HOLMSTEDGÅRD BLÆSENBORG Byudvikling med omtanke STENLØSE STATION Etape 2 Etape 1 STENLØSE Å Etape 2 STENLØSE Å Etape 3 Etape 4 Etape 5 100 200 300 400 0 500 m Stenløse Syd
indhold Forord 3 En plan for Stenløse Syd 4 Bæredygtig udvikling 5 Arealet 6 Vandet 8 Energien 10 Trafikken 12 Ressourcerne 14 Hvad betyder 700 boliger? 16 1. udgave september 2004 Udgivet af Stenløse Kommune Tryk: Nordsjællands Trykcenter Tekst, grafik og produktion: Agenda 21 Center Torvet 7b 3600 Frederikssund Tlf.: 47 36 02 50
Udvikling med omtanke Stenløse Kommune ønsker at udnytte de muligheder for vækst og udbygning som fortsat er tilstede i kommunen. En udbygning som vil komme Stenløse Kommunes borgere til gode mange år fremover. Samtidig ønsker vi at tage de nødvendige hensyn til naturen og miljøet. Stenløse Byråd har taget initiativ til etablering af et nyt boligområde i Stenløse Syd. Området er del af et enestående landskab. Med den afholdte idekonkurrence har vi øn-sket at sikre en bebyggelse i bedst muligt samspil med de landskabelige værdier. Bebyggelsen gennemføres i etaper og fuldt udbygget vil området rumme ca. 700 nye boliger af varierende type med tilhørende veje og fælles arealer. Kulturen vil altid belaste naturen. Alle menneskelige aktiviteter indebærer en miljøbelastning og etablering af et stort boligområde med ca. 700 boliger og tilhørende infrastruktur udgør en ganske væsentlig belastning, både hvad angår indgrebet i landskabet, anvendelsen af ressourcer og påvirkningen af miljøet. Lovgivningen stiller krav til alle kommuner om at inddrage de miljømæssige konsekvenser når der planlægges. I Stenløse Kommunes Agenda 21 strategi er der anvist en praksis for, hvordan vi kan tage hensyn, når der planlægges nye byggerier i kommunen. Det vil fremtidssikre de nye boligområder og skabe bedst mulige betingelser for både nuværende og fremtidige generationer af borgere. Ny lovgivning kræver desuden, at alle planer med væsentlige miljømæssige konsekvenser skal gennemgå en særlig vurdering; en såkaldt Strategisk Miljø Vurdering (SMV). De vigtigste resultater af den strategiske miljøvurdering kan du læse om i denne folder. Du vil samtidig kunne læse om de initiativer, der er planlagt - eller som overvejes - som konsekvens af kommunens Plan- og Agenda 21 strategi. Du har hermed mulighed for at orientere dig både om de miljømæssige konsekvenser af byggeriet og om de hensyn, Stenløse Byråd har valgt at tage til den omgivende natur og påvirkningen af miljøet. Stenløse Kommune skal fortsat udvikles. Her er vores grundlag for en udvikling med omtanke i Stenløse Syd. Willy R. Eliasen 3
HOLMSTEDGÅRD BLÆSENBORG Etape 2 Etape 1 En plan for Stenløse Syd STENLØSE Å Etape 2 STENLØSE Å Etape 3 Etape 4 Etape 5 Stenløse Byråd ønsker, at Stenløse Syd bliver et attraktivt byområde med et bymiljø, der rummer en bred variation af boligtyper og boligformer. Området udbygges i fem adskilte etaper og fuldt udbygget vil området rumme ca. 700 boliger. Der vil blive mulighed for forskellige byggerier med varieret arkitektur af høj kvalitet. Der vil blive givet plads til mange forskellige former for byggerier og boligtyper; klyngehuse, parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. I første del af byggeriet er der også planlagt dagsinstitution, ungdomsboliger, seniorboliger og en lokalbutik. Byområdet er omgivet af et afvekslende og kuperet landskab ned mod Værebro Å. For at integrere Stenløse Syd i den omgivende natur planlægges bebyggelsen med udgangspunkt i det eksisterende landskab og terræn. Udbygningen af Stenløse Syd sker på baggrund af en afholdt idekonkurrence, hvis formål var at tilvejebringe en helhedsplan for bebyggelsen af området. Vinderforslaget fra konkurrencen udmærkede sig ved en plan, som i særlig grad tager hensyn til de naturmæssige værdier og som tilfører området nye landskabelige kvaliteter. Lokalplanerne for området bygger videre på de væsentligste principper i vinderprojektet, nemlig den store Fælled i midten, de grønne kiler ud til det åbne land, samt en hensigtsmæssig placering af veje, stier og bebyggelser i forhold til landskabets terræn. De rekreative og naturmæssige muligheder for beboerne i Stenløse Syd skal forbedres ved at gøre landskabet tilgængeligt i form af stier og udflugtsmål. Fælleden spiller her en central rolle sammen med de to grønne kiler, som skaber forbindelse gennem bebyggelsen til det åbne land. Det 25 hektar store areal omgivet af bymæssig bebyggelse beholder landzonestatus. På den måde trækkes naturen ind midt i byen og arealet og de rekreative muligheder vil få betydning for hele Stenløse By, hvor et sådant friareal ikke findes i forvejen. Stenløse Kommune har fået kortlagt de rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier i området. Kortlægningen og dens anbefalinger er inddraget i arbejdet med lokalplanerne for området og er desuden udgangspunkt for overvejelser om en samlet naturplan, som på sigt kan omfatte hele området ned mod de lavtliggende arealer langs Værebro Å. 0 100 200 300 400 500 m 4
Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om at tage hensyn til naturen og miljøet. Men det handler i lige så høj grad om at tage hensyn til mennesker. En fjerdedel af verdens befolkning bruger 80% af ressourcerne og det er hverken holdbart nu - eller på længere sigt. De øvrige tre fjerdedele af jordens befolkning - eller 4 milliarder mennesker - stiler efter den samme velstand - og mange lande er godt på vej. Anvendelsen af jordens begrænsede ressourcer belaster miljøet men betyder også, at de simpelthen kan bruges op. Når eksempelvis energi-ressourcer som olie og gas ikke længere er tilstede i rigelige mængder, får det mærkbare konsekvenser for menneskene, vores samfund, økonomien og det sociale liv. Stigende oliepriser og udgifter til varmeregningen er ikke kun et problem et sted ude i den store verden - det er en fremtidig situation for os alle - og det kan få stor indflydelse på lokalsamfundets muligheder for udvikling og velfærd. Sammenhængen mellem det vi kalder miljøhensyn og de økonomiske og sociale muligheder, er baggrunden, for at kommunerne i stigende grad forpligtes til at bidrage til en bæredygtig udvikling. Stenløse Kommune har taget denne udfordring op og har i Plan- og Agenda 21-strategien Udvikling med omtanke opstillet følgende målsætninger for den lokale udvikling: Den biologiske mangfoldighed skal bevares Forbruget af energi i form af varme og el skal reduceres Vandforbruget skal ned Grundvandet skal sikres mod skadelige kemiske stoffer Brugen af de uønskede kemiske stoffer skal ophøre Strategisk Miljø Vurdering Strategisk Miljø Vurdering, SMV, er konsekvens af ny EU lovgivning. Alle planer vedtaget efter 21/7-04, som har væsentlige konsekvenser for miljøet skal ifølge loven gennemgå en vurdering. Stenløse Kommune har valgt at udarbejde vurderingen i tæt samspil med de målsætninger og planer, der i øvrigt er gældende for kommunens arbejde. Udbygningen af Stenløse Syd indgår i tillæg 6 og 9 til Kommuneplan 2002-2012 samt i lokalplan 3.1.1 for første etape. Den gennemførte strategiske miljøvurdering af planen for Stenløse Syd baserer sig på et omfattende datamateriale, hvoraf kun de vigtigste konklusioner er medtaget i denne folder. Rapporten Strategisk Miljø Vurdering af Stenløse Syd og lokalplan 3.1.1 med kommuneplantillæg nr. 9 kan hentes på www.stenlose.dk eller i Rådhusbutikken. I rapporten gengives de anvendte data og der gøres rede for de relevante forudsætninger, nøgletal og referencer. Her kan desuden findes de parametre, som Stenløse Kommune fremover vil bruge for at overvåge udviklingen. Agenda 21 strategi Stenløse Kommunes Agenda 21 strategi har et særligt fokusområde: byggeri og bygninger som et indhold der er fælles med Jægerspris, Skibby, Frederikssund og Ølstykke Kommuner. Dette fokus er valgt fordi en fortsat udbygning har høj prioritet i de pågældende kommuner og fordi denne udbygning samtidig vil udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Byggeri og bygninger er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for både at sikre, at bæredygtighed integreres som et blivende tema i den kommunale planlægning og for at sikre miljøhensynet i de kommende projekter. Det gælder den overordnede struktur med lokalisering af boliger, den tilhørende infrastruktur og de systemer, der skal forsyne området med vand og energi samt bortlede spildevand. Når arealer inddrages i bymæssig bebyggelse skal det sikres, at anvendelsen ikke truer den biologiske mangfoldighed, de naturlige økosystemer og grundvandets kvalitet. I relevant omfang vil der blive stillet krav, der kan reducere miljøbelastningen fra det enkelte byggeri. Vi er i dialog med erhvervsliv, forsyningsselskaber og kommende bygherrer omkring de tekniske muligheder for at reducere forbruget af vand og energi. Du kan læse mere i Stenløse Kommunes Plan- og Agenda 21-strategi: Udvikling med omtanke. Den kan hentes på www.stenlose.dk eller i Rådhusbutikken. Vil du vide mere om byggeri og miljø, kan du læse folderen Bæredygtigt byggeri. Den kan hentes på www.agenda21center.dk eller bestilles på telefon 47 36 02 50. 5
Arealet Baggrund En stadig større del af det danske landskab bliver til by. På de sidste 30 år er arealet med bymæssig bebyggelse mere end fordoblet. Arealer, der bebygges må forventes at have status som bymæssig bebyggelse i al fremtid. Det sker meget sjældent, at bebyggede arealer igen vender tilbage til natur- eller landbrugsareal. Arealanvendelsen har betydning for dyre- og planteliv, som er afhængige af de levevilkår, omgivelserne udgør. Både dansk og international lovgivning har målsætninger om at bevare den biologiske mangfoldighed. Ifølge EU s habitat direktiv er der pligt til at beskytte vilde arter og deres levesteder samt bevare truede naturtyper. I Danmark er 207 dyrearter og 135 plantearter forsvundet de sidste 150 år og naturtyper med vådområder som moser, eng og kær er i voldsom tilbagegang. Landskabet ændres Det samlede areal i Stenløse Syd er på 76 hektar heraf udlægges 25 hektar til rekreativt område inkl. et 1,5 hektar stort vådområde. På de bebyggede arealer anlægges i alt 22.500 m 2 veje og asfalterede stier svarende til et areal på ca. 2,5 hektar. Der kan i alt opføres ca. 100.000 etagekvadratmeter byggeri. Bebyggelsesprocenten vil ligge mellem 25% (åben lav bebyggelse) og max. 40% (tæt lav og etagebyggeri). En væsentlig konsekvens af projektet er, at de landskabelige/rekreative værdier i det nuværende landbrugsområde vil undergå store forandringer. De nye boliger vil præge de arealer, der i dag er marker og området vil set udefra visuelt ændre landskabet markant. Bebyggelsen med dens tilpasning til landskabet og de tilhørende friarealer vil omvendt give nye muligheder for adgang til oplevelser og rekreativ brug af arealerne. Anvendelsen til boligområde afløser et aktivt landbrug med 18 dyreenheder. De eksisterende landbrugsarealer med korn og raps har kun få spredte beplantninger og giver meget ringe vilkår for dyre- og planteliv. I området på 25 hektar, der udlægges som fælled vil vådområdet og beplantninger gavne dyre- og planteliv. De grønne kiler mellem de bebyggede områder vil give mulighed for forbindelse til området langs Værebro Å og fungere som spredningskorridorer for bl.a. frøer og padder. Det vurderes, at der ikke vil ske en tilbagegang for den biologiske mangfoldighed som følge af projektet men at flere dyre- og plantearter tværtimod kan forventes at få væsentlig bedre levevilkår. 6
Fælleden De 25 hektar eksisterende landbrugsareal, som udlægges til fremtidigt naturområde rummer en sø samt tre mindre vandhuller. Disse vådområder er i dag belastet af næringsstoftilførsel fra landbrugsdriften, hvilket påvirker vandkvaliteten og dermed arterne af dyre- og planteliv. Stenløse Kommune har fået udarbejdet en undersøgelse af forekomsten af padder i området. Her er fundet spidssnudet frø og stor vandsalamander, som begge er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Rapporten fra undersøgelsen vurderer, at den valgte strukturplan giver meget gode muligheder for den fremtidige natur i området. De fleste ynglesteder for padder sikres og deres muligheder forbedres ved ophør af landbrugsdriften samt gennem spredningskorridorer i de 2 grønne kiler. Rapporten giver en række anbefalinger til pleje af området men vurderer, at hvis disse følges vil planen ikke være i konflikt med EU's habitatdirektiv. Naturen kommer ikke bare tilbage af sig selv. Der er behov for pleje af området bl.a. fordi der med landbrugsdriften er tilført store mængder næring. Skal der på sigt skabes optimale vilkår for dyre- og planteliv er det vigtigt, at området jævnligt slås eller afgræsses. Det fjerner næring fra jorden og betyder, at en alsidig vegetation kan udvikle sig og give grundlag for en mere alsidig fauna. 7
Vandet Baggrund Globalt set er der voldsom mangel på rent drikkevand. I store dele af Danmark har vi hidtil haft rigeligt grundvand af meget fin kvalitet. Området under Stenløse rummer rige grundvandsressourcer og er blandt andet med til at forsyne store dele af Københavns befolkning med rent drikkevand. Gennem de sidste 100 år er grundvandsspejlet under Stenløse sunket med flere meter med konsekvenser for søer, åer, moser og enge og det tilhørende dyre- og planteliv. På grund af forureninger, tilførsel af næringsstoffer og brug af pesticider er kvaliteten af vandet i mange indvindingsområder truet. I dag er halvdelen af grundvandet i Danmark ned til 40 meters dybde belastet af nitrat og pesticider: Der findes pesticidrester i ca. 30% af alle vandværkers boringer og i 7% af tilfældene er grænseværdierne for drikkevand overskredet. Der tilføres fortsat store mængder næringsstoffer til det naturlige vandmiljø. Værebro Å har ifølge regionplan 2001 en B2 målsætning, hvilket betyder, at målet er så rent vand, at der kan blive opvækstvilkår for ørreder. I dag er åen klassificeret som faunaklasse 3, hvilket betyder "ret stærkt forurenet". Med spildevandet tilføres - udover næringsstoffer - desuden miljøfremmede stoffer som tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer. Vandstanden i Værebro Å er høj og Amtet fastsætter derfor grænser for hvor meget vand, der må tilføres. Stenløse Syd vil ændre regnvandets fordeling til grundvandet og Værebro Å Stenløse Syd vil afgørende ændre på vandbalancen i området. På grund af tagflader og befæstede arealer som veje og stier vil nedsivningen og dermed grundvandsdannelsen blive reduceret. De store mængder regnvand fra befæstede arealer vil via olieudskiller blive ført til Værebro Å. For at nedsætte mængderne under voldsomme regnskyl etableres i første etape et regnvandsbassin, som forsinker udløbet til åen. For at reducere belastningen af Værebro Å, pålægges samtlige boliger derfor at etablere regnvandsanlæg med opsamling fra tagfladen og anvendelse til toiletskyl. Dette kan eventuelt blive suppleret med krav om nedsivning af overskydende vand på grunden. Vand udledt til Værebro Å - m 3 pr. år Nuværende landbrugsareal Bebyggelse af Stenløse Syd Fordampning 435.460 m 3 368.220 m 3 Nedsivning 22.940 m 3 19.660 m 3 Afstrømning til Værebro Å 7.600 m 3 56.000 m 3 Genbrug af regnvand 22.000 m 3 I alt = nedbør 466.000 m 3 466.000 m 3 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Regnvand fra Stenløse Syd Spildevand fra Stenløse Syd Nuværende landbrug 8
Regnvand anvendes til toiletskyl Uden særlige tiltag ville forbruget af rent drikkevand være 90.000 m 3 årligt. Krav om etablering af regnvandsanlæg i samtlige boliger reducerer forbruget med 22.000 m 3 årligt. Det fremtidige forbrug bliver derfor 68.000 m 3 rent drikkevand årligt. Det anbefales desuden de kommende boligejere at anvende regnvandet til vaskemaskiner, hvorved en yderligere reduktion på op til ca. 20% kan forventes. Samtidig kan forbruget af vaskemidler nedsættes med op til 50% ved brug af det ikke-kalkholdige regnvand. Det betyder nedsat miljøbelastning i renseanlæg og Værebro Å. Fortsat belastning af grundvandet Den samlede anvendelse af pesticider på arealet vil blive reduceret fra 50 kg aktivt stof ved den nuværende landbrugsdrift til 16 kg i haver mm. Det er usikkert, hvilken betydning dette vil have for belastningen af grundvandet, idet sprøjtning af markerne foregår jævnt over hele arealet, mens brugen fremover koncentre-res på et mindre areal. Det kan forventes at brugen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse i særlig grad vil koncentreres til private indkørsler og flisearealer hvor muldlaget er fjernet og risikoen for nedsivning derfor er størst. Stenløse Kommune anvender ikke pesticider til ukrudtsbekæmpelse og på de rekreative områder på i alt 25 hektar vil der derfor hverken blive anvendt pesticider eller gødningsstoffer. Stenløse Kommune anbefaler de kommende boligejere at undlade brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Der må forventes små men hyppige punktforureninger fra olie og benzinspild, uheld med kemikalier og andre aktiviteter som f.eks. bilvask. Ved bilvask udgør sæben et problem, da den opløser olie og derfor ødelægger effekten af olieudskillerne i regnvandssystemet. Det betyder, at olien i stedet for at blive opfanget, føres ud i Værebro Å. Øgede spildevandsmængder kan håndteres med den nuværende kapacitet Etableringen af de ca. 700 boliger betyder en øget mængde spildevand på ca. 90.000 m 3 årligt. Mængden kan håndteres inden for den nuværende kapacitet på Stenløse Renseanlæg. På trods af, at Stenløse Renseanlæg er det mest effektive anlæg i Frederiksborg Amt, vil der med den øgede spildevandsmængde blive tilført flere næringsstoffer til Værebro Å. Belastningen fra hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller mm. kan ikke opgøres, da der ikke er krav om målinger af miljøfremmede stoffer i det rensede spildevand. De øvrige næringsstoffer vil blive tilbageholdt i slammet og tilført landbrugsjord. De 323 tons slam årligt vil indeholde 2,7 tons kvælstof (N) og ca. 1,8 tons fosfor (P). Med slammet vil landbrugsjorden desuden blive tilført diverse miljøfremmede stoffer. Det vil bl.a. dreje sig om 2,8 kg bly ca. 55 g kviksølv og 1,5 kg DEHP. Stenløse Kommune arbejder for at nedsætte brugen af uønskede stoffer. Brug af PVC og trykimprægneret træ er derfor ikke tilladt ved byggeri i Stenløse Syd. Belastning af Værebro Å Udbygningen af Stenløse Syd vil betyde tilførsel af en væsentlig mængde vand til Værebro Å, som vil øge vandføringen dvs. mængden af vand i åen med 1%. I forhold til den eksisterende landbrugsmæssige anvendelse af arealet vil der ske en reduktion i tilførslen af kvælstof mens mængden af fosfor og organisk materiale vil blive forøget. Udledte m 3 til Værebro Å pr. år Spildevand fra Stenløse Syd 90.000 m 3 181 kg 218 kg 23 kg Regnvand fra Stenløses Syd 56.000 m 3 280 kg 112 kg 28 kg Stenløse Syd totalt 146.000 m 3 461 kg 330 kg 51 kg Nuværende landbrug 7.600 m 3 167 kg 555 kg 14 kg Bemærk, at regnvandet pr. liter indeholder mere fosfor og mere organisk materiale end det rensede spildevand. Tilførsel af organisk materiale kg/år Tilførsel af kvælstof (N) kg/år Tilførsel af fosfor (P) kg/år Tilførsel af næringsstoffer - kg pr. år 600 500 400 300 200 100 0 Organisk materiale Kvælstof(N) Fosfor(P) Stenløse Syd totalt Nuværende landbrug 9
Energien Baggrund Forbruget af fossile brændstoffer som olie og gas udgør et af de største miljøproblemer bl.a. på grund af CO 2 -udslippet, som skaber globale klimaændringer. Atmosfærens indhold af CO 2 er det højeste i de sidste 450.000 år og opvarmningen vil øge vandstanden omkring Danmark med en halv meter over de næste 100 år 1 ). Danmark har forpligtet sig til at nedbringe udslippet af CO 2 gennem reduktion i energiforbruget og ved udnyttelse af vedvarende energi. Danmark skal nedbringe CO 2 -emissionen med 25% inden 2030. Mere end 40% af det samlede danske energiforbrug stammer fra opførelse og drift af bygninger. Ved opførelse af energieffektive boliger, som bl.a. er bedre isolerede er der mulighed for store reduktioner i forbruget. Stenløse Syd skal forsynes med gas som energikilde. Gas er som olie og kul (fossile brændsler) en begrænset ressource. Produktionen af gas fra Nordsøen forventes at toppe i år 2016. Den globale produktion af olie vil begynde at falde indenfor de næste 5 til 25 år og det sker samtidig med en voldsom stigning i efterspørgslen. Det vil føre til øgede energiudgifter og usikkerheder i den fremtidige energiforsyning 2 ). 1) "Før havet stiger", Teknologirådets nyhedsbrev nr.195. 2) "Når den billige olie slipper op", rapport fra Teknologirådet og Ingeniørforeningen i Danmark, december 2003 Udbygningen af Stenløse Syd vil betyde øget forbrug af energi Forbruget af energi ved etablering af ca. 700 boliger samt driften af disse er opgjort over en 30-årig periode. De 30 år er valgt for at vise forholdet mellem energiforbrug til etablering og energiforbrug til drift. Stenløse Kommunes krav om et maksimalt forbrug på 34 kwh/m 2 til opvarmning medfører en reduktion i det samlede energiforbrug for Stenløse Syd på 51 millioner kwh i løbet af 30 år - svarende til 1,7 millioner kwh pr. år Forbrug over 30 år Gennemsnit pr. år Energiforbrug til opførelse og vedligehold af boliger ca. 80 mio. kwh 2,7 mio. kwh Opvarmning og produktion af varmt vand min. 126 mio. kwh 4,2 mio. kwh Elforbrug 70 mio. kwh 2,3 mio. kwh Det samlede energiforbrug 276 mio. kwh 9,2 mio. kwh CO 2 emission fra 700 boliger 56.650 tons CO 2 1.888 tons CO 2 Den hidtidige anvendelse af arealet til landbrugsdrift 6 mio. kwh 0,2 mio.kwh 10
Reduktioner i energiforbruget Stenløse Kommune har besluttet, at boligerne i Stenløse Syd skal opføres som lavenergihuse. Kravene til boligernes forbrug af energi til opvarmning ligger ca. 35% under det niveau som fastsættes med det nye bygningsreglement for 2005 (BR 05). I området vil der desuden kunne opføres boliger med energiforbrug til opvarmning som ligger 70% under BR 05. Det nye bygningsreglement vil angive krav til forskellige energiklasser for boliger. I forhold til disse vil boligerne i Stenløse Syd blive blandt de mest energieffektive med betegnelsen lavenergihuse i klasse 1 og 2. Hvad betyder det i praksis? Isoleringsniveau Årligt energiforbrug til varme kwh/m 2 Årligt energiforbrug til varmt brugsvand kwh/ m 2 Årligt energiforbrug til varme og varmt brugsvand kwh/m 2 Årligt forbrug af gas/el til varme og varmt brugsvand i hus på 150 m 2 Årlig udgift til varme og varmt brugsvand i hus på 150 m 2 BR95 72 12 84 1140 m 3 gas 7581 Kr. BR05 52 12 64 870 m 3 gas 5785 Kr. BR05-35 % 34 12 46 630 m 3 gas 4200 Kr. BR05-70% 15 12 27 1500 kwh el 1 ) 2250 Kr. De angivne tal dækker forbruget i et parcelhus. 1) Huse, der opføres som BR 05 minus 70% (passiv huse) vil have så lavt et energiforbrug, at et egentligt varmesystem ikke er nødvendigt eller rentabelt. I stedet anvendes en el-varmepumpe med en effektfaktor på ca. 3, som giver 3 kwh effekt for hver kwh, der tilføres. En reduktion i forbruget til opvarmning, som ligger 35% under det kommende bygningsreglement (BR 05), svarende til et forbrug på ca. 34 kwh pr. m 2 kan opnås ved følgende virkemidler: Øget isolering, f.eks. tunge ydervægge med 225 mm og 325 mm i loft og tag samt øgede dimensioner for øvrige bygningsdele Anvendelse af energiruder Luft-tætte konstruktioner Mekanisk ventilation med genindvinding af varme kwh/m 3 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 BR95 BR05 BR05-35% BR05-70% Årligt energiforbrug til varme i kwh/m 2 Årligt energiforbrug til varmt brugsvand i kwh/m 2 Reduktioner i forbruget af gas Stenløse Kommune har indgået et samarbejde med et forsyningsselskab for at finde de mest optimale løsninger for energiforsyning til Stenløse Syd og de enkelte boligtyper. Samarbejdet skal undersøge de tekniske muligheder ved forskellige former for energiproduktion, baseret på gas. Det kan bl.a. dreje sig om individuelle anlæg med særligt effektive gaskedler, fælles varmecentraler for grupper af boliger og anvendelse af gasvarmepumper med en høj udnyttelsesgrad. Ved at prioritere anvendelsen af den mest optimale løsning, forventes det samlede forbrug af gas at kunne reduceres væsentligt. Det vil blive undersøgt hvilke organisatoriske og økonomiske modeller, der er bedst egnet når lav-energihuse med stærkt reduceret energiforbrug skal forsynes. Samarbejdet med forsyningsselskabet vil desuden undersøge mulighederne for et demonstrationsprojekt omkring vedvarende energi. En mulighed kunne være at etablere en kedelcentral med brændselsceller. Brændselsceller udnytter brint som energikilde og er uden forurening, idet der kun skabes vand under forbrændingen. Muligheder for at supplere med anvendelse af solenergi vil ligeledes blive undersøgt. 11
Trafikken Baggrund Væksten i antallet af biler betyder stadig større belastning af miljøet både globalt og lokalt. I Danmark står bilerne for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og for ca. 25% af den samlede CO 2 udledning. Udover CO 2 udledningen skaber trafikken luftforurening ved udstødningen af uforbrændte partikler, kvælstof-ilter og svovl-ilter, som påvirker luftkvaliteten lokalt. I gennemsnit kører en husstand i Danmark 16.000 km årligt og har tilsvarende et forbrug af brændstof på 1.340 liter årligt. I boligområder betyder flere biler det samme som mere støj og nedsat trafiksikkerhed. Stenløse Syd betyder øget trafikbelastning i området Al biltrafik fra Stenløse Syd skal via Krogholmvej. Der forventes i gennemsnit 2500 biler mere pr. døgn hvilket svarer til en øget trafikbelastning på 44% på Krogholmvej. Der etableres rundkørsel mellem Krogholmvej og Stamvejen. Den forventes anlagt i 2008 og vil både virke hastighedsdæmpende og sikre en jævn afvikling af trafikken. Nærhed i lokalområdet kan betyde reduceret trafikbelastning. Stenløse Syd ligger i gå- og cykelafstand af centrale funktioner som indkøb, skole, Rådhus, station, lægehus m.m. I selve bebyggelsen er der planlagt børneinstitution og nærbutik. Der bliver mulighed for lokal aflevering af glas og papir. 12
Begrænsning af hastigheden skal kompensere for støjgener På Krogholmvej flyttes skiltningen mod Hovedvej 6 så strækningen udfor Stenløse Syd bliver omfattet af 50 km begrænsning frem for de nuværende 60 km. Stamvejen langs bebyggelsen er planlagt med 50 km hastighedsbegrænsning. For at dæmpe støjen sænkes vejbanen til en halv meter under niveau. Stikveje vil få 30/40 km hastighedsbegrænsning. Veje i området vil blive etableret med asfalttyper, som har støjdæmpende effekt. Stenløse Kommune får udarbejdet en rapport om de støjmæssige konsekvenser ved den øgede trafik. Planlægning af trafiksikkerhed Adskillelse af stier og bilveje skal give øget trafiksikkerhed og give bedre muligheder for cyklende og gående. En langsgående cykel- og gangsti midt i bebyggelsen skal fungere som hovedfærdselsåre og lede de bløde trafikanter mod Stenløse By. Fra Stenløse Syd vil der således være ubrudte gangforhold til skole og Stenløse Center. Sti langs stamvejen skal kun anvendes af gående og anlægges som græssti for at tvinge cyklister til den sikre hovedsti. Trafikken på stamvejen vil blive dæmpet med anlæg af rundkørsler udfor stikvejene til bebyggelsen. På stikvejene etableres bump/chikaner for at sikre, at hastighedsbegrænsningerne overholdes. Kollektiv trafik Stenløse Syd ligger kun 1 km fra Stenløse Station med 10 minutters S-togs drift mod København og Frederikssund. Fra Krogholmvej er det muligt at tage bus 358 mod Roskilde, som har timedrift og 1/2 times drift i myldretiden. Bus 302 mod Frederikssund er for nyligt omlagt og kører ikke længere ad Krogholmvej. Bus 304 kører mellem Ølstykke og Stenløse Station i myldretiden. På Krogholmvej anlægges dobbeltrettet cykelsti, som vil forbedre adgangen for cyklister til stationen og centeret. I vinderforslaget fra idekonkurrencen var stamvejen placeret midt gennem bebyggelsen. Denne vejføring er ændret og erstattet af en hovedsti for gående og cyklister. I stedet føres stamvejen langs kanten af bebyggelsen. For at undgå, at vejen virker som en visuel barriere mod landskabet, bliver vejen anlagt 1/2 meter under niveau. 13
Ressourcerne Baggrund Den globale vækst og det stigende forbrug betyder et stort pres på alle former for ressourcer. En lang række af de materialer og produkter vi bl.a. anvender i byggeriet, kommer fra begrænsede ressourcer, som ikke kan fornys. Dansk byggeri er hovedsageligt baseret på forekomster af råstoffer i den danske undergrund. Ler til mursten og tegl. Kalk og sand til glas. Kalk til plastic. Ler, sten og grus til mineraluld. Sandsten og grus til belægninger. Sand, grus og kalk i fliser og mørtel. Granit til brosten og kantsten. Sand og grus til beton, vejanlæg og fyld. Udnyttelse af disse ressourcer kan give lokale miljøproblemer, og omkring hovedstadsområdet vil enkelte råstoftyper være opbrugt indenfor en overskuelig fremtid. Mange materialer er forbundet med stort energiforbrug både i forbindelse med råstofudvinding, transport og i den videre bearbejdning til det færdige produkt. I forbindelse med byggeri er det afgørende, at materialerne kan genanvendes, og at der ikke opstår unødvendigt spild i byggefasen. Byggeriet står i Danmark for 25% af den samlede affaldsproduktion. Efter opførslen er boligerne ramme for husstandenes forbrug og den deraf følgende mængde husholdningsaffald. Affaldet er et direkte udtryk for vores anskaffelse af forbrugsgoder og dermed for, hvor mange ressourcer vi forbruger. Mængderne af affald fra husholdningerne i Danmark stiger fortsat og udgør pr. år 3,1 mill. tons. Et særligt problem udgør de såkaldte uønskede kemiske stoffer, dvs. stoffer som har skadelige virkninger på mennesker og miljø. I EU findes mere end 100.000 kemiske stoffer hvoraf kun ca. 3.000 er undersøgt for skadelige virkninger. Stoffer med uønskede virkninger findes i stort set alle de produkter og materialer, vi dagligt er i kontakt med. Stort forbrug ved opførelse af ca. 700 boliger Ressourceforbruget fra byggeriet kan opgøres til: 78.000 tons beton, gips og mørtel, 15.000 tons tegl og mursten og 46 tons kobber. Med forbud mod brug af PVC og trykimprægneret træ reduceres brugen af PVC med 58 tons og brugen af trykimprægneret træ med 200 tons. Anlæg af veje og stier kræver 16.000 m 3 sten, grus og asfalt. Det svarer til mere end 1000 vognlæs. Materialevalget påvirker indeklimaet Stenløse Kommune anbefaler anvendelse af naturlige og genanvendelige materialer til byggeri. Produkter, som er baseret på ler, kalk, sten og træ giver de mindste problemer ved bortskaffelsen. Samtidig har materialerne i form af mursten, mørtelpuds og træbeklædninger gode egenskaber i forhold til at sikre et optimalt indeklima. Generelt frarådes det at bruge sammensatte materialer, som er sværere at genanvende - og materialer, som har direkte negativ indflydelse på indeklimaet og helbredet. 14
Affaldsmængder fra Stenløse Syd Den årlige samlede mængde af affald fra husholdningerne i Stenløse Syd vil udgøre 540 tons. Stenløse Kommune har sorteringsordninger for storskrald, grønt affald, restaffald, papir og glas. Det grønne husholdningsaffald - 165 tons -indsamles til kompostering og bioforgasning. Restaffaldet - 278 tons årligt - køres til forbrændingsanlæg, hvor brændværdien i affaldet udnyttes. Der forventes indsamlet 100 tons papir og 43 tons glas årligt. Stenløse Kommune anbefaler hjemmekompostering. Uønskede kemiske stoffer undgås Stenløse Kommune arbejder for at reducere brugen af uønskede kemiske stoffer. I Stenløse Syd stilles der krav, som betyder, at der ikke må anvendes trykimprægneret træ og PVC. Stenløse Kommune anvender udelukkende PVC frie rør til kloakering og rørføring i Stenløse Syd. Både PVC og trykimprægneret træ har uønskede virkninger både under produktion, anvendelse og ved bortskaffelse. Trykimprægneret træ anvendes ofte til formål, hvor det kunne erstattes af træsorter, som giver bygningsdelen samme holdbarhed. Trykimprægneringen betyder, at træet ikke kan brændes ved bortskaffelse, men i stedet må deponeres. PVC udvikler dioxin ved afbrænding og skal derfor deponeres som farligt affald. Under anvendelsen giver PVC problemer på grund af de såkaldte phthalater, der anvendes til at blødgøre plasten. Vinylgulve er et eksempel på anvendelse af blød PVC i byggeriet. Vinylen fremkalder allergi og ved almindelig vask føres phtalaterne til det naturlige vandmiljø, hvor de bl.a. kan være skyld i, at blandt andet fisk udvikler tvekønnethed. Hårdere PVC typer anvendes f.eks. i plastvinduer, tagrender, kloakrør og brønde. 15
Hvad betyder det med 700 nye boliger i Stenløse Syd? Byggeriet i Stenløse Syd vil være et markant indgreb i landskabet og vil fastlægge anvendelsen af arealet i al fremtid. Etablering og drift af bebyggelsen har bl.a. disse miljømæssige konsekvenser: Det beregnede forbrug af energi til opvarmning og varmt vand vil blive 4.2 millioner kwh svarende til 861 tons CO 2 pr. år. Forbruget af drikkevand vil blive 68.000 m 3 om året. Der vil blive anvendt mere end 100.000 tons byggematerialer med et tilhørende energiforbrug til produktion, byggeri og transport. Der skal anlægges 22.500 m 2-2,5 hektar - veje og stier, som stabiliseres og asfalteres med 16.000 m 3 grus og asfalt. Trafikken på Krogholmvej vil vokse med 44% eller 2.500 biler pr. døgn. Den biologiske mangfoldighed vil ikke blive forringet tværtimod kan der udvikle sig et stort sammenhængende naturområde, som vil give forbedrede vilkår for dyre- og planteliv. Brugen af pesticider på arealet reduceres fra 50 kg aktivt stof til 16 kg. Arealet, hvor pesticiderne anvendes, bliver tilsvarende mindre og har større risiko for nedsivning, så der er fortsat mulighed for belastning af grundvandet. For at afbøde konsekvenserne har Stenløse Byråd bl.a. taget følgende beslutninger, som betyder, at ressourceforbrug og miljøbelastning reduceres i forhold til, hvad der ellers ville have været tilfældet: Boligerne skal opføres som lavenergihuse, hvilket giver en reduktion i energiforbruget på 1.7 mill. kwh pr. år svarende til 348 tons CO 2. Krav om anvendelse af regnvand til toiletskyl sparer 22.000 m 3 drikkevand pr. år og nedsætter belastningen af Værebro Å. Det bliver ikke tilladt at anvende PVC og trykimprægneret træ på grund af disse stoffers skadelige effekt på miljø og sundhed. Herved reduceres mængden af PVC med 58 tons og trykimprægneret træ med ca. 200 tons.