Forord FORORD I 2003 blev Juelsminde Kommune fuldgyldigt medlem af Green Network. Den 14. januar 2004 godkendte Teknik- & Miljøudvalget et projektoplæg for denne miljøredegørelse, som er den første i Juelsminde Kommune. Samtidig er der indført miljøledelse på Hornsyld Genbrugsstation. Redegørelsen omfatter kalenderåret 2003, og er indsendt til bedømmelse i Green Network i september 2004. Fremover vil redegørelsen blive revideret hvert andet år. Der er samlet data for affaldsfraktionernes mængde (vægt) siden genbrugsstationens etablering i nov. 1997. Miljøredegørelsen omfatter det ydre miljø for genbrugsstationen, som består af kompostpladsen og genbrugspladsen. Arbejdsmiljøet er ikke medtaget i denne redegørelse, da Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2004 besluttede, at hele koncernen Juelsminde Kommune skal arbejdsmiljøcertificeres i løbet af 2005. Målet med miljøredegørelsen er primært at sikre en optimal miljømæssig drift ved at kortlægge og vurdere miljøforholdene på genbrugsstationen og derved øge medarbejdernes miljøbevidsthed og finde ressourcebesparelser. Det har været vigtigt, at handlingsplanen i redegørelsen er gjort så målbar som muligt, så det er tydeligt, hvornår målene er opfyldt. Desuden er der lagt vægt på, at udarbejde redegørelsen i samarbejde med ledelse og medarbejdere lokalt på genbrugspladsen. Med denne første miljøredegørelse er det samtidig første gang, der bliver lavet en samlet miljøkortlægning af kompost- og genbrugspladsen på. Miljøarbejdet har dog altid haft en høj prioritet, og der er løbende blevet holdt godt øje med mængden af de forskellige affaldsenheder samt muligheden for bedre sortering. Mængden af indleveret affald på genbrugsstationen er steget kraftig siden stationens åbning i 1997. Til gengæld bliver stadig større mængder genbrugt og mindre mængder bliver sendt til forbrænding og deponi, hvilket er i meget fin overensstemmelse med regeringens målsætning om min. 50% til genanvendelse, min. 25% til forbrænding og max. 25% til deponering i år 2004. El- og vandforbruget er generelt ikke særligt stort på genbrugsstationen. Siden 1998 er forbruget af vand dog steget betydeligt, mens el-forbruget har været nogenlunde stabilt. De mål kommunen havde sat op med hensyn til besparelse på vand og el inden 2005, er dermed ikke blevet opfyldt. Forbruget af diesel har hidtil ikke været muligt at fastsatte, hvilket der, sammen med områderne transport og leverandører, skal sættes fokus på de kommende år. Det er håbet, at denne miljøredegørelse kan være med til at sætte fokus på de steder, hvor der kan opnås besparelser og forbedringer til gavn for miljøet. Næste miljøredegørelse udarbejdes til september 2005. Ole Fl. Lyse Formand for Teknik- & Miljøudvalget 3
Indhold Miljøredegørelse Indholdsfortegnelse FORORD...3 Indholdsfortegnelse...4 1 STAMOPLYSNINGER...5 2 GENBRUGSPLADSEN...6 2.1 Historie...6 2.2 Beliggenhed...6 2.3 Procesbeskrivelse for kompostpladsen...6 2.4 Procesbeskrivelse for containerpladsen...7 2.4.1 Genbrug...7 2.4.2 Forbrænding...8 2.4.3 Deponi...8 2.4.4 Farligt affald...9 2.5 Flowdiagram...9 2.6 Mandskabsfaciliteter...10 3 MEDARBEJDERINDDRAGELSE...10 4 MILJØPOLITIK OG MILJØLEDELSESSYSTEM...10 5 KORTLÆGNING...11 5.1 Affald til genbrug, forbrænding og deponi...11 5.2 Energi- og vandforbrug...14 5.2.1 Elektricitet...14 5.2.2 Vand...15 5.3 Emissioner...15 5.4 Massebalance...16 5.5 Støj, lugt og vibrationer...16 5.6 Risiko og driftsforstyrrelser...16 5.7 Jord- og grundvandsforurening...16 6 VURDERING OG PRIORITERING...17 6.1 Vurdering...17 6.2 Prioritering...17 7 MILJØMÅL OG HANDLINGSPLAN...19 4
1 STAMOPLYSNINGER Navn og adresse, Industrivænget 9, 8783 Hornsyld Tlf. 75688588 CVR nummer 25709918 Antal ansatte 3 personer Åbningstider Sommer Vinter Mandag-torsdag 14-17 15-17 Fredag 13-17 13-17 Lørdag 10-15 10-15 Størrelse 10.000 m 2 Leder og kontaktperson Laurids Madsen Regnskabsperiode 01.01 31.12.2003 Branche hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Listevirksomhed liste nr. Tilsynsmyndighed Genbrugsstation der modtager affald og genanvendelige materialer samt komposterer organisk haveaffald fra private husstande primært fra den nordlige og vestlige del af Juelsminde Kommune Ingen Genbrugsstationen er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder under punkt K2, herunder containerpladser med mere end 4 containere, samt pkt. K8 for komposteringsanlæg med en kapacitet på over 100 t/år Vejle Amt Miljøgodkendelse 21. april 1997 Spildevandstilladelse Risikobekendtgørelse Kvantitativ opgørelse over væsentlige resource- og miljøparametre Ingen generelle afledningsbetingelser Kemikalie 31 affaldsfraktioner - el og vand Denne redegørelse er udarbejdet af miljøgruppen på bestående af: Kjeld Jørgensen, medlem af miljøgruppen, sikkerhedsrepræsentant Laurids Madsen, leder af genbrugsstationerne i Juelsminde Kommune Hanne Runge Graversen, miljøkoordinator i Juelsminde Kommune Henriette Petersen, Miljøproceskonsulent i Juelsminde Kommune 5
2 GENBRUGSPLADSEN 2.1 Historie Etablering af en genbrugsstation i Hornsyld blev nødvendig på grund af den store succes, som Genbrugsstationen i Klakring havde. De store indkomne affaldsmængder gjorde, at genbrugsstationen i Klakring hurtigt blev for lille, og der blev derfor truffet beslutning om, at etablere en ny genbrugsstation i Hornsyld. Den nye genbrugsstation blev åbnet i nov. 1997. For at kunne imødekomme behov og en forventet vækst indenfor genbrugsområdet i de kommende år, er den dobbelt så stor som genbrugsstationen i Klakring. Desuden skærpes kravene til genbrug til stadighed. Samtidig skulle den nye genbrugsstation være en serviceforbedring for kommunens borgere, fordi der er tale om en bedre geografisk dækning af kommunen. NØRREGADE 2.2 Beliggenhed ligger på Industrivænget 9, matr. nr. 3 bd, Hornsyld by, Nebsager. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 29, som udlægger området til erhvervsformål. Lokalplanen omfatter den sydlige del af kommuneplanens område 2E4. NØRREMARKSVEJ SØNDERGADE HORNSYLD Industrivænget 2.3 Procesbeskrivelse for kompostpladsen Der afleveres ca. 2.000 tons grønt haveaffald på genbrugsstationen årligt. Haveaffaldet afleveres på kompostpladsen, som er adskilt fra den øvrige del af genbrugsstationen. 2-3 gange om året foretages en nedknusning af haveaffaldet, hvorefter materialet lægges i miler til kompostering. For hver 2.-3. måned vendes kompostmilerne, for at sikre ilttilførslen til komposteringsprocessen. Under hele komposteringsprocessen er der ligeledes mulighed for at overbruse kompostmilerne med opsamlet overfladevand fra kompostpladsen. Efter ca. 1 år sigtes komposten over et 15 mm sold, der frasigter ca. 80% af mængden som færdig kompostmuld. Den ikke-færdigomsatte restfraktion, blandes med haveaffald, og indgår i endnu en nedknusning og kompostering. Den færdige kompostmuld sælges til borgere og virksomheder. Større rødder og træstød opbevares for sig selv på kompostpladsen. Ca. hver anden år neddeles disse med en langsomtgående neddeler. De neddelte rødder afsættes som brænde til borgerne, uden beregning. Rent fyldjord afleveres også på kompostpladsen. Fyldjorden afsættes løbende, frit leveret, til grundejere, som blandt andet anvender det til terrænregulering. 6
2.4 Procesbeskrivelse for containerpladsen Pladsen er et SF-stens belagt areal på 10.000 m 2 med to bygninger. I den ene bygning, en åben hal med et grundareal på 275m², afleveres møbler, tøj, elektronikskrot, kabelskrot, akkumulatorer, lysstofrør, lavenergipærer, trykflasker og farligt affald. Den anden bygning på 14 m 2 er mandskabsskur med frokoststue, toilet, bade- og omklædningsfaciliteter. På genbrugspladsen afleveres ca. 3.000 tons affald årligt. Ved afleveringen sorteres det ud i en række fraktioner: 25 fraktioner til genbrug 2 fraktioner til forbrænding 1 fraktion til deponi 13 fraktioner til særlig behandling (kommunekemi) Område m. grenaffald og kompostjord Aluminium Havemøbler Jern Genbrugsmøbler Tom Flasker emballage TøjKemikalieaffald Papir Garage og materielgård Akkumlatorer m.m Mandskabsrum pladsen Elektronikskrot IND Hårde hvidevarer PVC Mur og sten Mur og sten Plan-glas Losseplads Losseplads Stort brandbart Stort brandbart Pap Småt brandbart Plastdunke og -folie Småt brandbart Gipsplader Dæk Kompostplads Genbrugs- UD 2.4.1 Genbrug Alt det skrald, der bringes til genbrugsstationen, skal sorteres med det formål, at mest muligt kan genbruges. For at øge kildesorteringen er der ansat en pladsmand, som kan give anvisninger på anbringelsen af de materialer, der bringes til genbrugsstationen. Der udsorteres kun fraktioner, som genbrugsstationen med sikkerhed kan afsætte. Jo mere genbrug, dets mindre affald og mindre indvinding af nye råstoffer. Papir Flasker Plastfolie Pap Tøj fodtøj Plastdunke Metal Trykflasker Plasthavemøbler Kabelskrot Elektronikskrot Oliefiltre Mur og sten Lysstofrør Spildolie Gipsplader Lavenergipærer Spraydåser Asfalt Akkumulatorer Genbrugelige effekter Planglas Dæk Hård PVC Aluminium Affaldsfraktioner 7
Papir, pap, mur og sten, gipsplader, planglas, dæk og plasthavemøbler opsamles i maxi-containere, hvorfra det afhændes til modtagere Aluminium og flasker opsamles i midi-containere, hvorfra det afhændes til modtagere Kabelskrot, trykflasker, akkumulatorer, elektroniskskrot, lysstofrør, lavenergipærer, tøj og hård PVC opsamles i pallekasser eller -bure, som afhentes/tømmes af modtager Plastfolie, og plastdunke opsamles i 300 liters plastsække, som afhentes af modtager Metal opsamles i et indelukke af siloelementer, hvorfra det afhentes af modtager Oliefiltre og spraydåser opsamles i 200 liters spændelågsfad og 660 liters container i afdelingen for farlig affald, hvorfra det afhentes af K.O.K. I/S Spildolie opsamles i olietank, hvorfra det afhændes til modtager Genbrugelige effekter opsamles i hallen, hvorfra de afhentes af Juelmindeegnens Y s Men s Club med henblik på salg via loppemarked. Før elektronikskrotet afhentes af modtageren, sendes det til jobcenteret i Juelsminde, hvor tingene bliver skilt ad. Metal, brændbart og printplader bliver sorteret fra. Derved mindskes mængden af elektronikskrot betydeligt, og der sker en langt bedre sortering af affaldet. 2.4.2 Forbrænding Formålet med forbrænding er at udnytte affaldets energiindhold til produktion af fjernvarme og/eller elektricitet og derved spare på forbruget af olie, kul og naturgas. Desuden er målet at reducere affaldets volumen og vægt samt forhindre at forbrændingsegnet affald deponeres. Småt brændbart, under 1 meter Stort brændbart, over 1 meter Småt brændbart affald (<1 meter) opsamles i en mobil komprimator eller en lukket 30 m 3 container. Stort brændbart affald (>1 meter) opsamles i åbne 17 m 3 containere. Containerne tømmes, på bestilling, af privat vognmand. Både stort og småt brændbart afleveres til forbrænding på Horsens Kraftvarmeværk. 2.4.3 Deponi De restfraktioner, som ikke kan bortskaffes via genbrug eller forbrænding, køres til deponi på en losseplads. Deponi er den lavest prioriterede behandlingsform pga.: Direkte miljøeffekter som ændringer af landskabet samt emission af deponigas og perkolat Indirekte miljøeffekter som tab af genbrug af materialer, herunder energiindhold, hvor der til erstatning for de deponerede materialer skal indvindes nye råmaterialer Vand med indhold af udvaskede stoffer fra det deponerede affald Aske Isolering Brunstensbatterier Imprægneret træ Asbest Vinyl PVC Knust glas Glaseret porcelæn Affaldsfraktioner 8
Alt deponiaffald opsamles i åbne 13 m 3 containere. Containerne tømmes, på bestilling, af privat vognmand. Deponiaffaldet afleveres til deponi på Østdeponi Affaldsbehandlingsanlæg i Fasterholt. 2.4.4 Farligt affald En del af det affald der sendes til deponi kategoriseres som farligt affald, f.eks. olie- og kemikalieaffald, batterier og maling. For at komme af med dette affald på en forsvarlig måde sendes det til Kommunekemi eller andre godkendte behandlere. Malingsrester Kølevæsker Syrer/baser Rengøringsmidler Kanyler m.m. Alkaliske batterier Fremkaldevæsker Giftrester Litiumbatterier Medicinrester Organiske opløsningsmidler Genopladelige batterier Kviksølvaffald Affaldsfraktioner Afleveringen af farligt affald sker i et særligt aflåseligt område i hallen. Det tilstræbes, at der ikke sker afleveringer uden opsyn og kontakt med borgeren. De indkomne materialer sorteres efter nøje specifikationer, og pakkes til afsendelse. Malingsrester pakkes i 660 liter containere, og de øvrige fraktioner pakkes i 100 liters eller 200 liters spændelågsfade. Alle fraktionerne afhentes til behandling af K.O.K. I/S i Fredericia. 2.5 Flowdiagram Input fra borgerne Pladsen Output til aftagere Haveaffald Grønt affald Kompostpladsen kompostering Genbrug Affald og genanvendelige materialer Genbrugspladsen Sortering Særlig behandling Genbrug Forbrænding med energiudnyttelse Deponi Figur 2.1: Flowdiagram for affaldsbehandling på Figuren viser flowet af materialestrømmene i affaldshåndteringen på Hornsyld genbrugsstation. Alt almindeligt dagrenovation går helt udenom genbrugsstationen og direkte til forbrænding. Genbrugspladsen er det fordelende element, hvor borgerne selv sørger for sortering af medbragt affald i de opstillede containere efter vejledning af skilte og personale på pladsen. Når containerne er fulde, tømmes de, - fortrinsvis uden for åbningstiden. 9
2.6 Mandskabsfaciliteter Mandskabsfaciliteterne består af et ca. 14 m 2 stort flytbart mandskabsskur med frokostrum, toilet, bad og omklædningsrum. Skuret er forsynet med el-radiatorer og el-vandvarmer. Ud over genbrugsstationens medarbejdere benyttes skuret også af kommunens øvrige markpersonale i Hornsyld-området 3 MEDARBEJDERINDDRAGELSE Det har været vigtigt at inddrage genbrugsstationens medarbejdere i udarbejdelsen af denne miljøredegørelse samt indførelse af miljøledelse. Miljøledelse og miljøredegørelse er et fast punkt på planlægningsmøder for genbrugsstationens personale 4 gange om året Der er medarbejderrepræsentant i miljøgruppen. Han har løbende holdt de to øvrige medarbejdere ajour med arbejdets forløb Der orienteres og drøftes miljøledelse på personalemøder for hele markpersonalet Ideer til forbedringer er løbende blevet indsamlet. Nogle af ideerne til forbedringer, der er blevet brugt i handlingsplanerne, er kommet fra medarbejderne 4 MILJØPOLITIK OG MILJØLEDELSESSYSTEM Kommunalbestyrelsen i Juelsminde Kommune tilkendegiver i Kommuneplan 2000-2012 at Juelsminde Kommune fortsat er den grønne kommune ved det blå hav, der vælger miljørigtige løsninger som sikrer de givne kultur- og naturværdier, hvilket giver en bæredygtig udvikling. Kommunen vil mindske miljøpåvirkningen og beskytte de lokale natur- og kulturværdier samt bidrage til en udvikling, der begrænser miljøbelastningen generelt. Miljøbelastningen reduceres ved: At der opstilles miljømålsætninger og mål for miljøarbejdet for områder med væsentlig miljøpåvirkning, hvor kommunen har et ansvar. Disse målsætninger og mål skal som minimum opfylde regeringens målsætninger At der er pesticidfri pleje af alle offentlige udstykkede og udlejede arealer At kapaciteten på genbrugspladsen afpasses efter behovet At det grønne element indgår med betydelig vægt i Juelsminde Kommunes indkøbspolitik At øge informationen til private for at øge genanvendelsen At arbejde for øget kildesortering i de private husstande, fremme hjemmekompostering og øge indsamlingen af papir fra private husstande At øge informationen til erhvervsvirksomhederne med henblik på en øget genanvendelse af erhvervsaffald At øge indsamlingen af pap, papir og plast fra erhvervsvirksomhederne For at sikre at miljøbelastningen reduceres, og at der opstilles mål for miljøarbejdet. Hvor kommunen har et ansvar er det besluttet at kommunens driftsområder og institutioner skal have miljøledelse senest i år 2005. 10
Målsætningen med miljøledelse er overordnet at leve op til den vedtagne miljøpolitik, herunder: At nedsætte miljøbelastningen ved den kommunale drift At dokumentere indsatsen for miljøet At vise omverdenen at Juelsminde Kommune har styr på deres miljørelationer At få et bedre udgangspunkt når der føres tilsyn med kommunens virksomheder At gøre medarbejderne bevidste om deres bidrag til kommunens miljøbelastning At øge medarbejderne miljøbevidsthed generelt Miljømålene for miljøledelse er: At medarbejderne i organisationen kender kommunens miljøpolitik og institutionens miljømålsætninger og mål At medarbejderne løbende orienteres om arbejdspladsens miljøbelastning i forhold til kommunens og interne miljømål At CO 2 udledningen nedsættes med 14% inden år 2005 i forhold til 1998 niveau At vandforbruget nedsættes med 20% i 2005 i forhold 1998 niveau At affaldssorteringen for storskrald lever op til, at min. 50% genanvendes, min. 25% forbrændes og max. 25% deponeres i år 2004 At der er min. 75% kompostmuld efter 1. sortering af haveaffald 5 KORTLÆGNING 5.1 Affald til genbrug, forbrænding og deponi Tabel 5.1: Oversigt over udnyttelsen af indleveret affald for perioden 1999-2003: Affaldsmængder i tons Genbrug (inkl. haveaffald) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Stigning i affaldsmængde siden 1999 %-vis stigning siden 1998 1.511 2.158 2.803 2.518 3.329 3.950 2.439 161 % Forbrænding 536 650 655 595 695 741 205 38 % Deponi 188 306 401 287 313 331 143 76 % Affald i alt 2.235 3.114 3.859 3.400 4.337 5.022 2.787 124 % Data fra vejesedler fra fragtmænd og affalds-aftagere. 11
Tabel 5.2: Oversigt over %-vis fordeling af indleveret affald for perioden 1999-2003 Genbrug (inkl. haveaffald) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ændring i fordeling af affald siden 1998 68% 69% 73% 74% 77% 79% stigning på 11%-point Forbrænding 24% 21% 17% 18% 16% 15% Fald på 9%-point Deponi 8% 10% 10% 8% 7% 6% Fald på 2%-point Affald i alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 Deponi Forbrænding Genbrug 1.000 0 1999 2000 2001 2002 2003 Figur 5.1: Oversigt over udnyttelsen af indleveret affald for 1999-2003 12
Tabel 5.3: Fordelingen af genbrug på fraktioner Affaldsmængder i tons 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ændring i tons fra 1998 til 2004 Papir og pap 81,4 99,7 124,2 110,6 123,6 139,7 58,3 Metal (Alu. + kabelskrot) 258,9 316,8 394,2 363,0 342,7 392,6 133,7 Bygningsaffald 619,4 741,2 931,7 799,0 1.007,2 1.034,9 415,5 Glas (vinduer) 20,9 41,2 51,6 38,5 48,4 55,1 34,2 Spraydåser, oliefiltre, akkumulatorer og spildolie* 11 10,0 29,0 18,4 3,4 19,1 8,1 Gipsplader ** 10,5 54,3 29,5 27,5 42,4 - PVC og dæk 4,7 7,3 12,5 13,9 14,4 15,2 10,5 Indbo og tøj 15,6 19,1 20,7 20,5 20,4 20,4 4,8 Kølemøbler 20,4 14,2 22,8 24,9 16,8 23,7 3,3 Elektronikskrot og lysstofrør 12,6 15,3 22,2 11,7 11,0 20,3 7,7 Havemøbler, plast og 0 0 0,5 2,5 2,8 6,2 6,2 plastfolie Data fra vejesedler fra fragtmænd og affalds-aftagere. *Akkumulatorer udgør den største mængde af de nævnte fraktioner, og det store udsving i 2002 skyldes, at der dette år ikke kom tilbagemelding om vægt fra modtagere af akkumulatorer **Gipsplader ikke frasorteret i 1998 Fordeling af affaldsfraktioner i tons, 2003 Papir og pap Metal (Alu. + kabelskrot) Bygningsaffald Glas (vinduer) Gipsplader Spraydåser, oliefiltre, PVC og dæk Indbo og tøj Kølemøbler Elektronikskrot og lysstofrør Havemøbler, plast og plastfolie 13
5.2 Energi- og vandforbrug 5.2.1 Elektricitet kwh 6.000 5.949 Elforbrug 5.766 5.972 5.972 5.404 5.356 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 År Figur 5.2 Forbruget af el på genbrugsstationen fra 1998 til 2003 målt i kwh. Data fra Energi- Horsens. Elektriciteten på bruges primært på selve genbrugspladsen. Lys ude på pladsen tændes og slukkes manuelt efter behov, og dertil kommer brug af komprimator på to containere ved sammenpresning af affald Strømforbruget på kompostpladsen er udelukkende fra pumpe i regnvandsbassinet. Derudover bruges en del energi til opvarmning af mandskabsskuret i vinterhalvåret (elradiator) samt en mindre del til belysning. Det skal dog nævnes at mandskabsskuret også anvendes af markpersonale fra materielgården, der befinder sig i området. 14
5.2.2 Vand 70 m 3 Vandforbrug 62 60 50 46 40 30 27 26 26 20 15 10 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 År Figur 5.3 Forbruget af vand på genbrugsstationen fra 1998-2003. Data fra vandværket i Hornsyld. Vandforbruget på hele genbrugsstationen er meget lavt. Det skyldes primært, at der anvendes opsamlet regnvand til vanding af milerne på kompostpladsen. På genbrugspladsen bruges vand til sanitære formål samt til vask af forskellige maskiner fra materielgården, f.eks. saltspreder, græsklipper, gadefejer m.m. De årlige udsving i vandforbruget tillægges vask af maskiner. På kompostpladsen opsamles 2.111m 3 regnvand til brug for vanding af kompostmilerne. Såfremt, der ikke blev opsamlet regnvand, ville vandforbruget på kompostpladsen stige meget kraftig. Beregning af opsamlet regnvand: 728 mm (nedbør) x 5.800m 2 (befæstet areal/miler) x 0,5 (50% fordampning) = 2.111.000 l = 2.111 m 3 5.3 Emissioner Emissions-faktor (g/kwh) CO 2 SO 2 NOx El 508 0,09 1,02 Kilde:Green Networks hjemmeside 2004 Beregning af luftforurening fra elforbrug brugte i 2003: 5.972 kwh CO 2 emissionen bliver 5.972 kwh 508 g/kwh / 1.000 = 3.033 kg SO 2 emissionen bliver 5.972 kwh 0,09 g/kwh / 1.000 = 0,54 kg NOx emissionen bliver 5.972 kwh 1,02 g/kwh / 1.000 = 6,09 kg 15
Genbrugsstationens direkte og indirekte luftforurening i 1998 og 2003 er som følger: El 1998 2003 %-vis stigning CO 2 (kg) 3.022 3.033 0,4 % SO 2 (kg) 0,54 0,54 0 NO x (kg) 6,07 6,09 0 5.4 Massebalance Emissioner: CO 2 : 508 kg SO 2 : 0,54 kg NO x : 6,09 kg Ind: Affald til behandling: 5.022 tons Ud: Regnvand Genbrug og kompost: Genbrugsstationen Vand: 61 m 3 3.950 tons/79% El: 5.972 kwh Spildevand: 61 m 3 Affald: Forbrænding: 741 tons/15% Deponi: 331 tons/6% Figur 5.4 Massebalance for genbrugsstationen (Genbrugspladsen og kompostpladsen) 5.5 Støj, lugt og vibrationer Genbrugspladsen har ingen problemer med støj, lugt eller vibrationer, og har ikke modtaget klager over disse ting. Genbrugsstationen ligger i et erhvervs- og industriområde, hvor der er en vejledende grænseværdi for støjbelastning på 70db. 5.6 Risiko og driftsforstyrrelser Den største risiko for driftsforstyrrelse på genbrugsstationen er, hvis affaldet ikke sorteres korrekt. Fraktionerne skal være meget rene, for at kunne afsættes til genbrug. Det er ikke erfaringen, at dette er et problem på pladsen. 5.7 Jord- og grundvandsforhold Genbrugspladsen og kompostpladsen ligger i et område, der tidligere var landbrugsjord, og som nu er inddraget til erhvervsformål og industri. I forhold til grundvandet er der ingen betænkeligheder, fordi begge pladser ligger på befæstet areal, og fordi de ikke ligger i et indvindingsområde til drikkevand. Kemikalier på genbrugspladsen befinder sig i et aflåst område med en sump nedenunder, så evt. spild kan suges op. 16
6 VURDERING OG PRIORITERING 6.1 Vurdering Til hjælp for prioritering af miljøforhold har COWI udviklet et scoringssystem, der kan anvendes i forbindelse med udvælgelse af indsatsområder. Modellen er dog udarbejdet til industrivirksomheder, og er derfor lidt vanskelig at tilpasse til en offentlig genbrugsstation. Udover scoringssystemet suppleres med ønsker og krav fra miljømyndighederne, medarbejderne og ledelsen. Miljøpåvirkningerne scores således, at den miljømæssige betydning vægtes og hver enkelt miljøpåvirkning vurderes med hensyn til: M: mængde S: spredning E: effekt Scorerne er et udtryk for problemets omfang og i hvor høj grad, det er relevant at foretage sig noget (højeste score er 27) Vandforbrug M=1, E=2, S=2 (1 x 2 x 2) 4 Elforbrug M=2, E=1, S=3 (2 x 1 x 3) (CO 2 -forbruget højeste score) 6 Affald fra kompostpladsen* M=3, E=1, S=1 (3 x 1 x 1) 3 *Affald for genbrugspladsen er ikke medtaget, da pladsens formål netop er, at behandle affald og bortskaffe det på den miljømæssige mest forsvarlige måde. Det affald, Genbrugspladsen sender videre til forbrænding og deponi, kan på nuværende tidspunkt ikke genanvendes. Affald fra kompostpladsen er primært sten fra haveaffaldet. 6.2 Prioritering Gældende regler og lovkrav indenfor området bliver til en hver tid overholdt, og regeringens målsætning har højeste prioritet. Derudover er prioriteringen foretaget under hensyntagen til: Miljø Driftsmæssige forhold Økonomi Prioritering: 1. Affaldssortering/genanvendelse og information. Eftersom er en omlastestation for affald, er det naturligt, at den vigtigste målsætning er, at informere borgere om affaldssortering samt sende mest muligt af det indkomne affald til genbrug. Det er både økonomisk dyrt og miljøbelastende at sende affald til forbrænding og deponi, derfor prioriteres det højt at mindske disse mængder. Siden 1998 er andelen af affald, der sendes til genanvendelse steget med 11% samtidig med at affald til forbrænding og deponi er faldet med henholdsvis 9% og 2%. En tendens vi gerne vil fortsætte. 2. Elforbrug. Elforbruget fik den højeste score i COWI s scoresystem. Derudover har Kommunen haft en målsætning om at sænke CO 2 -udledningen med 14% i 2005 i forhold til 1998-niveauet. Indtil videre har der stedet været en mindre stigning i udledningen af CO 2. Derfor er det vigtigt, at der bliver set på mulighederne og gjort noget for at mindske elforbruget. 17
3. Dieselforbrug. Forbruget af diesel på genbrugsstationen er hidtil ikke blevet opgjort. Det er oplagt, at der skal findes en metode at opgøre forbruget på, så diesel også kan komme med i miljøbetragtningerne. 4. Vandforbrug. Selvom scoren for vandforbruget er lav i COWI s model, er det vigtigt at arbejde på at sænke forbruget. I stedet for en reduktion i forbruget siden 1998, har der nemlig været en kraftig stigning de seneste år. Dermed bliver det svært at overholde Kommunens mål om en reduktion af vandforbruget på 20% i 2005. Der er dog stor overbevisning om, at en stor del af vandforbruget går til andre gøremål end dem, der hører under genbrugsstationen. Derfor er det også vigtigt, at forsøge at adskille dette forbrug. 18
7 MILJØMÅL OG HANDLINGSPLAN Miljømål Handling Ansvarlig Bedre affaldssortering Information mellem medarbejdere og information til borgerne Nedsætte elforbruget inden udløbet af 2005. Målet er at mindske CO 2 -udledningen med 14% Nedsætte vandforbruget med 20 % inden udløbet af 2005 i forhold til 1998 Opgøre dieselforbrug Oprette nye affaldsfraktioner til blød PVC samt trykimpreneret træ, med mulighed for genanvendelse når nye behandlingsmetoder gør det muligt Undersøge muligheden for tømning af plæneklippere o. lign. med olieopsuger Miljøgruppemøder 2 gange årligt, hvor der tages referat Miljøtavle på genbrugspladsen bruges og udskiftes løbende Bedre skiltning af de enkelte fraktioner for at sikre en bedre sortering Opstart af kampagne om affaldssortering med eventuel udsendelse af folder Tidsplan LAM ---------- KJ 01.04.05 HRG --------- KJ LAM Løbende I forbindelse med ny genbrugsstation i Juelsminde LAM I løbet af 2005 Digital affaldshåndbog LAM I løbet af 2005 Forsat udbygning af hjemmeside LAM Løbende Sænkning af varme på radiator i entre i forhold til radiator i opholdsrum Undersøge muligheden for styring på elvarme med evt. nat- og feriesænkning Opsætte el-måler på mandskabsskuret * Aflæsning hver 14. dag af el-måler, så spild undgås KJ 01.11.04 LAM 01.11.04 LAM 01.11.04 KJ 01.11.03 og frem Montering af vandsparer på toilettet LAM 01.09.04 Opsætte flowmåler på vand, der anvendes LAM 01.09.04 til vask af maskiner Aflæsning hver 14. dag af vand-måler, så spild undgås Finde metode til opgørelse af dieselforbruget KJ 01.11.03 og frem LAM/ KJ 01.01.05 *Mandskabsskuret bruges også af folkene fra materielgården, hvilket vanskeliggør en optimal styring 19