Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1
Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede i større eller mindre grad alle danske arter er anført på EU s Habitatdirektiv beskyttet af en omfattende lovgivning nyttedyr. De danske arter lever fortrinsvis af insekter meget sjældent vil kunne smitte mennesker med farlige sygdomme men flagermus har ikke nogen særlig prioritet i Danmark Myndigheder og private er forpligtigede til at tage hensyn til både dyrene og deres levesteder 2
Baggrund for Flagermus-projektet - I vore nabolande er der talrige eksempler på positive aktiviteter for flagermus: Information til offentligheden om flagermus Indsamling af data vedr. flagermusforekomster Flagermus-vandringer Opsætning af flagermus-kasser som kompensation for de manglende træer Mærkning af flagermus-træer Mærkning af flagermusvenlige huse Og meget mere 3
Baggrund for Flagermus-projektet -- DN- Sønderborg har udarbejdet et projektoplæg, der bygger på frivillige med interesse for flagermus samarbejde med Sønderborg Kommune og samarbejde med Naturstyrelsen Sønderjylland 4
Lovgivningen og flagermus: Beskyttelse af flagermus Alle de danske arter af flagermus er totalfredede. Det gælder primært dyrene selv, men også i et vist omfang deres levesteder. Jagtloven af 1931 Flagermus bliver totalfredet og det er nu ikke længere tilladt at jage flagermus. 1992 EF Habitatdirektivet - Bilag IV Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Det er forbudt at Indfange og aflive flagermus Forstyrre flagermus, specielt når de har unger, overvintrer eller vandrer Ødelægge yngle- eller rasteområder Beskyttelsen for dyrene er to-strenget og gælder både i Natura 2000 områder og hvor dyrene normalt forekommer. 5
Lovgivningen og flagermus: Lov om jagt- og vildtforvaltning 12. juni 2009 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngleeller rasteområder. 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. (Bilag 1 indeholder alle arter flagermus, der er observeret i Danmark) 6
Lovgivningen og flagermus: Klip fra artsfredningsbekendtgørelsen: 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november 31. august. Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes Ørne, sort stork og rød glentes redetræer må ikke fældes Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes Digesvalereder må ikke ødelægges 7
Lovgivningen forpligter offentlige myndigheder og private, til at tage de nødvendige hensyn overfor flagermusen og artens sommer og vinter opholdssteder. 8
Om flagermusen i Sønderborg kommune Der er begrænset overblik over hvilke flagermus der findes i Sønderborg kommune. Eneste tilgængelige viden i dag er de oplysninger der findes i Dansk Pattedyr Atlas fra 2007 Den eneste undersøgelse der er udført er kortlægning af flagermusforekomst i Gråsten skovene i 2010. DN- Sønderborg startede et screeningsprojekt i 2012, hvor lytning med billige detectorer blev udført forskellige steder på Als og Sundeved. Der blev også set på egnede opholdssteder, hvor Nørreskoven har været og er i fokus 9
Lilleskoven - et screenings eksempel: Kortlægning af træer med huller og hulheder i Nørreskoven i området Lilleskov. 10
Lilleskov- eksempler på huller og hulheder i træer 11
Flagermusens levevis: Den er nataktiv og i skjul om dagen Den går i vinterdvale fra omkring november til marts. Brun og Trold flagermus kan trække mange hundrede kilometer sydpå for at overvintre. Føde emner: De danske arter lever af insekter som- natsværmere, løbebiller, oldenborrer og myg. Huller og hulheder i træer er de foretrukne sommeropholdssteder for de fleste danske arter, undtaget sydflagermus der er tilknyttet bygninger. Flagermusen udsender Ultralydsskrig for at finde føde og for at undgå at flyve ind i genstande i mørket. Skrigene ligger i frekvens området fra 20 khz til 150 khz. Flagermusen har en lav reproduktionsrate og føder årligt 1 unge, enkelte arter kan dog få 2. 12
Flagermusens årsrytme
Flagermusens ultralyd skrig. Ultralyd er anvendelse af lydbølger og ekkoer for at bestemme hvor et objekt er i rummet. 14
Eksempler på Flagermusens opholdssteder 15
Flagermus i bygninger og træer
Trusler: Ødelæggelse af sommer og vinteropholdssteder, fældning af hule træer, nedrivning/sanering af bygninger. Vindmøller- placeret i landskaber hvor flagermusen har sit livsrum.
Hvor kan man finde flagermusen. Lavt flyvende hen over vandoverflader ved søer og vandløb Langs med skovveje Tæt på og langs skovbryn I det frie luftrum over enge og søer På insektjagt i parker og ved søer i byer Direkte på vegetationen og mellem trækronerne Brunflagermus Dværgflagermus Vandflagermus 18
Arts bestemmelse hvordan? Det er vanskeligt for uøvede at artsbestemme flagermusen Efter nogen øvelse er det muligt at se forskel på: Brunflagermus, Sydflagermus, Langøretflagermus og Vandflagermus Se på dyrene når de kommer frem fra dagopholdsstedet, før eller lige efter solnedgang. Lytte til flagermusens ekkoskrig med en detector, og lære de forskellige arters skrig at kende. Der er også vanskelige arter som: Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus Det er altid en god ide at spørge en erfaren flagermuskender til råds for at være sikker på at bestemmelsen er rigtig. 19
Frivillige finder flagermus Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Et pilotprojekt. Feltarbejde med 3 professionelle og 40 frivillige 20
Kort Fælledparken 2009 21
Kort Fælledparken 2010 22
Æbletræ med mejsekasse 23
Flagermus i mejsekasse 24
Projektet indtil nu : Hvad er der sket i 2012? Møde med den danske flagermus-ekspert, Hans Jørgen Baagøe på Sandbjerg Slot med deltagelse af DN, NST og Sønderborg Kommune. 2 arrangementer, med fokus på flagermus. Kasser og en konkurrence ( Egetofte Naturskole Åbent Hus, Nordals Naturskole Åbent Hus) Samt flere andre arrangementer, hvor vi har haft info om flagermus Ophængning af kasser på laden ved Egetofte Naturskole Flagermus-tur ved European Bat Night i Sønderskoven Opsamling af erfaring med detektorer Fremstillet en planche og en folder om flagermus 25
Flagermus aktiviteter 2012. Åbent hus Egetofte Naturskole Brød og mad festival Skærtoft Åbent hus Nordals Naturskole Flagermus kasse projekt 26
Korn og foderstof-firmaer med høje siloer
Kirkebygninger
Søer og vådområder