Der er mange overvejelser at gøre sig, når man gerne vil have hund.

Kom godt fra start. Der er mange overvejelser at gøre sig, når man gerne vil have hund. Kan jeg tilbyde hunden en god og værdig tilværelse? at komme ud med hunden i nye omgivelser og møde andre hunde mindst 4 gange ugentligt. At sikre sig så vidt muligt at hunden ikke efterlades alene mere end 5 timer dagligt, eller i modsat fald, så at arrangere hjælp hertil, ved at finde pasning eller lignende. Har jeg tid og lyst til at bruge 4-5 timer dagligt hver dag året rundt? en voksen hund er ikke mindre aktiv. Den venter ofte blot på, at du tager initiativ til at lave noget med den. En hunds behov skal dækkes hver dag, både hjerne, næse og muskler skal i spil, præcis ligesom hos os. Derudover har hunden ofte behov for at være sammen med os, blive nusset, kælet og holdt af. Dette tager også tid. Vælger du en race med meget pels, skal pelspleje IKKE erstatte de andre ting. Dette kommer udover den tid du ellers bruger på hunden. Alle hunde bliver beskidte, og slæber sand og jord med ind. Derudover fælder de fleste hunde. Vil du altid have et rent og nydeligt hjem, må du derfor også bruge en del mere tid på rengøring. Dette kan der ikke sættes tid på, da det afhænger af, hvilken hund du vælger, og dine personlige krav til hvor rent der skal være. Er hele familien enig i at få hund? Er alle indstillet på at inddrage hunden i dagligdagen? Har du allerede kriblen i maven for at få hund, og synes at det bare bliver skønt at afsætte næsten al din fritid til hunden, kommer næste valg hvilken hund skal du vælge? Hvilken type? - Når du skal finde den rigtige hund, er der mange overvejelser at tage i betragtning. Jeg tænker ikke her på racer, da flere racer som oftest kan passe til dig og dit liv. Tænk mere i TYPE og personlighed! Når jeg siger personlighed, mener jeg om der umiddelbart er kemi (øjeblikkelig kontakt og gensidig lyst til at mødes) mellem dig og hunden? Har du besluttet dig for en hvalp, kan dette være svært at afgøre. Her kan en hvalpetest være en god måde at finde frem til en hund, som ud fra de personlige karaktertræk passer ind i jeres hjem. Mange personlighedstræk ses ikke hos hvalpen i de trygge og kendte omgivelser hos opdrætteren, men først når den møder nye og ukendte ting. Dette vil en hvalpetest kunne hjælpe med at se. Udover type og personlighed mener jeg at følgende skal med i dine overvejelser: Hvor stor skal hunden være? - Størrelsen er vigtig for mange. Dette er for de fleste det første de beslutter sig for. Jeg mener kun at størrelsen er væsentligt i få sammenhænge. En stor hund spiser mere, og koster derved mere i foder hver måned. En stor hund sviner mere end en lille hund. Er man et lille nips, eller lidt oppe i alderen, bør man ikke vælge en for stor hund, da dette kan give komplikationer på gåture og lignende. Derimod hører jeg ofte udsagnet Jeg vil have en lille hund, for den er mere rolig, og nemmere at have med at gøre. Er dette ens begrundelse for at ville have lille hund, bør man tænke sig om igen. Mange små hunde har et ret stort aktiveringsbehov, og kræver meget mere tid, end flere store hunde. Derudover er langt de fleste små hunde af typer, som er meget selvstændige, og hviler i sig selv. De har måske ikke samme samarbejdsbehov som nogle store hunde har, og vil ofte gøre ting de selv vil, hellere end det du vil. Har du børn, bør dette være med i din overvejelse, da børn ofte ubevidst kommer til at vælte ind over små hunde, hvilket de færreste hunde bryder sig om. 1

Gøer hunden? Er hunden af en race der gerne vil gø? Mange små hunde er blevet brugt som alarm hunde, og gøer for at fortælle at der kommer nogen. Dette ses dog også hos mange af de større hunde, som er avlet til at vogte, f.eks. Rottweiler, Berner Sennen, Skt. Bernhard og mange hyrdehunde. Bor du et sted, hvor der er meget trafik, f.eks. tæt på en stor vej, i en lejlighed med opgang, i et hus hvor der går mange forbi eller lignende, skal du overveje, om dette vil give dig flere problemer end glæde, da det i disse hunde er i deres natur. Vil hunden samarbejde? Hvad vil du gerne lave med din hund? Det er vigtigt at tænke over hvad du forventer, at din hund skal lave med dig. Mange hunde vil gerne lave noget sammen med dig, og er avlet til at samarbejde med mennesker. Men bare fordi hunden er en hyrdehund, eller jagthund, betyder det ikke at den er en samarbejdende type! Både indenfor hyrdehunde og jagthunde findes der typer, som helst vil arbejde alene, og uden menneskelig tilstedeværelse. Dette er et karaktertræk som mange ikke ønsker i deres hund. Disse typer egner sig dog særdeles godt til at kunne være alene hjemme, og kan sagtens gives opgaver og nyde samvær med mennesker alligevel, blot man tager hensyn til hundens behov for at kunne arbejde alene f.eks. med problemløsningsopgaver og spor. Det vil dog oftest kede disse hunde, at skulle igennem almindelig lydighedstræning, men andre opgaver hvor hunden kan arbejde alene, som f.eks. sporarbejde vil de gerne lave. De samarbejde typer egner sig som regel bedst til børnefamilier, da de nyder at lave ting med mennesker, men det betyder ikke at de som udgangspunkt elsker alle mennesker og alle børn og er såkaldte gode familiehunde. At en race er udnævnt til at være gode til børn er en myte. Ingen hunde er fra naturens side gode til at være sammen med børn. Børn er ofte larmende og uforudsigelige, og deres kropssprog og signaler skifter som vinden blæser, hvilket får mange hunde til at opfatte dem som uforudsigelige. Så desværre findes der ikke gode børnehunde men til gengæld findes der mange gode hundefamilier som forstår dette og hjælper hunden til at være sammen med børn på en rolig og fornuftig måde, og ALTID i selskab med voksne. De samarbejdende hunde er avlet til at være sammen med mennesker hele dagen på arbejde, f.eks. på jagt eller med hyrden sammen med en flok dyr, og er man længe væk hver dag fra hunden, er dette ikke et tilrådeligt valg. Hundens aktivitetsbehov? - Mange vælger hund ud fra hvor stort dens aktivitetsbehov er. Snakker vi hårdtarbejdende typer, såsom grønlandshunde i de første generationer af import eller hunde hvor arbejdsegenskaberne er meget fremavlet, som fx nogle Border Collie og FT Spaniels, er dette også væsentligt at tænke på, da disse ofte har et større behov for at blive fysisk og mentalt udfordret hver dag i det oprindelige miljø end de andre typer. Ingen hund kan klare at ligge og sove hver dag i 23 timer, og derfor finder jeg det ligegyldigt et langt stykke hen ad vejen, hvilken hund du vælger, når det drejer sig om behovet for at lave noget. Alle hunde har de samme basale behov også selskabshundene! Jeg har flere gange set eksempler på hunde, der på ingen måde matcher deres raceprofil i aktivitetsbehov. Min egen hund er af en type, som mange vil betegne som rolig, og med et middel behov for motion. Men ingen regler uden undtagelser, og min egen hund har et meget større behov for aktivering end langt de fleste andre, endda også hunde af typer med et stort aktivitetsbehov. Af disse grunde, synes jeg ikke at typens aktivitetsbehov, bør være andet end et sekundært kriterium når du skal vælge hund. Er du i tvivl, anbefaler jeg at du får hjælp af en adfærdsspecialist, som igennem samtale med dig, kan hjælpe med at finde den for dig rigtige type. 2

Voksen hund eller hvalp? Nu har du fundet ud af hvilken type hund du gerne vil have. Men skal det så være en hvalp eller en voksen hund? Der er mange ting at tage hensyn til, uanset hvad du vælger. Hvalp At vælge at få en hvalp, er en stor beslutning. En hvalp er som en rå klump dej alt skal formes fra start! Her mener jeg ikke blot at lære hvalpen at være renlig, som i manges øjne er den eneste forskel på en hvalp og en voksen hund. ALT hvad hvalpen skal kunne forholde sig til i livet fremadrettet skal indlæres positivt! En hvalp lærer fra naturens side hvad der er trygt, og hvad den skal flygte fra. Det samme skal du lære den. Vi kalder det socialisering, men i bund og grund handler det om at introducere alt hvad der kan og vil indtræffe i hvalpens liv positivt. Blot for at nævne de vigtigste områder er; Alle mennesker ( børn, unge, voksne, gamle og i alle størrelser og nationaliteter), andre hunde (alle racer i alle aldre), alle ting! (alt der forefindes i og udenfor hjemmet, kopper, tallerkner, kuglepenne, fjernbetjeninger, bøger, sko, sokker, gryder, lysestager, cykler, knallerter, biler, tog, skraldespande en uendelig liste), andre dyr (køer, heste, får, grise, fugle, katte) alle miljøer (by, skov, strand, land, park, tivoli, zoo, dyrlæge, campingplads, sommerhusområde, lejlighed, hus) alle lyde (støvsuger, grydelåg, boremaskine, plæneklipper, trafik, dørklokke, skraldemand, isbil, fyrværkeri). Husk at hver hund, menneske, sted og ting KUN ER FREMMED 1 GANG! For en sikker indlæring, skal hvalpen møde mindst 100 af hvert område! Nu tænker man jamen det er ingen problem, jeg har jo masser af tid. Det er her vi oftest ser problemer, for det har I IKKE! Denne indlæring skal ske fra hvalpen er 3 uger 12 uger gammel! nemlig i hvalpens prægningsfase i dens mentale udvikling. Dvs. at hvis I har hentet en 8 uger gammel hvalp, har I kun 4 uger til at nå det i! Herefter lukker hvalpens hjerne for, at koble nye positive indtryk sammen, således at de danner et erindringsbillede hvalpen kan bruge i fremtiden. Kort sagt kan man sige, at sker det ikke, så vil hunden opleve det den møder som noget nyt, og hver gang skulle danne et nyt indtryk, som ikke lagres så godt i erindringen. Som en god hjælp, kan man lave sig et socialiseringsskema man følger, så hvalpen bliver godt klædt på fra den er 8 uger gammel. Det kunne f.eks. se således ud pr uge: Hvad på 1 uge Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Børn/voksne/ældre/ 4 3 4 3 4 3 4 handikappede Alle andre hunde 4 3 4 3 4 3 4 Ting forskellige 10 10 10 10 10 10 10 Andre dyr 3 4 3 4 3 4 4 Andre steder/ 1 1 1 1 1 1 1 miljøer Dyrlæge/ 1 1 1 1 1 1 1 hundefrisør / bil Lyde 4 3 4 3 4 3 4 Jeg har med vilje skrevet dyrlæge, hundefrisør og bil på for sig selv, da det oftest er noget man kommer til at glemme. Find en dyrlæge og eventuelt en hundefrisør, som gerne ser jer komme på besøg ofte. Gør det til en hyggelig og rolig oplevelse for hvalpen, slap af og giv gode godbidder mens I er der. I behøver ikke andet, end at gå ind, lade hvalpen snuse, blive rørt ved og nusset af dyrlægen/ hundefrisøren som giver den lidt lækre godbidder. På samme måde indlærer I bilen. Den skal blive et for hvalpen fantastisk sted at være. Tag den med ud at køre hver dag! Små korte ture i starten, hvor det 3

eneste vigtige er, at hvalpen slapper af, måske med et lækkert kødben, eller på skødet af en passager. Tryghed og ro er vigtigt her. Når der så er gået de 4 uger, er arbejdet langt fra gjort! som det også gælder for voksne hunde, skal socialiseringen vedligeholdes. Dette skal dog ikke gøres i samme grad som indlæringen, men skal til gengæld gøres resten af hundens liv! Vi er vane dyr os mennesker, og det kan derfor være en god idé at lave et lignende skema for f.eks. en måned ad gangen. Det kunne f.eks. se således ud : Hvad pr uge Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Børn/voksne/ældre/ 7 7 7 7 handikappede ( her mener jeg kun fremmede) Alle andre hunde ( 7 7 7 7 her mener jeg kun fremmede) Ting forskellige 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag Andre dyr 2 2 2 2 Andre steder/ 1 1 1 1 miljøer Dyrlæge/ Bil 3 Bil 3 Bil 3 Bil - 3 hundefrisør / bil Dyrlæge Hundefrisør Lyde 5 5 5 5 Ting, andre dyr, lyde, miljøer og bil skal blot vedligeholdes, dvs. at det ikke behøver være nye oplevelser for hunden, men blot de ting den måske allerede har mødt En anden meget væsentlig ting en hvalp skal lære, er bidehæmning. Hvalpe lærer dette af deres kuld søskende, hvis de vel og mærke vokser op sammen eller er sammen med andre hunden hver dag indtil de er 5 måneder gamle. Da vi jo henter hvalpen når den er 8 uger, er dette selvsagt ikke muligt, og vi må derfor være medvirkende til at lære hvalpen dette. Bidehæmning betyder helt simpelt så hårdt/ blidt kan jeg bide for IKKE at skade. Hunde er fra naturens side udstyret med et sprog og de vil gøre alt de kan for ikke at skade andre. Måden hvalpen lærer dette på er simpel: 2 hvalpe leger den ene tager fat i den anden, som piber når den kan mærke det som får den anden til at slippe øjeblikkeligt. Desto ældre hvalpene bliver, desto mindre kan de tage fat, før end den anden piber. Selvom hvalpen har lært det via andre hunde, overføres dette ikke til mennesker. Vi skal derfor tilbyde hvalpen muligheden og gøre det samme. Når hvalpen tager fat (i vores finger, øre, næse, fod etc.) siger vi au eller laver et lille hyl som en hvalp ville gøre. Så snart hvalpen slipper, roser vi og kæler videre. Her handler det om at hvalpen lærer at vores hud er som det fineste porcelæn den mindste berøring kan få det til at gå i stykker. Dette gøres trinvist, så vi trin for trin siger au tidligere og tidligere, når hvalpen tager fat. Synes du det virker som en meget stor og måske lidt uoverskuelig opgave at få en hvalp, findes der i dag mange voksne hunde der søger nyt hjem. Voksen hund - En voksen hund, kan ofte være en rigtig god idé at vælge. En hvalp kræver meget tid, og har du børn, kan det være svært at finde tid til det hele. Mange tror, at voksne hunde der sælges eller 4

gives væk kommer med problemer. Dette er desværre også sandt i visse tilfælde, men er sjældent værre, end det kan afhjælpes med forståelse og tålmodighed. Jeg kommer tilbage til dette senere. I dag findes der mange som af flere grunde må skille sig af med deres voksne hund. Både på internater og via omplaceringsnetværk, findes der sunde og gode hunde. Mange omplaceringsnetværk gør brug af professionelle hundefolk, til formidling af disse hunde, og her kan du få hjælp til at finde en hund der passer dig. At få en veltilpasset og socialiseret voksen hund, giver både dig og den som desværre må skille sig af med hunden glæde. En sund og rask voksen hund, tilpasser sig hurtigt i sit nye hjem. Du skal dog huske at fordi hunden kunne være alene i sit tidligere hjem, skal dette indlæres igen, ligesom den skal lære og køre i din bil. Så du skal stadig kunne tage fri i nogle uger og kunne give hunden en god og sikker start på sin nye tilværelse hos dig, selvom du vælger en voksen hund. Både gennem privat formidling og via internater, findes der voksne hunde, som af den ene eller anden årsag har fået en uheldig start på tilværelsen. Disse hunde fortjener, som alle hunde, at få en tryg og for hunden stimuli beriget tilværelse, dvs. fyldt med aktiviteter og glæde. Mange af disse hunde betegnes som problemhunde eller med adfærdsvanskeligheder. Heldigvis er det jo yderst sjældent hunden som har problemer, den har blot reageret på den behandling den har fået tidligere. Derfor er disse hunde da oftest også et godt valg, når man skal finde en voksen hund, dog må du regne med at bruge lidt mere tid på at hjælpe hunden, både i starten, og også fremadrettet. Typiske problemer kan være : Hunden kan ikke være alene hjemme, hunden knurrer når du nærmer dig den, hvis den ligger med noget. Jeg har selv hjulpet 2 voksne hunde videre i livet, og her er deres beretning : HUND 1: Hanhund Fido boede hos en familie som enehund. Familien bestod af far, mor og 2 børn. Fido er en større hund på over 40 kg. Fido knurrede når han lå med f.eks. kødben. Familien blev rådet til at kastrere ham, for at se om dette kunne hjælpe. Da de kom hjem med ham, lagde han sig alene i et badeværelse. Moderen i familien gik derud for at hente noget, og Fido begyndte at knurre. Moderen havde fået at vide, at så skulle hun vise hvem der bestemmer, ved at tvinge Fido om på ryggen. Da hun forsøgte dette sagde Fido STOP, ved at markere på hendes arm, ved at tage armen i munden uden at bide! Da besluttede familien at Fido var farlig og ville aflive ham. Dagen efter blev jeg kontaktet, og sagde straks ja til at tage Fido. Fido kom og var meget usikker. Han havde ingen tillid til mennesker overhovedet, og jeg erfarede da også, at han mindst én gang var blevet slået med en pind hvis han knurrede. For mig er det fantastisk når en hund knurrer den advarer jo! Tænk hvis den ikke gjorde det, men bare bed eller snappede. Jeg begyndte straks at vise Fido, at han kunne stole på mig 100%. Hver gang han lå med noget, gik jeg ikke til ham. Jeg bare gav og gav og gav. Skulle det ske at han lå med noget, stoppede jeg hvis han bare holdt med at tygge, eller kiggede op på mig, og supplerede blot ved at give ham mere mad, eller flere kødben. Tilliden skulle genoprettes, og ville du stole på en, der altid tager det der er dit fra dig? En hund kender jo ikke til begrebet mit og dit. For en hund, er det dens så længe den ligger med det. Går den fra det, kan andre frit tage det. I dag kan jeg gå lige hen over ham, også selvom han ligger med et stort saftigt kødben Da han kom bakkede han, hvis jeg rakte hånden ud til ham, hvilket jo er helt naturligt, når hans forventninger er, at hænder ikke er rare. Dette skulle naturligvis genindlæres, og tilliden skulle opbygges igen. Jeg opsøgte derfor så mange mennesker som muligt, både mænd, kvinder og børn, som kunne hjælpe med at genskabe tillid hos Fido, ved at lade ham komme til dem, ikke række hånden ned i hovedet på ham, men sidde med hænderne i skødet og give ham godbidder når han kom hen. 5

I dag går han lige ind i både mig og alle andre mennesker han møder. Hænder er ikke længere farlige i hans verden, da jeg selvfølgelig sørgede for, at alle han mødte, var søde og ventede på at han ville hilse. En sjov overraskelse kom, da Fido skulle med ud og køre i bil. Dette var han ikke vant til, og han kunne ikke sidde stille. Han nåede at fortærre 2 bagseler og adskillige liner inden jeg altid sørgede for, at han har noget med at tygge på, hver gang han er med i bilen. Fido blev givet væk, og bor i dag med en kvinde, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Han skulle dog lige vænne sig til, at køre med i hendes ikke så store 3 dørs bil, og dette til stor morskab for alle som overværede dette. Fido hoppede villigt ind i bilen, og derefter om foran, hvor han placerede sig strategisk med rumpen på instrumentbrættet, ryggen mod foruden, og en forpote på hver forsæde! Her startede så Fidos biltræning, selvom føreren intet kunne se ud af foruden. Så længe Fido sad stille, blev han rost og fik godbidder. Dette fangede han hurtigt, og synes det var sjovt. Dette er mange timers bilkørsel siden, og Fido elsker at køre bil i dag. Ser han en bil uanset om det er min, naboens, eller blot en bil hvor en dør står åben, løber han hen og hopper ind i bilen. HUND 2 : Hanhund Pumba Pumba kunne ikke være alene hjemme. Familien bestående af mand og kone, havde en 8 årig voksen hund sammen med Pumba. Pumba var nu blevet 8 måneder, og havde gået i løbegård indtil familien syntes, at nu var det for koldt. De tog begge hunde ind, og Pumba ødelagde alt. Sofaer blev gnavet i stykker, og derfor skulle Pumba nu aflives. Jeg hentede Pumba på dyrehospitalet, efter jeg havde ladet ham kastrere. Pumba var lidt usikker på fremmede mennesker, især mænd, men ganske glad for andre hunde. Jeg iværksatte en aktiveringsplan for Pumba, indeholdende stimulering for både hjerne, næse og muskler, men især også for hans behov for at tygge. Pumba blev dagligt tilbudt kødben, bruskstykker og lignende han kunne gnave i. Jeg tog ham også med til træning, hvor jeg lod ham blive trænet af en mand, jeg vidste var tålmodig og rolig, for derved at skabe en for Pumba god kontakt til en ny mand. Men én mand var naturligvis ikke nok, og jeg opsøgte derfor så mange mænd som muligt, og kvinder og børn, som kunne hjælpe med at genskabe tillid hos Pumba, og gjorde ligesom ved Fido, lade ham komme til dem. Jeg gik i hundeskove, opsøgte alle naboer på vejen, tog Pumba med ind til byen og spurgte høfligt dem jeg mødte, om de ville hjælpe mig. Selvom Pumba er en forholdsvis stor hund på næsten 40 kg, sagde alle ja, og jeg instruerede dem i, hvad de skulle gøre. Alene hjemme træningen gik fantastisk. Jeg startede med at give Pumba noget han kunne bruge lang tid på - f.eks. Leo fyldt med kød, kødben, fyldte marvben og lignende. Så gik jeg fra ham 1 min og kom tilbage uden at han havde stoppet hans beskæftigelse. Derefter 2 min, 5 min, et kvarter osv. jeg kom hele tiden tilbage uden at han havde ophørt hans tyggen i de ting han havde fået. Da jeg kom op på at være væk i 2 timer, vidste jeg, at han sandsynligvis ville være færdig inden jeg kom retur. Ganske rigtigt, men nu lå han og sov, for aktiveringen havde tømt hans energi. Han rejste sig ikke engang da jeg kom ind! Det blev tydeligt, at Pumbas alene hjemme problem, kun var fordi han havde kedet sig, og ikke fordi han var utryg for at være alene. Selvom jeg øgede tiden, og til sidst var væk 6 timer, var resultatet det samme: Pumba brugte al hans energi på de ting jeg lagde til ham, for derefter at ligge sig til at sove. Pumba kan i dag være alene hjemme uden problemer, forudsat at han er velstimuleret dvs. at hans bægere for de forskellige behov er fyldt op. Har han bare haft én dag hvor der ikke er sket noget i hans liv, falder han tilbage og bliver rastløs, hvilket udløser hans behov for at aktivere sig selv ved at tygge i flere ting. Dette vil muligvis blive bedre når han bliver ældre, men indtil videre må jeg bare tage højde for det hver dag 6

Valget. Med alle disse informationer i kurven, kan du nu træffe den for dig bedste beslutning, om jeres nye hund skal være en hvalp eller en voksen hund. Er du stadig i tvivl, så find en professionel hundeadfærdsspecialist du har tillid til, som kan hjælpe dig. Har du besluttet dig for at få en hvalp, står du nu overfor en ny stor udfordring: Hvem skal I købe hvalpen fra? Opdrættere. Uanset hvilken type hund der passer til dig, findes der flere forskellige typer af opdrættere. Her taler jeg ikke om hunden er stambogsført i DKK ( Dansk kennel klub), DRU (dansk racehunde union) eller DRC (dansk racehunde club), men om hvilket arbejde opdrætteren ligger i det, og med hvilke hensigter de opdrætter hunde. En racehund med stamtavle koster gennemsnitligt kr. 10.000 uanset om vi taler lille eller stor hund. Mange racer får f.eks. 7 10 hvalpe. Dette bliver til en del penge, og er værd at tænke over, når man skal finde en god opdrætter. Og hvad er så en god opdrætter? En god opdrætter er hele tiden søgende efter at blive bedre. De laver hunde på sunde individer, og laver ikke flere kuld om året, end de har tid til det. Fra en tæve bliver parret går der ca. 63 dage til hun får hvalpene, og herefter er de hos opdrætteren i minimum 8 uger. Mange vælger derfor kun at få 1-2 kuld om året. Når du starter med at kontakte de opdrættere du har fundet, er der mange ting at tage med i dine overvejelser. Stil krav, og vær kritisk. Har du valgt en given race, er der ikke noget opdrætteren hellere vil, end at fortælle om netop denne race, og hvorfor den er så fantastisk. Spørg opdrætteren om deres holdning til racens typiske adfærd. Er der noget du bør vide? Det er her du skal tro på dig selv. Mange opdrættere tror stadig på gamle myter om deres race. Dette kunne f.eks. være; Rottweiler: Du skal vise den hvem der bestemmer, ved at tvinge den om på ryggen. Dette er imod al sund fornuft. En Rottweiler er en kærlig og hengiven hund, og dette er ikke nødvendigt for nogen race eller hund. Det får blot hunden til at miste tilliden til dig, og måske frygte dig. Alaska Malamute : Kan ikke gå løs, den stikker af. Dette er ikke mere sandt om denne race end andre. At gå løs med sin hund, skal gøres fra den er hvalp, og har den en god relation til dig, vil den hele tiden holde øje med hvor du er. At en hund kan gå på jagt gælder for alle racer, hvis der er vildt i nærheden, eller den ser en hare eller en fugl. Shetland Sheepdog (Sheltie) : Den kan kun lide hunde af samme race. Dette får desværre mange til kun at omgås andre hunde af samme race, og ja så vil den kun kende den race. Men tager du hvalpen med ud og møder alle salgs hunde fra den er 8 uger, vil den kunne lide andre hunde også. Uanset hvad du får at vide, så tag det for det det er! Er du i tvivl om det kunne have noget sandhed i sig, så kontakt en adfærdsspecialist, og få hjælp og vejledning til hvad der er racetypisk adfærd for denne race. En god opdrætter har ikke mere end 1 kuld hvalpe ad gangen! Flere opdrættere har måske 3-4 tæver de avler på, og mange har flere kuld på samme tid. Men uanset om opdrætteren går hjemme, kan man ikke give 14-20 hvalpe den opmærksomhed de skal have hver især. Det er hårdt arbejde at have hvalpe, også 7

selvom der kun er 4 hvalpe i et kuld. Vælg en opdrætter som har ALLE deres hunde inde i huset. Det kan se så fint ud, at tæven med hvalpene får lov at være inde, mens de andre voksne går i en hundegård eller en stald. Men er hun også i huset når hun ikke har hvalpe? En hund som ikke er i vante omgivelser opfører sig nødvendigvis ikke normalt. Og en tæve der har hvalpe er i forvejen på stikkerne, da hun jo passer på og beskytter hvalpene. Er hun så i uvante omgivelser, kan hendes reaktion gives videre til hvalpene. Vælg derfor en opdrætter hvor hundene går i huset med familien. Tag ned og besøg dem inden du beslutter dig. Se hvordan hundene har det. Er de rolige og i balance? Skal opdrætteren hele tiden kommandere med hundene for at der er ro? I så fald siger du pænt tak for besøget og leder videre. Balance og ro er vigtigt. Et stresset hjem er ikke et godt sted for en hvalp at starte tilværelsen. Udover at se at alle hunde hos opdrætteren bor sammen med familien, er det også væsentligt at én af hundene er en hanhund. Hvalpe har som os mennesker brug for både en far og en mor. Hanhunden behøver ikke være hvalpenes far, og det betyder ikke noget hvis den er kastreret. Det behøver ikke engang være samme race. Men hanhunde og tæver opfører sig forskelligt, og lærer hvalpene forskellige ting. Værd kritisk og stil krav til en opdrætter. Bed om at de får lavet en hvalpetest af kuldet. Uanset om du selv skal vælge hvalp, hvilket jeg vil fraråde, da en hvalp opfører sig meget anderledes i trygge omgivelser end i nye situationer, eller om opdrætteren fordeler hvalpene. Ligesom du ikke kan se hvilken hvalp der er usikker, utryg ved fremmede mennesker eller usikker overfor fremmede hunde, kan opdrætteren heller ikke. Pas på ikke at stole på, at fordi de har opdrættet hunde i 25 år, er dette et garantistempel for, at de hele tiden søger ny viden, uddanner sig eller i det hele taget ved noget om adfærd. Der er ingen der ved alt om hunde, og det kræver ingen uddannelse at blive opdrætter, eller for den sags skyld hundetræner. Så mærk efter i dig selv, inden du vælger; tænk over om de gør noget ved hundene du ikke vil bryde dig om nogen gjorde ved dig? Gør de det, så søg et andet sted hen. Får du en hvalp med en hvalpetest fra en Hunde Adfærds Specialist, får du et uvurderligt redskab med dig. Hvalpetesten fortæller dig, præcist hvad du skal være opmærksom på med din hvalp, hvordan du på bedst mulig måde får socialiseret hvalpen og hjælper den til at blive en selvsikker hund, som kan klare hvad end der måtte komme af nye oplevelser fremadrettet. Socialisering er nøgleordet når du vælger opdrætter. En god opdrætter har præget og socialiseret hvalpen fra den er 3 uger, frem til du henter den. Den er tryg ved at køre bil, er vant til halsbånd, har været ved dyrlæge, har mødt alle salgs mennesker og en masse forskellige hunde på en positiv og rolig måde. Et utal af lyde og ting har den oplevet, og den har været med rundt og se verden i både by, i skov, på stranden, på campingplads osv. Ernæringsmæssigt er hvalpen ikke fed! Uanset hvilken race du vælger, skal en hvalp ikke være fed. Overvægt er en enorm belastning på led og knogler, som slet ikke er færdigudviklede. Det er desværre blevet sådan i dag, at mange opdrættere ser hvalpenes høje vægt, som et tegn på styrke! Dette er en dårlig skrøne, og hæmmer hvalpen mere end det gavner. Når hvalpen står op, skal du kunne mærke de bageste ribben når du stryger hånden blødt ned ad siden. Det skal ikke føles tydeligt, men som bløde buer, og du skal ikke trykke for at kunne mærke det. Det kan tage tid at finde en opdrætter du har tillid til, men det er ventetiden værd! En sådan opdrætter, er der for dig 24 timer i døgnet, også efter du har fået hunden hjem. Vær klar over at de første 8 uger i 8

hvalpens liv er essentielt vigtige. Her bliver hvalpens fundament skabt, og får du en godt socialiseret hvalp fra en dygtig opdrætter skal du blot vedligeholde det gode arbejde de har gjort. Der findes i dag mange nyere opdrættere en ny generation, som gør ekstra meget for at skabe velfungerende harmoniske hunde i deres opdræt. De søger hele tiden ny viden, og sparrer såvel med andre ligesindede opdrættere, dyrlæger og hundeadfærdsspecialister. Uheldigvis findes der ikke et register, eller en hjemmeside hvor du kan finde disse opdrættere. Så du må ud at søge, og husk at du altid kan tage din træner eller adfærdsspecialist med på besøg eller råd hvis du er i tvivl. Der findes ikke meget der giver så meget glæde, som at have hund. Så uanset om du vælger en hvalp eller en voksen hund, en blandingshund eller en renracet, så husk at en hund er en hund! Og selvom du har fået en fantastisk hvalp eller voksen hund, skal hundens behov opfyldes hver dag. En velstimuleret hund er fantastisk at være sammen med, og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med at finde den rigtige hund for dig Kom godt fra start. Der er mange overvejelser at gøre sig, når man gerne vil have hund. Kan jeg tilbyde hunden en god og værdig tilværelse? at komme ud med hunden i nye omgivelser og møde andre hunde mindst 4 gange ugentligt. At sikre sig så vidt muligt at hunden ikke efterlades alene mere end 5 timer dagligt, eller i modsat fald, så at arrangere hjælp hertil, ved at finde pasning eller lignende. Har jeg tid og lyst til at bruge 4-5 timer dagligt hver dag året rundt? en voksen hund er ikke mindre aktiv. Den venter ofte blot på, at du tager initiativ til at lave noget med den. En hunds behov skal dækkes hver dag, både hjerne, næse og muskler skal i spil, præcis ligesom hos os. Derudover har hunden ofte behov for at være sammen med os, blive nusset, kælet og holdt af. Dette tager også tid. Vælger du en race med meget pels, skal pelspleje IKKE erstatte de andre ting. Dette kommer udover den tid du ellers bruger på hunden. Alle hunde bliver beskidte, og slæber sand og jord med ind. Derudover fælder de fleste hunde. Vil du altid have et rent og nydeligt hjem, må du derfor også bruge en del mere tid på rengøring. Dette kan der ikke sættes tid på, da det afhænger af, hvilken hund du vælger, og dine personlige krav til hvor rent der skal være. Er hele familien enig i at få hund? Er alle indstillet på at inddrage hunden i dagligdagen? Har du allerede kriblen i maven for at få hund, og synes at det bare bliver skønt at afsætte næsten al din fritid til hunden, kommer næste valg hvilken hund skal du vælge? Hvilken type? - Når du skal finde den rigtige hund, er der mange overvejelser at tage i betragtning. Jeg tænker ikke her på racer, da flere racer som oftest kan passe til dig og dit liv. Tænk mere i TYPE og personlighed! Når jeg siger personlighed, mener jeg om der umiddelbart er kemi (øjeblikkelig kontakt 9

og gensidig lyst til at mødes) mellem dig og hunden? Har du besluttet dig for en hvalp, kan dette være svært at afgøre. Her kan en hvalpetest være en god måde at finde frem til en hund, som ud fra de personlige karaktertræk passer ind i jeres hjem. Mange personlighedstræk ses ikke hos hvalpen i de trygge og kendte omgivelser hos opdrætteren, men først når den møder nye og ukendte ting. Dette vil en hvalpetest kunne hjælpe med at se. Udover type og personlighed mener jeg at følgende skal med i dine overvejelser: Hvor stor skal hunden være? - Størrelsen er vigtig for mange. Dette er for de fleste det første de beslutter sig for. Jeg mener kun at størrelsen er væsentligt i få sammenhænge. En stor hund spiser mere, og koster derved mere i foder hver måned. En stor hund sviner mere end en lille hund. Er man et lille nips, eller lidt oppe i alderen, bør man ikke vælge en for stor hund, da dette kan give komplikationer på gåture og lignende. Derimod hører jeg ofte udsagnet Jeg vil have en lille hund, for den er mere rolig, og nemmere at have med at gøre. Er dette ens begrundelse for at ville have lille hund, bør man tænke sig om igen. Mange små hunde har et ret stort aktiveringsbehov, og kræver meget mere tid, end flere store hunde. Derudover er langt de fleste små hunde af typer, som er meget selvstændige, og hviler i sig selv. De har måske ikke samme samarbejdsbehov som nogle store hunde har, og vil ofte gøre ting de selv vil, hellere end det du vil. Har du børn, bør dette være med i din overvejelse, da børn ofte ubevidst kommer til at vælte ind over små hunde, hvilket de færreste hunde bryder sig om. Gøer hunden? Er hunden af en race der gerne vil gø? Mange små hunde er blevet brugt som alarm hunde, og gøer for at fortælle at der kommer nogen. Dette ses dog også hos mange af de større hunde, som er avlet til at vogte, f.eks. Rottweiler, Berner Sennen, Skt. Bernhard og mange hyrdehunde. Bor du et sted, hvor der er meget trafik, f.eks. tæt på en stor vej, i en lejlighed med opgang, i et hus hvor der går mange forbi eller lignende, skal du overveje, om dette vil give dig flere problemer end glæde, da det i disse hunde er i deres natur. Vil hunden samarbejde? Hvad vil du gerne lave med din hund? Det er vigtigt at tænke over hvad du forventer, at din hund skal lave med dig. Mange hunde vil gerne lave noget sammen med dig, og er avlet til at samarbejde med mennesker. Men bare fordi hunden er en hyrdehund, eller jagthund, betyder det ikke at den er en samarbejdende type! Både indenfor hyrdehunde og jagthunde findes der typer, som helst vil arbejde alene, og uden menneskelig tilstedeværelse. Dette er et karaktertræk som mange ikke ønsker i deres hund. Disse typer egner sig dog særdeles godt til at kunne være alene hjemme, og kan sagtens gives opgaver og nyde samvær med mennesker alligevel, blot man tager hensyn til hundens behov for at kunne arbejde alene f.eks. med problemløsningsopgaver og spor. Det vil dog oftest kede disse hunde, at skulle igennem almindelig lydighedstræning, men andre opgaver hvor hunden kan arbejde alene, som f.eks. sporarbejde vil de gerne lave. De samarbejde typer egner sig som regel bedst til børnefamilier, da de nyder at lave ting med mennesker, men det betyder ikke at de som udgangspunkt elsker alle mennesker og alle børn og er såkaldte gode familiehunde. At en race er udnævnt til at være gode til børn er en myte. Ingen hunde er fra naturens side gode til at være sammen med børn. Børn 10

er ofte larmende og uforudsigelige, og deres kropssprog og signaler skifter som vinden blæser, hvilket får mange hunde til at opfatte dem som uforudsigelige. Så desværre findes der ikke gode børnehunde men til gengæld findes der mange gode hundefamilier som forstår dette og hjælper hunden til at være sammen med børn på en rolig og fornuftig måde, og ALTID i selskab med voksne. De samarbejdende hunde er avlet til at være sammen med mennesker hele dagen på arbejde, f.eks. på jagt eller med hyrden sammen med en flok dyr, og er man længe væk hver dag fra hunden, er dette ikke et tilrådeligt valg. Hundens aktivitetsbehov? - Mange vælger hund ud fra hvor stort dens aktivitetsbehov er. Snakker vi hårdtarbejdende typer, såsom grønlandshunde i de første generationer af import eller hunde hvor arbejdsegenskaberne er meget fremavlet, som fx nogle Border Collie og FT Spaniels, er dette også væsentligt at tænke på, da disse ofte har et større behov for at blive fysisk og mentalt udfordret hver dag i det oprindelige miljø end de andre typer. Ingen hund kan klare at ligge og sove hver dag i 23 timer, og derfor finder jeg det ligegyldigt et langt stykke hen ad vejen, hvilken hund du vælger, når det drejer sig om behovet for at lave noget. Alle hunde har de samme basale behov også selskabshundene! Jeg har flere gange set eksempler på hunde, der på ingen måde matcher deres raceprofil i aktivitetsbehov. Min egen hund er af en type, som mange vil betegne som rolig, og med et middel behov for motion. Men ingen regler uden undtagelser, og min egen hund har et meget større behov for aktivering end langt de fleste andre, endda også hunde af typer med et stort aktivitetsbehov. Af disse grunde, synes jeg ikke at typens aktivitetsbehov, bør være andet end et sekundært kriterium når du skal vælge hund. Er du i tvivl, anbefaler jeg at du får hjælp af en adfærdsspecialist, som igennem samtale med dig, kan hjælpe med at finde den for dig rigtige type. Voksen hund eller hvalp? Nu har du fundet ud af hvilken type hund du gerne vil have. Men skal det så være en hvalp eller en voksen hund? Der er mange ting at tage hensyn til, uanset hvad du vælger. Hvalp At vælge at få en hvalp, er en stor beslutning. En hvalp er som en rå klump dej alt skal formes fra start! Her mener jeg ikke blot at lære hvalpen at være renlig, som i manges øjne er den eneste forskel på en hvalp og en voksen hund. ALT hvad hvalpen skal kunne forholde sig til i livet fremadrettet skal indlæres positivt! En hvalp lærer fra naturens side hvad der er trygt, og hvad den skal flygte fra. Det samme skal du lære den. Vi kalder det socialisering, men i bund og grund handler det om at introducere alt hvad der kan og vil indtræffe i hvalpens liv positivt. Blot for at nævne de vigtigste områder er; Alle mennesker ( børn, unge, voksne, gamle og i alle størrelser og nationaliteter), andre hunde (alle racer i alle aldre), alle ting! (alt der forefindes i og udenfor hjemmet, kopper, tallerkner, kuglepenne, fjernbetjeninger, bøger, sko, sokker, gryder, lysestager, cykler, knallerter, biler, tog, skraldespande en uendelig liste), andre dyr (køer, heste, får, grise, fugle, katte) alle miljøer (by, skov, strand, land, park, tivoli, zoo, dyrlæge, campingplads, sommerhusområde, lejlighed, hus) alle lyde (støvsuger, grydelåg, boremaskine, plæneklipper, trafik, dørklokke, skraldemand, isbil, fyrværkeri). Husk at hver hund, menneske, sted og ting KUN ER FREMMED 1 GANG! For en sikker indlæring, skal hvalpen møde mindst 100 af hvert område! Nu tænker man jamen det er ingen problem, jeg har jo masser af tid. Det er her vi oftest ser problemer, for det har I IKKE! Denne indlæring skal ske fra hvalpen er 3 uger 12 uger gammel! nemlig i hvalpens prægningsfase i dens mentale udvikling. Dvs. at hvis I har hentet en 8 uger gammel hvalp, har I kun 4 uger til at nå det i! Herefter lukker hvalpens hjerne for, at koble nye positive indtryk sammen, således at de danner et erindringsbillede hvalpen kan bruge i fremtiden. Kort sagt kan man sige, at sker det ikke, så vil hunden opleve det den møder som 11

noget nyt, og hver gang skulle danne et nyt indtryk, som ikke lagres så godt i erindringen. Som en god hjælp, kan man lave sig et socialiseringsskema man følger, så hvalpen bliver godt klædt på fra den er 8 uger gammel. Det kunne f.eks. se således ud pr uge: Hvad på 1 uge Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Børn/voksne/ældre/ handikappede 4 3 4 3 4 3 4 Alle andre hunde 4 3 4 3 4 3 4 Ting forskellige 10 10 10 10 10 10 10 Andre dyr 3 4 3 4 3 4 4 Andre steder/ miljøer Dyrlæge/ hundefrisør / bil 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Lyde 4 3 4 3 4 3 4 Jeg har med vilje skrevet dyrlæge, hundefrisør og bil på for sig selv, da det oftest er noget man kommer til at glemme. Find en dyrlæge og eventuelt en hundefrisør, som gerne ser jer komme på besøg ofte. Gør det til en hyggelig og rolig oplevelse for hvalpen, slap af og giv gode godbidder mens I er der. I behøver ikke andet, end at gå ind, lade hvalpen snuse, blive rørt ved og nusset af dyrlægen/ hundefrisøren som giver den lidt lækre godbidder. På samme måde indlærer I bilen. Den skal blive et for hvalpen fantastisk sted at være. Tag den med ud at køre hver dag! Små korte ture i starten, hvor det eneste vigtige er, at hvalpen slapper af, måske med et lækkert kødben, eller på skødet af en passager. Tryghed og ro er vigtigt her. Når der så er gået de 4 uger, er arbejdet langt fra gjort! som det også gælder for voksne hunde, skal socialiseringen vedligeholdes. Dette skal dog ikke gøres i samme grad som indlæringen, men skal til gengæld gøres resten af hundens liv! Vi er vane dyr os mennesker, og det kan derfor være en god idé at lave et lignende skema for f.eks. en måned ad gangen. Det kunne f.eks. se således ud: 12

Hvad pr uge Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Børn/voksne/ældre/ handikappede ( her mener jeg kun fremmede) Alle andre hunde ( her mener jeg kun fremmede) 7 7 7 7 7 7 7 7 Ting forskellige 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag Andre dyr 2 2 2 2 Andre steder/ miljøer 1 1 1 1 Dyrlæge/ hundefrisør / bil Bil 3 Dyrlæge Bil 3 Bil 3 Hundefrisør Bil - 3 Lyde 5 5 5 5 Ting, andre dyr, lyde, miljøer og bil skal blot vedligeholdes, dvs. at det ikke behøver være nye oplevelser for hunden, men blot de ting den måske allerede har mødt En anden meget væsentlig ting en hvalp skal lære, er bidehæmning. Hvalpe lærer dette af deres kuld søskende, hvis de vel og mærke vokser op sammen eller er sammen med andre hunden hver dag indtil de er 5 måneder gamle. Da vi jo henter hvalpen når den er 8 uger, er dette selvsagt ikke muligt, og vi må derfor være medvirkende til at lære hvalpen dette. Bidehæmning betyder helt simpelt så hårdt/ blidt kan jeg bide for IKKE at skade. Hunde er fra naturens side udstyret med et sprog og de vil gøre alt de kan for ikke at skade andre. Måden hvalpen lærer dette på er simpel: 2 hvalpe leger den ene tager fat i den anden, som piber når den kan mærke det som får den anden til at slippe øjeblikkeligt. Desto ældre hvalpene bliver, desto mindre kan de tage fat, før end den anden piber. Selvom hvalpen har lært det via andre hunde, overføres dette ikke til mennesker. Vi skal derfor tilbyde hvalpen muligheden og gøre det samme. Når hvalpen tager fat (i vores finger, øre, næse, fod etc.) siger vi au eller laver et lille hyl som en hvalp ville gøre. Så snart hvalpen slipper, roser vi og kæler videre. Her handler det om at hvalpen lærer at vores hud er som det fineste porcelæn den mindste berøring kan få det til at gå i stykker. Dette gøres trinvist, så vi trin for trin siger au tidligere og tidligere, når hvalpen tager fat. Synes du det virker som en meget stor og måske lidt uoverskuelig opgave at få en hvalp, findes der i dag mange voksne hunde der søger nyt hjem. 13

Voksen hund - En voksen hund, kan ofte være en rigtig god idé at vælge. En hvalp kræver meget tid, og har du børn, kan det være svært at finde tid til det hele. Mange tror, at voksne hunde der sælges eller gives væk kommer med problemer. Dette er desværre også sandt i visse tilfælde, men er sjældent værre, end det kan afhjælpes med forståelse og tålmodighed. Jeg kommer tilbage til dette senere. I dag findes der mange som af flere grunde må skille sig af med deres voksne hund. Både på internater og via omplaceringsnetværk, findes der sunde og gode hunde. Mange omplaceringsnetværk gør brug af professionelle hundefolk, til formidling af disse hunde, og her kan du få hjælp til at finde en hund der passer dig. At få en veltilpasset og socialiseret voksen hund, giver både dig og den som desværre må skille sig af med hunden glæde. En sund og rask voksen hund, tilpasser sig hurtigt i sit nye hjem. Du skal dog huske at fordi hunden kunne være alene i sit tidligere hjem, skal dette indlæres igen, ligesom den skal lære og køre i din bil. Så du skal stadig kunne tage fri i nogle uger og kunne give hunden en god og sikker start på sin nye tilværelse hos dig, selvom du vælger en voksen hund. Både gennem privat formidling og via internater, findes der voksne hunde, som af den ene eller anden årsag har fået en uheldig start på tilværelsen. Disse hunde fortjener, som alle hunde, at få en tryg og for hunden stimuli beriget tilværelse, dvs. fyldt med aktiviteter og glæde. Mange af disse hunde betegnes som problemhunde eller med adfærdsvanskeligheder. Heldigvis er det jo yderst sjældent hunden som har problemer, den har blot reageret på den behandling den har fået tidligere. Derfor er disse hunde da oftest også et godt valg, når man skal finde en voksen hund, dog må du regne med at bruge lidt mere tid på at hjælpe hunden, både i starten, og også fremadrettet. Typiske problemer kan være : Hunden kan ikke være alene hjemme, hunden knurrer når du nærmer dig den, hvis den ligger med noget. Jeg har selv hjulpet 2 voksne hunde videre i livet, og her er deres beretning : HUND 1: Hanhund Fido boede hos en familie som enehund. Familien bestod af far, mor og 2 børn. Fido er en større hund på over 40 kg. Fido knurrede når han lå med f.eks. kødben. Familien blev rådet til at kastrere ham, for at se om dette kunne hjælpe. Da de kom hjem med ham, lagde han sig alene i et badeværelse. Moderen i familien gik derud for at hente noget, og Fido begyndte at knurre. Moderen havde fået at vide, at så skulle hun vise hvem der bestemmer, ved at tvinge Fido om på ryggen. Da hun forsøgte dette sagde Fido STOP, ved at markere på hendes arm, ved at tage armen i munden uden at bide! Da besluttede familien at Fido var farlig og ville aflive ham. Dagen efter blev jeg kontaktet, og sagde straks ja til at tage Fido. Fido kom og var meget usikker. Han havde ingen tillid til mennesker overhovedet, og jeg erfarede da også, at han mindst én gang var blevet slået med en pind hvis han knurrede. For mig er det fantastisk når en hund knurrer den advarer jo! Tænk hvis den ikke gjorde det, men bare bed eller snappede. Jeg begyndte straks at vise Fido, at han kunne stole på mig 100%. Hver gang han lå med noget, gik jeg ikke til ham. Jeg bare gav og gav og gav. Skulle det ske at han lå med noget, stoppede jeg hvis han bare holdt med at tygge, eller kiggede op på mig, og supplerede blot ved at give ham mere mad, eller flere kødben. Tilliden skulle genoprettes, og ville du stole på en, der altid tager det der er dit fra dig? En hund kender jo ikke til begrebet mit og dit. For en hund, er det dens så længe den ligger med det. Går den fra det, kan andre frit tage det. I dag kan jeg gå lige hen over ham, også selvom han ligger med et stort saftigt kødben Da han kom bakkede han, hvis jeg rakte hånden ud til ham, hvilket jo er helt naturligt, når hans forventninger er, at hænder ikke er rare. Dette skulle naturligvis genindlæres, og tilliden skulle opbygges igen. Jeg opsøgte derfor så mange mennesker som muligt, både mænd, kvinder og børn, som kunne hjælpe med at genskabe tillid hos Fido, ved at 14

lade ham komme til dem, ikke række hånden ned i hovedet på ham, men sidde med hænderne i skødet og give ham godbidder når han kom hen. I dag går han lige ind i både mig og alle andre mennesker han møder. Hænder er ikke længere farlige i hans verden, da jeg selvfølgelig sørgede for, at alle han mødte, var søde og ventede på at han ville hilse. En sjov overraskelse kom, da Fido skulle med ud og køre i bil. Dette var han ikke vant til, og han kunne ikke sidde stille. Han nåede at fortærre 2 bagseler og adskillige liner inden jeg altid sørgede for, at han har noget med at tygge på, hver gang han er med i bilen. Fido blev givet væk, og bor i dag med en kvinde, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Han skulle dog lige vænne sig til, at køre med i hendes ikke så store 3 dørs bil, og dette til stor morskab for alle som overværede dette. Fido hoppede villigt ind i bilen, og derefter om foran, hvor han placerede sig strategisk med rumpen på instrumentbrættet, ryggen mod foruden, og en forpote på hver forsæde! Her startede så Fidos biltræning, selvom føreren intet kunne se ud af foruden. Så længe Fido sad stille, blev han rost og fik godbidder. Dette fangede han hurtigt, og synes det var sjovt. Dette er mange timers bilkørsel siden, og Fido elsker at køre bil i dag. Ser han en bil uanset om det er min, naboens, eller blot en bil hvor en dør står åben, løber han hen og hopper ind i bilen. HUND 2 : Hanhund Pumba Pumba kunne ikke være alene hjemme. Familien bestående af mand og kone, havde en 8 årig voksen hund sammen med Pumba. Pumba var nu blevet 8 måneder, og havde gået i løbegård indtil familien syntes, at nu var det for koldt. De tog begge hunde ind, og Pumba ødelagde alt. Sofaer blev gnavet i stykker, og derfor skulle Pumba nu aflives. Jeg hentede Pumba på dyrehospitalet, efter jeg havde ladet ham kastrere. Pumba var lidt usikker på fremmede mennesker, især mænd, men ganske glad for andre hunde. Jeg iværksatte en aktiveringsplan for Pumba, indeholdende stimulering for både hjerne, næse og muskler, men især også for hans behov for at tygge. Pumba blev dagligt tilbudt kødben, bruskstykker og lignende han kunne gnave i. Jeg tog ham også med til træning, hvor jeg lod ham blive trænet af en mand, jeg vidste var tålmodig og rolig, for derved at skabe en for Pumba god kontakt til en ny mand. Men én mand var naturligvis ikke nok, og jeg opsøgte derfor så mange mænd som muligt, og kvinder og børn, som kunne hjælpe med at genskabe tillid hos Pumba, og gjorde ligesom ved Fido, lade ham komme til dem. Jeg gik i hundeskove, opsøgte alle naboer på vejen, tog Pumba med ind til byen og spurgte høfligt dem jeg mødte, om de ville hjælpe mig. Selvom Pumba er en forholdsvis stor hund på næsten 40 kg, sagde alle ja, og jeg instruerede dem i, hvad de skulle gøre. Alene hjemme træningen gik fantastisk. Jeg startede med at give Pumba noget han kunne bruge lang tid på - f.eks. Leo fyldt med kød, kødben, fyldte marvben og lignende. Så gik jeg fra ham 1 min og kom tilbage uden at han havde stoppet hans beskæftigelse. Derefter 2 min, 5 min, et kvarter osv. jeg kom hele tiden tilbage uden at han havde ophørt hans tyggen i de ting han havde fået. Da jeg kom op på at være væk i 2 timer, vidste jeg, at han sandsynligvis ville være færdig inden jeg kom retur. Ganske rigtigt, men nu lå han og sov, for aktiveringen havde tømt hans energi. Han rejste sig ikke engang da jeg kom ind! Det blev tydeligt, at Pumbas alene hjemme problem, kun var fordi han havde kedet sig, og ikke fordi han var utryg for at være alene. Selvom jeg øgede tiden, og til sidst var væk 6 timer, var resultatet det samme: Pumba brugte al hans energi på de ting jeg lagde til ham, for derefter at ligge sig til at sove. Pumba kan i dag være alene hjemme uden problemer, forudsat at han er velstimuleret dvs. at hans bægere for de forskellige behov er fyldt op. Har han bare haft én dag hvor der ikke er sket noget i hans liv, falder han tilbage og bliver rastløs, hvilket udløser hans behov for at aktivere sig selv ved at 15

tygge i flere ting. Dette vil muligvis blive bedre når han bliver ældre, men indtil videre må jeg bare tage højde for det hver dag Valget. Med alle disse informationer i kurven, kan du nu træffe den for dig bedste beslutning, om jeres nye hund skal være en hvalp eller en voksen hund. Er du stadig i tvivl, så find en professionel hundeadfærdsspecialist du har tillid til, som kan hjælpe dig. Har du besluttet dig for at få en hvalp, står du nu overfor en ny stor udfordring: Hvem skal I købe hvalpen fra? Opdrættere. Uanset hvilken type hund der passer til dig, findes der flere forskellige typer af opdrættere. Her taler jeg ikke om hunden er stambogsført i DKK ( Dansk kennel klub), DRU (dansk racehunde union) eller DRC (dansk racehunde club), men om hvilket arbejde opdrætteren ligger i det, og med hvilke hensigter de opdrætter hunde. En racehund med stamtavle koster gennemsnitligt kr. 10.000 uanset om vi taler lille eller stor hund. Mange racer får f.eks. 7 10 hvalpe. Dette bliver til en del penge, og er værd at tænke over, når man skal finde en god opdrætter. Og hvad er så en god opdrætter? En god opdrætter er hele tiden søgende efter at blive bedre. De laver hunde på sunde individer, og laver ikke flere kuld om året, end de har tid til det. Fra en tæve bliver parret går der ca. 63 dage til hun får hvalpene, og herefter er de hos opdrætteren i minimum 8 uger. Mange vælger derfor kun at få 1-2 kuld om året. Når du starter med at kontakte de opdrættere du har fundet, er der mange ting at tage med i dine overvejelser. Stil krav, og vær kritisk. Har du valgt en given race, er der ikke noget opdrætteren hellere vil, end at fortælle om netop denne race, og hvorfor den er så fantastisk. Spørg opdrætteren om deres holdning til racens typiske adfærd. Er der noget du bør vide? Det er her du skal tro på dig selv. Mange opdrættere tror stadig på gamle myter om deres race. Dette kunne f.eks. være; Rottweiler: Du skal vise den hvem der bestemmer, ved at tvinge den om på ryggen. Dette er imod al sund fornuft. En Rottweiler er en kærlig og hengiven hund, og dette er ikke nødvendigt for nogen race eller hund. Det får blot hunden til at miste tilliden til dig, og måske frygte dig. Alaska Malamute : Kan ikke gå løs, den stikker af. Dette er ikke mere sandt om denne race end andre. At gå løs med sin hund, skal gøres fra den er hvalp, og har den en god relation til dig, vil den hele tiden holde øje med hvor du er. At en hund kan gå på jagt gælder for alle racer, hvis der er vildt i nærheden, eller den ser en hare eller en fugl. Shetland Sheepdog (Sheltie) : Den kan kun lide hunde af samme race. Dette får desværre mange til kun at omgås andre hunde af samme race, og ja så vil den kun kende den race. Men tager du hvalpen med ud og møder alle salgs hunde fra den er 8 uger, vil den kunne lide andre hunde også. Uanset hvad du får at vide, så tag det for det det er! Er du i tvivl om det kunne have noget sandhed i sig, så kontakt en adfærdsspecialist, og få hjælp og vejledning til hvad der er racetypisk adfærd for denne race. 16

En god opdrætter har ikke mere end 1 kuld hvalpe ad gangen! Flere opdrættere har måske 3-4 tæver de avler på, og mange har flere kuld på samme tid. Men uanset om opdrætteren går hjemme, kan man ikke give 14-20 hvalpe den opmærksomhed de skal have hver især. Det er hårdt arbejde at have hvalpe, også selvom der kun er 4 hvalpe i et kuld. Vælg en opdrætter som har ALLE deres hunde inde i huset. Det kan se så fint ud, at tæven med hvalpene får lov at være inde, mens de andre voksne går i en hundegård eller en stald. Men er hun også i huset når hun ikke har hvalpe? En hund som ikke er i vante omgivelser opfører sig nødvendigvis ikke normalt. Og en tæve der har hvalpe er i forvejen på stikkerne, da hun jo passer på og beskytter hvalpene. Er hun så i uvante omgivelser, kan hendes reaktion gives videre til hvalpene. Vælg derfor en opdrætter hvor hundene går i huset med familien. Tag ned og besøg dem inden du beslutter dig. Se hvordan hundene har det. Er de rolige og i balance? Skal opdrætteren hele tiden kommandere med hundene for at der er ro? I så fald siger du pænt tak for besøget og leder videre. Balance og ro er vigtigt. Et stresset hjem er ikke et godt sted for en hvalp at starte tilværelsen. Udover at se at alle hunde hos opdrætteren bor sammen med familien, er det også væsentligt at én af hundene er en hanhund. Hvalpe har som os mennesker brug for både en far og en mor. Hanhunden behøver ikke være hvalpenes far, og det betyder ikke noget hvis den er kastreret. Det behøver ikke engang være samme race. Men hanhunde og tæver opfører sig forskelligt, og lærer hvalpene forskellige ting. Værd kritisk og stil krav til en opdrætter. Bed om at de får lavet en hvalpetest af kuldet. Uanset om du selv skal vælge hvalp, hvilket jeg vil fraråde, da en hvalp opfører sig meget anderledes i trygge omgivelser end i nye situationer, eller om opdrætteren fordeler hvalpene. Ligesom du ikke kan se hvilken hvalp der er usikker, utryg ved fremmede mennesker eller usikker overfor fremmede hunde, kan opdrætteren heller ikke. Pas på ikke at stole på, at fordi de har opdrættet hunde i 25 år, er dette et garantistempel for, at de hele tiden søger ny viden, uddanner sig eller i det hele taget ved noget om adfærd. Der er ingen der ved alt om hunde, og det kræver ingen uddannelse at blive opdrætter, eller for den sags skyld hundetræner. Så mærk efter i dig selv, inden du vælger; tænk over om de gør noget ved hundene du ikke vil bryde dig om nogen gjorde ved dig? Gør de det, så søg et andet sted hen. Får du en hvalp med en hvalpetest fra en Hunde Adfærds Specialist, får du et uvurderligt redskab med dig. Hvalpetesten fortæller dig, præcist hvad du skal være opmærksom på med din hvalp, hvordan du på bedst mulig måde får socialiseret hvalpen og hjælper den til at blive en selvsikker hund, som kan klare hvad end der måtte komme af nye oplevelser fremadrettet. Socialisering er nøgleordet når du vælger opdrætter. En god opdrætter har præget og socialiseret hvalpen fra den er 3 uger, frem til du henter den. Den er tryg ved at køre bil, er vant til halsbånd, har været ved dyrlæge, har mødt alle salgs mennesker og en masse forskellige hunde på en positiv og rolig måde. Et utal af lyde og ting har den oplevet, og den har været med rundt og se verden i både by, i skov, på stranden, på campingplads osv. Ernæringsmæssigt er hvalpen ikke fed! Uanset hvilken race du vælger, skal en hvalp ikke være fed. Overvægt er en enorm belastning på led og knogler, som slet ikke er færdigudviklede. Det er desværre blevet sådan i dag, at mange opdrættere ser hvalpenes høje vægt, som et tegn på styrke! Dette er en dårlig skrøne, og hæmmer hvalpen mere end det gavner. Når hvalpen står op, skal du kunne mærke de bageste ribben når du stryger hånden blødt ned ad siden. Det skal ikke føles tydeligt, men som bløde buer, og du skal ikke trykke for at kunne mærke det. 17

Det kan tage tid at finde en opdrætter du har tillid til, men det er ventetiden værd! En sådan opdrætter, er der for dig 24 timer i døgnet, også efter du har fået hunden hjem. Vær klar over at de første 8 uger i hvalpens liv er essentielt vigtige. Her bliver hvalpens fundament skabt, og får du en godt socialiseret hvalp fra en dygtig opdrætter skal du blot vedligeholde det gode arbejde de har gjort. Der findes i dag mange nyere opdrættere en ny generation, som gør ekstra meget for at skabe velfungerende harmoniske hunde i deres opdræt. De søger hele tiden ny viden, og sparrer såvel med andre ligesindede opdrættere, dyrlæger og hundeadfærdsspecialister. Uheldigvis findes der ikke et register, eller en hjemmeside hvor du kan finde disse opdrættere. Så du må ud at søge, og husk at du altid kan tage din træner eller adfærdsspecialist med på besøg eller råd hvis du er i tvivl. Der findes ikke meget der giver så meget glæde, som at have hund. Så uanset om du vælger en hvalp eller en voksen hund, en blandingshund eller en renracet, så husk at en hund er en hund! Og selvom du har fået en fantastisk hvalp eller voksen hund, skal hundens behov opfyldes hver dag. En velstimuleret hund er fantastisk at være sammen med, og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med at finde den rigtige hund for dig 18