PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL
UDGIVET AF Danske Professionshøjskoler 2014 OPLAG 300 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Marianne la Cour Sonne, direktør REDAKTION & PRODUKTION Claus P.B. Hansen, administrator David Erichsen, kommunikationschef Gitte Brückner, specialkonsulent Hanne Bech, chefkonsulent Iben Hollænder Schmidt, studentermedhjælp Mette Thorsen, projektleder UC Effektivisering FOTOGRAF Carsten Lundager Foto er fra professionshøjskolernes to fælles oplysningskampagner i 2014 for hhv. ny læreruddannelse og ny pædagoguddannelse. LAYOUT Nylin Grafik TRYK Lasertryk
INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014 4 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 6 1.1 Baggrund og lovgrundlag 8 1.2 Det videregående uddannelsesbillede 10 2 SEKTORENS UDDANNELSER 12 2.1 Uddannelserne 13 2.2 Forsknings - og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne 16 2.3 International mobilitet 19 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 22 3.1 Dimensionering 23 3.2 Søgning og optag 24 3.3 Dimittender 26 4 SAMARBEJDE I SEKTOREN 28 4.1 Effektivisering af administration 29 4.2 Partnerskabsaftaler 30 5 SEKTORENS ØKONOMI 32 5.1 Omsætning 33 5.2 Omkostninger 36 5.3 Resultat 37 KILDER 38 3
PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014 Professionshøjskolernes overordnede samfundsopgave er at uddanne til centrale professioner og erhverv, og derigennem bidrage til udvikling, vækst og velstand med viden og uddannelse. Vi skal som sektor bidrage med forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de professioner, vi uddanner til, og dermed til en værdiskabende sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt ny viden, som medvirker til at løse de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. Professionshøjskolerne fik med lovændringen i december 2013 den formelle ret og pligt til at udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er positivt for samfundet, da vejen dermed er banet for, at professionshøjskolerne med afsæt i deres mangeårige tætte samarbejde og partnerskaber med både offentlige og private aftagere kan skabe og levere anvendelsesorienteret forskning på områder, der ellers ikke er forskningsmæssigt prioriterede. Det kommer til at spille en central rolle i den nødvendige fornyelse og innovation i de store erhverv og professioner, som sektoren uddanner til. For at professionshøjskolerne kan løfte den afgørende samfundsopgave, det er at udbyde uddannelser og skabe de bedst mulige rammer for mange tusinde studerende, skal undervisningen baseres på den nyeste teknologi og forskning. Formålet er at styrke videngrundlaget i uddannelserne, og i den praksis forskningen omhandler. Derfor skal uddannelsesmiljøerne være videnmiljøer, underviserne skal deltage i forskning, og på længere sigt skal 50 pct. af sektorens undervisere ifølge sektorens målsætning have en ph.d-grad. De ambitioner rækker omfanget af de nuværende bevillinger ikke til, og derfor er det også en af professionshøjskolernes mærkesager at få en højere og permanent bevilling til udviklings- og forskningsaktiviteter. Ifølge nøgletallene for 2014 modtager professionshøjskolerne beskedne 3 pct. af det samlede forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner, mens vi uddanner 38 pct. af dimittenderne på de videregående uddannelser. Et afgørende element i forhold til at øge uddannelsernes videnbasering er, at indsatsen sker sammenhængende i sektoren. Derfor fremlagde professionshøjskolerne i 2014 deres første samlede videnregnskab med afsæt i en fælles ramme for performance på forsknings- og udviklingsområdet. En del af dette videnregnskab præsenteres i denne publikation i afsnittet om forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelser. I det hele taget er det en kendetegnende styrke for professionshøjskolerne, at vi samarbejder på sektorniveau om fælles sektorpolitiske mål. Det gælder eksempelvis UC effektiviseringsprojektet, hvor vi er i gang med at udvikle fælles effektiviseringsløsninger inden for administration og studieadministration. Udviklingskontrakterne for 2015-17 er 4
et andet eksempel, hvor professionshøjskolerne har formuleret fælles mål inden for kvalitet i uddannelserne, sammenhæng og samarbejde, social mobilitet, forskningsog udviklingsbasering og kapacitetsopbygning. Derudover har professionshøjskolerne som sektor i 2014 indgået to partnerskabsaftaler med ministerier, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Den ene skal bidrage til realisering af folkeskolereformen med fokus på de områder, som professionshøjskolerne har en særlig ekspertise indenfor. Den anden handler om at styrke samarbejdet om udvikling af de socialfaglige uddannelser og pædagoguddannelsen og sikre borgerne sociale indsatser af høj kvalitet. læreruddannelsen, men størstedelen af faldet skyldes, at en række af sektorens uddannelser er dimensioneret og derfor har et loft over, hvor mange der kan optages. De tre største videregående uddannelser i Danmark er pædagog -, lærer - og sygeplejerskeuddannelsen. Derudover står professionshøjskolerne for: at optage 32 pct. af de studerende på de videregående uddannelser at uddanne 38 pct. af dimittenderne på de videregående uddannelser at modtage 30 pct. af statens midler til offentlige videregående uddannelser I denne publikation præsenteres fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som sektoren ser ud i 2014. Når der i publikationen bruges betegnelsen, professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der henvises til. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Professionshøjskoler i efteråret 2014. Redaktionen er afsluttet den 5. december 2014. Af tallene i denne publikation kan man se, at mange unge fortsat vælger professionshøjskolernes uddannelser. I 2014 var der en samlet stigning på 6 pct. i ansøgere med 1. prioritet i forhold til 2013. Denne stigning afspejles ikke direkte i det samlede antal af optagne studerende, hvor der var et fald på 1,6 pct. i forhold til 2013. En lille del af dette fald kan tilskrives de skærpede krav til optagelse på God fornøjelse! Harald Mikkelsen Formand for Danske Professionshøjskoler PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014 5
1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN
1.1 BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG Professionshøjskolerne blev etableret den 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVUinstitutioner. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse på et internationalt fagligt niveau. Der er i Danmark syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i denne publikation til sammen benævnes professionshøjskolerne. Se FIGUR 1. Ifølge loven er formålet med professionshøjskolerne at udbyde og udvikle videregående uddannelser og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Derudover at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser, da begge dele er en forudsætning for at kunne indfri regeringens uddannelsespolitiske vision med at udbyde praksisorienterede videregående uddannelser, så flere dimittender kan virke i og kvalificere praksis. Professionshøjskolerne skal derfor både fastholde og videreudvikle kvaliteten i de nuværende uddannelser samt udvikle nye. En professionshøjskole skal sikre, at uddannelserne bygger på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Derudover er det vigtigt, at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i sit dækningsområde, som kan være en region eller dele af en region. samfundsfaglige, det teknisk merkantile område, samt medier og kommunikation. For eksempel ved at uddanne lærere, pædagoger, sygeplejersker og diplomingeniører. I december 2013 blev der truffet politisk beslutning om en ny arbejdsdeling mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om de videregående uddannelser. Erhvervsakademierne skal dække de teknisk/merkantile fagområder, og professionshøjskolerne skal dække alle øvrige områder og fortsætte med at udbyde og udvikle de teknisk/merkantile uddannelser, der allerede udbydes fra professionshøjskolerne. Med lovændringen i december 2013 fik professions højskoler og erhvervsakademier også formel ret og pligt til at udføre forskningsaktiviteter med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud, som en integreret del af både erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes arbejdsopgaver og som videngrundlag for uddannelserne. Institutionernes rolle i forhold til at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, producere ny viden og bringe den i anvendelse i både den private og den offentlige sektor blev dermed konsolideret. Professionshøjskolerne skal med udgangspunkt i uddannelsesudbuddet varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklings aktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejds marked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Forskningsog udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. Derudover er det professionshøjskolernes opgave at uddanne kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som offentlige sektor inden for områder som sundhed, pædagogik, det 8
FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professions højskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dækningsområde. ollege LLAND rsity College SJÆLLAND University College SJÆLLAND XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 9
1.2 DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESBILLEDE Professionshøjskolerne havde i 2013 i alt over 70.000 studerende på grunduddannelser og ca. 7.100 ansatte. I 2014 optog institutionerne 20.622 nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. TABEL 1 viser optag 2014 under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I tabellen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser, da der efterfølgende sker forskydninger, når studiepladser skal accepteres og fyldes op gennem efteroptag. Det reelle tal er større. Herudover skal det særligt bemærkes, at flere uddannelser optager studerende på vinteroptag, som ikke er med taget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke- dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 14 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2014 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 23 og er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professionshøjskolesektoren i 2014 udgør 32 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 2. FIGUR 2. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. 32% Professionshøjskoler 49% Universiteter 16% Erhvervsakademier 3% Andre institutioner Kilde: Den Kordinerede Tilmelding. 10
TABEL 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2014 fordelt på uddannelsesinstitutioner. INSTITUTION OPTAG PR. 30. 7.2014 ANDEL AF SAMLEDE OPTAG 1. Københavns Universitet 7.608 11,8% 2. Aarhus Universitet 7.198 11,2% 3. VIA University College 5.384 8,4% 4. Syddansk Universitet 5.352 8,3% 5. Aalborg Universitet 4.661 7,2% 6. Professionshøjskolen Metropol 3.174 4,9% 7. University College Nordjylland 2.939 4,6% 8. Copenhagen Business School Handelshøjskolen 2.796 4,3% 9. Professionshøjskolen UCC 2.404 3,7% 10. University College Sjælland 2.352 3,7% 11. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy 2.047 3,2% 12. University College Lillebælt 1.986 3,1% 13. Danmarks Tekniske Universitet 1.977 3,1% 14. University College Syddanmark 1.789 2,8% 15. Roskilde Universitet 1.759 2,7% 16. Erhvervsakademi Århus 1.658 2,6% 17. KEA Københavns Erhvervsakademi 1.534 2,4% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt 1.356 2,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland 1.274 2,0% 20. Erhvervsakademi Dania 1.099 1,7% 21. Erhvervsakademi Kolding 640 1,0% 22. Erhvervsakademi SydVest 613 1,0% 23. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 560 0,9% 24. Erhvervsakademi MidtVest 366 0,6% 25. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 327 0,5% 26. Aarhus Maskinmesterskole 288 0,4% 27. IT-Universitetet i København 256 0,4% 28. Pharmakon 217 0,3% 29. Arkitektskolen Aarhus 159 0,2% 30. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 139 0,2% 31. Maskinmesterskolen København 126 0,2% 32. Fredericia Maskinmesterskole 99 0,2% 33. MARTEC 86 0,1% 34. Designskolen Kolding 72 0,1% 35. Den Frie Lærerskole 64 0,1% 36. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 34 0,1% Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 11
2 SEKTORENS UDDANNELSER
2.1 UDDANNELSERNE Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 65 forskellige professions - og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid, se TABEL 2 på næste side. Blandt disse 65 uddannelser er der 47 professionsbacheloruddannelser, hvoraf otte er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. 26 uddannelser udbydes også på engelsk, og 10 uddannelser udbydes også som e-læring. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 10 til over 5.000 studerende, som det fremgår af TABEL 2 på næste side. De største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2014 for 68 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Se også afsnit 3.2 om optag. Professionshøjskolerne står samlet for 32 pct. af optaget og 38 pct. af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde. 2 SEKTORENS UDDANNELSER 13
TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 2014. Optag i 2014 er Institutionernes indberetning til Uddannelses- og Forskningsministeriet. UDDANNELSE ANTAL AF UDBUDSSTEDER INDENFOR UC-SEKTOREN DIMEN SIONERING OPTAG 2013 INDEN- FOR UC-SEKTOREN PR. 1. OKTOBER OG 1. MARTS. UDBYDES PÅ ENGELSK DE PÆDAGOGISKE UDDANNELSER PB som lærer i folkeskolen 16 X 2.892 PB ii diakoni og socialpædagogik 1 X 73 PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 59 PB i natur- og kulturformidling 2 92 X PB i tekstile fag og formidling 2 X 71 PB som pædagog 27 X 5.185 PB i dansk tegnsprog og tolkning 2 X 63 DE SUNDHEDSFAGLIGE UDDANNELSER PB som Bandagist 1 10 PB i biomedicinsk laboratorieanalyse 5 X 398 PB i ergoterapi 7 X 632 PB i fysioterapi 10 X 1.089 PB i jordemoderskab 3 X 189 PB i ernæring og sundhed 4 X 631 X PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (Δ) 1 12 PB i i afspændingspædagogik og psykomotorik 2 X 139 PB i radiografi 3 X 200 PB i sygepleje 22 X 3.341 DE SOCIAL- OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER Administrationsøkonom* 1 95 PB i offentlig administration 7 544 PB som socialrådgive (x) 11 1.668 DE TEKNISKE UDDANNELSER Automationsteknolog * 1 15 X Byggetekniker * ( ) 4 Optages på bygningskonstruktør PB som bygningskonstruktør (Δ) 4 664 X Designteknolog * 2 X 559 X PB som Diplomingeniør (x) 1 238 X PB som Eksportingeniør (x) 3 80 X Energiteknolog * 1 58 X Installatør VVS * 1 35 Installatør Stærkstrøm * 1 0 IT- teknolog * 1 42 X Kort- og landmålingstekniker * ( ) 4 Optages på bygningskonstruktør Laborant * 2 X 180 14
PB i design og business (O) (Δ) 1 320 PB i katastrofe- og risikomanagement 1 X 70 PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (Δ) 2 33 Procesteknolog * 1 48 Produktionsteknolog * 2 90 DE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSFAGLIGE UDDANNELSER Datamatiker * 1 172 X PB i fotojournalistik 1 16 PB i journalistik 1 X 251 PB i animation 1 X 53 X Multimediedesigner * 1 138 X PB i grafisk fortælling 1 X 0 X PB i grafisk kommunikation 1 X 63 PB i kommunikation 2 X 102 PB i medie- og sonokommunikation 1 X 40 PB i medieproduktion og ledelse 1 X 60 PB i Multiplatform Storytelling & Production 1 X 30 X PB i softwareudvikling (O) (Δ) 1 24 X PB i TV- og medietilrettelæggelse 1 X 40 PB i visuel kommunikation 1 X 90 PB i webudvikling (O) (Δ) 1 26 X DE ØKONOMISK-MERKANTILE UDDANNELSER Bachelor of Value Chain Management 2 100 X PB i e-konceptudvikling (O) (Δ) 1 56 X Financial Controller* 1 48 Finansøkonom * 2 185 X PB i international Hospitality Management (o)(δ) 1 53 X Markedsføringsøkonom * 3 404 X PB i eksport og teknologi (Δ) 1 34 X PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) 1 X 56 PB i finans (Δ) 1 104 PB i leisure management 1 173 X PB i international handel og markedsføring (O) (Δ) 2 197 X PB i sportsmanagement (O) (Δ) 1 104 X Seviceøkonom * 1 309 X (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT (Δ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en profesisonshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver, at uddannelsen er en erhversakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole Kilde: www.ug.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2 SEKTORENS UDDANNELSER 15
2.2 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSER I 2014 har Danske Professionshøjskoler prioriteret at følge op på sektorens forskningspolitiske strategi. Der er på flere punkter blevet gennemført eller iværksat et arbejde for at understøtte en sammenhængende indsats i sektoren med henblik på at øge kvaliteten i uddannelsernes videnbasering. Satsningen har tydeligt fokus på anvendelsesorienteret, praksisnær forskning og udvikling samt omsætning i uddannelserne. Sektorens opbygning af kapacitet inden for forskning og udvikling er en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde deres rolle som uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af højt kvalificeret viden. Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter er fordelt på de fleste af de faglige områder, sektoren uddanner til, og foregår i tæt samarbejde med praksis. Se et mindre udvalg af eksempler på forsknings- og udviklingsprojekter på www.uc-dk.dk. I 2014 fremlagde Danske Professionshøjskoler sektorens første videnregnskab, som præsenterer nøgletal for professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2013. Regnskabet skal imødekomme krav og forventninger i ministeriet og blandt professionshøjskolernes interessenter samt tjene til sektorens egen, interne videndeling og erfaringsudveksling. Baggrunden for udviklingen af videnregnskabet er FoU Baseline -rapporten fra 2013, der blev igangsat for at udvikle en ramme for professionshøjskolesektorens performance på forsknings- og udviklingsområdet (FoU). Rapporten rammesætter hvilke indikatorer, der kan arbejdes med, og den giver samtidig et bud på, hvordan denne udvikling bedst kan monitoreres (rapporten kan læses på www. uc-dk.dk). Projektet lægger vægt på at benytte og tilpasse allerede eksisterende registreringsrammer. Det vil sige, at data primært trækkes fra UC Viden, som er sektorens fælles videnregistreringssystem, og fra sektorens indrapportering til Danmarks Statistiks nationale forskningsstatistik. Ud over at levere data til sektorens videnregnskab er det UC Viden portalens primære formål at give aftagerne og andre adgang til professions- og erhvervsrettet viden, der adresserer samfundsrelevante udfordringer. Professionshøjskolerne skal kunne sætte en viden i spil, der kombinerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et praksisnært, anvendelsesorienteret og innovativt sigte. Derfor skal den leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier. Med det formål er der udviklet en kvalitetsramme for de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der synliggøres i den nationale UC Viden portal. UC Videns kvalitetsramme er udformet på grundlag af velkendte akademiske kriterier, men også suppleret med de særlige krav, der må stilles til viden, som skal være direkte relevant, innovativ og kunne omsættes i en professionel hverdag. Se kvalitetsammen på www.uc-dk.dk Som det fremgår af tabellerne herunder, bidrager medarbejdere i sektoren til innovation og videnomsætning i form af f.eks. publiceringer og produkter til undervisningen. Publicering kan være i tidsskrifter eller på forlag, der er angivet på sektorens to anerkendte lister Styrelsen for Forskning og Innovations autoritetsliste og UC Videns liste. Da der er tale om en opbygningsfase på hele FoU-området, er der i tabellerne 3, 4, 5 og 6 på de følgende sider kun vist tal for 2013, hvor der fremadrettet vil være mulighed for at tilføje flere år, så en udvikling kan ses. 16
TABEL 3. Antal publicerende medarbejdere og antal publikationer, der er udgivet i tidsskrifter eller på forlag, som står angivet på Styrelsen for Forskning- og Innovations autoritetsliste. Antal medarbejdere, der i 2013 har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten Kilde: UC Viden/Videnregnskab 2013. Antal medarbejdere, der på noget tidspunkt har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten Antal artikler i tidsskrifter på autoritetslisten i 2013 Antal bidrag til bøger / antologier på autoritetslisten i 2013 Antal bøger/monografier på autoritetslisten i 2013 196 769 159 151 24 TABEL 4. Antal publicerende medarbejdere og antal publikationer, der er udgivet i tidsskrifter eller på forlag, som står angivet på UC Viden kvalitetsudvalgs liste over anerkendte tidsskrifter og forlag. Antal medarbejdere, der i 2013 har publiceret i tidsskrifter eller forlag på UC Videns anerkendte liste Kilde: UC Viden/Videnregnskab 2013. Antal medarbejdere, der på noget tidspunkt har publiceret i tidsskrifter eller forlag på UC Videns anerkendte liste Antal artikler i tidsskrifter på UC Videns anerkendte liste i 2013 Bidrag til bøger / antologier på UC Videns anerkendte liste i 2013 Bøger/monografier på UC Videns anerkendte liste i 2013 144 719 121 39 17 TABEL 5. Antal lærebøger, undervisningsmateriale og bachelorprojekter, der er produceret i løbet af 2013. Antal lærebøger Undervisningsmateriale skriftlige produktioner med studerende på professionshøjskolerne som målgruppe Antal bachelorprojekter, hvis resultater er rekvireret af en ekstern samarbejdspartner. 42 505 260 Kilde: UC Viden/Videnregnskab 2013. 2 SEKTORENS UDDANNELSER 17
Der er behov for at arbejde videre med datakvaliteten i videnregnskabet, men med Videnregnskab 2013 har sektoren fået et grundlag for at sætte konkrete mål og vurdere udviklingen på FoU-området. Således indgår fire af videnregnskabets nøgletal som sektorfælles målepunkter i alle professionsionshøjskolernes udviklingskontrakter, som er indgået med Uddannelses- og Forskningsministeriet for 2015-17. Målepunkterne skal dokumentere det sektorfælles mål om en styrket forsknings- og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning som centralt led i en styrkelse og udvikling af professionshøjskolernes uddannelser og udbud. Foreningens forskningspolitiske strategi indeholder også en målsætning om, at 50 pct. af underviserne i sektoren har forskningskvalifikationer svarende til ph.d.-niveau i 2022. Videreuddannelsen af sektorens medarbejdere på ph.d.- niveau og nyrekruttering af universitetsuddannede ph.d. ere skal understøtte og kvalificere professions højskolernes videnbehov, uddannelser og under visningsfelter. Som det fremgår af TABEL 6, var der i 2013 samlet set 1.563 medarbejdere, der beskæftigede sig med FoU i mindst 5 pct. af deres arbejdstid. Heraf havde 223 medarbejdere en ph.d-grad. Antal FoU-årsværk udtrykker en omregning af den forskningstid, som medarbejdere ved professionshøjskolerne har anvendt i 2013. Samlet set anslås det, at der i sektoren var omkring 3.700 underviserårsværk i 2013. For at følge op på ph.d-strategien har foreningen igangsat et ph.d.-implementeringsprojekt i sektoren. Projektet skal understøtte en sammenhængende indsats på det strategiske og det operationelle niveau på professionshøjskolerne ved at forsyne ledere og medarbejdere med viden, erfaringer og ideer til opgaveløsning. TABEL 6. Medarbejdere på professionshøjskolerne, der har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU i 2013. Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad Antal FoU aktive medarbejdere i alt Antal FoU årsværk i alt 223 1.563 431 Kilde: Institutionernes indberetninger til Danmarks Statistik /Videnregnskab 2013. 18
2.3 INTERNATIONAL MOBILITET Internationalisering af uddannelse får øget fokus på landsplan gennem regeringens internationaliseringsudspil Øget indsigt gennem globalt udsyn og på institutionsplan som en vigtig bestanddel af institutionernes strategi. Målet er dels at give de studerende internationale kompetencer gennem udvekslingsaktiviteter, dels at tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser med henblik på, at de skal bidrage til den danske arbejdsstyrke. Yderligere er der mere og mere fokus på uddannelseseksport. Professionsbachelorstuderendes mobilitet på tværs af landegrænserne er steget de seneste år. Udvekslingsstuderende defineres af Uddannelses- og Forskningsministeriet som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. TABEL 7 på næste side viser, at antallet af danske studerende på mellemlange videregående uddannelser (MVU, herunder professionsbachelor), der tager til ud landet som en del af deres uddannelse, har været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af MVUstuderende på udvekslingsophold udgjorde ca. 23 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser i 2013. Som det fremgår af TABEL 8 og TABEL 9 på næste side er antallet af studerende, der tager til Danmark på udvekslingsophold på en mellemlang videregående uddannelse, faldet fra 2012 til 2013. Til gengæld har antallet af udenlandske studerende på en hel professionsuddannelse været stigende siden 2008. Andelen af udenlandske internationale professionsbachelorer i Danmark udgjorde i 2012 ca. 20 pct. af det samlede antal internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark. Antallet af danske studerende, der læser hele uddannelser med SU- støtte i udlandet, har været støt faldende over en årrække. Fra 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, har antallet dog været stigende igen. Hvis man ser på uddannelsessektorernes dimittender i 2013 er der en sammenhæng mellem uddannelseslængde og antallet af dimittender, der har været på udveks lings ophold i løbet af deres studietid, se FIGUR 3 på næste side. Næsten hver fjerde kandidat har været på udlandsophold i 2013, mens det kun er godt hver tiende professionsbachelor. 2 SEKTORENS UDDANNELSER 19
TABEL 7. Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer. 2010 2011 2012 2013 Korte videregående uddannelser 138 359 663 766 Mellemlange videregående uddannelser 1.205 1.348 1.780 2.107 Bachelor 1.067 1.144 1.389 1.668 Lange videregående uddannelser 3.584 4.326 4.212 4.824 I alt 5.994 7.177 8.044 9.365 Kilder: Statistikbanken.dk (UDVSTD01). TABEL 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer. 2010 2011 2012 2013 Korte videregående uddannelser 343 318 573 316 Mellemlange videregående uddannelser 1.637 1.940 1.945 1.793 Bachelor 1.426 1.395 394 652 Lange videregående uddannelser 5.479 6.209 6.243 6.249 I alt 8.885 9.862 9.155 9.010 Kilder: Statistikbanken.dk (UDVSTD01). TABEL 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer. 2008 2009 2010 2011 2012 Erhvervsakademiuddannelser 2.485 2.942 3.258 3.518 4.053 Professionsbacheloruddannelser 2.157 2.601 3.259 4.021 4.749 Bacheloruddannelser 3.294 3.444 3.576 3.572 3.439 Kandidatuddannelser 5.312 6.336 7.718 8.954 10.019 I alt 15.256 17.332 19.821 22.076 24.272 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Erhvervsakademiuddannelser Alle FIGUR 3. Andel af dimittender i 2013, der har været på udvekslingsophold i løbet af deres studietid. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data. Note: Omfatter alle udvekslingsophold uanset varighed og kun uddannelser under UFMs ressort. Internationale studerende er ikke medtaget. Kandidater har enten været på udvekslingsophold på bachelor- eller kandidatuddannelsen. 20
3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER
3.1 DIMENSIONERING For studieåret 2014/2015 er i alt 27 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på professionshøjskolerne (TABEL 2 side 14). På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra uddannelsesministeren. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der resulterer i, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. Inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er næsten alle uddannelser dimensioneret. Desuden er de fleste medie- og kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. At en uddannelse er dimensioneret betyder, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med den givne uddannelse. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. De ikke-dimensionerede uddannelser har frit optag. Det betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet og praktikpladser. Uddannelses- og forskningsministeren har i efteråret 2014 fremlagt udspil til en ny dimensionering af uddannelsespladser i den videregående uddannelsessektor. Da udspillet ikke berører 2014, omtales det ikke nærmere i denne publikation. 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 23
3.2 SØGNING OG OPTAG Generelt har professionshøjskolerne siden 2008 oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg i 2014 til 33.254 ansøgere, hvilket er en stigning på 6 pct. i forhold til året før. Det er 6. år i træk, at der er en stigning i antallet af 1. prioritetsansøgere. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding steg fra 35,5 i 2013 til 36,4 pct. i 2014. studerende, se FIGUR 5. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 32 pct. i 2014, hvilket er en tilbagegang fra 33 pct. i 2013. Dette skyldes, at der på professionshøjskolerne er fyldt op på de fleste dimensionerede uddannelser, hvorved stigningen i søgning ikke medfører en stigning i optaget. Til sammenligning har de fleste uddannelser på universiteterne og erhvervsakademierne frit optag. Som det fremgår af FIGUR 4, er det største hovedområde, målt på søgning, det sundhedsfaglige med 12.512 ansøgere i 2014, svarende til 38 pct. af det samlede antal ansøgere til professionshøjskolerne. Det sundhedsfaglige område var også det område med størst stigning på 12 pct. Den største relative stigning ses på ergoterapeutuddannelsen, hvor 806 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 79 ansøgere eller 11 pct. flere end i 2013. Pædagoguddannelsen er den mest søgte uddannelse i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Sammen med fysioterapeut- og socialrådgiveruddannelserne udgør disse fem ca. 60 pct. af alle 1. prioritetsansøgere til professionshøjskolerne og 23 pct. af samtlige 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding. Ifølge Den Koordinerede Tilmelding faldt professionshøjskolernes optag fra 2013 til 2014 med 2 pct. til i alt 20.588 Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det pædagogiske område gik tilbage med 8 pct. fra 2013 til 2014. Nedgangen er primært forårsaget af en nedgang på læreruddannelsen på 14 pct. I 2014 blev der indført skærpede adgangskrav på den nye læreruddannelse. Ansøgere til læreruddannesen skal have enten 7 i snit for at kunne søge om optagelse gennem kvote 1., eller skal til optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Siden 2012 er der kommet 37 pct. færre 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen. Fra 2013 til 2014 er det økonomiskmerkantile område det, der steg mest med 16 pct. Til trods for faldet på det pædagogiske område til 7.604 studerende, er området stadig det største og udgør 38 pct. af professionshøjskolernes samlede optag. Optaget på sektorens fem største uddannelser udgør 22 pct. af optaget på alle videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. 24
FIGUR 4. Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder. 14.000 2008 2011 2012 2013 2014 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. FIGUR 5. Antal optagne studerende fordelt på hovedområder. 14.000 2008 2011 2012 2013 2014 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 25
3.3 DIMITTENDER I 2013 dimitterede 14.434 personer fra professionshøjskolerne. Det er 2.051 personer mere end i 2012. Samlet for professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter (kandidater) dimitterede 38.116 personer i 2013, hvilket er 4.231 flere end året før. Udviklingen i de tre sektorer fremgår af FIGUR 6. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2013 faldet fra 44 pct. til 38 pct., hvor erhvervsakademiernes andel er steget fra 13 pct. til 21 pct. Se sektorens andel af dimittender i 2013 i FIGUR 7. Som det fremgår af FIGUR 8, har gennemsnitsalderen for studenterbestanden efter et jævnt fald siden 2006 været svagt stigende fra 2011 til 2013, mens gennemsnitsalderen for dimittender har været konstant faldende de senere år. Gennemsnitsalderen for nystartede ser ud til at have stabiliseret sig til ca. 25 år efter at have været jævnt faldende fra 2003 til 2009. Den fra 2006 til 2011 faldende gennemsnitsalder for studenterbestanden slår igennem med nogle års forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de næste par år. Inden for de største af sektorens uddannelser faldt antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede i 2014 (målt pr. august) efter nogle år med stigende andel af ledige. Undtagelsen er pædagoger, hvor andelen af ledige steg en lille smule. Se FTFs ledighedsstatistik i FIGUR 9. FIGUR 6. Antal dimittender fordelt på sektorer. 16.000 2008 2011 2012 2013 2014 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Professionshøjskoler Universiteter Erhvervsakademier Kilde: Danmarks Statistik. 26
FIGUR 7. Sektorenes andel af dimittender i 2013. 38% Professionshøjskoler 41% Universiteter (kandidater) 21% Erhvervsakademier Kilde: Danmarks Statistik. FIGUR 8. Gennemsnitsalder for studerende og dimittender fra professionshøjskolerne. 31 Dimittend gns. alder Bestand gns. alder Tilgang gns. alder FIGUR 9. Antal ledige i pct. af antal forsikrede, august (fuldtid). 4,5 Folkeskolelærer Socialrådgivere Pædagoger FTF i alt Danmark i alt 30 4,0 29 3,5 28 3,0 27 2,5 26 2,0 25 1,5 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Databanken (http://uvm.dk/service/statistik/databanken). Kilde: FTF ledighedsstatistik og Danmarks Statistik. 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 27
4 SAMARBEJDE I SEKTOREN
4.1 EFFEKTIVISERING AF ADMINISTRATION Professionshøjskolerne har siden efteråret 2012 indgået i et fælles program med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har til formål at understøtte effektiviseringen af professionshøjskolernes studieadministrative og øvrige administrative opgaver og processer med etablering af fælles it-driftsløsninger. Programmet er understøttet med 128 mio. kr. på finansloven og er et supplement til de enkelte professionshøjskolers løbende arbejde med at effektivisere og professionalisere administrationen på forskellig vis siden professionshøjskolernes etablering i 2008. Effektiviseringsprogrammet blev igangsat i 2012 med prioritering af over 130 projektforslag. I 2013 gennemførtes en række foranalyser og bedste praksis-projekter inden for de tre indsatsprogrammer, som i 2014 blandt andet har resulteret i indkøb og udvikling af en praktikportal og et digitalt eksamenssystem samt fælles initiativer inden for indkøbs- og bygningsdrift. I 2015 forventes flere projektansøgninger med indkøb og udvikling af fælles it-systemer. Den fælles praktikportal forventes færdigudviklet ultimo 2014 og implementeret på alle professionshøjskoler i 2015 og vil effektivisere og modernisere håndteringen af de studerendes praktikforløb. Det sker gennem øget automatisering og selvbetjening for studerende og praktiksteder. Det fælles system WISEflow til digital håndtering af eksamen forventes implementeret primo 2015. Systemet vil effektivisere administrative arbejdsgange og øge muligheden for dialog mellem censor, studerende og uddannelsesinstitution for de ca. 70.000 årlige skriftlige og mundtlige eksamener. Effektiviseringsprogrammet har skabt et fundament for fremtidige fælles projekter om nye systemer og initiativer på det administrative område. Især på det studieadministrative område forventer sektoren fremadrettet at kunne drage nytte af fælles løsninger. Anskaffelse, udvikling og drift af fælles løsninger kan ske mere priseffektivt, ligesom der vil være gode muligheder for at udveksle erfaringer og drage nytte af viden om hinandens procedurer, arbejdsgange og systemunderstøttelse. På den anden side har programforløbet også vist, at det er langt vanskeligere at etablere fælles løsninger på områder, der allerede er it-understøttet eller/og meget afhængige af den lokale organisering og strategi. Se mere om effektiviseringsprogrammet på www.eff.uc-dk.dk. 4 SAMARBEJDE I SEKTOREN 29
4.2 PARTNERSKABSAFTALER Professionshøjskolerne har i 2014 som noget nyt indgået to partnerskabsaftaler, som sætter rammerne for et tættere og mere formaliseret samarbejde med eksterne parter om udvikling af specifikke uddannelses- og videnområder. Partnerskaberne konkretiseres i årsprogrammer med en række initiativer og aktiviteter. Partnerskabet med Undervisningsministeriet, Uddannelsesog Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut har til formål at bidrage til realiseringen af folkeskolereformen med fokus på de dele af implementeringen, der kan styrkes og udvikles gennem professionshøjskolernes videnproduktion og organisations- og kompetenceudviklende aktiviteter. Det drejer sig om indsatser, der knytter sig til den nye skoledag, målstyret undervisning og udvikling af undervisning, inklusion og undervisningsdifferentiering samt ledelse af skolen som læringsfællesskab. Parterne bidrager til samarbejdet med afsæt i de roller og opgaver, som hver især har i relation til folkeskolen. Professionshøjskolerne indgår som den største udbyder af grund-, efter- og videreuddannelser af lærere og pædagoger og som producent af forskning og udvikling af skoleområdet. I 2014 er der igangsat 13 initiativer under de fire overordnede indsatsområder. Som tre eksempler på gennemførte initiativer kan nævnes: 1) Udvikling af en didaktisk ramme for målstyret undervisning og forenklede fælles mål samt eksemplariske forløb i konkrete undervisningsfag med vejledningsmateriale. 2) Udvikling og afholdelse af endagskurser og tilhørende materiale for lærere, pædagoger og skoleledelser med henblik på at styrke anvendelsen af de forenklede mål på skolerne. 375 skoler har tilmeldt sig første del af programmet, som gennemføres i efteråret 2014. 3) Udvikling af et screeningsværktøj til afdækning af læreres linjefagskompetencer med henblik på at realisere målet om fuld kompetencedækning i folkeskolen i 2020. Partnerskabet med Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har til formål at understøtte den sociale indsats inden for social-, børne- og integrationsområdet. Dette gøres gennem samarbejde om udvikling af de socialfaglige uddannelser og pædagoguddannelsen samt samarbejde om styrkelse af viden, kompetencer og færdigheder inden for otte udvalgte indsatsområder. Aftalen løber i tre spor, der gensidigt kvalificerer hinanden; Pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, efter- og videreuddannelse på det sociale og pædagogiske område samt videnudvikling inden for det sociale og pædagogiske område. Professionshøjskolerne indgår i partnerskabet som den største udbyder af grund- og efter-/videreuddannelse inden for fag beskæftiget i den sociale sektor og som en væsentlig producent af forskning og udvikling på det sociale område. Partnerskabets første mål er at udvikle, udbrede, formidle og omsætte forskning og erfaringsbaseret viden om virksomme metoder på det sociale område i de sociale uddannelser og pædagoguddannelsen. Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem Socialstyrelsens arbejde med udvikling og formidling af virksomme metoder og professionshøjskolernes arbejde med at udvikle og udbyde grund- og efter-/ videreuddannelse, der kan bidrage til den rigtige implementering af metoderne. Parterne har i 2014 udpeget 13 konkrete initiativer, som blandt andet har udmøntet sig i 1) Udarbejdelse af en dimittendprofil for socialrådgiverstuderende målrettet studerende, uddannelsens udbydere og aftagerfeltets interessenter. 2) Udgivelse af 11 publikationer med aktuelt bedste viden om bl.a. mennesker med ADHD, stofmisbrug, psykiske vanskeligheder og ældre i risiko for tab af funktionsevne og 3) Udvikling og udbud af et diplommodul om æresrelaterede konflikter. 30
5 SEKTORENS ØKONOMI
5.1 OMSÆTNING Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gælder også professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. I 2013 modtog professionshøjskolerne 4,1 mia. kr. svarende til 30 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Se FIGUR 10. FIGUR 11 viser, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig. Siden 2011 har det samlede statstilskud været svagt stigende, som det fremgår af FIGUR 12 på næste side. I samme periode har statstilskuddet pr. studerende været faldende, idet antallet af studerende er steget markant. Sættes det samlede statstilskud i forhold til at antallet af studerende, der har udløst tilskud (studenterårsværk og årselever), er steget med knap 14 pct. i perioden 2011-2013, svarer det til en gennemsnitlig nedgang på 6.900 kr. pr. studenterårsværk (STÅ) fra 2011 til 2013. Besparelsen følges af et krav om øget kvalitet på professionshøjskolernes uddannelser og et ønske om, at underviserne tilbringer mere tid med de studerende. FIGUR 10. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi. 30% Professionshøjskoler 54% Universiteter 10% Erhvervsakademier 3%Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 3% Maritime og øvrige uddannelsesinstitutioner FIGUR 11. Relativ fordeling af sektorens indtægter i 2013. 51% Undervisningstaxameter 10% Fællesudgiftstilskud 7% Bygningstaxameter 5% Særlige tilskud og øvrige driftsindtægter 3% Forsknings- og udviklingsaktiviteter (statstilskud) 13% Deltagerbetaling, uddannelse 11% Anden ekstern rekvirentbetaling og andre indtægter 1% Forsknings- og udviklingsaktiviteter (øvrig indtægt) Kilder: Regnskabsportalen, Statsregnskaber, Universiteternes statistiske beredskab. Note: Øvrige er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Der er ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling. Kilde: Regnskabsportalen. 5 SEKTORENS ØKONOMI 33
Der har siden 2011 været en mindre stigning i de samlede indtægter, hvilket primært kan henføres til øgede indtægter i forbindelse med deltagerbetalinger, projekttilskud, gevinster ved ejendomssalg mv, som det fremgår af "øvrig omsætning" i FIGUR 12. Aktiviteten steg fra 2012 til 2013 med 8 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og med 5 pct. på åben uddannelse. Siden sektorens etablering i 2008 er aktiviteten steget med 25 pct. på de ordinære uddannelser og med knap 20 pct. på åben uddannelse. Se FIGUR 13. FIGUR 14 viser taxametertilskuddet til uddannelse af en dimittend inden for sektorens fem største uddannelser i 2014. Professionshøjskolerne modtager 237.000 kr. fra staten i taxametertilskud til at uddanne en sygeplejerske i 3,5 år. Tilsvarende er tilskuddet 143.000 kr. til uddannelse af en pædagog. Taxametertilskuddet pr. studenterårsværk har de senere år været faldende. Fra 2010 til 2014 faldt professionshøjskolernes taxameterindtægt til at uddanne dimittender inden for de fem største uddannelser med 4 pct., og siden 2013 er indtægten faldet med 2 pct. (fremgår ikke af figuren). I 2013 fik professionshøjskolerne som noget nyt bevilget forsknings- og udviklingsmidler svarende til 270 mio. kr. årligt i tre år. Med den efterfølgende lovændring, der gav professionshøjskolerne ret og pligt til at udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter, har professionshøjskolerne dermed opnået både lov- og finansieringsgrundlag for sine forsknings- og udviklingsaktiviteter. Bevillingen på 270 mio. kr., der på finanslov 2015 for - ventes forlænget til 2017, kan ses som erstatning for de glo baliseringsmidler, der udløb i 2012. Beløbet er dog FIGUR 12. Udvikling i fordeling af indtægter (2014 priser). FIGUR 13. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse. 6 mia. kr. IDV Øvrig omsætning Statstilskud 60.000 2008 2010 2011 2012 2013 5 mia. kr. 50.000 4 mia. kr. 40.000 3 mia. kr. 30.000 2 mia. kr. 20.000 1 mia. kr. 10.000 0 mia. kr. 2008 2010 2011 2012 2013 0 STÅ ÅE Kilder: Deloitte Analyse af Professionshøjskolerne, Regnskabsportalen og egne beregninger. Kilde: Regnskabsportalen. 34
knap 21 mio. kr. lavere end globaliseringsmidlerne, som i 2012 udgjorde 291 mio. kr. Se udviklingen af de politiske prioriterede midler til sektoren i TABEL 10. Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings- og evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne. Bevillingen til forskning og udvikling har givet professionshøjskolerne en ny platform, da midlerne er anerkendte forskningsmidler jf. OECDs Frascati-manual og en del af de offentlige forskningsbevillinger, der er målsat til at udgøre 1 pct. af BNP. Bevillingen på 270 mio. kr. udgør, som det fremgår af FIGUR 15, i alt 3 pct. af statens samlede forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner i 2014. TABEL 10. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren. 2014-PRISER (MIO. KR.) 2008 2010 2011 2012 2013 2014 Globaliseringsmidler 147 332 285 291 0 0 FoU midler 269 270 Andre politisk prioriterede midler 15 37 36 0 0 0 I alt 163 369 320 291 269 270 Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. FIGUR 14. Taxameterindtægter til at uddanne en dimittend inden for sektorens fem største uddannelser (2014-priser). 300.000 kr. 250.000 kr. 200.000 kr. 150.000 kr. 100.000 kr. 50.000 kr. 0 Socialrådgiver Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog Lærer FIGUR 15. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling 2014 fordelt på uddannelsesinstitutioner. 3% Professionshøjskoler 85% Universiteter 5% Andet: Miljøundersøgelser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. 7% Øvrige uddannelsesinstitutioner, Arkitektskolen, musikkonservatorier, Erhvervsakademier mv. Kilde: Takstkatalog 2014. Note: Uddannelserne tager 3,5 år inkl. praktik. Læreruddannelsen tager dog 4 år. Længden af praktikken varierer mellem 6 og 15 måneder. Kilde: Danmarks Statistik. 5 SEKTORENS ØKONOMI 35
5.2 OMKOSTNINGER FIGUR 16 viser den relative fordeling af udgifterne i 2013. Udgifterne til undervisning udgør 59 pct., og udgifterne til forskning og udvikling udgør 5 pct. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professionshøjskolerne imellem. Sektoren beskæftigede i 2013 i alt ca. 7.100 årsværk, hvilket er godt 100 flere end i 2012 og 35 færre end i 2011. De syv professionshøjskoler har i 2013 samlet set reduceret antallet af medarbejderårsværk pr. 100 STÅ med 1,4 i forhold til 2010. Se oversigt over årsværk pr. 100 STÅ i FIGUR 17. Reduktionen skal hovedsageligt findes på årsværk til ledelse og administration og er udtryk for det generelle fokus, der har været på at reducere de administrative omkostninger. Som det fremgår af FIGUR 18 tilfalder 70 pct. af professionshøjskolernes STÅ de fem største uddannelser: Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 18 grupperet i faggrupper. FIGUR 16. Relativ fordeling af udgifter i 2013. 59% Undervisning 16% Bygningsdrift 12% Ledelse og administration 7% Særlige aktiviteter 5% Forskning og udvikling 1% Markedsføring FIGUR 18. Fordeling i STÅ 2014. 27% Pædagog 16% Lærer 15% Sygeplejerske 7% Socialrådgiver 6% Fysioterapeut 10% Teknologi 6% Sundhed 5% Business/finance 3% Ernæring og sundhed 6% Andet Kilde: Regnskabsportalen. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. 12 2008 2010 2011 2012 2013 8 4 FIGUR 17. Årsværk pr. 100 STÅ. 36 0 Årsværk pr. 100 STÅ Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne, regnskabsportalen www.uvm.dk og egne beregninger. Analysen omfatter de syv professionshøjskoler.