HA6.Semester Eksamensnummer: 412137 Navn: LiseHolbergSørensen Vejleder: PalleNierhoff Dato: 1.maj2014 Anslag: 100.039 VærdiansættelseafISSA/S Institutforøkonomi 0
Abstract ISShasrecentlybeenlistedontheCopenhagenStockExchange,whichiswhythe main purposeof this thesis is, under goingpconcern assumptions, to estimate the market value of ISS.Thevaluationprocessconsistsofthreephases.FirstphaseisastrategicPandafinancial analysis.secondphaseisonbehalfoftheuptaintknowledgetoforecastthefuturecashflow andthelastphaseisthevaluation.allpartsintheprocessareessential. ISSwasfoundedinDenmark1901asasecuritycompany,buthasgrowntobecomeaglobal serviceproviderwithmorethan530.000employeesofferingawiderangeofservices;facility management,cleaningservice,supportservice,propertyservice,cateringserviceandsecurity service. These services are offered as single service, multipservices or integrated facility services. Thestrategicanalysisconsistsofanexternalexaminationoftheenvironmentthatmayaffect thecompanyandaninternalexaminationofthestrengthsandweaknessesofiss.issoperates in a very fragmented marked where the six largest providers only amount to 10%. The numberofsingleserviceprovidersishighcomparedtothenumberofcompany sofferinga fullrangeoffacilityservice.studiesshowanincreaseinthegeneraldegreeofoutsourcingand in the degree of integrated facility outsourcing, which both has a positive effect on ISS s growth. In the external analysis of the environments impact on ISS it is estimated that the facilityserviceindustryisnotspecificallyaffectedbyrestrictionsorcharges.inthefiveforces frameworktheprofitabilityintheindustryisestimatedtobemedium. The internal analysis finds that ISS s competitive advantage is classified by their knowphow and history of acquisitions. Furthermore ISS benefit from their high adaptation to their costumersneeds. Thefinancialanalysisreclassifiesthefinancialstatementstoprovideamoreaccuratepicture of the company. To uncover the underlying financial value drivers the extended DupontP model is used to decompose the return of equity. The financial analysis along with the 1
strategicanalysismakesitpossibletogeneratearelievableforecastforthefuturecashflowin ISS. The valuation of ISS using the discounted cash flow model and the residual income model leadstoanestimatedsharepriceofdkk244,3asabasecasescenario.thisestimateisbased ontheforecastofthecorefinancialvaluedrivesiniss.creatingaworstcaseandabestcase scenariobychangingthevaluedriverresultsinaweightedaveragesharepriceofdkk243,2. The result of the base case scenario is validated in a sensitivity analysis that identifies the most sensitive components of the result as the weighted average cost of capital and the forecast of the operating margin from sale. Furthermore the share price of ISS is estimated through a multiple analysis comparison with peer group. The multiple analysis result is a sharepricerangefromdkk155todkk242. TheactualclosingfortheISSstockat1 st ofapril2014wasdkk184,2.comparingthisthesis resultwiththeactualprice,issseemstobeundervaluedbythemarket. 2
Indholdsfortegnelse 1./INDLEDNING/.../1 1.1Introduktion...1 1.2Problemformulering...2 2./METODE/.../3 2.1Struktur...3 2.3Afgrænsning...4 2.4Anvendtteori...4 3./VIRKSOMHEDSPROFIL/.../7 3.1Virksomhedsbeskrivelse...7 3.2Branchebeskrivelse...8 3.3Valgafpeergroup...9 4./STRATEGISK/ANALYSE/.../11 4.1Eksternanalyse...11 4.1.1$PEST$...$11 4.1.2$PORTERS$FIVE$FORCES$...$14 4.2Internanalyse...18 4.2.1$Ressource$og$kompetence$analyse,$samt$VRIN$...$18 4.3SWOTanalyse...22 5./Regnskabsanalyse/.../24 5.1Reformuleringafårsregnskaberne...25 5.2Rentabilitetsanalyse...28 6./ESTIMERING/AF/WACC/.../33 6.1Egenkapitalomkostninger...33 6.2Gældsomkostninger...36 6.3Kapitalstruktur...36 6.4BeregningafWACC...38 7./Budgettering/.../39 7.1Budgetteringafomsætningsvækst...40 7.2Budgetteringafoverskudsgradenførskat...41 7.3Budgetteringafdeneffektiveskatteprocent...42 7.4Aktivernesomsætningshastighed...42 8./Værdiansættelse/.../43 8.1Absolutværdiansættelse...43 8.2Senarieanalyse...46 8.3Følsomhedsanalyse...48 8.4Relativværdiansættelse...49 9./Konklusion/.../51 10./Litteraturliste/.../52 11./Bilag/.../I 3
Bilagsoversigt: Bilag1:Reformuleretbalance Bilag2:Reformuleretresultatopgørelse Bilag3:Reformuleretegenkapital Bilag4:DupontPmodellen Bilag5:Risikofrirente Bilag6:Markedetsrisikopræmie Bilag7:Estimeringafbeta Bilag8:Kapitalstruktur Bilag9:BeregningafWACC Bilag10:Absolutværdiansættelse Bilag11:Senarieanalyse Bilag12:Følsomhedsanalyse Bilag13:Relativværdiansættelse I
Figuroversigt: Figur1:Afhandlingensstruktur Figur2:PESTanalyse Figur3:PortersFiveForcesanalyse Figur4:VRINopsummering Figur5:SWOTanalyse Figur6:MSCIWorldafkast Figur7:BeregningafWACC Tabeloversigt: Tabel1:ISS skonkurrenter Tabel2:ISS segenkapitalforrentning Tabel3:DupontPmodelniveau1 Tabel4:DupontPmodelniveau2 Tabel5:DupontPmodelniveau3foroverskudsgraden Tabel6:DupontPmodelniveau3fordeninverseomsætningshastighed Tabel7:Budgetteringafsalgsvækst Tabel8:Absolutværdiansættelse Tabel9:EstimeringafISS svægtedeaktiekurs Tabel10:TradePoffanalyseafWACCogOGfrasalg Tabel11:Relativværdiansættelse / II
1./INDLEDNING/ 1.1/Introduktion/ ISSbegyndersinvækstperiodei1960 erne,hvorvirksomhedenpåbegyndersinlangehistorik afekspansiongennemopkøb,meddetformålatbliveeninternationalkoncern.i1977gåriss på børsen for første gang, hvilket medvirker til den videre internationalisering. ISS s ekspansioniusaenderdogligesåhurtigtsomdenstartede,grundetenregnskabsskandale. Selvomkoncernenkommersigdeefterfølgendeårerskandaleni1996alligevelstartenpåen nedgangsperiodeiiss.issaktiekursenfalderfraknapdkk600iaugust2000tildkk300i udgangenaf2004.isstagesafbørseni2005iforbindelsemed,atvirksomhedenopkøbesaf kapitalfondene IQT og Goldman Sachs. Kapitalfondenes overtagelse ændrer ikke på ISS s strategioggrundlæggendemådeatdrivevirksomhedpå,menistedetændresmådenhvorpå aktiviteterne finansieres. Kapitalfondene vil gøre ISS profitabel ved at øge den finansielle gearing.(spliid,2007).sidenovertagelsei2005harkapitalfondenepåi2007og2011forsøgt atbørsnoterevirksomhedenigen,mendogudenheld(www.borsen.dk). NuerISSendeligaktuelpåbørsen.D.13marts2014blevISSlistetpåKøbenhavnsFondsbørs med en udbudspris på DKK 160 pr. aktie (www.issworld.com). Allerede første handelsdag stegaktiekursentildkk182,5,hvilketsvarertilenstigningpå14%.meddennestigninger ISSvurderetsomdenmestsuccesfuldebørsintroduktioni20år.(www.Politikken.dk) I forbindelse med den nylige børsintroduktion af ISS er det interessant at kende virksomhedenssandeværdi,forsåledesatkunnevurdereomderermerepotentialeiaktien. DetteendvideremedhenblikpåenvurderingafomISSaktienidagerenattraktivinvestering. 1
1.2/Problemformulering/ Formåletmeddenneafhandlinger,påbaggrundafISS snyligebørsintroduktion,atundersøge omisserenattraktivinvesteringsammenholdtmeddenaktuellemarkedsværdi.detønskes endvidereundersøgt,hvilkestrategiskeogregnskabsmæssigeværdidriveredermedvirkertil værdiskabelseniiss.detteskalledetiletforecastaffremtidenogvalidtestimatafværdienaf ISS. Afhandlingensproblemformuleringlyderaltsåsåledes: Ud#fra#en#analyse#af#de#ikke.finansielle#samt#finansielle#værdidrivere#ønskes#værdien#af# ISS# estimeret,# for# således# at# kunne# vurdere# om# ISS# aktien# betragtes# som# en# attraktiv# investering.# Følgendeundersøgelsesspørgsmålvilafhjælpebesvarelsenafovenståendehovedspørgsmål: HvilkeeksternefaktorerpåvirkerISS? HvilkeinterneikkePfinansiellefaktorerharbetydningforværdiskabelseniISS? Hvilke regnskabsmæssige korrektioner skal foretages for at give et mere retvisende billedeafvirksomheden? Hvorledes har ISS s nøgletal udviklet sig historisk og hvordan ser den fremtidige udviklingud? HvilkenværdiskalISS skapitalomkostningerestimerestil? HvorledesestimeresISS saktiekursudfraabsolutteværdiansættelsesmodeller? Hvorfølsomeraktiekursenoverforændringeriparametrene? HvorledesestimeresISS saktiekursudfrarelativeværdiansættelsesmodeller? Hvordanvurderesdenfundneaktiekursiforholdtildenfaktiskepris? 2
2./METODE/ 2.1/Struktur/ En fuldkommen værdiansættelse af en virksomhed betragtes som en proces, hvilken kan opdelesitreadskiltefaser.grundlæggendehandlerdenførstefaseomatfåenforståelsefor virksomhedens hidtidige værdiskabelse, anden fase dækker over forecasts for fremtiden, mens sidste fase er selve værdiansættelsen. (Sørensen, 2011) En skildring af disse faser er foretagetnedenforifigur1. Figur1.Afhandlingensstruktur Kilde:egentilvirkning Fase1 Strategiskanalyse Regnskabsanalyse Fase2 Budgettering Fase3 Værdiansættelse Betragtesfigur1,kandetses,atførstefaseeropdeltito,hvorveddennefaseerbeståendeaf toaspekter.denstrategiskeanalyseskalsammenmeddenregnskabsmæssigeanalysesørge for,atiss sikkepfinansielleværdidrivere,såvelsomdefinansielle,belysesvedatanskueiss s historiske performance. Således skal de finansielle resultater ses i sammenhæng med de bagvedliggendeaktiviteter. Den strategiske analyse anskueliggør, hvilke eksterne faktorer i omverdenenderharindflydelsepåiss,samthvilkeinterneværdiervirksomhedenråderover. Den strategiske analyse, samt den regnskabsmæssige analyses afdækning af den historiske udvikling danner grundlag for budgetteringen, som er anden fase af værdiansættelsesprocessen.ibudgetteringsfasenhandlerdetom,gennemdenhidtiltilegnede videnomkringvirksomheden,atforecaste,hvordandetvilgåissfremadrettet. 3
Densidstefaseudgørselveværdiansættelsen,hvorbudgettetbenyttestilatestimereværdien afiss segenkapital,samtudledningafaktiekursen.(sørensen,2011) 2.3/Afgrænsning/ Helt overordnet vil der indledningsvis blive foretaget nogle afgrænsninger tidsmæssigt og aktørmæssigt, herudover vil der dog blive foretaget yderligere antagelser løbende gennem afhandlingen. Afhandlingen baserer sig på forudsætningen om goingpconcern, hvorved de valgte værdiansættelsesmodellerne er baseret på denne forudsætning. Herudover henvises der til helekoncernen,nårafhandlingenomtaleriss,ogsåledesikkekunmoderselskabet. VærdiansættelsenafISSvilbliveforetagetudfraeteksterntsynspunkt,hvilketbetyder,atdet primæreanvendtematerialeomkringisserbeståendeafoffentligttilgængeligedokumenteri form af prospekt og børsfondsmeddelelser. Udover virksomhedens egen tilvejebragte materialeerderendvidereanvendtandeninformation,somligeledeseroffentligttilgængelig. Denhistoriskeperiodeforregnskabsanalysenafgrænsestilatudgørefemår,herunderårene 2009til2013.IafhandlingenanvendesISS saktiekursflerestedertilvidereberegninger,den benyttedeaktiekursafgrænsestild.1.april2014. 2.4/Anvendt/teori/ Strategiskanalyse: Denstrategiskeanalyseliggertilgrundforbudgetteringen,erogdermedenessentieldelafen virksomheds værdiansættelse. Den strategiske analyse anvendes til at identificere virksomhedensikkepfinansielleværdidrivere.idenneforbindelseanalyseres,hvilkeeksterne muligheder og trusler, samt interne styrker og svagheder, der har betydning for virksomhedens fremtidige værdiskabelse. (Sørensen, 2011) Der findes forskellige analyseværktøjer i tilvejebringelsen af disse, men for ikke at gøre brug af gentagelser gennemgåsdeanvendteanalysemæssigeredskaberiafhandlingensstrategiskeanalyseafsnit. Regnskabsanalyse: Den regnskabsmæssige analyse har til formål at give et mere retvisende billede af virksomhedensøkonomiskeaktiviteterogperformance. 4
De reformulerede opgørelser opdeler virksomhedens aktiviteter i driftsp og finansieringsaktiviteter. Dette bevirker, at den reformulerede resultatopgørelse er opdelt i driftsoverskudfrasalg,driftsoverskudfraandendrift,driftsoverskudfrausædvanligeposter, samt nettofinansielle posteringer. Endvidere korrigeres der for dirty surplus, således, at totalindkomsten for koncernen inkluderer anden totalindkomst. Den reformulerede balance er opdelt i en aktivside (driftsaktiver og finansielle aktiver) og en passivside (driftsforpligtelserogfinansielleforpligtelse).slutteligopdelesegenkapitalenitransaktioner med ejerne, samt anden totalindkomst. Ud fra disse reformuleringer foretages en rentabilitetsanalyse vha. DupontPmodellen. DupontPmodellen, som er delt op i tre niveauer, hartilformålatanalyserevirksomhedensnøgletal,hvorslutmåleteratbestemmeafkastetpå egenkapitalen.(sørensen,2011) Værdiansættelse: Der findes mange forskellige værdiansættelsesmodeller, hvoraf nogle er simple og andre er mere avancerede. I valget af model må analytiker afveje både fordele og ulemper i form af simpelhed og kompleksitet. Ud fra forudsætningen om goingpconcern skelnes der hovedsageligt mellem relative og absolutte værdiansættelsesmodeller. Forskellen mellem disse findes, idet de relative modeller kun benytter sig af begrænset information, mens de absoluttemodellerbenyttersigafmereinformation,samtfremtidigbudgettering.vælgesde absolutte modeller, skal analytiker endvidere tage stilling til om en direkte eller indirekte modelskalanvendes.forskellenherpåerberegningenafegenkapitalen. Af absolutte værdiansættelsesmodeller kan nævnes dividendemodellen, DCFPmodellen og residualindkomstmodellen.dissemodellerførertilsammeegenkapitalværdi. Dividendemodellen er mest anvendelig i virksomheder hvor der hyppigt udbetales dividender, denne model anvendes dog sjældent i praksis, idet virksomhederne selv bestemmer i hvor høj grad de vil udbetale dividender. Virksomheden kan altså undlade at udbetaledividenderpåtrodsafatindtjeningenergod. DCFPmodellen anser kun virksomhedens driftsaktiviteter som værdiskabende, hvorved fremtidige forventninger til værdiskabelse er baseret herpå. DCFPmodellen tager således hellerikkehøjdeforvirksomhedensfinansieringsformogdermedhellerikkekapitalstruktur. 5
DCFPmodellen er lettere at anvende end dividendemodellen, selvom modellen kræver mere kendskabtilvirksomheden. ResidualindkomstPmodellen tager udgangspunkt i målingen af aktiver og forpligtelser i balancen. Ved denne model estimeres forskellen mellem den bogførte værdi og den fundamentale værdi, hvilket opnås ved at addere den bogførte værdi med værdien af de fremtidigeforventederesidualoverskud. UdfraoverståendeerDFCPmodellenogresidualindkomstPmodellendemestanvendeligefor ISS, hvor således de indirekte metoder for disse vil blive anvendt til værdiansættelse af ISS. Ved de indirekte metoder bliver hele virksomhedsværdien beregnet først, hvorefter netto finansielle forpligteler fratrækkes, hvormed egenkapitalværdien fremkommer. (Sørensen, 2011)DervilbliveredegjortyderligerefordenindirektemetodeforbådeDCFPmodellenog residualindkomstpmodellenvidereiafhandlingen. Relativeværdiansættelsesmodellergørsomalleredenævntmindrebrugafinformation.Her gælderetrationale; lovenomenpris,hvilketbetyderattoidentiskeaktiverskalhandlestil samme pris (Sørensen, 2011). De relative modeller vil blive brugt til at sammenligne ISS s med andre virksomheder. De sammenlignelige virksomheder er udvalgt på baggrund af risikoprofilogforretningsmodel,hvorveddisseudgørpeergroup.demultiplesombenyttesi afhandlingen er EV/EBIT, EV/EBITDA, EV/rev, samt aktiekurs/eps, som sammen skal medvirketilvalideringafresultatetafdeabsolutteværdiansættelser. / / 6
3./VIRKSOMHEDSPROFIL/ 3.1/Virksomhedsbeskrivelse/ ISS blev grundlagt i 1901 under navnet KjøbenhavnPFrederiksberg Nattevagt, hvor virksomhedendengangkunudgjordeetvagtselvskab.i1934udvidesvirksomhedentilogså at omfatte rengøring og få år senere ekspanderer virksomheden til Sverige og Norge. Virksomheden skifter navn til International Service System (ISS) i 1973 som følge af yderligere ekspansioner. (Spliid, 2007). ISS har sidenhen udviklet sig til at være en verdensomspændendeservicevirksomhed,somtilbyderflereforskelligeydelser.issopererer idagimereend70forskelligelandeogudgørendvidere543.544ansatte.hertilgenerereriss enomsætningpådkk78,5mia.pr.31.12.13.(prospekt2013) ISS ønsker at kunne levere alle de serviceydelser, som ikke er en del kundens kerneaktiviteter. I denne forbindelse er ISS hovedområde cleaning, dvs. daglig rengøring af kontorer, industriel rengøring osv., hvilket i 2013 udgjorde knap 50% af omsætningen. Udover cleaning tilbyder selskabet ydelser indenfor property, herunder bygningsvedligeholdelse og tekniske ydelser. Catering, som indbefatter restaurantp og kantinedrift.support,beståendeafcallpcentre,receptioner,samtlignendebemandingsydelser. Security,$ omfattet af vagtservice, patruljering, alarminstallation osv. Facility$ management, somslutteligtkankarakteriseresvedatværeydelsersområdgivningogstyringafydelserne ude ved kunden. Disse forskellige ydelser leveres i form af enkelt$ service$ (57,2%),$ som vedrører levering af én type service tilkunden. Multiservices$(16,4%), som omfatter én eller flereservicestilsammekunde.integrated$facility$services$(ifs)$(25,4%),somertoellerflere typerafservicessamletunderénkontrakt.(prospekt2013) ISS har en vision om at være den bedste serviceorganisation i verden.issvildækkeallede serviceydelser,somikkeerendelafdereskunderskernekompetencer.medifspløsningerer dette muligt. IFSPløsningerne skaber ét team af multimedarbejdere, således fungerer medarbejderneiflerejobfunktioner.eksempelvismøderrengøringsdamen,nårhunerfærdig med rengøringen, ind i kantinen eller i receptionen. Denne løsning betyder, atkundenikke behøver at benytte flere underleverandører, hvilket er omkostningsminimerende både for kundenogiss.(prospekt,2013) 7
ISS har aktiviteter i næsten hele verden, herunder Vesteuropa, Norden, Asien, Stillehavsområdet, Latinamerika, Nordamerika og Østeuropa. For at kunne give sine kunder den bedste service har ISS udviklet en decentral forretningsmodel, således at der findes lokaleledelserilangtdeflestelande.dettebetyder,atvirksomheden,trodssinstoreglobale udspredelse, arbejder under lokal kontrol og lokalt kendskab. Endvidere leverer ISS sine ydelser til sine kunder ved at benytte egne medarbejdere og kun i mindre omfang gennem underleverandører.(prospekt2013) 3.2/Branchebeskrivelse/ ISSoperereridenglobalebrancheforoutsourcedefacilityservices,hvilkenhareksistereti over100år.branchenharudvikletsigpådenmåde,atderidagikkekunerefterspørgselpå enkeltservice,menistigendegradpåmultiservices.kunderneønskeratoutsourceallesine ikkepkernekompetencer til én leverandør, for på den måde kun at have énkontaktperson, hvilketerbådeomkostningsbesparendeogbekvemmeligtforkunden.detteerendvideretil fordelforleverandørerne,somharstordriftsfordeleafdenneforretningsmodel. Branchen for facility services er inde i en konsolideringsfase, men er dog stadig yderst fragmenteret. De 6 største udbydere på markedet udgør kun 10% målt på den samlede omsætning,hvorimodmindrevirksomhederudgørdenresterendeandel.idenneforbindelse sesderendvideremangeudbydereafenkeltservice,menetmindreantalafleverandøreraf IFSPløsninger. Detskønnes,atmarkedetforoutsourcedefacilityservicesi2012udgjordeDKK5,4billioner, hvoraf34%afdensamledeomsætningblevgenereretivesteuropa,ca.24%kunnehenføres til Asien(eksklusiv Japan) og Stillehavsområdet, 22% til Nordamerika, ca. 4% til Norden og 4%tilØsteuropa,ogsidstca.12%tilLatinamerika.Fremadrettetforventesdetatmarkedet voksermedengagrpåca.5%iperioden2012p2018.(prospekt2013) 8
3.3/Valg/af/peer/group/ Tabel 1 viser nogle udvalgte virksomheder, som ISS er i konkurrence med, samt hvilke industrier de opererer i. Der er rigtig mange virksomheder i de forskellige industrier, men meget få af disse har samme forretningsmodel som ISS. Konkurrenter som ikke er af international karakter, er alleredesorteretfraitabel1. Som det ses udbyder konkurrenter som Securitas og G4S security service, mens CBRE, Jones Lang LaSalle og Johnson Controls primært tilbyder facility management. Således begrænses peer group til, at inkludere CompassogSodexoGroup,sombeggeyderetbredtudvalgafservices. Tabel1:ISS skonkurrenter Cleaning service Property service Catering service Security Service Support service Facility management ISS Compass Group Sodexo Group Securitas G4S CBRE Jones Lang LaSalle Johnson Controls Kilde:egentilvirkning 9
SodexoGroup: Sodexo blev grundlagt i Frankrig i 1966. Virksomheden begyndte med kantinedrift, men har sidenhen udviklet sit forretningsområde til at omfatte flere services. Sodexo operereri80forskelligelande,menmedetprimærmarkedinordamerikaogeuropa.måltpå omsætningersodexo,medenomsætningpåeur18,4milliarder,ca.1,7gangestørreendiss. SodexoopleverdesammeforretningsmæssigeudfordringersomISS,ogersåledesendirekte konkurrent. CompassGroup: Den britisk grundlagte virksomhed Compass blev etableret i 1944, og er i dag, ligesom Sodexo, noget større end ISS. Compass forretningsområde begyndte, ligesomsodexo,medkantinedrift,mentilbyderidaget bredtudvalgafservices.virksomhedengenerere34%afsinomsætningieuropaogjapan,og erligeledesidirektekonkurrencemediss. 10
4./STRATEGISK/ANALYSE/ Den strategiske analyse vil tage udgangspunkt i et udefrapogpind perspektiv, således at analysen indledningsvis ser på virksomhedens makromiljø. Til identifikation af, hvilke omverdenforhold der i fremtiden vil kunne påvirke ISS s fremtidige driftsmuligheder, benyttespestpanalysen.iforlængelseafdenneanalysevilportersfiveforcesanvendestilen brancheanalysemedformåletatidentificerefremtidigeindtjeningsmuligheder.ideninterne analyse vil virksomhedens ressourcer og kompetencer blive analyseret, hvormed de fundne kompetencersstyrkevilblivevurderetivrin.slutteligtvilderblivelavetenopsamlingvha. SWOTPmodellen. 4.1/Ekstern/analyse/ 4.1.1/PEST/ PESTanalysenanvendestilatbelysedemakroøkonomiskeforholddergørsiggældendefor ISS. PEST undersøger, hvilke politiske og lovgivningsmæssige, økonomiske, sociokulturelle, teknologiskeogmiljømæssigeforholdderkanhavebådepositivognegativindflydelsepåiss. Idenneforbindelseerdetessentieltatgøreopmærksompå,atomverdenenerdynamiskog såledesipraksiskanværesværatforudsige. P Politikoglovgivning: Danskselskabsskatersiden2007blevetnedsatvæsentligt,hvilketerenudviklingsomogså ersetiandreeulande.medvedtagelseafvækstplandkijuni2013erdetblevetbestemt,at den danske selskabsskat skal sænkes yderligere de kommende år. Dette med henblik på at gøredetmereattraktivtatdrivevirksomhedidanmark.selskabsskattensænkessåledesfra 25% til 24,5% i 2014, og i 2015 sænkes den yderligere til 23,5%, endvidere vil selskabsskatten fra og med 2016 ligge på 22%. (Skatteministeriet, 2013). Ændringen i selskabsskatteneretfordelagtigttiltag,somvilhavepositiveffektpåiss søkonomi. Facility service branchen er generelt ikke underlagt særlige bestemmelser, men der er dog visse services, som kræver autorisation og tilladelser, eksempler herpå er catering og security. Virksomheder i facility service branchen er underlagt de almindelige lovkrav, som kanforekommeiforskelligeafskygningerideforskelligelande.delovmæssigekrav,somskal overholdes i lokale myndigheder omhandler som regel arbejdsp, sundhedsp, sikkerhedsp, 11
miljøbestemmeler. Især bestemmelser vedrørende medarbejdermiljøet kan påvirke virksomheder som ISS, idet de beskæftiger et stort antal medarbejdere. Da ISS opererer i mangelande,erdetvigtigt,atdeeropmærksommepåændringerallesteder.isæriemerging markedernesomasien,østeuropa,latinamerika,tyrkiet,israelogsydafrika,erdetsværtat forudsige ændringer, da disse markeder er mere ustabile end f.eks. markeder som Europa. ISS s decentraliserede ledelse medvirker til, at virksomheden hele tiden er ajourført med ændringeridisseforhold.(prospekt2013) E Økonomi: Udsving i valutakurser har betydningforiss s resultater. Det er dog i denne forbindelse væsentligt,atiss sydelserproduceresogleveresisammevaluta,hvilketmindskerrisikoen forstoreudsving.detsamlederesultatfradattervirksomhederneskaldogomregnestildkk, da dette er moderselskabets valuta. Denne omregning er således underlagt truslen fra betydeligevalutaudsving.valutakursudsvingene kan både påvirke ISS positivt og negativt. I 2009påvirkedevalutakursudsvingISS somsætningsvækstnegativtmed2,8%,hvorimoddeti 2010 bidrog positivt med 5,1%. Valutakurserne kan altså svinge forholdsvis meget, og er sværeforissatforudsige.(prospekt2013) ØkonomiskekriserisamfundetkanligeledeshaveindflydelsepåISS,idettidligeretendenser harvist,atvirksomhederunderfinanskriservælgeratinpsourcenogleafsineaktiviteter.dog set i sammenhæng med andre brancher er facility service branchen mindre konjunkturfølsom.(prospekt2013). Dengenerelleudviklingpåmarkedetviserenstigningiefterspørgslenpåfacilitymanagement forvirksomhedersomalleredebenyttersigafoutsourcingafservices(kpmg,2012).denne udvikling er positiv for ISS, da dette vil kunne betyde, at virksomhedens kunder af enkelt serviceydelser, som i øjeblikket udgør 57% af omsætningen, i fremtiden i højere grad vil efterspørgeflereservices. S Sociokulturelle: Den generelle tendens i antallet af verdens befolkning er stigende. I øjeblikket er befolkningstalletpåomkring7mia.,hvordettetalforventesatværestegettilomkring9mia.i 12
år2050.detteeretresultataf,atderfødesflere,menogså,atbefolkningensgenerellelevetid forlænges (Danmarks statistik, 2010). Effekten af flere mennesker på jorden bevirker naturligvis, at flere benytter hospitaler, institutioner osv. Når disse faciliteter i højere grad bliver benyttet bliver efterspørgslen på f.eks. rengøring og kantinedrift ligeledes større. DennesammenhængpåvirkersåledesISS,daISS skunderbl.a.bestårafhospitalerogandre offentlige instanser (Prospekt 2013).En anden tendens i samfundet, i sær i den vestlige verden, er en stigning i livstilssygdomme, hvilket igen betyder flere mennesker på hospitalerne, og måske endda anlæggelse af nye hospitaler. Dette antages ligeledes at biddragetilvækstiiss. T Teknologiskogmiljømæssigt: Det kan forventes, at ISS i fremtiden vil kunne mærke et øget pres frateknologisketiltagi servicebranchen. Der bliver hele tiden udviklet nye automatiseringp og effektiviseringsmetoder.indenforrengøringsindustrien,menogsåcateringdrift,erderblevet udviklet robotter. På lang sigt kan robot teknologien tænkes at påvirke ISS negativt, idet undersøgelser viser, at robotindustrien er voksende, især i Kina og Japan (www.worldrobotics.org).pånuværendetidpunktvurderesdetdogikke,atissbørreagere overfordenneudvikling. Iforholdtilmiljøeterderidagetøgetfokusherpå,hvilketharmedført,atderfindesmange restriktioner på dette område. Dette omhandler affaldshåndtering, kemikalie anvendelse, udledning af drivhusgasser osv.(www.mst.dk). ISS er allerede opmærksomme på det øgede fokus på miljøet. Virksomheden forsøger at reducere energiforbruget, vandforbruget, anvendelsen brændstof og kemikalier i industien, samt øge brugen af miljøvenlige rengøringsmidler.issarbejderdesudenpåatnedbringeaffaldsmængdenogco2pudledningen fra el, varme og transport. Øgede restriktioner omkring miljø kan dog påvirke ISS ved, at deresudgiftertileksempelvisrengøringsartiklerstiger.mensamtidigkandét,atdeundlader at efterkomme restriktionerne og forbrugernes præferencer for miljøet have endnu større økonomiskindvirkningpåiss. 13
OpsummeringafPESTanalysen: Ifigur2erdevæsentligeomverdensfaktorerfremhævet,forpådenmådeatgiveetoverblik. UdfraPESTanalysenvurderesdet,atbranchenikkeisærliggraderunderlagtrestriktioner ogafgifter. Figur2:PESTanalyse P E S T Selskabsskat Generellelovkrav Valutakursudsving Outsourcing Befolkningsstigning Automatisering Effektivisering Teknologi Miljørestriktioner Kilde:Egentilvirkning 4.1.2/PORTERS/FIVE/FORCES/ Portersfiveforcesanvendestilatanalyserekonkurrenceintensiteteniengivenbrancheogpå denmådevurdere,hvorvidtindtjeningsmulighederneergunstige.portersfiveforcesbeståraf fem faktorer, herunder leverandørernes forhandlingsstyrke, kundernes forhandlingsstyrke, trussel fra nye indtrængere, rivalisering mellem eksisterende virksomheder og trussel fra substituerende produkter. Alle frem konkurrencekræfter har betydning for rentabiliteten i branchen. (Sørensen, 2011). Ved benyttelse af Porters Five Forces er det vigtigt først at definerebranchen.(johnsonet.al.2008).markedethvorpåissbefindersigerdefineretsom facility service branchen, hvilket betyder, atdennebranchesudbyderebådedækkerover virksomheder som tilbyder enkelt services indenfor de forskellige servicetyper, men også virksomhedersomudbyderifspløsninger. Rivaliseringmellemeksisterendevirksomheder Branchen er præget af mange små udbydere af enkelt services. Dog findes der nogle større udbydere, heraf kun få udbydere af IFSPløsninger.De seks største virksomheder i branchen udgør kun 10% målt på omsætningen, hvilket tyder på et fragmenteret marked. 14
Virksomhederne i branchen konkurrere grundlæggende på prisen på ydelsen (Prospekt 2013), da services som f.eks. rengøring har svært ved at differentiere sig. Det store antal af serviceudbydere betyder, atrivaliseringenibranchenerstor, dog er denne lidt mindre når detgælderintegreretfacilityservices.demanglendemulighederfordifferentiationindenfor deenkelteservicetyper,påvirkerbranchensåledes,atkonkurrencenøges.såledesvurderes det,atrivaliseringmellemvirksomhederneibranchenmiddelstor. Kundernesforhandlingskraft Kunderneibranchenerdefineretsomandrevirksomhederafprivatelleroffentligkarakter. Branchenerprægetafetstortantalmindre aktører af enkeltservice, hvilket betyder, at kundertildisseydelserharmulighedforatpresseudbyderne.detstoreantalafaktører,samt delaveomkostninger,dererforbundetvedatskiftetilenandenserviceudbyderbevirker,at kundensforhandlingskrafterstørreendudbydersidissetilfælde.serviistedetpåkundertil IFSPløsninger er antallet af udbydere meget mindre, hvilket betyder, at kundens forhandlingskraft ligeledes bliver mindre. Endvidere vil det, ved disse integrerede services, være sværere for kunden at skifte udbyder, idet udbyderen er en stor del af virksomheden. Kundernesforhandlingskraftskønnespåbaggrundafovenståendesomværendemiddelstor. Leverandørernesforhandlingsstyrke På markedet for facility services findes to slags leverandører, herunder leverandører af tjenesteydelser,somstillerpersonaletilrådighedforandrevirksomheder,samtleverandører afvarertilbenyttelseiforbindelsemedserviceringen. I forhold til arbejdskraft, findes der servicevirksomheder, som benytter sig af underleverandørerforatkunneudbyde tjenesteydelserne (Prospekt 2013). En stor delaf servicebranchen er kendetegnet ved, at medarbejderne er ufaglærte, eller det generelle uddannelsesniveauerlaveresammenlignetmedandrebrancher(www.eppages.dk).detlave krav medarbejdernes uddannelses niveau betyder, at det ikke svært for servicevirksomhederneatskaffearbejdskrafthosunderleverandører. 15
Derfindesetstortantalafleverandørerafmaterialertilrengøring,bygningsvedligeholdelse, samtandresupportprodukter.dette,samtmaterialernesudifferentieredekarakter,betyder, atdeterletforfacilityservicevirksomhederneatskifteleverandør. På baggrund af ovenstående vurderes det, at leverandører af serviceydelser, samt leverandørerafmaterielleydelser,ikkeeribesiddelseafenstorforhandlingsstyrke,hvormed servicevirksomhedernespositionoverfordisseerstærk. Trusselfranyeindtrængere: Generelt set må det siges,atdetiservicebranchen ikke kræver store produktionsanlæg og dermed kapitalbindinger at etablere sig på markedet. Virksomhedernes aktiver i denne branche er primært bestående af medarbejderstablen.dog må det antages, atdetkræver kapacitet og knowphow for virksomheder at tilbyde integreret facility service, idet planlægningogstruktureressentieltforatfådeforskelligeservicestilatfungereienstørre enhed.detkanendvideremåskeværesværtfornyeudbydereatfåadgangtilaftaler.dette grundet en antagelse om, at de virksomheder, som allerede benytter integrerede facility services, er afhængige af deres eksisterende leverandør. Afhængig på den måde, at leverandøren står for alle interne ikkepkerneservices. Et leverandørskifte kan således være omfattende. Endviderehar undersøgelser vist,atkundernesvalgafserviceleverandør ofte hænger sammen med eksisterende relationer (www.eppages.dk), hvilket påvirker nye indtrængere negativt. Stigningen i efterspørgslen på IFSPløsningerbevirkerdog, atdet kan være attraktivt for eksisterende virksomheder langsomt at udvide ved at tilbyde flere services. Detvurderes,attruslenfranyeindtrængereerforholdsvisstor,grundetfåadgangsbarrierer, samtetableringenikkekræverstorekapitalbindinger.detanslåsdog,atenstorkapacitetaf medarbejdereerkrævetforatkunneefterkommestoreserviceaftaler.såledesbetyderdet,at truslen fra nye indtrængere bevirker, at eventuelle overnormale overskud hurtigt vil blive elimineret. 16
Truslenfrasubstituerendeprodukter: Der er i dag generelt ikke mange substituerende produkter til servicetjenesteydelser. I fremtiden vil branchen dog med stor sandsynlighed kunne mærke et pres fra ny teknologi, hvor bl.a. anvendelse afrobotteri f.eks. rengøringsindustrien bliver mere og mere udbredt (www.europa.eu). En fuldstændig servicevaretagelse af robotter er ikke en reel trussel i øjeblikket, men på lang sigt vil bl.a. robotteknologi kunne have betydning for servicevirksomhederne. Enandentrusselfrasubstituerendeydelserkunnevære,atvirksomhedervælgeratinPsource istedetforatoutsourceservices,hvisdettekangøresbilligere. Samletsetvurderestruslenfrasubstituerendeprodukteriservicebranchenforatværelille, menmedpotentialeforstørreindflydelseifremtiden. Branchensrentabilitet: Defemkonkurrencekræfterernublevetanalyseretogvurderet,hvilketføreranalysenvidere til en vurdering af branchens samlede attraktivitet. Figur 3 nedenfor opsummere den gennemgåedeanalyse. Figur3:PortersFiveForcesanalyse Rivaliseringenibranchen Mangeudbydere Udifferentieredeprodukter Kundernes forhandlingskraft Leverandørenes forhandlingskraft Truslenfranye indtrængere Forholdsvisudifferentierede produkter Mangeudbydere Mangeleverandører Udifferentieredeprodukter Laveskifteomkostninger Fåadgangsbarriere Truslenfrasubstituerende produkter Teknologi Kilde:egentilvirkning 17
Betragtesfigur3kandetses,atstyrkenafdeforskelligekonkurrencekræfterervarierende, detteledertilenvurderingafmiddelrentabilitetforbranchen.dennevurderingermærketaf, atforholdeneifacilitybranchenvarieremedhensyntilserviceløsningen,altsåomderertale omenkeltservicepellermultiserviceudbydere. 4.2/Intern/analyse// Den interne analyse vil tage udgangspunkt i en analyse af ressourcer og kompetencer. Afsnittet indledes med en identificering af ISS ressourcer, hvorefter der redegøres for ISS s kompetencer. I forbindelse med identificeringen af en kompetence, vurderes denne ud fra VRINkriterierne. 4.2.1/Ressource/og/kompetence/analyse,/samt/VRIN/ Envirksomhedsressourcereralledensaktiver,herunderproduktionsprocesser,teknologier, varemærker,personligerelationerosv.nårunikkeressourcerskalidentificeres,handlerdet om at undersøge, hvilke ressourcer der kan medgive virksomheden konkurrencemæssig fordeleiforholdtilkonkurrenterne.(sørensen,2011).deterdogofteikkeressourcernealene der giver virksomheden konkurrencemæssige fordele, men måden hvorpå de udnyttes. Kompetencer defineres som evnen til at udføre aktiviteter som sikrer konkurrencemæssig fordel,baseretpåderessourcer,derertilrådighed.(johnsonet.al.2008) VRIN er et analyseværktøj, som tester i hvilken grad, virksomhedens kompetencer giver vedvarende konkurrencemæssige fordele. Kompetencerne vurderes ud fra fire faktorer, herunder Valuable, Rare, Inimitability og NonPsubstitutabiblity. Disse parametre kan undersøgespåfølgendemåde. V Er kompetencen værdiskabende overfor kunderne, eller general profitabel for virksomheden? RErkompetencenunikogsjælden? IKankompetencenletimiteresafandre? NFindesdersubstituerendeprodukterellerkompetencer? Dissekriteriergiveranledningtiletskønfordenfremtidigefordel.Dennekankategoriseres som paritet, midlertidig konkurrencemæssig fordel og vedvarende konkurrencemæssig 18
fordel,altefterhvormangeafkriteriernedervurderesopfyldt.detervigtigtatpointere,at VRINerenvurderingafetøjebliksbillede,hvormeddissevurderingerkanændresigovertid. (Johnsonet.al.2008) ISS sprimæreressourcer: Idet ISS er en service virksomhed, består ISS s primære ressourcer af menneskelige ressourcer i form af virksomhedens medarbejdere. Dette ses endvidere på medarbejderantallet,sompr.31.12.13varpåover530.000.detersåledesvigtigt,atisskan blive ved med at erhverve og fastholde kvalificerede medarbejdere. I denne forbindelse brugerissmangeressourcerpåatuddanneogledeeksisterendemedarbejdere,samtsikreat miljøetogarbejdsforholdeneiisseriorden.(prospekt2013)uddannelsenafmedarbejderne betyder, at de ansatte ofte fungerer som multimedarbejdere, således at de udfører flere forskellige jobfunktioner. Den ansatte, som tidlig morgenen fungerer som rengøringsdame hoskunden,indtræderhereftersomkantinedame. En anden væsentlig ressource er det brand, som ISS har opbygget. ISS s brand er i høj grad medvirkendetilorganiskvækstiformaferhvervelsenafnyekunder.undersøgelserharvist atkunder,nårdeskalvælgeleverandørafserviceydelser,liggerstorvægtpårelationentil leverandørerne.hereretstærktbrandheltessentielt.foratbibeholdeenstærkbrandværdi, samt et brand der afspejler ISS s strategiske målsætninger, har ISS nedsat en marketing organisation.marketingorganisationenhartilformålatpositionereisssommarkedslederog foretruknepartnerpåifspmarkedet.(prospekt2013) ISS skompetencer: ISSharenevnetilattilpassesigdenenkeltekundesbehov,dettevedatkunnetilbydeenbred række af serviceydelser (Prospekt 2013). ISS tilbyder desuden både enkeltservices, multiservices,samtifspløsninger,hvilketmedvirkertil,atisskanspecialisereogdesignesine ydelser, således at de er tilpasset kundens behov. Ud fra VRIN kriterierne vurderes det, at evnentilattilbydespecialiseredeydelserharstorværdiforiss skunder,samtatdenneevne er forholdsvis sjælden på facility markedet. Der findes stadig ikke mange konkurrenter af lignende karakter. Det vurderes endvidere, at denne evne ikke er let at imitere, idet det kræver store investeringer at dække et så stort forretningsområde både geografisk og 19
produktmæssigt. På sigt er denne kompetence dog mulig at immitere. Det vurderes, at der findesmangealternativeløsningertildennespecialiseredeservice,idetkunderneistedetkan benytte flere leverandører og på den måde få tilnærmelsesvis samme service. Ud fra VRIN kriterierne vurderes det således, at ISS s evne til at efterkomme kundernes unikke præferencer,giverissenmidlertidigkonkurrencemæssigfordel. LedelseniISSharenfantastiskevnetilatledeogorganisere,samtudnyttederesarbejdskraft. Med det store antal ansatte, som hver dag skal arbejde sammen, kræves en velorganiseret organisation. ISS har skabt en meget fleksibel organisationsstruktur, hvor medarbejderne fungerer som multiserviceydere. Dette er både omkostningsbesparende for ISS, men i høj grad også for kunden. Kunden finder det samtidigt mere overskueligt, kun at have én kontaktperson,nårdeharoutsourcetmereendénaktivitet.iss sdecentraliseredeledelseer medvirkende til den gode infrastruktur der findes i virksomheden. Decentraliseringen giver mulighedforattilpassevirksomhedensservicestilligepræcisdetomkringliggendemarked. Det vurderes ud fra faktorerne i VRIN, at måden hvorpå ISS s ledelse formår at styre virksomhedenikkeersærdelessjælden,selvomdetharstorværdiiiss.værdiskabelsenfor kunden ligger i kun at have én kontakt person, samt omkostningsminimering. Således vurderesdenneevnealtsåkunsomenkonkurrencemæssigparitet. ISSharenevnetilatvide,hvornårdeterprofitabeltatforetagevirksomhedsopkøbogfrasalg. Gennem næsten hele virksomhedens historie har ISS foretaget opkøb og frasalg, hvilket betyder, at virksomheden har store erfaringer på dette område. Denne evne har endvidere betydet, at virksomheden har kunnet bibeholde en solid og robust driftsmargin på trods af den generelle nedgang i økonomien i årene omkring finanskrisen (Prospekt 2013). Denne evne vurderes i betragtning af VRIN som værende meget profitabel for virksomheden. Endvidere vurderes det, at denne historik af opkøb sjældent forekommer hos andre virksomheder i branchen. Herudover er det svært for andre virksomheder at kopiere dette, ideterfaringervigtig.detteresultereriensamletvurderingaf,atiss sopkøbshistorikskaber envedvarendekonkurrencemæssigfordel. 20
Opsummering: Figur4erenopsummeringafISS sidentificeredekompetencervurderetivrin. Figur4:VRINopsummering Kompetence: V R I N Konkurrence effekt: Specialiseredeservice Midlertidigfordel Organisationsstruktur Paritet Opkøbshistorik Vedvarendefordel Kilde:egentilvirkning Det vurderes, at ISS primært at fordel af to kompetencer, nemlig evnen til at tilpasse sig kundengennemspecialiseredeserviceogiss serfaringmedvirksomhedsopkøb.iss sopkøbs historik vil give virksomheden vedvarende fordele i fremtiden, mens virksomhedens specialiseredeydelservurderesatgivemidlertidigfordel.endvidereskaldetnævnes,atiss s stærkebrandvurderesatmedvirketilerhvervelseafnyekunder. / / / / / / 21
4.3/SWOT/analyse/ SWOT analysen bruges til overordnet at specificere ISS s styrker og svagheder, samt muligheder og trusler. Analysen giver altså et overblik over, hvorledes virksomheden påvirkes fra eksterne og interne parametre. SWOT analysen vil samle op på den hidtidige analyse, hvilket samtidig betyder, at tidligere nævnte faktorer ikke vil blive uddybet yderligere i SWOT analysen. Figur 5 anskueliggøre parametrene i SWOT analysen, som vil blivediskuteretefterfølgende. Figur5:SWOTanalyse Styrker: ErfaringmedM&A Organisationsstruktur IFSPløsninger Brand Svagheder: Udifferentierede Enkeltservice StørstudbredelseiEuropa Kilde:egentilvirkning Detvurderes,atISS sstyrkerstillervirksomhedenstærktoverfordeeksternetruslersomkan påvirkeindtjeningsmulighederneifremtiden. Selvom der på markedet for facility services generelt er få adgangsbarrierer, har ISS den fordel,atdetilbyderifspløsninger. ISS s udbud af IFSPløsninger mindsker truslen fra andre enkeltservicevirksomheder.adgangsbarriererforatkunnetilbydeifspløsningererstørre,da det kræver stort knowphow og stofdriftsfordele. Endvidere minimerer ISS truslen om lavkonjunkturervedathaveerfaringmedopkøbogfrasalgafvirksomheder.denneerfaring hartidligereværetårsagentilenrobustdriftsmargin. Muligheder: Stigningioutsourcing StigningiIFSPløsninger Trusler: Valutakursudsving Fåadgangsbarrierer Generellelovkrav Lavkonjunkturer 22
ISS ssvaghederer,atdetilbyderetproduktsomisigselverforholdsvistudifferentieret,dog forsøgesderpåkompensationgennemudbudafifspløsninger.iss skunderafifspløsninger forventes at stige, men største delen af ISS s omsætning består altså af enkeltservices. En andensvaghedderkansporesiisser, atstørstedelenafderes omsætning genereres i Europa, hvor vækstmulighederne er små. Dog er mulighederne for IFSPløsninger med til at genererestørrevækstiiss. De identificerede muligheder og trusler, samt styrker og svagheder, som igennem den strategiskeanalyseerblevetvurderet,vilbliveanvendtvidereibudgetteringsfasen. / / / / / / 23
5./Regnskabsanalyse/ RegnskabsanalysenvilførstsepåISS sårsregnskaberogpåbaggrundafdisseforetagenogle reformuleringer.dissereformuleringervilherefterblivebrugtienrentabilitetsanalysemed detformålatgenererevirksomhedensnøgletal. ISS har tidligere haft en strategi med mange virksomhedsopkøb, hvilket dog ændredes omkring 2008P2009. Sidenhen har ISS i højere grad fokuseret på sine kerneaktiviteter, gennem frasalg af ikkepkerneaktiviteter, og samtidig forsøgt at vokse mere organisk. I fremtidenvilderkunibegrænsetomfang,udfraselektivestrategiskeogfinansiellekriterier, blive foretaget virksomhedsopkøb. (Prospekt 2013) På baggrund af dette er der for regnskabsanalysen valgt en fem årig periode fra 2009 til 2013, da det vurderes, at denne periodegiveretretvisendeestimatforfremtiden.enfemårigperiodeerligeledesanbefaletaf Kolleret.al.(2010). Anvendtregnskabspraksis: ISShariheleperioden aflagt koncernregnskaber i overensstemmelse med internationale finansielle regnskabsstandarder (IFRS), som både er godkendt af EU og danske oplysningskravtilkoncernregnskaber. I afhandlingen anvendes årsregnskaberne som er opgivet i det tidligste prospekt fra 2013, somerfrembragtafissselv.iprospektetfremgårdet,atsammenligningstalleneforår2011 og2012erhentetfravirksomhedensårsrapporterfra2011og2012,menatdisseerblevet tilpassetsomfølgeafændringertilias19.deforetagetkorrektionerbeskrivessommindre ændringer. Således er tallene fra 2011, 2012 og 2013 fuldt sammenlignelige. Afhandlingen anvender endvidere årsregnskaber fra 2009 og 2010, disse er hentet fra ISS s udgivne prospekt i forbindelse med ISS s forsøg på en børsnotering i 2011. Disse årsrapporter er således individuelt sammenlignelige, men er altså ikke tilpasset IAS 19, som de senere regnskaber.ændringtilias19harmedførtenkorrektionafegenkapitalbeholdningenprimo 2011.Korrektionenbetyder,ategenkapitalenultimo2010ikkesvaretilprimo2011,hvorder findesendifferencepådkk83mio..dadifferencensvarertilenændringpå3,1%,vurderes det, at denne korrektion ikke er af afgørende betydning. Med undtagelse af IAS 19, har implementeringenafandreændringeriregnskabspraksisikkehaftbetydningformålingenaf 24
koncernregnskabet.deændringerdererforetagetiforholdtilindregningafrenteogafkast vedrørendeydelsesbaseretpension,forsøgesderkorrektionforsenereiregnskabsanalysen. Udfraovenståendevurderesdet,atderiperioden2009til2013ikkeerforetagetvæsentlige ændringeridenanvendteregnskabspraksis. 5.1/Reformulering/af/årsregnskaberne/ Ved at analysere ISS s tidligere årsregnskaber er det muligt at finde frem til de finansielle drivere, som ligger til grund for virksomhedens værdiskabelse. Idet,atårsregnskabernes resultatopgørelser,balancerogegenkapitalopgørelserikkeeranskueliggjortpåensådanvis, atdedirektekanbenyttestilværdiansættelseafvirksomheden,erdetnødvendigtatforetage nogle justeringer. Reformuleringen af årsregnskaberne benyttes i tilvejebringelsen af virksomhedensnøgletal,ogersåledesenvæsentligdelafregnskabsanalysen. Dereformulerederegnskaberkansesibilag1,2og3,dogvilderidetfølgendeafsnitblive redegjortfordeikkeåbenlyse,mendogessentiellekorrektioner,somerblevetforetaget. Korrektionaflikvidbeholdning: ISS rapporterer i årsregnskabet 2013 en likvidbeholdning på DKK 3.277 mio., hvilket anses foratværeetunødvendigtstortbeløbtilopretholdelsenafdriften,hvorveddennepostering må opdeles i driftslikvider(driftsaktiv) og overskudslikvider(finansieringsaktiv)(sørensen, 2011).Entommelfingerregelsigerat1%afomsætningenklassificeressomdriftslikvid,mens den resterende del af likvidbeholdningen klassificeres som overskudslikviditet(koller et al. 2010). For ISS gælder det, såledesat DKK 785 mio. indregnes som driftslikviditet under driftsaktiverogdkk2.492mio.somoverskudslikviderunderfinansielleaktiver. Korrektionafpensionsforpligtelser: StørstedelenafISS spensionsforpligtelsererbidragsbaserede,hvilketbetyder,atbidragene indbetalesløbende.ilandesomsverige,schweiz,frankrig,tyskland,norgeogstorbritannien anvendes dog ydelsesbaserede pensionsordninger, hvorved ISS har de retlige og faktiske 25
forpligtelser til at udbetale den endelige pensionsforpligtelse til medarbejderen når den påstår. I årene 2011 til 2013 gælder det, at ISS indregner renteomkostninger og forventet afkast vedrørende ydelsesbaseret pensionsordninger under finansielle omkostninger (Prospekt 2013). ISS indregner i posten personaleomkostninger for året 2013 ydelsesbaserede pensionsordningsforpligtelser på DKK 139 mio. og bidragsbaserede pensionsordningsforpligtelser på DKK 1.830 mio. ISSindregner endvidere DKK 33 mio. i renteomkostninger vedrørende de ydelsesbaserede pensionsforpligtelser under finansielle omkostninger.dissebørdogindregnessomendriftsrelateretpersonaleomkostning,hvorved de elimineres under finansielle omkostninger og tilføjes som en kernedriftsomkostning. Det antages, at det forventede afkast i 2013 på DKK 200 mio. er indregnet under finansielle indtægter,såledesatdenneposteringklassificerestilandetdriftsoverskud. I årene 2009 og 2010 er renteomkostningerne og det forventede afkast vedrørende de ydelsesbaserede ordninger indregnet under personaleomkostninger, derfor foretages korrektionen anderledes for disse år (Prospekt 2011). Det forventede afkast på de ydelsesmæssigepensionsordningeri2010pådkk124mio.erindregnetiresultatopgørelsen under personaleomkostninger, men er imidlertid ikke en del af overskuddet fra virksomhedenskerneydelser,hvorveddenneposteringreklassificerestilandetdriftsresultat (Sørensen, 2011). I 2010 og 2009 indregnes rente omkostningerne under personaleomkostninger,hvorvedingenreklassificeringernødvendig. Skatteallokering: Denrapporteredeskatteomkostning,skatatåretsresultat,skalallokeresudpådeforskellige overskudskomponenter, således at disse opgøres på efterpskat bias. Skatteallokeringen foregårvedførstatestimereskattefordelenafatkunnetrækkenettofinansielleomkostninger fra i skatteregnskabet. Dette såkaldte skatteskjold beregnes som netto finansielle omkostningermultipliceretmedselvskabsskatteprocenten.vedatliggeskatteskjoldettilden rapporterede skat fås det samlede beløb af skatten, som skal allokeres ud på driftsoverskuddet for salg, andet driftsoverskud, samt usædvanlige driftsposter, medmindre disse poster ikke tiltrækker sig skat. Dog kan der ske en begrænsning i skattefordelen, idet 26
der er indført et renteloft, der beskærer rentefradraget såfremt virksomhedens netto finansielleomkostningeroverstigerdkk21,3mio.(2011).(sørensen,2011). ISShari2013nettofinansielleomkostningerpåDKK2.443mio.,hvilketbetyder,atdealtså ikke har fuld rentefradragsret på hele beløbet. ISS rapporterer imidlertid ikke med hvilket beløb,atrentefradrageterblevetbeskåretmed,menrapporteristedeteneffektivrentesats for begrænsningen af rentefradraget på 8,4% i 2013 jf. prospektet 2013. Skatteskjoldet beregnesaltsåsomdkk2.443mio.multipliceretmedskattesatsenfordenfuldefradragsret fratrukket begrænsningen (25%P8,4%). Således fås skattefordelen til DKK 205 mio. Dette, sammen med en rapporteret skat af årets resultat i 2013 på DKK 919 mio., resulterer i en samlet skat på driftsoverskuddet på DKK 1.124 mio. Da der i resultatopgørelsen er rapporteretsærskiltskatpådeusædvanligeposter,skaldenberegnedeskatkunallokerestil andet driftsoverskud. Ved beregning af skatten allokeret til andet driftsoverskud er den danske selskabsskatteprocent på 25% benyttet og beregnet til DKK 25 mio. Det kan nu udledes,atissbetalerdkk1.300mio.iskatpådereskernedriftsaktiviteter. KorrektionafdirtyPsurplus DirtyPsurplus poster dækker over posteringer ført direkte på egenkapitalen, hvormed gennemlæsning af resultatopgørelsenikkeafslører disse. For at giveetretvisendebilledeaf virksomheden bør dirtypsurplus posteringerne bringes ind i den reformulerede resultatopgørelse.(sørensen,2011) ISSindregnerpostersomvalutareguleringer,dagsværdireguleringerafsikringsinstrumenter, aktuarmæssigereguleringer,reguleringervedrørendepensionsordninger,samtskattenheraf, direktepåegenkapitalenunderandentotalindkomst.detantages,atdisseposterrelaterersig til virksomhedens drift, således at de ved indregning i resultatopgørelse klassificeres under driftensusædvanligeposter. Korrektionafkapitalandeleiassocieredevirksomheder: ISS ejer kapitalandele i associerede virksomheder, hvormed den rapporterede indtjening herfra er skabt i de associerede selskaber og ikke i ISS, hvilket bevirker, at dette resultat klassificeresiresultatopgørelsenunderandetdriftsoverskudogsometikkepkernedriftsaktivi balancen.(sørensen,2011) 27