StilladsInformation nr. 60 - februar 2000 side 9 manden jungmand jønsson - 28 år i brancen Navn: Bopæl: Bent Klysner nørrebro Alder: 53 Start i branchen: 1972 Firma: Pt. sygemeldt Bent, også kaldet Jungmand Jönsson, har været i branchen siden 1972. Han har i to omgange været med i bestyrelsen i københavnerklubben. Bent har de sidste par år været pladsmand i Københavns Stilladsudlejning, men er for øjeblikket sygemeldt. StilladsInformation: - Bent, lad os starte med det ømme punkt - hvorfor har du ikke fået nogen vase, når du har været mere end 25 år i branchen? Bent: - Ja, det må I jo vide i klubbestyrelsen, men den forklaring, jeg har fået, går på at jeg ikke har været medlem af klubben uafbrudt i de snart 28 år.
Jeg var væk to måneder i 1974, hvor jeg var nede i havnen, og i starten af 1980 var jeg ude på skralden i nogle måneder, men kom snart igen.men som du kan se, så har jeg været medlem i Lager & Handel og klubben i mere end 25 år (Bent har gemt alle sine fagforeningsbøger, redaktionen). StilladsInformation: - Hvor startede din stilladskarriere? Bent: - Jeg startede jo i branchen i 1972 i Scan Rør ude i Tåstrup hos Fede Børge - det var sammen med Prebber. Børge tog røven på os hele tiden, og vi ringede til Bessefar - den legendariske klubformand Edward Christoffersen. Han sagde, at han ikke kunne gøre noget for os derude - vi stod i Tåstrup-afdelingen - men vi skulle komme ind til byen og arbejde - det var meget bedre.vi ringede så rundt, og De Forenede (Stilladser) havde brug for folk. Om sommeren var vi nogle gange 40 mand i De Forenede, og der var 120 mand i klubben ialt - så vi fyldte godt... Der var slet ikke plads til os på pladsen på Kochsvej, og vi drak morgenkaffe på kaffebaren nede på Gasværksvej - der holdt nogle gange 10-15 lastbiler ud for kaffebaren. Dér i midten af 70 erne var der gode tider. Jeg husker Kiddets far Hø til Geden, når han stod ud af lastbilen. Han kiggede lige op og ned ad fortovet og facaden på huset og sagde så: Der skal nok blive lidt hø til geden. Og der var nemt 300 kroner i gener ud over selve stilladset - det var lidt nemmere at få noget ekstra dengang. Men så er der jo andre ting, som er blevet bedre siden da...
StilladsInformation: - Hvordan så verden ellers ud dengang? Bent: - Det var de gode tiden dengang, hvor arbejdsgiverne var samlet i Stilladsringen. Hvis der var problemer i et firma, og der var tegn på ballade, så ringede de andre og sagde: Se nu at få betalt, så der kunne blive ro i branchen. Men der var jo heller ikke ret mange firmaer. Bessefar og Ib cyklede rundt og fik løst problemerne - der var ikke så meget pjat dengang. Jeg husker et klubmøde, hvor der var megen snak ved bordene. Bessefar ringede med dirigentklokken, rejste sig, gik ned til Josef og stak ham en flad - Nu holder du kæft, Josef! - og så gik han tilbage, ringede med klokken og sagde: Mødet er genoptaget. Så var der ro under resten af mødet. Det skal lige bemærkes, at Josef var en fuldvoksen mand - det var ikke en af knægtene...
Så skete der jo noget, da vi blev flere. Jeg husker, da priskuranten blev lavet til løbende meter og man indførte kategori 1 og 2 (1981). Benny, som var formand, var rundt i alle firmaerne og han garanterede, at der ikke ville blive ret mange kategori 1 stilladser. - De eneste kategori 1 stilladser vil være i en skolegård i sommerferien - det lover jeg! Men han blev også hurtigt konduktør i De Forende... Og så måtte vi andre trækkes med resultaterne i mange år - problemet var jo, at genebegrebet forsvandt, og det var dyrt for os. Men som vi altid har sagt: De kan sparke os i røven, og de kan tage vores penge, men vores gode humør - det kan de sgu ikke tage fra os!
StilladsInformation: - Hvad med uddannelse? Bent:- I januar 1974 var jeg på et af de første hold ude på Herlevskolen. Bessefar underviste, og jeg var sammen med ColomboKaj, Tude Finn og andre af de gamle drenge. Så har der jo været en masse fagforeningskurser. Det startede oppe på Solhavegård med et grundkursus, og så har jeg været igennem mange af FIU-kurserne. Det har mest været i Svendborg og på Langsøhus. Men jeg synes det er godt, at vi har fået den 2-årige uddannelse - det er der fremtid i. Det kan undre mig, at de små firmaer pludselig har både to og tre lærlige af gangen - de har jo ikke mulighed for at lære nok. Jeg synes, at det er synd for de unge, hvis de lærer for lidt. Men det er dejligt med lærlingene - så kommer der en ny fyr, og man tænker - Han holder ikke længe, men så lærer de stille og roligt, og der bliver nogle gode stilladsarbejdere ud af dem. Og det er jo dejligt at tage fejl på den måde... Også gammelmandskurserne (ERFAkurserne) er en rigtig god ide, og folk behøver jo ikke være bange for at komme på skolebænken - det vigtige er jo at lære noget mere om stilladserne, og det er nogle gode kurser.
StilladsInformation: - Gårdsangerskoene? Bent: - Dengang jeg startede, fik jeg at vide, at jeg skulle købe mig et par gårdsangersko - de der gammeldags gummisko. dem kunne man købe inde i Daells Varehus for 10-12 kroner. Så kunne man slide to, tre par i løbet af en sæson. Det var ikke sundt for fødderne, men de var gode at stå fast i, og det var jo før vi fik udleveret sikkerhedssko og arbejdstøj. Dengang boede vi jo allesammen i små to-værelses lejligheder, og havde en cykel til at transportere os selv. Men så kunne man jo også bedre hygge sig med en lille een, når man ikke skulle køre bil hjem... StilladsInformation: - De sjove oplevelser? Bent: - Ja, det har altid været sjovt, når man stopper op sammen med kollegaerne og får et par øl og nogle gode historier. Aktionerne har også været sjove - især de ture vi havde til Næstved i midten af firserne. det var sjovt, og også båndet, som vi fik lavet - med den årvågne vagtmand - står som en af de gode oplevelser.
StilladsInformation: - Det gode navn Jungmand Jönsson? Bent: - Oprindelig sejlede jeg jo. Dengang var det jo meget almindeligt, at det var sømænd, de tog ind i branchen. Man kom ud at sejle, først som knægt og dernæst som jungmand. Min tid i bestyrelsen og de sjove ture til landsklubben var jo blandt andet sammen med Jackie og Arne Iversen. Og når vi så havde fået lidt øl, så skulle jeg jo synge: Jungmand Jönsson, har du drukket ud din brændevin? - på svensk. Jeg husker også i Danatiden. Prebber skulle til Sverige, og derfor skulle han lære en svensk sang. Danas borgerstue stod foran cigarkiosken på Enghavevej en hel formiddag, og Prebber skulle så lære denne sagn af Jackie og mig. Det var sjovt. Og så er der jo også Den kjære gamle bamsefar, som jeg også måtte synge på svensk, når vi havde fået øl og brændevin. StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i? Bent: - Som sagt startede jeg i Scan Rør og dernæst i De Forenede, hvor jeg har været i mange omgange. I 1980 kom jeg til Activ - det var lige mens Activ prøvede at få indført underentreprenører. Og så gik vi i gang med alle nedpilningerne for at stoppe underentreprenørerne - det gik for sig på Husum Vænge, i Birkerød og på Christianshavn - for bare at nævne nogle.
Derefter kom jeg til Heka og så til Dana, hvor jeg kørte med Tude Finn. Det var i den gode tid i Dana, sammen med bl.a. Jackie og Bjarne, og så tog jeg tilbage til De Forenede igen, da Dana lukkede. I lang tid var jeg tillidsmand hos De Forenede, indtil Svend Thorsen og jeg ikke mere kunne sammen. Og LO og DA blev jo også enige om, at det samarbejde måtte slutte. Herefter skiftede jeg til Domino, hvor jeg var i seks -syv år, og sidst har jeg været i Københavns Stilladsudlejning som pladsmand. StilladsInformation: - Hvorfor er du sygemeldt? Bent:- De mange år kan mærkes! En gammel arbejdsskade i skulderen er brudt om igen - med en slem betændelse til følge. Lægen siger, at jeg ikke kommer til at bygge stilladser igen, men jeg håber da, at jeg kan klare pladsarbejde igen. Det er en gammel arbejdsskade fra 1989, men når betændelsen er slået ned, så vil de kigge på, hvad der egentlig er galt med skulderen, og jeg må også have fagforeningen til at kigge på sagen igen. Det var en af de banale sager, hvor der stod nogle dæk op af væggen. Et pludseligt vindstød - og ud af øjenkrogen så jeg, at dækkene kunne ramme en mor med en barnevogn. Jeg stoppede dækkene med venstre arm - sådan nærmest bagud. Det gik ud over skulderen, men heldigvis blev det anmeldt dengang i 1989. Jeg opfordrer altid folk til at anmelde deres skader - man kan ikke vide, om der senere kommer mén af en gammel skade. Tak for interviewet!