Stilladsudd.: ERFA-svend fra Esbjerg, 2008

Transkript

1 Side 9 manden Navn: Bopæl: Jeppe Weng Mikkelsen Viby J, Århus Alder: 41 Start i branchen: 1997 Nuværende firma: Q-stilladsservice Stilladsudd.: ERFA-svend fra Esbjerg, 2008 Tillidshverv: Klubformand i Århus Landsklubbens uddannelsesudvalg StilladsInformation: - Er du beæret /belemret med et øgenavn? Jeppe: -Enkelte kalder mig Sorte - flere kalder mig Røde, og til det vil jeg sige, at eftersom jeg kun er delvis negroid er min politiske overbevisning nok mere rød end min hudfarve er sort... StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Jeppe: - Jeg var skraldemand indtil den store skraldekonflikt i vinteren 95/96 i Århus. Dengang blev alle vi gamle skraldemænd fyret og erstattet med skruebræk-

2 Det blev til en tre måneder lang ulige kamp, som vi endte med at tabe. Men vi kæmpede ikke alene. Mange støttede op om vores sag, og Stilladsen var nogle af de mest fremtrædende. Stilladsklubber fra hele landet viste deres solidaritet moralsk og økonomisk og endda også ved personligt fremmøde i blokaden, selvom politiet var talstærkt repræsenteret hver dag. Siden lærte jeg, at den slags drengespejdere ikke skræm-mer en rigtig stilladsarbejder, når en grov uretfærdighed skal bekæmpes. Flere af de gamle skraldemænd begyndte efterfølgende i stilladsbranchen. Jeg var en af dem, og jeg har aldrig fortrudt det. Sammenholdet i vores branche er utroligt stærkt. Mange lønmodtagere i andre brancher kan lære noget af vores måde at arbejde og holde sammen på. Derfor. StilladsInformation: - Tillykke med valget som formand for Århus-klubben! Er det nogle store sko, du skal fylde ud eller hvordan ser du på det? Jeppe: - Ja, jeg synes det er et stort ansvar at overtage formandsposten i landets næststørste klub. Jeg håber, at jeg bare tilnærmelsesvist kan gøre det ligeså godt som min forgænger, Thorkil. Heldigvis sidder han jo stadig med i vores bestyrelse, så jeg kan støtte mig til hans erfaring med klubarbejde. StilladsInformation: - Hvad kendetegner efter din mening den klub, som du nu står i spidsen for hvor-

3 Jeppe: - Århusklubben har altid været fremme i skoene, og det vil jeg gøre mit til, at vi fortsat er. Hvis ikke vi konstant er opmærksomme på, om de forhold vi tilbydes at arbejde under er tilfredsstillende, vil vi sakke bagud af dansen. Det er naivt at tro, at arbejdsgiveren i alle situationer overholder de aftalte regler. Netop derfor er vi stærke. Borgerstuerne ude i de enkelte firmaer taler sammen om, hvad de oplever til hverdag. Om de har rimelige forhold, og hvis ikke bliver der taget fat om problemet. Og vi holder ikke som en nonne på en sømandspik, når vi tager fat i et problem. Er der problemer, borgerstu-erne ikke selv kan klare, tager vi det op i klubbens bestyrelse. Eksempelvis ønsker nogen indimellem hjælp til at få forhandlet en lokalaftale på plads, eller måske ønsker de hjælp til at tolke priskuranten. Vores priskurant er en af grundpillerne i stilladsbranchen. Da den for få år siden blev gjort til en fælles priskurant, blev det særlige Århustillæg byttet ud med en procentvis stigning i resten af provinsen, og det skete som et resultat af flere års hårdt arbejde af engagerede kræfter i klubberne i bl.a. København og Århus. Den fælles priskurant giver os muligheden for at løfte aflønningen af vores arbejde i de områder af landet, der tidligere har kørt efter nogle utilstrækkelige lokalaftaler eller måske helt uden lokalaftaler. Det er en af de ting, vi holder fast i her i Århusklubben. Priskurantens bestemmelser skal overholdes af alle, der arbejder med stillads. De firmaer, der vælger den nemme løsning og sætter folkene på en fast timeløn, slipper ikke for videre tiltale af den grund. Selvom der ikke køres på akkord skal plads og biler stadig være hensigtsmæssigt indrettet

4 Hvis stilladsfirmaer udefra kommer til Århus for at arbejde, kræver vi en underskrift på en aftale om,at de vil respektere vores hårdt tilkæmpede løn og arbejdsforhold. StilladsInformation: - D i n bedste stilladsoplevelse? Jeppe: - Min faste makker igennem de sidste seks år hedder Flemming. Vi diskuterer alt mellem himmel og jord og er sjældent enige. Når vi står meget langt fra hinanden, sætter vi altid en cola og en kage på højkant for at få ret. Det er simpelthen det bedste, når Flemming må til bageren. StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Jeppe: - Det værste jeg har oplevet i branchen var engang, hvor vi havde bygget et stillads, der kollapsede, da håndværkerne læssede det til med tunge paller med væg-beklædning. Stilladset var et aluminums-stillads i Jumbo grej. Vi blev ringet op af vores daværende mester, der ville have os til at smide, hvad vi havde i hænderne og drøne af sted for at hjælpe til. Da vi kort efter ankom til det stillads, vi havde afleveret et par dage forinden mødte der os et frygteligt syn. Det 16 meter høje stillads, der havde stået i en firkant inde i en gård, var

5 De to håndværkere der havde stået øverst på stilladset var utroligt heldige at slippe fra ulykken med henholdsvis en brækket hånd og en punkteret lunge. Det tog flere dage at rydde op, og senere viste undersøgelser at årsagen til ulykken var en kraftig overbelastning af stilladset. Der er altså en god grund til at vi inddeler stilladserne i belastningsklasser. StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Jeppe: - Når vi holder ved bageren, sker det ofte at vi render ind i nogle kolleger med samme ærinde. Engang havde Jann og Bill lagt en stinkbombe ind i vores lastbil, mens vi stod i kø ved bageren. Det tog os et stykke tid at få den lokaliseret og uskadeliggjort, så vi kunne være i bilen igen. Imens sad Jann og Bill og skreg af grin ovre på den anden side af vejen i deres egen lastbil. Nogen tid efter lykkedes det os at få den byttet, og så var det os der skreg af grin, mens Jann hang ud af vinduet med brækfornemmelser, alt imens Bill, der både er lidt stædig og ikke har en specielt fin lugtesans, med den ene hånd fyldte kage i hovedet og med den anden energisk viftede sig om næsen uden at fortrække en mine.

6 StilladsInformation: - De største forskelle på stilladsbranchen dengang du startede og i dag - positive såvel som negative? Jeppe: - Da jeg startede i branchen i sidste halvdel af 90èrne, var der helt klart meget mere old-school over den. De erfarne bestemte og de nye makkede ret. Der var også mere fysisk slid og slæb. El-hejs og Herlev-hejs var ikke så almindeligt, og der fandtes meget få stilladsbiler med kran. Jeg synes det er positivt, at vi i dag er nået så langt med de tekniske hjælpemidler, at EU-reglerne på området må siges at være forældede i forhold til vores måde at arbejde på. Det viser tydeligt, at vi har rykket os hurtigere end nogen havde regnet med kunne lade sig gøre. Vores gode sammenhold giver os mulighed for, via landsklubben, at være en seriøs sparringspartner for både myndigheder og arbejdsgivere. Det sammenhold havde vi også før i tiden, men som sagt på en lidt mere gammeldags måde. StilladsInformation: - Hvordan tegner fremtiden sig for stilladsbranchen set med dine øjne? Jeppe: - Der findes stadig folk i stilladsbranchen, som ikke er organiseret - måske grundet en vandrehistorie om, at vi er et mafialignende uvæsen, som er skyld i al verdens ulykker. Mit håb for fremtiden er, at disse personer begynder at indse fordelene ved et organiseret samarbejde. Heldigvis er det meget få, der ikke allerede er klar over, at ingenting kommer af sig selv. Slet ikke et godt arbejdsmiljø. Så jeg ser det ikke som et stort problem, at nogle få vælger at køre på frihjul. Nærmere et lille irritationsmoment, som jeg håber vil høre op. Den store udfordring består i fortsat at opnå tilfredsstillende resultater og enighed om reglerne vedrørende stilladsmontage i både Århus og resten af Danmark til gavn for alle der har med vores fag at gøre til hverdag.