Juni 2000 Opgørelse af bygningsskader Bygningsforsikring for 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse Forsikring & PensionVejledning
Forord Forsikring & Pension ønsker med denne vejledning for opgørelse af bygningsskader at uddybe de principper, der danner baggrund for skadeerstatningens fastsættelse inden for forsikring af 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse. Forsikringsbetingelserne og evt. supplerende aftaler, der er indgået mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet, udgør den egentlige forsikringsaftale. Denne vejledning er således ikke automatisk en del af forsikringsaftalen, men der kan henvises til den. Det forudsættes, at alle udgifter til skadeerstatningen uanset art og formål, der skal betales af forsikringsselskabet, er aftalt inden arbejdet iværksættes. Da langt de fleste selskabers forsikringer er baseret på standardbetingelser, vil denne vejledning hjælpe til at opnå en ensartet skadebehandling. Herudover kan forsikringstageren, der i forbindelse med reparation eller genopførelse er bygherre, anvende vejledningen i drøftelser med håndværkere. Vejledningen blev udgivet af Skafor første gang i august 1990. Denne anden udgave er revideret i forhold til den første. Der er hovedsagelig tale om mindre redaktionelle ændringer. Skafor ophørte som selvstændig organisation den 1. januar 1999. Men de aktiviteter, som Skafor har varetaget, videreføres i fuldt omfang af den overliggende erhvervsorganisation Forsikring & Pension og af de samme medarbejdere som tidligere. Forsikring & Pension, juni 2000 1
Indholdsfortegnelse Forord 1 Grundlag for skadeopgørelse 4 Procedure ved behandling af bygningsskader 4 Forsikringsform for den skaderamte bygning 6 Bygningernes opdeling samt fastlæggelse af 7 skadens omfang i mængder Bygningernes opdeling 7 Skadens omfang 7 Bygningsdele, der indgår i bygningen 8 Bygningsdele opdelt efter SfB-systemet 8 Fremgangsmåde ved opgørelse af større skader 9 Tvivlstilfælde (vurdering uden voldgift) 10 Byggematerialer og byggemetoder 11 Materialer 11 Metoder 11 Eksempler 11 Reparation 11 Prisfastsættelse på såvel beskadigede som ubeskadigede bygningsdele 12 Prisniveau 12 Prisindhentning 12 Uenighed om prisfastsættelse 12 Fastlæggelse af værdiforringelse 13 Restværdierstatning 14 Eksempler på beregning af skadeprocent 15 Skadeprocentberegning, der ikke medfører restværdierstatning (eks. 1) 15 Skadeprocentberegning, der medfører restværdierstatning (eks. 2) 16 Skadeprocentberegning, der medfører restværdierstatning, men hvor værdiforringelse bliver gjort gældende (eks. 3) 17 2
Øvrige erstatningsberettigede omkostninger 18 Merydelser ved reparation 18 Byggeteknisk bistand 19 Oprydning 19 Nedrivning 19 Forøgede byggeudgifter (lovliggørelsesudgifter) 20 Andre omkostninger 21 Retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v. 22 Redning og bevaring af det forsikrede 22 Moms 22 Prisændringer i byggeperioden 22 Forladte bygninger 23 Bygninger/bygningsdele bestemt til nedrivning 23 Forelæggelse af erstatningsopgørelse 23 Erstatningens anvendelse og udbetaling 24 Reparation 24 Genopførelse af den skaderamte bygning 24 Erstatning til fri rådighed 26 Skadens afslutning 26 Ordforklaring 27 Stikordsregister 30 3
Grundlag for skadeopgørelse Grundlaget for skadeopgørelsen er den for forsikringen gældende police med tilhørende forsikringsbetingelser og evt. klausuler/særlige betingelser. Procedure ved behandling af bygningsskader For at opnå en korrekt og ensartet skadebehandling bør følgende iagttages (punkterne er behandlet i de efterfølgende afsnit): Forsikringsform for den skaderamte bygning Fastsættelse af skadens omfang Fastsættelse af evt. værdiforringelse Erstatningsberegning Forelæggelse af erstatningsopgørelse Erstatningens anvendelse Desuden ved store skader: Prisfastsættelse af ubeskadigede bygningsdele Beregning af skadeprocent med henblik på restværdierstatning Fastsættelse af eventuel værdiforringelse for ubeskadigede bygningsdele. 4
Procedure ved behandling af bygningsskader Forsikringsform for den skaderamte bygning Fastsættelse af skadens omfang i mængder Stor skade? NEJ JA Prisfastsættelse af ubeskadigede bygningsdele Fastsættelse af evt. værdiforringelse Beregning af skadeprocent med henblik på restværdierstatning Erstatningsberegning Forelæggelse af skadeopgørelse Erstatningens anvendelse 5
Forsikringsform for den skaderamte bygning Der kan være tale om følgende forsikringsformer: Nyværdiforsikring Det forsikrede er i princippet dækket for dets værdi som nyt, men der kan blive tale om reduceret erstatning, hvis det forsikrede er væsentligt værdiforringet (se side 13). Dagsværdiforsikring Det forsikrede er dækket for dets værdi som nyt med fradrag for værdiforringelse på grund af slid og alder. Sumforsikring Det forsikrede er dækket med den sum, som er fastsat af forsikringstageren. Forsikringssummen skal svare til det forsikredes værdi som nyt med fradrag for værdiforringelse på grund af slid og alder og med tillæg af de oprydningsomkostninger, der kan blive tale om efter skade. Første-risikoforsikring Det forsikrede er dækket med den sum, som er fastsat af forsikringstageren. Forsikringssummen kan fastsættes lavere end det forsikredes værdi. Inden for 1- og 2-familiehus- og fritidshusområdet er der som oftest tale om nyværdiforsikringer. Er der flere bygninger på forsikringsstedet, kan der være forskel på, hvordan de enkelte bygninger er forsikret og med hvilken forsikringsform. Dette skal fremgå af policen. Denne vejledning omhandler alene nyværdiforsikring. 6
Bygningernes opdeling samt fastlæggelse af skadens omfang i mængder Bygningernes opdeling For sammenbyggede bygninger gælder, at den adskillende mur hører til den først opførte bygning. Er bygningerne opført samtidig, hører den adskillende mur til den bygning, der er højest. Er bygningerne lige høje, hører 50 pct. af den adskillende mur til hver bygning. Faste installationer i jord medtages i indtil 1 meter (målt vandret) fra bygningens fundament. Skadens omfang Skadens omfang opgøres for hver bygning (opdelt i litra og/eller kvadratmeter) og fastlægges for hver bygningsdel/genstand for sig, til hvad det koster at reparere eller genopføre det beskadigede ved anvendelse af samme byggemåde, med samme slags materialer og med samme placering af bygningen på grunden. Opgørelsen skal dog udarbejdes på grundlag af anvendelse af byggematerialer og byggemetoder, der er almindeligt anvendte på skadetidspunktet. Det er af afgørende betydning for en korrekt skadeopgørelse, at skadens omfang konstateres og beskrives detaljeret på bygningsdelsniveau og/eller i fagentrepriser. Heri indgår, hvad der er beskadiget eksempelvis udtrykt i kvadratmeter stk. løbende meter. Se næste side bygningsdele. 7
Bygningsdele, der indgår i bygningen (57) Ventilation (47) Tagbeklædning (21) Ydervæg (41) Ydervægsbeklædning (53) Vandinstallationer (73) Inventar (63) El-installationer (31) Vinduer (60) Kabler (52) Afløb og sanitet (56) Varmeanlæg (50) VVS i terræn (12) Fundament Bygningsdele opdelt efter SfB-systemet Bygningsbasis (1-) Fundament (12) Terrændæk (13) Råhus (2-) Ydervægge (21) Indervægge (22) Etagedæk (23) Trapper (24) Tagværk (27) Skorsten (28) Komplettering (3-) Vinduer og døre (31) Inderdøre (32) Ovenlys, kviste m.v. (37) Overflader (4-) Ydervægsbeklædning (41) Indervægsbeklædning (42) Gulvbelægning (43) Loftoverflader (45) Tagbeklædning (47) VVS-anlæg (5-) VVS i terræn (50) Afløb og sanitet (52) Vandinstallationer (53) Varmeanlæg (56) Ventilation (57) El-installationer (6-) El-installationer (63) Inventar og udstyr (7-) Inventar (73) 8
Fremgangsmåde ved opgørelse af større skader Tegninger, bygningsbeskrivelse og eventuel ibrugtagningstilladelse bør rekvireres hos forsikringstageren, teknisk forvaltning, rådgiveren, typehusfirmaet eller entreprenøren. Herefter konstateres om tegninger og beskrivelser er i overensstemmelse med det beskadigede. Kan tegninger og bygningsbeskrivelse ikke fremskaffes, skal der foretages opmåling og bygningsbeskrivelse, således at en skitse kan udarbejdes udført i en kvalitet, så prisfastsættelsen kan foretages. BBR-meddelelse, tilstandsrapport, varmesynsrapport/energiattest samt billeder af huset kan forsikringsselskabet evt. rekvirere gennem forsikringstageren Typebetegnelse, mærke og årgang for hårde hvidevarer, tæpper, sanitetsudstyr, kedler og lign. oplyses af forsikringstageren Fotografering af skadestedet med oversigts- og detaljebilleder både indvendigt og udvendigt Kopi af tingbogsoplysninger samt skøde kan forsikringsselskabet evt. rekvirere gennem forsikringstageren. Ved fastlæggelse af skadeomfanget medtages alle de bygningsdele samt medforsikret inventar og installationer, som er blevet direkte beskadiget ved skadebegivenheden. De dele, som ikke er direkte beskadiget men alligevel må fjernes i forbindelse med reparation medtages ikke (disse omkostninger er merydelser, se side 18). Vær opmærksom på, at erstatningsberegningen ikke kan baseres på dyrere byggematerialer end de beskadigede, eller på byggematerialer og byggemetoder, der ikke er gængse på skadetidspunktet. Det præciseres, at grundlaget for opgørelsen er den beskadigede bygning, som den var bygget og placeret. Det vil f.eks. sige: Er der halvstensmur i den beskadigede bygning, er det en ny halvstensmur, der indgår i beregningen Er den beskadigede bygning opført på kampestenssokkel, er det en ny sokkel ved anvendelse af fundamentblokke, der indgår i beregningen 9
Er der ingen isolering i den beskadigede bygning f.eks. i gulvkonstruktionen må opgørelsen ikke indeholde udgifter til isolering. Er der ét lag glas i vinduespartiet, medregnes kun prisen for ét lag glas Beregningen foretages ud fra den forudsætning, at genopførelsen af bygningen sker med samme placering på grunden som den skadede bygning. Når skadens omfang er beskrevet, skal forsikringstageren informeres, så enighed kan opnås om, at beskrivelsen er korrekt. Dette skal finde sted, før prisfastsættelsen igangsættes. Tvivlstilfælde (vurdering uden voldgift) Forsikringstageren og selskabet kan, såfremt parterne ikke bliver enige om, hvorvidt en bygningsdel er beskadiget og/eller ved tvivl om omfanget af skaden, enes om at rette henvendelse til en uvildig byggesagkyndig. Denne kan fremkomme med forslag til afgørelse. Forsikringstageren og selskabet skal orienteres om tidspunktet for, hvornår besigtigelsen finder sted, så de kan være til stede, hvis de måtte ønske det. En sådan fremgangsmåde udelukker ikke en egentlig voldgift iht. Lov om voldgift. 10
Byggematerialer og -metoder Materialer Ved gængse byggematerialer forstås standardmaterialer, der ikke er specialfremstillet (normal lagervare), og som normalt anvendes på skadetidspunktet. Metoder Ved gængse byggemetoder forstås, at arbejdet skal udføres på en måde, der er håndværksmæssigt kendt og alment anvendt på skadetidspunktet. Eksempler Er den skadede bygnings spær fremstillet manuelt, skal der indgå præfabrikerede spær i erstatningsberegningen bortset fra tilfælde, hvor andet er billigere. Er den skadede bygning opført på et kampestensfundament, skal der ved erstatningsberegningen regnes med et fundament af f.eks. fundablokke eller støbt fundament i samme dybde som under den skadede bygning. (Var det oprindelige fundament ikke ført til lovlig dybde frostfri dybde, se afsnittet om forøgede byggeudgifter side 20). Er huset opført med bindingsværk, skal der til genopførelsen beregnes tillempet bindingsværk. Det vil sige bindingsværk udført i trykimprægneret fyrretræ samlet ved hjælp af sømbeslag. Ønskes huset ikke opført med bindingsværk, skal prisen for det tillempede bindingsværk ikke indgå i prisberegningen. Er der i den skadede bygning lette skillevægge i f.eks. forskallingsbrædder med rørvæv skal der ved erstatningsberegningen indgå priser for lette skillevægge. Det vil sige en skeletkonstruktion med isolering og med pladebeklædning eller tilsvarende lette skillevægge. Reparation Ved mindre partielle skader skal bygningen efter reparationen stort set fremtræde på samme måde og i samme stand, som før skaden skete. 11
Prisfastsættelse på såvel beskadigede som ubeskadigede bygningsdele Indledningsvis henvises til side 7, for så vidt angår skadeomfang som grundlag for priskalkulation. Prisniveau Ved erstatningsberegning skal der benyttes de priser, der er gældende på skadetidspunktet inden for det geografiske område, hvor bygningen er placeret. Vedrørende eventuelle prisstigninger i byggeperioden, se side 22. Prisindhentning Forsikringstageren, der er bygherre, kan via egne valgte håndværkere fremkomme med en priskalkulation, der sammenholdt med selskabets kalkulation skal danne grundlag for erstatningsberegningen. Forsikringstageren skal være opmærksom på, at det i licitationsloven er bestemt, at der højst må indhentes to underhåndsbud (tilbud). Hvis der indhentes mere end to tilbud, skal dette ske i henhold til licitationslovens bestemmelser. Uenighed om prisfastsættelse (vurdering uden voldgift) Forsikringstageren og selskabet kan, såfremt parterne ikke bliver enige om prisgrundlaget, enes om at rette henvendelse til en uvildig byggesagkyndig, der kan fremkomme med forslag til fastsættelse af den/de priser, der er uenighed om. Forsikringstageren og selskabet skal orienteres om tidspunktet for, hvornår drøftelserne af prisfastsættelse finder sted, så de kan være tilstede, hvis de måtte ønske det. En sådan fremgangsmåde udelukker ikke en egentlig voldgift iht. Lov om voldgift. 12
Fastlæggelse af værdiforringelse Selv om forsikringsbetingelserne for 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse sædvanligvis er nyværdiforsikringer, kan forsikringsbetingelserne indeholde en begrænsning. Nemlig at nyværdiprincippet kan fraviges, hvis det beskadigede på grund af slid og alder inden skadens indtræden var værdiforringet med mere end en nærmere fastsat procentdel, f.eks. 30 pct. i forhold til nyværdien. I sådanne tilfælde ydes der kun forholdsmæssig erstatning, idet erstatningen nedsættes med samme procent, som værdiforringelsen er fastsat til. For at vurdere værdiforringelsen for den samlede skade skal følgende to synspunkter anvendes: En vurdering af det beskadigedes tilstand som følge af brug, vejrligets påvirkning eller andre individuelle omstændigheder, eksempelvis ikke-intakte bygningsdele En konstatering af, hvor gammel den beskadigede bygningsdel er, og hvor lang restlevetid den formodes at ville have haft, såfremt skaden ikke var indtrådt. Se i øvrigt den tilhørende vejledning Levetidstabeller om bygningsdeles levetider. 13
Restværdierstatning Almindeligvis indeholder forsikringsbetingelserne et tilsagn om, at forsikringstageren kan vælge i stedet for reparation at få opført en ny tilsvarende bygning, hvis en bygningsskade overstiger en given procent (se forsikringsbetingelserne). Foreligger der en betydelig bygningsskade, er det derfor nødvendigt at foretage en beregning af skadeprocenten. Denne beregning foretages ikke, såfremt forsikringstageren på forhånd har tilkendegivet, at ønsket er at få det beskadigede repareret. Skadeprocenten beregnes for hver skaderamt bygning for sig. Skadeprocenten beregnes på følgende måde: Skadens nyværdi* Bygningens nyværdi** x 100 = skadeprocent * Ved skadens nyværdi forstås, hvad det på skadetidspunktet koster at udføre reparationen, som var den et led i en nyopførelse af den pågældende bygning. Dvs. at merydelser ved reparationen, som omtalt side 18, ikke medregnes ved beregningen af skadeprocenten. Beregningen skal ske udfra de byggemetoder og byggematerialer, der er gængse på skadetidspunktet, se side 11. ** Ved bygningens nyværdi forstås, hvad det på skadetidspunktet koster at opføre en tilsvarende bygning som ny ved anvendelse af gængse byggemetoder og materialer, se side 11. Ligger skadeprocenten herefter over den procent, som i henhold til forsikringsbetingelserne giver mulighed for restværdierstatning, kan forsikringstageren vælge at få de ubeskadigede bygningsdele fjernet og en ny tilsvarende bygning opført. Ved restværdierstatning foretages fradrag for værdiforringelse, såfremt den samlede værdiforringelse af såvel det beskadigede som det ubeskadigede overstiger en nærmere fastsat procentdel, f.eks. 30 pct. i forhold til bygningens nyværdi på skadetidspunktet. Bemærk, at værdiforringelsen fastsættes på den enkelte bygningsdel/-genstand. Det er sædvanligvis en betingelse for restværdierstatning, at den i sin helhed anvendes til genopførelse. 14
Eksempler på beregning af skadeprocent Skadeomfanget fastlægges på bygningsdelsniveau, der eventuelt samles i fagentrepriser, se side 7 om skadens omfang. Det er vigtigt, at også bygningens nyværdi fastlægges på tilsvarende måde. Eksempel 1 Skadeprocentberegning, der ikke medfører restværdierstatning Fagentrepriser Bygningens Skadens nyværdi i kr. nyværdi i kr. (se side 7) Beton 75.000 0 Murer 160.000 48.000 Tømrer 185.000 105.000 Snedker 140.000 67.000 VVS 68.000 24.000 El 32.000 19.000 Maler 54.000 33.000 I alt 714.000 296.000 Skadens nyværdi Bygningens nyværdi 296.000 kr. 714.000 kr. x 100 = 41,5 pct. (skadepct.) Hvis f.eks. restværdien jf. forsikringsbetingelserne gives ved en skadeprocent på 50, vil ovenstående eksempel ikke give restværdierstatning. 15
Eksempel 2 Skadeprocentberegning, der medfører restværdierstatning Fagentrepriser Bygningens Skadens nyværdi i kr. nyværdi i kr. (se side 7) Beton 75.000 0 Murer 160.000 97.000 Tømrer 185.000 122.000 Snedker 140.000 83.000 VVS 68.000 38.000 El 32.000 21.000 Maler 54.000 44.000 I alt 714.000 405.000 Skadens nyværdi Bygningens nyværdi 405.000 kr. 714.000 kr. x 100 = 56,7 pct. (skadepct.) Hvis f.eks. restværdien jf. forsikringsbetingelserne gives ved en skadeprocent på 50, betyder det, at der tilbydes restværdierstatning. Dette medfører, at forsikringstageren kan vælge at få opført en ny tilsvarende bygning. Dog med eventuelt fradrag for værdiforringelse, vist i eksempel 3. 16
Eksempel 3 Som eks. 2, hvor der gives restværdierstatning, men hvor værdiforringelse bliver gjort gældende Fagentrepriser Bygningens Værdiforringelse nyværdi i kr. i kr. Beton 75.000 12.000 Murer 160.000 42.000 Tømrer 185.000 65.000 Snedker 140.000 52.000 VVS 68.000 31.000 El 32.000 17.000 Maler 54.000 33.000 I alt 714.000 252.000 Værdiforringelse i kr. af nyværdi Bygningens nyværdi x 100 = Værdiforringelsespct. Værdiforringelse i kr. af nyværdi Bygningens nyværdi 252.000 kr. 714.000 kr. x 100 = 35,3 pct. > 30 pct. (værdiforringelsespct.) Dette medfører, at der med en værdiforringelsesprocent på 30 vil ske fradrag for værdiforringelse. Erstatningen vil herefter være bygningens nyværdi minus værdiforringelse = erstatning: 714.000 252.000 = 462.000 17
Øvrige erstatningsberettigede omkostninger (indgår ikke i beregning af skadeprocenten) Ved erstatningsopgørelsen kan der ofte være tale om betaling af udgifter ud over det, der er omtalt i foranstående afsnit, og som ikke indgår i beregning af skadeprocenten, f.eks.: Merydelser ved reparation Byggeteknisk bistand Oprydning Nedrivning Forøgede byggeudgifter som følge af byggelovgivningen (lovliggørelsesudgifter) Andre omkostninger Retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v. Redning og bevaring af det forsikrede Moms Prisændringer i byggeperioden. Merydelser ved reparation Ved merydelser forstås de yderligere omkostninger, som er nødvendige for at udføre en reparation af det beskadigede, og som ikke ville findes, hvis hele bygningen skulle genopføres. Merydelser omfatter klargøring til reparation, hvilket vil sige rengøring og fjernelse af beskadigede bygningsdele samt de- og genmontering af ikke-beskadigede bygningsdele og bygningsinventar. Merydelser omfatter endvidere ekstraordinær til- og afrigning. Eksempler på merydelser ved reparation: Et enkelt trin i en trappe skal udskiftes, hvilket medfører, at hele trappen skal demonteres Partiel skade på en ydermur skal repareres. Dette arbejde kræver udhugning og afrensning af murværk frem til ikke-skaderamt om- 18
råde, hvorefter nyt murværk indmures sammen med det eksisterende Leje af lift Leje af stillads Understøtningsmateriel, f.eks. til understøtning af tagkonstruktion ved udskiftning af murværk. Byggeteknisk bistand Der kan være tale om udgifter til teknisk bistand og genfremstilling af tegninger, der er nødvendige i forbindelse med genopførelse/reproduktion af den beskadigede bygning. Oprydning Ved beregning af oprydningsomkostningerne må der tages hensyn til, at udgifterne til fjernelse af det, der ifølge skadeopgørelsen ikke skal anvendes, kan være forskellige alt afhængig af, om der skal ryddes op i forbindelse med en reparation eller en totalskade. Oprydning er udgifter til fjernelse af uanvendelige bygningsrester, således at den beskadigede bygning er klar til reparation. Herunder er også indeholdt udgifter til bortkørsel og afgift til nærmeste losseplads. I forbindelse med brandskader må oprydning først finde sted, når politiet har frigivet brandstedet. Nedrivning Ved totalskade, hvor anvendelige rester skal nedrives, behandles nedrivnings- og oprydningsudgifter som et punkt i skadeopgørelsen, da det hele skal væk. Nedrivning af anvendelige rester må først påbegyndes, når de stedlige bygningsmyndigheder har godkendt dette, samt når skadeopgørelsen er accepteret af forsikringstageren og forsikringsselskabet. Ønsker forsikringstageren at overtage anvendelige rester, kan de genkøbes til det beløb, de er sat til i erstatningsopgørelsen. 19
Forøgede byggeudgifter som følge af byggelovgivningen (lovliggørelsesudgifter) Som det fremgår af tidligere afsnit, foretages den normale erstatningsberegning på grundlag af, hvad det vil koste at retablere det beskadigede. Imidlertid kan det forekomme, at byggemyndigheden i kraft af gældende byggelovgivning stiller krav til bygningen. Der kan være tale om forøgede udgifter til isolering af bygningen, brandsikring af stråtage eller fundamenter, der skal føres til frostfri dybde. Er skaden af en sådan karakter, at byggemyndigheden stiller krav jf. byggelovgivningen, kan forøgede byggeudgifter erstattes i et vist omfang og under bestemte forudsætninger se forsikringsbetingelserne. Nogle af de vigtigste forudsætninger er: At udgifterne vedrører de dele af bygningen, der ydes erstatning for At beregningen foretages ud fra den forudsætning, at den nye bygning opføres i samme skikkelse, til samme anvendelse og på nøjagtigt samme sted på grunden At dispensation fra bestemmelserne ikke har kunnet opnås. I konsekvens heraf har forsikringsselskabet ikke pligt til at betale erstatning for lovliggørelse, medmindre forsikringstager har bevist, at en dispensation fra byggelovgivningen ikke har kunnet opnås fra byggemyndighederne At bygningens værdiforringelse på grund af slid og alder ikke overstiger en nærmere fastsat procentsats, f.eks. 30 pct. i forhold til nyværdi, se side 13 At istandsættelse eller genopførelse finder sted At udgifterne ikke vedrører foranstaltninger, som af byggemyndighederne var eller kunne have været krævet, inden skaden indtraf. Som eksempel kan nævnes, at der i et beskadiget hus var indrettet en loftetage til beboelse. Byggemyndigheden havde imidlertid forlangt (eller kunne have forlangt) en forøgelse af rumhøjden, inden indretningen kunne godkendes. Udgifterne i forbindelse med forøgelse af rumhøjden, vil ikke være dækket 20
At årsagen til lovliggørelse ikke er begrundet i mangelfuld vedligeholdelse. Krav fra byggemyndigheder om forlængelse eller ændringer af ubeskadigede stikledninger, kloakker m.v. er ikke dækket udover 1 meter (målt vandret) fra bygningens fundament. Erstatningen til forøgede byggeudgifter er beløbsmæssigt begrænset se forsikringsbetingelserne. Det skal understreges, at forøgede byggeudgifter alene erstattes ved krav fra byggemyndigheden, begrundet i byggelovgivningen. Det vil sige, at der ikke er dækning for eventuelle ændringer, der er nødvendige for at opfylde bestemmelser i anden lovgivning som f.eks. miljølovgivningen, varmelovgivningen eller lokale varmeplaner. Andre omkostninger I forbindelse med en større bygningsskade kan det ske, at ejendommen ikke kan beboes i en periode, og fraflytning må finde sted. Dette kan medføre merudgifter for forsikringstageren. Rimelige og nødvendige omkostninger/udgifter, der opstår i forbindelse med en dækningsberettiget skade, er derfor dækket af forsikringen. Der kan f.eks. være tale om følgende dokumenterede omkostninger/udgifter, som er aftalt med selskabet i henhold til forsikringsbetingelserne: Udgifter til ud- og indflytning samt opmagasinering af forsikringstagerens private indbo Huslejetab, hvilket vil sige mistet lejeindtægt Rimelige merudgifter til spisning andet sted Udgifter til leje af erstatningsbolig Udgifter i forbindelse med forlænget transport til og fra arbejdsplads, skole og lign., fordi bygningen må fraflyttes Sparede omkostninger/udgifter skal fratrækkes i erstatningen. 21
Retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v. Udgifter til retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v. godtgøres med en beløbsmæssig begrænsning se forsikringsbetingelserne i det omfang forsikringstageren ikke kan kræve udgifterne dækket fra det offentlige, jf. beredskabslovens paragraf 21, stk. 3: Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører trediemand, erstattes skaden dog af kommunen. Det er en betingelse for erstatning, at retablering finder sted. Redning og bevaring af det forsikrede Rimelige og nødvendige udgifter til redning og bevaring af det forsikrede betales ud over erstatningen for skaden på bygningen. Det kan f.eks. være bekæmpelse af følgeskader samt midlertidig afdækning og/ eller opmagasinering af bygningsdele, der er reddet se forsikringsbetingelserne. Moms Er forsikringstageren momsregistreret, skal dette meddeles forsikringsselskabet, idet der ikke ydes erstatning for moms, når momsen kan modregnes i forsikringstagerens momsregnskab. Prisændringer i byggeperioden Som tidligere nævnt skal opgørelsen foretages efter gældende priser på skadetidspunktet. Der tages ved erstatningens fastsættelse hensyn til ændringer af byggepriserne, der måtte finde sted inden for normal byggeperiode, regnet fra skadetidspunktet. Der skal derfor i forbindelse med skadeopgørelsen opstilles en tidsplan for retablering af den beskadigede bygning, hvor der tages rimeligt hensyn til vurdering og planlægning. Eventuel prisstigningstillæg skal dokumenteres og kommer kun til udbetaling, hvis reparation eller genopførelse finder sted. 22
Forladte bygninger Hvis den skaderamte bygning henligger forladt, kan forsikringsselskabet, uanset om forsikringstageren ønsker at få bygget nyt eller ej, fastsætte erstatningen med fradrag for værdiforringelse pga. slid og alder samt nedsat anvendelighed og andre individuelle omstændigheder. Bygninger/bygningsdele bestemt til nedrivning Ved bygninger/bygningsdele, som forud for skaden var bestemt til hel eller delvis nedrivning, opgøres erstatningen til materialeværdien med fradrag af nedrivningsomkostninger. Var nedrivning ikke umiddelbart forestående, kan der ydes en passende erstatning for afsavn. Forelæggelse af erstatningsopgørelse Når erstatningsopgørelsen er udarbejdet, gennemgås den med forsikringstageren og dennes eventuelle rådgivere med henblik på endelig fastsættelse af erstatningen, inden forsikringstageren igangsætter reparation eller genopførelse. Hvis der i forbindelse med reparation/genopførelse konstateres ændrede forudsætninger, eksempelvis større skadeomfang, skal forsikringsselskabet straks kontaktes. 23
Erstatningens anvendelse og udbetaling Reparation Ved reparation udbedres skaden. Erstatningen udbetales, når reparationen har fundet sted (se afsnit om fakturering og betaling side 25). Genopførelse af den skaderamte bygning Ved genopførelse opføres der en ny bygning svarende til den beskadigede med samme anvendelse og på samme sted*. Erstatningen betales, når genopførelse af det beskadigede har fundet sted (se afsnit om fakturering og betaling side 25). * Ved på samme sted forstås, at den nye bygning opføres på samme forsikringssted. Hvis forsikringstageren ønsker bygningen placeret et andet sted på grunden, og dette medfører forøgede omkostninger i forhold til genopførelse på nøjagtigt samme sted, erstattes disse omkostninger ikke. Fakturering og betaling Forsikringstageren er bygherre (rekvirent). Fakturaer og anmodning om a conto udbetaling m.v. skal udstedes til forsikringstageren. Forsikringstageren godkender ved sin underskrift, at det pågældende arbejde er tilfredsstillende udført, og at beløbet kan udbetales, hvorefter faktura eller a conto-begæringer fremsendes til forsikringsselskabet. Det kan aftales, at udbetaling sker direkte til håndværkeren. Transporterklæringer I forbindelse med større bygningsskader vil pengeinstitutter eller håndværkere ofte stille krav om en transport i erstatningen. Fakturering Regninger og fakturaer m.v. skal udarbejdes efter gældende regler, herunder: Konkurrencerådets Regler om fakturering i bygge- og anlægsfagene 24
Konkurrencerådets Regler for håndværkerregninger - kundevejledning om faktureringsregler for bygge- og anlægsarbejder Danske Entreprenørers Regler for regningsarbejde, 1986 (ny udgave undervejs). Betaling Ved større skader eller totalskade af bygningen kan den opgjorte erstatning til reparation eller genopførelse af den skadede bygning udbetales i rater. De enkelte rater vil først blive udbetalt, når der fra de i byggeriet implicerede håndværkere foreligger en a conto-begæring eller regning for det udførte arbejde, samt når der er udført arbejde mindst svarende til det begærede beløbs størrelse. I de situationer, hvor der fra byggemyndigheden fordres en byggesag, skal der tillige foreligge en byggetilladelse, før 1. rate kan udbetales. Ønsker forsikringstageren at få opført en bygning, som koster mere end den opgjorte erstatning, reduceres udbetalingsraterne i forholdet mellem erstatningen og det dyrere byggeri, der opføres. Forsikringstageren må løbende betale sin andel af byggeudgifterne, så tinglyste rettighedshavere har sikkerhed for, at hele bygningen genopføres. Forsikringstageren skal, inden byggeriet påbegyndes, over for forsikringsselskabet fremlægge skriftlig accept fra tinglyste rettighedshavere. Såfremt der genopføres en bygning af anden udformning end den skadede, skal der også her foreligge en skriftlig accept fra tinglyste rettighedshavere. Erstatning til fri rådighed (kontanterstatning) Der kan forekomme tilfælde, hvor reparation eller genopførelse ikke finder sted, f.eks.: Hvis forsikringstageren ikke ønsker, at genopførelse finder sted Hvis forsikringstageren ønsker opførelse til anden anvendelse Hvis forsikringstageren ønsker genopførelse på anden grund Hvis genopførelse ikke må finde sted pga. offentlige myndigheders krav. 25