Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme



Relaterede dokumenter
Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning af bygninger i Danmark

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum april Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr kr. 25 år

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune

Energirenovering i erhvervslejemål

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 3.4 MWh Fjernvarme 1390 kr kr år

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af cirkulationspumpe kwh el 1710 kr kr. 4.7 år

Budget Anlægsbudget Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: kr.

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Bygningerne er opført i 1927 med om- og tilbygninger i Bygningen er rimeligt isoleret og opvarmet med fjernvarme.

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Status for energimærkningsordning for bygninger

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Energimærke. Lavt forbrug

Status på forandringer i Budget

»Energioptimering. Danske Sportsfaciliteters Brancheforening

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærke. Lavt forbrug

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Indstilling. Energibesparende investeringer i administrationsbygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 27. oktober 2006.

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Energimærke. Lavt forbrug

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre kwh Elvarme 4110 kr kr. 8.

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder mm mod kælder 1.4 MWh Fjernvarme 540 kr kr. 8.8 år

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Fakta om energimærkning af flerfamiliehuse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Energimærke. Lavt forbrug

Årlig besparelse i energienheder

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Energimærke. Lavt forbrug

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Energimærke. Lavt forbrug

. Her kommer Energibolig.dk ind i billedet. Med os på råd får du det bedste tilbud på dit energimærke.

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Energimærke. Lavt forbrug

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Transkript:

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje Besparelser på driftsbudgettet Årets energisparekommune Energikrav ved nybyggeri - renoveringer Miljøbelastning Årlig evaluering Acadre nr. 09/5424 2

Forord Internationalt og landspolitisk er det en målsætning at reducere energiforbruget og hermed udledningen af CO2 til atmosfæren og mindske den menneskeskabte drivhuseffekt. Haderslev Kommune har besluttet at udarbejde nærværende energipolitik for at styre en proces hen imod en reduktion af vand- og energiforbruget fra kommunens bygninger. Reduktionen skal opnås dels via tekniske tiltag, dels ved adfærdsmæssige reguleringer. Reduktioner i vand- og energiforbruget forventes at give vedvarende driftsbesparelser i driftsenhederne. Indledning Drift af bygninger er en af de store energiforbrugere i samfundet. Ca. 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation, belysning m.v. i bygninger. Haderslev Kommunes målsætning er, at energi- og vandforbruget i kommunens ejendomme skal nedbringes med min. 10% inden 2014. Haderslev Kommunes energipolitik forpligter alle ledere til at forholde sig til energi- og vandforbruget, og med det som udgangspunkt at tilstræbe løbende forbedringer ved hjælp af opstillede målsætninger og handlingsplaner for de enkelte institutioner og ejendomme. Ansvaret for forbruget på skoler, daginstitutioner, plejehjem og lignende er som følge af den decentrale struktur lagt ud til de enkelte driftsenheder. Udfordringen består i at skabe og fastholde en høj grad af motivation og bevidsthed hos institutionslederne, som har til opgave at forestå den adfærdsmæssige påvirkning og den informative opgave over for institutionens brugere. For at fremme de enkelte lederes muligheder for at foretage energibesparende foranstaltninger bør der oprettes en central energisparepulje. Det skal sikres, at Teknik- og Miljøservice, Kommunale Ejendomme kan stille den nødvendige konsulentbistand til rådighed i forhold til de decentrale ledere i energispørgsmål. 3

Energipolitikken omfatter Energipolitikken omfatter alle ejendomme og bygninger, som ejes af Haderslev Kommune. Det skal gennem aftaler i videst muligt omfang tilstræbes, at energipolitikken også bliver gældende for den række af selvejende institutioner, som kommunen i direkte eller indirekte form yder driftstilskud til. Det skal ligeledes gennem aftaler tilstræbes, at energipolitikken også bliver gældende for privatejede lokaler og bygninger, som er omfattet af en lejeaftale med Haderslev Kommune. Krav i henhold til gældende lovgivning De nationale målsætninger om at nedbringe den samlede udledning af CO2 og hermed energiforbruget stiller med baggrund i lovgivningen en del krav til kommunerne og andre offentlige myndigheder. Kravene går ud på, at kommunerne skal registrere deres bygningers energitilstand og energiforbrug. Ud fra energitilstanden skal der udarbejdes forslag til, hvordan vand- og energiforbrug kan reduceres. Herudover skal større varme, og ventilationssystemer efterses og indreguleres således, at deres energiforbrug reduceres. De formelle krav er: Senest 1. juli 2009 skal kommunale bygninger over 1.000 m² have en gyldig energimærkning. * Kommunerne skal for bygninger over 1.000 m² månedligt foretage en registrering af energi- og vandforbrug samt en registrering af varmtvands- og røggastemperatur. Ventilations- og klimaanlæg med en el-effekt over 5 kw skal efterses af et akkrediteret firma. Anlæg i store bygninger skal efterses senest den 31. marts 2009, mindre anlæg i perioden 2010-2012. Olie- og fastbrændselskedler skal have et lovpligtigt eftersyn hvert 5. år. Første gang senest september 2011. Gaskedler over 100 kw skal have eftersyn hvert 4. år. Første gang senest september 2010. Mellem Staten og KL er der lavet en aftale som forpligter kommunerne til at 4

gennemføre de energibesparende foranstaltninger som foreslås ved energimærkningerne, hvis disse har en tilbagebetalingstid på 5 år eller mindre. * Trafik- og Energiministeriet mener at alle offentlige bygninger over 60 m² skal energimærkes, men kommunens jurist mener ikke der er lovhjemmel for at pålægge kommunerne at energimærke bygninger under 1.000 m². Politiske målsætninger Forbruget af energi og vand skal nedbringes med min. 10% inden 2014 set i forhold til 2009. Der skal ske en registrering af vand- og elforbruget ved alle kommunale bygninger over 1.000 m² fra 2009. På sigt skal det tilstræbes, at forbruget fra alle kommunale bygninger registreres. Der afsættes årligt i budgettet et beløb til energimærkning af kommunens bygninger. Bygningerne skal energimærkes hvert 5. år. Der afsættes en central pulje energisparepulje til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Midlerne til energisparepuljen skal i løbet af få år finansieres af de driftsbesparelser, der opnås ved energibesparende foranstaltninger. En del af de driftsbesparelser som skyldes, energibesparende tiltag via energisparepuljen skal forblive i driftsenheden. Resten af besparelsen skal tilfalde energisparepuljen og bruges til nye energitiltag. Driftsbesparelser som driftsenheden har opnået via ændret adfærd, kan driftsenheden som udgangspunkt selv beholde. Der skal ansættes en kommunal energikonsulent, der skal koordinere energiindsatsen i forhold til driftsenhederne. Energikonsulenten aflønnes via den centrale energisparepulje. Konsulenten ansættes under Teknik og Miljøservice, Kommunale Ejendomme. Det er energikonsulentens opgave at koordinere og stå for energibesparende projekter, at rådgive driftsenheder i energispørgsmål samt stå for kampagner til nedbringelse af energiforbruget i kommunen. Lederne af driftsenhederne skal fremme adfærdsændringer, der nedbringer 5

vand- og energiforbruget. Teknik og Miljøservice, Kommunale Ejendomme udarbejder hvert år en energiredegørelse til direktionen om energiforbruget i kommunens bygninger. I forbindelse med nybyggeri og større renoveringer af kommunalt byggeri skal det sikres, at der vælges løsninger, som medfører et lavt vand- og energiforbrug i bygningerne. Energimærkning af bygninger Alle offentlige bygninger større end 1.000 m² skal energimærkes i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Energimærkningen af kommunale bygninger skal foretages af en ekstern konsulent. Energimærkningen består af 2 elementer, nemlig et energimærke og en oversigt over rentable besparelsesforslag. Energimærket er en klassificering af bygningen på en skala fra A1, A2, B1, B2 osv. A1 er det bedste energimærke og G2 er det dårligst opnåelige. Klassificeringen giver således et billede af bygningens energimæssige tilstand her og nu. I oversigten over rentable besparelsesforslag redegør energimærkningskonsulenten for, hvilke muligheder der er for forbedringer i forbruget af henholdsvis el, vand og varme. Energimærkningskonsulenten oplyser, hvor meget det erfaringsmæssigt vil koste at gennemføre de foreslåede forbedringer, hvor stor en besparelse der kan forventes, og hvor lang tilbagebetalingstiden vil være. Energimærkningskonsulentens besparelsesforslag skal efterfølgende bearbejdes, og resultatet skal indgå i institutionens eller ejendommens målsætning og handlingsplan. Det er serviceområdernes ledelse, der er ansvarlige for, at alle bygningerne inden for deres respektive politikområder energimærkes. Kommunale Ejendomme bistår med kontakt til og indgåelse af aftale med energimærkningskonsulenter, ligesom afdelingen bistår ved den efterfølgende omsætning af energimærkningen til konkrete målsætninger og handlingsplaner. 6

Forbrugsovervågning og dataopsamling En væsentlig forudsætning for beregning af mulige forbedringer er, at der foreligger en velunderbygget dokumentation af energi- og vandforbruget gennem de foregående år. En sådan forbrugshistorik er tilsvarende nødvendig i forbindelse med dokumentation af tidligere gennemførte foranstaltninger. I gennem en del år har skoler og børneinstitutioner i de tidligere Vojens og Haderslev kommuner 1 gang om måneden indberettet der vand- og energiforbrug i et energistyringsprogram. Programmet administreres af Kommunale Ejendomme. Dataindsamlingen er baseret på, at de enkelte driftsenheder selv skal huske at indberette i systemet. En del driftsenheder over 1.000 m2 mangler at blive koblet på systemet. Dette skal gennemføres i løbet af 2009. En tilstrækkelig detaljeret overvågning og dataopsamling bør automatiseres mest muligt for at undgå et urealistisk højt forbrug af mandtimer på opgaven. En automatisk registrering vil herudover give mulighed for at tilkoble en alarmfunktion, som vil træde i funktion ved sivende vandledninger eller brud på vandledninger, samt vil kunne give et langt bedre billede af f.eks. strømforbruget i en skole uden for skolens normale åbningstid. Alle forbrugsdata samles og behandles af en energikonsulent til bl.a. statistisk bearbejdning, men lige så vigtigt er det, at disse forbrugsdata gerne med illustration af forbrugsmønster og udviklingstendenser synliggøres over for institutionen af hensyn til brugernes fortsatte motivation og bevidsthed om opfyldelse af målsætningerne. Af det statistiske materiale vil fremgå, om der er driftsenheder, som har et stort forbrug af vand eller energi, der bør sættes ind overfor. Energikonsulenternes opsamling af energidata ændrer ikke ved ansvarsfordelingen i den decentrale struktur, hvor det er den enkelte institutionsleder, der har ansvaret for energi- og vandforbruget og dermed også ansvaret for, at der reageres over for unormale udsving i forbruget. Energikonsulent Under Teknik- og Miljøservice ansættes en energikonsulent med det formål at rådgive alle kommunens driftsenheder i energispørgsmål. Energikonsulenten har følgende hovedopgaver: Indsamling og bearbejdning af vand- og energiforbrug fra kommunens driftsenheder. 7

Foretage udbud af energimærkningsopgaver. Være rådgiver over for driftsenhederne i energispørgsmål. Stå for udbud af og gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Stå for drift af kommunens energistyringsprogram. Stå for energisparekampagner i forhold til kommunens driftsenheder. Administrere energisparepuljen. Energisparepulje Kommunerne er forpligtiget til, at gennemføre de energibesparende projekter som fremgår af energimærkningerne, når disse har en tilbagebetalingstid på 5 år eller mindre. Det foreslås, at der i 2010 oprettes en energisparepulje på 4 mio. kr., og at behovet løbende evalueres i forhold til det behov, som fremgår af de udarbejdede energimærkninger. I løbet af få år forventes investeringer i energibesparende foranstaltninger at give så mange driftsbesparelser på udgifter til vand og energi, at driftsbesparelserne kan finansiere størstedelen af energisparepuljen. Besparelser på driftsbudgettet Af de forventede driftsbesparelser som er opnået via energibesparende investeringer skal 75% af besparelsen tilfalde energisparepuljen og 25% tilfalder driftsenheden. Besparelsen på driftsenhedens budget vil blive effektueret året efter at de energibesparende foranstaltninger er gennemført. De besparelser i energiudgifter som driftsenheden opnår via ændret adfærd, kan driftsenheden som udgangspunkt selv beholde. Årets Energisparekommune Haderslev Kommune vil overveje om kommunen skal deltage i konkurrencen om at blive Årets Energisparekommune. Konkurrencen har til formål, at sætte fokus på energibesparelser i det offentlige. Der har de seneste år været to præmier i konkurrencen dels en til den kommune, der har reduceret sit energiforbrug mest Årets Energisparekommune og dels en præmie til den kommune, der har det laveste energiforbrug målt i kwh/m² Årets Energirigtige kommune. 8

Ydeevnekrav til nybyggerier Det er vigtigt, at energiforbrugende anlæg i nye bygninger og ved større ombygninger udføres så energieffektive som muligt. For at opnå dette skal udbudsmaterialet i hver enkelt byggesag indeholde klare og målbare energimæssige ydeevnekrav til de færdige anlæg. Energikonsulenten skal derfor medvirke i både program- og projekterings- og udførelsesfasen ved alle større kommunale nybyggerier og større ombygninger. Miljøbelastning Ud over det økonomiske incitament er der også en miljømæssig gevinst ved nedbringelse af energiforbruget. Hvis Haderslev Kommune aktuelle energiforbrug til opvarmning, ventilation, belysning m.v. i bygninger reduceres med 10%, vil det svare til en reduktion i udledningen af CO2 på mellem 800 og 1.000 ton pr. år. Årlig evaluering Teknik- og Miljøservice, Kommunale Ejendomme skal hvert år udarbejde en energiredegørelse til Direktionen. Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om: Generel orientering om graden af målopfyldelse. Årets samlede bygningsmæssige vand- og energiforbrug fordelt på forbrugsarterne. Foregående års vand- og energiforbrug. Oversigt over igangsatte energisparetiltag. Oversigt over energisparetiltag, som forventes igangsat inden for det næste år. Forvaltning af energisparepuljen. Redegørelsen skal hvert år færdiggøres inden udgangen af 1. kvartal. Godkendt af Haderslev Byråd den 26. marts 2009. 9

Teknik- og Miljøservice Kommunale Ejendomme Rådhuscentret 7 6500 Vojens