Kirkebladet irkebladet for Rønninge Sogn Juni Juli August 2014
2 ANSÆTTELSE AF NY PRÆST OG ISTANDSÆTTELSE AF PRÆSTEGÅRD Håndværkerne er nu ved at lægge sidste hånd på istandsættelsen af præstegården, der ventes klar til indflytning medio maj, og fra arkitekten har vi netop modtaget et revideret forslag til udvidelsen af Grubehuset. Forslaget indeholder bl.a. en ændring af tilbygningens tagkonstruktion, som vil betyde en besparelse på byggeomkostningerne og samtidig øge arealet af det tredje kontor. Ændringen medfører imidlertid, at forslaget skal sendes til Provstiudvalget for endelig godkendelse. Så snart denne foreligger, vil der blive indsendt ansøgning om byggetilladelse. Præstestillingen har været opslået, og vi modtog i alt 16 ansøgninger. På et møde d. 25. marts, hvor biskop Tine Lindhardt og provst Lone Wellner deltog, blev der udpeget 4 ansøgere, som blev inviteret til prøveprædiken og ansættelsessamtale. Efter hemmelig afstemning blandt menighedsrådets medlemmer, blev det afgjort, hvem der skulle indstilles som nr. 1 og nr. 2. Resultatet af indstillingen blev indsendt til Kirkeministeriet, og d. 12. maj 2014 modtog vi det længe ventede svar, at Arendse Wulff-Jørgensen fra d. 1. juni 2014 er ansat som sognepræst i Rønninge pastorat. Arendse er 28 år og præstedatter fra Nordjylland. Hun bor på Østerbro i København og kommer fra en stilling som hjælpepræst i Skovshoved sogn. Arendse vil blive indsat som sognepræst ved gudstjenesten søndag den 1. juni 2014 kl. 10.00 i Rønninge kirke. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på lidt at spise og drikke i Grubehuset, hvor der vil blive lejlighed til at hilse på hende og byde hende velkommen. Menighedsrådets formand Erik Jørgensen Grønvangen 74, 5550 Langeskov Tlf. 5193 3028 Kirkeværge Flemming Nielsen Valmuevænget 6, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1758 Organist Birgit Nedergaard Madsen Fasanvej 1, 5540 Ullerslev Tlf. 6535 1953 Graver Anne Jensen, Gl. Skolevej 7, Rønninge, 5550 Langeskov Tlf. 6538 3818 Privat tlf. 6538 2527 (Mandag er fridag) Gravermedhjælper Jens Ove Kristensen Pilelunden 58 5550 Langeskov Kirkesanger Asbjørn Mach Albanigade 11,3, 5000 Odense C Tlf. 6613 2114 Kirkesanger Birgit Baagøe, Åløkkevej 40, 5800 Nyborg Tlf. 6536 2235 Grubehuset Tlf. 6538 3218
Siden sidst Døbte: 2. februar: Freja Klarskov Nielsen 2. februar: Olivia Roth Andersen 23. februar: Tobias Due Christensen 8. marts: William Earth Birkemose 9. marts: Phillip Schou Thrysøe 9. marts: Marcus Lindegaard Jespersen 6. april: Julia Capdevila Rasmussen 20. april: Josephine Lykke Larsen 21. april: Josephine Sten Frederiksen Viede: Ingen Kirkelig velsignelse: 5. april: Louise Marie Bærentsen og Kasper Bærentsen Begravede/bisatte: 6. februar: Erling Mathiesen, 84 år 7. februar: Jørgen Tommy Petersen, 69 år 27. februar: Karl Esbjerg, 90 år Tak for syv gode måneder! Det er bare et vikariat på et par måneder, hed det sig, da jeg startede i november. Men syv måneder er det blevet til og jeg vil gerne sige tusind tak til jer, der har fået tingene til at fungere i en tid, hvor»plejer«er gået på pension. Og gode tanker til alle jer, der er kommet i kirken. Til dåb, bryllup, begravelse eller bare en helt almindelig gudstjeneste. Det har været rigtigt godt at møde jer! Ingen nævnt, ingen glemt men dog en særlig hilsen til konfirmanderne, der har gjort tiden i Rønninge ekstra lærerig. Pas godt jer selv! Ulla Charlotte Hansen, Fg. sognepræst 3
PÅ TAPETET Pilgrimsvandring på Fyn Vidste du, at der findes en hjemmeside kaldet www. fynskpilgrimsvandring.dk? Foreningen bag arrangerer forskellige vandringer, og måske er der noget for din smag. Der er f.eks. en vandring i pinsen d. 8-9. juni, med start fra Nyborg Kirke, besøg i alle de små kirker som man kommer forbi undervejs, overnatning i konfirmandstuen ved Rolfsted Kirke, og til slut gudstjeneste i Odense Domkirke, hvor pilgrimsvandrene fra hele Fyn mødes. Der er også andre ture beskrevet på hjemmesiden. Indskrivning af næste års konfirmander Vi afventer i øjeblikket den nye præsts afgørelse, men regner ellers med at indskrivningen vil blive annonceret omkring 1. august på sogn.dk/roenninge. KOR, MUSIK OG KONCERTER Babysalmesang 4 Tirsdag den 2. september kl. 10-10.45 begynder et forløb med babysalmesang, som strækker sig over alle tirsdage i september og oktober undtagen tirsdag i uge 42 (skolernes efterårsferie). I alt 8 gange. Babysalmesang er for babyer i alderen 3-10 mdr. og deres far/mor/anden omsorgsperson. Vi synger, bevæger os og laver sansestimulering med de små. Læs mere på kirkens hjemmeside: www.rønningekirke.dk tilmelding senest den 25. august via hjemmesidens tilmeldingsformular. Der kræves ingen særlige forudsætninger; vi lærer tingene undervejs. Man må meget gerne tilmelde sig i god tid, så man sikrer sig en plads. Der er begrænsede pladser på et hold; ved overtegning kan der evt. oprettes endnu et hold.
ARRANGEMENTER Torsdag d. 28. august, kl. 9.30: SOGNEUDFLUGT FOR ALLE INTERESSEREDE Vi mødes i Rønninge, kirkebilen kan naturligvis benyttes, og så går turen til det sønderjydske. Frokosten indtages på Grænsekroen ved Christiansfeldt, derefter fortsættes mod Gråsten Slot, hvor både den dejlige have og Slotskirken, som byder på et rigt udsmykket kirkerum fra barok-tiden, besøges. Efter dette besøg fortsætter turen til færgen ved Fynshav, på sejlturen til Bøjden serveres kaffe ombord. Forventet hjemkomst ca. kl. 17, mere præcist klokkeslæt fås ved tilmelding til dagens»rejseleder«, kirkeværge Flemming Nielsen, på tlf.: 6538 1758, senest d. 18. august. Prisen for deltagelse i turen er 250,00 kr., som kan betales i bussen. Vi håber så mange som muligt har lyst til at deltage. Alle er velkomne! Kor Kor begynder igen efter sommerferien tirsdag den 2. september. Lillekor (4.-6. klasse) søger nye medlemmer, så hvis du går i 3. klasse nu, kan du være med fra efter sommerferien. Vi øver i Grubehuset ved kirken, og det er gratis at deltage! Storekor fra 7. klasse og op er også åbent for nye, der har lyst at prøve at være med. Det er gratis at deltage. Øvedag har hidtil været tirsdag, og det håber jeg, vi kan fortsætte med. Evt. kan det blive nødvendigt at flytte et af korholdene til fredag efter skoletid. Dette p.gr.a. skolereformens længere skoledage. Jeg kan endnu ikke melde et klokkeslet ud for korholdene, men det bliver lagt så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til børnenes skoletid og andre fritidsinteresser. Nye bedes tilmelde sig via kirkens hjemmeside: www.rønningekirke.dk (klik på:»tilmelding til kor«og udfyld med navn, klasse osv.) På hjemmesiden kan du også se billeder af koret og læse mere. Du er meget velkommen til at være med et par gange, før du beslutter, om du vil være med. Tilmeld dig koret i god tid gerne på denne side af sommerferien, så jeg ved, du kommer, og dermed også kan tage hensyn til dig, når jeg skal vælge dag og tidspunkt for korprøven. Du får besked direkte fra mig om det. Hilsen fra Organisten, Birgit 5
AT GØRE LIVET DYRE Hjemme på bogreolen står et lille stykke glas med noget lyserødt cement indeni. Det er et stykke af Berlinmuren, der i den kolde krigs tid blev bygget for at forhindre byens indbyggere i at flygte fra øst til vest. Muren var forhadt, og da den endelig faldt i 1989 blev der hamret og banket på den for at få den væk. Den gik i rigtig mange stykker et af stykkerne står hjemme på hylden, sat i glas og ramme og solgt som souvenir. Når min mand og jeg kigger på den lysrøde cement, mindes vi det delte Berlin, som murstykket vidner om. Sidste år opsøgte jeg murstykkets oprindelige placering. Altså ikke helt bogstaveligt, men jeg besøgte Bernauer Strasse. Her kan man endnu se et ret langt stykke af Berlinmuren som del af et helt frilandsmuseum. Bernauer Strasse spillede en særlig rolle, da muren blev bygget i 1961, for en hel husrække indgik direkte i byggeriet. Det vil sige vinduer mod gaden blev muret til og de mennesker, der boede i husene, blev tvangsflyttet. Mens dette byggeri stod på, var der mange, der forsøgte at flygte ved at springe ud af vinduerne. Nogle med held andre ikke. For hver flygtning, der blev dræbt ved Bernauer Strasse, finder man en markering i fortovet. Lige dér, hvor der skete. Og ved siden af er opstillet en række standere med forklarende plancher og lydoptagelser af autentiske vidnesbyrd om undertrykkelse, flugt og død. For det er dét, Bernauer Strasse vidner om. At være kristen drejer sig også om at huske og bære vidnesbyrd, sådan som Jesus befalede sine disciple. Ikke nogen let opgave for nok kan disciplene i modsætning til murbrokkerne i Berlin selv tale, men dét, der skal vidnes om, skal fortolkes 6
BART FOR ANDRE og sættes ind i en sammenhæng. Sådan som det også sker på ethvert museum. Jesus kalder denne hjælp til disciplene for Talsmanden eller i daglig tale bare Helligånden. Uden den hører vi nok evangeliet, men fatter ikke betydningen. Uden Helligånden er al tale om Jesus som at gå rundt på Bernauer Strasse uden at ane, hvad murbrokkerne, resterne af nogle beboelseshuse og en nedrevet kirke, alt sammen betyder, hvad de er vidner om. Men at vidne om Jesus er noget helt andet end Berlinmurens vidnesbyrd. Der kan ikke siges noget godt om Berlinmuren der kan ikke siges andet end godt om Jesus. Hvorfor er det da, at vi har flere mindesmærker om al verdens ondskab, Berlinmuren, Holocaust, krigsmonumenter osv. end vi har vidnesbyrd og monumenter for Guds kærlighed? Eller sagt på en anden måde, hvorfor er det så svært at gøre, som Jesus byder disciplene at vidne om ham? Det spørgsmål gav digterpræsten Kaj Munk et godt svar på, da han skulle prædike lige efter, at han havde begravet sin gamle mor. Hun var død af koldbrand i sit ene ben. Kaj Munk var altså i stærk effekt og han starter sin prædiken med at afvise, at vi mennesker overhovedet er i stand til at gøre dét, som evangeliet siger, vi skal vidne om livets store gud. Kaj Munk mener, at det er indbildsk at tro, at vi kan gøre det på nogen tilfredsstillende måde. Dertil er vi for små og selvoptagede. Men når vi ikke selv kan vidne om Gud, kan vi gøre noget andet. For har vi ikke alle på et eller andet tidspunkt mødt et menneske, om hvem vi med taknemmelighed kan sige, at han eller hun blev et guds vidne for os? Sådan et menneske var Kajs Munk plejemor for ham. Hun var den, der på alle måder havde passet og plejet ham. Både da han var et svageligt barn, og senere da det viste sig, at han havde evner for at læse, og hvor hun på trods af meget begrænsede midler hjalp ham igennem studieårene. Alt sammen noget, han var grænseløst taknemmelig for. Det er med sin mor i tankerne, at Kaj Munk udtrykker, hvad han mener med at vidne om gud. At vidne om gud betyder blot at leve sådan, så livet bliver dyrebart for andre. Nogen kan det med handling, andre med gode ord, og andre igen med begge dele. Det afgørende er ikke det formelle, men at der handles med hjertet. Kaj Munk giver i sin prædiken en temmelig lang fortælling om, hvor meget han har at være sin mor taknemmelig for. Det er ikke en prædiken i gængs forstand, men derimod i ganske særlig forstand for han gør jo lige præcis dét, som han påstod var umuligt. Han vidner jo netop om Guds kærlighed, når han fortæller om sin mor. For nok er det hendes kærlighed til ham, han beretter om, men han afslører dog samtidig hvor meget hans kærlighed til hende fortsat lever i ham. Hjemme på reolen står vores lille stykke Berlinmur og vidner om det ubærlige, om dem, hvis liv ikke var dyrebart for andre. Overfor på hjørneskabet står et krucifiks, altså en afbildning af Jesu korsfæstelse. Krucifikset står der som modvægt til murstykket. Til erindring om at Jesus døde en ubærlig død for os, hvis liv var dyrebart for ham. Kun hvis vi vidner om Jesus, altså kun hvis vi vælger at gøre livet dyrebart for andre, kan vi slippe fri af fortidens skygger. Som dem der falder fra muren i Bernauer Strasse. Ulla Charlotte Hansen 7
Juni Juli August September Gudstjenester i Rønninge kirke Sønd. 1. juni 6. s. e. påske kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 8. juni Pinsedag kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Mand. 9. juni Anden pinsedag kl. 9.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 15. juni Trinitiatis kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 22. juni 1. s. e. trin. kl. 9.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 29. juni 2. s. e. trin. kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 6. juli 3. s. e. trin. kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 13. juli 4. s. e. trin. kl. 9.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 20. juli 5. s. e. trin. kl. 9.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 27. juli 6. s. e. trin. kl. 10.00 Vita Andreasen Sønd. 3. august 7. s. e. trin. kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 10. august 8. s. e. trin. kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 17. august 9. s. e. trin. kl. 9.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 24. august 10. s. e. trin. kl. 19.00 Lone Wellner Sønd. 31. august 11. s. e. trin. kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 7. september 12. s. e. trin kl. 10.00 Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 14. september 13. s. e. trin kl. 9.00 Arendse Wulff-Jørgensen Info Sognepræst Arendse Wulff-Jørgensen træffes på tlf. 61 20 58 26 og på kontoret efter aftale. E-mail: arw@km.dk. Har fridag mandag. Kirkekontor Præstesekretær Lisbeth Hesselholt Andersen, træffes på kirkekontoret i præstegården Kirkestræde 1, 5550 Langeskov Tirsdag og torsdag fra kl. 10-12, eller efter nærmere aftale. Tlf. 65381156 Mail: liand@km.dk Kirkebilen Kirkebilen er gratis og kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer brug den endelig! Der ringes til Taxa Fyn, tlf. 66 15 44 15, hvorefter Rønninge kirkes kontonr. 12024 skal oplyses. Husk at bestille tid til både ud- og hjemtransport, da det ikke nødvendigvis er samme vogn, som kører begge veje. Ring gerne dagen før. Udgivet af Rønninge menighedsråd (ansv. Jan Kristensen) Næste nummer af Kirkebladet udkommer ultimo august 2014 Tryk på Strandbygaard.dk 96 800 700 / Svanemærket trykkeri 541-751 / FSC C048834