UV-afløb kan sprænges af temperaturbetingede bevægelser

1/99 Indhold: Side: UV-afløb 2 Renovering af nyere bølgeeternittage 3 Tagpap og miljø 5 Ny dampspærre til stålpladetage 5 Faste undertage med lang levetid 6 Træelementkontrollen 7 Nye Byg-erfa-blade 8 Kongres i Firenze 9 Ovenlys 9 Træhuse 10 Ny lægningsvejledning for tegltage 10 Nye brandregler fra CEN 11 Tagpap og brand 12 Citater fra BR 95 16 TOR-Nyt 1/99 1 November 1999

UV-afløb kan sprænges af temperaturbetingede bevægelser Der har indenfor de sidste par år vist sig en del sager, hvor UV-afløbssy-stemer med rør indbygget i tag-isoleringen bliver utætte på grund af sprængninger. Sprængningerne sker typisk i sammenkoblingen mellem UV-brøndene og afløbsrørene i PEH. UV-brøndene sidder fast i tag-dækningen, mens PEH-rørene ligger mere eller mindre løst nede i isoleringen. Rørene ligger som regel i bunden af isoleringen ved næsten rumtemperatur. Når det regner i vinterhalvåret afkøles rørene pludseligt og trækker sig sammen. Hvis rørene ligger i lange lige stræk, kan der opstå så store bevægelser, at rørene kan trækkes ud af samlingen ved brøndene eller rørene kan sprænges. sprængninger giver anledning til vandindtrængning, som kan være svær at lokalisere, idet man traditionelt starter med at tro, at der er utætheder i tagdækningen. Reparationen kan udføres ved at indsætte ekspansionsstykker på rørene, så de kan bevæge sig. Ved nye systemer bør rørføringen udformes med retningsændringer, så der ikke opstår lange lige stræk. Generelt bør temperaturbevægelserne gennemtænkes i forbindelse med rørføring og valg af kobling mellem brønden og rør. Det bedste er dog stadig at føre UV-røret lige ned igennem loftet til en samleledning under loftet. Disse UV-brønd med 90 kobling Tagisolering PEH-rør placeret i isolering Betondæk Figur 1: UV-system med rør indbygget i tagisolering. TOR-Nyt 1/99 2 November 1999

Renovering af nyere bølgeeternittage TOR-anvisning 21 beskriver, hvorledes man kan renovere ældre bølgeeternittage ved at lægge tagpap og tagisolering ovenpå det gamle eternittag. Det har imidlertid vist sig, at der er behov for en renoveringsmetode også til de nyere eternittage, som er under nedbrydning. Byggeskadefonden regner med, at der alene i deres regi er ca. 100-125 sager med bølgeeternit, som skal renoveres. Det har vist sig, at en effektiv og arkitektonisk god løsning er at demontere bølgeeternitpladerne og så opbygge et nyt tagpaptag ovenpå spær og lægter. Lægterne bevares og med en lægte-afstand på ca. 50 cm, kan der udlægges en 12-15 mm krydsfinerplade direkte på lægterne som underlag for en ny tagpap-dækning. Hvis bølgeeternitpladerne ligger med en lægteafstand på ca. 1 m bør der monteres mellemlægter. lang levetid. Med en hældning på ca. 20 o og en 2-lags SBS-tagdækning opnås en levetid på 30-40 år. Herefter kan taget billigt gives endnu en periode på 30-40 år, ved at renovere det med et nyt lag SBS-overpap. Totaløkonomisk er udskiftning af nyere nedbrudte bølgeeternitplader, (uden asbest), med krydsfiner og tagpap derfor yderst fordelagtig og konkurrencedygtig overfor de fleste alternativer. Ønskes fremgangsmåden også anvendt på tage med asbestholdige plader skal de behandles i henhold til Arbejdstilsynets regler. Se nærmere herom i TORanvisning 21. For at imødekomme behovet for renovering af bølgeeternittage udgiver TOR sidst på året en vejledning på området. Herved bevares tagets højde, og tagrendernes placering og udhænget behøver ikke ændres, hvorfor løsningen er optimal. Dog kan det være nødvendigt at flytte 1 eller 2 lægter i udhænget af hensyn til ventilation, se figur 2 og 3. Ofte passer en sort eller grå tagpapdækning godt til husenes arkitektur, og hvis man vil gøre noget ekstra ud af det, kan der vælges en listedækning. Da taghældningen på bølgeeternittage altid er over 11 o, kan der i princippet vælges en 1-lags SBS-tagpap-dækning. Ofte vælges dog en 2-lags løsning for at få en ekstra TOR-Nyt 1/99 3 November 1999

Figur 2: Snit i tagudhæng på tag med bølgeeternit Lægte skal evt.flyttes for at sikre ventilationen Tagfod Figur 3: Snit i tag renoveret med tagpap på underlag af krydsfiner TOR-Nyt 1/99 4 November 1999

Tagpap og Miljø SBI har igangsat et nyt projekt om miljøvaredeklaration for byggevarer. TOR deltager i projektgruppen som en af de 6 repræsentanter, der er udpeget af Byggematerialeindustrien, BI, under Dansk Industri. Miljøprojektet på SBI ledes af civilingeniør Klaus Hansen, og har til formål at opstille en fælles model for angivelse af miljøvaredeklarationer for byggevarer. Det forventes, at der bliver tale om LCAværdier, det vil sige vugge til grav - miljødata for byggevarer omfattende råstofudvinding, produktion, indbygning og bortskaffelse. Projektet støttes af Miljøstyrelsen og løber i det kommende år som en naturlig forlængelse af projektet Miljørigtig Projektering, der også arbejdede med en model for opgivelse af miljødata for byggevarer. Ny dampspærre til stålpladetage som følge af nye MK Prøvnings og godkendelsesbetingelser for klasse 1 og 2 beklædninger De netop udsendte MK Prøvnings og godkendelsesbetingelser for klasse 1 og klasse 2 beklædninger giver mulighed for at en ståltagpladebeklædning med ovenpåliggende dampspærre kan godkendes som en klasse 1 beklædning. I MK Prøvnings og godkendelsesbetingelserne er det anført at: alle øvrige krav i DS 1065-2 til en klasse 1 henholdsvis klasse 2 beklædning er opfyldt. Ved at gå MK godkendelsesvejen er det således nu muligt at opnå de udførelsesmæssige fordele, som ligger i at placere dampspærren direkte ovenpå stålpladerne. En sammensat/lagdelt beklædning, som regnet fra beklædningens forside består af en metalplade og et brandbart lag, der ikke opfylder klassifikationskravene til et klasse A eller et klasse B materiale (fx et limlag eller en dampspærre) samt et klasse A eller et klasse B materiale, kan godkendes som en klasse 1, henholdsvis klasse 2 beklædning, såfremt, Den første dampspærre har allerede opnået MK-godkendelse efter dette princip, nemlig Hygrodiode 50/70 N. Godkendelsesnummer er 6.10/1394. metalpladens fladevægt er > 1,0 kg/m 2. brandværdien af det brandbare lag er < 4,0 MJ/m 2. TOR-Nyt 1/99 5 November 1999

Tagdækning Mineraluld Dampspærre med brandværdi < 4 MJ/m 2 Perforerede, profilerede stålplader Figur 4: Snit i stålpladetag med dampspærre med brandværdi < 4 MJ/m 2 Faste undertage med lang levetid Undertage af tagpap på brædder eller krydsfiner er den eneste type under-tage, der har lige så lang forventet levetid som tegltaget. Vurderes taget over en længere horisont giver faste undertage derfor en god totaløkonomi. TOR-vejledning 3 om faste undertage af tagpap på brædder eller krydsfiner er nu udgivet, og kan ses på TOR s hjemmeside: www.tagpapoplys.dk. Vejledningen kan downloades som en pdffil og udskrives. da der har vist sig et stort antal svigt og skader ved de tynde banevarer, som er de mest almindelige undertage i dag. Et fast undertag koster måske ca. kr. 50-75,- mere pr. m 2 end et undertag af banevare, men til gengæld skal det ikke skiftes efter 20 år. Det er dyrt at udskifte et undertag, idet det jo kræver total omlægning af taget, og erfaringen viser at en udskiftning typisk koster ca. 400,- kr./ m 2. En omlægning til fast undertag koster ca. 500,- kr./m 2. Detaljerne ligger desuden som AutoCADfiler, der også kan hentes ned fra nettet. De to Byggeskadefonde har længe talt for, at faste undertage skal tilbage i byggeriet, TOR-Nyt 1/99 6 November 1999

De faste undertage vil utvivlsomt få en renæssance, og det er derfor vigtigt at der nu ligger en gennemarbejdet vejledning i projektering og udførelse. Det faste undertag er diffusionstæt, og skal derfor ventileres og en del af TORvejledning 3 handler derfor om ventilation af taghulrummet. Faste undertage med tagpap er klassificeret som klasse 1 i henhold til TOP s byggeblad BB 22, Afsnit 17 - Valg af undertage. Vejledningen vil senere også indgå i TOP s Træbranchens Oplysningsråds træmappe som et datablad. TOR-vejledning 3 kan også rekvireres hos TOR for kr. 50,- + ekspeditionsgebyr på kr. 15,- For TOR-abonnenter kan vejledningen bestilles gratis. Tagelementkontrollen bliver til Træelementkontrollen Da tagelementproducenterne i stigende omfang også producerer væg- og gulvelementer udvides ordningen til også at omfatte disse elementer. Kontrolordningen hedder nu Træelementkontrollen, men har stadig samme forkortelse nemlig TK. TK-ordningen er medtaget i forordet til den nye Trænorm DS 413, og det vil således, indtil Byggevaredirektivet er fuldt implementeret, være et krav at tagelementer leveres af en producent tilsluttet TK-ordningen. Antallet af firmaer under TK-ordningen er reduceret med et firma, idet Roust Savværk gik konkurs i januar 1999, og ikke er genopstået som tagelementproducent. En officielt anerkendt kontrolordning efter DS 413, Trænormen TOR-Nyt 1/99 7 November 1999

Nye Byg-erfa-blade Dampbuler: Byg-erfa-blad 99 06 04 Der er nu endelig kommet et Byg-erfa-blad om dampbuler, som forklarer bulernes opståen og deres afhjælpning.det slås i det nye blad fast at dampbuler skyldes indespærret fugt mellem to tagpaplag. Det har således intet med fugt nedefra de underliggende rum at gøre. Ventilation af tagkonstruktioner: Byg-erfa-blad 99 09 20 Dette blad samler reglerne for ventilation af gitterspærtage, paralleltage og hanebåndstage, og er derfor nyttigt ved vurdering af ventilationsforhold både i nye tage og ved renovering. Byg-erfa-bladet omhandler såvel plane som profilerede tagdækninger med og uden undertage. Tabel 1: Eksempel på tabel der angiver ventilationsspaltens størrelse ved forskellige længder af den ventilerede tagflade med de sidste erfaringer indbygget. Varme tage med mineraluld: Byg-erfa-blad 99 06 23 Byg-erfa-bladet omhandler beskyttelse mod mekanisk overlast ved arbejde på taget. I mange tilfælde ødelægges tagisoleringen af andre håndværkere, som bruger tagpaptaget som byggeplads for ventilations- og ovenlysarbejder. Mineraluld trædes i stykker og tagdækningsunderlaget bliver blødt. Bladet giver råd- og vejledning om beskyttelse af tagdækning og tagisolering i byggeperioden. Figur 5: Læg plader ud, således at der er tilstrækkelig plads omkring arbejdsstedet og således at søm, skruer og lignende ikke trædes ned og ødelægger en allerede udlagt tagpap/tagfolie. Tagfladens længde i meter 12 16 20 Gennemsnitlig højde af ventilationshulrum i millimeter 50 75 100 Tagterrasser: Byg-erfa-blad 99 04 20 Byg-erfa-bladet om tagterrasser er blevet opdateret og udgivet i ny revideret udgave, TOR-Nyt 1/99 8 November 1999

Kongres i Firenze International Waterproofing Associotaion afholder kongres i år 2000. Det er valgt at henlægge kongressen til Firenze i Italien. Third Millennium og foregår fra 4.-6. oktober 2000. Interesserede kan rekvirere materiale om kongressen hos TOR. Kongressen har fået titlen: A Bridge to the Ovenlys Kravene til U-værdi for ovenlys er den samme som for vinduer og døre i henhold til BR-95 og BR-S 98, det vil sige U 1,8 W/m 2 K. Hvis ikke dette krav overholdes skal der kompenseres med yderligere isolering af andre bygningsdele på basis af varmetabsrammen eller energirammen. For et almindeligt kuppelovenlys af acryl eller polycarbonat kræver det en 4-lags kuppel for at overholde U-værdi kravet. 4- lags kupler findes på markedet og kan leveres på linie med 2- og 3-lags kupler. I mange tilfælde er der dog stadig en tendens til at glemme at U-værdi kravet på 1,8 W/m 2 K også gælder for ovenlys. Eksempel på U-værdier for Optilite ovenlys Kuppel: 2-lags 3,1 W/m 2 o C 3-lags 2,7 W/m 2 o C 3-lags 2,3 W/m 2 o C 4-lags 1,7 W/m 2 o C Karm med tagpapinddækning: 1,9 W/m 2 o C Eksempel på ovenlys fra Optilite. TOR-Nyt 1/99 9 November 1999

Træhuse i 4 etager Boligministeriet har netop udsendt tillæg 1 til BR 95 med nye brandbestemmelser for træhuse i op til 4 etager med BD bygningsdele 60. De nye bestemmelser træder i kraft 1. december 1999, og det vil da være muligt f.eks. at bygge etageboliger i 4 etager med træ som bærende konstruktioner. Princippet i de nye bestemmelser er at trædelene beklædes med et brandbeskyttelsessystem, som giver de 60 minutters brandmodstand. Dette vil typisk betyde en beklædning med 2 lag 13 mm gipsplade eller en 2 lag 15 mm brandgipsplade. Figur 6: Casa Nova i Hørsholm. Ny lægningsvejledning for tegltage vist på side 11 øverst. Murerfagets Oplysningsråd, MURO, har udsendt en ny lægningsvejledning for tegl, som nu udgives af MURO og ikke som tidligere af Kalk- og Teglinformation. Den nye lægningsvejledning, som hedder Tegl 36, er blevet til i samarbejde mellem bl.a. Kalk- og Teglværksforeningen, Byggeriets Arbejdsgivere, Danske Entreprenører, Murersektion, og vejledningen er derfor generelt anerkendt af hele branchen. Eksempler på detaljer fra vejledningen er TOR-Nyt 1/99 10 Lægningsvejledningen har indarbejdet de nye regler for Valg af undertag, som netop er udgivet af Træbranchens Oplysningsråd, TOP, i et Byggeblad i TOP s TRÆ-serie. November 1999

Nye brandregler fra CEN På europæisk plan i CEN-regi kniber det med enigheden om nye regler for brandprøvning af tagbelægninger for udefra kommende brand, det vi i Danmark populært kalder flyvebrand, og som prøves efter NT FIRE 006 og klassificeres efter DS 1063.1. Det udkast til pr EN 1187, som nu foreligger, indeholder således hele 3 prøvningsmetoder: Den tyske standard NT Fire 006 Den franske standard Dette er en kortsigtet løsning, og der skal i de kommende år arbejdes på at opnå enighed om en fælles prøvningsmetode, idet der ikke er meget harmonisering i at opretholde 3 prøvningsmetoder i en standard. Udkastet til pr EN 1187 sendes nu til afstemning i CEN s medlemslande. Den tilsvarende klassifikationsstandard er der endnu ikke startet på, men det forventes at denne også vil indeholde 3 sæt krav svarende til de 3 prøvningsmetoder. Ønsker man at eksportere et tagprodukt til hele europa, skal man altså prøve og klassificere produktet efter alle 3 standarder. Der arbejdes også på at udarbejde en såkaldt Deemed to Satisfy liste over tagmaterialer, som umiddelbart kan anses for at opfylde kravene efter alle 3 standarder uden prøvning. Denne liste vil formodentlig kun komme til at indeholde tagdækninger af ubrandbare materialer (dvs. de nye ENklasser A1 og A2). Tagpap og tagfolie forventes ikke optaget på listen med mindre de er belagt med et stenlag på 3-5 cm eller tilsvarende. Disse produkter skal altså, når de nye regler træder i kraft, dokumentere at de opfylder kravene ved prøvning. De sidste par måneders presseomtale i bl.a. Berlingske Tidende af tagpap og brand har skabt megen usikkerhed om de gældende TOR-Nyt 1/99 11 November 1999

Tagpap og brand brandregler for anvendelse af tagpap og usikkerhed blandt bygningsejere med tagpaptage. Generelt sker der ikke de store ændringer, og de samme tagpapprodukter vil kunne anvendes fremover. Der er dog enkelte specifikationer for tagdækninger, som må ændres for at kunne dokumenteres i forhold til brand, og fremover må der fokuseres på løsninger i stedet for produkter. Bygningsreglementets krav til tagdækninger Brandkrav til materialer og konstruktioner blev første gang indført som funktionskrav i Bygningsreglement 1966. Dette stillede store krav til viden og erfaring hos håndværkere, entreprenører og rådgivere. Bygningsreglementet blev derfor forsynet med et bilag, der indeholdt en eksempelsamling med materialer og konstruktioner, der på forhånd var godkendt i brandmæssig henseende. Disse eksempler kunne derfor anvendes umiddelbart ved projektering og udførelse af bygningsdele, som skulle leve op til bestemmelserne i reglementet. Dette princip med forhåndsgodkendte eksempler er fortsat op gennem de forskellige reglementer og i BR 95 er det aktuelt bilag 3. Kravene til tagdækningsmaterialer er, at de skal være en klasse T tagdækning. I forbindelse med udarbejdelse af bilag 3 til BR 95 blev Boligministeriet opmærksom på, at udviklingen har betydet, at tagpap ikke mere er et entydigt begreb. Der blev derfor i bilag 3 differentieret mellem de 3 typer tagpap, som findes i dag på basis af henholdsvis: Oxideret bitumen SBS-modificeret bitumen APP-modificeret bitumen Oxideret bitumen og SBS-modificeret bitumen Oxideret bitumen er den gamle kendte asfalt, som har været anvendt til tagpap i snart hundrede år i Danmark. SBSmodificeret bitumen blev i Danmark indført i begyndelsen af 80 erne, som en forbedring af oxideret bitumen, idet SBS, der er en type gummi, giver bitumenmassen en meget bedre elasticitet, specielt ved lave temperaturer, men uden at ændre væsentligt ved de brandtekniske egenskaber. I Skandinavien er tagpap helt overvejende baseret på oxideret bitumen eller SBSmodificeret bitumen. Tagpap baseret på oxideret bitumen og SBS-modificeret bitumen er i BR 95 s bilag 3 angivet som klasse T tagdækning på underlag af mineraluld, beton, brædder eller krydsfiner. Dette er sket på grundlag af erfaring fra praktisk anvendelse og erfaring fra prøvninger. I forbindelse med høringen omkring BR 95 blev der i 1993 af Boligministeriet gennemført et prøvningsprogram på dansk tagpap af oxideret bitumen og SBS-bitumen på underlag af henholdsvis krydsfiner og TOR-Nyt 1/99 12 November 1999

mineraluld. Disse prøver er gentaget i september 1999 af Dansk Brandteknisk Institut med de samme produkter og alle prøver opfylder kravene til klasse T tagdækning. Det er også vigtigt at bemærke, at bilag 3 kun giver en overordnet beskrivelse af de godkendte løsninger, som derfor skal kombineres med almindelig håndværksmæssig praksis og leverandørens anvisninger for anvendelse. Når Berlingske Tidende derfor gennemfører en test af en tagpapspecifikation på mineraluld selvom denne specifikation er beregnet til anvendelse på krydsfiner, er dette i modstrid med leverandørens anvisninger. I det aktuelle tilfælde Icopal a/s. Samtidig anmoder Berlingske Tidende om at få testen gennemført uden at overpap og underpap svejses sammen. Dette er i modstrid med håndværksmæssig praksis. af disse produkter skal derfor ved prøvning dokumentere, at produkterne overholder kravene til klasse T tagdækning, idet erfaringerne med produkterne er mindre, og produkterne er meget forskelligartede. I forbindelse med BR 95 blev der af Boligministeriet også udført prøvning af APP-modificeret tagpap, som på daværende tidspunkt viste sig ikke at kunne klare kravene til klasse T tagdækning. Kravene til dokumentation ved prøvning gælder i øvrigt også tagfolier af plast og gummi. Prøvning og dokumentation Dokumentation af om et tagprodukt er en klasse T tagdækning udføres ved prøvning i henhold til NT Fire 006 på et anerkendt prøvningsinstitut, hvilket i Danmark vil sige Dansk Brandteknisk Når den aktuelle tagpapspecifikation prøves på det rigtige underlag og korrekt udført består den prøvningen, og opfylder kravene til klasse T tagdækning. APP-tagpap APP er en plastmodifikation af bitumen, som giver forøget plasticitet, men ikke specielt ved lave temperaturer. APPmodificeret tagpap fremstilles og anvendes derfor primært i Sydeuropa, men har også fundet begrænset anvendelse i det nordlige Europa. Tagpap baseret på APP-modificeret bitumen er ikke omfattet af bilag 3, og leverandører TOR-Nyt 1/99 13 November 1999

Institut. Klassifikation som en klasse T tagdækning sker på basis af DS1063.1. Der kan for nogle produkter udstedes en MK-godkendelse gennem ETA Danmark A/S. Tagpap af oxideret bitumen eller SBSbitumen har ikke kunnet opnå MKgodkendelse af den simple årsag at ETA Danmark A/S ikke udsteder godkendelse på produkter, der uden videre kan anvendes i henhold til Bygningsreglementet. I dette tilfælde bilag 3. Prøvningen i henhold til NT Fire 006 foregår ved, at produktet anbringes på det underlag, som det skal anvendes på i praksis. Der anbringes et lille bål på oversiden af tagdækningen, og der tilføres en luftstrøm langs tagfladen. Efter prøvning må skaderne i tagoverfladen og i underlaget i henhold til DS1063.1 i gennemsnit ikke overskride en længde på 550 mm. Der udføres 3 prøvninger ved vindhastigheder på henholdsvis 2 m/s og 4 m/s. Ingen prøvning må give skader på mere end 800 mm. Det skal i øvrigt bemærkes, at det brandscenarie, som prøvningsmetoden skal efterligne er brændende genstande, der kommer flyvende gennem luften og lander på taget. Dette scenarie er meget sjældent forekommende i praksis. For APP-baseret tagpap er det normalt nødvendigt, for at opfylde kravene til klasse T tagdækning, at supplere polyesterarmeringen i midten af tagpappen med en glasfilt-armering i toppen for at klare brandprøvningen. Dette gælder specielt, hvis underlaget for APP-tagpappen er isolering. For tagfolier kan det være nødvendigt at tilsætte brandhæmmere for at opfylde kravene til en klasse T tagdækning. For SBS-baseret tagpap anvendes ofte en kombiarmering bestående af polyesterfilt og glasfilt eller alufolie i under eller overpappen, når specifikationen skal anvendes direkte på isolering. Fremtiden efter 1. december 1999 Tagpap baseret på oxideret bitumen og på SBS-modificeret bitumen er hidtil importeret og anvendt i Danmark uden nogen form for dokumentation i henhold til Bygningsreglementets eksempelsamling i bilag 3. Boligministeriet har nu meddelt, at bilag 3 ophæves pr. 1. december 1999, og der vil herefter formodentlig blive krævet dokumentation for at kravene til klasse T tagdækning, er opfyldt af alle leverandører af tagpap og tagfolie. Når Boligministeriet fjerner bilag 3 s forhåndsgodkendelse pr. 1. december 1999 af tagpap baseret på oxideret bitumen og SBS-modificeret bitumen, må hver leverandør fremlægge dokumentation for at deres løsninger opfylder kravene til en klasse T tagdækning. Denne dokumentation kan være baseret på prøvning på et certificeret institut eller baseret på intern produktionskontrol under ISO 9000 og TOR-Nyt 1/99 14 November 1999

med tredieparts overvågning. Det bliver entreprenørens ansvar i hvert projekt at fremskaffe dokumentationen fra leverandøren, og det bliver rådgiverens ansvar på bygherres vegne, at sikre sig at dokumentationen er til stede. Dette betyder, at det ikke fremover er muligt uden specifik prøvning, at kombinere tagpapprodukter fra flere leverandører i et konkret projekt, idet det er den samlede systemløsning af underlag, underpap og overpap, der skal være klassificeret. normalt kun være relevante, hvis der ligger en højere bygning i nærheden og ikke for fritliggende bygninger. En tagpapdækning på underlag af mineraluld yder desuden en god beskyttelse, idet der vil være en stor brandmodstand, selv om der oftest ikke er krav til dette for et normalt tag. I større projekter kan leverandøren eller entreprenøren vælge at gennemføre en brandprøvning, men det vil nok høre til sjældenhederne. Dokumentationskravet betyder, at TOR s specifikationer fremover gælder for alle andre egenskaber end brand, mens brandegenskaberne skal dokumenteres særskilt af den enkelte leverandør. Eksisterende tagpaptage Husejere og bygningsejere kan sove roligt om natten, når de har et tagpaptag, idet den brandsituation som klasse T tagdækningskravet dækker, nemlig flyvebrand, er yderst sjældent forekommende og langt de fleste tagpaptage opfylder i øvrigt også kravene til en klasse T tagdækning. Brande, der breder sig udefra og ind i bygningen, vil TOR-Nyt 1/99 15 November 1999

Citater fra BR 95 6.1 TOR-Nyt 1/99 16 November 1999