemet er faktisk ikke så stort for genbrug af beton. De store bygherrer screener allerede i dag bygninger for PCB og andre stoffer før nedrivning, og der er et lovkrav på vej om, at der altid skal foretages en screening. Det kan vi absolut støtte, siger Jens Arre Nord. Hvis screeningen viser, at betonen er forurenet, skal forureningen fjernes, så kun ren beton går til knusning.»det bliver måske lidt dyrere at rive bygninger ned, og det kan naturligvis også nedsætte mængden af beton, der kan nyttiggøres. Men det ses bestemt som en god udvikling, der sikrer og højner miljøkvaliteten af de nedknuste materialer«, fortsætter Jens Arre Nord. Til ubundne bærelag Nedknust beton anvendes helt overvejende til ubundne bærelag under veje og pladser. Betonen er typisk nedknust til 0/32, men 0/16 og 0/80 kan også leveres, oplyser direktør Jette Rohde fra Sten & Grus Prøvestenen A/S, som nedknuser cirka 50.000 tons beton årligt. Nedknust beton kan - ud over at være den rene vare som knust beton - også være blandet med knust asfalt og/eller knust tegl.»vi leverer materialer, der lever op til Vejdirektoratets krav for produktion og kontrol af nedknust beton til ubundne bærelag«, siger Jette Rohde, der er næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. Nedknust beton kan også anvendes som tilslag i ny beton til mindre krævende anvendelser, men Sten & Grus Prøvestenen oplever ingen efterspørgsel fra betonværker. Til gengæld modtager virksomheden frisk beton fra både Unicon og DK Beton, der har en aftale om at tømme bilerne for overskudsbeton hos Sten & Grus Prøvestenen. Sten & Grus Prøvestenen har som de fleste betonknusere ikke sit eget nedknusningsanlæg. Det kan ikke betale sig, fordi den tekniske udvikling på området går meget hurtigt, hvad angår fx energiforbrug, støv og støj. Derfor ringer virksomheden efter et mobilt knuseanlæg fra en specialistvirksomhed, når der er cirka 10.000 ton betonbrokker på pladsen. Efter knusning fjernes armering og indstøbningsdele med en magnet. Hvis de modtagne betonstykker er meget store, klippes de i mindre dele før knusningen. jbn Beton 3 AUGUST 2012 13
I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag TEMA Nedrivning og bortskaffelse Selv om standarderne i visse tilfælde giver lov, er det en langt bedre idé at genbruge knust beton som stabilgrus og anvende nye materialer i betonen, lyder det samstemmende fra DK Beton og Unicon For danske betonproducenter er det ikke praktisk muligt at anvende knust beton i produktionen af frisk beton, selv om standarderne tillader det i visse tilfælde. Teknik- og kvalitetsdirektør Jørn Dam fra DK Beton A/S fortæller således, at knust materiale kun må anvendes til beton i passiv miljøklasse, og at værdien som råmateriale derfor skal sammenlignes med sand og klasse P sten, som er billige råvarer.»vi kan i mange tilfælde sælge knust beton til en højere pris som vejfyld, end vi skal betale for de råvarer, den knuste beton kunne erstatte«, siger han. Hertil kommer, at den knuste beton skal opdeles i fraktioner over og under 4 mm, hvis der bruges mere end fem procent i recepterne. Samtidigt skal materialet på lige fod med almindelige råvarer deklareres med hensyn til densitet og kornkurve mv.»det er en næsten umulig opgave med et så svingende materiale, som nedknust beton er. Desuden de nedknuste materialer kræve to siloer, så vi ville have to siloer mindre til almindelige råvarer«, siger Jørn Dam, som tilføjer, at knust materiale har en ru og kantet overflade og derfor giver en strid og uhåndterlig beton, som kræver meget vand for at opnå en brugbar konsistens. Ikke et kundevenligt produkt Umiddelbart er det en besnærende tanke at genbruge nedrevet og knust beton som tilslag i ny beton. I praksis duer det bare ikke.»betonen vil derfor ikke være et kundevenligt produkt. Og samtidig betyder det højere vandforbrug, at der også skal bruges mere cement for at opnå en given styrke. Desuden må vi formode at få meget svingende trykstyrker og dermed en høj spredning, hvilket også medfører et højere cementforbrug, idet vi skal ligge højere med middelstyrken for at opnå den fornødne sikkerhed«, siger Jørn Dam. Fra Unicon tilslutter produktingeniør Jørgen Schou sig disse vurderinger.»vores fravalg af nedknust beton til ny beton skyldes bl.a. større variationer i styrken, som fører til større kontroltal og derfor behov for mere cement i betonen«, siger han. Hertil nævner Jørgen Schou konsistenstab over tid (absorption at det nedknuste materiale varierer meget), risiko for forurening med PCB, risiko for mangelfuld/ svag vedhæftning af det nedknuste materiale til den omgivende cementpasta, hvilket giver lavere styrke, og en usikker forsyningssikkerhed. Også international skepsis Også internationalt er der skepsis overfor knust beton som tilslag.»på ERMCO kongressen i juni 2012 var der en udbredt opfattelse af, at brug af nedknust beton som erstatning for stabilgrus er den bedste løsning. Det er bedre at bruge rene råmaterialer til betonen, og så bruge nedknust beton til underlag for veje«, siger Jørgen Schou. Blandt andet konkluderede den schweiziske forsker Arthur Braunschweig på baggrund af livscyklusanalyser, at beton med knust beton som tilslag ikke er en miljømæssig fordel i sædvanlige betoner, hvis der af hensyn til styrken samtidig er brug for et større cementindhold. Kun i helt svage betoner, hvor man ser bort fra dette behov, kan der være en minimal miljøgevinst. jbn 14
TEMA Nedrivning og bortskaffelse Det tager syv år at rive DR 3 i den kantede bygning ned. Alene betonen tager det tre år at fjerne. Danmarks nok mest komplekse nedrivning Det tager syv år at afvikle tungtvandsreaktoren DR 3 på Risø. Blandt andet skal der fjernes 1.300 ton tung beton med en massefylde fra 3,5 til 5,6. Nedrivningen af forsøgsreaktoren DR 3 på Risø er en af de mest komplicerede nedrivningsopgaver, man kan forestille sig. Alene betondelen tager tre år at fjerne rent fysisk efter en omfattende planlægning af opgaverne, som blandt meget andet omfatter nedbrydning af cirka 1.300 ton mere eller mindre radioaktiv beton. Den såkaldte dekommissionering af reaktoren udføres af Dansk Dekommissionering, som blev etableret i 2003 som en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at afvikle seks nukleare anlæg, herunder de tre forsøgsreaktorer DR 1, DR 2 og DR 3. I dag er DR 3 den eneste tilbageblevne reaktor. Udstyr og kontrolapparater omkring selve reaktoren er fjernet, og teknikerne er nu i gang med at kortlægge, i hvor høj grad reaktorens beton er blevet aktiveret af de 40 års reaktordrift fra 1960 til 2000. På baggrund af kortlægningen vil det så blive besluttet, hvordan betonen skal nedbrydes og fjernes. Meget tung beton DR 3 var en tungtvandsreaktor på 10 MW. Kort fortalt består den centrale del af reaktoren af en hul terning med kantlængden seks meter. Tanken og afskærmningen består set indefra af en aluminiumtank, en grafitreflektor, boralplader, en ståltank og en blybeklædning. Uden på denne konstruktion findes den biologiske skærm, som er en betonkonstruktion, der det tyndeste sted er 1,65 meter tyk. Betonen har en meget usædvanlig sammensætning for at beskytte omgivelserne mod stråling. Hovedparten er barytbeton, som har en massefylde på 3,5. Baryt er et sulfatmineral med høj massefylde. De steder, hvor der var brug for en endnu mere effektiv afskærmning, er der brugt en beton med jernkugler som tilslag. Denne beton har en massefylde på ikke mindre end 5,6. Almindelig beton har til sammenligning en massefylde på 2,3. Fjernbetjent betonnedbrydning»på grund af en utæthed i den indre aluminiumtank er der i et vist omfang lækket tritium ud i betonen. Derfor er det mest sandsynligt, at vi nedbryder reaktortanken indefra med fjernbetjent udstyr. Det har også den fordel, at vi kan begynde med reaktorbunden, hvor strålingen Fortsættes side 16 Beton 3 AUGUST 2012 15
Fortsat fra side 15 De anvendte betontyper er meget tunge med massefylde fra 3,5 til 5,6. Til gengæld er den tunge beton ikke særlig stærk, oplyser maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk Dekommissionering. er størst«, siger maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk Dekommissionering. Det vil sige, at aluminium, grafit, stål og bly fjernes ved hjælp af en manipulatorarm. Betonen nedbrydes måske også med manipulatorarmen, for styrken af betonen med jernkugler har vist sig at være forholdsvis beskeden. Faktisk kan den næsten smuldres med fingrene. Eventuelt kan man sænke en fjernbetjent betonhammer ned i reaktoren. Reaktoren har øverst et 22 ton tungt låg udformet som en ståldåse fyldt med jernkuglebeton. Reaktorlåget løftes over i en mobilafskærmning og transporteres væk i hel tilstand. Ud over selve reaktorblokken skal der også nedbrydes beton i tungtvandskammeret under reaktoren og i de såkaldte HSB og VSB horisontale og vertikale Storage Blocks hvor brændselselementerne blev opbevaret uden for reaktoren.»den aktiverede beton vil blive nedknust til en forholdsvis fin fraktion, som vi overvejer at bruge som backfill i de specialcontainere, hvor vi deponerer de radioaktive metaldele. Det vil øge beskyttelsen mod udvaskning, fordi den nedknuste beton kan udfylde hulrummene, så der ikke så nemt trænger vand ind, hvis der mod forventning skulle forekomme en utæthed«, siger Morten Dalby, som tilføjer, at man lige som andre steder i nedrivningsbranchen også har udfordringer i form af omfattende brug af PCB-holdig maling i reaktorbygningen. Kontrolmålinger Dansk Dekommissionering har et Frigivelseslaboratorium, som kontrolmåler alt materiale, der eventuelt kan forlade Risø. Aktiveret beton og de metaldele, der ikke kan renses ved omsmeltning, skal opbevares i slutdepot i cirka 300 år, før strålingen er så lav, at risikoen ved håndtering er væk. Hvis tritiumforureningen af betonen fra DR 3 viser sig at være forholdsvis udbredt, vil det sandsynligvis blive besluttet at deponere al betonen, fordi der ellers vil blive tale om et meget stort antal kontrolmålinger. Dette i modsætning til DR 2, hvor aktiveringen af betonen var afgrænset i bestemte zoner. Derfor kunne betonen wiresaves ud i blokke med henblik på enten deponering eller frigivelse. jbn For at afskærme bedst muligt indeholder betonen nogle steder masser af jernkugler, der bringer massefylden op på 5,6 mod sædvanlig betons 2,3. De danske reaktorer De tre reaktorer på Risø blev opført i årene 1956-1964 primært med henblik på at skabe viden for at kunne indføre kernekraft i Danmark. I 1985 sagde folketingen endelig nej, og herefter blev anlæggene alene brugt til fremstilling af isotoper til fx medicinsk brug, bestråling af silicium til halvledere og til grundforskning. I efteråret 2004 påbegyndtes dekommissionering af DR 1. DR 2 blev dekommissioneret fra 2006 2008. Hovedparten af betonen herfra fik status som normalt byggeaffald efter analyser af udtagne betonprøver i Frigivelseslaboratoriet. 16
TEMA Nedrivning og bortskaffelse Betonbro nedrevet på 16 timer Det tog beskedne 16 timer at nedbryde en betonbro mellem Nørre Aaby og Middelfart på E20 motorvejen over Fyn. Derfor var motorvejen kun lukket for trafik fra kl. 18 lørdag aften den 26. maj 2012 til kl. 10 søndag morgen. Cirka 2.400 ton beton blev nedbrudt af de store maskiner fra entreprenøren P. Olesen & Sønner. Betonen nedknuses på stedet og genanvendes som underlag for ramperne til et nyt tilslutningsanlæg. Interesserede kan se en film om nedbrydningen på Vejdirektoratets hjemmeside. Skriv E20 og nedbrydning i søgefeltet. jbn Tvillingebroerne er på det højeste sted 30 meter over jorden. Her er den først af tvillingebroerne på plads, og fremskubningen af den anden tvillingebro netop begyndt. Nu indvies Danmarks længste bro over land Fredag den 31. august 2012 åbner Vejdirektoratet Danmarks hidtil længste bro over land, broen over Funder Ådal, sammen med en 12 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Herning og Aarhus. Den 730 meter lange bro er opført som to krumme tvillingebroer ved taktvis fremskubning af 28 meter lange sektioner, som blev støbt ved det vestlige endevederlag. Donkrafte har skubbet de sammenstøbte sektioner ud over en kombination af permanente betonsøjler og midlertidige understøtninger. Metoden er valgt, fordi Funder Ådal er et sårbart landskab med områder i høj fredningsklasse. Züblin Dywidag var entreprenør på broen, der er projekteret af den tyske rådgiver K+S Ingenieur- Consult GmbH & Co med bistand fra Niras. Atkins Danmark A/S var bygherrerådgiver. Beton 3 AUGUST 2012 17
In-Situ Prisen 2012 for skatepark Stramt programmeret og et foregangseksempel på innovativ arkitektur. Det var nogle af lovordene om Skateparken i Fælledparken i København, da arkitekt maa Søren Nordal enevoldsen og projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S fik overrakt In-Situ Prisen 2012.»I store dele af København må skaterne indtage pladser og torve, steder hvor de ofte er uønskede, til deres sport. Skateparken i København giver skaterne et sted, der er deres eget et sted, hvis primære formål er at skabe et socialt og sportsligt mødested for udøverne«. Det sagde arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S, da hun den 6. juni 2012 som formand for In-Situ Prisens bedømmelseskomité overrakte In-Situ Prisen 2012 til skater og arkitekt maa Søren Nordal Enevoldsen fra arkitektvirksomheden Nordarch og projektleder Nidal Al-Asadi fra entreprenøren Hoffmann A/S for Skateparken i Fælledparken, København.»Samtidig er Skateparken et eksempel på stramt programmeret arkitektur, hvor brugeren instinktivt forstår at agere i og indtage rummet. Et foregangseksempel på innovativ arkitektur, der skaber et dynamisk og tolerant miljø i en ellers hektisk sport, hvor kommunikation og tillid til både udstyr og hinanden udgør en altafgørende præmis«, fortsatte Signe Kongebro, før hun overlod ordet til Søren Nordal Enevoldsen.»Det er første gang i Danmark, man laver en skatepark i international klasse og samtidig Europas største. Naturligvis var det fra starten et drømmeprojekt. For mig personligt er det en stor ære at få en pris for mine to store passioner, arkitektur og skating. Projektet er noget af det vigtigste, der er sket for dansk skating nogensinde, fordi det tvinger resten af Danmarks kommuner til at tage skating seriøst«, sagde Søren Nordal Enevoldsen, da han takkede for prisen. Projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S takkede for prisen på vegne af de udførende.»som entreprenør betyder det meget at være med i projekter, der udfordrer vores kunnen og vores evner. Skateparken har været en krævende opgave, som vi har lært meget af også på grund af det supergode samarbejde med specialisterne i Grindlines fra USA. Skateparken har åbnet nye døre for Hoffmann i form af større og mindre skateparker forskellige steder i Danmark«, sagde Nidal Al-Asadi. Formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. Bag In-Situ Prisen står Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der repræsenter alle betydende producenter af fabriksbeton i Danmark og er en del af Dansk Byggeri. In-Situ Prisen 2012 uddeles med støtte fra PASCHAL- Danmark, som leverer totalløsninger indenfor forskalling, forme og understøtning til betonstøbning. In-Situ Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren. jbn 18
Bygherrens plakette blev overrakt til projektleder Ditte Poulsen fra Københavns Kommune.»For mig personligt er det en stor ære at få en pris for mine to store passioner, arkitektur og skating«, sagde arkitekt Søren Nordal Enevoldsen i sin takketale. Projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S modtog entreprenørens diplom. CONCRETE CONNECTIONS Deltabjælken byggeriets foretrukne kompositbjælke Deltabjælken Lange bjælkespænd med lavt tværsnit God plads til installationer over nedhængt loft Brandklasse REI 60 & REI 120 uden brandisolering Effektive samlingsdetaljer Kort leveringstid www.peikko.dk Beton 3 AUGUST 2012 19
FREMRAGENDE ARKITEKTUR Et kollegium der ses Bikuben Kollegiet i Ørestads nordlige del er en iøjnefaldende bygning, der fremstår som en kube præget af indsnit i facaderne og en orange signaturfarve. Kollegiet er opført af betonelementer med lodret efterspænding. Bikuben kollegiet har 96 etværelses og 4 toværelses boliger med bad og tekøkken, 3 handicapboliger samt 4 toplans familieboliger. Hertil kommer 10 møblerede boliger forbeholdt udenlandske studerende. Kollegiet stod færdigt i 2006. jbn Kollegie-fakta Bygherre: Kollegiefonden Bikuben Arkitekt: aart a/s Ingeniør: Rambøll A/S Totalentreprenør: Arkitektgruppen A/S Betonelementer: DS Elcobyg A/S Spændarmering: A/S Skandinavisk Spændbeton 20