MILJØREDEGØRELSE
2 Esbjerg Forsyning A/S
Indhold 1. Esbjerg Forsyning A/S........................................................ 4 2. Ledelsens beretning........................................................... 5 3. Miljøpolitik..................................................................... 6 4. Miljøarbejdet................................................................... 6 4.1 Organisationen 6 4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter 8 4.3 Miljøhændelser 2012 10 5. Vand............................................................................11 5.1 Stamdata for Vand 11 5.2 Væsentlige processer, miljø- og risiko forhold for Vand 13 5.3 Miljødata 14 6. Varme..........................................................................16 6.1 Stamdata for Varme 16 6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme 19 6.3 Miljødata 20 6.4 Energibesparelser 21 7. Spildevand.....................................................................24 7.1 Stamdata for Spildevand 24 7.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand 25 7.3 Miljødata 25 8. Andre væsentlige miljøforhold............................................32 8.1 Administrationsbygningen på Ravnevej 32 8.2 Affald 32 9. Resultat og målopfyldelse for 2012.......................................35 11. Miljømål/målsætning for 2013...........................................38 Miljøredegørelse 2012 3
1. Esbjerg Forsyning A/S Navn: Ejerforhold Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Aktieselskab ejet af Esbjerg Kommune Telefon: 7614 2414 Fax 7614 2485 Hjemmeside www.esbjergforsyning.dk CVR-nr.: 32 66 11 49 P-nummer: 1015730885 Administrerende Direktør Miljøkontakt person Jesper Frost Rasmussen QSE chef Helle Bjerregaard Antal ansatte 150 Hovedaktivitet Forsyningsselskab for vand, varme og spildevand Esbjerg Forsyningens mission er at sikre kunderne en stabil, miljørigtig forsyning af fjernvarme, levering af rent drikkevand i god kvalitet samt en sikker afledning af spildevand og overfladevand. Esbjerg Forsyning A/S har siden 1998 arbejdet systematisk med miljøledelse og er miljø certificeret efter den internationale standard ISO 14001:2004. Ved Esbjerg Forsyning er der ansat 150 medarbejdere. 4 Esbjerg Forsyning A/S
2. Ledelsens beretning Esbjerg Forsyning A/S har som en ISO 14001 miljøcertificeret virksomhed forpligtiget sig til løbende forbedringer på miljøområdet. I forbindelse med Esbjerg Forsynings medlemskab af Miljønetværk Syd udarbejdes der årligt en miljøredegørelse, som følger kalenderåret. Miljøredegørelsen omtaler alle væsentlige miljøpåvirkninger, forbrug af råvarer/ressourcer, inddrager virksomhedens tilladelser og miljøgodkendelser og oplyser om handlinger/status på miljømål. Esbjerg Forsynings miljøstrategi er: Vi vil holde et miljømæssigt højt fagligt fokus. I alle vore opgaver skal energiforbruget og anvendelsen af ressourcer konstant optimeres, så vi fastholder vores vision om den grønne profil. Vi er åbne overfor anvendelsen af ny grøn teknologi og deltager gerne i miljøvenlige udviklingsprojekter. Alle medarbejdere er aktivt inddraget i miljøstrategien gennem det daglige arbejde og Esbjerg Forsynings strategipas. I 2012 har ledelsen afholdt kvartalsvise evalueringsmøder. Dette har medført, at der systematisk følges op på miljøledelsessystemets effektivitet, status på miljømål og konstaterede forhold i den interne audit. Statusoplysninger, referater mm. er løbende blevet offentliggjort på Esbjerg Forsynings intranet hvorved medarbejderne har kunnet holde sig informeret om status på miljøområdet. Der har været 13 miljømål for 2012 hvor ca. halvdelen er gennemført, og den anden halvdel af miljømålene er overført til 2013, hvor målene enten har været mere omfattende end først forventet eller har ændret sig bl.a. med hensyn til drift og den nye QSE (kvalitet-arbejdsmiljø-miljø) organisation. I 2012 blev det store miljø mål, at nedlægge Bramming Syd renseanlæg og etablering af pumpeledning fra Bramming til Rensningsanlæg Øst gennemført. Dette giver den miljø-, energi og klimatilpasningsmæssigt mest optimal løsning. Samtidig med at det såvel forsyningsmæssigt som samfundsmæssigt opnås den mest rentable løsning, bl.a. fordi denne strukturændring medfører store driftbesparelser for Esbjerg Spildevand. I afsnit 9 på side 35 ses en skematisk oversigt over miljømål for 2012 med uddybende forklaring på målenes status. Miljømålene for 2013 er en meget ambitiøs plan med 19 miljømål fordelt på Esbjerg forsynings afdelinger. Målene afspejler at Esbjerg forsyning arbejder aktivt med, at nedbringe miljøbelastninger og arbejder fremadrettet med miljøudvikling f.eks. undersøge muligheder for at producere grøn energi. Esbjerg Forsyning A/S har i 2012 oprettet en ny QSE organisation med koordinatorer i afdelingerne, for at fremme kvalitet, arbejdsmiljø og miljøhandlinger i det daglige arbejde. QSE integreres til ét ledelsessystem, som skal give større værdi i det daglige arbejde og samtidig give overblikket over at miljø, kvalitet og arbejdsmiljø hænger sammen i løsning af opgaver. Der er stor miljøbevidsthed hos alle medarbejdere på Esbjerg Forsyning, som i deres hverdag arbejder med fokus på miljø, energioptimering mv., og bidrager aktivt med mulige løsninger. Esbjerg Forsynings medarbejdere arbejder aktivt videre med stor miljøbevidsthed i 2013 i samarbejde med kunder, samarbejdspartner og leverandører. Jesper Frost Rasmussen Administrerende direktør Esbjerg d. 11. marts 2013. Miljøredegørelse 2012 5
3. Miljøpolitik Esbjerg Forsynings miljøpolitik: At forbygge forurening og løbende arbejde med miljøforbedringer. Miljøbelastningen reduceres gennem en aktiv inddragelse af medarbejderne og samarbejdspartnere Kompetenceudvikling af medarbejderne skal medvirke til at sikre opfyldelse af miljømålsætninger Fastholde forbrugerens tillid ved dokumentation, service og forbrugerinformation Være i åben dialog med myndigheder, borgere og andre interessenter og yde informationer omkring vores miljømæssige forhold Overholde gældende relevante lovmæssige krav. Miljøpolitikken er offentliggjort på Esbjerg Forsynings hjemmeside på www.esbjergforsyning.dk og det samme gør sig gældende med forskellige diplomer, certifikater og redegørelser. Miljøpolitikken omsættes til målsætninger og miljømål, som munder ud i konkrete handlingsplaner. Der følges op på de årlige fastsatte mål gennem fastlagte procedurer i QSE (Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø) systemet. 4. Miljøarbejdet 4.1 Organisationen Esbjerg Forsyning påtager sig det nødvendige ansvar for: En sikker og stabil vand- og varmeforsyning samt håndtering af spildevand med respekt for mennesker og miljø. Miljøinformation til forbrugerne/ kunderne med henblik på begrænsning af energi- og ressourceforbruget. Vedligeholdelse og udvikling af anlæg/ processer med henblik bedst mulig ressourceudnyttelse. Ved indkøb at samarbejde med leverandører om miljørigtige løsninger. Esbjerg Forsyning opfatter miljøarbejdet som en naturlig og nødvendig del af hverdagen for at drive en forsyningsvirksomhed. Arbejdet med miljøstyring sikrer desuden, at miljøforholdene i både teori og praksis er dokumenteret og i orden. Esbjerg Forsyning har haft et miljøledelsessystem siden 2003. Opstarten af miljøstyring i Vandforsyningen skete i et samarbejde med brancheforeningen DANVA og 5 andre vandforsyninger. I Vand og Varme er systemet blevet implementeret i løbet af 2004. Det samme gør sig gældende i Spildevand, hvor især Renseanlæg Vest er gået i spidsen med både arbejdsmiljøog miljøcertificering af anlægget i 2003. Ovennævnte systemer er efterfølgende samlet i ét system: QSEsystem (Quality, Safety, Enviroment-system). Sammenlægningen af systemerne foregik i 2007 og i november 2008 skete den endelig lancering af systemet på Esbjerg Kommunes intranet. Det samlede system blev certificeret første gang i henhold til den internationale standard ISO 14001:2004 i april 2009. Systemet er bygget op således, at Esbjerg Forsyning A/S udover at efterleve de krav der er i ISO 14001, er systemet tilpasset Esbjerg Forsynings organisation og den kultur, der er opbygget 6 Esbjerg Forsyning A/S
gennem mange års virke. Systemet tilpasses løbende de aktuelle behov. Ansvar og kompetence i forhold til miljøledelsessystemet (QSEsystemet) følger de almindelige ledelsesmæssige strukturer i Esbjerg Forsyning. QSE systemet har yderligere en QSE koordinator i hver afdeling, som koordinerer miljø, arbejdsmiljø og kvalitetsopgaver. QSE koordinatorerne arbejder tæt sammen med Arbejdsmiljøorganisationen, om arbejdsmiljø og miljø opgaver. QSE systemet gennemgås af trænede interne auditører, hvor der er et team på 8 medarbejdere, som udfører intern audit i alle afdelinger. Diagrammet herunder viser QSE organisationen: QSE CHEF HELLE BJERREGAARD QSE ADM. MEDARBEJDERE GITTE BERNHARDT THAMS KARINA TIEDGEN QSE KOORDINATOR VAND PIA JUEL ANDERSEN QSE KOORDINATOR VARME JENS PETER HØY FEDDERSEN QSE KOORDINATOR SPILDEVAND LISBET ADRIAN QSE KOORDINATOR ADM/RAVNEVEJ QSE AFD. QSE KOORDINATOR PROJEKTER MAI-BRITT HEMME Figur 4.1: QSE (Kvalitet-Arbejdsmiljø-Miljø) organisation Miljøredegørelse 2012 7
4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Esbjerg Forsyning arbejder aktivt med udvikling af anlæg/processer med henblik på bedst mulig ressourceudnyttelse. Miljøaktiviteter Separatkloakering i Esbjerg Kommune. Da Esbjerg Kommune vedtog Spildevandsplanen for Esbjerg Kommune 2009 2015 blev bevillingen til kloaksanering ca. seks doblet fra 15 mil. kr. årligt til ca. 85. mil. kr. årligt i kommunen. Som et tillæg til Spildevandsplanen vedtog Esbjerg Kommune d. 4 marts 2010, at alle fælleskloakerede områder i Esbjerg Kommune skulle separatkloakeres. Desuden besluttede byrådet, at eksisterende infiltrationsområder, dvs. områder, hvor overfladevand skal nedsives, men hvor jorden ikke er egnet til nedsivning, ligeledes skulle separatkloakeres. Baggrunden for beslutningen var en analyse, som det rådgivende ingeniørfirma Envidan havde lavet. Analysen havde til formål at klargøre hvilken af følgende anvendte kloakeringsformer, der var den mest fordelagtige: 1) Bevarelse af fælleskloakken 2) Semiseparering * 3) Separatkloakering. * Semiseparering dækker over en afløbstrategi, hvor der i forbindelse med fornyelse af det eksisterende fællessystem lægges en supplerende regnvandsledning til hvilken, der tilsluttes vejvand samt i muligt omfang tagvand fra eksisterende tagnedløb. Som en væsentlig del af analysen skulle den fremtidige struktur for rensningsanlægene i Esbjerg kommune indgå. Analysen viste entydigt, at separatkloakering er den mest fordelagtige kloakeringsform både hvad angår drift, økonomi og miljø. Den billigste og bedste måde, at håndtere de urbane områders regnvandshåndtering på, er en adskillelse af regn- og spildevand samtidig med, at der sker en decentralisering af regnvandets udledning til det naturlige vandkredsløb via selvstændige systemer. Konsekvensen heraf er set på den lange bane at der opnås den miljø-, energi- og klimatilpasningsmæssige mest optimale løsning, samtidigt med, at der såvel forsyningsmæssigt som samfundsøkonomisk opnås den mest rentable løsning, bl.a. fordi denne strukturændring medfører endog store driftsbesparelser for Esbjerg Spildevand. Driftsbesparelsen består hovedsageligt i, at ud af de 15 rensningsanlæg, kan man nøjes med ét centralt rensningsanlæg der erstatter de øvrige rensningsanlæg med pumpestationer, hvorfra spildevandet pumpes ind til det centrale rensningsanlæg i kommunen. Kun spildevand og ikke som i dag også regnvandet skal flyttes, hvorfor der fremover kan bruges mindre ledninger til spildevandet, ligesom energiforbruget på rensningsanlæggene bliver reduceret betragteligt, da der ved et fælleskloaksystem tilledes både regnvand og spildevand til rensningsanlægget. Det, at man kun leder spildevand til rensningsanlægget, gør yderligere, at rensningsgraden på rensningsanlægget bliver betydeligt bedre. Da saneringen af det eksisterende kloaksystemet frem til 2010 har været begrænset, stod vi med nogle nedslidte og utidssvarende renseanlæg og ledninger, som ville give store problemer med rotter og oversvømmelser i et stort antal kældre, når det regnede. Det ville give os store udgifter til vedligeholdelse de kommende år, så der er mange gevinster, man kan høste i et hug ved at separatkloakere kloaksystemet. I relation til klimaændringerne giver separatkloak også rigtig god mening. Da der ikke er nogen kobling mellem husenes indvendige installationer og regnvandskloakken, kan der ikke forekomme skadevoldende opstuvning i huse, ifm. kraftig regn. Dermed elimineres også smittefaren ved at mennesker kommer i kontakt med spildevandet. Det nuværende fællessystem aflaster i perioder opblandet spildevand til vandløb og strande under moderate og kraftige regnhændelser via indbyggede overløbsbygværker, hvilket medfører kraftig forurening af recipienterne. Aflastninger af opblandet spildevand til strande og vandløb vil ikke forekomme i forbindelse med et separat kloaksystem. Et af de store miljømæssige indsatsområder i den nærmeste fremtid bliver håndtering af spildevand i det åbne land. En sidegevinst ved at nedlægge de små rensningsanlæg er, at der bliver etableret pumpeledninger fra de rensningsanlæg, som nedlægges og frem til det centrale rensningsanlæg. Dermed bliver det muligt for mange ejendomme i det åbne land at koble deres spildevand på pumpeledningerne, hvorved spildevandet ledes til det centrale rensningsanlæg og bliver ren- 8 Esbjerg Forsyning A/S
set, i stedet for at blive håndteret decentralt ofte til skade for naturen. Der skal investeres ca. 85 mil. kr. om året over de næste 30 år til separatkloakering af de fælleskloakerede områder. Herefter vil hele kommunen være separatkloakeret. Når separatkloakeringen er gennemført, står Esbjerg Spildevand med et robust og fremtidssikret kloaksystem, som kan modstå kommende klimaændringer til gavn for miljøet og fremtidige generationer i Esbjerg. Vandets Dag 2012 Esbjerg Forsyning markerede Vandets Dag 2012 med et Plant et træ -arrangement for offentligheden. Det foregik ved vores vandboringer i Lustrup ved Ribe. Vi satte fokus på beskyttelse af grundvandet via skovrejsning. Godt 32.000 træer er blevet plantet og en ny skov er således rejst ved vandboringerne. Ved arrangementet blev de første træer sat i jorden. De fremmødte havde mulighed for at plante deres eget træ og kunne samtidig bl.a. høre mere om Esbjerg Forsynings indsats for at beskytte grundvandet / sikring af rent drikkevand. Det viste eksempel er fra Ugeavisen Ribe. Miljøredegørelse 2012 9
Informationer til interessenter og leverandører Formidling af information om Esbjerg Forsynings miljøforhold i 2012 er primært sket via miljøredegørelsen, gennem møder med interne og eksterne samarbejdsparter og via pressen. I 2012 har der været en del presseomtale, bl.a. om Esbjerg Forsynings arrangement Varmens Dag på vores nye biooliebaserede fjernvarme-reservelastcentral og af vores lækageovervågning via kundernes fjernaflæste vandmålere. Et tiltag, der medvirker til at spore lækager og advare kunder, så vandspild kan undgås/ minimeres. De to viste eksempler er fra JydskeVestkysten. 4.3 Miljøhændelser 2012 I 2012 har der været 2 miljøhændelser begge hændelser er sket i Spildevand, da hverken Vand eller Varme har haft miljøhændelser, der har medført overskridelser af vilkår, tilladelser eller resulteret i klager (miljøklager) af nogen art. Der er endvidere modtaget en klage over støj fra Renseanlæg Vest. Støjen stammer antagelig fra 2 kilder, hvoraf den væsentligste er en hammer på en kalksilo, der skal få evt. fastsiddende kalk til at falde ned til en udtagssnegl. Der er lavet om på styringen af denne hammer, så støjen herfra ikke længere vurderes at være væsentlig. Spildevand har modtaget en klage over lugt fra Renseanlæg Øst. Lugten stammer antagelig fra en modtagetank for ekstern slam. Tanken er efterfølgende søgt tætnet og lugten herfra er reduceret. 10 Esbjerg Forsyning A/S
4.4 Medarbejderinddragelse Informationen til medarbejderne i afdelingerne foregår i forbindelse med arbejde/afdelingsmøder og fælles information på intranettet. Information om miljø mål og handlingsplaner er via ledelsens evaluering og QSE systemet handlingsplan som er tilgængelig på intranettet. QSE koordinatorer i afdelingerne sørger også for at inddrage og informere medarbejdere i miljø opgaver. Alle medarbejdere er aktivt inddraget i at implementere miljøstrategien gennem det daglige arbejde via eksempelvis synliggørelsen i Esbjerg Forsynings strategipas, hvor de væsentlige driftsmål herunder også miljømål præsenteres. Der er stor miljøbevidsthed hos alle medarbejdere på Esbjerg Forsyning, som i deres hverdag arbejder med fokus på miljø, energi optimering mv., og bidrager aktivt med mulige løsninger. 5. Vand Esbjerg Forsyning leverer drikkevand i Esbjerg, Ribe og Bramming. Vandindvindingen til Esbjerg foregår overvejende i Brørup/Holsted området. Vandet gennemgår en simpel vandbehandling, hvorefter det pumpes gennem ledningsnettet til kunderne. Esbjerg Forsyning leverer vand til ca. 80 % af kommunes indbyggere. De resterende 20 % dækkes af private vandværker og private boringer. Esbjerg Forsyning er en servicevirksomhed, der har til opgave at opfylde borgernes behov for godt og rent drikkevand. Opgaven indebærer, at Esbjerg Forsyning sørger for planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg samt kontrol af vandkvaliteten. Desuden yder Esbjerg Forsyning vejledning og service til forbrugerne og sørger for måling af vandforbruget til afregning. 5.1 Stamdata for Vand CVR-nummer: 32660991 Branche: Vandforsyning (360000) Indvindingstilladelser I henhold til Vandforsyningsplanen fra 2005-2016 skal den samlede indvindingstilladelse ligge 15 % højere end det faktiske forbrug, netop for at sikre dækningsbehov og reservere ressource af vand til indvinding. Esbjerg Forsynings indvinding ligger på 7,2 mio. m³ det seneste år. Den samlede tilladelse overstiger således forbruget med 29 %. Hvis tilladelsen til indvinding ved Forum Vandværk ikke medtages, fordi den ikke har været udnyttet siden 2007, overstiger den samlede tilladelse forbruget med 22%. Udledningstilladelser Når vand udledes til recipient, kræver det tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Esbjerg Forsyning har følgende udledningstilladelser fra vandværker: Forum Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg P-nummer: Tilsynsmyndighed: 1015730664 ESBJERG VAND A/S Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Natur, miljø og byg, Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. Astrup Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg og efter nedsivning gennem bassin Spangsbjerg Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter bundfældning Aike Vandværk: tilladelse til nedsivning af skyllevand Skindemarkens Vandværk: tilladelse til nedsivning af skyllevand Miljøredegørelse 2012 11
Vandværk Adresse Indvindingstilladelse [m³] Udløbsdato Spangsbjerg Slåenvej 5, Esbjerg 300.000 01.04. 2010 1 Vester Gjesing Grønlandsparken 22, Esbjerg 900.000 01.04. 2010 1 Forum Forum Hovedvej 177, Esbjerg 500.000 10.08. 2019 2 Astrup Forum Hovedvej 125, Esbjerg 900.000 30.08. 2029 Vognsbøl Gl. Vardevej, Esbjerg 0 01.04. 2010 1 Skindermarken Nørremarksvej 49, Ribe 1.200.000 14.08. 2040 Aike Vandværk og Hunderup kildefelt Risagervej 12, Gørding 500.000 28.01. 2039 Sekær Kildefelt Holsted 3.000.000 08.08. 2036 Bøgeskov Kildefelt Brørup 2.000.000 04.11. 2040 Sum 9.300.000 Anden indvinding Kildefelt, Vognsbøl Teknisk vand, Esbjerg 30.000 09.08. 2020 Kildefelt, Kjersing Teknisk vand, Esbjerg 470.000 09.08. 2020 Sum 500.000 Noter til ovenstående tabel: 1) Ved ændring af lov om Vandforsyning af 15. december 2009 er vandindvindingstilladelser, der er gældende 1. januar 2010 forlænget til at gælde til 1 år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør af Miljømålsloven. 2) Ude af drift hele 2012. Tabel 5.1: Indvindingstilladelser Vand. 12 Esbjerg Forsyning A/S
Produktionsanlæg Esbjerg Forsyning har i 2012 haft 6 vandværker i drift. Det drejer sig om Skindermarkens Vandværk i Ribe, Aike Vandværk i Bramming og følgende 4 vandværker i Esbjerg: Spangsbjerg, Vognsbøl, Astrup og Vester Gjesing. Forum Vandværk, der ligger nord for Esbjerg har ikke været i drift siden 2007 pga. pesticidforurening. I Brammings forsyningsområde leveres mindst 30% af vandet fra Bjøvlund Vandværk I/S, der ejes af vandværkerne i det tidligere Bramming Kommune i fællesskab, herunder Esbjerg Forsyning. 5.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Vand Vands miljøkortlægning illustreres i nedenstående figur. Til vurdering og prioritering er der benyttet flere forskellige kriterier som lovkrav, bæredygtighed, krav fra interessenter mm. Procesdiagram Esbjerg Vandforsyning El Risiko Hærværk Bakterier Anden forurening El Risiko Hærværk Bakterier Luft Anden forurening Støj Lugt Luftudblæsning El Risiko Brud Hærværk Bakterier Vira Defekte installationer Fejltilslutninger Ledningsarbejder Grundvand Vandindvinding Kildepladser Råvand Rentvand Drikkevand Vandværker Distribution Forureningstrusler Pesticider Olietanke Industri Lossepladser Klorerede opløsningsmidler Grundvandskvalitet Nikkel, clorid, nitrat m.v. Tilsætningsstoffer Kalk, luft Forbrugsstoffer Rengøringsmidler Olie, klor, maling Papir Affald Slam Spildevand Filtersk. vand Vandtab Affald Støj Forurenet jord Overskudsjord Figur 5.2: Procesdiagram Vand Miljøredegørelse 2012 13
5.3 Miljødata Vands data for produktion og forbrug Metode 1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Indvinding M m³ 7.821.420 7.400.686 7.441.922 7.242.400 7.192.469 Udpumpet M m³ 7.706.626 7.311.683 7.300.327 7.119.554 7.101.421 El-forbrug M kwh 3.593.776 3.302.065 3.266.050 2.841.471 2.902.587 El-forbrug B kwh/ m³ 0,466 0,452 0,447 0,399 0,409 Skyllevand, netto B m³ 151.847 98.395 79.732 67.639 75.554 Forbrug af brugsvand (værker) S m³ 1.500 1.500 275 275 168 Kalkforbrug M kg 34.641 38.594 24.423 26.244 20.863 Slam* B kg 25.664 26.355 24.755 51.630 27.500 Solgt mængde R/B m³ 7.272.184 7.197.266 6.964.493 6.943.576 6.846.631 Købt vand, Bjøvlund M m³ 174.257 193.376 165.173 272.111 225.194 Tab R/B m³ 608.699 307.793 501.007 448.089 479.984 Tab % R/B % 7,7 4,1 6,7 6,1 6,6 Registreret og afregnet teknisk vand ** M m³ 160.573 134.121 176.036 287.315 256.052 1) M, B, R og S står henholdsvis for målt, beregnet, registreret på SRO og skønnet, og angiver den metode der er anvendt til opgørelse af data. *) Slammængden opgøres fra 2011 som bortkørt mængde tørstof tidligere blev det angivet ud fra jernindholdet i råvandet. I 2011 er der bortskaffet slam for 2 år. **) Teknisk vand bliver pumpet direkte op af kildefelt og sendt urenset ud til erhvervsvirksomheder der anvender vandet til køling. Denne vandmængde indgår ikke i solgt mængde eller i udregning af tab. Tabel 5.3: Miljødata Vand. Fra 2007-2011 faldt det samlede elforbrug til Vandforsyningen med 28,3 %. Besparelsen skyldes dels en generel nedgang i vandforbruget på over 10%, men især en reduktion på mere end 18 % på det nøgletal der beskriver opgaven med at oppumpe, behandle og levere 1 m 3 vand til kunderne (målt i kwh/m 3 ). Denne besparelse er opnået ved gennemførelse af mange forskellige elspareprojekter og ved at tænke energiforbrug ind i alle beslutninger. Nye mere energieffektive pumper, mere energibesparende beluftning, nedlæggelse af vandværker, optimering af indpumpningen fra Holsted pumpestation er nogle af de vigtige projekter som medarbejderne i vand har gennemført over de 5 år. I 2012 har udfordringen været at fastholde dette lavere elforbrug, hvilket har vist sig vanskeligt. Samtidig er der ikke implementeret væsentlige nye energispareprojekter i løbet 14 Esbjerg Forsyning A/S
Indvinding-Udpumpning-kWh 2008-2012 Esbjerg Forsyning Elforbrug pr. m 3 udpumpet vand Indvinding Udpumpning Elforbrug - 4.500 0,490 8.200-4.000 0,470-3.500 0,450 7.700-3.000 m 3 x 1.000 7200-2.500-2.000-1.500 kwh x 1.000 kwh/m 3 0,430 0,410 0,390 6.700-1.000-500 0,370 6.200-0 0,350 2008 2009 2010 2011 2012 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 5.3.1 Vandindvinding og udpumpning for Vand. Figur 5.3.2: Nøgletal for elforbruget pr. m³ udpumpet vand. af året, selv om et projekt for Lustrup Kildefelt har været under planlægning og nu forventes gennemført i 1. kvartal. To større byggeprojekter på Vester Gjesing Vandværk og Skindermarkens Vandværk har også kostet ekstra strøm i forhold til almindelig drift på vandværkerne. Resultatet har været at det samlede elforbrug er steget med ca. 60.000 kwh eller lidt over 2% fra 2011 til 2012, hvilket er klart utilfredsstillende. I løbet af 2012 har et energiprojekt vedrørende produktion af el på et af vores anlæg også haft fokus. Det drejer sig om et 50 kwp solcelleanlæg som nu er under etablering på et græsareal ved Astrup Vandværk. Anlægget går i drift i 1. kvartal 2013 og forventes at kunne levere 10-15 % af strømforbruget på Astrup vandværk. Miljøredegørelse 2012 15
6. Varme Varmeleverancen fremskaffes overvejende ved køb af spildvarme /overskudsvarme (ca.98 %) fra det kulfyrede Esbjergværket (50-55 %) og fra L90 Affaldsforbrændingen (45-50 %). Produktionen på spids- og reservelastanlæg var i 2012 primært baseret på bioolie. Fordeling af produktion på anlæg figur 6.1. side 17 og de miljømæssige konsekvenser ses i figur 6.2. side 19 og tabel 6.3.0 på side 20. 6.1 Stamdata for Varme CVR-nummer: 32662498 Branche: Varmeforsyning (353000) P-nummer: 1015733949 ESBJERG Varme A/S Tilsynsmyndighed: Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Til distribution er der anlagt ca. 750 km dobbelt ledninger med et volumen på ca. 11.000 m³ og med forbindelse til ca. 19.500 kunder (målere). Ledningsnettet renoveres løbende og i forbindelse med renovering anvendes isoleringsklasser, som er bedre end dagens standard, for at minimere varmetabet. Varmeværk Adresse Miljøgodkendelse (meddelt dato) Underlagt CO 2 kvoteordning P-nummer Gjesing Østervangsvej 18, Esbjerg N 20. nov. 1996 1015884793 Sædding Sædding Ringvej 18, Esbjerg V 13 Dec. 2012 1015884807 Hjerting Bytoften 4, Esbjerg V 19. jun. 1997 1015884831 Tjæreborg Skolevej 5, Tjæreborg 19. jun. 1996 1015884858 Tarp Hammeren 7, Esbjerg N 19. jun. 1996 1015884866 Andrup Majgårdsparken 7, Esbjerg Ø 19. jun. 1996 1015884874 Hedelund Hedelundvej 25, Esbjerg Ø 22. okt. 1996 1015884890 Vester Nebel Hygumvej 23, Esbjerg N *) 1015884904 Citycentralen Stikvejen 5,Esbjerg 27. oktober 2010 1016317043 *) Kræver ikke Miljøgodkendelse under 1 MW. Tabel 6.1: Værkoversigt - Varme. 16 Esbjerg Forsyning A/S
Udledningstilladelserne for CO 2, af 1. oktober 2004 er forlænget, således at tilladelsen også gælder allokeringsperiode: 2008-2012 samt allokeringsperiode 3 omfattende 2013 til 2020. Der er igangsat en fornyelse af miljøgodkendelserne for alle varmeværker, udover Citycentralen. Der er i samråd med tilsynsmyndigheden lavet en prioritering af rækkefølgen således at værker med flest driftstimer prioriteres først. Inden udgangen af 2013 forventes det at alle miljøgodkendelserne for egne værker er revurderet. Den revurderende miljøgodkendelse for Sædding Varmecentral blev meddelt den 13. Dec. 2012. Det totale varmeforbrug i forsyningsområdet er generelt ikke forøget siden energikrisen i 1970erne trods udbygningen og forøgelsen af dækningsgraden i forsyningsområdet til ca. 96 %. Effektivisering og driftsoptimering samt den løbende energibesparende indsats har fuldt ud kompenseret for merforbruget. Varme leverance fordeling 2012 (GJoule) Esbjergværket 19.704 L90 Egne værker Industriel overskudsvarme 1.671.462 1.963.927 82.444 Figur 6.1: Fordeling af varmeproduktion 2012. Siden ca. år 2000 har Varmeforsyningen desuden haft fokus på at neddimensionere varmeledningerne så meget som det tilgængelige differenstryk tillader. Dette kan medføre et øget energiforbrug til pumpning, men som vores undersøgelse i forbindelse med implementering af Termis Temperaturoptimering projektet viser, er det en fornuftig disposition energimæssigt. Dette er dokumenteret i en rapport skrevet i F&U projekt under Dansk Fjernvarme. I 2011 blev der som et pilotprojekt, etableret booster-pumper på 2 mindre områder (Guldagergårdsvej i Guldager og Niels Storgårdsvej i Tjæreborg), som begge er blevet byggemodnet inden for de sidste 5 år, og som af forskellige årsager har haft perioder med manglende differenstryk. På Guldagergårdsvej er der efterfølgende konstateret et årligt sparet varmetab på 15.555 KWh i forhold til et øget årligt pumpeenergibehov på 1.358 KWh (estimeret ud fra 6 mdr. aflæsning). Det sparede varmetab er opgjort i forhold til, at dimensioneringen var udført efter standard principper. Ideen med boosterpumper tænkes nu fremadrettet ind i nyudstykninger, hvor der bl.a. lægges tomrør ned i forbindelse med byggemodningen. Viser det sig senere nødvendigt med en boosterpumpeløsning kan denne etableres forholdsvis billigt, da der ikke igen skal graves op til signalkabler. Det kan ofte være svært at forudsige behovet for ekstra pumpning da dette er påvirket af lokale forhold såsom længder på stikledninger og valg af installationsløsninger i de enkelte huse. I 2012 har vi gennemført et lignende projekt med en boosterpumpeløsning på Landlystvej, selve projektet er det første i varmeforsyningen som er gennemført i henhold til Esbjerg Forsynings projektmodel. Projektet har været en succes med hensyn til afhjælpningen af trykproblematikkerne med mindst mulig energiforbrug. De foreløbige tal er helt sammenlignelige med Guldagergårdsvej. I projektet på Landlystvej oplevede vi et utilsigtet problem som vores risikoanalyse ikke havde afdækket; nemlig forplantning af støj via stik udført med vanlig stål løsning. Dette viste sig hos en kunde som havde deres fjernvarme stik ført ind i soveværelset og derfor kunne registrere støj fra den kørende boosterpumpe. Efter dialog med kunden blev stikket udskiftet til dagens standard med en PEX løsning og placeringen blev flyttet til bryggers ved siden af huset. Siden dette tiltag har kunden ikke bemærket nogen gener mht støj. Varmeleverancerne er hovedsagelig baseret på to hovedleverandører: L90 Affaldsforbrændingen (Leverandørforeningen af 1990) producerer grundlasten, omkring 50 MJ/S i mere end 8.000 timer pr. år, hvilket dækker en stor del af Esbjergs behov uden for fyringssæsonen - juni, juli og august måned. Affaldsmængden, ca. 200.000 ton, leveres af de kommuner, der er tilsluttet L90. DONG Energy A/S, Esbjergværket Blok 3 Værket leverer overskudsvarmen fra el-produktionen, som dækker det resterende varmebehov (op til 350 MJ/sekund om vinteren). Udover ovennævnte leveres en mindre mængde varme som overskudsvarme fra Røggas rensningsprocessen på Krematoriet I Novrup, fra Rensningsanlæg Øst og Vest, hvor gasmoto- Miljøredegørelse 2012 17
rer omsætter gas fra losseplads samt fra slam i rådnetanke til el og varme, samt industriel overskudsvarme fra lokale virksomheder. I spids- og reservelastsituationer anvendes 9 egne centraler, som primært anvender bioolie som brændsel. Disse forhold sikrer, at Esbjerg Forsyning i stort set alle tænkelige situationer vil være i stand til at opretholde varmeforsyningen. I foråret 2011 blev den nye reservelast central på havnen officielt taget i anvendelse. Ved 2 lejligheder i 2012 har centralen været aktiv i en længere periode. Første gang var 14 dage i juli måned hvor en indbygning af 2 stk. DN1000 ventiler på hovedforsyningsledningen fra Esbjergværket nødvendiggjorde fjernvarmeleverance til den indre by, idet denne aflukning medførte at der ikke kunne forsynes fra affaldsforbrændingen L90. Anden periode var fra d. 15. til den 18. december hvor et havari/kedel lækage på Esbjergværket medførte en nedlukning af el- og varmeproduktionen, for reparation. I 2012 har den nye Citycentral produceret 56.000 GJ med en virkningsgrad på 94%. Dette gør at vores udnyttelse af den bioolie vi benytter som brændsel, er forøget i forhold til produktion på vores ældre centraler. Processer, miljø- og risikoforhold samt grønne regnskaber for vores hovedleverandører er tilgængelige på: L 90 s hjemmeside: www.l90.dk Esbjergværkets hjemmeside: http://www.dongenergy.com 18 Esbjerg Forsyning A/S
6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme Procesdiagram Esbjerg Varmeforsyning Husholdningsog industriaffald Vand Fuelolie El L90 affaldsforbrænding kraft/varme prod. Bioolie Støj Spildevand Nordby Fjernvarme Varde Fjernvarme Emissioner Fjernvarme Spilde vand Emissioner Flyveaske Slagger Lækager El Esbjergværket Kulbaseret kraft/varme prod. Fjernvarme Spids og Reservelast Produktion & Distribution Forbrugere Varmetab Emission Kul Teknisk vand Fyringsgasolie Fueloile Fjernvarme El Industriel Naturgas Vand overskudsvarme Kemikalier Rengøringsmidler Slamgas (Rens Øst & Vest) Fyringsgasolie Naturgas El Fjernvarme Figur 6.2: Procesdiagram Varme Miljøredegørelse 2012 19
6.3 Miljødata Varmeforsyningens data for produktion, forbrug og emissioner Metode 1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Forbrug af fyringsgasolie M liter 427.646 66.369 8.963 59.477 14.103 Forbrug af naturgas M Nm³ 0 0 0 0 0 Forbrug af bioolie M liter 4.469.614 3.664.233 2.636.430 841.530 2.684.311 Produktion egne værker ³ B Gjoule 138.818 106.824 74.899 25.640 82.444 Stilstandsvarme (kedler, Olielagre m.m.) M GJoule 5.943 Elforbrug egne værker M kwh 2.138.315 2.422.116 3.163.787 2.760.201 2.702.858 tot. Elforbrug incl. transmission M kwh 5.740.776 6.122.472 7.488.989 6.759.961 6.663.917 tot. Elforbrug excl. transmission B kwh 4.815.162 5.048.289 5.809.525 5.324.010 5.254.671 tot. Elforbrug kwh/gjoule (incl. Transm.) B kwh 1,63 1,71 1,82 1,87 1,78 tot. Elforbrug kwh/gjoule (excl. Transm.) B kwh 1,37 1,41 1,41 1,48 1,41 Emission af CO 2 2 værker med > 20 MW indfyret effekt, omfattet af CO2 kvoter (Sædding, Gjesing, Hjerting og Hedelund) Emission af CO2² værker med < 20 MW indfyret effekt, ikke omfattet af CO2 kvoter (Andrup, Tarp, Tjæreborg og Vester. Nebel) B ton 857 0 0 0 0 B ton 104 182 25 163 39 Emission af CO2 2 alle værker B ton 961 182 25 163 39 Emission af SO2 ² B kg 29 5 1 4 1 Forbrug af spædevand (Esbjerg) M m³ 126.286 101.358 99.778 107.389 115.116 Forbrug af brugsvand (værker) M m³ 586 4 242 222 170 147 Produktion Esbjergværket R Gjoule 1.714.671 1.873.304 2.400.315 1.939.692 1.963.926 Produktion L90 Affaldsforbrænding R Gjoule 1.578.556 1.513.361 1.625.853 1.637.078 1.671.462 Reservelastproduktion TripleNine R Gjoule 82.223 86.727 0 0 0 Industriel overskudsproduktion Arovit R Gjoule 100 445 645 364 0 Industriel overskudsproduktion Rens Øst & Vest R Gjoule 11.784 9.128 10.802 2.927 17.980 Industriel overskudsproduktion scancoat & Novrup krematorium R Gjoule 343 356 186 230 1.724 Total produceret R/B Gjoule 3.526.495 3.590.145 4.112.700 3.605.931 3.737.536 Graddage R 2.610 2.857 3,490 2.733 2.918 Solgt mængde R/B Gjoule 2.728.695 2.817.714 3.249.139 2.957.079 2.985.057 Tab B Gjoule 797.800 772.431 863.561 648.852 752.479 Tab % B % 22,6 21,5 21,0 18,0 20,1 1) M,B, R og S står for henholdsvis: målt, beregnet, registreret på SCADA og skønnet, og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. 2) Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie og/eller naturgas på egne centraler. Emissionsberegninger er baseret på formler/nøgletal anvendt i Miljøstyrelsens Luftvejledning nr. 2 2001 samt nøgletal fra leverandører (SO2). For året 2006 er Energistyrelsens standardfaktorer for brændværdier og CO2-emission anvendt (CO 2 ). 3) Produktion på centraler er beregnet ud fra brændselsforbrug, indregnet med standardbrændværdi for anvendt brændsel samt en gennemsnitlig virkningsgrad på 0,85 / 0,94 på Citycentralen 4) Note 4: Brud på vandinstallation Tjæreborg Varmeværk (ca. 270 m³) + defekt vandhane Hedelund Varmeværk (ca. 58 m³) Fordelingen af den solgte varmemængde mellem virksomheder og private er ca. 65 % til private boliger og 35 % til virksomheder/institutioner. Tabel 6.3.0: Miljøkortlægning Varme. 20 Esbjerg Forsyning A/S
Efter en længere årrække med en faldende tendens med falden spædevandsforbrug ses der nu en svagt stigende tendens. Det er besluttet at igangsætte målrettede analyser og indsatser på at identificere hvordan spædevandsforbruget kan sænkes yderligere. I 2012 har vi gennemført et pilotprojekt med flowmåling på isolerede områder som supplement til termografi for at på fokusere vores ledningsrenoveringsindsats. Brændselsforbrug og emission Den total energiproduktion er meget afhængig af det samlede antal graddage pr. år. En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem døgntemperaturen indendørs (17 C) og den udendørs døgnmiddeltemperatur i et givent døgn. m 3 spædevand/år Brændselsforbrug og CO 2 emission på egne værker (L90 og Esbjergværket ikke medregnet) 140.000 Fyringsgas olie Naturgas Bioolie CO 2 udledning 120.000 5.000.000-1.200 100.000 4.500.000 4.000.000-1.000 m 3 /år 80.000 60.000 40.000 20.000 m 3 N naturgas/liter olie 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000-800 - 600-400 Tons CO 2 0 2008 2009 2010 2011 2012 1.000.000 500.000-200 Figur 6.3.1: Spædevandstab 0-0 2008 2009 20010 2011 2012 Figur 6.3.2: Brændselsforbrug og emission Varme. Miljøredegørelse 2012 21
6.4 Energibesparelser Fra 2006 til 2009 har Esbjerg Forsyning årligt skullet indberette realiserede energibesparelser på 8.472 MWh/år til Energistyrelsen. Besparelserne skulle dengang alene findes ved slutbrugerne. For perioden 2010 til og med 2012 blev målet for de realiserede energibesparelser ændret til 15.128 MWh/år, og vi måtte medregne besparelser i ledningsnettet. Registrerede energibesparelser i perioden Krav til realiserede besparelser pr. år fra og med 2006 til og med 2009: Krav til realiserede besparelser pr. år fra 2010 til og med 2012: Mål for realiserede energibesparelser fra 2006 til og med 2012: Samlet realiserede energibesparelser frem til og med 2012: 8.472 MWh 15.128 MWh 79.272 MWh 118.702 MWh De realiserede besparelser i MWh fordeler sig som følgende: Område/år 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Husholdning 8.617 19.942 9.482 12.083 7.401 3.381 61.304 Erhverv 3.252 12.923 2.305 - - - 18.480 Handel og service - - - 1.429 1.777 150 3.356 Produktionserhverv - - - 8.450 4.622 244 13.316 Offentlig sektor 909 533 639 1.652 475 1.948 6.156 Ledningsnet - - - 4.650 7.070 1.921 13.641 Konverteringer - - - 1.164 831 460 2.445 I alt 12.778 33.398 12.426 29.428 22.175 8.102 118.702 Tabel 6.3.2: Energibesparelser i MWh forperioden 2007-2012. Esbjerg Forsyning har samlet set registreret væsentligt flere realiserede energibesparelser end målet og i 2012 har vi som følge heraf mindsket tilskuddets størrelse uden for Esbjerg Forsynings område. Hele budgettet på ca. 6,5 mio. kr. er således ikke blevet brugt. Indsatsen har primært været at yde tilskud til energibesparelserne ude ved brugerne, for at få retten til at indberette de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. I år 2013 stiger kravet til realiserede energibesparelser til det dobbelte, hvorfor vi fremadrettet skal skrue væsentligt op for indsatsen på området. 22 Esbjerg Forsyning A/S
Miljøredegørelse 2012 23
7. Spildevand Esbjerg Spildevand A/S modtager og renser ca. 90 % af den samlede mængde spildevand i Esbjerg Kommune. De sidste 10 % bortskaffes ved private foranstaltninger. Omkring 60 % af forureningsbelastningen i spildevandet stammer fra industrien, mens resten stammer fra husholdninger. Desuden renses spildevand fra Fanø. Spildevandet transporteres i kloakledninger til renseanlæggene, hvor selve rensningen foregår. De 3 store renseanlæg: Esbjerg Renseanlæg Øst og Esbjerg Renseanlæg Vest samt Ribe Renseanlæg renser 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæggene. De resterende 10 % renses på 8 mindre renseanlæg På alle renseanlæg foregår en effektiv nedbrydning af organiske stoffer, og på de større anlæg foregår der ligeledes en effektiv fjernelse af kvælstof (typisk 90 %) og fosfor (typisk 95 %). Slam fra spildevandsrensningen søges nyttiggjort til jordbrugsformål. Som biaktivitet produceres der el og varme på Renseanlæg Øst og Vest i Esbjerg. Energien produceres ved forbrænding af biogas fra rådnetanke og fra lossepladsen i Måde. Der fremstilles el svarende til forbruget i ca. 1000 husstande, mens varmeproduktionen svarer til forbruget i ca. 400 husstande. 7.1 Stamdata for Spildevand CVR-nummer: 32661165 Branche: P nummer Opsamling og behandling af spildevand (370000) 1015731008 Spildevand A/S Tilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Anlæg Adresse Kapacitet (PE) Godkendelser, meddelt P-nummer Endrup Vibækvej 17, Bramming 935 Påbud 1 af 1/1 2000 - Bramming Syd Mulvadvej 53, Brammming 7.000 Påbud 2 af 1/1 2000 - Bramming Nord Gabelsvej 26, Bramming 8.000 15/3 2001 - Gørding Engvej 2, Gørding 2.000 8/6 2001 - St. Darum Sviegade 47, Bramming 1.600 Påbud 1 af 1/1 2000 - Vejrup Elmevej 4, Bramming 1.500 Påbud 1 af 1/1 2000 - Gredstebro Vilslevvej 7, Gredstebro 2.500 22/7 1999 Ribe Bjerrumvej 10, Ribe 25.000 1/6 2001 1015884920 Mandø Midtvej/Mandø Toftevej 320 18/12 2000 Rens Øst Mådevej 52, Esbjerg Ø 125.000 30/10 2001 1015884939 Rens Vest Vognbøl Engvej, Esbjerg 290.000 08/12 2005 1015884998 1) Der foreligger ingen udledningstilladelse for de mindre anlæg, men der er meddelt påbud om afløbskontrol, herunder udtagelse af prøver til egenkontrol. 2) Nedlagt pr 1. august 2012 Tabel 7.1 Anlægsoversigt Spildevand 24 Esbjerg Forsyning A/S
7.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand Transport af spildevand i kloaksystemet: I forbindelse med transport og rensning af spildevand er der adskillige miljøforhold, der styres og håndteres. Pumpestationer og renseanlæg kræver kontinuerlig overvågning, og der er vagtberedskab året rundt. De væsentlige miljøparametre ved transport og rensning af spildevand er: Ressourceforbrug - særligt energiog brændstofforbrug. Aflastning af spildevand under kraftig regn. Udledning af renset spildevand. Produktion af slam og affald. 7.3 Miljødata De væsentligste miljødata for 2012 er nedenfor illustreret og kommenteret for hhv. transport af spildevand i kloaksystemet og rensning på renseanlæggene. Efterfølgende findes en mere detaljeret opgørelse af miljødata for perioden 2008 til 2012. Mængden af transporteret spildevand er opgjort som summen af spildevand modtaget på renseanlæggene og spildevand udledt som regnvandsbetinget udløb. Regnvandsbetingede udløb forekommer ved kraftig regn, når kloaksystemet ikke kan håndtere den vandmængde, som tilledes. Forbruget af brændstof til biler er stort, idet kloaksystemet med tilhørende pumpestationer er spredt over et geografisk stort område. Der er således meget transport forbundet med driften af kloaksystemet. Brændstofforbruget er indeholdt i Esbjerg Forsynings samlede forbrug opgjort i afsnit 8. Elforbruget til pumpning af spildevand ligger 5% over forbruget i 2011, hvilket bl.a. tilskrives store nedbørsmængder i efteråret. Transport af spildevand i kloaksystemet Transporteret spildevand 23,3 mio. m 3 Regnvandsbetinget udløb 4,8 mio m 3 3,3 tons fosfor 12,8 ton kvælstof Recipient 798.000 kwh El-energi Håndtering Pumpning af spildevand 546 tons affald Spildevand 18,5 mio m3 127 tons fosfor 771 tons kvælstof 5.435 tons BI 5 Renseanlæg Figur 7.2.1 Procesdiagram for transport af spildevand i kloaksystemet Miljøredegørelse 2012 25
Rensning af spildevand Atmosfæren 529 tons kvælstof 19,4 mio m 3 127 tons fosfor 771 tons kvælstof 5.435 tons BI 5 Renset vand 6,8 tons fosfor 80 tons kvælstof 37 tons BI 5 Recipient 7,9 mio kwh El 1.510 tons hjælpestoffer Mekanisk, Biologisk, Kemisk behandling 3.156 tons slamtørstof 120 tons fosfor 162 tons kvælstof Landbrug Anden afsætn. 8.733 tons fedt 670 tons affald 1,8 mio m 3 biogas 0,8 mio m 3 losseplads gas Gasmotor 4,6 mio kwh El 7,4 mio kwh varme Figur 7.2.2 Procesdiagram for rensning af spildevand på renseanlæg Det samlede elforbrug ligger på niveau med forbruget i 2011. Resultatet af den gennemførte egenkontrol af udløbet fremgår af nedenstående tabel i form af udnyttelsen af udlederkravet pr. stof pr. anlæg angivet i %. På basis af egenkontrolmålingerne udregnes et kontroltal. Forholdet mellem dette kontroltal og kravværdien er udnyttelsen af udlederkravet. Ligeledes er udregnet et indeks for kravoverholdelse. Indekset er en simpel middelværdi af alle udnyttelser for gældende krav undtagen temperatur - jo lavere værdi, jo bedre. 26 Esbjerg Forsyning A/S
Egenkontrol 2012 Kontrolværdi i forhold til kravværdi i % ph SS Total-N NH4-N Total-P BI 5 COD Temperatur Ilt Bramming Nord OK 13 25 26 22 14 18 56 OK Bramming Syd (delvis nedlagt) Ok 23 7 25 11 17 54 OK Gørding OK 17 30 26 20 14 19 60 OK Darum OK 14 15 13 56 OK Endrup Vejrup Lav ph Lav ph 17 16 7 51 OK 11 7 14 76 OK Ribe OK 16 29 40 15 9 23 66 Gredstedbro OK 14 32 7 21 19 22 63 OK Spandet (nedlagt) Roager (nedlagt) Mandø OK 56 84 54 Esbjerg Øst OK 12 54 13 12 30 64 Esbjerg Vest OK 16 39 19 10 27 66 Lav ilt% Indeks for kravoverholdelse 21 - - Tabel 7.3.1 Egenkontrol Indeks for kravoverholdelse er lavere end i 2011 hvor det lå på 26. Reduktionen kan tilskrives, at der ikke i 2012 har været væsentlige problemer med at holde ammoniumudledningen fra Ribe og Gredstedbro nede. Transport af spildevand i perioden 2008-2012 Transport af spildevand i perioden 2008-2012 Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Transporteret spildevand mio. m 3 25,5 20,7 22 24,2 23,3 Regnvandsbetinget udløb 1 mio. m 3 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Regnvandsbetinget udløb COD 1 tons 265 265 265 265 265 Regnvandsbetinget udløb Total-kvælstof 1 tons 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 Regnvejrsbetinget udløb Total-fosfor 1 tons 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 1) Mængder i henhold til Spildevandsplanen 2009 2015. Der er ved nedlæggelse af overfaldsbygværker de senere år sket en reduktion af de regnvandsbetingede udløb. Denne reduktion er ikke blevet kvantificeret, men forventes at ske i løbet af 2013. Tabel 7.3.2 Transport af spildevand i perioden 2008-2012 Miljøredegørelse 2012 27
Forbrug af energi- og hjælpestoffer Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 El MWh 826 615 645 755 798 Vandværksvand m 3 250 240 240 650 293 Brændstof til biler Liter 12.871 13.074 12.579 12.572 1) 1) Brændstofforbrug er flyttet til fællesopgørelse i tabel 8.1 Tabel 7.3.3 Forbrug Produktion Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Affald tons 21 204 132 673 546 Tabel 7.3.4 Produktion Miljøforhold Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Henvendelser vedr. lugtgener Antal 8 33 12 12 18 Borgerhenvendelser Antal 403 268 371 729 519 Arbejdsulykker Antal 0 0 0 1 0 Tabel 7.3.5 Miljøforhold Rensning af spildevand for perioden 2008-2012 Spildevand, som ledes ind på renseanlæggene, bliver løbende analyseret af både eksternt akkrediteret laboratorium og Esbjerg Forsynings eget driftslaboratorium. Alle egenkontrolresultater udført af akkrediteret laboratorium bliver læst ind i databasen Winspv på Danmarks Miljøportal. Sammenligning af de opnåede resultaterne fra de 2 laboratorier stemmer overens. Dog er der for mængden af BI5 tilledt til renseanlæggene en afvigelse, som tilskrives en ikke nærmere identificeret uoverensstemmelse ved indlæsning i WINspv. Det betyder, at den tilledte mængde BI5 bliver mindre, end vores egne beregninger viser. Idet forholdet mellem COD- og BI5 belastningen erfaringsmæssigt ligger mellem 2 og 3 vurderes den i WINspv beregnede værdi at være for lav. 28 Esbjerg Forsyning A/S
Belastningen af anlæggene opgøres på basis af 6-12 stikprøver afhængig af anlæggets størrelse. Det betyder, at den belastning der opgøres ikke er absolut, men at den reelle belastning med stor sikkerhed ligger i området ±15 % af den angivne værdi. På dette grundlag er det ikke relevant at kommentere de udsving der er i de angivne belastninger fra år til år. Spildevand og slam ind på rensningsanlæggene Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Spildevand mio. m 3 20,7 15,9 17,2 19,4 18,5 COD Tons 12.729 12.223 9.815 11.535 10.732 BI 5 Tons 3.896 3.000 3.193 5.000 5.435 Total-kvælstof Tons 877 862 847 810 771 Total-fosfor Tons 131 128 118 137 127 Fedt og flotationsslam Tons 11.634 11.077 10.991 6.218 8.733 Tabel 7.3.6 Spildevand og slam mængder Forbrug af energi- og hjælpestoffer Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 El MWh 9.273 8.409 7.760 7.903 7.885 Naturgas 1000 Nm 3 20 13 23 6 5 Flaskegas Tons 2,9 3,4 4,2 3,1 4,2 Lossepladsgas 1000 Nm 3 898 819 821 875 831 Hjælpestoffer Tons 1.083 1.006 1.164 1.148 1.511 Vandværksvand m 3 5.185 5.984 4.768 4.460 4.125 Brændstof til biler Liter 5.402 5.867 5.674 5.761 1) 1) Brændstofforbrug er flyttet til fællesopgørelse i tabel 8.1 Tabel 7.3.7 Forbrug af ressourcer på renseanlæggene Miljøredegørelse 2012 29
Udledning og produktion Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Renset spildevand mio. m 3 20,1 15,6 17 17,8 18,6 COD Tons 543 413 404 443 430 BI 5 Tons 51 37 37 42 37 Total-kvælstof Tons 96 76 81 79 80 Total-fosfor Tons 7,7 4,9 5 9 6,8 Suspenderet stof Tons 106 73 73 89 86 Slam Tons tørstof (TS) 4.210 3.727 3.360 3.369 3.156 Affald Tons 950 896 777 825 670 Biogas 1000 Nm 3 2.160 1.879 1.890 1.692 1.820 El MWh 4.453 3.620 3.892 4.370 4.628 Varme GJ 14.352 12.146 17.991 26.114 26.462 Tabel 7.3.8 Udledning og produktion Miljøforhold Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Indeks for kravoverholdelse* 21 20 28 26 21 Rensningsgrad Total N % 89,5 91,2 90,4 90,3 89.6 Rensningsgrad Total P % 94,2 96,1 95,8 93,1 94,6 Rensningsgrad BI 5 % 99,2 99,3 98,9 99,2 99,3 Rensningsgrad COD % 95,7 95,6 95,9 96,4 96,7 Lugtklager Antal 1 0 0 0 1 Støjklager Antal 1 1 0 0 1 Arbejdsulykker Antal 4 1 2 1 0 *) Middel af alle kontroldata/kravværdi Tabel 7.3.9 Miljøforhold for renseanlæggene 30 Esbjerg Forsyning A/S
Miljøredegørelse 2012 31
8. Andre væsentlige miljøforhold 8.1 Administrationsbygningen på Ravnevej Administrationen på Ravnevej 10 er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling og Miljømyndigheden og er ved tidligere miljøtilsyn kategoriseret som en Niveau 1 virksomhed. Dette har betydet, at der er foretaget miljøkortlægning af Administrationsbygningen. Nedenstående tabel viser resultat af kortlægningen og de væsentlige miljøpåvirkninger. 8.2 Affald Det stigende fokus på affaldsområdet og kildesortering har medført, at der løbende kommer nye fraktioner med i registreringen. Affaldsmængder der afleveres fra Ravnevej 10 stammer dels fra Administrationen, men fraktionen Jern og metal stammer især fra renovering, reparation og udskiftning af vandog varmeledninger. Se affaldsfraktioner og mængder Fig. 8.2.1 og Tabel 8.2.1.. Miljødata for perioden 2008-2012 Parameter Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 El-forbrug 1 kwh 495.658 490.665 216.113 223.868 249.000 Varmeforbrug 1 GJ 2.086 1.829 2.542 1.818 2035 Vandforbrug 1 m³ 904 888 1.009 867 923 Papirforbrug kg 4.273 3.381 3.469 2.667 2208 Tonerforbrug stk. 80 67 106 89 118 Brændstofforbrug liter 48.171 53.163 51.272 51.344 50.085 Affald (total) ton 213,1 262,9 248,9 214 188 1) Ressourceforbruget (vand, varme og elforbrug) på Ravnevej 10 opgøres via en fordelingsnøgle mellem Esbjerg Forsyning og Syd Energi. Fordelingsnøglen er bestemt ud fra de 2 virksomheders arealer. Fra 2010 er elforbruget blevet aflæst via bimålere. Tabel 8.1: Miljøkortlægning Administrationsbygningen. 32 Esbjerg Forsyning A/S