Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

1 0. k l a s s e / fordi forskellen tæller

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

...10.klasse. Vinderup Realskole. 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

US10 Tårnby 10. KLASSE

UNG US10 TÅRNBY UNGDOMSSKOLE ÅBEN SKOLE VALGFAG US10

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

10.klasse. Vinderup Realskole. bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse. Side 1

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Principper for skolehjemsamarbejdet

10. KLASSE Tårnby Kommune US

Hornbæk Skole Randers Kommune

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse Dragør Kommune

FleXklassen - indhold

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

ASF-klasse på Aabenraa Statsskole. Et nyt HF-tilbud

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

10.klasse. Vinderup Realskole

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange Side 1

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april Side 1

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

VELKOMMEN. til A klasse - Engholmskolen

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

Tilbudsfag Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Skolestruktur analyse. Fase klasse (Bilag) Faaborg-Midtfyn Kommune

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

STEP 10. Det første skridt på vejen LEARNMARK.DK/STEP10

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Transkript:

Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG

StepUp

StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul for StepUp. Studieordningen er formuleret med baggrund i kapitel 2 i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Udkastet skal yderligere kvalificeres i et tæt samarbejde med de undervisere, der efter politisk accept af modellen skal involveres i forløbet. StepUp udspringer af ønsket om at sikre, at eleverne får en god start på en ungdomsuddannelse, og at de vælger rigtigt første gang. Forløbet skal dels udfordre eleverne i, hvad det er for en uddannelse, de vil i gang med, men også give eleverne et realistisk billede af, og en forsmag på, hvad det er, der venter dem, når de starter på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Formål: Formålet med StepUp er at skabe en god start på en ungdomsuddannelse for alle unge der ønsker at bruge 10.klasse/StepUp til afklaring, valg og forberedelse til deres ungdomsuddannelse. Jævnfør kapitel 2a i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen er formålet med 10. klasse: 19a Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Værdier: Fællesskabet I StepUp er fællesskabet et bærende element. Den unge oplever at være en del af et fællesskab, hvor det er vigtigt, at alle deltager og bidrager aktivt med det, de kan. Den pædagogiske tilgang er anerkendende og inkluderende, og eleverne oplever et undervisnings- og læringsmiljø, hvor elever mødes og hvor den enkelte elev udviser ansvar for sit eget og holdets læringsforløb. Eleverne mødes med faglige og sociale krav, der er vigtige i deres videre specifikke uddannelsesforløb. Fleksibilitet i en fast ramme StepUp er struktureret i en fast holdstruktur, der sikrer, at den unge får et tilhørsforhold og et struktureret forløb, som er overskueligt og let at navigere i. Der er et team af undervisere koblet på det enkelte hold, således at underviserne kan arbejde med at skabe stærke relationer til såvel elev som forældre. Fokus på den enkelte i fællesskabet Den enkelte elev skal føle sig set og mødt på det niveau, hvor vedkommende fagligt, personligt og socialt befinder sig. Den unge oplever ligeledes at blive mødt med passende udfordringer på den ønskede ungdomsuddannelse. Underviseren som nøgleperson På StepUp møder eleven undervisere, der opleves som ansvarlige og innovative voksne, der professionelt og nysgerrigt engagerer sig i at tage et ansvar for den unges uddannelse og ungdomsliv på skolen. Underviserne har tæt kontakt og samarbejde med relevante undervisere på den modtagende ungdomsuddannelse.

StepUp gennemføres i to linjer: En studieforberedende linje En erhvervslinje Det er en forudsætning, at vejledningen til StepUps to linjer sker i et tæt samarbejde med forældre og UU, således at eleven som udgangspunkt har fået vejledning til at vælge den rette linje fra begyndelsen. Studiemiljø: Fællesskab, faste rammer og fokus på den enkelte elev er nøgleværdier, der afspejles i studiemiljøet. Didaktisk model: StepUp er struktureret i to linjer en erhvervsrettet linje og en studieforberedende linje der sikrer, at den unge får mulighed for afklaring i forhold til hvilken erhvervsuddannelse eller hvilken gymnasial uddannelse, der er den rette for den enkelte. Hver linje er desuden inddelt i en række fagkombinationer. Elever, der vælger den erhvervsrettede linje, tilbydes mulighed for at overgå til 20-20 model efter de første 20 ugers undervisning. Udgangspunktet er, at den unge før opstart på StepUp har truffet et valg mellem de to linjer. Der vil dog være mulighed for at skifte undervejs, hvis det viser sig, at valget af linje er forkert. Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem elev, forældre, underviser og UUvejleder. Skift mellem linjer bør dog minimeres. Som udgangspunkt gennemføres undervisningen på de to linjer separat, således at fagene (grundfag og valgfag) kan tones mod henholdsvis erhvervsuddannelserne eller samtlige gymnasiale uddannelser, dog med respekt for at alle elever ved afslutningen af forløbet, kan indstilles til 10. klasses prøver i et eller flere fag. Endvidere skal eleverne have mulighed for at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver. Valgfag tilbydes i et merkantilt, sundhedsfagligt, teknisk/teknologisk læringsmiljø. I løbet af skoleåret tilbyder StepUp en række forskellige projekter, hvor eleverne bliver inddelt i grupper på tværs af de to linjer. Formålet med dette er at styrke sammenholdet på StepUp generelt, og at eleverne får et indblik i, hvad de forskellige uddannelser indeholder, og får muligheden for at inspirere og udfordre hinanden samt træne samarbejds- og teamkompetencer.

Emnerne for projekterne afspejler dels alment dannende emner som: sundhed og trivsel, internationalisering og kulturforståelse, innovation, iværksætteri, natur & miljø og design samt kunstforståelse, medieforståelse og digital dannelse. House of Science bidrager med naturvidenskabelige projekter og sikrer at det naturvidenskabelige dannelsesbegreb er i fokus. Naturfags- og miljøundervisningen systematiseres via metoder og indhold fra Sønderborg Kommunes Den Grønne Læseplan. Ud over de tværgående projektforløb, bliver der også løbende arrangeret fælles temadage, oplæg/foredrag, udflugter, virksomhedsbesøg samt aktiviteter af social karakter, der både styrker de faglige og sociale kompetencer. StepUp struktureres på begge linjer i 2 forløb efteråret som er et afklarende forløb, og foråret som er kvalificerende i forhold til den uddannelse, den unge er tilmeldt. Det betyder, at de aktiviteter, der er planlagt i efteråret udover det faglige perspektiv også har til formål, at eleverne præsenteres for en palet af mulige ungdomsuddannelser. Undervisningen i foråret er målrettet efter at klæde eleverne på til den valgte ungdomsuddannelse. I denne proces spiller OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) en central rolle, idet den er udarbejdet af eleven i samarbejde med en intern vejleder fra StepUp, der underviser i dansk, engelsk eller matematik, samt med en ekstern vejleder fra den ønskede ungdomsuddannelse. Eleven vælger emne for opgaven ud fra et kort katalog af emner, der er udarbejdet i samarbejde mellem StepUp og ungdomsuddannelsen, således at hver ungdomsuddannelse tilbyder mellem fire og seks forskellige emner. Ved udbuddet af emner sikrer skolen, at eleven får mulighed for at vælge mellem emner, hvor mindst et af fagene: dansk, engelsk eller matematik er repræsenteret i samspil med et andet fag. Et af

fagene i opgaven skal repræsentere kendetegn ved den ønskede ungdomsuddannelse. Den tilknyttede ungdomsuddannelse kan lægge op til, at et fag som eleven endnu ikke har, kan indgå i besvarelsen, men skal i så fald tilbyde en passende faglig vejledning. Brobygning/fagprojekter indgår som en meget vigtig aktivitet i forløbet på begge linjer. Der planlægges med i alt 5 uger, som er fordelt med 3 uger i efteråret og 2 uger i januar. Alle elever tilbydes 5 ugers brobygning, således at eleverne på den studieforberedende linje tilbydes 1 uges obligatorisk brobygning mod de studieforberedende uddannelser og 4 uger mod erhvervsuddannelserne, og eleverne på erhvervslinjen tilbydes 5 ugers brobygning mod erhvervsuddannelserne. StepUp Brobygningen/ fagprojekter er struktureret således: Første periode Gennemføres omkring efterårsferien. Der tages udgangspunkt i hjemmebasen, således at eleverne bliver i kendte rammer, men mødes af undervisere fra forskellige institutioner/skoler, som står for undervisningen i den pågældende uge. På erhvervslinjen vil brobygningen blive organiseret i forskellige pakker for at sikre en overskuelighed. Anden periode De to perioder i efteråret har til formål, at hjælpe eleverne til videre afklaring i, hvad det er for en ungdomsuddannelse, de ønsker at påbegynde. Der vil før jul blive tilbudt opsamlingssamtaler med forældre og UU for at sikre, at eleven får vejledning og opbakning i dette uddannelsesvalg. Er der elever, der stadig er uafklarede i forhold til uddannelsesønske, vil der blive taget særlig hånd om disse i et samarbejde mellem UU og underviser. Tredje periode Gennemføres de sidste 2 uger i januar og har i modsætning til forløbene i efteråret, som er afklarende, karakter af at være kvalificerende. Eleven kommer i brobygning/praktik i den påtænkte ungdomsuddannelse. I alle 3 forløb er undervisere fra StepUp tilknyttet, og der bliver samlet op og evalueret på disse.

Årshjul: Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Opstart Intro forløb Brobyg Brobyg Brobyg Udd. Valg Fælles projekter og aktiviteter Sport - Fagprojekter - Sociale aktiviteter Prøver Til eleverne: I StepUp er der en række særlige tilbud, der sikrer, at eleverne trives og udvikler sig fagligt og personligt. Tilbud om læsevejledning: Læsevejledning integreres i undervisningen, og i den forbindelse bliver der tilknyttet en læsevejleder til forløbet, som kan understøtte såvel elever som undervisere i at styrke elevernes læsestrategier. Tilbud til ord- og talblinde: Elever, der har problemer med at skrive, læse eller med talsammenhænge, får tilbud om screening i forhold til ord- og talblindhed, og der bliver iværksat særlige undervisningstilbud til ord- og talblinde. Særlige tilbud: Mentor og psykologhjælp. Lektiecafé: Tilbud om lektiecafé, hvor eleverne kan få hjælp til lektier og andet skolearbejde, bliver iværksat. Fysiske rammer og IT: Ørstedsgade 53, Sønderborg StepUp kobles til ITC Syd. Hilmar Finsens Gade 18 DK-6400 Sønderborg www.eucsyd.dk Tlf. +45 7412 4242 EUC Syd/mln, marts 2013