Politisk Teori 2 Indledning s. 1 Målbeskrivelse s. 3 Kursets pædagogiske elementer s. 4 Eksamen s. 5 Pensum s. 6 Sprog s. 7 Undervisningsplan s. 9 Indledning PT2 udgør det andet af to politisk teorifag på bacheloruddannelsen. Som der står i Studieordningen er formålet med begge fag: at give de studerende en grundlæggende forståelse for den politiske idéhistorie og de vigtigste debatter i nutidig politisk teori, herunder politisk teoris betydning for politologien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i forhold til såvel den generelle samfundsudvikling som begrebslige, ideologiske, og normative spørgsmål inden for studiet af politik. Den traditionelle hovedvej til den forståelse går igennem en række tænkere. PT1 og PT2s mest synlige form er derfor forfattere og deres tekster samt et udvalg af de mest benyttede metoder i politisk teori. Tænkernes forskellige svarrigdom afspejles af nogle af de mange begreber og ideologier, der findes i det politiske leksikon: suverænitet, magt, frihed, lighed, retfærdighed, osv. Igennem kurset vil I lære betydningen af disse begreber at kende, samt forstå deres rolle i en række af den moderne tids vigtigste ideologier og tematikker. Det sidste er særligt fremtrædende i PT2. I denne materialesamling findes der et udvalg af tekster, der alle omhandler dette. Selv om udvalget af indlysende grunde er meget begrænset og ikke kan fremvise tænkernes mange sider, håber vi, at uddragene giver et indblik i deres tænkning. Forelæsningerne har til opgave at forklare forfatternes historiske placering, deres idéer og argumenter, samt hvorfor de er vigtige kilder for vor forståelse af udvalgte begreber og ideologier. På pensumlisten findes det endvidere forslag til supplerende litteratur. Det skal 1
understreges, at disse kun er forslag og kun er supplerende. Det er altså ikke en forudsætning at have læst den supplerende litteratur for at kunne bestå faget. Målbeskrivelse (jf. Studieordningen s. 12) Efter endt kursus forventes den studerende at kunne: Viden beskrive centrale bidrag fra udvalgte politiske ideologier, herunder også deres idéhistoriske baggrund og bidrag til den politiske udvikling beskrive centrale bidrag til udvalgte tematikker inden for nutidig politisk teori (fx: demokrati, multikulturalisme, populisme, køn og seksualitet, og klima) forstå hvordan politisk teori udvikler sig i et globalt perspektiv, der inkluderer forskellige traditioner og tilgange til studiet af politik forstå hvordan ideologianalyse, komparativ politisk teori, samt kritik teori kan anvendes til at analysere generelle problemstillinger inden for politisk teori reflektere over styrker og svagheder ved de mest centrale ideologier og tematiske bidrag til politisk teori, herunder særligt nutidig politisk teori reflektere over den politiske teoris rolle i forhold til studiet af politik generelt set Færdigheder beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til politisk teori, herunder deres betydning for ideologiske hovedstrømninger og den nutidige samfundsudvikling sammenligne forskellige bidrag til en bestemt ideologi og/eller tematik inden for politisk teori (historisk såvel som nutidig) placerer politisk teori (og politisk tænkning mere generelt) i et globalt perspektiv med henblik på at forstå betydningen af forskellighed for kritisk tænkning anvende ideologianalyse, komparativ politisk teori, analytisk og kritisk teori med henblik på at begrunde en bestemt fortolkning af udvalgte tænkere, ideologier, og tematikker inden for politisk teori anvende bidrag fra den politiske teori (historisk såvel som nutidig) til analyser af generelle problemstillinger inden for studiet af politik 2
strukturere og formidle analysen og dens resultater i et klart og tydeligt sprog Kompetencer håndtere nutidige ytringer, politiske tiltag og spørgsmål med henblik på at uddrage deres værdimæssige indhold/grundlag og relatere dem til den politiske teori og idéhistorie overføre abstrakte-filosofiske betragtninger om samfundet til konkrete analyser af politiske problemstillinger opsøge og tilegne sig ny viden inden for politisk teori (historisk såvel som nutidig) Kursets pædagogiske elementer og hvordan de bruges En betingelse for at opfylde målskrivelsen er at læse, høre og diskutere sammen med andre. Vi sørger for, at I får mulighed herfor via nedenstående elementer. Men vi kan selvfølgelig ikke garantere, at I vil nå til dem: det kommer an på jeres forskellige tilgange og tidsforbrug. 1. Ugesedler: Hver uge bliver en ugeseddel lagt på nettet til jeres brug. Dens rolle er at orientere Jer i det, som I igennem ugens arbejde skal nå frem til, og hjælpe til læsningen af teksterne og til at nå kursets mål. Ugesedlen består af: a) en liste over ugens emner og tekster; samt b) spørgsmål som I bør holde in mente under læsningen den pågældende uge. Spørgsmålene inddeles i tre typer redegørelse, sammenligning og diskussion som med vilje svarer til de tre typer spørgsmål, der bliver stillet til den endelige eksamen i PT2. Kan man komme i gang med at besvare de stillede spørgsmål som tit kan besvares på forskellige velbegrundede måder er man på vej til at opfylde det, de to fag kræver tilsammen. 2. Materialesamling, med den del af pensum som ikke er elektronisk tilgængelige via Absalon og/eller REX. 3. Forelæsningerne foregår i Chr. Hansen Auditoriet, CSS 34.0.01. tirsdag kl. 8.15-10.00. Nedenunder findes en liste over forelæsningernes emner og de tilhørende tekster. Forelæsningernes hovedformål er at forklare tænkerens tilgang, idéer og 3
argumentationsform og hans/hendes bidrag til udviklingen af specifikke begreber, ideologier og/eller tematikker. 4. Supplerende litteratur er IKKE en del af pensum men et hjælpemiddel til dem, der er særligt interesserede eller har brug for yderligere bearbejdning af materialet. De fleste af de anførte bøger kan findes via biblioteket eller på internettet. 5. Kursets rum på Absalon. Universitets webbaserede undervisnings- /læringsmiddel er en væsentlig kanal til alle slags kommunikation ang. PT1 og PT2. Der finder I bl.a.: Ugentlige forelæsningsplan, opdateret efter behov. Ugesedler Power Points og/eller andre fortegnelser til forelæsninger Noter o.l. fra Jeres instruktorer Evt. opdatering og uddybelser ift. kurset 6. Instruktorer og holdtimer. Instruktorerne styrer, efter ugentlige samråd med forelæseren, jeres holdtimer semesteret igennem. Instruktorerne er de eneste, der kan reagere undervejs på specifikke spørgsmål, I gerne ville lufte igennem undervisningsforløbet. De kan hjælpe med forklaringer af bestemte begreber, tekster eller tænkere, samt kommentere jeres personlige bidrag i de diskussioner og emner, der tages op hver uge. Det står klart, at forudsætningen for vellykkede holdtimer er, at I læser de relevante tekster og deltager aktivt i form af spørgsmål og debat. Instruktorerne retter desuden den afsluttende skriveøvelse. Eksamen Eksamen i PT2 består af to dele: 1. Én intern skriveøvelse (forudsætningskrav). Opgaven på en sammenligning af ideologier og begreber gennemgået i undervisningen. Tilfredsstillende besvarelse af opgaven er en forudsætning for at kunne deltage i den afsluttende eksamen. Skriveøvelsens omfang må ikke overstige 19.200 typeenheder (8 normalsider) uanset om der afleveres individuelt eller i grupper med op til tre 4
studerende. Studerende, der ikke får godkendt skriveøvelsen har mulighed for at genindlevere en revideret skriveøvelse to gange til ny bedømmelse. 2. Én tredages hjemmeopgave bedømt med karakter ved med ekstern censur (eksamen). Opgaveformuleringen vil tage udgangspunkt i fagets tematiske del men vil i princippet omhandle hele pensum. Hjemmeopgavens omfang må ikke overstige: - For én studerende: 19.200 typeenheder (8 normalsider) - For to studerende: 24.000 typeenheder (10 normalsider) - For tre studerende: 28.800 typeenheder (12 normalsider) Dato for afholdelse af både skriveøvelse og hjemmeopgave fremgår af gældende eksamensplan. I øvrigt henvises der til Studieordningen for nærmere vedrørende regler for eksamen. Pensum E = Online adgang via REX K = Tekst i kompendium OA = Online adgang via internet Bog E Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Artikler og kapitler K1 Arendt, Hannah. Ideologi og Terror. En Ny Form for Styre. Optrykt i Christian Rostbøll, Hannah Arendt. København: DJØF Forlag, 2010. (s. 71-92; 21 sider). K2 Barry, Brian. Culture and Equality: An Egalitarian Critique of Multiculturalism. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 2001. (s. 252-284; 32 sider.) 5
E Brown, Wendy. Undoing the Demos: Neoliberalism s Stealth Revolution. New York: Zone Books, 2015. (s. 17-46; 29 sider.) E Burke, Edmund. (1993). Reflections on the Revolution in France. Edited by L. G. Mitchell. Oxford: Oxford University Press, 1993. (s. 7-9, 33-53, 58-63 + notes; 27 sider.) K3 Butler, Judith. Subjekt, Køn, og Begær. I Feministiske Tænkere En Tekstsamling. Redigeret af Dorte Marie Søndergaard. København: Hans Reitzels Forlag, 2007. (s. 27-56 + noter; 30 sider.) K4 Connolly, William E. Why I am Not a Secularist. Minneapolis: University of Minnesota Press, 1999. (s. 47-72; 25 sider.) K5 Dahl, Robert A. Democracy and Its Critics. New Haven: Yale University Press, 1991. (Kapitel 6-8; 21 sider.) E Euben, Roxanne. The Enemy in the Mirror: Islamic Fundamentalism and the Limits of Modern Rationalism: A Work of Comparative Political Theory. Princeton: Princeton University Press, 1999. (s. 3-47; 43 sider.) E Ferguson, Kathy. Discourses of Danger: Locating Emma Goldman. I Political Theory 36, no. 5 (2008), s. 735-761. (25 sider.) K6 Festenstein. Matthew & Michael Kenny. Political Ideologies: A Reader and Guide. Oxford: Oxford University Press, 2005. (s. 384-389; 5 sider.) K7 Foucault, Michel. Viljen Til Viden. Seksualitetens Historie 1. Oversat af Søren Gosvig Olesen. København: Det Lille Forlag, 1978. (s. 15-25, 60-82; 32 sider.) E Freeden, Michael. Thinking Politically and Thinking about Politics: Language, 6
Interpretation and Ideology. I Political Theory: Methods and Approaches. Redigeret af David Leopold og Marc Stears. Oxford: Oxford University Press, 2008. (s. 196-215; 19 Sider.) E Goldman, Emma. Anarchism and Other Essays. Create Space Independent Publishing Platform, 2013. (s. 47-74; 27 sider.) E Habermas, Jürgen. Constitutional Democracy: A Paradoxical Union of Contradictory Principles? Political Theory 29:6 (2001), s. 766-781. (25 sider.) K8 Habermas, Jürgen. Tre Normative Modeller for Demokratiet. Oversat af Henning Vangsgaard. Optrykt i Demokrati og Retsstat. Redigeret af Henning Andersen. København: Hans Reitzels Forlag, 2005. (s. 43-55; 13 sider.) OA Holtug, Nils. Metode i politisk filosofi. Politica 43:3 (2011), s. 277-295. (18 sider.) https://tidsskrift.dk/politica/article/view/69944 E Honig, Bonnie. Between Decision and Deliberation: Political Paradox in Democratic Theory. American Political Science Review 101:1 (2007), s. 1-17. (17 sider.) K9 Hooks, bell. Black Women: Shaping Feminist Theory." I Ann Cudd & Robin O. Andreasen, Feminist Theory: A Philosophical Anthology. Oxford: Blackwell Publishing, 2005. (s. 60-68; 8 sider.) K10 Lægaard, Sune. Kontekstualistisk politisk teori. I Søren F. Midtgaard & Rasmus S. Hansen, Metode i Normativ Politisk Teori. Frederiksberg, 2016. (16 sider.) K11 Marx, Karl og Friedrich Engels. Det Kommunistiske Manifest. I Karl Marx Økonomi og Filosofi Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen. København: Gyldendal. (s. 159-191 + noter; 34 sider.) K12 Mill, John Stuart. Om Friheden. Oversat af Jesper Tang. København: Apostrof, 1985. (Kapitel 1 og 2; 36 sider.) 7
E Mills, Charles. Decolonizing Western Political Philosophy. New Political Science 37:1 (2015), s. 1-24. (24 sider.) K13 Mouffe, Chantal. Radikalt demokrati eller liberal demokrati? Optrykt i Carsten Jensen & Allan Dreyer, Det Radikale Demokrati: Diskursteoriens Politiske Perspektiv. Roskilde Universitetsforlag, 2002. (s. 175-184; 10 sider.) E Mudde, Cas & Cristóbal R. Kaltwasser. Populism. I Michael Freeden & Marc Stears, The Oxford Handbook of Ideologies. Oxford: Oxford University Press, 2013. (23 sider.) K14 Qutb, Sayed. Milestones. Islamic Book Service, 2006. (s. 6-28; 22 sider.) OA Rawls, John. The Idea of An Overlapping Consensus. Oxford Journal of Legal Studies 7, no. 1 (1987), ss. 1 25. (25 sider.) http://www.johnjthrasher.com/wpcontent/uploads/2013/11/rawls_1987_the_idea_of_an_overlapping_consensus.pdf K15 Said, Edward. Orientalism. New York: Vintage, 1979. (s. 1-31; 30 sider.) K16 Taylor, Charles. The Politics of Recognition. Optrykt i Philosophical Arguments. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 1995. (kap. 12; 31 sider.) E Wolin, Sheldon. Political Theory as a Vocation. American Political Science Review 63:4 (1969), s. 1062-1082. (20 sider.) E Young, Iris Marion. Polity and Group Difference: A Critique of the Ideal of Universal Citizenship. Ethics 99:2, s. 250-274. (24 sider.) Forslag til supplerende litteratur Cropsey, Jospeh & Leo Strauss. History of Political Philosophy. Chicago: University of Chicago Press, 1987. 8
Dryzek, John S., Bonnie Honig & Anne Phillips. The Oxford Handbook of Political Theory. Oxford: Oxford University Press. 2006. Gaus, Gerald F. & Chandran Kukathas. Handbook of Political Theory. London: Sage Publications, 2004. Kaspersen, Lars Bo & Jørn Loftager. Klassisk og Moderne Politisk Teori. København: Hans Reitzels Forlag, 2014. Leopold, David & Marc Stears. Political Theory: Methods and Approaches. Oxford: Oxford University Press. 2008. Skinner, Quentin. Foundations of Modern Political Thought. Vol. 1-2. Cambridge: Cambridge University Press, 1978. Stanford Encyclopedia of Philosophy (www.plato.stanford.edu). Wolin, Sheldon. Politics and Vision: Continuity and Innovation in Western Political Thought. Princeton: Princeton University Press, 2006. Lars Tønder, Fagkoordinator i Politisk Teori, 2018 9
Undervisningsplan Del 1: Politisk teori og fem klassiske ideologier Uge 6 (6./2. + 8./2.): Introduktion: ideologier og politisk tænkning Freeden, Thinking Politically and Thinking about Politics. Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 48-91. Sidetal i alt: 62. Uge 7 (13./2. + 15./2.): Mill og klassisk liberalisme Mill, Om Friheden, kapitel 1 & 2. Freeden, Political Theory and Ideologies, s.141-177. Sidetal i alt: 72. Uge 8 (20./2. + 22./2): Burke og klassisk konservatisme Burke, Reflections on Revolution in France, s. 7-9, 33-53, 58-63. Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 317-347. Sidetal i alt: 69. Uge 9 (26./2. + 1./3.): Marx og klassisk kommunisme Marx og Engels, Det Kommunistiske Manifest, Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 417-455. Sidetal i alt: 72. Uge 10 (6./3. + 8./3.): Goldman og klassisk anarkisme Goldman, Anarchism and Other Essays, s. 47-74. Ferguson, Discourses of Danger. Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 311-316. Sidetal i alt: 57. Uge 11 (13./3. + 15./3.): Fasisme, populisme og begrebet tynde ideologier Arendt, Ideologi og Terror (uddrag fra Rostbøll, Hannah Arendt, s. 71-92). Mudde & Kaltwasser, Populism. Festenstein & Kenny, Political Ideologies, s. 384-389 (uddrag med tekster af Mussolini & Gentile, og Hitler). Sidetal i alt: 50 10
Del 2: Emner og debatter i nutidig politisk teori Uge 12 (20./3. + 22./3): Metoder og skillelinjer i nutidig politisk teori Holtug, Metode i politisk filosofi. Lægaard, Kontekstualistisk politisk teori. Mills, Decolonizing Western Political Philosophy. Sidetal i alt: 49 Uge 14 (3./4. + 5./4.): Demokratiteori (I): historiske og normative perspektiver Brown, Undoing the Demos, s. 17-46. Dahl, Democracy and Its Critics, kapitel 6 8. Habermas, Tre normative modeller for demokratiet. Sidetal i alt: 78 Uge 15 (10./4. + 12./4.): Demokratiteori (II): pluralisme, agonisme, og det politiske Connolly, Why I am Not a Secularist, s. 47-72. Mouffe, Radikalt demokrati eller liberalt demokrati? Rawls, The idea of an overlapping consensus. Sidetal i alt: 59 Uge 16 (17./4. + 19./4.): Demokratiteori (III): krise og/eller paradoks Habermas, Constitutional Democracy. Honig, Between Decision and Deliberation. Sidetal i alt: 33 sider Uge 17 (24./4. + 26./4.): Identitet og forskellighed (I): Anerkendelse og multikulturalisme Barry, Culture and Equality, s. 252-284. Taylor, The Politics of Recognition. Young, Polity and Group Difference Sidetal i alt: 82 Uge 18 (30./4. + 3./5.): Identitet og forskellighed (II): Feminisme og seksualitet Butler, Subjekt, køn og begær. Foucault, Viljen til Viden, s. 15-25, 60-82. 11
hooks, Black Women: Shaping Feminist Theory. Sidetal i alt: 69. Uge 19 (8./5. + 10./5.): Identitet og forskellighed (III): Vesten og islamisk politisk tænkning Del 3: Opsamling Euben, The Enemy in the Mirror, s. 3-48. Said, Orientalism, s. 3-28. Qutb, Milestones, s. 6-28. Sidetal i alt: 67 Uge 20 (15./5. + 17./5.): Politisk teori, kritik, og det politiske Wolin, Political Theory as a Vocation. Sidetal i alt: 20 Total antal sider: 865. 12