Energibesparelser i statens kontorer og slotte

Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 Udgivet af: Slots- og Ejendomsstyrelsen Februar 2010 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangsstræde 21 1468 København K Telefon 33 92 63 00 E-mail: sesmail@ses.dk ISBN: 978-87-92265-10-4 Elektronisk publikation: ISBN: 978-87-92265-11-1 Publikationen kan hentes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: www.ses.dk

Forord Dansk energipolitik skal imødekomme to store globale udfordringer: at imødegå den globale opvarmning og at skabe energisikkerhed. Regeringen har derfor i februar 2008 fremlagt et ambitiøst energiudspil frem mod år 2025, der omfatter en styrket energispareindsats i staten. Et af de helt store potentialer for besparelser ligger i energiforbruget i bygninger. Regeringen har derfor sat sig som mål, at der skal udvikles strategier for reduktion af energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger offentlige såvel som private. Og så skal staten gå foran i indsatsen for at nedbringe energiforbruget. Som en del af finanslov 2009 blev det aftalt, at staten skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til 2006. Desuden blev der afsat 10 mio. kr. til at synliggøre statens energiforbrug og udvikle generelle informations- og vejledningstiltag. Med virkning fra oktober 2009 er der udarbejdet et cirkulære for, hvordan ministerområderne skal reducere deres energiforbrug. I finanslovsaftalen for 2010 er der afsat 280 mio. kr. til energirenovering og vedligehold af statens kontorejendomme og slotte. Der er dermed et godt afsæt for energispareindsatsen i staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer statens kontorejendomme og slotte og har et særligt ansvar for at gå foran i indsatsen. Som led heri har Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejdet med løsninger, som skal forbedre incitamenterne til at foretage energibesparelser i staten, skabe et bedre vidensgrundlag om energibesparelser og et bedre beslutningsgrundlag for at gennemføre energiinvesteringer i staten. Jeg håber, at løsningerne kan være til gavn for en bred skare af ejendomsforvaltere og deres rådgivere i det offentlige såvel som i det private. Arbejdet med at nedbringe energiforbruget er kommet for at blive, og der ligger masser af opgaver forude. Vi vil med denne redegørelse dele vores foreløbige erfaringer og resultater med andre, som også ønsker at gennemføre energibesparende tiltag. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

Indholdsfortegnelse 1. Mål og strategi... 7 1.1. Energipolitiske målsætninger... 7 1.2. Finanslovsaftalen for 2010... 8 1.3. Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi... 8 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer... 12 2.1. Bedre data om energiforbrug og bedre styring af forbruget... 12 2.2. Rentabilitet... 14 2.3. Systematisk identifikation af rentable energiinvesteringer... 16 2.4. Energiinvesteringer integreres i vedligeholdelsesarbejderne... 19 2.5. Den teknologiske udvikling og viden om energieffektivitet... 21 3. Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen... 22 3.1. Bedre dialog med lejere om energibesparelser... 23 3.2. Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv.... 25 3.3. Energioptimering af tag og facade... 27 3.4. En særlig indsats i 2010 og 2011... 28 3.5. Pilotprojekter... 28 4. Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme... 30 4.1. Særlige forhold for slotte og andre kulturejendomme... 30 4.2. En særlig indsats i 2010 og 2011... 31 5. Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier... 35 5.1. Hvad gør Slots- og Ejendomsstyrelsen for at realisere energibesparelser i private lejemål?... 35 5.1.1. Energimærker for privatejede bygninger... 36 5.1.2. Eksisterende private lejemål energitiltag... 37 5.1.3. Nye private lejemål... 38 5.2. Energioptimering i OPP-projekter... 39 Redaktionen er afsluttet februar 2010.

Kapitel 1. Mål og strategi 1. Mål og strategi Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer statens kontorbygninger og slotte og har et særligt ansvar for, at de statslige mål for energibesparelser nås. Slots- og Ejendomsstyrelsen har derfor med en ny strategi for energiarbejdet sat en række initiativer i værk, der skal muliggøre væsentlige energibesparelser i de kommende år. 1.1. Energipolitiske målsætninger I februar 2008 blev følgende konkrete reduktionsmål for energiforbruget lagt fast på kort og lang sigt 1 : Bruttoenergiforbruget reduceres med 2 pct. i 2011 ift. 2006 Bruttoenergiforbruget reduceres med 4 pct. i 2020 ift. 2006 Bruttoenergiforbruget omfatter det samlede energiforbrug i Danmark det vil sige både forbruget i den private sektor og den offentlige sektor, og herunder også både forbruget i stat, regioner og kommuner. Som led i aftalen om Finanslov for 2009 blev det besluttet, at staten skal gå foran og reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til energiforbruget i 2006 2. Det vil kræve en betydelig indsats at indfri kravet om en reduktion af energiforbruget, da forbruget siden 2006 har været stort set uændret, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Krav til reduktion af det nationale energiforbrug MWh/år 1.700.000 1.650.000 1.600.000 1.550.000 1.500.000 1.450.000 1.400.000 1.350.000 1.300.000 1.250.000 Samlet energiforbrug i staten Status quo Fremskrivning af energiforbrug med fastlagte besparelsekrav 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: EIS energistatistik (http://87.54.37.121/eis/statistik/statistik_public.aspx) samt egne beregninger 1 Den danske energipolitik i årene 2008-2011, Energistyrelsen 2008 2 Besparelsesmålsætningen omfatter energiforbrug til bygningers drift og energiforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi (det vil sige energi, der anvendes i produktionsprocessen. Det kan være både køling og opvarmning, energi til computere og servere). Besparelsesmålsætningen omfatter ikke energiforbrug til transportformål. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 7

Kapitel 1. Mål og strategi Derfor er der taget en række nye initiativer i staten samt afsat flere midler til energiinvesteringer i de kommende år. 1.2. Finanslovsaftalen for 2010 Finanslovsaftalen for 2010 indebærer blandt andet, at der afsættes 280 mio. kr. i perioden 2010-2011 til energirenovering og vedligehold af de bygninger, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for. Finanslovsaftalen betyder, at staten gennem energirenoveringer og vedligeholdelsesprojekter kan styrke energispareindsatsen i de kommende år. De 280 mio. kr. fordeles med 180 mio. kr. til statens kontorejendomme og 100 mio. kr. til statens slotte og kulturejendomme. Der afsættes 90 mio. kr. i 2010-2011 til at fremrykke vedligehold i statens kontorejendomme. Det vil sige vedligeholdelsesarbejder, som alligevel skulle være udført. Ved at fremrykke vedligeholdelsesarbejdet kan der samtidig gennemføres en række energiinvesteringer, som bliver rentable, når de udføres sammen med vedligeholdelsesarbejdet. Investeringerne i rentable energirenoveringsprojekter forventes at udgøre op mod 40 mio. kr. og finansieres gennem et huslejetillæg fra de statslige lejere, som til gengæld får en lavere energiregning. Desuden afsættes yderligere i alt 40 mio. kr. i 2010-2011 til en særlig indsats i de kontorejendomme, som har et meget højt energiforbrug. Det vil sige ejendomme, som har energimærke F eller G. Det forventes, at der samtidig kan gennemføres rentable energiinvesteringer på yderligere op mod 10 mio. kr. Disse investeringer vil kunne finansieres gennem huslejetillæg. Indsatsen forventes at løfte bunden af statens kontorejendomme og reducere antallet af kontorejendomme med et meget højt energiforbrug (ejendomme med energimærke F og G). Endvidere integreres rentable energitiltag så vidt muligt i de vedligeholdelsesarbejder og genopretningssager, som allerede er planlagt gennemført med udgangspunkt i nuværende bygningssyn. Disse energitiltag vil også skulle huslejefinansieres. Endelig afsættes 100 mio. kr. til statens kulturejendomme. Heraf afsættes 50 mio. kr. til energirenovering af primært varme- og ventilationssystemer mv. og 50 mio. kr. til vedligeholdelse af tage og facader, hvor det samtidig er muligt at energiinvestere i fx efterisolering. Investeringerne vil reducere energiforbruget i statens slotte og kulturejendomme. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og andre kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen. 1.3. Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer en stor andel af de bygninger, som staten bruger og skal derfor yde en særlig indsats for, at staten kan nå de fastsatte energisparemål. 8 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Kapitel 1. Mål og strategi Boks 1.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens ejendomsportefølje Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer på statens vegne ca. 1,1 mio. m 2 kontorejendomme, der udlejes til statslige institutioner. Desuden indlejer Slots- og Ejendomsstyrelsen ca. 550.000 m 2 kontorlejemål hos private bygningsejere på vegne af statsinstitutioner. Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer også ca. 300.000 m 2 slotte og andre kulturejendomme på vegne af staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fastlagt sin strategi ud fra en erkendelse af, at for at opnå flest mulige energibesparelser inden for de økonomiske rammer, skal indsatsen være baseret på: Dækkende og opdateret viden om energiforbruget i ejendommene Systematisk identifikation af rentable energitiltag, der integreres i vedligeholdelsesarbejder Brugerfinansiering af rentable investeringer samt en særlig indsats for løft af særligt energiineffektive ejendomme Strategien er centreret omkring nedenstående fem fokuspunkter, der samtidig er udtryk for en principiel rækkefølge i udmøntningen af strategien, således at tilvejebringelse af valide data er en principiel forudsætning for de efterfølgende fokuspunkter. Fokuspunkterne gennemgås mere detaljeret i de følgende kapitler. Data og måling af energiforbrug Valide data om ejendommenes el- og varmeforbrug og grundlæggende energimæssige forhold er en forudsætning for en effektiv indsats for energibesparelser både for lejer og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Derfor indhentes oplysninger om ejendommenes energiforbrug og der udarbejdes energimærker for styrelsens kontorejendomme, slotte og øvrige kulturejendomme. Endvidere indsamles energimærker for de private lejemål som grundlag for dialogen med de private udlejere om energibesparelser. For at forbedre kvaliteten af energiforbrugsdata etableres timebaseret elektronisk aflæsning af energiforbruget på alle styrelsens større ejendomme. På sigt forventes elektronisk aflæsning også etableret på de private lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer for andre statslige institutioner. Systematisk identifikation af energi tiltag Viden om de tekniske muligheder for at spare på energien er afgørende for at foretage de rigtige investeringer. Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet og anvender systematisk værktøjer, der giver overblik over de mulige energitiltag for konkrete ejendomme. Værktøjerne kan anvendes for alle ejendomme under hensyntagen til bygningstekniske forhold, arkitektur og fredningsmæssige bestemmelser og findes tilgængelige for alle på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside. For at vurdere, hvilke tiltag, der bedst kan betale sig at gennemføre, det vil sige giver flest energibesparelser for pengene, er det samtidig nødvendigt at beregne rentabiliteten af tiltagene. Derfor anvendes et værktøj med et alment accepteret grundlag for beregning af ren- Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 9

Kapitel 1. Mål og strategi tabilitet i alle større energiinvesteringer. Dette værktøj er ligeledes tilgængeligt på styrelsens hjemmeside. Gearing gennem integration i vedligeholdelsesarbejderne Mens investeringer i energioptimering af ældre varme- og ventilationssystemer mv. normalt er rentable, er det sjældent, at energirenoveringer af bygningers tag og facade økonomisk kan hænge sammen, hvis de ikke gennemføres samtidig med andre vedligeholdelsesarbejder. Eksempelvis vil efterisolering af en facade normalt kun være rentabel, hvis den sker samtidigt med, at facaden alligevel skal sættes i stand. For at få flest energibesparelser for pengene er det derfor et centralt element i strategien, at energiinvesteringer så vidt muligt integreres i planlagte vedligeholdelsesarbejder. Det gælder både vedligeholdelsesarbejder i kontorejendomme og i slotte og andre kulturejendomme. Hermed opnås en gearing af vedligeholdelsesarbejderne således, at der oveni vedligeholdelsesmidlerne lægges investeringer i rentable energitiltag. I forhold til de private lejemål vil Slots- og Ejendomsstyrelsen også opfordre udlejerne til at gennemføre energitiltag sammen med vedligeholdelsesarbejder. Brugerfinansiering For at skabe sammenhæng mellem besparelsen ved lavere energiforbrug og udgifter til energitiltag, kan energiinvesteringer i statens kontorejendomme nu huslejefinansieres indenfor statens huslejeordning. Ved at huslejefinansiere udgiften til energitiltagene opnås flest mulige energiinvesteringer indenfor de økonomiske rammer, da investeringerne betales af de penge, der spares på energiregningen. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal søge at indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen. Også for de private lejemål, er Slots- og Ejendomsstyrelsen indstillet på en dialog med de private udlejere om modeller, der sikrer, at både staten og udlejeren får en fornuftig økonomi ud af energiinvesteringer. Løft af særligt energiineffektive ejendomme En del af statens ældre kontorejendomme er i relativ dårlig energimæssig stand, dvs. har energimærke F eller G. Selv med en målrettet indsats i forhold til varme- og ventilationssystemer mv. og særlig fokus på integration af energitiltag i vedligeholdelsesarbejder, vil det tage mange år at få alle ejendommene løftet energimæssigt. Derfor vil der blive gjort en særlig indsats for at energioptimere disse ejendomme. Indsatsen indebærer, at der gennemføres energiinvesteringer og vedligehold, også selv om der ikke er påtrængende vedligeholdelsesarbejder på de pågældende ejendomme. Herudover vil det ikke være et krav, at alle energiinvesteringerne er rentable. Det forventes, at de afsatte midler i Finanslovsaftalen vil føre til en betydelig reduktion af antallet af ejendomme i dårlig energimæssig stand. 10 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Kapitel 1. Mål og strategi Udover de ovenstående fokuspunkter, der vedrører Slots- og Ejendomsstyrelsens ansvarsområder, vil styrelsen styrke dialogen med de statslige institutioner, som er lejere i statens ejendomme, om besparelsesinitiativer, som de statslige institutioner er ansvarlige for (f.eks. optimering af belysning, IT mv.). De statslige institutioners egen indsats er særlig vigtig for at nå målet om en reduktion af energiforbruget på 10 pct. i 2011 i forhold til energiforbruget i 2006. Den konkrete udmøntning af strategien er beskrevet i de følgende kapitler. I kapitel 2 gennemgås, hvordan der sikres bedre data, beregnes rentabilitet og hvordan energitiltag identificeres og systematisk indarbejdes i vedligeholdelsesarbejderne. Da der er forskel på, hvordan strategien udmøntes i henholdsvis kontorejendomme under huslejeordningen 3 og slotte og kulturejendomme, beskrives udmøntningen for kontorejendomme i kapitel 3, mens slotte og kulturejendomme behandles i kapitel 4. I kapitel 5 beskrives, hvordan strategien udmøntes i de private lejemål. 3 Slots- og Ejendomsstyrelsen administrer kontorejendommene efter reglerne i Vejledning for administration af den statslige huslejeordning. Vejledningen kan findes på http://www.fm.dk/publikationer/2007 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 11

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer En vigtig forudsætning for en energispareindsats i statens bygninger er, at både lejere og Slots- og Ejendomsstyrelsen får bedre data om energiforbruget for at kunne dokumentere besparelser og identificere besparelsespotentialer. Desuden er det en væsentlig forudsætning for at gennemføre en energispareindsats, at den bygger på rentable energitiltag beregnet på et alment accepteret grundlag og at der er værktøjer til at identificere rentable energitiltag Klima- og Energiministeren har udstedt et cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret er udformet efter et rammestyringsprincip, hvor det i vidt omfang er op til det enkelte ministerium at beslutte, hvordan det vil indfri målet om reduktion af ministeriets energiforbrug med 10 pct. Cirkulæret indeholder en række nyskabelser, hvoraf dem, der har betydning for Slots- og Ejendomsstyrelsens indsats, er listet i nedenstående boks. Boks 2.1 Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner Det nye cirkulære rummer blandt andet en række nyskabelser: Hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug målt i kwh med 10 pct. i år 2011 i forhold til år 2006 Alle institutioner skal, hvor det er rentabelt, installere fjernaflæste målere for el, varme og vand Forbrug skal indberettes via fjernaflæste målere eller manuelt mindst en gang om året til en ny database for statens energiforbrug Energibesparelsestiltag og opnåede besparelser skal offentliggøres Statslige bygningsejere skal gennemføre alle rentable energitiltag Statslige institutioner skal stille krav om energieffektiv drift og vedligeholdelse i ejendomme, de lejer af private udlejere Statslige institutioner skal fremover stille krav til energiforbruget, når de lejer ejendomme af private udlejere Cirkulæret er trådt i kraft oktober 2009 og kan læses på: www.ens.dk 2.1. Bedre data om energiforbrug og bedre styring af forbruget Det er ministerierne, der er ansvarlige for at reducere deres energiforbrug målt i kwh med 10 pct. i år 2011 i forhold til år 2006. For at blive bedre til at rådgive ministerierne om energibesparelser har Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemført en undersøgelse af el- og varmeforbruget blandt lejerne i statslige ejendomme, hvor ejerskabet varetages af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Der viste sig betydelige vanskeligheder forbundet med at fremskaffe de ønskede oplysninger. Derfor har Slots- og Ejendomsstyrelsen sat sig som mål, at de statslige in- 12 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer stitutioner og Slots- og Ejendomsstyrelsen inden udgangen af 2010 får data om ejendommenes energiforbrug gennem fjernaflæste målere. Fjernaflæsningen omfatter el-, varme- og vandforbrug i alle større statslige ejendomme, dvs. både kontor- og kulturejendomme større end 1.000 m 2 og på sigt også i de private lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer til brug for statsinstitutionerne. Boks 2.2 Fjernaflæsning af energiforbrug Fjernaflæsning af energiforbruget i en ejendom foregår ved, at oplysninger om det forbrugte el, vand og varme indsamles på målere opsat i ejendommen. Umiddelbart efter sendes oplysningerne om det aktuelle forbrug til en centralserver. Serveren er forbundet med en hjemmeside, så ejer og bruger kan følge med i ejendommens aktuelle forbrug på timebasis (eller tilsvarende hyppige tidsintervaller). På den måde giver fjernaflæsning mulighed for at sammenligne det aktuelle energiforbrug med tidligere forbrug i ejendommen, samt hvor meget energi, der bruges i bygningen i forhold til andre bygninger. Energiforbruget vil blive aflæst på timebasis (eller tilsvarende hyppige tidsintervaller), fordi sammenligninger af forbruget på timebasis over døgnet er et væsentligt redskab til, at ejer og lejer kan identificere besparelsesmuligheder eksempelvis ved et meget højt natforbrug. Med fjernaflæsning kan Slots og Ejendomsstyrelsen fremover mere aktivt og med større detaljeringsgrad rådgive de statslige institutioner om besparelser og lejer får selv et bedre grundlag for at styre sit energiforbrug. Timebaseret fjernaflæsning giver også både Slots- og Ejendomsstyrelsen og lejer mulighed for umiddelbart at aflæse effekten af iværksatte energisparetiltag på energiforbruget. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 13

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Endelig kan lejer få en administrativ lettelse ved elektronisk aflæsning. For det første ved at den aktuelle acontobetaling erstattes af direkte forbrugsafregning per måned eller per kvartal. For det andet kan de statslige institutioners indrapportering af energiforbruget til forsyningsselskaber og Energistyrelsens databaser fremover foregå elektronisk. De statslige institutioner skal ved indrapportering af deres energiforbrug på Energistyrelsens databaser dokumentere, at ministerierne efterlever reduktionskravet på 10 pct. I øjeblikket sker indrapportering af energiforbruget typisk ved manuel forbrugsaflæsning. Ved fjernaflæsning af forbrugsoplysninger får staten derfor samlet set et bedre overblik over el-, varme og vandforbrug og mere valide data. Boks 2.3 Status for etablering af fjernaflæsning Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører i januar 2010 et udbud om etablering af fjernaflæsning på ejendomme over 1.000 m 2. Det forventes, at de første bygninger får etableret fjernaflæsning medio 2010 og at fjernaflæsning er endelig implementeret ultimo 2010. Parallelt med dette arbejde indgår Slots- og Ejendomsstyrelsen - så vidt det er muligt - aftaler med de forsyningsselskaber, som allerede kan tilbyde fjernaflæsning om at modtage forbrugsdata for el, vand og varme. Der følger en selvstændig proces for etablering af fjernaflæsning hos statslige institutioner, som er lokaliseret i privatejede kontorejendomme med forventet start i 2011. For at adskille de energitiltag, det er lejers ansvar at gennemføre, og de energitiltag, det er ejers ansvar at gennemføre, vil Slots- og Ejendomsstyrelsen gerne adskille måling af lejers elforbrug og bygningens elforbrug. Det er muligt at adskille bygningens og brugerens elforbrug i forbindelse med nybyggeri og OPP-byggeri, samt ved gennemgribende ombygninger. Det foregår ved, at der oprettes én forbrugsmåler for selve ejendommens elektriske installationer (fx pumper, ventilation og grundbelysning), og en anden, som måler brugerens elforbrug (fx computere, lamper og serverrum). En sådan opdeling af forbruget giver mulighed for at afklare, om det er lejer eller ejer, der har ansvaret for at gennemføre energitiltag. I praksis er det kun muligt at opdele elforbruget, når der skal bygges nyt eller laves så store ombygninger i en ejendom, at elinstallationer nyetableres. Det skyldes, at en opdeling kræver, at elkablerne i hele ejendommen konsekvent adskiller bygningens og brugerens (lejerens) elforbrug. En sådan omlægning er så omfattende, at det normalt ikke er rentabelt at udføre i eksisterende bygninger. På længere sigt kan det vise sig muligt at opsplitte bygningens og brugerens elforbrug ved mobile målere, som kan opgøre forbruget hver for sig. 2.2. Rentabilitet For at afklare hvad der forstås ved rentable energitiltag, har Slots- og Ejendomsstyrelsen aftalt en beregningsmetode med Finansministeriet. 14 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Metoden bygger på de samme principper, som anvendes ved beregning af rentable investeringer generelt i omkostningsreformen - eksempelvis for nye it-anlæg. Helt konkret sker beregningen ud fra investeringskalkyler fra Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Ved denne type beregninger anvendes en diskonteringsfaktor, som er et udtryk for den værdi, en betaling har i dag i forhold til i fremtiden. Finansministeriet har fastsat diskonteringsfaktoren til 5 pct. Desuden tages der højde for, at energipriserne forventes at stige hurtigere end forbrugerpriserne (inflationen) i beregningsformlen. Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet en rentabilitetsberegner, som ud fra disse forudsætninger kan beregne rentabiliteten af alle energitiltag. De eneste oplysninger, som er nødvendige, er: Levetid (eksempelvis for hulmursisolering) Årlig besparelse i kroner på investeringen (eksempelvis ved hulmursisolering af en ejendom) Initial investering (eksempelvis udgifterne til at gennemføre hulmursisolering) Rentabilitetsberegneren findes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: www.ses.dk/rentabilitet Figur 2.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens rentabilitetsberegner Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 15

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer 2.3. Systematisk identifikation af rentable energiinvesteringer Det er ejers ansvar at udføre de bygningsmæssige energitiltag - det vil sige energibesparelser i varme- og ventilationssystem mv. og tag og facade. En af de store udfordringer er at identificere de rentable investeringer. For at kunne prioritere de mest rentable energitiltag anvender Slots- og Ejendomsstyrelsen systematisk energimærkerapporter og værktøjer, der giver overblik over de mulige energitiltag for konkrete ejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået udarbejdet energimærker for alle kontorejendomme under huslejeordningen og får udarbejdet energimærker for slotte og kulturejendomme, også selvom det ikke er et lovkrav. Endvidere indsamles energimærker 16 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer for de private kontorejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer på vegne af andre statslige institutioner. Af energimærkerne fremgår typisk anbefalinger om energibesparelser på varme- og ventilationssystem eller andre tekniske anlæg med en tilbagebetalingstid på omkring 5 år eller mindre. Disse tiltag er generelt rentable efter formlen ovenfor. Effekten af anbefalingerne i energimærkerne er imidlertid ofte begrænset. Erfaringen er, at energimærkeanbefalingerne hæver energimærket med ét trin i to tredjedele af ejendommene. På den resterende tredjedel ændres energimærket ikke. Hvis Slots- og Ejendomsstyrelsen skal gennemføre mere ambitiøse energirenoveringer, som flytter ejendommen yderligere trin op på energimærkeskalaen, kræver det derfor en anden tilgang end energimærkerne. For at få et bedre grundlag for at vurdere, hvad der skal til, har Slots- og Ejendomsstyrelsen fået udarbejdet en række forslag til energirenoveringer af konkrete ejendomme. Her beregnes energibesparelserne ved at gennemføre anbefalingerne i energimærkerne, og derefter beregnes hvilke energitiltag, der skal til for, at energimærket flyttes flere trin 1. Figur 2.2 Beregnede energibesparelser på udvalgte ejendomme E kwh/m 2 400 G 350 300 G 250 F 200 150 D E D D D 100 B B B C CC 50 A 0 Hestemøllestræde 4, Kbh (1859) Hestemøllestræde 6, Kbh (1902) Jomfruvejen 1 (1903) Østbanegade 83. Kbh (1930) Otto Mønsteds Gade 2 (1924) Marselis Boulevard 1, Århus (1943) Bygningens energimærke E E E E D C C C B C B B A A A Artillerivej 51, Kbh (1943) Strandgade 29, Kbh (1963) Lerchesgade 35, Odense (1977) Fremtidsvej 1, Søborg (1976) Banegårdspladsen 2, Brøndersl. (1976) Adgangsvejen 3, Esbjerg, (1984) Haderslevvej 45, Åbenrå (1933/1974) Nuværende energiforbrug Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. samt energirenoveringer E CC D E E D B C C A B Skivevej 2, Holstebro, (1992) Blandt andet på grundlag af disse vurderinger af konkrete ejendomme har Slots- og Ejendomsstyrelsen fået udviklet en inspirationsliste til energirenovering, som anviser teknisk relevante energitiltag og beregner rentabilitet for de enkelte tiltag efter formlen i figur 2.1. Selvom inspirationslisten er udarbejdet på grundlag af data for kontorejendomme, kan den anvendes bredt under hensyntagen til bygningstekniske forhold, arkitektur og fredningsmæssige bestemmelser. Inspirationslisten er beskrevet i boksen nedenfor og findes desuden på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: www.ses.dk/inspirationsliste. 1 Ejendommene er ikke repræsentative for de ejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 17

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Boks 2.4 Nyt værktøj: Inspirationsliste til energirenovering af eksisterende bygninger Inspirationslisten giver overblik over typiske energitekniske tiltag i bygninger. Den ejendom, som ønskes energioptimeret, kategoriseres ud fra fire parametre: Opførelsesår indenfor en byggeperiode, bygningstype (kompakt, spredt), vinduesareal (større eller mindre end 15 pct. af arealet) og ventilation (mekanisk eller naturlig). På grundlag af disse parametre fremkommer en række konkrete forslag til energitiltag, der giver energibesparelser. For hvert forslag til energitiltag giver værktøjet investeringsudgift, energibesparelse, levetid og rentabilitet. Rentabiliteten er beregnet ud fra rentabilitetsformlen anført i figur 2.1. For at gøre værktøjet lettere at bruge, er de rentable tiltag markeret med grøn. Gul baggrundsfarve indikerer, at tiltaget måske er rentabelt. Hvis rentabiliteten ikke er markeret (og tallet er negativt), skyldes det, at tiltaget ikke er rentabelt. Nedenfor vises det billede, som fremkommer, når man bruger beregningsværktøjet på parametrene som er vist ovenfor. Når parametrene er valgt fremkommer de energirenoveringsmuligheder, som er relevante for den pågældende bygningstype. Note: For teknisk isolering og cirkulationspumper er der tale om en stykpris for hele bygningen og ikke en kvadratmeterpris. Slots og Ejendomsstyrelsen anvender værktøjet til at udpege relevante energitiltag, der kan tilføjes til en planlagt byggesag og til dialogen med arkitekt og rådgiver, om hvordan bygningens energiforbrug kan nedbringes. Inspirationslisten giver et hurtigt overblik over hvilke energitiltag, der er rentable for en konkret ejendom og hjælper især til en hurtigere dialog med rådgivere og arkitekter om, hvilke energitiltag, der kan være relevante at bringe i spil i projekteringen af en vedligeholdelsessag. 18 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Slots- og Ejendomsstyrelsen ser stadig et udviklingspotentiale i bedre planlægningsværktøjer for energirenovering. Slots- og Ejendomsstyrelsen er derfor i samarbejde med Albertslund Kommune og Datea A/S og med økonomisk støtte fra Realdania ved at udvikle et andet it-værktøj, der på grundlag af detaljerede oplysninger om bygningens konstruktionsforhold kan give en mere sikker viden om mulige energirenoveringstiltag i en konkret kontorejendom. Værktøjet vil fx kunne give forslag til energitiltag, der vil kunne bringe en bygning fra en energimærkekarakter til en bedre. Værktøjet forventes færdigt i løbet af foråret 2010 og offentliggøres på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside. 2.4. Energiinvesteringer integreres i vedligeholdelsesarbejderne Der er meget få energirenoveringer af tage og facader, der er rentable, hvis de ikke gennemføres samtidig med andre vedligeholdelsesarbejder. Dette belyses med konkrete eksempler i boks 2.5. Boks 2.5 Beregning af rentabilitet ud fra merpris og totaludgift Rentabiliteten afhænger af, om et energitiltag gennemføres sammen med andre vedligeholdelsesarbejder. Ved hjælp af inspirationslisten kan to eksempler på energirenovering belyses. I den første situation skal der foretages en udskiftning af vindue eller belysningssystem eller lignende som led i det planlagte vedligehold. Udgiften til energitiltaget beregnes som merprisen ved valg af en energioptimeret løsning, frem for at erstatte det eksisterende vindue med et vindue i samme kvalitet, samt arbejdsløn og forlængelse af byggeperioden og de omkostninger, der følger heraf. I den anden situation er der ikke en vedligeholdelsesmæssig grund til at udskifte eksempelvis vinduer eller belysningssystemet. Her er udgiften derfor beregnet som totaludgiften til både indkøb af vindue i samme kvalitet, merudgiften ved en energioptimeret løsning og følgeomkostninger (som er udgifter til arkitekt, rådgiver, stillads, byggeplads mv.). Forskellen på rentabiliteten i de to situationer belyses i nedenstående tabel 2.1. Grøn farve viser, at investeringen er rentabel og rød farve (og et negativt tal), at investeringen ikke er rentabel. Gul baggrundsfarve indikerer, at tiltaget måske er rentabelt. (fortsættes på næste side) Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 19

Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Tabel 2.1 Investering, besparelse og levetid på typiske energitiltag, teknisk beregning Hvis der alligevel skal skiftes Hvis der ikke er planlagt arbejder, så er udgiften til energitil- vinduer, pumper mv., så er udgiften til et energitiltag lig taget lig med totaludgiften med merprisen ved en energioptimeret løsning: ter, energiudgift, følgeomkost- (som er vedligeholdelsesudgifninger) ved en energioptimeret løsning: Investering Besparelse Rentabilitet Investering Besparelse Rentabilitet kr./m 2 kr./m 2 kr. kr./m 2 kr./m 2 kr. Energioptimering af tag og facade Hulmursisolering (80-130 mm isolering) 140 10 55 240 10-45 Isolering af brystninger (hulrum under 240 11-12 400 11-172 vinduer mv.) Skrå tage, efterisolering (250 mm isolering) 75 8 84 540 8-381 Udvendig efterisolering/flade tage (250 75 8 84 374 8-215 mm efterisolering) Nye vinduer med energiruder 38 8 76 1.200 8-1.087 Nye energiruder, 2-lags 8 10 140 525 10-377 Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv. Cirkulationspumpe udskiftes til A-mærket 2.000 3.919 33.276 9.500 3.919 25.766 pumpe Etablering af energieffektivt belysningssystem 210 31 77 912 31-625 Teknisk isolering (50 mm rørisolering, 100 mm isolering af varmtvandsbeholder) 3.000 735 7.484 17.900 735-7.416 Eksemplerne er beregnet på grundlag af data for kontorejendomme, men samme forhold gælder også for slotte og andre kulturejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører løbende bygningssyn, hvor behovet for udskiftning af tag og andre bygningselementer og behovet for maling, reparationer mv. vurderes. På grundlag af bygningssynene planlægges det løbende vedligehold. Her er det oplagt samtidig at integrere efterisolering af tag og facade, energioptimering af vinduer mv. i vedligeholdelsesarbejderne, hvor det er foreneligt med bygningskonstruktion og arkitektur. Det giver flest energibesparelser for pengene. Rådgivere og arkitekter, der projekterer vedligeholdelsesarbejderne, vurderer den konkrete energibesparelse på de enkelte arbejder og udgifterne til energitiltagene inden for det konkrete projekt. Viden om det teknisk beregnede besparelsespotentiale (besparelsen i kwh og investeringen i energioptimering) er afgørende for, at Slots- og Ejendomsstyrelsen kan præsentere konsekvenserne af energiinvesteringerne for lejerne og for at vurdere tiltagenes rentabilitet. Rådgiverne og arkitekterne indarbejder energitiltagene i byggesagen og udarbejder et budget for energibesparelser og gerne en konsekvensvurdering af energimærket for bygningen. På grundlag af de identificerede besparelser og investeringer kan Slots- og Ejendomsstyrelsen indenfor huslejeordningen præsentere lejer for en beregnet energibe- 20 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010