MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle. (EØS-relevant tekst)

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EØS-relevant tekst) DA DA

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EØS-relevant tekst) DA 2 DA

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 5 2. RAMMEBESTEMMELSERNES ANVENDELSESOMRÅDE... 7 2.1. Sektorvist anvendelsesområde... 7 2.2. Betydningen af "kriseramt virksomhed"... 9 2.3. Redningsstøtte, omstruktureringsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte... 11 2.4. Støtte til dækning af de sociale omkostninger i forbindelse med omstrukturering... 11 3. FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED... 12 3.1. Bidrag til et mål af fælles interesse... 13 3.1.1. Påvisning af sociale problemer eller markedssvigt... 13 3.1.2. Omstruktureringsplan og genoprettelse af langsigtet rentabilitet... 14 3.2. Behov for statslig indgriben... 15 3.3. Hensigtsmæssighed... 16 3.3.1. Redningsstøtte... 16 3.3.2. Omstruktureringsstøtte... 17 3.3.3. Midlertidig omstruktureringsstøtte til SMV'er... 17 3.3.4. Godtgørelse... 18 3.4. Tilskyndelsesvirkning... 18 3.5. Støttens proportionalitet og begrænsning til et minimum... 18 3.5.1. Redningsstøtte... 18 3.5.2. Omstruktureringsstøtte... 18 3.5.2.1. [Byrdefordelingsmodel 1]... 18 3.5.2.2. [Byrdefordelingsmodel 2]... 18 3.5.3. Midlertidig omstruktureringsstøtte til SMV'er... 20 3.6. Negative virkninger... 20 3.6.1. Princippet om engangsstøtte... 20 3.6.2. Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger... 22 3.6.2.1. Konkurrenceforanstaltningers art og form... 22 Strukturforanstaltninger frasalg og indskrænkning af forretningsaktiviteter... 22 Adfærdsmæssige foranstaltninger... 23 Foranstaltninger til åbning af markedet... 24 3.6.2.2. Afstemning af konkurrenceforanstaltninger... 24 3.6.3. Virksomheder, som tidligere har modtaget ulovlig støtte... 25 3.6.4. Særlige vilkår for godkendelsen af støtte... 26 3.7. Gennemsigtighed... 26 DA 3 DA

4. OMSTRUKTURERINGSSTØTTE I STØTTEBERETTIGEDE OMRÅDER... 26 5. STØTTE TIL KRISERAMTE LEVEANDØRER AF TJENESTEYDELSER AF ALMEN ØKONOMISK INTERESSE... 26 6. STØTTEORDNINGER FOR MINDRE STØTTEBELØB OG STØTTEMODTAGERE... 28 6.1. Almindelige betingelser... 28 6.2. Betingelser for godkendelse af redningsstøtteordninger... 29 6.3. Betingelser for godkendelse af omstruktureringsstøtteordninger... 30 6.4. Betingelser for godkendelse af midlertidige omstruktureringsstøtteordninger for SMV'er... 30 7. PROCEDURER... 30 7.1. Hasteprocedure for redningsstøtte... 30 7.2. Hasteprocedure for midlertidig omstruktureringsstøtte til SMV'er... 31 7.3. Procedurer for omstruktureringsplaner... 31 7.3.1. Gennemførelse af omstruktureringsplanen... 31 7.3.2. Ændring af omstruktureringsplanen... 31 7.3.3. Nødvendigheden af at underrette Kommissionen om enhver støtte, der tildeles den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden... 31 8. RAPPORTERING OG OVERVÅGNING... 32 9. PASSENDE FORANSTALTNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 108, STK. 1. 33 10. ANVENDELSESDATO OG VARIGHED... 33 BILAG 1 Formel til beregning af maksimumsbeløbet for redningsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte for hver periode på seks måneder som betingelse for anvendelse af hasteproceduren... 34 BILAG 2 Vejledende model til omstruktureringsplan... 37 DA 4 DA

1. INDLEDNING 1. I disse rammebestemmelser fastlægger Kommissionen betingelserne for, at statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder kan anses for at være forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 2. Kommissionen vedtog sine oprindelige rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder 1 i 1994. I 1997 indsatte Kommissionen særlige regler for landbruget 2. I 1999 blev der vedtaget en ændret udgave af rammebestemmelserne 3. I 2004 vedtog Kommissionen en ny udgave af rammebestemmelserne 4, hvis gyldighed først blev forlænget til den 9. oktober 2012 5 og derefter, indtil de er blevet erstattet af nye regler 6 i overensstemmelse med de reformprogrammer, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 8. maj 2012 om modernisering af EU's statsstøttepolitik 7. 3. Som anført i denne meddelelse skal moderniseringen af statsstøttekontrollen tjene tre formål: (a) (b) (c) at fremme bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst i et konkurrencedygtigt indre marked at koncentrere Kommissionens statsstøttekontrol om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke samarbejdet med medlemsstaterne om håndhævelsen af statsstøttereglerne at sikre ensartede regler og hurtigere afgørelser. 4. I meddelelsen blev der især slået til lyd for, at man ved revisionen af de forskellige retningslinjer og rammebestemmelser følger en helhedstilgang, der skal tage sigte på at styrke det indre marked, øge effektiviteten af de offentlige udgifter ved at sikre, at den statsstøtte, der ydes, i højere grad bidrager til virkeliggørelse af mål af fælles interesse, og at skærpe kontrollen med tilskyndelsesvirkningen, med støttens begrænsning til det nødvendige minimum samt med dens potentielle negative virkninger for konkurrence og samhandel. 5. Kommissionen har gennemgået disse rammebestemmelser på grundlag af sin erfaring med anvendelsen af eksisterende regler og i overensstemmelse med den fælles strategi, der er omhandlet ovenfor. Revisionen tager også hensyn til Europa 2020-strategien, som Kommissionen har vedtaget, og den omstændighed, at de negative virkninger af statsstøtte kan være uforenelige med behovet for at sætte gang i produktivitet og vækst, sikre lige muligheder for virksomhederne og bekæmpe national protektionisme. 6. Rednings- og omstruktureringsstøtte er blandt de mest konkurrencefordrejende former for statsstøtte. Det er almindeligt anerkendt, at succesrige økonomiske 1 2 3 4 5 6 7 EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12. EFT C 283 af 19.9.1997, s. 2. EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2. EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2. EUT C 156 af 9.7.2009, s. 3. EUT C 296 af 2.10.2012, s. 3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om modernisering af EU's statsstøttepolitik, COM(2012) 209 final. DA 5 DA

sektorer ikke oplever vækst i produktiviteten, fordi alle virksomheder på markedet har produktivitetsfremgang, men snarere fordi de mere effektive og teknologisk avancerede virksomheder vokser på bekostning af dem, der er mindre effektive, eller som har forældede produkter. Når mindre effektive virksomheder trækker sig ud af markedet, gør de det muligt for deres mere effektive konkurrenter at vokse, hvilket igen tilfører markedet nogle aktiver, som kan anvendes til mere produktive formål. Hvis rednings- og omstruktureringsstøtte griber ind i denne proces, kan den forsinke den økonomiske vækst i de berørte sektorer betydeligt. 7. Såfremt dele af en nødlidende virksomhed i det store og hele fortsat er levedygtige, kan virksomheden eventuelt gennemføre en omstrukturering, der fører til, at den opgiver visse strukturelt tabsgivende aktiviteter, og som gør det muligt at reorganisere de resterende aktiviteter på et grundlag, der giver rimelige udsigter til langsigtet rentabilitet. En sådan omstrukturering burde normalt være mulig uden statsstøtte gennem aftaler med kreditorerne eller ved hjælp af insolvens- eller saneringsprocedurer. Moderne konkurslovgivning bør hjælpe sunde virksomheder med at overleve, bidrage til at beskytte job, hjælpe leverandører med at holde på deres kunder og hjælpe ejere med at bevare værdier i levedygtige virksomheder 8. Insolvensprocedurer kan også få en rentabel virksomhed tilbage på markedet, ved at tredjeparter erhverver den, uanset om virksomheden er en going concern og uanset dens forskellige produktionsaktiver. 8. Heraf følger, at virksomheder kun bør være berettiget til statsstøtte, når de har udtømt alle muligheder på markedet, og når en sådan støtte er nødvendig for at nå et veldefineret mål af fælles interesse, som ikke kunne nås uden støtten. Virksomheder bør kun kunne modtage støtte efter disse rammebestemmelser én gang i en tiårig periode ("engangsstøtteprincippet"). 9. En anden bekymring er det problem med moral hazard, som statsstøtten skaber. Virksomheder, der kalkulerer med, at de sandsynligvis vil blive reddet, når de støder på vanskeligheder, kan kaste sig ud i uforholdsmæssigt risikable og uholdbare virksomhedsstrategier. Endvidere kan udsigten til rednings- og omstruktureringsstøtte for en given virksomhed kunstigt reducere dens kapitalomkostninger og give en uberettiget konkurrencefordel på markedet. 10. Statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder kan også underminere det indre marked ved at vælte en urimelig del af byrden ved strukturtilpasninger og de hermed forbundne sociale og økonomiske problemer over på andre medlemsstater. Dette er uønskeligt i sig selv og kan udløse et skadeligt kapløb om støtte mellem medlemsstaterne. En sådan støtte kan også skabe hindringer for adgang og underminere incitamenterne til grænseoverskridende aktiviteter i modstrid med målene med det indre marked. 11. Det er derfor vigtigt at sikre, at støtte kun er tilladt på vilkår, der afbøder de potentielle skadelige virkninger og fremmer effektiviteten af de offentlige udgifter. Med hensyn til omstruktureringsstøtte har kravene om genoprettelse af rentabilitet, egetbidrag eller byrdefordeling og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejende virkninger vist deres værdi i henseende til at afbøde de potentielle skadelige virkninger af denne støtte. De finder fortsat anvendelse efter disse rammebestemmelser med de nødvendige ændringer under hensyntagen til 8 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: En ny europæisk tilgang til konkurs og insolvens, COM(2012) 742 final. DA 6 DA

Kommissionens seneste erfaringer med sager. Med hensyn til redningsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte afbødes de potentielle skadelige virkninger af begrænsninger i støttens varighed og form. 12. Såfremt støtten har form af likviditetsstøtte, der er begrænset i såvel omfang som varighed, mindskes problemerne med dens potentielle skadelige virkninger betydeligt, hvilket gør det muligt at godkende støtten på mindre strenge betingelser. Selv om en sådan støtte i princippet kunne anvendes til at støtte en hel omstruktureringsproces, betyder begrænsningen af redningsstøtten til seks måneder, at dette sjældent sker. I stedet afløses redningsstøtte normalt af omstruktureringsstøtte. 13. For at tilskynde til anvendelse af mindre konkurrencefordrejende former for støtte, indføres der med disse rammebestemmelser et nyt begreb, nemlig "midlertidig omstruktureringsstøtte". Ligesom med redningsstøtte, kan midlertidig omstruktureringsstøtte kun have form af likviditetsstøtte, der er begrænset i såvel omfang som varighed. For at den kan støtte en hel omstruktureringsproces, udvides den maksimale varighed af midlertidig omstruktureringsstøtte dog til [12] [18] måneder. Midlertidig omstruktureringsstøtte kan kun ydes til SMV'er 9, der står over for større udfordringer end store virksomheder i henseende til adgang til likviditet. Da midlertidig omstruktureringsstøtte har til formål at støtte en hel omstruktureringsproces, afløses den ikke nødvendigvis af rednings- eller omstruktureringsstøtte. 14. Såfremt støtte til kriseramte leverandører af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse falder ind under disse rammebestemmelser, bør vurderingen foretages i overensstemmelse med standardprincipperne heri. Den specifikke anvendelse af disse principper bør dog om nødvendigt tilpasses for at tage hensyn til den særlige karakter af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og navnlig nødvendigheden af at sikre kontinuitet i udførelsen af tjenesteydelserne, jf. traktatens artikel 106, stk. 2. 15. Kommissionens handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa 10 ("handlingsplanen for stål") indeholder foranstaltninger, der sigter mod at skabe en stærk og konkurrencedygtig stålsektor. Handlingsplanen for stål fastlægger også en række områder, hvor der kan ydes statsstøtte til virksomheder i stålsektoren i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I den nuværende situation med betydelig europæisk og global overkapacitet 11 er statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte stålvirksomheder imidlertid ikke berettiget. Stålsektoren bør derfor udelukkes fra disse rammebestemmelsers anvendelsesområde. 16. De nuværende statsstøtteregler, der er fastsat i Rådets afgørelse (2010/787/EU) om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige, indeholder betingelserne for ydelse af driftsstøtte og tilvejebringelse af sociale og miljømæssige støtteforanstaltninger til ikkekonkurrencedygtig produktion i kulsektoren indtil 9 10 11 I disse rammebestemmelser har udtrykkene "SMV", "små virksomheder" og "mellemstore virksomheder" samme betydning som i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT 124 af 20.5.2003, s. 36). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa, COM(2013) 407. Handlingsplanen for stål, s. 3. DA 7 DA

2027 12. De nuværende EU-regler følger tidligere sektorspecifikke regler, der blev anvendt mellem 2002 og 2010 13 og mellem 1993 og 2002 14, og som muliggjorde og fremmede omstruktureringen af virksomheder i kulsektoren, der ikke var konkurrencedygtige. Som følge heraf og i betragtning af det konstante behov for strukturel tilpasning af EU's kulproduktion er de nuværende regler strengere end de foregående og kræver permanent ophør med produktion og salg af støttet kulproduktion og endelig lukning af produktionsenheder, der ikke er konkurrencedygtige, senest den 31. december 2018. Som følge heraf har flere medlemsstater vedtaget og er ved at gennemføre planer, der fører til endelig lukning af kriseramte kulminer, som drives af virksomheder i denne sektor 15. Kulsektoren bør derfor udelukkes fra disse rammebestemmelsers anvendelsesområde. 17. Kommissionens erfaring med redning og omstrukturering af finansielle institutioner under den nuværende finansielle og økonomiske krise har vist, at særlige regler for den finansielle sektor kan være gavnlige i betragtning af de særlige forhold, der kendetegner de finansielle institutioner og de finansielle markeder. Derfor finder disse rammebestemmelser ikke anvendelse på virksomheder, der er omfattet af særlige regler for den finansielle sektor. 2. RAMMEBESTEMMELSERNES ANVENDELSESOMRÅDE 2.1. Sektorvist anvendelsesområde 18. Disse rammebestemmelser gælder for alle kriseramte virksomheder med undtagelse af virksomheder i kulsektoren 16 eller stålsektoren 17 eller virksomheder, der er omfattet af særlige regler for finansielle institutioner 18, medmindre andet gælder i henhold til særlige regler for kriseramte virksomheder i en bestemt sektor 19. Med undtagelse af punkt 111 20 finder de anvendelse på fiskeri- og akvakultursektoren, forudsat at de specifikke regler i retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri og akvakultur overholdes 21. Disse rammebestemmelser finder anvendelse på landbrugssektoren med undtagelse af punkt 111, der ikke finder anvendelse på landbrugsproducenter 22. 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24. Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 (EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1). Kommissionens beslutning nr. 632/93/EKSF af 28. december 1993 om fællesskabsregler for statsstøtte til kulindustrien (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 12). Se Kommissionen afgørelser i sag N 175/2010 Slovenien, sag SA 33013 Polen, sag N 708/2007 Tyskland, sag SA 33033 Rumænien og sag SA 33861 Ungarn. Jf. definitionen i Rådets afgørelse af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24). Som defineret i bilag IV til Kommissionens meddelelse: Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1. Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse fra den 1. august 2013 af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen ("Bankmeddelelsen"), EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1). Der findes sådanne særlige regler for jernbanegodstransportsektoren (EFT C 184 af 22.7.2008, s. 13). Dvs. at støtte, der i henhold til særlige ordninger ydes til virksomheder, der ikke opfylder betingelserne i dette punkt 21, alligevel kan fritages fra kravet om individuel anmeldelse. Retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (EUT C 84 af 3.4.2008). I disse rammebestemmelser forstås ved "primærlandbrugsproducenter" alle erhvervsdrivende, der er involveret i primærproduktion af produkter, som er anført i bilag I til traktaten, med undtagelse af de fiskerivarer og akvakulturprodukter, der er anført i bilag I til forordning (EU) nr. [...] om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. DA 8 DA

2.2. Betydningen af "kriseramt virksomhed" 19. En medlemsstat, der agter at yde støtte til en virksomhed efter disse rammebestemmelser, skal på et objektivt grundlag godtgøre, at den pågældende virksomhed er kriseramt som omhandlet i dette afsnit. 20. I disse rammebestemmelser anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. 21. En virksomhed anses navnlig for at være kriseramt, hvis mindst en af følgende omstændigheder indtræffer: (1) hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar 23, hvor over halvdelen af den tegnede kapital 24 er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når en fratrækning af de akkumulerede tab fra reserven (og alle andre elementer, der generelt opfattes som en del af virksomhedens egenkapital) giver et negativt resultat, der overstiger halvdelen af den tegnede kapital (2) hvis der er tale om en virksomhed, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld 25, og hvor over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab (3) hvis virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på anmodning af dens kreditorer (4) hvis virksomheden af mindst et registreret kreditvurderingsbureau har modtaget en rating svarende til CCC+ ("betalingsevnen afhænger af vedvarende gunstige forhold") eller lavere 26 (5) hvis: (1) virksomhedens bogførte gældsandel i forhold til egenkapitalen er større end [7,5] [og]/[eller] (2) virksomhedens [EBIT]/[EBITDA] rentedækning har været under [1,0] i de sidste [to] år. 22. Såfremt ingen af omstændighederne i punkt 21 finder anvendelse, kan Kommissionen undtagelsesvist betragte en virksomhed som værende kriseramt, hvis der er bevis for, at virksomheden uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at lukke på kort eller mellemlang sigt. Et sådant bevis skal godtgøre, at virksomheden står over for vanskeligheder svarende til dem, der følger af de i punkt 21 omhandlede omstændigheder. I så fald vil Kommissionen kun konstatere, at virksomheden er kriseramt, hvis der er dokumentation for, at den ikke er i stand til at tiltrække finansiering eller kapital på markedsvilkår for at løse sine likviditetsproblemer uden statslig indgriben, f.eks. ved at tilvejebringe tilstrækkelig 23 24 25 26 Det drejer sig særligt om de selskabsformer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11), med senere ændringer. Hvor det er relevant, omfatter "kapital" enhver overkurs ved emission. Det drejer sig navnlig om de selskabsformer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 78/660/EØF, med senere ændringer. Et "registreret kreditvurderingsbureau" er et kreditvurderingsbureau, som er registreret efter Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1). DA 9 DA

finansiering fra ejerne/aktionærerne, kreditorer og andre private långivere, indvillige i en privat gældsomlægning eller tilvejebringe et salg af virksomheden til en ny investor. Dette anses for godtgjort, hvis flere institutioner (såsom virksomhedens hovedbank eller potentielle investorer) f.eks. har givet afslag på en ansøgning om kredit eller kapital. 23. Da det er selve virksomhedens overlevelse, der står på spil, kan en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed. Derfor forbyder en række kommissionsforordninger og -meddelelser vedrørende bl.a. statsstøtte kriseramte virksomheder at modtage støtte. Medmindre andet er fastsat, gælder følgende efter disse forordninger og meddelelser: (a) (b) Ved "kriseramte virksomheder" eller "kriseramte firmaer" forstås kriseramte virksomheder som omhandlet i punkt 20 til 0 i disse rammebestemmelser, bortset fra at punkt 0 ikke finder anvendelse på kommissionsforordninger eller støtte, der tildeles som led i ordninger. SMV'er, der har eksisteret i mindre end tre år, vil ikke blive anset for at være kriseramte i denne periode, medmindre de opfylder betingelsen i punkt 21(3). 24. Kommissionen vil være særlig opmærksom på nødvendigheden af at forhindre, at disse rammebestemmelser benyttes til at omgå principperne i eksisterende rammebestemmelser og retningslinjer. 25. En nyoprettet virksomhed er ikke støtteberettiget efter disse rammebestemmelser, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig. Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller blot overtager dens aktiver. Som udgangspunkt vil en virksomhed blive betragtet som en nyoprettet virksomhed i de første tre år efter påbegyndelsen af dens aktiviteter på det relevante forretningsområde. Først derefter vil den kunne modtage støtte efter disse rammebestemmelser, forudsat at: (a) den kan betragtes som en kriseramt virksomhed i disse rammebestemmelsers betydning, og (b) den ikke er del af en større koncern 27, medmindre der foreligger de i punkt 26 omhandlede omstændigheder. 26. En virksomhed, der tilhører eller er i færd med at blive overtaget af en større koncern, kan normalt ikke modtage støtte efter disse rammebestemmelser, medmindre det kan påvises, at virksomhedens vanskeligheder hidrører fra virksomheden selv og ikke er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at virksomhedens vanskeligheder er for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem. Når en kriseramt virksomhed opretter et datterselskab, betragtes datterselskabet sammen med den kriseramte virksomhed, der kontrollerer det, som en koncern og kan modtage støtte på de betingelser, der er fastsat i dette punkt. 2.3. Redningsstøtte, omstruktureringsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte 27. Disse rammebestemmelser omfatter tre former for støtte: redningsstøtte, omstruktureringsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte. 27 Ved afgørelsen af, om en virksomhed er selvstændig eller tilhører en koncern, vil der blive taget hensyn til kriterierne i bilag I til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT 124 af 20.5.2003, s. 36). DA 10 DA

28. Redningsstøtte er i sagens natur en midlertidig form for bistand. Den tjener først og fremmest til at gøre det muligt at holde liv i en kriseramt virksomhed i den periode, der er nødvendig for at udarbejde en omstrukturerings- eller likvidationsplan. Udgangspunktet er, at redningsstøtte gør det muligt at yde midlertidig hjælp til en virksomhed, der står over for en alvorlig forværring af sin finansielle stilling, som indebærer en akut likviditetskrise eller teknisk insolvens. Denne midlertidige hjælp skal give tid til dels at analysere de forhold, der har forårsaget vanskelighederne, dels at udforme en egnet plan til løsning af de pågældende vanskeligheder. 29. Omstruktureringsstøtten skal genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet på grundlag af en realistisk, sammenhængende og vidtrækkende omstruktureringsplan og samtidig muliggøre en passende byrdefordeling og begrænse de potentielle konkurrencefordrejninger. 30. Midlertidig omstruktureringsstøtte er likviditetsstøtte, der skal bidrage til omstruktureringen af en virksomhed ved at tilvejebringe de betingelser, der er nødvendige for, at den støttemodtagende virksomhed kan planlægge og gennemføre passende foranstaltninger til genopretning af sin langsigtede rentabilitet. Midlertidig omstruktureringsstøtte kan kun ydes til SMV'er. 2.4. Støtte til dækning af de sociale omkostninger i forbindelse med omstrukturering 31. Omstrukturering medfører normalt indskrænkning eller indstilling af de berørte aktiviteter. Sådanne indskrænkninger er ofte nødvendige af rationaliserings- og effektivitetshensyn ud over de kapacitetsnedskæringer, der kan være en betingelse for tildelingen af støtte. Uanset de underliggende årsager vil sådanne foranstaltninger normalt resultere i, at støttemodtagerens arbejdsstyrke reduceres. 32. Medlemsstaternes lovgivning på arbejdsmarkedsområdet kan omfatte generelle socialsikringsordninger, ifølge hvilke der betales fratrædelsesgodtgørelse og førtidspension direkte til de afskedigede medarbejdere. Sådanne ordninger betragtes ikke som statsstøtte, der falder ind under traktatens artikel 107, stk. 1. 33. Ud over direkte fratrædelsesgodtgørelser og førtidspension til medarbejderne findes der en række generelle sociale støtteordninger, hvorefter staten dækker udgifterne til de ydelser, virksomheden tilbyder de afskedigede medarbejdere ud over de lovbestemte og kontraktlige forpligtelser. Når sådanne ordninger anvendes generelt, dvs. uden sektormæssige begrænsninger og over for enhver medarbejder, der opfylder på forhånd fastlagte objektive betingelser, betragtes de ikke som støtte efter artikel 107, stk. 1, til virksomheder, der gennemfører en omstrukturering. Hvis ordningerne imidlertid benyttes til at støtte omstrukturering i bestemte brancher, kan de udgøre støtte på grund af den selektive måde, de benyttes på 28. 34. De forpligtelser, en virksomhed selv har til at betale fratrædelsesgodtgørelse og/eller førtidspension i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet eller kollektive overenskomster med fagforeningerne, er en del af de normale driftsomkostninger, en virksomhed skal dække ved hjælp af egne midler. Ethvert bidrag fra staten til dækning af disse omkostninger må derfor betragtes som støtte. Dette gælder, uanset 28 I dom af 26. september 1996 i sag C-241/94, Frankrig mod Kommissionen, Sml. 1996 I, s. 4551 (Kimberly Clark Sopalin) bekræftede Domstolen, at de franske myndigheders finansiering via den nationale beskæftigelsesfond (FNE) og på diskretionært grundlag kunne stille visse virksomheder gunstigere end andre og således opfylde betingelserne for at udgøre støtte i traktatens artikel 107, stk. 1's forstand. (Dommen anfægtede ikke Kommissionens opfattelse af, at støtten var forenelig med det indre marked). DA 11 DA

om de statslige midler udbetales direkte til virksomheden eller går gennem en offentlig myndighed til arbejdstagerne. 35. Kommissionen har som udgangspunkt ingen indvendinger mod denne form for støtte, når den tildeles kriseramte virksomheder, eftersom dens økonomiske fordele rækker ud over den pågældende virksomheds egne interesser, idet den letter gennemførelsen af strukturelle ændringer og mindsker sociale problemer. 36. Ud over at dække udgifterne til fratrædelsesgodtgørelser og førtidspension ydes der ofte i forbindelse med en omstruktureringsordning støtte til omskoling, rådgivning og praktisk hjælp med at finde anden beskæftigelse, flyttehjælp, erhvervsuddannelse og hjælp til tidligere medarbejdere, der ønsker at starte egen virksomhed. Kommissionen indtager konsekvent en positiv holdning til sådanne former for støtte, når den går til kriseramte virksomheder. 3. FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED 37. Betingelserne for, at statsstøtte kan anses for at være forenelig med det indre marked, fremgår af traktatens artikel 107, stk. 3. I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), har Kommissionen beføjelse til at tillade "støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene (...), når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse". Dette kan bl.a. være tilfældet, når støtten er nødvendig for at korrigere skævheder forårsaget af markedssvigt eller for at sikre økonomisk og social samhørighed. 38. Det overordnede princip er, at støtteforanstaltninger skal anmeldes individuelt til Kommissionen. Kommissionen kan på visse betingelser godkende ordninger for mindre støttebeløb: Disse betingelser er omhandlet i kapitel 6. 39. Ved vurderingen af, om anmeldt støtte kan betragtes som forenelig med det indre marked, vil Kommissionen overveje, om hvert af følgende kriterier er opfyldt: (a) Bidrag til et veldefineret formål af fælles interesse: En statslig støtteforanstaltning skal sigte mod opfyldelsen af et mål af fælles interesse, jf. traktatens artikel 107, stk. 3 (afsnit 3.1). (b) (c) (d) (e) Behov for statslig indgriben: En statslig støtteforanstaltning skal målrettes de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan give. Der kan f.eks. være tale om afhjælpning af et markedssvigt eller et retfærdigheds- eller samhørighedsproblem (afsnit 3.2). Støtteforanstaltningens formålstjenlighed: En støtteforanstaltning vil ikke blive betragtet som forenelig, hvis andre, mindre konkurrencefordrejende foranstaltninger gør det muligt at nå det samme mål (afsnit 3.3). Det skal godtgøres, at den støttemodtagende virksomhed i mangel af støtten ville være blevet omstruktureret, solgt eller likvideret på en måde, så målet af fælles interesse ikke ville være blevet virkeliggjort (tilskyndelsesvirkning) (afsnit 3.4). Støttens proportionalitet (begrænsning til et minimum): Støtten må ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at virkeliggøre målet af fælles interesse (afsnit 3.5). DA 12 DA

(f) (g) Undgåelse af uforholdsmæssigt negative virkninger for konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne: En støtteforanstaltnings negative konsekvenser skal være tilstrækkeligt begrænsede, så støtteforanstaltningens samlede resultat er positivt (se afsnit 3.6). Støttens gennemsigtighed: Medlemsstaterne, Kommissionen, de økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle relevante love og til relevante oplysninger om den ydede støtte (afsnit 3.7). 40. Hvis blot ét af ovenstående kriterier ikke er opfyldt, vil støtten ikke blive anset for at være forenelig med det indre marked. 41. Ved den samlede afregning kan der desuden for visse kategorier af ordninger stilles krav om efterfølgende evaluering som beskrevet i punkt 113-115 i disse rammebestemmelser. 42. Hvis en statsstøtteforanstaltning eller de vilkår, der er knyttet til den (herunder finansieringsmåden, hvis denne udgør en integreret del af statsstøtteforanstaltningen), uundgåeligt vil føre til en overtrædelse af EU-retten, kan støtten endvidere ikke erklæres forenelig med det indre marked 29. 43. I dette kapitel fastsætter Kommissionen betingelserne for sin vurdering af hvert af de kriterier, der er omhandlet i punkt 39. 3.1. Bidrag til et mål af fælles interesse 44. På grund af den betydning, som en virksomheds udtræden af markedet har for produktivitetsvæksten, udgør den blotte forhindring af, at en virksomhed trækker sig ud af markedet, ikke en tilstrækkelig begrundelse for støtten. Der skal fremlægges klar dokumentation for, at støtten forfølger et mål af fælles interesse i og med, at den sigter mod at forhindre sociale problemer eller tackle markedssvigt (afsnit 3.1.1) ved at genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet (afsnit 3.1.2). 3.1.1. Påvisning af sociale problemer eller markedssvigt 45. Medlemsstaterne skal godtgøre, at den støttemodtagende virksomheds lukning sandsynligvis ville medføre alvorlige sociale problemer eller alvorlige markedssvigt, herunder navnlig: (a) (b) (c) den omstændighed, at arbejdsløshedsprocenten i den(de) berørte region(er) enten er: (1) højere end EU-gennemsnittet, vedholdende og ledsaget af problemer med at skabe ny beskæftigelse i den(de) berørte region(er), eller (2) højere end det nationale gennemsnit, vedholdende og ledsaget af problemer med at skabe ny beskæftigelse i den(de) berørte region(er) risikoen for afbrydelse af en vigtig tjeneste, der er vanskelig at genskabe, og hvor det ville være vanskeligt for en eventuel konkurrent blot at træde ind (f.eks. en national infrastrukturleverandør) de potentielle negative følger af, at en virksomhed med en vigtig systemisk rolle i en bestemt region eller sektor trækker sig ud (f.eks. som leverandør af vigtige rå- og hjælpestoffer) 29 Se f.eks. sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000-I, s. 6857, præmis 78, og sag C- 333/07, Régie Networks mod Rhone Alpes Bourgogne, Sml. 2008-I, s. 10807, præmis 94-116. DA 13 DA

(d) (e) (f) (g) risikoen for afbrydelse af kontinuiteten i udførelsen af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse kreditmarkeders svigt eller negative incitamenter, der ville tvinge en ellers rentabel virksomhed ud i konkurs den pågældende virksomheds udtræden af markedet ville føre til uopretteligt tab af vigtig teknisk viden eller ekspertise tilsvarende situationer med alvorlige problemer, som er behørigt dokumenteret af den pågældende medlemsstat. 46. Det er ikke sandsynligt, at lukningen af enkelte SMV'er vil medføre den grad af sociale problemer eller markedssvigt, som kræves i punkt 45. Der er dog et større problem i forbindelse med SMV'er, idet der kan gå værdier tabt, når SMV'er, som har potentialet til at omstrukturere med henblik på at genoprette deres langsigtede rentabilitet, ikke får mulighed for at gøre dette på grund af likviditetsproblemer. Med hensyn til ydelse af støtte til kriseramte SMV'er er det derfor tilstrækkeligt, at en medlemsstat godtgør, at den støttemodtagende virksomheds lukning efter al sandsynlighed ville medføre sociale problemer eller markedssvigt, herunder navnlig: (a) (b) (c) (d) de potentielle negative følger af, at innovative SMV'er eller SMV'er med et stort vækstpotentiale trækker sig ud af markedet de potentielle negative følger af, at en virksomhed med tætte forbindelser til andre lokale eller regionale virksomheder, navnlig andre SMV'er, trækker sig ud af markedet kreditmarkeders svigt eller negative incitamenter, der ville tvinge en ellers rentabel virksomhed ud i konkurs, eller tilsvarende situationer med problemer, som er behørigt dokumenteret af den pågældende medlemsstat. 3.1.2. Omstruktureringsplan og genoprettelse af langsigtet rentabilitet 47. Omstruktureringsstøtte inden for disse rammebestemmelsers anvendelsesområde må ikke være begrænset til finansiel støtte, der sigter mod at dække tidligere tab uden også at tackle årsagerne til disse tab. I forbindelse med omstruktureringsstøtte vil Kommissionen derfor kræve, at den pågældende medlemsstat fremlægger en realistisk, sammenhængende og vidtrækkende omstruktureringsplan med henblik på at genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet 30. Omstrukturering kan omfatte et eller flere af følgende elementer: en reorganisering og rationalisering af den støttemodtagende virksomheds aktiviteter med det formål at gøre den mere effektiv, hvilket typisk indebærer, at virksomheden opgiver tabsgivende aktiviteter, omstrukturerer de aktiviteter, der kan gøres konkurrencedygtige, eller foretager en diversifikation i retning af nye og rentable aktiviteter. Den indebærer typisk også en finansiel omstrukturering i form af kapitaltilførsler fra nye eller eksisterende aktionærer og en gældsreduktion, som ydes af eksisterende kreditorer. 48. Ydelsen af støtten skal derfor være betinget af gennemførelsen af en omstruktureringsplan, der skal godkendes af Kommissionen i alle tilfælde, hvor der er tale om ad hoc-støtte. Når det drejer sig om ad hoc-støtte til SMV'er, er det undtagelsesvist den pågældende medlemsstats ansvar at vurdere, om 30 Der findes en vejledende model til omstruktureringsplan i bilag 2. DA 14 DA

omstruktureringsplanen er egnet til at genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet, jf. punkt 49-54, og at meddele Kommissionen resultaterne af denne vurdering. 49. Omstruktureringsplanen skal genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige driftsbetingelser, der bør udelukke yderligere statsstøtte, som ikke er omfattet af omstruktureringsplanen. Omstruktureringsperioden bør være så kort som mulig og i princippet højst tre år 31. Omstruktureringsplanen skal med alle relevante detaljer indsendes til Kommissionen og skal navnlig indeholde de oplysninger, der er omhandlet i dette afsnit (3.1.2). 50. Omstruktureringsplanen skal indkredse årsagerne til støttemodtagerens vanskeligheder og støttemodtagerens egne svagheder og skitsere, hvordan de foreslåede omstruktureringsforanstaltninger vil afhjælpe støttemodtagerens underliggende problemer. 51. Omstruktureringsplanen bør indeholde oplysninger om den støttemodtagende virksomheds forretningsmodel med dokumentation for, hvordan planen vil gavne dens langsigtede rentabilitet. Den bør navnlig indeholde oplysninger om den støttemodtagende virksomheds organisationsstruktur, finansiering, ledelsesforhold og alle andre relevante aspekter. Omstruktureringsplanen bør vurdere, om støttemodtagerens vanskeligheder kunne have været undgået ved passende og rettidige indgreb, og bør, såfremt dette er tilfældet, dokumentere, at der er foretaget passende ledelsesmæssige ændringer. Såfremt støttemodtagerens vanskeligheder skyldes mangler i forretningsmodellen eller ledelsesforholdene, skal der foretages passende ændringer. 52. De forventede resultater af den planlagte omstrukturering skal påvises både i et basisscenarie og et pessimistisk (eller "worst-case") scenarie. I dette øjemed bør omstruktureringsplanen bl.a. tage hensyn til den aktuelle situation og de fremtidige udsigter for udbud og efterspørgsel på det relevante produktmarked og de vigtigste omkostningsfaktorer i branchen og afspejle antagelserne i basisscenariet og det negative scenarie samt støttemodtagerens særlige stærke og svage sider. Antagelserne bør sammenlignes med relevante benchmark for sektoren og, hvor det er relevant, tilpasses for at tage hensyn til lande- og sektorspecifikke forhold. Støttemodtageren bør fremlægge en følsomhedsanalyse, der afdækker de drivende parametre i støttemodtagerens resultater og de vigtigste risikofaktorer fremadrettet. Såfremt støttemodtageren er en stor virksomhed, bør den også fremlægge en markedsundersøgelse. 53. Genoprettelsen af støttemodtagerens rentabilitet bør primært bygge på interne foranstaltninger, der navnlig indebærer opgivelse af aktiviteter, som ville forblive tabsgivende på mellemlang sigt. Genoprettelsen af rentabilitet kan ikke afhænge af optimistiske antagelser om eksterne faktorer såsom prisvariationer, udbud af og efterspørgsel efter knappe ressourcer, og kan heller ikke være baseret på, at den støttemodtagende virksomhed udkonkurrerer markedet og sine konkurrenter eller går ind i eller ekspanderer til nye forretningsområder, hvor den ikke har nogen erfaring 31 Denne periode kan i særlige tilfælde forlænges til højst fem år, såfremt medlemsstaten kan godtgøre, at en periode på tre år ikke er tilstrækkelig til at genoprette rentabiliteten på grund af de særlige forhold på det pågældende marked. DA 15 DA

og dokumenterede resultater (medmindre dette er behørigt begrundet og nødvendigt af hensyn til diversifikationen og rentabiliteten). 54. Langsigtet rentabilitet opnås, når en virksomhed er i stand til at opnå et passende budgetteret afkast på egenkapitalen efter at have dækket alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansielle omkostninger. Den omstrukturerede virksomhed bør være i stand til at konkurrere på markedet på egen hånd. 3.2. Behov for statslig indgriben 55. Medlemsstater, der agter at yde omstruktureringsstøtte, skal fremlægge en sammenligning med et troværdigt alternativt scenarie, der ikke indebærer statsstøtte, og som viser, hvordan de relevante mål i afsnit 3.1.1 ikke vil blive nået, eller ville blive nået i mindre grad, efter dette alternative scenarie. Sådanne scenarier kan omfatte gældsomlægning, afhændelse af aktiver, tilvejebringelse af privat kapital, salg til en konkurrent eller opsplitning, i hvert tilfælde enten ved indledning af en insolvens- eller saneringsprocedure eller på anden vis. 3.3. Hensigtsmæssighed 56. Medlemsstaterne bør sikre, at støtten ydes i den form, der efter størst sandsynlighed vil skabe mindst fordrejning af samhandelen og konkurrencen. I tilfælde af kriseramte virksomheder kan dette opnås ved at sikre, at støtten ydes i en passende form, som kan løse støttemodtagerens vanskeligheder, og at der betales en passende godtgørelse herfor. Dette afsnit omhandler de krav, der skal være opfyldt for, at det kan godtgøres, at en støtteforanstaltning er hensigtsmæssig. 3.3.1. Redningsstøtte 57. For at blive godkendt af Kommissionen skal redningsstøtte opfylde følgende betingelser: (a) (b) (c) (d) Den skal bestå af likviditetsstøtte i form af lånegarantier eller lån. De samlede finansielle omkostninger ved lånet eller, hvis der er tale om lånegarantier, de samlede finansielle omkostninger ved det garanterede lån, herunder renten for lånet og garantipræmien, skal overholde kravene i punkt 60. Medmindre andet er fastsat i punkt (d) nedenfor, skal ethvert lån tilbagebetales, og enhver garanti ophæves senest seks måneder efter udbetalingen af den første rate til støttemodtageren. Medlemsstaterne skal forpligte sig til senest seks måneder efter, at redningsstøtten er blevet godkendt eller, såfremt der er tale om ikkeanmeldt statsstøtte, senest seks måneder efter udbetalingen af den første rate til støttemodtageren, at forelægge Kommissionen følgende: (1) dokumentation for, at lånet er blevet fuldstændig tilbagebetalt og/eller, at garantien er ophævet, eller (2) en omstruktureringsplan som omhandlet i afsnit 3.1.2; ved indsendelsen af en omstruktureringsplan vil godkendelsen af redningsstøtten automatisk blive forlænget, indtil Kommissionen træffer endelig afgørelse om omstruktureringsplanen, medmindre Kommissionen beslutter, at en sådan forlængelse ikke er begrundet eller bør begrænses i tid eller anvendelsesområde; når en omstruktureringsplan, for hvilken der DA 16 DA

er anmodet om støtte, er blevet iværksat og ved at blive gennemført, vil al yderligere støtte blive betragtet som omstruktureringsstøtte; eller (3) en likvidationsplan, der på veldokumenteret vis redegør for de trin, der fører til den støttemodtagende virksomheds likvidation inden for en rimelig tidsfrist uden yderligere støtte. (e) Strukturforanstaltninger såsom erhvervelse eller salg af betydelige forretningsområder eller aktiver må ikke gennemføres med redningsstøtte, medmindre de kræver øjeblikkelig handling. 3.3.2. Omstruktureringsstøtte 58. Medlemsstaterne kan frit vælge omstruktureringsstøttens form. Når de gør dette, skal de dog sikre, at det valgte instrument er afpasset efter det problem, som det skal løse. Medlemsstaterne bør navnlig vurdere, om støttemodtagernes problemer vedrører likviditet eller solvens og vælge passende instrumenter til at løse de afdækkede problemer. I tilfælde af solvensproblemer kan det f.eks. være hensigtsmæssigt at forøge aktiverne gennem rekapitalisering, mens det i en situation, hvor problemerne primært vedrører likviditet, kunne være tilstrækkeligt at yde bistand gennem lån eller lånegarantier. 3.3.3. Midlertidig omstruktureringsstøtte til SMV'er 59. For at blive godkendt af Kommissionen skal redningsstøtte opfylde følgende betingelser: (a) (b) Støtten skal ydes i form af lånegarantier eller lån. De samlede finansielle omkostninger ved lånet eller, hvis der er tale om lånegarantier, de samlede finansielle omkostninger ved det garanterede lån, herunder renten for lånet og garantipræmien, skal overholde kravene i punkt 60. (c) Ethvert lån skal tilbagebetales, og enhver garanti skal ophæves senest [12] [18] måneder efter udbetalingen af den første rate til virksomheden. (d) 3.3.4. Godtgørelse Senest seks måneder efter, at den midlertidige omstruktureringsstøtte er blevet godkendt eller, såfremt der er tale om ikkeanmeldt statsstøtte, senest seks måneder efter udbetalingen af den første rate til støttemodtageren, skal støttemodtageren sende en forenklet omstruktureringsplan til medlemsstaten. Denne plan behøver ikke at indeholde alle de elementer, der er omhandlet i punkt 49-54, men skal som et minimum afgrænse de foranstaltninger, som den støttemodtagende virksomhed skal træffe for at genoprette sin langsigtede rentabilitet uden statsstøtte. 60. Størrelsen af den pris, som støttemodtageren skal betale for støtten, bør afspejle dennes underliggende kreditværdighed, idet de midlertidige virkninger af såvel likviditetsvanskelighederne som statsstøtten lades ude af betragtning, og bør skabe incitamenter for støttemodtageren til at betale støtten tilbage så hurtigt som muligt. Kommissionen vil derfor kræve, at godtgørelsen fastsættes som følger: (a) i tilfælde af redningsstøtte til en sats, der ikke er mindre end den referencesats, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for DA 17 DA

fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten 32 for svage virksomheder med normal sikkerhedsstillelse (for øjeblikket etårig IBOR plus 400 basispoint) 33 (b) i løbet af de første seks måneder af den midlertidige omstruktureringsstøtteforanstaltning til en sats, der ikke er mindre end den sats, der er fastsat i punkt a) ovenfor, minus [50] basispoint (c) i løbet af de næste seks måneder af den midlertidige omstruktureringsstøtteforanstaltning til en sats, der ikke er mindre end den sats, der er fastsat i punkt a) ovenfor (d) [SÅFREMT MAKSIMUMSPERIODEN FOR DEN MIDLERTIDIGE OMSTRUKTURERINGSSTØTTE ER 18 MÅNEDER: i løbet af de første seks måneder af den midlertidige omstruktureringsstøtteforanstaltning til en sats, der ikke er mindre end den sats, der er fastsat i punkt a) ovenfor, plus [50] basispoint.] Såfremt der i forbindelse med støtte, som er ydet til en stor virksomhed, er dokumentation for, at den sats, der er fastsat i punkt a) ovenfor, ikke udgør et hensigtsmæssigt benchmark, f.eks. hvis den afviger væsentligt fra markedsprisen for tilsvarende instrumenter, som støttemodtageren for nyligt har udstedt, kan Kommissionen tilpasse den krævede godtgørelse tilsvarende. 3.4. Tilskyndelsesvirkning 61. Medlemsstater, der agter at yde omstruktureringsstøtte, skal godtgøre, at den støttemodtagende virksomhed uden støtten ville være blevet omstruktureret, solgt eller likvideret på en måde, så målet af fælles interesse ikke ville være blevet virkeliggjort. Denne dokumentation kan indgå i den kontrafaktiske analyse, der fremlægges i overensstemmelse med punkt 55. 3.5. Støttens proportionalitet og begrænsning til et minimum 3.5.1. Redningsstøtte 62. Redningsstøtte skal begrænses til det beløb, der er nødvendigt for at holde den støttemodtagende virksomhed kørende i seks måneder. Ved beregningen af dette beløb skal der tages hensyn til resultatet af formlen i bilag 1. Ethvert beløb, som overstiger resultatet af denne beregning, vil kun blive godkendt, hvis det begrundes behørigt ved fremlæggelsen af en likviditetsplan, der redegør for den støttemodtagende virksomheds likviditetsbehov for de kommende seks måneder. 3.5.2. Omstruktureringsstøtte 63. Omstruktureringsstøttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det strengt nødvendige minimum, så omstruktureringen kan gennemføres under hensyntagen til de finansielle muligheder, som den støttemodtagende virksomhed, dens aktionærer eller den koncern, som den tilhører, har. Der skal navnlig sikres et passende byrdefordelingsniveau, sådan som der er redegjort detaljeret for i dette afsnit (3.5.2). Ved vurderingen heraf tages der hensyn til eventuel redningsstøtte, som er modtaget på et tidligere tidspunkt. 32 33 EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6. For at undgå tvivl har noten vedrørende godtgørelse for redningsstøtte i tabellen over lånemargener i denne meddelelse ikke længere virkning fra datoen for anvendelsen af disse rammebestemmelser. DA 18 DA

3.5.2.1. [Byrdefordelingsmodel 1] 64. Der kræves et betydeligt bidrag 34 til omstruktureringen fra den støttemodtagende virksomheds egne ressourcer, dens aktionærer eller kreditorer eller den koncern, som den tilhører. Såfremt den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder skyldes mangel på egenkapital, bør dette bidrag omfatte foranstaltninger såsom tilvejebringelse af kapital fra de hidtidige aktionærer, nedskrivning af eksisterende gæld og gældsbeviser eller konvertering af eksisterende gæld til egenkapital, tilvejebringelse af ny privat fremmedkapital eller salg af aktiver, der ikke er væsentlige for den støttemodtagende virksomheds overlevelse (i det omfang dette salg finder sted over den bogførte værdi). Såfremt den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder skyldes likviditetsproblemer, bør bidraget have form af likviditetsgenererende foranstaltninger såsom tilvejebringelse af ny fremmedkapital på markedsvilkår eller salg af aktiver, der ikke er væsentlige for den støttemodtagende virksomheds overlevelse. Den likviditet, der genereres på denne måde, bør anvendes til at reducere mængden af lån eller lånegarantier, der ydes af staten. Bidragene skal være reelle, dvs. faktiske, hvilket udelukker forventede fremtidige gevinster såsom cash flow, og de skal være så store som muligt. Bidrag fra staten, f.eks. i dens egenskab af aktionær eller kreditor, hjælper ikke med at løse problemer med moral hazard eller at påvise, at markederne har tillid til, at den støttemodtagende virksomhed kan blive rentabel igen, og vil derfor ikke blive taget i betragtning i denne forbindelse. 65. Disse bidrag til omstruktureringen vil normalt blive betragtet som tilstrækkelige, hvis de er mindst lige så store som støttebeløbet, og hvis bidraget fra de hidtidige aktionærer og kreditorer er rimeligt i betragtning af de sandsynlige tab, som de ville have lidt i tilfælde af konkurs. Med hensyn til dette punkt (65) er det Kommissionens synspunkt, at støtteforanstaltningens samlede nominelle beløb udgør støtte, medmindre den pågældende medlemsstat fremlægger objektiv og verificerbar dokumentation for, at støtteelementet er mindre. Under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer, som medlemsstaten skal kunne påvise, kan Kommissionen acceptere et bidrag, som er mindre end støttebeløbet. 3.5.2.2. [Byrdefordelingsmodel 2] 66. Der kræves et betydeligt bidrag 35 til omstruktureringen fra den støttemodtagende virksomheds egne ressourcer, dens aktionærer eller kreditorer eller den koncern, som den tilhører. Såfremt den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder skyldes mangel på egenkapital, bør dette bidrag omfatte foranstaltninger såsom tilvejebringelse af kapital fra de hidtidige aktionærer, nedskrivning af eksisterende gæld og gældsbeviser eller konvertering af eksisterende gæld til egenkapital, tilvejebringelse af ny privat fremmedkapital eller salg af aktiver, der ikke er væsentlige for den støttemodtagende virksomheds overlevelse (i det omfang dette salg finder sted over den bogførte værdi). Såfremt den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder skyldes likviditetsproblemer, bør bidraget have form af likviditetsgenererende foranstaltninger såsom tilvejebringelse af ny fremmedkapital på markedsvilkår eller salg af aktiver, der ikke er væsentlige for den 34 35 Dette bidrag må ikke indeholde støtte. Dette er f.eks. ikke tilfældet, når det drejer sig om et lån, hvortil der er ydet rentetilskud eller er knyttet offentlige garantier indeholdende støtteelementer. Dette bidrag må ikke indeholde støtte. Dette er f.eks. ikke tilfældet, når det drejer sig om et lån, hvortil der er ydet rentetilskud eller er knyttet offentlige garantier indeholdende støtteelementer. DA 19 DA