Lærervejledning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø

Lærervejledning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø

Om forløbet Anvendelse Dette er et 12-lektioners (á 50min) supplerende materiale til geografiundervisningen eller tværfaglige forløb om fx klimaændringer, vejrforhold eller samfundsrelaterede naturvidenskabelige problemstillinger. I skal i dette forløb, via teoretisk og eksperimentel arbejde, få en forståelse af hvad Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) er, og hvordan vi kan bruge det i vores bymiljø for at undgå kloakoverløb. Herunder kommer de til at arbejde med klimaforandringer, vandets vej, kloaktyper og jordtyper. Forløbet er sponsoreret af Hedeselskabet a/s og er blevet til i samarbejde med Orbicon a/s og Randers HF & VUC. Lokal Anvendelse af Regnvand Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) er en klimaløsning som kan være med til at; - Aflaste kloaksystemerne så vi undergår udledning af (og oversvømmelse med) spildevand - Sikre en fortsat grundvandsdannelse under byområderne Om Caseweb.dk Hele forløbet kan køres via www.caseweb.dk, hvor alt materialet findes således at Kursisterne kan arbejde med det online samt indføre notater via logbogen. Vejledning i at bruge caseweb.dk findes som videoinstruktion på forsiden under Hjælp til caseweb. URL på links der tilgås via caseweb.dk kan genfindes sidst i øvelsesvejledningen. Derudover kan et kursisthæfte også findes hvor alle øvelsesvejledninger, resultatskemaer, datablade og spørgsmålsark samt forklarende tekster, er samlet i printbar form. Kursisternes noter i logbogen, øvelsesvejledninger samt produktet kan evt. bruges i forbindelse med en evaluerings opgave i den naturvidenskabelige faggruppe. Forside billedet viser Brøndbyvester Skole, hvor en række LAR løsninger er tænkt ind i elevernes skolegårdsmiljø. Projektet på billedet er lavet af Brøndby kloakforsyning i samarbejde med rådgivende ingeniør firma Orbicon a/s, og landskabs arkitekterne Thing og Wainø. Foto af Brøndby kloakforsyning Side 1

Forløbsoversigt Introduktion Side Lektion 1 Tid Aktiviteter Materialer 3 Indledning 10min. Film Caseweb.dk: Film 3 Hvad hvis det var dig? 15min. Diskussion 4 Intro til caseweb.dk 15min. Instruks forløb Caseweb.dk: Instruksvideo, logbog 4 Drivhuseffekt, klimaændringer 10min. Slideshows Caseweb.dk: Links Delforløb 1 Vandets vej og kloakker Side Lektion 2 Tid Aktiviteter Materialer 5 Vandets vej 10min. Gennemgang Caseweb.dk: Link 5 Kloaksystemer 40min. Spørgsmål Caseweb.dk: Spørgsmålsark, links, logbog, film Delforløb 2 Jordens hydrauliske ledningsevne Side Lektion 3-4 Tid Aktiviteter Materialer 7 Introduktion 10min. Intro til emnet 8 Øvelser i hydraulisk ledningsevne 70min. Jordøvelser Materialer til øvelserne, Caseweb: Øvelsesvejledninger, logbog 11 Perspektivering 20min. Diskussion Caseweb: logbog, film Delforløb 3 LAR løsninger Side Lektion 5-6 Tid Aktiviteter Materialer 12 Introduktion til LAR 10min. Film Caseweb.dk: Link 12 Elementer i LAR 20min. Gennemgang Caseweb.dk: Model powerpoint, film 15 Genanvendelse 10min. Diskussion Caseweb: Logbog 16 LAR løsninger 60min. Gruppearbejde Printede afkrydsningskemaer, lærenens løsningsskema Caseweb: Datablade, film links Delforløb 4 LAR i jeres bymiljø Side Lektion 7-8 Tid Aktiviteter Materialer 18 Introduktion 10min. Film fra Orbicon a/s Caseweb.dk: Film 18 Kort øvelser 90min. Gruppearbejde med Materialer til øvelsen, printer adgang. kort Caseweb.dk: Øvelsesvejledning, links, film Delforløb 5 Produktet Side Lektion 9-12 Tid Aktiviteter Materialer 23 Produkt- 100min. Plakatproduktion Materialer til plakat produktion fremstilling Printede produktkrav og vurderingsskema Caseweb.dk: Links 24 Produkt- 100min. Produktpræsentation Vurderingskema og produktkrav. præsentation Kursisternes plakater URL for link brugt i forløbet, kan findes sidst i lærervejledningen. Side 2

Introduktion 1. lektion Lærerens forberedelse - Opret først forløbet på caseweb.dk. Vejledning til dette findes på caseweb.dk forsiden under Hjælp til caseweb. - Opret derefter hold hvorved du får brugernavn og adgangskode til kursisterne. Her kan du vælge at oprette ét samlet hold for hele klassen eller dele dem op i hold med hver deres logbøger. - Du skal bruge et filmklip fra youtube som du finder på caseweb.dk under Film. Se klippet på forhånd og overvej om du vil vise det fulde klip. Forslag til afkortning: sluk efter 4.38min. - Lokalisér videoinstruktionen for at føre logbog på caseweb.dk forsiden under Hjælp til caseweb. - Du skal bruge to slideshows fra vandetsvej.dk som findes på caseweb.dk under viden - På caseweb.dk under Lærerindhold, forsiden, kan du finde en række ekstra materiale som evt. kan inddrages. Hovedbegreber: Skybrud/monsterregn, drivhuseffekten, klimaændringer Lektionsplan Indledning (10min.) For at fange kursisternes interesse og for at vise vigtigheden af klimatiltag, indledes med et youtubeklip fra København den 2. juli 2011, hvor der var et voldsomt skybrud også kaldt monsterregn. Find klippet via caeseweb.dk under Film. Skybrud eller monsterregn beskriver et vejrfænomen, hvor der falder mere end 15 mm regn på 30min. Hvad hvis det var dig? (15min.) Diskussion af filmen i grupper, hvor de bl.a. skal komme omkring, hvordan det ville have været, hvis de selv blev udsat for et skybrud af den kaliber. Forslag til emner: - Hvad ville I redde først hvis jeres hus blev oversvømmet? - Hvordan ville I reagere? - Hvad er chancen for at det sker for netop jer? - Vandskader og spredning af bakterier fra kloakkerne. Side 3

Tal i plenum om kursisternes tanker om filmen, og hvad de kender til klimaændringer i forvejen. Formulering af spørgsmål i forbindelse med skybrud og klimaændringer, som kursisterne ønsker at få svar på, kan bruges til at finde ud af hvad der motiverer netop dine kursister til at gå ind i emnet. Intro til caseweb.dk (15min.) Lad kursisterne gå ind på www.caseweb.dk. Indled med videoinstruktionen om brugen af logbogen på caseweb.dk (se på forsiden af caseweb.dk under Hjælp til caseweb ), hvorefter de logger ind med de udleverede brugernavne og kodeord. Når kursisterne er logget ind vil de på forsiden blive præsenteret for forløbet. Spørgsmål som er blevet formuleret under ovenstående diskussion, kan skrives ind i logbogen. Kursisterne skal selv oprette en ny side under Introduktion, evt. med overskriften Dette vil jeg gerne vide mere om. Drivhuseffekt og klimaændringer (15min.) Præsentér teorien for drivhuseffekten via link på caseweb.dk under Viden, og brug dette til at forklare hvordan fremtidens vejr kan blive meget mere voldsomt end det vi oplever nu. På dette slideshow nævnes kun CO 2 som drivhusgas nævn evt. også metan, lattergas, freongasser og vanddamp. Gennemgå vandets kredsløb ud fra det andet link under Viden og påpeg hvorledes de ændrede temperaturer medfører øgede regnmængder. Side 4

Delforløb 1 Vandets vej og kloakker 2. Lektion Lærerens forberedelse - Du skal bruge en model om vandets kredsløb fra GEUS.dk. Linket kan findes på caseweb.dk under lærermaterialer, Viden. - Eleverne skal bruge 3 link fra vandetsvej.dk og naturstyrelsen.dk under Viden. - For yderligere baggrundsviden besøg siden www.vandetsvej.dk. - Der sluttes af med en film fra Orbicon om separatkloakering og Lokal anvendelse af regnvand. Findes under lærermaterialer som Orbicon: Separatkloakering Hovedbegreber: Vandets kredsløb herunder regnedannelse, nedsivning og grundvandsdannelse. Kloaksystemer herunder fælleskloak og separat kloak. Spildevand og miljøforurening. Lektionsplan Vandets vej (10min.) Brug modellen fra GEUS.dk, under Viden til at opridse vandet vej i naturen. Det er vigtigt at kursisterne kender elementerne regndannelse, nedsivning og grundvandsdannelse. Kloaksystemer (40min.) Start med at præsentere forskelle på vandets vej i naturen og vandets vej i byerne. I byerne pumper vi vand op fra grundvandet og anvender det i husholdninger og industrien. Efter brug kaldes vandet spildevand og det ledes væk i en kloak. Regnvand der falder på byens flader ledes også i kloakken så vi kan gå tørskoet gennem byen. Kursisterne deles i grupper som arbejder med følgende emner via caseweb.dk, delforløb 1: 1. Beskriv forskellen på separat- og fælleskloakering. 2. Beskriv fordele og ulemper ved separat kloakering Kursisterne finder informationerne via link på caseweb.dk, under Viden. Side 5

Slut af med at vise en film fra Orbicon a/s, på caseweb.dk, lærermaterialer, under Film, hvor Nicolaj Thomassen fortæller om separatkloarkering. Orbicon har været med til at udvikle dette undervisningsforløb og vil have en gennemgående rolle i forløbet. Diskuter i plenum gruppernes svar samt filmens budskab og indskriv svarene i logbogen på caseweb.dk under Delforløb 1 under hver sin overskrift. Side 6

3.- 4. Lektion Delforløb 2 Jordens hydrauliske ledningsevne Lærerens forberedelse Til dette delforløb kan to alternative øvelser bruges til at undersøge jords hydrauliske ledningsevne. Du kan enten vælge én af øvelserne eller dele kursisterne så de laver forskellige øvelser. Øvelsesvejledninger til kursisterne findes på caseweb.dk, delforløb 2. Du skal slutte af med at vise en film fra Orbicon om den hydrauliske ledningsevne. Filmen findes under delforløb 2, lærermaterialer som Orbicon; Hydraulisk ledningsevne. Find yderligere baggrundsviden på www.geus.dk. Under Lærer materialer, delforløb 2, findes desuden link til en film fra GEUS om dråbens vej fra sky til vandhane. Øvelse 1. Kornstørrelse versus hydraulisk ledningsevne - Sørg for at der er papir til at tegne forsøgsopstillinger på - Overvej hvor kursisterne kan finde sand, grus og jord på skolens grund - Kursisterne skal bruge øvelsesvejledningen fra caseweb.dk Forsøgsmaterialerne pr. hold - En klump vådt ler - Tre stk. gennemsigtige bægerglas - Tre petriskåle - Papir til at tegne forsøgsopstilling på - Tre spande og en skovl - En 10L vandkande - En sodavandsflaske - En hobbykniv til at skære bunden af flasken - Skydelære eller lineal til at bestemme kornstørrelser - Stopur Øvelse 2. Undersøgelse af den aktuelle jords hydrauliske ledningsevne - Kursisterne skal bruge øvelsesvejledningen fra caseweb.dk Forsøgsmaterialerne pr. hold - En 10L vandkande (og opfyldnings muligheder) - Pælebor eller drænspade - Målebånd - Stopur Hovedbegreber: Hydralisk ledningsevne, jordtyper, kornstørrelser. Side 7

Lektionsplan Introduktion (10min.) Når regnen falder i din have eller baggård kan den enten ende i kloakken, sive ned og blive til grundvand eller fordampe til luften. Hvad der sker med regnen afhænger både af hvilken overflade den lander på og hvilket materiale der er under overfladen. Regnvand kan kun nedsive til grundvand hvis både overfladen og de underliggende jordlag er gennemtrængelige for vand. Mens det er let at vurdere overfladens gennemtrængelighed kan det være sværere at få en ide om de underliggende jordlags evne til at lade vandet passere. I skal nu arbejde med jordens evne til at lade vand nedsive, dvs. den hydrauliske ledningsevne K. Enheden for den hydrauliske ledningsevne er m/s. Øvelse 1. Kornstørrelsens betydning for hydraulisk ledningsevne (70min.) Kursisterne deles i hold der skal undersøge: - Hvordan hænger kornstørrelsen i jordtypen sammen med jordtypens hydrauliske ledningsevne? - Er der andre faktorer der påvirker den hydrauliske ledningsevne? Hvert hold skal i de tre spande fylde hhv. sand, grus og muldjord som de selv finder udenfor. Fortæl evt. hvor de kan finde det. Grupperne skal indlede med at lave en hypotese og beskrive, samt tegne, et forsøg der kan vise om hypotesen er sand eller falsk. Først når hypotese og forsøgsopstilling er godkendt af dig må de gå i gang med forsøget. Nogle kan evt. lave en graf der viser kornstørrelse versus hydraulisk ledningsevne. Gennemsnitlige kornstørrelserne vurderes med lineal eller skydelærer og kan plottes i graf mod ledningsevnen. Side 8

Eksempel på en forsøgsopstilling der kan bruges: Sodavandsflasken bruges som tragt der placeres et stykke nede i materialet i en af spandene. Tragten påføres målestreger med ca. 1cm. mellemrum på den del der stikker over jorden. Der hældes vand i tragten og tages tid på hvor hurtigt vandt løber ned i materialet. Herved opnås et mål for ledningsevnen i cm/s. Dette mål giver ikke den aktuelle k-værdi men dog stadig et mål for ledningsevnen som kan sammenlignes indbyrdes for alle de testede jordtyper. Alle typer jord i spande testes således. Leret sættes fast i bægerglas som vist på billedet så det slutter tæt til alle siderne. Ved at hælde vand ovenpå og vente kan konkluderes at ler er meget lidt gennemtrængeligt for vand, og at ledningsevnen er meget lille. Efter test af løs jord kan en spand med hård stampet jord testes og vandmættet jord kan også testes, for at undersøge om andre faktorer end kornstørrelse (her kompression), har betydning for ledningsevnen. Diskussion og konklusioner Kursisterne skal skrive deres hypoteser og konklusioner i logbogen på caseweb.dk, under Delforløb 2, med overskriften Kornstørrelsens betydning for hydraulisk ledningsevne. Sørg for at godkende deres konklusioner så du sikrer at de er korrekte. Konklusioner: - Des større kornstørrelse des større hydraulisk ledningsevne. Dette skyldes at der er større luftlommer mellem større partikler da disse ikke kan pakkes så tæt. Disse luftlommer kan vandet uhindret flyde gennem. - Andre faktorer der kan påvirke gennemstrømningen er fx hvor tæt materialet er pakket. Stampet jord vil ikke have så høj hydraulisk ledningsevne som løs jord. - Er jorden allerede vandmættet vil ledningsevnen være meget lille. Side 9

Øvelse 2. Den aktuelle jords hydrauliske ledningsevne (K-værdien) (70min.) K-værdien i jorden er den vandhastighed, som vandet kan nedsive med i den aktuelle jord. Denne værdi kan måles ved følgende metode 1 : 1. Med et pælebor graves et 1 meter dybt hul i jorden der skal testes. 2. Hullet fyldes med vand, og jorden mættes efter 5 minutter genfyldes hullet. 3. Efter 15 minutter måles, hvor meget vandstanden er faldet: - Er vandet helt forsvundet, er der tale om groft sand. - Er vandstanden faldet med mindst 10 cm, er der tale om fint sand. - Er vandstanden faldet med mindst 1 cm, er der tale om silt. 4. Er vandstanden ikke faldet efter 15 minutter bør måles med et større tidsinterval: - Er vandstanden kun faldet med 1 cm efter 1 time, er der tale om sandet ler. - Varer det 5 timer eller mere for vandstanden at falde 1 cm, er der tale om siltet ler. Da der ikke er tid til at vente længe antages en K-værdi på 1 x 10-6 m/sek. (Sandet ler), hvis det tager længere end 15min. Jordtype Hydrauliske ledningsevne omregnet til m/time Groft sand K-værdi = 1 x 10-3 m/sek. 3,6 m/time Fint sand K-værdi = 1 x 10-4 m/sek. 0,36 m/time Silt K-værdi = 1 x 10-5 m/sek. 0,0036 m/time Sandet ler K-værdi = 1 x 10-6 m/sek. 0,00036 m/time Siltet ler K-værdi = 1 x 10-7 m/sek. 0,000036 m/time Til sammenligning har en middelstørrelses regnorm en gennemsnitsfart på 1,8m/time og en snegl en gennemsnitsfart på 5 m/time. Mål gerne på flere forskellige steder og vedtag en K-værdi for jorden i jeres område. Prøv også i at måle i en sand kasse og i løst grus hvis der er ekstra tid. Resultaterne indføres i logbogen på caseweb.dk, under Delforløb 2, under overskriften Den aktuelle jords hydrauliske ledningsevne. Sørg for at godkende konklusionerne. 1 Metode fra www.expo-net.dk Side 10

Perspektivering (20min.) Diskutér med klassen: 1. Hvis man i et bymiljø vil til at nedsive alt sit regnvand i stedet for at lede det i kloak, hvilke undersøgelser bør man da foretage først? 2. Hvordan skal man designe et bymiljø for at man får mest mulig nedsivning af regnvand? Tal i plenum om at man skal undersøge hvilken hydraulisk ledningsevne jorden under overfladen har. Er jordtypen meget lerholdig med lille hydraulisk ledningsevne, skal et større areal tages i brug for at nedsive ens regnvand, end hvis jorden består af løst grus med høj hydraulisk ledningsevne. For så at sikre stor nedsivning i byen må man designe arealer ind hvor vandet kan trænge gennem overfladen, dvs. områder uden solid asfalt belægning. Lad kursisterne komme med forslag på sådanne arealer fx parker, grønne grøfter, vejbelægning med riller hvor vandet kan sive gennem, osv. Indfør jeres konklusioner i logbogen under Delforløb 2 på caseweb.dk som en ny side med overskriften Perspektiverende diskussion. Slut af med at se en film fra Orbicon på caseweb.dk under lærermaterialer, hvor Bo Christensen fortæller om, hvorfor det er vigtigt at kende den hydrauliske ledeevne når man skal lave LAR løsninger. Side 11

Delforløb 3 LAR løsninger 5.-6. Lektion Lærerens forberedelse - Du vise et youtubeklip fra Eksperimentarium. Det findes på caseweb.dk under Intro film. - Du skal bruge en modeltegning af LAR elementer som findes som PowerPoint på caseweb.dk. under Viden. - Du kan bruge filmen Orbicon: Dimensionering af LAR (under viden) når du skal forklare om emnet. - Kursisterne skal bruge datablade for LAR-løsninger samt printede afkrydsningsskemaer fra caseweb.dk. - Rette ark til afkrydsningsskemaet findes her i vejledningen og på caseweb.dk under Lærermaterialer. Hovedbegreber: Lokal anvendelse af regnvand, LAR elementer (nedsivning, forsinkelse og fordampning), LAR løsninger, grundvandsdannelse, vandkvalitet. Lektionsplan Introduktion til Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) (10min.) Vis til start enten filmen fra Eksperimentarium (under lærermaterialer, og Introfilm under navnet Demonstration i Eksperimentarium ), hvor der fortælles om lokal håndtering af regnvand hvilket kan være at fortrække frem for at lade det løbe i kloakken. Snak filmens pointer igennem i plenum. Elementer i LAR (40min.) En powerpoint præsentation med LAR modellen bruges under gennemgang. Findes under Viden, delforløb 3. Kursisterne kan på caseweb.dk tilgå nedenstående teoretisk tekster. Få evt. kursisterne til at skrive noter i logbogen under Delforløb 3. Side 12

Ved Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) forstås ethvert tiltag, der kan begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område. Elementerne i LAR er: Nedsivning hvor vandet trænger gennem overfladen og videre ned til grundvand. Forsinkelse af vandet indtil der er plads i kloaksystemet fx i bassiner Fordampning af vandet enten direkte fra overflader eller efter optag i planter Præsenter LAR modellen LAR kan laves på mange måder men det virker altid via en eller flere af disse tre elementer: Nedsivning, forsinkelse og fordampning. Modellen er ét eksempel på hvordan elementerne kan anvendes. I kommer også til at se hvordan sådanne anlæg kan se ud i virkeligheden i denne lektion. Modellen er delt op i hhv. et klassiske eksempel på håndtering af regnvand samt et nyere eksempel med lokal anvendelse af regnvand (se øverst på modellen). Den klassiske håndtering (til venstre) Den klassiske håndtering af regnvand er at alt vand (rødt=spildevand, blåt =regnvand) ledes i fælleskloakken og det fortyndede spildevand (orange) ledes til rensningsanlæg. Under ekstreme regnskyl kan fælleskloakken ikke håndtere de store vandmængder og man kommer til at opleve at kloakvandet løber tilbage i husene. Lokal Anvendelse af Regnvand (til højre) Under lokal anvendelse af regnvand håndteres regnvandet via 1. fordampning, hvor vandmængderne reduceres 2. nedsivning, hvor vandet ledes til grundvand 3. forsinkelse, hvor der blot tilbageholdes for senere langsomt at udledes til kloakken. 1. Fordampning Når vandet at samles på overfladen, kan der også ske fordampning. Mængderne der kan fordampes er typisk væsentligt mindre end det der kan nedsives. Fordampning sker fx i grønne tage Side 13

2. Nedsivning (venstre side af LAR huset) Nedsives vandet til grundvand afhænger nedsivningshastigheden af jordtypens hydrauliske ledningsevne. Ikke alle jorde er egnet til LAR hvis jorden er leret eller hårdt stampet kan man ikke nedsive regnvandet hurtigt nok, også er det ikke forsvarligt at lave nedsivningsanlæg. Ved nedsivning undgås at regnvandet bliver til spildevand, men bliver i stedet til en ressource nemlig grundvand. Grundvandsdannelse er en fordel ved den lokale håndtering af regnvand som ikke opnås ved separat kloakering. Ved at bruge LAR løsninger i byerne, der ellers er dækket med asfalt og bebyggelse, sikrer man at der Nedsivning sker fx i regnbede under byerne forsat dannes nye grundvandsreserver til byens befolkning. Hvis ikke regnvandet nedsives vil vandet fra veje, pladser, hustage osv. blive ledt via kloaksystemet ud til hav eller vandløb - langt væk fra hvor regnen faldt. 3. Forsinkelse (højre side af LAR huset på figuren) Man kan også forsinke regnvandet ved at anvende et buffersystem et magasin - hvor vand kan oplagres (magasineres) og kun udledes lidt ad gangen. Formålet med magasinet er ikke at overbelaste kloakken længere nede i systemet, så den løber over. Magasinet skal være stort nok til at rumme vandet indtil det over tid løber langsomt ud i kloakken. Udover at Man forsinker vandet i undgå overbelastning giver opbevaring i et magasin mulighed for tørre bassiner fordampning som vil reducerer mængden af vand. Er regnvandet i magasinet af god kvalitet (forholdsvist uforurenet) kan det også ledes til nedsivning eller ud i hav eller vandløb. Om vandkvalitet og dimensionering Vandkvalitet og rensning af regnvand Det er dog nødvendigt at overveje kvaliteten af det vand vi sender ned i grundvandet. Når regnvand falder på vores beskidte veje opblandes en del forurenende stoffer i regnvandet, herunder tungmetaller. Nedsivning renser vandet da mange af de forurenende stoffer filtreres fra i de øverste jordlag. Rensningen er bedst gennem finkornet materiale hvor nedsivningen dog er langsomst. Allerbedst er nedsivning gennem græs eller andet organisk lag da det fine materiale filtrerer forurening fra og de biologiske processer i laget også nedbryder en del af de forurenende stoffer. Men dette er ikke altid tilstrækkeligt til at undgå, at der siver farlige stoffer ned i vores drikkevandsressourcer. Det kan derfor være nødvendigt at lave forudgående rensningsskridt før vandet får lov at sive ned og danne grundvand. Fx kan man bruge en olieudskiller ved de udløb som opsamler regnvand fra fx parkeringspladser. Side 14

Et regnvandsbassin hvor forurenende partikler får lov at bundefælde før vandet ledes videre har en stor rensende effekt på regnvandet men kræver plads. Regnvand fra separat kloakker ender i sådanne bassiner før det endeligt ledes tilbage til naturen. Er regnvandet af for dårlig kvalitet det kunne fx være afløbsvand fra en benzin tank vil det være uforsvarligt at lade et nedsive. Her må vandet ledes til rensningsanlæg. Man vil dog stadig kunne undgå overbelastning af kloaksystemet ved i stedet at forsinke regnvandet. Regnvandsbassiner renser vandet På caseweb.dk under Lærermaterialer, delforløb 3, er et link til teknologisk instituts hjemmeside hvor kan du læse om de typer af forurening der ophobes regnvandet. Dimensionering Hvad enten der er tale om anlæg til fordampning, nedsivning eller forsinkelse så er det vigtigt at anlæggene dimensioneres så de kan håndtere regnmængderne uden at flyde over. I tilfælde af nedsivning skal viden om nedsivningsegnethed bruges til at beregne hvor stort et areal der skal bruges for at kunne nedsive regnvandet tilstrækkeligt hurtigt til at anlægget ikke flyder over. Man bør tænke over hvad der sker hvis de flyder over i et særdeles kraftigt regnskyl og sørge for at det overskydende vand ledes til andre LAR tiltag, i kloak eller ud i naturen et sted hvor det gør mindst skade. Her du bruge filmen fra Orbicon om dimensionring. Se under lærermaterialer, Viden på caseweb.dk. Diskussion (10min.) Få kursisterne til at diskutere hvorvidt genanvendelse af regnvand er en god LAR løsning. For at undgå oversvømmelser er det optimalt at have et tomt magasin (opbevaringstanke) så der kan strømme mest muligt vand deri. Så kan mest muligt vand forsinkes indtil der er plads i kloaksystemet eller indtil jorden kan nedsive vandet. Når vi ønsker at genanvende regnvandet skal magasinet (regnvandsbeholderen) derimod helst være fyldt. Altså er der modstridende interesser. Dette kunne løses med at have meget store vandtanke som dog ville være dyre og pladskrævende. Indfør jeres konklusioner i logbogen på caseweb.dk under Delforløb 3 under overskriften Genanvendelse af regnvand. Side 15

LAR løsninger (60min.) Kursisterne skal i grupper arbejde med LAR datablade som findes under Viden på caseweb.dk, delforløb 3. Du kan finde også dem sidst i denne vejledning. Kursisterne arbejder med databladene ved at udfylde udprintede afkrydsningskemaer. Løsningerne til afkrydsningsskemaet findes her vejledningen på næste side og på caseweb.dk, under Lærerindhold, delforløb 3. Databladene er lavet på baggrund fra data fra Orbicon a/s, samt Teknologisk Institut. Ekstra viden om LAR løsningerne i form af de oprindelige datablade fra Teknologisk Institut, kan findes på caseweb.dk under Viden, delforløb 3. Se billede til højre. Kursisterne har også adgang til forskellige videoklip om flere af LAR løsningerne på caseweb.dk under Film, ved Delforløb 3. Opsamling fælles på tavlen. Side 16

Afkrydsningsskema Kom godt i gang med LAR løsninger På de udleverede data kort, kan I læse om forskellige typer af LAR løsninger. I skal nu gøre jer bekendt med disse løsninger ved at læse databladene og udfylde nedstående skema. 1. Tag stilling til hvilke elementer der indgår i hver LAR løsning; forsinkning, nedsivning og/eller fordampning. 2. Find også svar på følgende - Har LAR løsningen en rensende effekt på regnvandet - Optager løsningen en masse plads som ikke kan bruges til andet - Giver LAR løsningen andre værdier til området end regnvandssikring (multifunktionel anvendelse) Nederst står hvilke svar muligheder I har der kan godt være flere rigtige svar muligheder. LAR løsning Forsink Nedsivning Fordamp Rensning Pladsoptag Andre værdier else -ning Faskine x x Dårlig Nej Nej Plan B - Opstuvning på terræn x Dårlig Nej Sænkede pladser, boldbaner og p-arealer kan have denne funktion Gennemtrængelige belægninger x Dårlig + Græs Nej Kan fungere som parkeringsplads, sti, veje og andre arealer som befærdes Våde bassiner x x God Ja Høj rekreativ værdi Tørre bassiner x x Dårlig Ja Kan bruges som fx skaterbane når der ikke er vand i Grønne tage x x God Nej Æstetisk værdi. Regnbede x x x God Ja Æstetisk værdi Render og grøfter x x God Nej Nej beton beton Rør Dårlig Nej Nej Svar muligheder x x x God/Dårlig Ja/Nej Nej/ Nævn hvilken værdi HF

Delforløb 4 LAR i jeres bymiljø Lektion 7-8 Lærerens forberedelse: - Du skal bruge en film fra Orbicon som findes under lærermaterialer, og viden som Orbicon: Virksomheds præsentation. - Sæt dig ind i brugen af arealinfo.dk samt regnearket for dimensionering af LAR anlæg og højdeprofil generatoren via links på caseweb.dk under Opgave links, således at du kan vejlede kursisterne i deres arbejde med kort. - Overvej nogle gode områder som kursisterne kan vælge imellem når de skal udvælge et LAR indsats område. Området skal bare være med store befæstede arealer og godt kendt af kursisterne. - Eleverne i forbindelse med opgaverne se en film fra Orbicon om dimensionering og en film om et projekt i Lystrup. Kan findes på caseweb.dk under holdmaterialer, film. - Kursisterne skal have adgang til at printe deres kort Hovedbegreber: Dimensionering, areal, topografi. Lektionsplan Introduktion (10min.) Vis filmen Orbicon: Virksomhedspræsentation, hvor en række medarbejdere fortæller om at arbejde med LAR i Orbicon. Videoen findes under lærermaterialer, under viden. Kort øvelser (90min.) Kursisterne deles i hold som hver udvælger et kendt og lokalt byområde som de vil arbejde med at udtænke LAR løsninger til. Områderne arbejdes med via kort på nettet ud fra øvelsesvejledningen på caseweb.dk. Gennemgå evt. brugen af de tre programmer kursisterne skal bruge i fællesskab før de selv går i gang. Alle resultater og overvejelser skrives ind i logbogen på caseweb.dk efter at konklusionerne er diskuteret igennem med dig. Side 18

Kursisterne skal gennemgå følgende via øvelsesvejledningen LAR i jeres bymiljø. Befæstede arealer Befæstede arealer er arealer der er dækket af asfalt, fliser, tage eller lignende, hvorfra regnvand skal opsamles og afledes. Valg af område Et område med store befæstede arealer vælges. Det kunne være skolens grund, det lokale torv, midtbyen eller andet. Identificér de befæstede arealer på området Først findes et kort over målområdet på arealinfo.dk. Link findes på caseweb.dk, under Opgave link. 1. Indskriv adresse i søgefeltet. 2. Zoom så langt ind som muligt idet hele området stadig kan ses. 3. Vælg evt. et ortofoto som baggrundskort. Kortene printes og kursisterne markerer de forskellige typer befæstede arealer; veje, stier, tage, parkeringspladser og så videre. Udregn befæstede arealer Det kan gøres på arealinfo.dk 4. Vælg Vis værktøjslinien øverst til højre 5. Vælg Koordinater og mål i den fremkomne værktøjslinie 6. Vælg herunder Opmål areal 7. Lav en polygon på kortet omkring strukturen og aflæs areal Arealet for hvert stykke befæstet område noteres på deres printede kort Dimensionering Afhængig af hvilke anlæg de vælger at bruge er der forskellige måder at regne ud, hvor store de skal være for, at kunne håndtere det regnvand der falder på områdets arealer. Her skal kursisterne se filmen fra Orbicon som findes under film som Orbicon: Dimensionering af LAR. Her fortæller Louise Nørgaard om dimensionering. Dimensionerne udregnes for de forskellige typer anlæg for hvert befæstet areal. Så kan de bagefter tage stilling til hvilke type anlæg de ønsker at bruge og om der er plads til det i området. Man kan godt samle vand fra flere typer arealer og behandle i samme anlæg så skal arealerne lægges sammen og man skal overveje hvordan vandet opsamles og ledes hen til anlægget. Side 19

Nedsivningsanlæg: På caseweb.dk under Opgave link, findes en metode til at udregne dimensionering af LAR nedsivningsanlæg. Regnearket hedder SVK LAR dimensionering ver1.1 og findes nederst på siden som Kloakmesterudgaven. Vejledning til brug af regnearket: 1. I skal gemme regnearket på jeres egen computer (fx på skrivebordet) og køre det derfra. Vær desuden opmærksom på, at jeres computer skal være sat til at køre makroer. 2. De faktorer der skal ændres på findes i kolonne B. 3. Har I lavet øvelse 2 i delforløb 2, taster I egne tal ind i synketesten. Ellers antages en værdi for sandet ler på 1 cm. pr. 60 min. 4. Årsnedbøren kan aflæses på kortet nederst i regnearket 5. Gentagelsesperioden bevares på 5 år 6. Befæstet areal i m 2 er det areal som I har udregnet på arealinfo.dk 7. Der kan også ændres på en af dimensionerne på LAR anlæggene. 8. Tryk på BEREGN for at få dimensioneringen der passer til det befæstede areal. Husk at tjekke kolonne F om der er 4 grønne OK under beregningstjek (ellers er beregningen forkert). For hver udregnede befæstede areal bestemmes således, hvor stort et nedsivningsanlæg der skal bruges for at aftage regnvandet. 1 8 2 Side 20

Grønne tage og øvrige forsinkningsanlæg: Skybrud er defineret som regnvejr hvor der falder over 15mm på 30min. Den 2. juli 2011 i København faldt 135,4mm regn på et døgn. En nedbørsmængde på 1 mm regn svarer til 1 liter, målt over et grundareal på 1 m². Der udregnes hvor meget vand der ville falde på hvert af de befæstede arealer i tilfælde af et voldsomt skybrud som i København den 2. juli 2011. Her ud fra kan de udregne hvor stort et volumen forsinkelsesanlæg der skal til for at rumme denne mængde vand (1L = 1m 3 ). Dimensionerne af anlæggene kan bestemmes herudfra dvs. at hvis de regner sig frem til at der falder 100L vand på et areal, så skal volumenet på anlægget være 100m 3 (fx 10m bred x 10m lang x 1m dyb). Kan evt. være mindre da der i København var tale om et særligt kraftigt skybrud som meget sjældent vil opleves. Gå ud fra at et grønt tag kan opsuge 10mm. regn før det er vandmættet. Dette kan så trækkes fra den samlede volumen vand der skal håndteres fra tagarealet hvis de beslutter sig for at bruge grønne tage. Der sker ikke nævneværdig fordampning i løbet af den korte tid hvor regnvejret står på. Valg og placering af LAR anlæg I skal nu bestemme hvilke LAR anlæg I vil designe ind i området for at håndtere regnvandet. I skal her forholde sig til følgende: 1. Tænk over hvilke typer anlæg der vil passe godt ind i området (se datablade for LAR løsninger). 2. Overvej om anlæggene kan give en merværdi til området. 3. Find på arealinfo.dk områder hvor LAR anlæggene kan placeres, idet I tager hensyn til at sikre en dimensioneringen af anlæggene så de kan klare de regn mængder der falder på området. 4. Overvej hvordan I vil lede vandet fra hvor det falder og hen til LAR løsningerne (grøfter/render/underjordiske rør/terrænhældning). 5. Overvej hvor vandet flyder hen hvis jeres anlæg flyder over. Løsningerne indtegnes på et printet kort. Side 21

Områdets topografi Skal man lave LAR løsninger der skal afhjælpe regnvandsproblemer i hele byer må man overveje hvor løsningerne skal lægges for at gøre mest gavn. Her er det altafgørende at se på hele områdets topologi. Hør fx om et LAR projekt i Lystrub på caseweb.dk under Viden hvor en film omtaler projektet. Til jeres produkt produceres et højde profil kort ved hjælp af linket på caseweb.dk, under Opgave link. 1. Læs først vejledningen i toppen. 2. Vælg satellit visning 3. Zoom kun så meget ud at strukturerne i indsatsområdet stadig kan genkendes - vi vil her gerne have en føling med hvilken vej vandet generelt bevæger sig i et større område omkring indsatsområdet. 4. Marker målområdet på profilen ved at holde kursoren ned over højdeprofilen. 5. Print profiler for syd-nord og øst-vest hvorpå mål-området er markeret. Tag stilling til følgende: - Vurdér ud fra højdeforskellene i hele området om jeres indsatsområde er i risiko for at blive oversvømmet ved voldsom regn. - Hvorfor kan det give god mening at lave LAR i et højt beliggende område? Teori: Ligger jeres område lavt kan vand ophobes her problemområde. Ligger det højt og med skrånende grund væk fra området er der ikke de store problemer. Man skal huske at man stadig bør håndtere sit regnvand lokalt selv om man ligger på en bakke top for ellers sender du bare problemet videre til naboen. Side 22

Delforløb 5 Produktet Lektion 9-12 Lærer forberedelse - Kursisterne skal bruge Produktkrav samt Vurderingsskema. Findes på caseweb.dk under delforløb 5. - Kursisterne skal kunne printe. - Kursisterne skal bruge links med baggrundsviden som findes under Viden, delforløb 5. Produktfremstillins materialer Materialer til at lave plakater der illustrerer deres LAR løsninger (sakse, lim, A1 papir mm.) Produktpræsentations materialer Printede vurderingsskemaer og produktkrav Skillevægge og stifter eller andet som posterne kan hænge på Evt. præmie til vinderen Lektionsplan Produktfremstilling (100min.) Produktet kursisterne skal fremstille er en plakat der illustrerer deres LAR løsninger for indsatsområdet. Produktkravene findes nedenstående og på caseweb.dk under Opgaver. Under Viden findes baggrundsmateriale de kan bruge. Sørg for at kursisterne tager hensyn til produktkrav og også slutvurderingsskema når de laver deres plakat. Produktkrav I produktet skal indgå: - Et kort over området med jeres LAR løsninger indtegnet. - En højdeprofil over området. - En beskrivelse af hvilken værdi jeres løsninger giver området når man tænker: klimasikring, økonomi, rekreative værdier og naturværdier. - Beskrivelse af det problem der løses inddrag her drivhus effekt og klimaændringer samt konsekvenser af oversvømmelse. Kursisterne skal kunne svare på følgende spørgsmål i forbindelse med præsentationen af jeres poster - Hvorfor har I brugt netop disse LAR løsninger? - Hvad kan man se ud af højdeprofilen? Side 23

Produkt præsentation (100min.) Præsentationen af posterne sker ved at kursisterne skal vurderer de andre holds postere. Én fra holdet skal på skift blive ved holdets poster og præsentere den for de andre hold. For at sikre ensartet vurdering skal kursister (og evt. også lærere) udfylde et vurderingsskema (næste side og caseweb.dk, Opgaver ). Alle postere skal gives et nummer som kan anføres på vurderingsskemaet når der vurderes. I skemaet indskrives om alle krav er opfyldt for hvad produktet skal indeholde, om holdets repræsentant kan svare på spørgsmålene og der gives i øvrigt karakter i for følgende - Kreativitet i valg af løsning - Almen gavn af løsning - Overskuelighed af produktet - Æstetik (hvor flot er posteren) - Mundtlig fremstilling af produkt Når alle postere er blevet vurderet skal hver gruppe indlevere ét fælles vurderingsskema for hver poster. Point optælles af lærerne og vinderne kåres. Side 24

Opgaveark 4 Vurderings skema Poster der vurderes: I skal nu vurdere hinandens postere. For at få en ensartet vurdering skal I udfylde dette skema for hver poster. I skal kigge om alle kriterier er opfyldt og sætte flueben hvis de er. Indeholder posteren Kort med LAR løsninger Beskrivelse af det problem der løses Beskrivelse af værdi af løsningerne Højdeprofil Kan holdet svare på følgende spørgsmål? Hvorfor har I brugt netop disse LAR løsninger? Hvad kan man se ud af højdeprofilen? Derudover skal I give karakterer for; 1. Kreativitet i valg af løsning. Er LAR løsningen brugt på en særlig spændende måde? 2. Almen gavn af løsning. Giver LAR løsningen andre værdier til området i form af æstetik eller et rekreativt element. 3. Overskuelighed af posteren. Er budskabet tydeligt og ikke rodet? 4. Mundtlig fremstilling af produktet. Kan de svare på spørgsmålene og hvor godt præsenteres budskabet i øvrigt mundtligt? Karaktererne gives i nedenstående skema idet. Karakteren 3 er bedst Bedst Karakter 1 2 3 Kreativitet Almen gavn Overskuelighed Mundtlig fremstilling (se flueben)? Indeholder plakaten det den skal (se flueben)? Samlede points Side 25

LAR løsning HF Permeable (gennemtrængelige) belægninger Beskrivelse: Belægninger, der tillader regnvandet, at sive igennem. Det kan være fliser med brede fuger, græsarmeringssten, permeabelt asfalt eller bare grus. Det er en forudsætning at jorden under belægningen er egnet til nedsivning. Anvendelse: De permeable belægninger kan som udgangspunkt anvendes på alle typer af arealer som veje, cykelstier, gårdarealer, indkørsler mv. Rensende effekt: Hvis nedsivning sker gennem græs (se billedet), vil der være en effektiv fjernelse af byforurening, mens et underlag af grus og sand giver en dårlig rensning af regnvandet. Det skyldes, at finkornede materialer er bedre til at filtrere vandets urenheder fra, og fordi de biologiske processer i græslaget nedbryder en del af forureningen. Se film om gennemtrængelig belægning på www.caseweb.dk

LAR løsning HF Grønne tage Beskrivelse: Grønne tage er dækket med forskellige former for planter, der kan tåle at få meget vand men også at tørre ud. Der anvendes typisk moslignende plantevækster på grønne tage. Grønne tage kan dog også være egentlige taghaver medgræs og buske (se billede), mendet kræver et tykt (og tungt) jordlag. Regnvandet optages i planterne, og fordamper i sidste ende, hvorved vandmængden reduceres. Derudover tilbageholdes regnvandet af rødder og jord indtil taget er vandmættet. Denne forsinkelse har dog ringe effekt under skybrud, hvor taget lynhurtigt mættedes. Anvendelse: Grønne tage kan anvendes overalt hvor tagkonstruktionen kan holde til vægten - på enfamiliehuse, garager, etageboliger, små og store erhvervs- og industribygninger, forretningsområder mv. Rensende effekt: Taget har en god filtrerende evne og fjerner byskabte forureninger(partikler/støv). Se film om grønne tage på www.caseweb.dk

LAR løsning HF Faskiner Beskrivelse: En faskine skaber hulrum i jorden, hvor regnvandet opsamles og derefter siver ned til grundvand. Hulrummene kan skabes ved brug af sten, lecanødder, plastkassetter (som på billedet) eller lignende. Nedsivningen af regnvand kan ske over tid og uden at genere brugen af arealerne på jordoverfladen, da faskiner er gravet ned og dækket med jord. Anvendelse: Faskiner kan anvendes både ved enfamiliehuse, etageejendomme og erhvervsejendomme til at forsinke samt nedsive regnvand, enten selvstændigt eller i kombination med andre LAR-anlæg. Rensende effekt:ringe rensning af regnvandet da faskinen har store porer, der lader vandet trænge hurtigt igennem. Desuden foregår ingen biologisk nedbrydelse af stoffer i faskinen, da den ikke indeholder mikroorganismer ligesom sand og især muldjord. Se video om faskiner på www.caseweb.dk

LAR løsning HF Plan B -opstuvningpå terræn Beskrivelse: Under de sjældne meget kraftige regnskyl, kan hverken LAR anlæg eller kloakker håndtere vandmængderne, da de er dimensionerede til oftere forekommende regnmængder. Daerdet nødvendigt,at have enplanb.mankanf.eks.indretteområdermedfliser/asfalt, hvor regnvandet midlertidigt kan fylde området op. Sådanne områder kan laves ved at sænke arealet, etablere høje kantsten eller lave støtte-mure, således at der er et volumen som vandet kan fylde ud (se billede). Anvendelse: Opstuvning på terræn kan anvendes på mindre arealer ved parcelhuse, men vil nok have mere berettigelse på større anlæg som skoler, industri, boligforeninger, rekreative områder mv. Eksempler på egnede arealer til midlertidig opstuvning er fx sænkede pladser, boldbaner og P-arealer. Mange arealer benyttes alligevel ikke under regnvejr. Det vil derfor ikke væretilgene,hvisderstodvandnogletimerifxendelafetgårdrum. Rensende effekt: Ingen

LAR løsning HF Regnbede Beskrivelse: Regnbede er beplantede fordybninger i terræn. De forsinker regnvandet og tillader nedsivning samt fordampning. Regnbede kan være meget smukke og give rigt dyre og fugle liv, når man vælger en varieret beplantning (se til venstre). Anvendelse: Regnbede kan anvendes mange steder. En nedsænket græsfodboldbane kan anvendes som en form for regnbed (se nedenfor). Ved boliger, erhverv, forretningsområder mv. anlægges regnbede som en del af have- og gangarealer. Regnvand fra veje og parkeringsarealer kan ledes til regnbede opbygget i vejsiden eller som afgrænsning mellem parkeringsbåse. Her skal planterne kunne tåle vejsalt. Rensende effekt:særdeles effektiv idet der sker en filtrering og nedbrydning af forurenende stoffer i muldlaget. Se film om regnbed på www.caseweb.dk

Render og grøfter LAR løsning HF Beskrivelse: Kan lede vandet hen til et passende sted, enten LAR løsning eller i kloak. Er rendens bund gennemtrængelig for vand (se de to billede eksempler) kan der ske nedsivning af regnvandet. Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke og fordele vandet (se til venstre). Herved bliver vandet tilbageholdt og kan langsomt sive ned til grundvandet. Er renderne lavet af beton sker der naturligvis ingen nedsivning til grundvand og funktionen er udelukkende transport af vand. Anvendelse:Leder regnvand væk fra tage eller store flader som fx veje. Rensende effekt: Render og grøfter med beplantning er gode til at rense regnvandet for opløste forurenende stoffer (herunder tungmetaller), idet vandet filtreres gennem et finmasket biologisk aktivt muldlag, når det nedsives. Beton render tillader ikke nedsivning og har ingen rensende effekt.

LAR løsning HF Våde bassiner Beskrivelse: Bassiner forsinker regnvandet som magasineres, og kun langsomt forlader bassinet via et lille udløb. Bassiner har en fast bund og tillader ikke nedsivning. Et vådt bassin eller dam indeholder altid vand, og har således en høj rekreativ værdi fx i grønne områder. Anvendelse: Kan forsinke store mængder regnvand fra alle slags flader. Rensende effekt: God rensende effekt, idet forurenende stoffer, bl.a. tungmetaller og andre farlige stoffer, bundfældes i bassinets stillestående vand. Organisk stof nedbrydes af planter, alger og bakterier i våde bassiner. Olie nedbrydes af solens lys.

LAR løsning HF Tørre bassiner Beskrivelse: Bassiner forsinker regnvandet som magasineres og kun langsomt forlader bassinet via et lille udløb. Bassiner har en fast bund, og tillader ikke ned-sivning. I et tørt bassin er der normalt vand i 2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er bassinet tømt for vand, og kan bruges til andre ting indtil næste regnvejr fx som fodboldbane eller skaterbane(se billede). Anvendelse: Kan forsinke store mængder regnvand fra alle slags flader. Rensende effekt: Hvis vandmasserne får lov at stå i længere tid i et bassin vil forurenende stoffer bundfælde, og olie rester nedbrydes af solens lys. Et tørt bassin tømmes normalt hurtigt efter et regnvejr, og giver derfor ringe rensning af vandet, idet forurenende stoffer hverken tillades at bundfælde eller omdannes af mikroorganismer. Se film om regnvandsbassin på www.caseweb.dk

LAR løsning HF Rør Beskrivelse: Rør kan lede regnvandet fra hvor det falder, og videre til LAR-løsninger eller i kloak. Rør er ikke i sig selv en LAR-løsning, da der hverken sker forsinkelse, fordampning eller nedsivning under ledningen af vandet. Det er dog en vigtig del af et samlet system til håndtering af regnvand, idet vandet først skal ledes hen tillarløsningenforatdenneharnogeneffekt. Det synlige alternativ til rør under jorden er åbne render og grøfter. Anvendelse:Bruges til at transportere regnvand Rensende effekt: Ingen

Link til Lokal Anvendelse af Regnvand i fremtidens bymiljø Delforløb Link navn URL Introduktion 1.a_Film_Skybrud i KBH 2. juli 2011 http://www.youtube.com/watch?v=emryjwzbemq 2.a_Viden_Drivhuseffekten http://www.vandetsvej.dk/drivhuseffekt-214.aspx 2.b_Viden_Klimaændringer http://www.vandetsvej.dk/klimaaendringer-222.aspx Delforløb 1 0.a_Viden_Vandetskredsløb http://www.geus.dk/viden_om/gv02-dk.html#vg21 1.a_Viden_Kloaksystemer http://www.vandetsvej.dk/typer-af-kloaksystemer- 283.aspx 1.b_Viden_Miljøforurening http://www.vandetsvej.dk/forurening--organisk-stof- 223.aspx 1.c_Viden_Forurenet badevand http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/badevand/spil devand_i_badevandet/ Delforløb 2 0.a_ Regndråben fra sky til hanen http://www.geus.dk/viden_om/geus_film001-dk.html Delforløb 3 0.a_ Forurening i regnvand http://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-afregnvand-lar/28273?cms.query=lar 1.a_Intro film_demonstration i http://www.youtube.com/watch?v=p9jtes5cvfs Eksperimentarium 2.d_Viden_Ekstra info om LAR løsninger http://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-afregnvand-lar/28273?cms.query=lar 4.a_Film om LAR_Film om Faskine https://www.youtube.com/watch?v=j6ukmstsbzo&li st=uuoffksioqyw1zoesbirxucg 4.b_Film om LAR _Film om grønne http://www.youtube.com/watch?v=kqv9tyolsm0 tage 4.c_Film om LAR _Film om vådt http://www.youtube.com/watch?v=usc-csmuilo regnvandsbassin 4.d_Film om LAR _Film om tørt http://www.youtube.com/watch?v=-ca0ickgu9c regnvandsbassin1 4.e_Film om LAR _Film om tørt http://www.youtube.com/watch?v=txf38ecwn5k regnvandsbassin2 4.f_Film om LAR _ Film om http://www.youtube.com/watch?v=erzhtxkxs_i Gennemtrængelig belægning Delforløb 4 2.a_Opgave link_arealinfo www.arealinfo.dk 2.b_Opgave link_dimensionering http://www.laridanmark.dk/dimensionering-af-laranlaeg/31582 2.c_Opgave links_højdeprofil http://www.microformats.dk/kort/diverse/demodkel evation.html 3.b_Film_LAR i Lystrup http://www.youtube.com/watch?v=mpnlxfg7iq4 Delforløb 5 2.a_Viden_ Ekstra info om LAR løsninger http://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-afregnvand-lar/28273?cms.query=lar 2.b_Viden_LAR i Danmark www.laridanmark.dk 2.c_Viden_Vandets vej www.vandetsvej.dk 2.d_Viden_Klima http://www.global-klima.org/kap%201/s1_1.html Side 35

Forløbsoversigt Introduktion Side Lektion 1 Tid Aktiviteter Materialer 3 Indledning 10min. Film Caseweb.dk: Film 3 Hvad hvis det var dig? 15min. Diskussion 4 Intro til caseweb.dk 15min. Instruks forløb Caseweb.dk: Instruksvideo, logbog 4 Drivhuseffekt, klimaændringer 10min. Slideshows Caseweb.dk: Links Delforløb 1 Vandets vej og kloakker Side Lektion 2 Tid Aktiviteter Materialer 5 Vandets vej 10min. Gennemgang Caseweb.dk: Link 5 Kloaksystemer 40min. Spørgsmål Caseweb.dk: Spørgsmålsark, links, logbog, film Delforløb 2 Jordens hydrauliske ledningsevne Side Lektion 3-4 Tid Aktiviteter Materialer 7 Introduktion 10min. Intro til emnet 8 Øvelser i hydraulisk ledningsevne 70min. Jordøvelser Materialer til øvelserne, Caseweb: Øvelsesvejledninger, logbog 11 Perspektivering 20min. Diskussion Caseweb: logbog, film Delforløb 3 LAR løsninger Side Lektion 5-6 Tid Aktiviteter Materialer 12 Introduktion til LAR 10min. Film Caseweb.dk: Link 12 Elementer i LAR 20min. Gennemgang Caseweb.dk: Model powerpoint, film 15 Genanvendelse 10min. Diskussion Caseweb: Logbog 16 LAR løsninger 60min. Gruppearbejde Printede afkrydsningskemaer, lærenens løsningsskema Caseweb: Datablade, film links Delforløb 4 LAR i jeres bymiljø Side Lektion 7-8 Tid Aktiviteter Materialer 18 Introduktion 10min. Film fra Orbicon a/s Caseweb.dk: Film 18 Kort øvelser 90min. Gruppearbejde med kort Materialer til øvelsen, printer adgang. Caseweb.dk: Øvelsesvejledning, links, film Delforløb 5 Produktet Side Lektion 9-12 Tid Aktiviteter Materialer 23 Produktfremstilling 100min. Plakatproduktion Materialer til plakat produktion Printede produktkrav og vurderingsskema 24 Produktpræsentation 100min. Produktpræsentation Caseweb.dk: Links Vurderingskema og produktkrav. Kursisternes plakater Side 36