paa Sjælland. J. P. J. RAVN.

Om Kildekalken ved Vintremøllerne paa Sjælland. Af J. P. J. RAVN. I November Maaned 1893 fik nu afdøde Professor J. F. JOHNSTRUP Underretning om, at man ved Vintre m øllerne atter havde begyndt at bryde den derværende Kildekalk. Den gainle. interessante Merløse Kirke, der er bygget af derine Stenart, skulde nemlig underkastes en omfattende Restauration, og for at faa Materiale hertil havde man erhvervet sig Tilladelse til atter at aabne Br ' uddet ved Vintremøllerne. Paa dette Sted har for omtrent 30 Aar siden C. ELBERLING fundet mere end Halvdelen af de Plantearter, han i det hele taget har fundet i de danske Kildekalk dannelser l), og da der nu syntes at være en god Lejlighed til at foretage ny Indsamlinger, blev jeg af Professor JOHNSTRUP sendt til Sted e t for at samle Aftryk af Planter til Mineralogisk Museum.,Det blev mig paalagt særlig at have min Opmærksomhed henvendt paa de nederste Lag af Kalken for om muligt deri at finde arktiske Planter. Vintremøllerne ligge i Sonnerup Sogn øst for den_ inderste Del af Bramsnæsvig, omtrent 10 Km. Sø. for Holbæk. Der findes her i en Bakkeskraaning en' temmelig stor Kilde, hvis Afløb baner sig Vej gjennem en smal Kløft, der skraaner stærkt mod NV. i Retning mod Vigen. Kløften udvider s ig snart til 1) CARL ELBERLING, Undersøgelser over nogle danske Kalktufdannelser. Vid. Medd. fra Nat. For. i Kbhvn. 1870.,

24 en smal Dal, der længere nede atter indsnevres og tilsidst udmunder i en flad Engstrækning, som naar helt ned til Bramsnæsvig. I den smalle, stærkt skraanende Dal ligge de fem Vandmøller, som have givet Stedet Navn. Ca. 30 M. vest for den næstøverste Mølle fandtes Kalkbruddet, som ifølge Generalstabens Maalebordsblad Egstal Bjerg ligger i en Højde af ca. 22 M. over Havet. I Begyndelsen af Treserne undersøgte ELBERLING denne Kildek lkdannelse. ' D ngang blev Kalken brugt til ' Brænding, og det daværende Brud laa ligeledes,i Nærheden af den næstøverste Mølle. At der ved Vintremøllerne forekommer betydelige Aflejringer af Kildek a lk, har sikkert været kj endt fra ældgammel Tid; Kalkstenen træder nemlig paa adskillige' Punkter frit i Dagen, og desuden ere mange af Omegnens Kirker helt eller delvis byggede af denne Stenart, hvad der er et Vidnesbyrd om, at man allered!.' i gamle Dage har forstaaet at drage Nytte af dette Materiale. At disse Kirker ere opførte af Kildekalk netop fr a Villtremøllerne, er det imidlertid vanskeligt at bevise, da denne Kalkstens Udseende kan variere særdeles meget selv paa samme Lokalitet, saa at man ikke heraf kan slutte sig' til nogetsomhelst angaaende dens Herkomst; men højst sandsynligt er det jo, da man vel næppe har hentet Materiale langvejs fra, naar man havde rigeligt deraf nmiddelbart i Nærheden. VAUPELL 1), som er den første, der' har undersøgt Floraen i Kildekalken ved Vintremøllerne, fandt ikke noget af Betydning. Derimod har ELBERLING,. som nogle Aar senere besøgte Stedet her.fundet en Mængde Bladaftryk. I Aaret 1878 har Bruddet sidst været aabnet i Anledning af Sonnerup Kirkes Restauration. : M1!-n skal da have arbejdet i Lag, som vare overordentlig rige paa Bladaftryk, men desværre synes der ikke dengang at være foretage Undersøgelser. Da jeg for to Aar siden kom dertil, :havde man allerede i længere Tid brudt Kalkstenen, men da.arbejderne stadig kastede Affaldet fra Brydningen tilbago i,graven" var det kun en meget lille Del af denne, der var tilgængelig. Lagfølgen ovenfra nedad var følgende: 1). CRR. V AUPELL, Bøgens Indvandring i de danske Skove. Kbhavn 1857, S. 8.

25 Et tyndt Lag Muld. l M; Fyld med mange kantede Brudstykker af Kildekalk; længst nede afvexlende Striber af Muld og Kalkstumper. 0.5 M. meget løs Kildekalk. Manganstribe. 0,2 M. løs Kildekalk. 0,3.M:. fast Kalk ( Skallaget«). l M. afvexlendet:haar ere og blødere Kalklag. Gravens :Sund dannedes af fastere Kildekalk, som var utilgængelig for Vand. Arbejderne paa Grund af stærk Tilstrømning 'af Ved Boring med. et Haandbor viste det sig, at Kalken naaede endnu omtrent l;:'meter dybere. Borehullet dannede lige som en Brønd, hvorigj en nem. Vandet piblede op. Kildekalkens bele Mægtighed var altsaa paa dette Punkt ikke mindre end ca. 4 M., og dog har den aabenbart oprindelig væ.ret endnu større; thi intetsteds var det muligt med Sikkerhed at paavise Kalkens naturli.ge Overflade; overalt var den dækket af brunlig Jord med mange kantede Kalkbrokker, som øjensynlig stamme fra tidligere Brud. I gamle Dage har man vel kun taget den Del af Kalken, man let kunde faa fat pa, uden at tilstrømmende Vttnd voldte. videre Ulejlighed. Den ovenfor angivne Lagfølge gjenfandtes i det væsentligste i alle de Dele af Bruddet, jeg fik Lejlighed til at undersøge, -efterhaanden som Arbejdet skred fremad. Lagene heldede ca. 5 o.i nordøstlig' Retning, nedad mod Bækken i Dalens Bund; de vare altsaa paa det nærmeste horizontale. Indenfor hvert en.kelt af de nævnte Lag var der som Regel ingen udpræget Lagdeling. En Undtagelse herf a dannede dog det IJag, der ovenfor er betegnet som»skallagetc; det er en Benævnelse, der skyldes Arbejderne og netop hidrører fra, at det lod sig kløv i nogenlunde tynde Plader. Paa en ganske lille Strækning fandtes umiddelbart under Fylden et Lag af meget. blæret Kildekalk, som indeholdt en Mængde Bladaftryk, mest af Pile-Arter. De organiske Dele vare tildels opbevarede i forkullet Tilstand som et sort Pulver. Uheldigvis var det meget vanskelig at udmejsle Bladene, da.kalken var særdeles haard,.og Aftrykkene desuden stammede

26 fra Blade, der alle havde været mere eller mindre sammenrullede. Da Kildekalken er lidt vanskelig at bearbejde, saalænge den endnu er fugtig, blev en Del Blokke lagt til Side for at tør es. Forinden vare de selvfølgelig blevne forsynede ed Mærke, for at man senere kunde se deres Plads i Lagfølgen. Efter et Par Ugers Forløb vare de nogenlunde tørre og bleve da undersøgte. Det viste sig desværre, hvad man ogsaa fik Indtryk af ved den foreløbige' Undersøgelse,' at med Undtagelse af et Par af Lagene var Kalken overalt meget fattig paa organiske Levninger. I det ovenfor omtalte Lag af meget blæret Kildekalk, der paa et enkelt Sted laa umiddelbart under Fylden, fandtes Levninger af følgende Planter: Marchantia polymorpka L. 1). Pinus silvestris L (meget faa Naale). Salix cinerea L. Salix sp. l1etttla odorata BECHST. Et Mos. En Rakle. Aftryk af Grene. I den nederste Del af dette Lag bleve Fyrrenaale hyppigere, og herved dannedes Overgangen til det næste Lag, som indeholdt Rester af Planter,»Skallaget«; dette Lag indeholdt nemlig her som overalt, hvor jeg havde Lejlighed til at undersøge.det, Aftryk af en Mængde Fyrrenaale., Fra»Skallagetc har jeg Aftryk af følgende Planter: Pinus silvestris L. (indtil 6 cm. lange Naale). Salix caprea L. Salix nigricans SM.? Popnlus trem tla L.. l) Cand. polyt. AAGAARD var paa Dansk geologisk Forenings Exkursion til Stedet saa heldig i en af de løse Blokke fra tidligere Brud at tinde et særdeles smukt ftryk af denne Plante.

27 Betula odoratabechst. Betula verrucosaehrh.? Tilia parvifolia EHRH. (Blade og Grene). Lagene under»skallaget«vare overalt meget fattige paa Spor efter Planter og Dyr. De faa Aftryk af Blade der fandtes,. vare saa ufuldstændige og saa daarlig bevarede, at en Bestemmelse som oftest var umulig. - Der fandtes endnu nogle faa Fyrrenaalo i Lagene nærmest under»skallageb, hvorimod det ikke var muligt at finde dem i de dybest tilgængelige Lag. Bævre-Aspen derimod blev fundet temmelig langt nede i Lag-. rækken,' og af Birken fandtes der i selve Bunden af Graven baade Rakleskæl og en Stamme. Spørgsmaalet om, hvorvidt de omtalte Lag tilhøre en enkelt eller flere»perioder«, kan man næppe besvare med Sikkerhed, særlig fordi Kalken fra de nederste Lag var saa overordentlig fattig paa' Plante aftryk. Men som man vil have' set af det foregaaende, er der dog lidt, der taler for, at vi her have Aflejringer dels fra Aspe-; dels fra Fyrreperioden. Ved' den tidligere omtalte Boring med et Haandbor i Bunden af Graven viste det sig, at Underlaget for Kildekalken dannedes af mørkt Dynd med en Del ubestemmelige organiske Levninger. Det lykkedes' ikke at naa ned til Dilnviet, skjønt der' boredes over 1 M. ned gjennem Dyndet.' Ved Boring nede ved Bakken fandtes' under Kalken saiidblandet Ler, sandsynligvis Moræneler. Da jeg var ifærd. med at undersøge mit Materiale fra Vintre møllerne, fandt jeg paa Mineralogisk Museum et støne Stykke Kildekalk med Etiketten: "Anvendt som Bygningssten i Sonnerup Kirke". Det er rimeligvis kommet til Mus et ved Kirkens før omtalte Restauration i Aaret 1878. Sandsynligheden taler jo i høj Grad for, at det hidrører f ra Aflejringerne. ved. Vintremøllerne, der kun ligge omtrent en Kilometer Jra Kirken. _

28 Dette Stykke indeholdt en Mængde Bladaftryk og blev derfor undersøgt med det samme. Følgende Arter blev e o fundne: Pinus silvestris L. Salix cinerea L. Salix reticulata L. (Et Blad). Betnla odorata BEcm3T. (Blade og Dækskæl). l)ryas octopetalal.? O Af Salix reticulata L. fandtes kun Aftryk af et Blad, men det er til Gjengjæld Aftryk af baade hele Oversiden og største Delen af Undersiden; man ser særdeles tydelig N ervationen paa o Bladets Underside. Forekomsten af Dryas-Blade er derimod noget. usikker, da o Bladranden mangler eller er utydelig; dog stemme Aftry kene paafaldende godt overens med sammenrullede Dryas-Blade, saa det er højst sandsynligt, at det virkelig er denne arktiske Plante,. der har leveret Aftrykkene. Af dette Fund synes jo at fremgaa, at Kildekalkdannelsen her i Danmark allerede er begyndt, inden de arktiske lanter forsvandt. Nu for Tiden er den sikkert - i hvert Fald ved Vintremøllerne - meget ubetydelig, om ikke helt standset. At dette er Tilfældet overalt i Danmark, har allerede ELBERLING paapeget, og efter BLYTT 1) synes det at være saa ogsaa udenfor Danmark. Allerede ved Slutningen af Fyrreperioden maa Dannelsen af Kildekalk her i Landet være sunken ned til et Minimum; ELBERLING har nemlig ikke trods sine udstrakte o Undersøgelser nogetsteds fundet Levninger af Eg i Kildekalken. Paa den bekj endte Lokalitet ved Benestad i Skaane har man ifølge NAT H()RST kunnet paavise Egeregionen samt Fyrre- og Asperegionerne ; den før s te er dog kun ubetydelig 2). Jundne ved Benestad. - Arktiske Planter ere ikke Grunden til denne Formindskelse eller Standsning i Kildekalkdannelsen skyldes vel nærmest Morænens l) BLYTT, Om to Kalktufdannelser i Gudbrandsdalen Kristiania.Vid.-Selsk. Forb. 1892, Nr. 4, S. 21. 2) A.o G. NATHORST, Jordens historia. Sto(lkhol 1894, S. 1070.

29 Udvadskning, maaske i Forbindelse med et tørrere Klima, saitledes som BL YTT mener. Imidlertid er der Forb6ld, der tyde paa, at der ogsaa tidligere har været saadanne Perioder, under hvilke Afsætningen af Kildekalk har været betydelig formindsket om ikke ganske ophørt. Til dette Resultat er BLYTT kommen ved sine Undersøgelser af to Kalktufdannelser i Gudbrandsdalen 1). Han fandt paa det ene Sted to Bænke af fast Kalktuf, adskilte ved Lag af Ler og en tildels jordagtig Kalktuf, som indeboldt Rester af Dryas octopetala L. og Salix reticulata L.; disse to Planter savnedes baade i den overliggende og i den underliggende haarde Kalktufr d er karakteriseredes. henholdsvis ved Fyrrenaale og Rester af Birk. Dryastuffen, mener han, er afsat under en Periode med tørt Indlandsklima, da Tllfdannelsen kun var ringe, medens Fyrretuffen og Birketuffen ere afsatte under et mildere og fugtigere Klima. HULTH har for nylig offentliggjort en foreløbig Meddelelse. om sine Undersøgelser af vestergøtiandske Kalktuffer 2). Han omtaler her nogle sorte»vittringsrander«, der i visse bestemte Højder gaa igjennem Tuffen, og som efter bans Mening vel maa skylde. s Afbrydelser i Kildernes Virksomhed. Ved Vintremøllerne har jeg ikke med Sikkerhed kunnet afgjøre Spørgsmaalet om saadanne periodiske Forandringer. De afvexlende haarde og bløde Lag tyde jo imidlertid paa en vis Periodicitet i Kildens Afsætning; maaske :>Manganstribernec ogsaa have noget hermed at gjøre. Af disse Striber iagttog jeg. to ved Vintremøllerne; de havde en indbyrdes Afstand af ca. 1M. og fulgte nøje Lagdelingen. Kun den mest fremtrædende af dem, den øvre, er angivet i den Side 25 anførte Lagrække. ELBERLING omtaler ligeledes disse to Striber, og i det hele taget synes Forholdene, da. han foretog sine Undersøgelser, at have været de samme, som da Bruddet sidst var aabnet. Det af FORCHHAMMER 3) omtalte Saltvandslag i Kildekalken. l) BLYTT l. c. 2) J. M. HULTH, Om floran i några kalktuffer från VestergotIand. BDt. notiser 1895, baftet 5. 8) Se K. Danske Vidensk. Selsk. Overs. 1848, S. 68 og 1851, S. "205.

30 somelberling forgjæves har søgt efter, har jeg heller ikke kunnet gjenfindej det vilde jo ogsaa være meget mærkeligt i denne Del af Landet at finde alluviale Saltvandsdannelser saa højt over Havet. Bruddet ved Vintremøllerne vil sikkert igjen blive aabnet, naar der med Tiden bliver Tale om at restaurere andre af Omegnens Kirker. Man maa da haabe at træffe paa Lag, der kunne give bedre Oplysninger om vor }t'ortidsflora end de Dele. af Kildekalkdannelsen, jeg bar haft Lejlighed til at undersøge.,