Erfaringer fra et boringstransekt

Relaterede dokumenter
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

Kvantificering af forureningsflux i transekt ved Skuldelev Datarapport

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Nationalt netværk af testgrunde

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvis du vil teste en idé

UDVIKLINGSPROJEKT AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

Baggrund. Formål og målgruppe. Forord. Afgrænsning. Vil du vide mere? Bidragsydere. Projektgruppen

INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Notat UDKAST. 2. august Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august Indholdsfortegnelse:

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Lynge Grusgrav Supplerende undersøgelser - delområde B og D

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Risikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Risikovurdering af forurenede grunde på Vadsbyvej i forhold til vandressourcen og Soderup Vandværk

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Resultater fra målinger med Fluxsamplere, Tujavej, Køge. Att. Region Sjælland, Susanne Rinette Pedersen.

Dokumentationsmetoder

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Konceptuelle modeller

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Primære re aktiviteter i REMTEC

ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019

CLIP-RENS: DAMPOPRENSNING MED HYDRAULISKE UDFORDRINGER

Konceptuel forståelse. af fordeling. Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Utætte boringer. Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS

Hydraulisk konduktivitet

Transkript:

Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Formål med etablering af et boringstransekt Specifik kortlægning og afgrænsning af forurening i et transekt i en forureningsfane Fastlægge massefluxen for forureningen i transektet Løsning af opgaven: Synkronpejlerunder strømningsretning/gradienter (dykkende fane)! Etablering af 8 boringer i et transekt med filtre i forskellige dybder Geologi og hydrogeologi! Udtagning af vandprøver Forurening og redoxkemi! Sigteanalyser, slugtests og korte pumpetest hydraulisk ledningsevne! Beregning af masseflux for forurening i transekt! 9. marts 2018 2

Placering af boringstransekt Forurenet lokalitet Nedstrøms Boringstransekt Vandværk 3

Konceptuel model Placering af boringstransekt i fanen Fokus på risikovurdering Bestemmelse af forureningsflux i fanen I et nedstrøms transekt! Kildeområde Forureningsmasse Jord: 300-700 gram Vand: 2 gram Vertikal flux til primære magasin 4-5 g/år Horisontal flux Sek. magasin 6-20 g/år? Forureningsfane Kildenært Horisontal flux Primært magasin 16-75 g/år? Forureningsfane Masse Ca 1-2 kg? T r a n s e k t Forureningsfane Horisontal flux Primært magasin? g/år

Nedstrøms transekt på tværs af strømningsretning! Forurening primært magasin kort pumpetest TCE cdce VC 0,04 0 0,06 0,04 2,5/4,2 0,56 260 0,33 0,69 0,47 2,5/0,2 150/200 0,13 530 1,1 0,025 64 0,15 87 59 0,05 2,4 16 0,35 5

3 metoder til bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne 1.Sigteanalyser 2.Slugtest 3.Pumpetest kort Hvad er forskellen på disse metoder? 9. marts 2018 6

Bestemmelse af hydrauliske ledningsevne Sigteanalyser en analyse fra hver jordprøve! 9. marts 2018 7 Prøv det https://kuscholarworks.ku.edu/handle/1808/21763

Bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne korte pumpetest og slugtest! Pumpe og slugtest i boring B423 F1 Ø110 mm 2,9 m 3 /t Pumpe test 9:20-13:06 10,9 m 3 Slugtest 14:10 injektion af vand VIGTIG 2, 10 eller 40? T k = k f M [m²/s] T k : Transmissiviteten k f : Hydrauliske ledningsevne M: Mægtigheden af magasinet Pumpe og slugtest i boring B423 F1 Sænkning af vandspejl i alle boringer God hydraulisk kontakt i hele transektet. 9. marts 2018 8

3 metoder til bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne K værdier i m/s Pumpetests (H= 40m) 3,7 E-5 til 5,7 E-5 ikke store forskelle Slugtests 3,8 E-6 til 5,7 E-5 lidt forskelle Kornstørrelse 5,6 E-5 til 6,1 E-5 1,2 E-05 5,7 E-05 5,7 E-05 im 1,3 E-05 im 2,4 E-05 4,1 E-05 3,9 E-05 3,7 E-05 3,3 E-05 5,26 E-05 2,5 E-05 6,1 E-05 1,5 E-05 5,6 E-05 1,4 E-05 4,4 E-05 3,2 E-05 4,5 E-05 9,7 E-06 4,3 E-06 1,1 E-05 1,6 E-05 1,8 E-05 1,9 E-05 5,9 E-05 3,8 E-06 2,1 E-05

Hydraulisk ledningsevne afbilledet med dybden Sigteanalyser K meget lokal mulighed for mange prøver i dybden Slugtest K lokal Pumpetest K område 10

Fluxberegning, K fra slugtests Diskretiseret fluxberegning - sum chlorerede (Slugtests * Koncentration) for hver filter Gennemsnits fluxberegning - sum chlorerede Gns. K fra Slugtests * Gns. koncentration alle filtre J = 26 g chlorerede/år Forureningsflux primært i 5 filtre! J = 51 g chlorerede/år

Fluxberegning, K fra slugtests og pumpetests Fluxberegning - sum chlorerede Gns. K fra Slugtests * Gns. Konc. alle filtre i firkant Fluxberegning - sum chlorerede Gns. K fra korttidspumpetests med H= 40 m * Gns. koncentration for alle filtre TCE cdce VC 0,04 0 0,06 0,04 4,2 0,56 260 0,33 0,69 0,47 0,19 200 0,13 530 0,025 1,1 64 0,15 87 59 0,05 2,4 16 0,35 TCE cdce VC 0,04 0 0,06 0,04 4,2 0,56 260 0,33 0,69 0,47 0,19 200 0,13 530 1,1 0,025 64 0,15 87 59 0,05 2,4 16 0,35 J = 55 g chlorerede/år J = 166 g Chlorerede/år (H=40) J = 664 g Chlorerede/år (H=10)!!

Forureningsflux primært magasin KONCEPTUEL MODEL Kildeområde Forureningsmasse Jord: 300-700 gram Vand: 2 gram Vertikal flux til primære magasin 4-5 g/år Horisontal flux Sek. magasin 6-20 g/år? Forureningsfane Kildenært Horisontal flux Primært magasin 16-75 g/år? Forureningsfane Masse Ca 1-2 kg? T r a n s e k t Forureningsfane Horisontal flux Primært magasin 26-166 g/år 664 g/år H=10!!

Opsamling - fordele og ulemper ved anvendelse af et boringstransekt Fordele Ulemper God kortlægning af geologi og hydrogeologi i hele transektet (vertikalt og horisontalt) Detaljeret viden om lokalisering af vandforurening evt. påvisning af forskellige forureninger i transektet Detaljeret viden om den hydrauliske ledningsevne i mange punkter Detaljeret viden om forureningsflux i hele transektet hvor strømmer mest forurening og hvor meget Detailviden til planlægning af evt. afværge Økonomiske omkostninger Mange dybe boringer kan være omkostningsfulde Mange tests og vandprøver 9. marts 2018 14