så man skal forestille sig en noget mindre kasse formodentlig



Relaterede dokumenter
De til dato kendte Kjøbenhavnske Bypostmærker perforeret med perfin

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

I sne og slud skal posten ud Erik Kann

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

DANMARKS POSTSTEMPLER

Denne dagbog tilhører Max

Nyhedsbrev september 2015

Oversigt ramme/planche

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Arkiv:

c w. / / Emil Wennerwaid. Onsdag den 18. November 1908, Fm. Kl. 111,. Østergade Nr 15, 1. Sal.

Historien om en håndværksvirksomhed

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

God markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden pa ført navn Retningslinjer 2013

FAMILIEGAVEN. Hvis nøgleordene for din direkte markedsføring er: Målrettethed Opmærksomhed Respons

Godstransport Januar Jørn Schmidt Direktionssekretariatet Post Danmark A/S

Filialens åbningstider:

I sne og slud skal posten ud Erik Kann

ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Audiologi: Liste over godkendte private høreklinikker

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

PAUL FISCHER. Auktion: Mandag den 26. Januar 1914, Fm. Kl. 11 Charlottenborg.

Et strejftog gennem 20 år

C C 1 / København 337b Lieb

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 27. maj 2010

Aarhus Julemærkesamler Forening. Caritas

Anvendelsesområde. I medfør af X, X, og X i inatsisartutlov nr. xx. af xx. xx 20xx om post, fastsættes:

En forårsdag i TIVOLI

HISTORIEN KONCEPT SOCIAL OG LOKALT ANSVAR. The Old Irish Pub er Danmarks største familieejede pubkæde, med i alt 22 pubber fordelt over hele landet.

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Bentzon Teglværk, Gjerrild

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Side 3.. Håret. historien om Samson.

I sne og slud skal posten ud Erik Kann

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Bilag nr. møde gennemført? Ansøgning om lån til syn og skøn endnu ikke ansøgt, vi mangler et tal fra advokaten.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

BOLBRO Postekspedion Odense V.

FVU-LÆSNING. FVU Forberedende VOKSENUNDERVISNING

GRØNDALSVÆNGE HAVEBOLIGFORENING // ETABLERING AF POSTKASSER

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård:

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Gjerndrup Friskoles historie

Onsdag, den 17 oktober 2012

HANS AGERSNAP, CATALOG. Fotogroflsamliagen MANDAG DEN 3. OKTOBER 1910, FM. KL. 11' 2, CHARLOTTENBORG.

Notat. Kontaktinformation på leverandører på hotelaftalen. Januar 2009

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Togpersonalets Områdegruppe DSB

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade København K Telefon: Telefax:

25 ekvipager var tilmeldt. Jeg fulgte hold 1 på Borupgård om formiddagen.

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

God markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden pa ført navn Retningslinjer 2016

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Byrådssag Frederikshavn 16 Decbr. 1871

portrætfoto Fotosession med max 4 personer inkl. 2 stk. 13x18 cm og 1 stk. 18x24 cm billeder OPLEVELSESMAGER

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

Bornholm - Østersøens perle

Transkript:

Horsens Bypost. En kort beskrivelse samt et forsøg på at vise de oprindelige adresser, hvor byposten havde postkasser ophængt. Desværre er jeg ikke i stand til at vise et billede af en ægte bypostkasse fra Horsens, der findes ingen billeder! De postkasser, der ses på nogle billeder er det officielle postvæsen s, men adresserne er autentiske og i langt de fleste tilfælde hang de to postkasser side om side, så man skal forestille sig en noget mindre kasse formodentlig lavet i blik. Nogle påstår de var lavet i træ og mindede om en flad fuglekasse, men der er nogenlunde sikkerhed for at de var gule idet den oprindelige tilladelse foreskrev, at de skulle være i en fra de officielle postkasser afvigende farve. Af Finn Skriver Laursen Billede af hj. af Rædersgade og Hestedam bypostens første kontor under Fritz Bagger i 1884 Ved postvæsnets oprettelse i 1624, blev det ved lov i Chr. d. IV`s postlov bestemt, at den Kongelige post skulle have eneret på al postbesørgelse. Posten skulle bringes fra eet sted til et andet, stod der i loven. Dette blev udlagt til at betyde fra by til by. Købmand Christensen & Co. hj. af torvet14 og Nørregade nr.? / Borgergade 1 Ved frimærkets indførelse i Danmark i 1851 skete der ingen ændring i denne opfattelse. Da man dengang kun bragte post ud en gang om dagen, fandt nogle privatpersoner og firmaer anledning til at starte en lokal omdeling af post.

Den første privatpost blev oprettet omkring 1866. fra det officielle postvæsens side blev der ikke umiddelbart skredet ind mod denne privatpost. Privatposten blev nærmest betragtet som en aflastning. Oprettelse af bypost betød i første omgang en hurtigere udbringning af de lokale breve, senere, ca. 1888, blev byposten opfattet som konkurrence, og eneretten blev gjort gældende. Holte var en af de første byer, der fik bypost. den var lidt andeledes end de andre byposter og blev i øvrigt betegnet som Holte Landpost, senere fulgte København, Horsens, odense, Ålborg, Århus, Randers, Kolding, Viborg, Fredericia, Vejle og Svendborg. Da det officille postvæsen begyndte at gøre sin eneret gældende ved den nye postlov af 1888, lukkede de fleste byposter efterhånden. Ved lukningen blev der som regel udbetalt en erstatning på 100,- kr. pr. postkasse, der var ophængt ved optællingen i 1888. Danmarks bypostperiode strækker sig over ca. 25 år, fra ca. 1866 1916 i Horsens er perioden noget kortere og falder i to omgange: Horsens Bypost oprette af Fritz Bagger 1 oktober 1884 og lukket engang mellem maj 1885 og oktober 1886. Der er nogen usikkerhed omkring denne dato. Men sandsynligheden taler for engang i løbet af forår/sommer 1885. Åbningsannoncens tekst giver udførlig oplysning om takster, tidspunkter og andre vigtige oplysninger. Åbningsannoncens tekst fra Horsens Avis den 1 oktober 1884: Horsens Bypost begynder sin virksomhed onsdag den 1 st.oktober. Byposten besørger kun indenbys breve. Bypostens brevkasser tømmes hver 2den time, og brevene omdeles strax efter at de på kontoret ere sorterede. Brevmærker a 3 øre faaes hos de fleste Herre Kjøbmænd og på bypostens kontor. Bypostens brevkasser ere anbragte hos nedennævnte Hrr. Kjøbmænd. Christensen, & Co Torvet Hotel Skandinavien Søndergade Kragh & Soele Søndergade I.P. Iversen Søndergade O. Hansen Sønderbro Brodersen Hestedam Frederiksen Hestedam Hanstrup Grønnegade Eggertsen Nørretorv I. Ibsen Smedegade Aggerbeck Smedegade Anton Nielsen Smedegade Hans Hygum Nørregade Mortensen Nørregade Bacho Kattesund Krøger Amaliegade Nielsen Borgergade Sabroe Aagade Jacobsen Aagade Bypostens kontor Rædersgade På bypostens kontor, Rædersgade hj. af Hestedam, modtages breve til øjeblikelig besørgelse. Taxt for sådanne 10 øre. når svar skal tilstilles afsenderen på et i byen opgivet sted 15 øre. Når ordre indgives på kontoiret, besørges rejsetøj til og fra jernbanen og dampskibe mod en meget billig taxt. Fritz Bagger Byposten havde sine egne frimærker, der alle var forskellige fra by til by, motivet havde næsten altid et lokalt islæt. I Horsens havde de første mærker dog intet billede, men en inskription Horsens Bypost Brevmærke samt pålydende værdi. Disse privat udgivne frimærker efterlignede på alle måder de officielle frimærker. De var gummierede og takkede, den eneste forskel var, at de ikke havde den nationale angivelse Danmark. Mærkerne, der tjente det postale formål at bringe breve fra et sted til et andet, var lokal betaling for udbringningen. Portoen var som regel 1 øre billigere end postvæsnet. Noget lukrativt foretagende har byposten ikke været. Ingen steder er der tale om rige indtjeninger. Men snarere tale om slid og slæb med udbringning af breve op til 5 10 gange om dagen. De fleste bypostforretninger havde da også supplerende indtægter med budkørsel samt udbringning af varer.

Bypost Fritz Bagger lukker som sagt sin forretning engang i løbet af foråret- sommeren 1885. Herefter ligger byposten i Horsens i dvale ca. 1 år til november 1886, hvor vi første gang hører om Købmand S. Meldgaard. Åbningsannoncens tekst er: Offentlig Telefon-samtalestation. Det bekjendtgøres herved, at der hos hr. S. Meldgaard, Bypostens kontor, søndergade nr. 33, er etableret en offentlig samtale-sation, hvorfra alle og enhver har adgang til samtale med Horsens Telefon-selskabs udenbys forbindelser, nemlig Skanderborg, Aarhus, Randers og Hobro, imod betaling af 25 øre pr. samtale paa indtil 10 minutter. Skal en ikke Abonnement tilkaldes, bliver der endvidere at erlægge 10 øre i budpenge. Tale-stationen er aaben hver dag fra kl. 8 morgen til 7 aften. Horsens, den 26 November 1886 Bestyrelsen for Horsens Telefonselskab. Telefonservice var på den tid et nyt fænomen, det var i telefonens barndom. Man kunne f.eks. ringe på fra Horsens Bypostkontor til Århus og ikke ret meget længere. Bypostkontoret kunne både ringe og modtage og bringe besked ad den vej. Byposten havde i alle byer deres egne postkasser. Postkasserne skulle være i en anden farve end postvæsnets. Farven var i næsten alle byer gul, dog var der en overgang blå postkasser i Viborg. Desværre er ingen af bypostkasserne bevaret, alle blev taget ned, da byposten lukkede, det var en aftale, når der skulle udbetales erstatning fra det officielle postvæsen I Horsens Vejviser fra 1887 er der en udførlig beskrivelse af bypostfirmaet og de ydelser man kunne forvente.

Kjøbmand S. Meldgaard har flyttet sin forretning til Smedegade 14. Byposten paatager sig besørgelse af almindelige indenbys korrespondance, Pakker indtil 5 pds. Vægt, Opkrævning af Regninger og Medlemsbidrag for foreninger, Omdelinger, af Anbefalinger i alle Arter, Kort og Cirkulærer besørges for meget billige Priser efter Overenskomst. Taksterne ere: for almindelige Breve 3 øre, for Expres uden svar 10 øre, for Bypostopkrævningskort 5 øre, Provisionen for indkasseret Beløb er indtil 5 kr. 10 pct, over 5 kr. 5 pct. Omkring i Byen er ophængt 25 Postkasser, der tømmes kl. 7 og 10 formiddag og kl. 1, 4, og 6 Eftermiddag. Brevene ombringes strax. En Hovedkasse er anbragt ved Kontoret, Søndergade 33, der tømmes hver time fra kl. 7 Morgen til kl. 7 Aften. Samtaler med Skanderborg, Aarhus, Randers, og Hobro koster 25 øre. Frimærker (3 øres og 10 øres) kan faaes hos alle Urtekram- Kolonial og Boghandlere. Kort til Bypostopkrævning kjøbes på Kontoret, Søndergade 33, 1st Sal. Indehaveren af Horsens Telefon- og Bypost er Kjøbmand S. Meldgaard. Her ses et aftryk af den oprindelige annonce fra Horsens Vejviser 1887. Men i 1888 slutter festen, for da kræver det kongelige postvæsen sin eneret gjort gældende. Man betragtede nu den private brevudbringning som konkurrence.købmand og bypost S. Meldgaard må have haft vind i sejlene. To ting tyder derpå: 1. Ved udgivelse af bypostmærker kan vi se, at det gik hurtigt i starten, oplaget blev hurtigt brugt op. Det tog ikke mere end ca. to til tre måneder at bruge hvert oplag af de første emmisioner. Og han måtte ret snart ty til de første mærker fra Baggers tid. 2. Man kan spore en hvis bekymring/ringeagt fra korrespondancen mellem København og Postmester Friis i Horsens vedr. S. Meldgaard. Og afviklingen og nedtagningen af de 25 bypostkasser i Horsens. Den 1st. Oktober foretager Postfuldmægtig Dolberg en optælling af postkasser ophængt af Horsens Telefon og Bypost på nedennævnte adresser og konstaterer at de er tilstede. 1. Udenfor Bypostens kontor, i Smedegade 14. 2. Smedegade nr. 22, hj. Af kildegade. 3. Smedegade nr. 75, hj. Af Vimmelskaftet. 4. Smedegade nr. 41, hj. Af Farvergade 5. Nørrebrogade nr. 1 hj. Af Nørretorv. 6. Vestergade nr. 25 7. Møllegade nr. 37 8. Nørregade nr. 33, Hj. Af skolegade. 9. Kattesund nr. 7. 10. Amaliegade nr. 5, hj. Af Humlevejen. 11. Amaliegade nr. 26, hj. Af Gjersdorfs-gade. 12. Ved Havnen 13. 13. Aagade nr. 37, hj. Af Fugholm 14. Borgergade nr. 21. 15. Torvet Nr. 10. 16. Søndergade nr. 51, hj. Af Torvet. 17. Søndergade nr. 19, hj. Af Graven. 18. Sønderbrogade nr. 15. 19. Hospitalsgade.17 20. hj..af Jessensgade. 21. Stefansgade nr. 4, hj.af Houmansgade.

22. Allegade nr. 30, hj. Af Vimmelskaftet. 23. Allegade nr. 8, hj. Af Farvergade. 24. Hestedamsgade nr. 32, hjørnet. Af Rædersgade. 25. Grønnegade nr. 15. 26. Nørregade nr. 4, hj. Af Graven. Postmester Friis fremsender listen, og i brevet gør han opmærksom på to ting. Den ene er, at han har fået en henvendelse fra Kjøbmand S. Meldgaard om Postvæsnet eventuel var interesseret i at afkøbe ham rettighederne Til ophængning af bypostkasser og distribution af lukkede breve.den anden ting han gør opmærksom på er, at hvis publikum fortsat skal have Horsens Telefon og Bypost Søndergade 33 1 samme service efter en eventuel nedlæggelse af byposten, vil det være nødvendigt at ansætte endnu et postbud til brevombæringen og kasse-tømningen i Horsens. Efter en meget lang og langsommelig og til tider mistroisk korres-pondance (der indledtes i august 1889), med Overbestyrelsen for Postvæsnet, blev der endelig udbetalt 2500 kr. til Købmand S. Meldgaard Den sidste dag, der blev bragt post ud med byposten, var den 31. maj 1890. Der var samtidig en slutannonce i Horsens Folkeblad og i Horsens Avis den 2 maj 1890 og igen den 31 maj og 1 juni 1890. Annoncens ordlyd var: Horsens Telefon og Bypost. Det meddeles herved, at ifølge Overenskomst med Staten, vil Omdelingen af Breve ophøre pr. 1st. Juni d. a. Kasserne bliver fjernet den 31te Maj (aften). De i Cirkulation værende Frimærker (røde 3 øres med Horsens Vaaben) indkaldes herved til indløsnin paa kontoret, Smedegade 14, i tidsrummet fra 1st til 15de Juni (inkl.) 1890. Horsens den 2den Maj 1890. S. Meldgaard. Dermed sluttede en meget kort men spændende del af posthistorien i. Horsens Der findes en række spændende frimærke emmisioner, og nogle er vist i artiklen. men i denne artikel har jeg mest villet tale om selve historien bag Horsens Bypost og vise nogle af de adresser, hvor byens borgere kunne aflevere deres post til indenbys postbesørgelse. Det er i nogen udstrækning lykkedes mig at finde billedemateriale fra den tid med de autentiske adresser. Jeg vil her gerne takke Horsens Byarkiv for en stor hjælp, ligeledes har Erik Carell stillet et stort billedmateriale til min rådighed. Kristian Ørkilds bog om Horsens Bypost, fra hvilken jeg har hentet megen inspiration, har været mig til stor hjælp. Alt som står i kursiv er direkte afskrift efter de oprindelige annoncer med den grammatik, man brugte i 1880 erne. Kilder: Kristian Ørkild Horsens Byarkiv V Bodil Møller Knudsen Erik Carell Post og Telegrafmuseet.