Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet FINANSØKONOM (AK) STUDIEORDNING 2008-2010 Januar. TietgenSkolen



Relaterede dokumenter
ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING

Dato: 17. april Erhvervs- og finansjura II Læringsmål. Viden. Rettelsesblad til. Studieordning institutionsdel for Finansøkonom

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning Februar optag

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Finansielle markeder og rådgivning 10. Hovedopgave 15 ECTS Erhvervsøkonomi 5 ECTS

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, Rettet den 9. november 2010

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Studieordning for finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen, Finans AP Graduate in Financial Management.

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning

Information til virksomheder der er interesserede i at få en finansbachelorstuderende i praktikant

FINANSØKONOM INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST. Velkommen... 3

Fagplan for statistik, efteråret 2015

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning Bind I

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning September. Bind I

Retningslinjer for modulprøve 9

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Eksamenskatalog for Finansøkonom

Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom. Gældende for studerende med studiestart efterår 2017

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning Februar. Bind I

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Financial controller. Valgfagskatalog

Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom

International økonomi A hhx, august 2017

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning Bind I. Revideret: 12.

Rettelsesblad til studieordningens institutionsdel Finansøkonom AK

Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom. Gældende for studerende med studiestart efterår 2017

Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Financial Controller

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for Finansøkonom. Gældende for Februar

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Eksamenskatalog for Finansbachelor

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Eksamenskatalog for Autoteknolog

Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom. Gældende for studerende med studiestart forår 2018

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Afsætning A hhx, juni 2010

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Semesterbeskrivelse for 2. semester på HD 1. del

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Eksamenskatalog for Financial Controller

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i økonomi og informationsteknologi

Studieordning for finansøkonom Fællesdel & Inst.del

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Finansbachelor. Gældende for september

Studieordning del 3 - valgfag

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Finansbachelor

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Undervisningsbeskrivelse Erhvervsret

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Vejledning for modulet

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Indhold 1. Lokale fagelementer Finansiel markedsføring Digital kommunikation og salg Salg

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Eksamenskatalog for Financial Controller

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

Studieordning for finansøkonom fællesdel

Studieordning for finansbachelor Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Kommunom- uddannelsen

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Transkript:

Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet FINANSØKONOM (AK) STUDIEORDNING 2008-2010 Januar TietgenSkolen Januar 2009

Forord Denne studieordning for Finansøkonomuddannelsen er udarbejdet i fællesskab af repræsentanter for Niels Brock CBC, Nordjyllands Erhvervsakademi, TietgenSkolen, Akademiet for Finansøkonomer i Hobro og Erhvervsakademiet Århus Købmandsskole. Den fælles studieordning danner grundlag for uddannelsens afvikling og kvalitetssikring på de fem skoler. De fem skoler har udarbejdet denne studieordning i henhold til et fælles sæt fagbeskrivelser, som danner grundlag for struktur og temaer. Disse fagbeskrivelser er sammen med denne studieordning sendt til Undervisningsministeriet til orientering. Skolerne bag denne studieordning har forpligtet sig til et tæt samarbejde med det formål at sikre en national kompetence og merit bl.a. ved at tilrettelægge og gennemføre fælles eksterne prøver. Det er desuden aftalt, at justeringer i studieordningen foretages i fællesskab på baggrund af de løbende evalueringer samt samarbejdet med et nationalt uddannelsesudvalg med deltagelse af bl.a. Finanssektorens Arbejdsgiverforening, HK, Finansrådet, Finansforbundet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Forsikringsakademiet, Ejendomsforeningen Danmark, og Dansk Ejendomsmæglerforening. Januar 2008 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning. 5 2.0 Generelle bemærkninger om uddannelsen. 5 Uddannelsens navn og dimittendernes titel Adgang Formål Varighed 3.0 Uddannelsens indhold.. 6 Struktur - obligatorisk del - valgdel ECTS-fordeling 4.0 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 4.1 Obligatorisk del - tematisering - semesterinddeling - undervisningens tilrettelæggelse 4.2 Valgdel - specialeforløb - afsluttende eksamensprojekt 5.0 Eksamen, prøver og bedømmelse.. 10 5.1 Vilkår 5.2 Bundne forudsætninger 5.3 Bedømmelsesplan 6.0 Beskrivelse af eksterne prøver 12 6.1 Årsprøve 6.2 Fællesdelsprøve 6.3 Prøve i specialeforløbet 6.4 Prøve i det afsluttende eksamensprojekt 7.0 Beskrivelse af intern prøve.. 14 7.1 Prøve i privatkunderådgivning 3

8.0 Beskrivelse af uddannelsens temaer 15 8.1 Tema 1 8.2 Tema 2 8.3 Tema 3 8.4 Tema 4 8.5 Tema 5 8.6 Tema 6 8.7 Tema 7 9.0 Valgdel 36 9.1 Specialeforløb 9.2 Afsluttende eksamensprojekt 10.0 Merit. 36 11.0 Dispensationsmuligheder. 37 12.0 Udbud under åben uddannelse.. 37 13.0 Klageadgang. 37 14.0 Kvalitetssikring 38 15.0 Ikrafttræden.. 38 4

1.0 INDLEDNING Denne studieordning for Finansøkonomuddannelsen (AK) er udarbejdet efter retningslinierne i bekendtgørelse nr. 644 af 30. juni 2000 om Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Finansøkonomuddannelsen er i denne studieordning tilrettelagt således, at horisontal merit er sikret mellem udbyderne: Niels Brock, København, Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg, TietgenSkolen, Odense, Akademiet for Finansøkonomer, Hobro og Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole. De fem skoler samarbejder desuden med forskellige interesseorganisationer (for eksempel den europæiske ejendomsmæglerforening CEPI). Studieordningen giver overblik over og beskriver uddannelsens aktiviteter, temaernes tidsmæssige placering samt undervisningsformer og eksamen. Endvidere forklares ECTSsystemet, og der gives en oversigt over fagenes og temaernes ECTS-point. Studieordningen indeholder en beskrivelse af: Det tematiserede forløb Specialeforløb Afsluttende eksamensprojekt Undervisnings- og arbejdsformer Bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet Eksamen, bedømmelsesgrundlag og bedømmelsesplan Temaernes indhold Merit Dispensationsmuligheder Klagemuligheder Kvalitetssikring af uddannelsen og studieordningen 2.0 GENERELLE BEMÆRKNINGER Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende titlen Finansøkonom (AK). Dimittendernes engelske titel er AP in Financial Management (AK). Uddannelsen betegnes på engelsk som The Academy Profession Degree Programme in Financial Management. Adgang Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelse nr. 361 af 24. maj 2005 om adgang, indskrivning og orlov ved videregående uddannelser. Der henvises til www.uvm.dk/videre/generelt/adgang.htm. Endvidere henvises til den enkelte skoles optagelsesbetingelser. 5

Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og realisere opgaver inden for finansiering, kapitalanvendelse, forsikring, ejendomshandel og -administration. Den uddannede skal kunne arbejde såvel nationalt som internationalt med problemstillinger i virksomheden og i forbindelse med finansiel rådgivning. Den uddannede skal kunne varetage opgaverne i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med forskellig kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. Varighed Uddannelsen er en kort videregående fuldtidsuddannelse (KVU) med en varighed på 2 år. 3.0 UDDANNELSENS INDHOLD Struktur Uddannelsens fag og aktiviteter er tildelt point efter European Credit Transfer System (ECTS). Ved at anvende dette formaliserede ECTS-pointsystem er det muligt at meritere uddannelsen i forhold til videre studier i Danmark eller i udlandet. Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk (120 ECTS-point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen består af en obligatorisk del og en valgdel. Den obligatoriske del udgør 90 ECTS-point inkl. eksaminer, og valgdelen udgør 30 ECTS-point inkl. eksaminer. Obligatorisk del (90 ECTS) Den obligatoriske del omfatter 7 temaer, som er beskrevet nærmere i afsnit 8.0. Disse temaer er tilrettelagt således, at hvert tema ved hjælp af elementer fra forskellige fagområder dækker en samlet problemstilling i relation til uddannelsens formål. Temaerne indeholder alle elementerne fra de separate fagbeskrivelser, der er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen. 6

Fordeling af uddannelsens temaer Antallet af krydser illustrerer den relative studiebelastning inden for hvert tema. Delemner fra "Fagbeskrivelser" Antal ECTS Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7 Introduktion til finansiel virksomhed og metode Basisfag Den finansielle sektor og finansielle produkter Den finansielle sektor og samfundet Privatkunderådgivning Erhvervskunderådgivning Fin. virks. og markeder 22 Det finansielle system X XX Produktkendskab XXXXXX XX Brancheregulering X X Lønsomhedsbetragtning Markedsanalyse XXX Situationsanalyse X X Planlægning og gennemførelse af markedsføring Finansielle virksomheder X XXX Privatøkonomi 7 Indkomst og beskatning Indkomstanvendelse og finansielle disp. Familieret XXX XXX X Erhvervsøkonomi 15 Virksomhedsanalyse XXXX Investering X XXX Finansiering XXX XX Økonomistyring XXX Global økonomi 10 Nationalregnskab Penge- og kapitalmarked Udenrigshandel Erhvervs- og samfundsbeskrivelse Pris- og løndannelse Økonomiske politikker X XX X XX X XXX Erhvervsjura 12 Retssystemet og X domstolene Konkurs og andre XX gældsordninger Aftaler og erstatning X XX Nationalt og internationalt XX XX køb Selskabsret X Fordringer XXXX Tinglysning X Kaution XX Markedsføringsret X XXX 1. semester 2. semester 3. semester 7

Delemner fra "Fagbeskrivelser" Antal ECTS Statistik 11 Beskrivende statistik Stokastiske variable og ss-fordelinger Antalstabeller Hypotesetest Stikprøveudvælgelse Regressionsanalyse Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7 Introduktion til finansiel virksomhed og metode Basisfag XX XX XXX Den finansielle sektor og finansielle produkter X X XX Den finansielle sektor og samfundet Privatkunderådgivning Erhvervskunderådgivning Finansielle virksomheder Kunde- og samarbejdsrel. 8 Psykologisk indsigt XX og personlig adfærd Præsentationsteknik XX XX og kropssprog Grundlæggende XX XX kunde- og samarbejdsrelationer Forhandlingsteknik XX XX Salgsfunktionen XX XX Ledelse og kommunikation 5 Organisatoriske X grundelementer og samarbejde Organisationsstruktur XX Virksomhedskultur XX Individ X X Grupper XX Ledelse X Organisationsudvikling Videndeling og videnspredning X XXX I alt ECTS 90 30 30 30 1. semester 2. semester 3. semester 8

Valgdel (30 ECTS) Valgdelen består af to elementer: et specialeforløb og et afsluttende eksamensprojekt. Specialeforløb (18 ECTS) Uddannelsesstederne udbyder et antal specialer, heraf i fællesskab: Rådgivning og det finansielle detailmarked Internationale finansielle relationer Ejendomshandel Ejendomsadministration Økonomistyring i private og offentlige virksomheder Hver studerende kan kun gennemføre 1 specialeforløb inden for normeret studietid. Afsluttende eksamensprojekt (12 ECTS) Eksamensprojektet skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks problemstilling i relation til en konkret opgave inden for finansområdet. Specialeforløbet kan indgå i det afsluttende eksamensprojekt. 4.0 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 4.1 Obligatorisk del Tematisering Undervisningen på uddannelsen er tematiseret. Hvert enkelt tema er beskrevet i afsnit 8.0. Semesterinddeling 1. semester medio januar til ultimo juni 2. semester medio august til primo januar 3. semester medio januar til ultimo juni 4. semester primo august til medio januar Undervisningens tilrettelæggelse De samarbejdende skoler har vedtaget at tilrettelægge undervisningen over 7 kompetencerelaterede temaer. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for den finansielle sektor. Desuden arbejdes der med økonomistyring i private og offentlige virksomheder. Undervisningen vil blive tilrettelagt varieret. Dette sker bl.a. gennem holdundervisning, forelæsninger, projektarbejder, tværfaglige cases, temaarbejder, gæsteforelæsninger og virksom- 9

hedsbesøg. De forskellige indlæringsformer vil ud over det faglige indhold også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre. Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale og i undervisningen. Derudover understøtter undervisningen udviklingen af den studerendes IKT-kompetencer. 4.2 Valgdel Specialeforløb Specialeforløbet strækker sig fra primo august til ultimo oktober. Sigtet med specialeforløbet er at give den studerende mulighed for at tone sin samlede uddannelse ud fra interesse og evt. hensyn til karrieremuligheder. Specialeforløbet kan gennemføres på følgende måder: A. Specialeforløb udbudt af skolerne i fællesskab B. Særlige specialeforløb, som er udarbejdet af den enkelte skole C. Specialeforløb kombineret med studieophold i virksomhed eller institution D. Udlandsophold med erhvervspraksis og vejledning eller uddannelsesforløb Specialeforløbet på finansøkonomuddannelsen udgør 15% af uddannelsen (18 ECTS). Skolerne udgiver hvert år en vejledning om specialeforløbet. Afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt udgør 12 ECTS. Problemstillingen bør udarbejdes i samarbejde med en finansiel virksomhed eller med økonomifunktionen i en privat eller offentlig virksomhed. Skolerne udgiver hvert år en vejledning om det afsluttende eksamensprojekt. 5.0 EKSAMEN, PRØVER OG BEDØMMELSE 5.1 Vilkår Prøver er fastlagt i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 som angiver bedømmelsesgrundlag og -metode for prøvers og eksaminers vedkommende. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for finansområdet, bekendtgørelse nr. 627 af 18. juni 2007. 10

I øvrigt henvises til Retsinformation på www.retsinfo.dk, der til enhver tid indeholder de seneste versioner af love og bekendtgørelser på området. Hver studerende skal aflægge 5 prøver, hvoraf de 4, inkl. det afsluttende eksamensprojekt, er eksterne prøver, og 1 er en intern prøve. Samtlige prøver skal bestås med minimum karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Den studerende har ret til 3 eksamensforsøg pr. prøve. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Institutionen kan i tilfælde af sygdom forlange dokumentation i form af lægeerklæring. Hvis en prøve ikke er bestået, kan den studerende deltage i en prøve eller eksamen på ny. Skolen fastsætter tidspunktet for omprøver eller sygeeksamen. Der kan gives adgang til omprøver efter skolens bestemmelser. Beståede prøver kan ikke tages om. Før den studerende kan aflægge en eksamen eller prøve, skal semestrets bundne forudsætninger, jvf. 5.2, være godkendt. Årsprøven (efter 2. semester) afholdes 2 gange pr. år, i primo januar og ultimo januar. Forudgående eksterne prøver skal være bestået, inden den studerende kan aflægge de efterfølgende eksterne prøver. 5.2 Bundne forudsætninger i studieforløbet Bundne forudsætninger er kvalitative og kvantitative krav til den studerende om godkendelse af nærmere bestemte relevante studieaktiviteter. Eksempler på bundne forudsætninger kan være obligatorisk deltagelse i undervisning, afslutning af temaer, temaprojekter, opponentarbejde, fremlæggelser, aflevering af opgaver e.l., hvor præstationen skal godkendes af faglærerne. Der gives ikke nødvendigvis en karakter efter 7-trinsskalaen. Bundne forudsætninger betragtes ikke som udprøvning eller eksamen, men som en del af læreprocessen, der dokumenterer, at den studerende er studieaktiv. For at kunne indstille sig til interne og eksterne prøver i de enkelte semestre skal den studerende have fået godkendt de respektive semestres bundne forudsætninger. Hvis en studerende ikke får godkendt en bunden forudsætning, skal han/hun aflevere en ny opgave. Afleveringstidspunktet for den nye opgave fastlægges af skolen. Den enkelte skole udarbejder en oversigt over de krævede bundne forudsætninger. Denne findes som bilag bagest i studieordningen 11

5.3 Bedømmelsesplan Prøve 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Vægtning Karakter Årsprøve (E) S 1 Mundtlig prøve (I) M 1 Fællesdelsprøve (E) S M Prøve i specialeforløbet P (E) M Afsluttende eksamensprojekt P (E) M E: ekstern prøve; I: intern prøve; S: skriftlig; M: mundtlig; P: projekt/opgave 0,4 0,6 0,5 0,5 0,7 0,3 1 1 1 6.0 BESKRIVELSE AF EKSTERNE PRØVER 6.1 Årsprøve - skriftlig Placering: Udgangen af 2. semester. Prøvens varighed: 6 timer. Indhold: Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at anvende den indlærte viden fra 1. og 2. semester. Prøven kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning samt teori fra flere af temaerne. Bedømmelse: 1 karakter. 6.2 Fællesdelsprøve - skriftlig og mundtlig Placering: Udgangen af 3. semester. Prøvens varighed: 30 minutters mundtligt forsvar. Indhold: Prøven skal dokumentere den studerendes evne til anvendelse af den indlærte teori, skriftlig og mundtlig fremstilling, samt evne til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. Et case-oplæg udleveres til den enkelte studerende på førstedagen af projektforløbet. Case-oplægget må diskuteres blandt studerende, men skolen eller underviserne besvarer ikke spørgsmål vedrørende materialet. 12

Caset tager udgangspunkt i uddannelsens obligatoriske del, og problemstillingen i casematerialet skal bredt dække målene for temaerne på den obligatoriske del af uddannelsen. 7 dage efter udlevering af case-oplægget afleveres besvarelsen. Omfanget forventes at være 15 sider inklusive figurer og grafer og eksklusiv bilag. Projektet forsvares herefter mundtligt over for en eksaminator og en censor. Anvendelse af IT skal integreres i besvarelsen og indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: 1 samlet karakter for den skriftlige (vægt: 40%) og den mundtlige (vægt: 60%) del. Den studerende får kun oplysning om den samlede karakter. 6.3 Prøve i specialeforløbet skriftlig og mundtlig Placering: Midt i 4. semester. Prøvens varighed: 30 minutters mundtligt forsvar. Indhold: Prøven tager udgangspunkt i specialeforløbet. Den har form som et mundtligt forsvar, der afvikles på baggrund af et skriftligt projekt udarbejdet af den studerende. Kravene til dette projekt fremgår af eksamensbeskrivelsen for specialeforløbet. Bedømmelse: 1 samlet karakter for den skriftlige (vægt: 50%) og den mundtlige (vægt: 50%) del. Den studerende får kun oplysning om den samlede karakter. 6.4 Prøve i det afsluttende eksamensprojekt - skriftlig og mundtlig Placering: Udgangen af 4. semester. Prøvens varighed: 1 times mundtligt forsvar af eksamensprojektet. Formål: Den studerende skal i det afsluttende eksamensprojekt dokumentere evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks problemstilling i relation til en konkret opgave inden for finansområdet. Indhold: Projektet skal tage udgangspunkt i centrale problemstillinger i uddannelsen og kan indeholde elementer fra specialiseringen. Virksomhedstilknytning og/eller praktik eller udlandsophold bør indgå i forbindelse med projektet. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med skolen og normalt i samarbejde med en virksomhed. Skolen skal godkende opgavens formulering. 13

Det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes individuelt eller i grupper på to til tre studerende. Såfremt eksamensprojektet ikke bestås, udarbejdes der et nyt projekt. Gruppemedlemmer, der ikke består, er underkastet samme regel. Regler om omfang, aflevering og krav til individuel eller gruppevis udarbejdelse findes i skolens vejledning herom. Bedømmelse: Først bedømmes den skriftlige del af projektet af censor og vejleder i fællesskab. Derefter forsvares projektet individuelt, mundtligt over for vejleder og censor. Når det afsluttende eksamensprojekt skrives på dansk, indgår stavning og formulering som en del af bedømmelsen vægtet med 10% (af de 70%, der vedrører den skriftlige del). Der kan på den enkelte skole søges om dispensation til at aflevere det afsluttende eksamensprojekt på engelsk. Der gives 1 samlet karakter for den skriftlige (vægt: 70%) og den mundtlige (vægt: 30%) del. Den studerende får kun oplysning om den samlede karakter. 7.0 BESKRIVELSE AF INTERN PRØVE 7.1 Prøve i privatkunderådgivning - mundtlig Placering: Udgangen af 2. semester. Prøvens varighed: 30 minutter. Forberedelse 2 timer. Indhold: Prøven tager udgangspunkt i temaerne 1 til 5. Prøven er en individuel mundtlig prøve med 2 timers forberedelse og er udformet som et rollespil efterfulgt af en eksamination. 1. del af eksamen, rollespillet, er en rådgivningssituation, hvorunder den studerende (rådgiver) præsenterer et finansielt produkt for eksaminator (kunden). Udgangspunktet for rollespillet er et oplæg på 1-2 sider, som den studerende har fået udleveret før den 2 timer lange forberedelsestid. 2. del af eksamen foregår som en samtale over udvalgte faglige emner med relevans for oplægget. Bedømmelse: 1 karakter. 14

8.0 BESKRIVELSE AF UDDANNELSENS TEMAER 8.1 Tema 1 Introduktion til finansiel virksomhed og metode I det første af uddannelsens temaer tilrettelægges en god studiestart med vægt på metode og kompetenceudvikling. Læringsprocessen forberedes og videnskabelig metode, teamsamarbejde og kulturel forståelse danner grundlag for introduktionsforløbets aktiviteter. Formål Formålet med temaet er at give den studerende en god start på studiet samt at udvikle de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for at få det optimale ud af studiet. Den studerendes udbytte af temaet skal således være: -at blive en mere effektiv studerende både fagligt og socialt - at blive en mere aktiv medspiller for kolleger og undervisere - at få kendskab til problemorienteret projektarbejde - at få kendskab til de finansielle virksomheders funktion Mål Undervisningen skal sikre, at den studerende opnår viden om de forskellige aktører i den finansielle branche og deres placering i samfundet samt de finansielle delmarkeders funktion og sammenhæng. Undervisningen skal sikre, at den studerende kan anvende forskellige præsentationsteknikker i forbindelse med undervisningen. Undervisningen skal sikre, at den studerende kan anvende formkrav til rapporter og skriftlige arbejder samt opnå kendskab til projektarbejdets forskellige faser, herunder kan anvende relevante teknikker til problemformulering og -afgrænsning. Undervisningen skal sikre, at den studerende får kendskab til individers og gruppers adfærd i forskellige samarbejdsrelationer, herunder kan anvende værktøjer til konfliktløsning samt til styring og optimering af beslutningsprocesser. Desuden skal den studerende have indsigt i teknikker til afklaring af egne styrker og udviklingsområder. Centrale problemstillinger Kommunikation Den studerende skal have indsigt i kommunikationsprocessen og kunne anvende denne indsigt til at konstatere og forklare årsager til kommunikationsforstyrrelser. 15

Den studerende skal kunne anvende modeller og metoder for præsentationsteknik, inkl. kropssproget. Der arbejdes systematisk med forbedringer og med erkendelse af den studerendes egne fejl. Individ Den studerende skal have en grundlæggende forståelse for samspillet mellem personlig udvikling og jobtilrettelæggelse med henblik på at tilgodese såvel effektivitet som tilfredshed. Desuden skal den studerende have indsigt i teknikker til afklaring af egne styrker og udviklingsområder. Grupper Den studerende skal have forståelse for gruppedannelsers og gruppeprocessers betydning for udviklingen af værdier, holdninger, normer og roller. Den studerende skal endvidere kunne anvende viden om individers og gruppers adfærd i forskellige samarbejdsrelationer og kunne analysere intra- og intergruppekonflikter. Det finansielle system Den studerende skal have kendskab til de væsentligste typer udbydere af finansielle ydelser (pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, ejendomsmæglere, ejendomsadministratorer, pensionsselskaber, fondsmæglerselskaber, kreditkortudbydere, leasingselskaber m.fl.) og disses funktion i forhold til kunden. Metode Der arbejdes med videnskabelig metode, således at den studerende især bliver fortrolig med problemformulering og -afgrænsning. 8.2 Tema 2 Basisfag Formål Uddannelsens andet tema skaber et godt grundlag for den kommende finanskøbmand. Her indgår værktøjer som statistik, global økonomi, grundlæggende jura, grundlægende driftsøkonomianalysemetode og akademisk metode i meningsfyldte studieforløb med vægt på de særlige kompetencer, en finansiel medarbejder skal tilegne sig. Formålet med temaet er - at give den studerende en forståelse af centrale samfundsøkonomiske sammenhænge, således at den studerende bliver i stand til at vurdere konsekvenserne af ændrede vilkår og betingelser for virksomheden og dens interessenter. - at kvalificere den studerende til at kunne anvende driftsøkonomisk teori, modeller og metoder. Endvidere skal den studerende opnå en helhedsopfattelse af de driftsøkonomiske beslutningsprocesser og baggrunden herfor. - at kvalificere den studerende til at kunne anvende statistisk teori, modeller og metoder. Den studerende skal opnå en forståelse for de bagvedliggende teoretiske forudsætninger, 16

hvorunder modeller og metoder er udviklet. Derved kvalificeres den studerende til i mindre omfang selv at kunne udarbejde statistiske analyser. - at give den studerende et grundlæggende kendskab til domstolssystemets funktion. Endvidere skal den studerende kvalificeres til at kunne anvende de aftaleretslige regler. Mål Målet med undervisningen i økonomistyring er, at den studerende skal kunne planlægge virksomhedens parameterindsats med henblik på optimering. I denne forbindelse skal den studerende kunne analysere mikroøkonomiske virkninger af politiske indgreb af betydning for virksomheden. Den studerende skal være i stand til at vurdere dataindsamlingsmetoder samt anvende forskellige metoder til dataanalyse, der kan danne grundlag for konklusioner i forbindelse med økonomiske problemstillinger. Den studerende skal selvstændigt være i stand til at analysere statistiske problemstillinger samt selvstændigt anvende statistiske værktøjer ved mindre undersøgelser. Målet er desuden, at den studerende har kendskab til det juridiske systems muligheder og begrænsninger. Et andet mål er, at den studerende isoleret set kan anvende og vurdere de aftaleretlige regler men også at forberede den studerende til at anvende de aftaleretlige regler i forbindelse med andre juridiske emner i de øvrige temapakker. Centrale problemstillinger Samfundsbeskrivelse Den studerende skal opnå kendskab til den demografiske sammensætning og udvikling såvel nationalt som internationalt. Desuden skal den studerende opnå kendskab til arbejdsmarkedets struktur samt de faktorer, der indvirker på løndannelsen. Den studerende skal opnå kendskab til den offentlige sektor og dens delsystemers rolle samt baggrunden for indgreb i pris- og løndannelsen. Den studerende skal opnå viden om EU s opbygning og kompetencer med særlig vægt på Det Indre Marked og Den Økonomiske Monetære Union samt andre relevante internationale organisationers kompetencer. Beskrivende statistik Den studerende skal være i stand til at kunne anvende forskellige tyngdemål og spredningsmål. 17

Den studerende skal være i stand til at kunne præsentere data såvel grafisk som i tabelform, således at disse er selvbærende. Den studerende skal kunne anvende indekstal ud fra principperne Laspears, Paashes, Fischers. Økonomistyring Udgangspunktet for optimeringsberegninger er, at der opnås forståelse af den betydning, som virksomhedens omverden vil få. Der skal her kunne foretages analyse af, hvordan efterspørgselsforhold på konsument- og producentmarkedet, konkurrenceforholdene og andre forhold i omverdenen influerer på beslutningsprocessen. Med udgangspunkt heri beskrives og forklares afsætningsfunktioner. Desuden skal der opnås forståelse af, hvordan omkostningerne påvirker beslutningsprocessen. I den forbindelse skal der opnås forståelse af forskellige inddelinger af omkostninger og deres afhængighed af faktorindsats og kapacitetsudnyttelse. Med udgangspunkt heri beskrives og forklares omkostningsfunktioner. Omkostningerne skal kunne relateres til de enkelte værdikædefunktioner, og det skal i den forbindelse kunne vurderes, i hvilke værdikædefunktioner der kan være basis for omkostningsbesparelser. Desuden skal det kunne analyseres, i hvilket omfang man gennem ekstra ressourcetildeling kan øge værditilvæksten. Ud fra omkostnings- og afsætningsforhold skal der kunne foretages optimering af indsatsen af parametre. Optimering skal kunne foretages under hensyntagen til kapacitetsforhold, flervareproduktion, afsætning på flere markeder og forskellige konkurrenceforhold. Pris- og løndannelse Den studerende skal forstå prisdannelsen på varemarkedet under forskellige konkurrenceformer. Den studerende skal med baggrund i de mikroøkonomiske teorier kunne analysere virkningerne af afgiftspolitiske, miljøpolitiske, konkurrencepolitiske og erhvervspolitiske indgreb. Herunder EU s påvirkning af prisdannelse. Stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger Den studerende skal kunne anvende grundlæggende sandsynlighedsregning. Den studerende skal være i stand til at identificere en stokastisk variabel og beregne sandsynligheder i følgende fordelinger: hypergeometrisk fordeling, binomialfordeling, multinomial fordeling, poissonfordeling og normalfordeling. Desuden skal den studerende være i stand til at vurdere, om et givet datamateriale er normalfordelt via et fraktildiagram. 18

Hypotesetest Den studerende skal være i stand til at opstille, begrunde og afprøve hypoteser samt have kendskab til type 1- og type 2-fejl. Den studerende skal være i stand til i én population at teste på en andel, middelværdi og varians i normalfordeling samt middelværdi i poissonfordeling. I to populationer skal den studerende være i stand til at teste på forskelle i andele, middelværdier og varianser i normalfordelinger samt middelværdier i poissonfordelinger. Desuden skal den studerende være i stand til at opstille konfidensintervaller for andele og middelværdier i såvel én som to populationer samt opstille konfidensinterval for en varians i én normalfordeling. Ligeledes skal den studerende være i stand til at beregne og fortolke signifikanssandsynligheden for og styrken af en test. Retsordenen og domstolene Den studerende skal have kendskab til retssystemets funktion og retskilderne samt kunne anvende fortolkningsprincipper og kildesøgning. Den studerende skal have kendskab til domstolssystemets organisation, herunder instanssystemet og specialdomstole. Aftaler Den studerende skal kunne anvende reglerne om aftalers indgåelse og ugyldighed på konkrete sammenhænge og være i stand til at vurdere, hvilke af flere mulige løsninger, der skal anvendes, og kunne argumentere herfor. Den studerende skal have indsigt i reglerne om aftalers indgåelse ved fuldmægtig, herunder de forskellige fuldmagtsformer, og kunne løse problemstillinger vedrørende fuldmægtigens handlen i strid med fuldmagtsgivers forskrifter. Den studerende skal have kendskab til andre former for mellemmand f.eks. handelsagenter, kommissionærer og mæglere. 8.3 Tema 3 Den finansielle sektor og finansielle produkter Formål Uddannelsens tredje tema er tilrettelagt så det skaber et godt branchekendskab til den danske finansielle sektor og dens internationale relationer. De juridiske grundbegreber indgår med særlig vægt sammen med et detaljeret arbejde med finansielle virksomheders struktur og funktion Formålet med temaet er at give den studerende et bredt overblik over - og en forståelse for den finansielle sektors produkter, således at den studerende får et solidt fundament for at yde råd- 19

givning. Formålet er endvidere, at den studerende opnår kendskab til, hvilket behov hos privat- og mindre erhvervskunder produkterne kan tilfredsstille. Den studerende skal i sit virke kunne anvende de juridiske regler forebyggende, således at konflikter kan undgås eller minimeres. Mål Undervisningen skal sikre, at den studerende opnår god forståelse for de produkter, som finansielle virksomheder udbyder, og forståelse for de behov og den behovsudvikling, der ligger til grund for denne udvikling. Undervisningen skal sikre, at den studerende kan anvende de juridiske regler, der relaterer sig til produkterne, samt at den studerende kan foretage grundlæggende beregninger i relation til produkterne. Centrale problemstillinger Betalingsformidling Den studerende skal have forståelse for produkter inden for betalinger og betalingsformidling, nationalt og internationalt, herunder Lov om visse betalingsmidler. Indlån og investering Den studerende skal have forståelse for finansielle investeringer i form af indlån, børsnoterede værdipapirer og pantebreve samt have viden om finansiel risikodækning. Udlån og sikkerhed Den studerende skal have viden om forskellige udlånsformer til privatkunder og mindre erhvervsvirksomheder samt kunne analysere forhold i forbindelse med sikkerhedsstillelse. På grundlag af ovennævnte skal der kunne tages stilling til, hvilke(n) finansieringsmulighed(er) der er de(n) mest hensigtsmæssige, og de nødvendige beregninger skal kunne udføres. Den studerende skal have kendskab til fordringsbegrebet og kunne anvende reglerne om fordringers ophør f.eks. ved modregning. Den studerende skal kunne anvende reglerne om omsætningsbeskyttelse i relation til såvel simple gældsbreve som omsætningsgældsbreve. Den studerende skal kunne anvende reglerne om overdragelse af simple gældsbreve og omsætningsgældsbreve på konkrete problemstillinger, herunder reglerne om fortabelse af indsigelser og rettigheder, samt reglerne om legitimation. Den studerende skal kunne skelne mellem de forskellige former for pant, herunder aftalt pant, retspant og lovbestemt pant. 20

Endvidere skal den studerende have kendskab til begreberne underpant og håndpant og kunne anvende reglerne herfor på konkrete sammenhænge. Den studerende skal have forståelse for de forskellige pantebrevstyper samt for indholdet og betydningen af pantebrevsvilkårene i standardformular B samt have kendskab til standardvilkår C. Videre skal den studerende kunne anvende reglerne om panterettighedernes indbyrdes stilling i konkrete sammenhænge og kunne argumentere og redegøre for prioriteters indbyrdes stilling, herunder for reglerne om oprykningsret. Den studerende skal have indsigt i emnet kaution, herunder de forskellige kautionsformer, samt kunne anvende reglerne i senere sammenhæng med f.eks. de aftaleretlige regler, kreditorforfølgning og rådgivning. Fast ejendom Den studerende skal kunne anvende reglerne og praksis omkring køb/salg af fast ejendom, herunder misligholdelse. Den studerende skal kunne anvende reglerne om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Den studerende skal have forståelse for de elementer, der indgår i værdifastsættelsen af en ejendom samt for sagsforløbet i en ejendomshandel. Den studerende skal have forståelse for forskellige lånetypers risikoprofil og likviditetsforløb og kunne yde rådgivning i forbindelse med optagelse af lån med pant i fast ejendom. Den studerende skal have forståelse for de forskellige pantebrevstyper samt for indholdet og betydningen af pantebrevsvilkårene i standardformular A. Den studerende skal have forståelse for grundlaget for tinglysning og tinglysningsmåden samt til hvilke rettigheder, der kan tinglyses. Endvidere skal den studerende have indsigt i reglerne om dommerens reaktioner på tinglysningsfejl. Den studerende skal have forståelse for og kunne anvende reglerne om prioritetsvirkning ( 1), legitimationsvirkning ( 10) og gyldighedsvirkning ( 27) og kunne sondre mellem anvendelsesområdet for 1 og 27 i konkrete sammenhænge. Den studerende skal have kendskab til reglerne om servitutters stiftelse og ophør. Den studerende skal kunne anvende reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre. Den studerende skal kunne anvende reglerne om panterettens omfang (tilbehørspant). 21

Forsikring og pension Endelig skal den studerende have viden om familiens og virksomhedens forsikringsbehov og de forsikringsformer, der kan indgå i dækningen af disse (summaforsikring og skadeforsikring). Den studerende skal have viden om forskellige former for pensionsopsparing og livsforsikringer og kunne anvende reglerne herfor. Den studerende skal have grundlæggende viden om og forståelse for forsikringsformerne og forsikringsaftalens indgåelse samt kunne anvende reglerne om parternes forpligtelser i forsikringsforhold. 8.4 Tema 4 Den finansielle sektor og samfundet Formål Uddannelsens fjerde tema giver de studerende mulighed for at vende blikket udad og analysere internationale økonomiske sammenhænge samt de politiske rammer for aktiviteterne. Et særlig område er også forholdet mellem kunder og finansielle virksomheder. Desuden indgår statistisk metode og analyseformer som en naturlig del af denne læringsproces. Det overordnede formål med temaet er at give den studerende en forståelse af samspillet mellem den finansielle sektor og samfundet. Den studerende skal - opnå et bredt kendskab til den finansielle sektors betydning og placering i samfundsøkonomien i nutiden og fremtiden. - opnå en forståelse af centrale samfundsøkonomiske sammenhænge i den globale økonomi samt have en indføring i nationale og internationale samfundsforhold, således at den studerende bliver i stand til at vurdere konsekvenserne af ændrede vilkår og betingelser for den finansielle sektor og dens interessenter. - gennem sin viden om metoder til informationsindsamling kvalificeres til at gennemføre en markedsanalyse. - skal være i stand til at vurdere udarbejdede statistiske analyser samt i mindre omfang selv udarbejde statistiske analyser. Mål Målet med undervisningen er, at den studerende forstår den finansielle virksomheds funktioner og placering i samfundet såvel nationalt som internationalt. Endvidere skal den studerende forstå betydningen af de rammer, som det offentlige afstikker for finansiel virksomhed såvel lovgivningsmæssigt som etisk. Undervisningen skal sikre, - at den studerende opnår kendskab til forskellige udbydere i den finansielle sektor. 22

- at den studerende kan anvende konkurrenceregulerende regler. - at den studerende opnår en forståelse af de nationaløkonomiske begreber og teoridannelser. - at den studerende opnår kendskab til den finansielle sektors institutioner og opgaver med særlig vægt på de enkelte institutioners rolle på penge-, kapital- og valutamarkedet. - at den studerende gennem sin viden om metoder til informationsindsamling og tolkning af resultater selvstændigt kan gennemføre en markedsanalyse. Den studerende skal være i stand til at vurdere dataindsamlingsmetoder samt anvende forskellige metoder til dataanalyse, der skal kunne danne grundlag for konklusioner med økonomiske problemstillinger. Den studerende skal selvstændigt være i stand til at analysere statistiske problemstillinger samt selvstændigt anvende statistiske værktøjer ved mindre undersøgelser. Centrale problemstillinger Det finansielle system Der undervises i de finansielle virksomheders funktioner og placering i samfundet samt i strukturen i den finansielle sektor. Desuden undervises der i relevante brancheorganisationer og disses rolle og samspil med offentlige myndigheder. Endelig undervises der i de finansielle delmarkeders funktion og sammenhæng. Brancheregulering Der undervises i, hvorledes erhvervslovgivning og anden offentlig regulering påvirker kundernes behov for finansielle ydelser og danner rammerne for de finansielle virksomheders forretningsområder. Nationalregnskabet Den studerende skal opnå viden om de samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes samspil ved at vurdere udviklingen i samfundsøkonomien med udgangspunkt i en gennemgang af nationalregnskabets grundbegreber. Ved anvendelse af nationalregnskabstallene er det væsentligt, at den studerende kan aflæse ændringer i et lands økonomiske udvikling og herigennem opnå en forståelse af produktionens betydning for indkomstdannelsen og den indkomst, som er til rådighed for befolkningen. Penge- og kapitalmarkedet Den studerende skal opnå kendskab til den finansielle sektors institutioner og opgaver med særlig vægt på de enkelte institutioners rolle på penge- og kapitalmarkedet. Udbud og efterspørgsel efter penge skal kunne analyseres som grundlag for rentedannelsen. 23

Den studerende skal kunne forklare valutakursudviklingens betydning for rentedannelsen, herunder de særlige forhold i EU (ØMU). Udenrigshandel og konkurrence Den studerende skal kunne forklare opbygningen af betalingsbalancen og kapitalbalancen samt det indbyrdes samspil. Derudover skal den studerende kunne analysere udviklingen i betalingsbalancen, kapitalbalancen og Danmarks internationale likviditet. Der skal opnås kendskab til forskellige konkurrenceparametre, og deres betydning for udviklingen i virksomhedens konkurrenceevne skal kunne vurderes. Desuden skal udviklingen i den internationale konkurrenceevne og samspillet med betalingsbalancen kunne forklares. Den studerende skal have viden om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler i relation til aftalefriheden. Gennemførelse af markedsanalyse Der undervises i forberedelse og gennemførelse af en markedsanalyse. I undervisningen skal indgå, hvordan man udarbejder en markedsanalyse samt en plan for markedsanalysens gennemførelse. Undervisningen skal behandle, hvordan man foretager valg mellem forskellige informationsindsamlingsmetoder i relation til informationsbehovet. Endvidere skal der i samarbejde med statistik undervises i, hvordan de indsamlede data skal analyseres. I tæt relation til emnet markedsanalyse undervises i virksomhedens informationsbehov i forbindelse med analyse af markedssituationen, herunder analyse af konkurrence- og makroforhold. Antalstabeller Den studerende skal være i stand til at foretage test i såvel endimensionale som todimensionale antalstabeller, dvs. at den studerende skal kunne foretage følgende tests: Test for uafhængighed, test for homogenitet, test for bestemt multinominel fordeling, test for poissonfordelt variabel samt test for binomialfordelt variabel. Den studerende skal ligeledes i tilfælde af påvist afhængighed være i stand til at analysere sammenhængen mellem de indgående variable. Stikprøveudvælgelse Den studerende skal være i stand til at vurdere, hvornår der bør anvendes en simpel tilfældig udvælgelse, stratificeret udvælgelse eller klyngeudvælgelse. 24

Desuden skal den studerende have kendskab til andre udvælgelsesmetoder, så som bevidst udvælgelse og systematisk udvælgelse, og disses fordele og ulemper. Ved simpel tilfældig og stratificeret udvælgelse skal den studerende være i stand til at beregne punktestimater og konfidensintervaller for populationsparametre. Den studerende skal være i stand til at allokere en given stikprøve proportionalt og optimalt. Den studerende skal være i stand til at beregne den krævede stikprøvestørrelse ved krav til konfidensintervaller i en normalfordeling og en binomialfordeling (ved simpel tilfældig udvælgelse). Regressionsanalyse Den studerende skal være i stand til at opstille en regressionsmodel med en eller flere forklarende variable (herunder dummy variable) samt gennemføre selve regressionen via edb. Desuden skal den studerende kunne teste modellens og de enkelte parametres signifikans, herunder være i stand til at reducere modellen (baglæns reduktion), samt anvende modellen til prognosticering (herunder forudsigelsesintervaller i simple modeller). Ved simpel lineær regression (ved en forklarende variabel) skal den studerende være i stand til at teste modellens forudsætninger via residualplot. 8.5 Tema 5 Privatkunderådgivning Uddannelsens femte tema giver særlig plads til de såkaldt bløde kompetencer som er vigtige for finanskøbmanden, når han skal optræde som rådgiver. Det enkelte kundeforhold er i fokus sammen med familiemæssige og privatøkonomiske forhold. Skat, bolig og husholdning gøres til genstand for grundige analyser. Den studerende opøver sine særlige evner til forhandling og fremlæggelse i salgs- og rådgivningssituationer. Formål Formålet med temaet er at kvalificere den studerende til at kunne analysere og revurdere/opstille en privatkundes budget og at vurdere kundens behov for finansielle produkter og rådgivningsydelser over et livsforløb. Dette formål skal nås ved anvendelse af relevante analyseværktøjer, herunder blandt andet den produktviden, den studerende har opnået i tema 3, og det kendskab til markedsanalysemetoder, den studerende har opnået i tema 4. Herigennem skal den studerende blive kvalificeret til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og realisere opgaver i forbindelse med rådgivning i bredt perspektiv over for privatkunder. 25

Temaets formål er desuden at kvalificere den studerende til at kunne kommunikere målrettet og situationsbestemt med den finansielle virksomheds forskellige målgrupper og samarbejdspartnere for herigennem at opnå optimale relationer. Dette skal ske ved at give den studerende en grundlæggende forståelse for, hvilke centrale elementer, metoder og værktøjer i forbindelse med personlig adfærd og psykologi, der har betydning for den personlige gennemslagskraft. Endvidere er formålet, at den studerende skal kunne gennemføre en målrettet præsentation over for kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med rådgivning og salg. Endelig er formålet, at den studerende bliver i stand til selvstændigt at foretage forberedelse, gennemførelse, afslutning og opfølgning i en salgssituation. Mål Målet med undervisningen i indkomst og beskatning er, at den studerende skal have et tilbundsgående kendskab til og forståelse for indkomstformer og indkomstforhold over livsforløbet for typiske privatkunder. Den studerende skal have et solidt kendskab til enkeltpersoners og familiers person- og pensionsbeskatningsforhold samt beskatningsregler i forbindelse med handel med finansielle aktiver og fast ejendom. Målet med undervisningen i indkomstanvendelse og finansielle dispositioner er, at den studerende kan vurdere en typisk familiegruppes forbrugs- og opsparingsdispositioner over et livsforløb. Den studerende skal kunne bedømme privatkundens alternative finansierings- og opsparingsmuligheder samt dennes forsikringsbehov. Den studerende skal endelig kunne vurdere en familiegruppes budget med henblik på at kunne rådgive om familiegruppens finansielle dispositioner både på kort og langt sigt. Målet med undervisningen i familieret er, at den studerende kan anvende relevante retsregler inden for ægteskabslovgivning samt arve- og skiftelovgivningen. Målet er, at den studerende kan anvende reglerne om privatkundernes køberetlige forhold og erstatninger. Målet er, at den studerende kan anvende aftaleretlige regler, herunder kreditaftalelovens forbrugerbeskyttende regler og reglerne om professions- og rådgiveransvar. Endvidere skal undervisningen sikre, at den studerende har forståelse for, hvordan man gennem psykologisk indsigt kan foretage en analyse af en kunde eller samarbejdspartner og tilpasse sin adfærd og kommunikation herefter. 26

Undervisningen skal endvidere sikre, at den studerende kan anvende præsentationsteknik i forbindelse med rådgivnings- og salgssituationer over for privatkunder. Endelig skal undervisningen sikre, at den studerende selvstændigt kan anvende salgs-, mødeog forhandlingsteknik i forbindelse med det personlige salgsarbejde over for privatkunder. Centrale problemstillinger Finansiering Undervisningen skal sikre, at den studerende har forståelse for forskellige produkter til afdækning af privatkunders risiko. De alternative finansieringsformer skal kunne analyseres og vurderes for deres karakteristika, f.eks. effektiv rente, løbetid, sikkerhedsstillelse, fleksibilitet, likviditet. Herunder behandles endvidere, hvem der udbyder de forskellige finansieringsformer. Den studerende skal kunne vurdere, hvilke kriterier privatkunder bør benytte i deres valg blandt forskellige finansieringskilder og -former. På grundlag af ovennævnte skal den studerende kunne tage stilling til, hvilke(n) finansieringsmulighed(er) der er de(n) mest hensigtsmæssige for privatkunder, og de nødvendige beregninger skal kunne udføres. Indkomst og beskatning Den studerende skal opnå kendskab til lønmodtagerindkomster, herunder sondringen mellem A- og B-indkomst. Der indgår renteindtægter og -udgifter samt indkomstens placering i livsforløbet. Der studeres pension og efterløn, diverse sociale ydelser, herunder f.eks. ATP og lønmodtagernes dyrtidsfond samt indkomstens placering i livsforløbet. Endvidere analyseres beskatning af familiens indkomster og pensioner samt løbende beskatning af fast ejendom og beskatning i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Der undervises i beskatning ved handel med aktier og obligationer samt andre finansielle produkter. Indkomstanvendelse og finansielle dispositioner Der undervises i familiens indkomstanvendelse, herunder køb af daglige forbrugsvarer samt længerevarende goder, herunder hårde hvidevarer med mere. Familiens rejseforbrug samt køb af større goder, herunder bil og båd, analyseres, og ligeledes køb af ejerlejlighed, hus og sommerhus. Familiens daglige forbrug og faste omkostninger gennemgås, endvidere forbrug af el, vand og varme samt de grønne afgifter, der knytter sig hertil. 27

Yderligere analyseres finansieringen af familiens køb, herunder kontantkøb, køb på afbetaling, finansiering med forskellige låneformer. Endelig gennemgås familiens opsparing, herunder almindelig opsparing, opsparing i pensionsordninger samt opsparing i fast ejendom, samt investering i og handel med forskellige værdipapirer. Herunder studeres finansieringen af familiens køb af ejerbolig samt finansiering med fast/variabel rente. Tidshorisont og risikovillighed behandles sammen med risikovurderinger og forsikringsbehov. Familieret Den studerende skal have forståelse for det almindelige formuefællesskab, herunder reglerne om særråden, særhæften og særeje. Den studerende skal opnå viden om reglerne for gaver mellem ægtefæller og skifte i forbindelse med formuefællesskabets ophør. Den studerende skal opnå forståelse for reglerne for papirløse samlivsforhold, og ligeledes skal den studerende have forståelse for reglerne om legal arv og testamentsarv. Køberet Reglerne om forbrugerkøb skal den studerende have kendskab til og kunne anvende i simple sammenhænge. Professionsansvar Den studerende skal kunne anvende reglerne om fordringers stiftelse ved skadegørende handlinger. Den studerende skal kunne anvende de grundlæggende erstatningsbetingelser i konkrete sammenhænge og have indsigt i rådgiveransvarets udstrækning. Der undervises i professionsansvar, forbrugerklagenævn og brancherelevante ankenævn samt i etiske problemstillingers indflydelse på den finansielle virksomhed. Den studerende skal kunne anvende reglerne om kreditaftaler og løse problemstillinger inden for dette emne, herunder om oplysningspligt, ejendomsforbehold, 3-partsforhold og kreditkøbers misligholdelse. Gældssanering Den studerende skal have et grundlæggende kendskab til reglerne om gældssanering. Psykologisk indsigt og personlig adfærd Den studerende skal kunne redegøre for, hvordan man gennem assertiv adfærd opnår større selvtillid og gennemslagskraft i sin kommunikation med kunder og samarbejdspartnere. Endvidere skal den studerende kunne demonstrere assertiv adfærd i samtale-, møde- og salgssituationer. 28

Den studerende skal kunne redegøre for, hvordan transaktionsanalyse kan anvendes i forbindelse med tilpasning af kommunikation og adfærd til forskellige typer kunder og samarbejdspartnere. Den studerende skal gennem udarbejdelse af en personprofil have kendskab til egne stærke og svage sider samt kunne redegøre for, hvilken indflydelse disse har på tilrettelæggelsen af den optimale kommunikation til kunder og samarbejdspartnere. Den studerende skal kunne skelne mellem forskellige mennesketyper ud fra deres karakteristika og adfærd og efterfølgende vælge og anvende hensigtsmæssig adfærd i forhold hertil. Præsentationsteknik og kropssprog Den studerende skal kunne præsentere tanker, ideer, problemstillinger, produkter og virksomheder med gennemslagskraft, udstråling og empati. Grundlæggende kunde- og samarbejdsrelationer Den studerende skal kunne redegøre for, hvordan man identificerer potentielle kunder, søger informationer om dem og analyserer disse informationer. Den studerende skal kunne redegøre for de enkelte metoder og elementer i forbindelse med etablerende kontaktevne, uddybende kontaktevne, planlægning, motivation, taktisk evne samt kommunikationsevne. Salgsfunktionen Den studerende skal i en salgssituation selvstændigt kunne foretage planlægning, forberedelse, analyse, demonstration, behandling af indvendinger, afslutning og opfølgning i overensstemmelse med virksomhedens strategier. I denne forbindelse er det vigtigt, at den studerende kan kommunikere målrettet gennem anvendelse af en struktureret spørgeteknik. Den studerende skal opnå færdigheder i at sammenkoble kundens behov med virksomhedens produkter. Møde- og forhandlingsteknik i relation til privatkunder Den studerende skal kunne analysere en forestående forhandlingssituation, opstille mål, foretage valg mellem alternative forhandlingsstrategier og taktikker og gennemføre forhandlinger med kunder og samarbejdspartnere med personlig gennemslagskraft. Den studerende skal have kendskab til forskellige mødeteknikker samt forskellige møderoller. 29