MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE MED R Børne- og ungsdomslivet har fået en ny digital dimension. Det har den traditionelle form for mobning også. Mobningen er rykket ud af skolegården og ind i den virtuelle verden. De fleste voksne husker stadig fornemmelsen af at være barn eller teenager: Ting skulle prøves af, vi skulle finde os selv, markerede sig i sociale grupper, som nogen hørte med i og andre ikke. Som teenager var følelserne store og uden på kroppen, og et venskab kunne hurtigt blive til et uvenskab. Ungdomslivet var, hvad det var, med alt, der hører til af både positive og negative sider. Børne- og ungdomslivet er det samme i dag. Dog med den meget store forskel, at det liv, børn og unge lever, også leves på nettet og mobilen. Og hvad betyder det helt konkret? Det betyder, at børn og unge lever i en hverdag, hvor ge af deres handlinger kan kopieres, sættes ind i en ny kontekst og få en ny mening, kan søges og findes frem igen, kan koordineres og organiseres. Børn og unge vil gerne have deres ungdomsliv på nettet og mobilen for sig selv. Og det kan derfor indimellem godt være lidt svært for de voksne at følge med i, hvad der sker med vennerne på nettet. Det er dog vigtigt, at som forælder stadig er opmærksom på, at både kan have venner og uvenner på nettet og mobilen. Ligesom kæresterier, fest og leg med vennerne er rykket ud på nettet, så er de problematiske sider af ungdomslivet nemlig desværre også flyttet med. Her er det vigtigt, at de voksne er opmærksomme og parate med hjælp og støtte, hvis det går galt. Hvorfor rammer mobning på internettet og mobilen så hårdt? 1. Det er ikke begrænset til skolegården eller fritidsjemmet 2. Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er 3. Det er svært at vide om det, afsenderen skriver, bare er for sjov 4. Sproget kan være hårdere, end når står ansigt til ansigt. 5. Det er nemmere at mobbe, når ikke kan se mobbeofferets reaktion 6. Mobning kan organiseres og koordineres med ge sms er eller beskeder på én gang fra flere personer 1
VÆRDILINJE (CA. 15 MIN.) Materialer Fire store stykker papir (A1) tusch Beskrivelse af øvelsen To modsatte udsagn skrives på to forskellige flip-overe. De to flipovere lægges på gulvet i hver sin ende af lokalet. Eleverne skal stille sig et sted mellem de to udsagn i forhold til, hvor enige de er i udsagnene. Ekstremerne skal være: Vi taler ofte grimt til hinanden/vi taler pænt til hinanden det meste af tiden Vi kommer tit op at skændes og konflikter varer længe/det ender tit på en god måde, når vi har været oppe at skændes 2 Find eventuelt eksempler på, hvordan en midterposition kunne lyde. Introducér øvelsen Her er en værdilinje mellem to modsatte udsagn, fx vi taler ofte grimt til hinanden/vi taler pænt til hinanden det meste af tiden. I skal nu tage stilling til, hvor enige I er i udsagnene og stille jer et sted mellem de to udsagn. Jo mere enige I er i et udsagn, des tættere stiller I jer på det udsagn. Værsgo og stil jer et sted på værdilinjen." " Spørgsmål "Hvad skal være anderledes, hvis I skulle bevæge jer tættere på det positive udsagn?" Eleverne må markere og komme med forskellige bud. Kilde: Børns Vilkår
DISKUSSION: HVAD ER DIGITAL MOBNING? (15 MIN.) Indled med at definere hvad det vil sige at være online. Diskutér med eleverne, at det kan være meget forskelligt, hvor meget er på internettet og de sociale medier. Det kan være, derhjemme har aftalt nogle regler for, hvad bruger internettet til, og hvor meget tid bruger der. Det kan variere meget. Spørgsmål til klassen Hvad bruger du internettet til? Hvad kunne du godt tænke dig at bruge internettet til? Fortæl eleverne, at oftest bruger internettet til at lave noget sjovt som at tale med sine venner eller spille et spil. Men nogle gange bliver internettet også brugt til at gøre andre kede af det ved at sige sårende og ubehagelige ting. Når bruger internettet på den måde, kaldes det for digital mobning. Kilde: Beat Bullying Understreg at det kan være meget ubehageligt for andre, hvis bruger internettet til at skrive eller gøre noget nedsættende ved en anden, også selvom det kun sker få gange. Dem der mobber online gør det ofte flere gange og med hensigten at gøre offeret for mobningen dårligt tilpas. Gør noget ondskabsfuldt eller ubehageligt flere gange, udøver digital mobning. Her er nogle eksempler på digital mobning, som kan nævnes for klassen: at sende en ond besked på Facebook eller via e-mail at poste onde eller afslørende fotografier på sociale medier gøre nar af nogen på en måde, hvor alle kan se det, f.eks. på Instagram eller Vine opføre sig generende over for en andens karakter/ avatar i virtuelle verdener som FarmVille eller World of Warcraft Spørg klassen om der er nogen der på et tidspunkt har set nogen bruge internettet til at mobbe. Mind eleverne om, at de ikke skal nævne nogle navne, blot komme med eksempler. 3
TAKTIL RYGMASSAGE 4 Den konkrete rygmassage foregår typisk i klassesammenhæng. Massagen tager udgangspunkt i en historie, hvor forskellige massageøvelser (forevist af læreren) illustrerer elementer i fortællingen. Fortælles der i historien, at solen står op, tegner massørerne således en sol på klassekammeraternes rygge med en stor cirkelbevægelse, og hvis det fx begynder at regne, trippes der let med fingerspidserne hen over hele ryggen. Rygmassagen medfører, at de implicerede elever ændrer deres interne personlige relationer, idet de her oplever sig selv i en ny rolle. Såvel modtager som massør får en positiv oplevelse: Det er dejligt at få massagen, og det er dejligt at gøre noget godt for en anden. Begge parter føler, at de er vigtige i en proces, og betydningsfulde i forhold til hinanden. Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM Beskrivelse af øvelsen trin for trin Læreren skal gøre sig klart, hvilke bevægelser, der skal udføres. Det anbefales, at der altid begyndes med lange strøg med håndfladen, og at alle massageseancer afsluttes på samme måde med at "glatte ud". Ind imellem kan der komme bevægelser, der er lidt mere hårde som f.eks jordskælvsbevægelser, hvor eleven med knoerne udfører sitrende bevægelser, rytmiske klap med let buede håndflader, cirklende bevægelser udført med håndroden osv. Antalsmæssigt vil 8-10 massagebevægelser være passende til en seance af ca. 5-7 minutters varighed. Det er meget vigtigt, at massøren udfører massage bevægelserne på hver side af rygsøjlen, således at den aldrig berøres. Læreren skal afgøre om en fortælling skal danne rammen om massagebevægelserne. Det kan anbefales, idet det hermed bliver mindre grænseoverskridende for eleverne at udføre bevægelserne. Eksempel fra historien om det nedfaldne blommeblad: "Det var blevet efterår. Vinden susede i trætoppene, og træerne stod og svajede fra side til side". (Massagebevægelse bløde strøg fra side til side med flad hånd). Eleverne arbejder sammen to og to, og første gang anbefales det, at holdene sættes sammen ud fra bedste-venprincippet. Det er altid læreren, der bestemmer, hvem der masserer hinanden. Er der et ulige antal, kan 3 elever sidde bag hinanden. Den elev, der skal modtage massage, skal sidde/ligge så
behageligt som muligt. Fx kan han/hun læne kroppen ind over bordet og lægge hovedet på noget blødt. Det er vigtigt, at der er så meget ryg fri som overhovedet muligt. Det kan anbefales, at eleverne medbringer deres egen hovedpude eller fx syr en i håndarbejde. Der skal arbejdes langsomt og roligt, så alle kan følge med. Der skal være helt ro i klassen, inden massagen begynder. Musikken sættes i gang. Massøren står bag den elev, der skal masseres og lægger hænderne på den anden elevs skuldre. Alle puster ud og tager en dyb indånding, mens læreren " tæller til 10". Herefter begynder læreren at fortælle historien, samtidig med at han/hun viser massagebevægelserne i luften. Bruges der ikke en historie, kan massageøvelser tegnes og herefter vises på en OH. Under massagen er det ok, at eleverne spørger til massagen: "Er det for hårdt?", "Er det for blidt?", "Skal jeg gøre det hårdere?" osv. Det er vigtigt, at parterne lytter til hinanden og retter sig efter anvisningerne. Massagen slutter med en kort evaluering. Hvad var godt? Hvad kunne blive bedre? osv. Når massageforløbet er færdigt, bytter eleverne plads, men inden det sker, er det vigtigt, at eleverne giver hinanden hånden og siger: "Tak for massagen" og: "Tak for lån af ryggen". Eleverne bytter plads, og herefter gentages massageseancen, som igen afsluttes med, at eleverne giver hinanden hånden og siger tak. DET NEDFALDNE BLOMMEBLAD Det var blevet efterår. Vinden susede i trætoppene, og træerne stod og svajede fra side til side. Bløde strøg fra side til side med flad hånd Efterhånden var alle bladene blevet gule, brune, røde og orange, og snart efter faldt de ned på jorden let og blødt. Let tryk af håndroden over hele ryggen Tilbage på et stort blommetræ sad der nu kun et blommeblad. Det var efterhånden blevet helt vissengult. Med bladstilken holdt det stædigt fast i træet, selv om efterårsblæsten gjorde alt for at få det rystet løs. Lav rystende/sitrende bevægelser op af ryggen med flad hånd Nu gik blæsten over til storm. På jorden hvirvlede alle bladene rundt mellem hinanden. Med håndroden masseres kraftigt over hele ryggen Langt om længe måtte det vissengule blomsterblad give slip. Blommebladet blev kastet hid og did af vinden det fløj rundt i alle retninger. Bløde strøg med flad hånd ned ad ryg, skuldre og arme 5
VENNER OG KLASSEKAMMERATER (CA. 10 MIN.) 6 Introducér øvelsen Nu skal vi snakke lidt om, hvad det vil sige at være en god ven og en god klassekammerat, og hvad forskellen er på en ven og en klassekammerat. Hvad er en ven? Tal sammen to og to. Spørgsmål til klassen Er der forskel på en ven og en klassekammerat? - Ja, der er forskel på en ven og en klassekammerat Der kunne fx stå: Hvad er det nemmeste: At være en god ven eller at være en god klassekammerat? fortæller hemmeligheder følges med jeg sover sammen med griner med deler interesser med arbejder godt sammen med Hvad er en klassekammerat? Snak sammen to og to. Saml op på tavlen (3-4 min.) Der kunne fx stå: leger med fortæller hemmeligheder sover sammen med griner med deler interesser med arbejder godt sammen med Kilde: Børns Vilkår Skal være venner for at være klassekammerat? - Vi kan være venner, men alle skal være klassekammerater - Venner er nogle, vælger til, klassekammerater kan ikke selv vælge. Da vi ikke selv vælger vores klassekammerater, kan det nogle gange være svært at være en god klassekammerat. Det kræver at vi øver os. Og når det bliver svært, er det ok at spørge om hjælp. Pointer Når er sat sammen i en klasse med x-antal andre, kan det være svært at være venner med alle. Man er måske ikke venner med alle, men er klassekammerater med alle. I har alle ansvaret for, at alle føler sig som en del af klassefællesskabet. I et klassefællesskab skal der være plads til alle plads til, at vi er forskellige og har forskellige meninger og interesser. Vi skal ikke være ens, men skal kunne lytte til hinanden og snakke sammen alle sammen og være sammen på kryds og tværs. Alle skal føle, at de er en vigtig del af klassefællesskabet.