TÓRSHAVN Tórshavn er ikke blot en af verdens mindste hovedstæder, den er også en af de mest charmerende. Med sine 20.000 indbyggere er Tórshavn det politiske og kulturelle center på Færøerne. En levende og moderne by med en kreativ, innovativ og veluddannet befolkning. De holder traditioner kært og er glade for deres kulturelle baggrund samtidig med at de er med på de nyeste internationale trends. Derfor finder I i Tórshavn en god blanding af færøsk kulturhistorie og alt det moderne, som samtidens verdensborgere søger. Byen er en god blanding af nyt og gammelt, af kontraster. Fra den ældste bydel Tinganes nede ved havnen hvor de små huse med græstag står hulter til bulter bevæger I jer langsomt op imod fjeldet hvor nyere beboelseskvarterer vidner om den moderne verdensborgers tilstedeværelse. Beliggende i smukke omgivelser med de omkringliggende bjerge på den ene side, og havnen og havet på den anden side gemmer Tórshavn på mange spændende oplevelser og seværdigheder. Husenes mangfoldige farver og farvesammensætninger har fået gæstende journalister til at beskrive byen som en drømmende smuk by der kunne være taget ud af ethvert æventyr. Skansen, eller Tórshavns forth, blev i 1580 opført for at beskytte Tórshavn imod pirater. Det er i dag svært at forestille sig, hvordan disse bitte, og smukke, kanoner og vagthus, kan have reddet byen og byens børn imod at blive plyndrede. I dag er der ingen soldater at se på Skansen, snarer vil du møde par der er på en romantisk gåtur eller børn der får lov til at løbe rundt i det grønne græs og lege på kanonerne der næppe kommer til at give lyd fra sig igen. Tinganes er Tórshavns gamle og historiske bydel. Tinganes og Reyn er det gamle Tórshavn og var også samlingspunktet for handel på Færøerne i gamle dage. Og selv om byen er vokset enormt siden, har bydelen stadig sin betydning da de velbeholdte charmerende røde og sorte bygninger med græstag i dag huser Færøernes administration. Det var også ude i Tinganes, at store dele af filmen Barbara blev optaget, og selv om bydelen ikke længere er som i filmens kulisse, er der stadig liv i de smalle stenbelagte gader, hvor lyde og lugte vidner om liv hos børn og familier der bor ude i det tryllebindende Tinganes. Et af Tórshavns varetegn er byens mange statuer, nye som ældre, der alle har en særlig historie eller betydning knyttet til sig. Langt de fleste er lavet af færøske kunstnere og vidner de om, hvor kunstneriske og kunstglade færingerne er. På turen fra havnen og op til Nordens hus, forbi byens teater, langs Havnará (Tórshavns å) igennem plantagen og henom Færøernes kunstmuseum vil I møde statuen af Hans Andrias Djurhuus, en af Tórshavns bybørn der i starten af 1900 tallet skrev sange og historier som har haft stor betydning for den færøske identitet. Krydser I vejen, og følger åen, ser I en kæmpe drage stå i åen. Dragen er lavet af kunstneren Tróndur Patursson, der er kendt for at have magiske hænder når det kommer til glaskunst. Fra stien, lidt længere oppe, vil I også se en af William Heinesens ikoniske fantasi kvinder, inde i plantagen står mindesstatuen om søfolket der er gået bort, og omkring kunstmuseumet er en håndfuld bronze skulpturer af billedhuggeren Hans Pauli Olsen. Færøernes kunstmuseum rummer den største samling af færøsk kunst, museet skønnes at huse omkring 2600 værker, overvejende færøske. Et besøg vil give jer et godt indblik i færøsk kunsthistorie, med værker af bl.a. Mikines, Ruth Smith, Ingolv av Reyni, William Heinesen samt værker af yngere kunstnere som Hanni Bjartalíð og
Edvard Fulgø, for blot at nævne nogle af de mange anerkendte kunstnere, hvis værker hænger i Listaskálin. Nordens Hus er en oplevelse i sig selv, og minder det mest om en fortryllende mystisk elverhøj set udefra. Selv om der året rundt er mange forskellige arrangementer, alt fra musikarrangementer til teaterforestillinger, forelæsninger og udstillinger er der en skøn ro over huset, og helt sikkert et sted der fortjener et besøg, hvad end der er for at nyde en forfriskning i kafeen, se en udstilling, eller blot opleve huset og den nordiske kultur. Kafeen i Nordens Hus er nu ikke det eneste sted vi vil anbefale jer at få noget at spise. Mulighederne er mange for mad og drikke i Tórshavn. Der er en del hyggelige kafeer, især nede i byen, hvor der serveres lette retter, eller spis en god fiskebuffét på Hotel Hafnia, en anderledes og spændende frokost hos Østrøm, hvor der også sælges håndarbejde og brugskunst kreeret af lokale kræfter, prøv færøsk sushi på restaurant Etika eller få en gastronomisk oplevelse ud over det almindelige på restaurant KOKS, der blev nomineret til Årets Restaurant af Den Danske Spiseguide i 2013. Tórshavn er centralt placeret på Færøerne, hvorfra I nemt kommer ud til selv de mest afskårne kroge på Færøerne. Ud til de imponerende øer, der rummer de mest fantastiske oplevelser og overraskelser. Det kræver bare, at I griber chancen og udforsker Færøerne, det moderne samfund med stærke traditioner og den majestætiske natur midt i Nordatlanten. KIRKJUBØUR Landsbyen Kirkjubøur er det sted på Færøerne, hvor man finder de mest storslåede historiske fortidsminder. I Middelalderen var landsbyen Færøernes kulturelle og religiøse centrum, og en del af Norges katolske kirke. Præsteskolen i Kirkjubøur var Færøernes første og eneste indtil reformen i 1538. Kong Sverri af Norge voksede op her, hvor han også blev uddannet til præst og præsteviet. I dag bor der ca. 80 indbyggere i Kirkjubøur, der ligger 15 min. med bil fra Tórshavn. Der er især tre bygninger i Kirkjubøur, alle besøgende på Færøerne bør besøge; Kongsgården, Kirkjubøgarður, der i dag er beboet af 17. generation af familien Patursson. Roykstovan, der er den ældste del af huset, stammer fra 1000-tallet, og fungerer i dag som et museum. Herudover, bruges dette ældgamle og historiske rum som husets beboeres fine stue og det er også her, at gæster bliver budt velkomne, til specielle arrangementer. Olavskirken, den nuværende sognekirke (fra ca. 1200), er den eneste middelalderkirke, som stadigvæk er i brug på Færøerne. Sidst, men ikke mindst, den imponerende ruin af Sankt Magnus domkirken, der blev opført omkring år 1300. KVÍVÍK, VESTMANNA og VESTMANNABJERGENE På vej til Vestmanna, passerer I både Leynar og Kvívík, to smukke bygder med hver deres serværdighed. Bygden Leynar spreder sig op langs fjeldsiden og omkring nok den smukkeste af de færøske sandstrande, hvorfra der er en imponerende udsigt til Koltur og Vágoy. Stranden er et yndet udflugtssted for unge og børnefamilier fra hele landet.
Efter at have passeret Leynar, kommer I til Kvívík, et stykke ned fra hovedvejen. I Kvívík finder I en vikingeudgravning der vidner om, at Kvívík er en af Færøernes ældste bosætninger. Den nuværende kirke blev indviet i 1903, en charmerende lille kirke der er værd et besøg. Bygden er utrolig smuk og en gåtur nede i bygden er helt klart noget vi anbefaler. Kører I videre fra Kvívík og længere nordpå, kommer I til Vestmanna, en af de større bygder på Færøerne, der ligger på nordvest kysten af Streymoy. Vestmanna er kendt som stedet hvorfra turene til de imponerende fulgefjele og grotter, Vestmannabjørgini, går fra. I turistsæsonen er der flere daglige ture ud til fulgefjeldene, en populær tur, for såvel færinge som turister. På turen sejler I langs bjergsiden, op til selve Vestmannabjergene der ligger uisoleret ud til Atlanterhavet. I sejler igennem smalle sund og ind i dybe grotter, formet af brændingen igennem millioner af år og tæt til den 600 meter høje lodrette klippvæg, hvor tusinder af søfugle yngler. I disse majestætiske omgivelser er man på en forunderlig måde i pagt med naturen, og I vil forstå, hvorfor den færøske kultur er så dybt forankret i respekt for naturens kræfter. Det kan være helt overvældende hvor stor kraft naturen kan have på ens sind, for når I står tilbage på kajen i Vestmanna, vil I føle jer både opløftet og renset og mon ikke I har fået taget en del billeder, som vil imponere når I kommer hjem. Efter sejlturen er et besøg på voksmuseet, Saga Museum, på loftet af Restaurant Fjørukrógvin et godt bud. Det er sjældent, du oplever den færøske historie så livagtig som på Saga Museum i Vestmanna. Her går lyd, lys, ja selv lugten op i en højere enhed. Mens du går blandt vokskabinettes naturscener og voksfigurer, får du Færøenes historie ind med høretelfonerne. Her er du tæt på den oprindelige historie. VÁGAR De største søer på Færøernes findes på Vágar, og centralt placeret på øen og op til hovedvejen ligger Sørvágsvatn. En gåtur langs søen ud til vandfaldet Bøssdalafoss er en dejlig og let gåtur med et fantastisk udbytte: udsigten herfra kan være såvel dramatisk som beroligende alt efter hvor stærk strømmen er og hvor hårdt bølgerne bryder mod land. Trælanípan, der har fået sit navn at mindre humane årsager, ligger lidt syd for vandfaldet og nemt tilgængelig på turen rundt vandet. Historien fortæller, at når slaver f.eks. blev fanget i at stjæle får, var dødstraffen udført ved at skubbe dem ud af forbjerget og i havet fra toppen af Trælanípan. Turen op til Trælanípan er let overkommelig, og når I når toppen, anbefales at I lægger jer helt ud til kanten og kigger lige ned fra det 146 m høje forbjerg og pludselig står tiden stille. Den fantastiske udsigt over øerne vil være et minde for livet. Gásadalur har nu fået vejforbindelse med omverden igennem en tunnel, men vi skal ikke mange år tilbage hvor beboerne var nødt til at vandre over fjeldet og til bygden Bøur for derfra at fortsætte deres rejse i bil, bus eller båd som alle andre. Bygden ligger højt oppe i meget naturskønne omgivelser med høje omkringliggende fjelde og en skøn udsigt til Tindhólmur. Her leves livet i et helt andet tempo og I vil mærke roen i selvsamme sekund I kommer ud af tunnelen og mødes af dette overraskende idylliske syn. Man kan stadig vælge at tage turen til Gásadal langs den gamle postrute over fjeldet, det er et imponerende syn at komme op på toppen og se ud over bygden og havet.
MYKINES Mykines er den vestligste af Færøerne. Mykines er kendt for sit helt fantastiske fulgeliv, da øen er hjemsted for tusinder og atter tusinder af trækfugle der yngler der om sommeren. Mykines har den eneste sulekoloni på Færøerne, hvilket i sig selv gør den til en attraktion, men det er måske lunden, den charmerende fugl med det farvestrålende næb fyldt med fisk, der også gerne poserer til billeder, der er øens helt store trækplaster. Sejlturen til Mykines tager lidt under en time, og er en af de bedste muligheder for at se Tindhólmur på tæt hold. Tindhólmur er en lille og stejl klippeø der ligger ud for Vágoy. Når I når selve øen Mykines sejler I langs fuglebjergne på øens sydside før I når til selve bygden. Tag vandreturen ud til holmen og fyrtårnet, over gangbroen der knytter holmen og øen sammen. Det er en nem vandretur, og selv om gangbroen er helt sikker, så kan den være en udfordring for dem der lider af højdeskræk da gangbroen krydser en 35 meter dyb kløft midt over Atlanterhavet. GJÓGV og andre serværdiger i omegnen Færøernes nok mest fotograferede bygd er Gjógv der ligger i den nordligeste del af Eysturoy. For at komme til Gjógv skal I køre over en højtliggende fjeldryg, og her fra toppen åbner sig en stor og grøn dal med karakterfuld fjelde på begge sider. Helt nede og for enden af dalen, ligger de farverige huse fritt pladseret omkring en smuk og ren å, med en dam midt i, hvor I sommeren igennem vil se børn lege. Men det er især bygdens naturhavn, som Gjógv er mest kendt for. Gjógv er det færøske ord for kløft, og det er også i bygdens gigantiske kløft, der skærer sig ind i landskabet, at naturhavnen ligger. Gå ned ad de mange trappetrin ned i kløften til havnen og nyd de mange lyde der er i naturen og naturens mægtige vælde. Ved bygden er kysten lav, men mod øst mod Múlin og videre omkring dette næs til den sydøstlige kyst skråner kystlandet meget stejlt mod havet. I den anden retning strækker sig en dyb dal ned mod bygden og adskilt fra denne ligger en anden naturskøn perle, dalen Ambadalur, hvortil en gåtur er blandt de helt populære. Ud for Ambadalur står den største fritstående klippesøjle på Færøerne kaldt Búgvin. Der er to veje der fører til Gjógv, og naturligt vil det være at følge den ene på vejen til Gjógv og den anden tilbage. Kører I i egen bil, bør I tage hele 6 retters menuen, med Funning, Gjógv, Slættaratindur, Risin og Kellingen, Tjørnuvík og Saksun, det vil være en heldagstur der kommer til at give indtryk med skønne naturoplevelser og masser af frisk luft. Funningur ligger til fjorden Funningsfjørður, en charmerende lille bygd med en smuk traditionel kirke, opført i 1847, med tjæremalet yderside, græstag og tårn. Bygden ligger nede i en dal og er husene bygget omkring åen der løber ned fra de høje fjelde omkring. Fra Funningur går det opad fjeldvejene, og til Gjógv. Efter at have besøgt Funning og Gjógv kalder fjeldene, da det er i dette område, at Færøernes højste fjelde står. Slættaratindur med sine 882 m er det højste og ved siden af skyder Gráfelli 857 meter op som det næst højeste fjeld på Færøerne. Følger I fjeldvejen fra Gjógv til Eiði, kører I igennem passagen imellem Slættaratindur og Gráfelli. Da I her allerede befinder jer nogle 400 meter oppe, er selve vandreturen op til Slættaratindur ikke så voldsom som den elles kunne synes. Det er uden tvivl også
en af årsagerne til, at så mange kan prale af, at de har været på toppen af Færøerne, hvorfra udsigten er gudeskøn. Når der er klarvejr rækker udsigten fra toppen af Slættaratindur over alle Færøernes 18 øer, eller om ikke alle, så næsten alle. Ved nordkysten af Eysturoy står strandpillerne Risin og Kellingin. Sagnet fortæller om kæmpen og kellingen, der var udsendte fra Island for at stjæle Færøerne og tage dem med sig hjem til Island. Kæmper og kællinger er jo natvæsener, og de vidste, at de skulle skynde sig før solen stod op. Ulykkeligvis for dem, var de så opslugte af deres arbejde denne ene nat, at de nåede ikke i skjul før solens første stråler ramte dem og omskapte dem til sten. Siden da har de to stået der med et længtende blik mod deres hjemland, men også som en påmindelse til vores gæster om, at selv om Færøerne er beundringsværdige og smukke, så gavner de verden bedst ved at være præcis hvor de er og at det ikke vil føre til noget godt at forsøge at stjæle dem. På Eiðiskoltur, hvor de havde bundet deres reb ses stadig en kløft i klippen fra rebet som kæmpen og kællingen angiveligt havde brugt i deres nytteløse arbejde. Risin og Kellingin kan beundres fra såvel Slættaratindur som Tjørnuvík, men det bedste sted at stoppe er på vejen mellem Slættaratindur og Eiði, hvor der også er en kiggert hvorigennem I får bedre mulighed til at skue disse mystiske væsener. Tjørnuvík, på det nordlige Streymoy, er en lille smuk bygd liggende i en bugt omgivet af høje fjelde, så høje, at solen et par måneder om vinteren ikke kan komme til bygden. Tjørnuvík har en stor naturskøn sandstrand med udsigt til Risin og Kellingen ud for Eysturoys nordligeste tip. Tjørnuvík er også kendt for sine sangtraditioner hvor bygdens beboere traditionstro har udmærket sig med at synge Kingo salme. Saksun er en af Færøerne store overraskelser. For at komme til Saksun kører I igennem en lang dal fra bygden Hvalvík. Efter at have kørt forbi den smukke indsø, Saksunarvatn popper bygden overraskende op. Der går en dyb kløft ned igennem bygden, og kører I til højre for kløften kommer I til den mindste bygdedel, hvor der er et fantastiskt lille museum, Dúvugarður, hvor I kan se hvordan livet på en gård var i gamle dage. Det er også her, at den smukke hvidkalkede kirke med græstag ligger ud til kanten af bjerget. Drejer I derimod til venstre kører I igennem bygden og herfra bør turen gå til fods ned til den kæmpestore og overvældende smukke bugt. Der er en sandstrand inde i selve bugten, og når der er lavvande, kan I gå ud igennem bugten, ad stranden og ud til den endnu større sandstrand der ligger åben ud til Atlanterhavet. Vær dog opmærksom på hvornår tidevandet skifter, da det ikke er muligt at gå ad stranden ud igennem bugten, eller tilbage, når der er højvande. KLAKSVÍK Klaksvík, er Færøernes næststørste by og hjem for omkring en tiendedel af Færøernes befolkning. Byen ligger smukt omringet af stejle pyramidelignende fjelde med en skøn bugt på begge sider. Klaksvík er en af øernes vigtigste havnebyer med et blomstrende erhvervsliv. Byens beboere er meget aktive og er de særdeles gode til at skabe tilbagevendende arrangementer og begivenheder, der tiltrækker gæster fra hele landet de fleste foregår om sommeren. For at komme til Klaksvik, skal I gennem en undersøisk tunnel fra Leirvík til Klaksvík. I sagens natur er der noget spændende over en tunnel, men efter at have givet kunstneren Tróndur Patursson muligheden for at sætte sit præg på tunnelen, er
det en udsøgt fornøjelse at køre under havets bund, hvor kunstneren med lys og farver har givet et fantastisk liv til tunnelens basaltvægge. I Klaksvík vil vi især anbefale, at I besøger det smukke parkområde, Úti í Grøv, der ligger i udkanten af byen. Denne maleriske oase har inspireret mange kreative sjæle, og er et dejligt sted at nyde stilheden, den flotte natur og en medbragte madpakke. Og har I ikke madpakken med ligger Bakaríð Jórun, der er kendt for sit gode brød og himmelske kager, ved indkørslen til Klaksvík og er en god løsning. Christianskirken, der er den første kirke i Skandinavien, der er bygget i gammel nordisk stil, er et stærkt monument for Klaksvík og ikke til at gå glip af. Kirken blev bygget i 1963 og var meget usædvanlig, idet den ikke havde et tårn. Den har fået bygget et tårn sidenhen, men det står ved siden af selve kirken. Lad ikke historien dø synger færingerne, og på det Nordiske Museum, der blev grundlagt sidst i 60erne, holdes historien også i live. Her fremvises arbejdsredskaber, værktøjer og andre effekter fra dagligdagen i gamle dage. Selve bygningen hvor museet holder til, blev bygget til den lokale afdeling af den danske monopol handel i 1838. Og i udstillingslokalet ved siden af er Apoteket, der også ser ud som det gjorde i gamle dage. Klaksvík er også hovedbyen for de nordlige øer, som er Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Nordøerne er karakteriseret med mange høje fjelde og en østkyst hvor skråningerne afsluttes med kystklint, imens nordsiderne for det meste er storslåede og forrevne forbjerge. Til de to mindste, Svínoy og Fugloy, holdes forbindelsen via båd eller helikopter. Broer, dæmninger og tunneller knytter Kunoy, Borðoy og Viðoy sammen, mens det kræver færgeforbindelse for at komme til Kalsoy og er I først kommet til Klaksvík, bør I også gå på opdagelse i området. Viðareiði er et godt bud. Udsigten til Borðoy, Kunoy, Kalsoy og Fugloy er god fra Viðareiði hvor der er åbent til begge sider af bygden. Lige nord for bygden er verdens højeste forbjerg, Enniberg med sine storslåede 750 meter. Viðareiði gemmer også på en af de smukkeste og mest kendte præstegårde på Færøerne. Kunoy er den af de færøske øer der i gennemsnit er den højste. Bygden, der også er kaldt Kunoy, ligger smukt op langs øens vestside hvorfra der er en smuk udsigt til naboøen Kalsoy, der, når aftensolen kaster sine skygger over øen næsten ligner en kæmpe stor tablerone bar. SANDOY Sandoy er den femte største ø og sammen med Suðuroy den anden store af de sydligt liggende øer. Sandoy regnes som den fladeste af øerne med brede dalstrøg og mange småsøer, lave, afrudnede fjelde og sandstrande. De afrundede og milde fjelde gør den grønnere at se til end de steder, hvor der er mere dramatiske klippefjelde. Øens vestkyst er mere stejl med klipper og fuglefjelde. Sandoy gemmer på nogle naturskønne og historiske perler. Besøg Húsavík, en lille bygd, der har eksisteret helt tilbage i vikingetiden, med to gamle bydele med mange gamle traditionelle færøske huse. Midt i bygden ligger der stadig ruiner fra 1300-tallet af den store gård, som har tilhørt den rige og mægtige frue i Húsavík, Guðrun Sjúrðardóttir, og som sagnet fortæller barske historier om. I nærheden af ruinerne
ligger det fredede Jóannes á Breyts hus, der er 130 år gammelt, og nu indrettet som lokalmuseum. I bygden Sandur er et skønt kunstmuseum med en fin samling af moderne færøsk kunst. Museet er et absolut must på turen til Sandoy. SUÐUROY Turen til Suðuroy, der er den sydligst liggende af øerne, tager omkring to timer fra Torshavn med den nye og moderne færge Smyril. I må ikke gemme jer indendøre på turen, da øerne og den til tider dramatiske natur opleves ideelt fra havet. Gå ud på dækket og nyd den overvældende friskhed og udsigten til øerne Nólsoy, Streymoy, Hestur, Koltur, Sandoy, Stóra Dímun og Lítla Dímun, som I kommer på tæt hold på rejsen sydpå. Suðuroy er helt unik i sig selv, ikke blot kulturelt, men også geologisk. I modsætning til Færøernes andre øer, hvor størstedelen er af øverste basaltserie, er Suðuroy sammensat af nedre basaltserie og mellemste basaltserie med kul og søjlebasalt. Når færgen sejler ind til havn på Tvøroyri, vil I bemærke denne flotte søjlebasalt der nærmest ser ud til at være kreeret af en af øernes mange kunstnere. Suðuroy er karakterisk med fjorde og smukke strande på østsiden og storslåede bjerge på vestsiden, og få andre steder på Færøerne kommer I så tæt på bjergene som I gør på Suðuroy. Her kan I køre næsten helt ud til kanten af de majestætiske fuglebjerge og mærke suget i maven med få minutters mellemrum. Lad os starte helt i syddelen, hvor I kan køre ad den gamle bygdevej mellem Lopra og Sumba og op til stedet kaldt Hesturin. Her vil I opleve Beinisvørð, Færøerne næsthøjeste forbjerg, på tæt hold, men vær opmerksom på skiltet der siger, at I ikke må gå for langt ud til kanten. Herfra får I også en flot udsigt til bjergene på Suðuroys østkyst. Eller kør op på Eggjarnar, og nyd udsigten over de lodrætte bjerge, strandpile og skær langs øen. Det kræver lidt is i maven, da vejen ligger helt ud til kanten, men til gengæld er udsigten hele rejsen til Færøerne værd. Efter at have været oppe op Hesturin, kan I køre videre til Sumba, der er Færøernes sydligste landsby og kendt for sine smukke omgivelser og natur. Fra Sumba kan I fortsætte turen mod Akraberg, hvor fyrtårnet fra 1909 og de historiske ruiner fra 2. verdenskrig stadigvæk står. Men der er mere og andet end natur der er værd at se på Suðuroy. I Vágur vil vi stærkt anbefale et besøg på Ruth Smith Savnið. Ruth Smith var en anerkendt maler og museet rummer en stor del af hendes værker. I Vágur har man fået restaureret det gamle pakhus, Stóra Pakkhús, der i dag bruges til alverdens arrangementer, men også som bygdesavn om sommeren. I kirken i Fámjin hænger det oprindelige og første færøske flag, Merkið. Flaget blev tegnet og syet af færøske studenter i København i 1919, men blev først anerkendt som færøsk flag i 1940. Færinger er meget stolte af Merkið, der er et stærkt symbol for folket og fejres det hvert år på flagdagen den 25. april. Tvøroyri er den færøske industrialismes vugge og byen bærer stadig præg af de enorme rigdomme, der blev akkumuleret her i 1800-tallet. Her ligger Færøernes
ældste bygning, Den Kongelige Monopolhandel, som i dag bliver brugt til café, pub og museum. Nyd en forfriskning i pubben og mærk historiens vingesus i denne fantastisk hyggelige bygning. En vandretur til den prisbelønnede Hvannhagi er en gave I bør give jer selv. Turen starter ved slutningen af den øverste vej i Tvøroyri, kaldt Hválvurin. Turen er krævende, og I skal ikke være bange for højder, til gengæld bliver I belønnet med noget af det mest unike I kan opleve på Færøerne. Her tager man hen, hvis man gerne vil opleve naturens storhed og sin egen lidenhed. Hvannhagi ligger som et hemmiligt smørhul, som blot er adkommeligt til fods. I går langs fjeldsiden efter stien og når I kommer ud til østsiden af Suðuroy, bliver I mødt med en fantastisk udsigt til øerne Stóra og Lítla Dímun. For at komme til søen nede i Hvannhagis dal, følger I en stejl og smal sti, en udfordring for nogle, men også en fantastisk oplevelse. Tilbage i Tvøroyri, kan I køre videre nordpå igennem et par tunneller og I når til den frodige landsby Hvalba, som er kendt for sine kulminer, der er de eneste tilgængelige kulminer på Færøerne. Og længere nord, til Sandvík med sin utroligt betagende sandstrand.