Søndag den 26.07.2009

Søndag den 26.07.2009 Vi kørte fra Astrup kl. 08:50 og havde mange sommerfugle i maven. Vi fik sagt farvel til Mona og Ivan, som var så søde at køre os til lufthavnen. Flyet lettede til tiden og det var godt for vi havde kun 45 min. til at finde det næste fly fra København til Newark. Vi gik så hurtigt vi kunne fra Terminal 1 til 3 og nåede det heldigvis også. Vi kom ind i det store fly (Airbus 330) og fik nok de bedste pladser i hele flyet. Vi sad lige ved nødudgangen med 1½ meter benplads. Der var gratis væske, tæpper og puder, så det var en meget positiv oplevelse. Så sad vi ca. 8 timer i flyet. Det gik super godt. Der var fladskærm ved hvert sæde med et hav af film, musik og spil man kunne få tiden til at gå med. Det var luksus. Maden var også helt kanon, dog var den sandwich vi fik som skrub-af mad også ligeså tør kamelhals i sandstorm. Så landede vi i Newark International Ariport hvor der gik ca. 2 timer inden vi var færdige med sikkerhedskontrollen. Herefter stod David og ventede på os og så begyndte det ellers at gå stærkt. David er vant til at gå meget og gå hurtigt. Vi har nok aldrig svedt så meget som da vi gik fra det ene tog til det andet og fra den ene Street til den anden Avenue. Endelig kom vi til Davids lejlighed og nu har vi fået hans værelse og han sover på sofaen. Vi fik os et dejligt køligt bad og nu ligger vi på sofaen og skriver dagbog. Om lidt går vi nok i seng - vi har lidt ondt i benerne!!

27.07.2009 Vi tog fra Davids lejlighed kl. 07:30. Han skulle på arbejde, så vi tog med ham ind til byen med metroen. Vi startede med at få lidt morgenmad, som bestod af en sandwich og en donut på Donkin Donuts. Herefter gik vi over til det gigantiske Empire State Building. Her tog vi elevatoren de 86 etager op og nød udsigten over hele New York. Empire State Building er 381 meter høj og er den højeste skyskraber i New York. Da vi kom ned fra tårnet igen kom vi efter at vi havde glemt laderen til vores kamera derhjemme, så nu var vi nødt til at finde en butik, hvor vi kunne købe sådan en. Vi fandt hurtigt Macy s som er verdens største butik (og ja den er fuldstændig sindssygt stor), men selv om man kan blære sig med at være verdens største butik kunne de alligevel ikke hjælpe os. Men de gav også adressen på en anden butik som måske kunne hjælpe os. Den hed B&H og havde ALT inden for foto, computer og elektronik det var helt vildt. Der var 52 kasser (ekspedienter) på en etage udelukkende med kameraer og tilbehør til kameraer. Så hvis ikke de kunne have hjulpet os var der vist ikke andre der kunne. De havde selvfølgelig hvad vi skulle bruge og til meget fornuftige penge. Det mest specielle ved butikken var udleveringen af varerne. Der løb et transportbånd hele vejen fra lageret op til den ekspedient man snakkede med og videre ned til udleveringsstedet. Man snakkede altså først med en ekspedient, som fik fat i den vare vi skulle bruge. Den blev så kørt op til os i en lille grøn kasse. Hvis vi så synes at det var helt fint blev den sendt videre ned til vareudleveringen. Vi fik så en seddel med ned til kassedamen, som så gav os en ny kvittering, hvor der stod betalt på og til sidst kunne vi så få vores vare i vareudleveringen. Det var meget imponerende og selv om det lyder meget indviklet var det et genialt system. Herefter gik vi den lange vej til Madison Avenue, hvor David havde sagt at der ville være nogle butikker vi kunne kigge på. Vi gik ad Madison Avenue helt op til Central Park som er en enorm park/skov, som ligger midt inde i byen. På vejen gik vi dog også forbi Grand Central Terminal, som er knudepunktet for New Yorks tognetværk. Vi gik en tur rundt i Central Park og lagde os et lille stykke tid på græsplænen og slappede af. Vi havde mega ondt i fødderne. Så gik vi videre og ville ud af Central Park i retning mod Times Square. På vej ud af parken begyndte det lige pludselig at tordne og regne helt vildt og vi havde ingen paraply og ikke noget sted at søge læ for regnen. Vi var gennemblødte fra top til tå, men det var der jo ikke rigtig noget at gøre ved. Så tog vi metroen til Times Square (det var lidt fedt at vi selv kunne finde ud af det). Times Square er ét stort lysshow med et hav af turister. Her ligger bl.a. Madame Tussauds og Ripley s Believe it or not. Vi stod her lidt og oplevede atmosfæren. Herefter gik vi hele vejen hen i nærheden af Davids arbejde, hvor vi havde aftalt at vi skulle mødes og finde noget aftensmad sammen. Han havde tænkt på et sted og vi fulgte naturligvis bare trop. Men nu var forskellen bare at vi havde gået New York tyndt i ca. 11 timer og han havde siddet på en kontorstol hele dagen. Han gik alt for stærkt og havde så valgt en restaurant, som lå en times kørsel/gang i modsatte retning af hvor han bor.

Det blev en lidt lang affære, men maden var god og der var nok af den. Vi bestilte det David synes passede til en almindelig amerikaner. Det var så lige en halv grilkylling med pommes frites, 6 spareribs, en portion oksekød og så lige en omgang makaroni med ost. Vi kunne ikke engang spise halvdelen (de er sgu ikke helt raske herovre hæ hæ) Så gik turen ellers tilbage til Davids lejlighed, hvor vi fik et dejligt bad og nu ligger i sengen og skriver dagbog. Det har været en fantastisk dag og en fantastisk hård dag. En hel masse fantastiske oplevelse, men også 14 timers gang, som godt kan mærkes i benerne.

Tirsdag den 28.07.2009 Vi tog fra Davids lejlighed kl. 9:30 og gik målrettet efter noget morgenmad. Vi fandt en lille bagelshop og fik hver sin bagel med æg, bacon og skinke. De var rigtig gode. Så gik vi mod subwayen. Vi havde planlagt at skulle ind til downtown Manhatten i dag og vi kunne mærke at der ville blive meget varmt i dag. Det første vi ville se var China Town og Little Italy, som er nogle bydele i New York, hvor der nærmest føles som at gå rundt i Kina eller Italien. Der var små kinesere over alt og de snakkede til sig på kinesisk og prøvede at få os til at købe deres ure og dvd ere. Det var da vildt belastende. Så vi kom hurtigt væk derfra og ville så videre til City Hall (rådhuset) som vi kender fra Tv-serien Spin City. Det var lidt svært at finde og vi havde egentlig opgivet at finde det, da vi tilfældigvis kom til at gå lige forbi det. Herefter gik vi mod Brooklyn Bridge som er en gammel bro der forbinder Manhatten til Brooklyn. Man kan gå midt på broen og se bilerne køre under sig. Det var meget flot, men ulideligt varmt. Vi kunne godt mærke at dagen i går stadig sad i benene, så vi tog lidt flere pauser end vi normalt ville gøre. Så ville vi se Ground Zero. Det må siges at det var en smule skuffende. Det var sådan set bare en stor byggeplads, hvor de var ved at opføre det nye World Trade Center. Vi kunne kun tage billeder ind igennem hegnet og ind på et stort hul i jorden og en masse maskiner. Herfra gik vi ned ad gaden mod Wall Street. Her var der masser af jakkesæt, der kom gående. Vi var ved at blive sultne, så vi ville finde et billigt sted at få noget mad. Vi fandt et sted hvor der var en kæmpe buffet og var rimelig sikre på at det var til en fornuftig pris (men vi blev klogere). Vi fik lidt forskelligt pasta og noget frugt og en sodavand og betalte selvfølgelig gladelig 150 kr. for det ØV (men maden var nu OK). Så gik vi mod en mindeplads for de soldater som mistede livet i Vietnamkrigen. Vi fik en lille middagsslapper på en bænk av benerne. Det var en flot plads og en fin oplevelse. Nu ville vi ud og se frihedsgudinden. Vi tog færgen til Staten Island som er en ø der ligger ud for Manhatten. Færgen sejler rimelig tæt på frihedsgudinden og er helt gratis, så det var super fint. Man kan selvfølgelig også komme ud på den ø, hvor frihedsgudinden står, men der er så mange mennesker og så lang kø, så det springer vi over. Nu har vi også set hende. Nu ville vi hjem og have et lille hvil inden David kom hjem (en halv time). Men så var det lige at jeg (Jesper) kom efter at Green Day også spillede i Madison Square Garden (MSG) i aften. Hvad kunne det mon koste? Jeg fandt billetter til ca. 100 kr., men da vi ikke havde en printer var vi jo nødt til at skulle ned til MSG for at købe billetterne. Vi kunne ikke helt bestemme os. Vi ville sindsygt gerne af sted med fødderne ville absolut ikke. MEN HOLD NU KÆFT DET VAR GODT VI GJORDE DET. Det var fuldstændig vildt. Først opvarmning med Kaiser Chiefs (det var frygteligt), men så ellers 3 timers koncert med Green Day selvfølgelig uden nogen form for pauser. Det var var lang tid, men det var det vildeste sceneshow vi nogensinde har overværet.

Nu var det blevet midnat og vi havde stadig ikke fået aftensmad. Vi fik en lille cheeseburger og så gik vi ellers mod subwayen og hjem til David i Brooklyn. Nu skulle der knaldes brikker!! Godnat og sov godt.

Onsdag 29.07.09 I dag sov vi længe efter den fantastiske koncert i går. Vi var først hjemme kl. 2 i går nat, så vi sov faktisk helt til kl. 10. Omkring kl. 12 tog vi subwayen ud til et lille pizzaria her i Brooklyn, som ifølge flere store aviser laver New Yorks bedste pizza. Der var flere end os der havde hørt om det, så det tog lidt under 2 timer at få den berømte pizza (det var dog ikke turister, men amerikanerne selv der spiste der). Der stod i butikken at det var værd at vente på, men vi synes nu ikke den var 2 timers venten og 25$ dollars værd. Bunden var nok den bedste vi har fået, men den sejlede i olivenolie, så det blev noget vammelt. Stedet og pizzabageren havde stået derinde i 40 år og der var i hvert fald ikke sket noget nyt i 39 år. Der var nok mellem 45 og 50 grader varmt og stedet var ikke ret stort. Oplevelsen var dog rigtig god, da man virkelig kunne fornemme at det var noget amerikanerne gik meget op i og var helt vilde med. Vi kunne fornemme at der snart ville komme en ordentlig tordenbyge, så vi valgte at tage hjem til lejligheden for at slappe lidt af. Vi tog dog kun metroen halvvejs og regnede så med at vi lige kunne smutte en tur igennem Prospect Park der skulle ikke være ret meget længere end den vej vi plejede at tage. Men den blev noget længere, da vi ikke rigtig kunne finde vej. Vi nåede næsten hjem inden regnen kom og så slappede vi af i et par timer ind til David kom hjem. Så tog vi med David ud og fik noget aftensmad. Det er meget let at finde noget at spise, men vi kan fornemme på David at man ikke bare skal have en sandwich eller en burger. De går meget op i at maden er i orden og går gerne noget længere for at få noget ordentlig mad. Vi kunne selvfølgelig ikke spise det hele (det er kæmpe portioner), så vi fik resten med hjem i en doggy-bag (papirspose) Det har igen været en dejlig dag, hvor vi har fået slappet lidt af og stadig fået et par gode oplevelser.

Torsdag den 30.07.09 Vi tog subwayen ned til Brooklyn Heights omkring kl. 10. Brooklyn Heights er en promenade, hvorfra man kan se over til Manhatten. Da vi kom af subwayen kunne vi dog se at vi skulle gå lidt længere end vi havde lyst til, så i stedet gik vi hele vejen over Brooklyn Bridge. Da vi kom over til den anden side (Manhatten) tog vi en ny subway ud til Queens, hvor vi ville se noget der hedder The Unisphere. Det er en kæmpe globus der er 42 meter høj, 37 meter i diameter og vejer 315 tons. Den var godt nok fin og vildt stor ligesom alt andet herovre. Vi har kørt rigtig meget med subway herovre, men i dag var det lidt anderledes. Hver gang var der enten nogen der sang, spillede eller dansede det var nu meget hyggeligt. Herefter tog vi igen subwayen ind til Manhatten, hvor vi havde planlagt at vi igen ville se Macy s (det meget store indkøbscenter). På vej op til Macy s fik vi lige den bedste sandwich vi nogensinde har fået de var dæl me rar. Efter Macy s gik vi op til Sct. Patricks Cathedral, der er en kæmpe katedral, der ligger midt på Manhatten. Lige ved siden af ligger Rockefeller Center, som egentlig bare er 3 højhuse, hvor der bliver optaget diverse talkshows osv. På vej op til katedralen fik jeg (Jesper) købt et par nye sandaler. Vi går efterhånden bare rundt på vores vabler (lidt overdrevet). Det er selvfølgelig ecco-sandaler og det må åbenbart være billigere at sende danske sandaler til New York end til Hjørring for de koster kun det halve herovre. Vi fik forresten også lige en is på vejen. Vi gik ind i en is-biks og ville lige bestille 2 sundae-is som vi er vant til i DK. Men han fandt lige to halv liters krus frem og vi nåede også lige at få lavet det om til kun 1 is, inden han hældte en halv liter softice og en ordentlig røvfuld chokoladesauce ned i kruset. Vi skulle mødes med David kl. 18:45 og så vi havde lige 45 min. til at se på diverse butikker. Vi gik en tur på 5th Avenue, men det er vist ikke lige for vores pengepung. Der stod bl.a. Versace, Elisbeth Arden, Dior og Louis Vuitton over dørene, så vi gik bare forbi. Så svingede vi op ad 55th street og her var der så lige en Maserati og en Ferrari forhandler der er nogen der har guldet herovre. Herefter mødtes vi med David og spiste på en italiensk restaurant. Vi fattede ikke en bjælde af det der stod på menukortet, men det vi fik bestilt smagte helt kanon. Nu er vi kommet hjem og Ditte har desværre fået et meget slemt migræneanfald, som der har været optræk til hele dagen. Det var ekstremt varmt i dag og selv om vi drak noget væske konstant fik vi alligevel hovedpine og derfor har det egentlig været en lidt lang dag at komme igennem. Vi glæder os rigtig meget til i morgen, hvor vi skal til Washington D.C. (vi skal op kl. 4:50 fy for katten).

Fredag den 31.07.09 I dag stod vi op kl. 4:50 for at komme med bussen til Washington D.C. Det var lidt hårdt at komme op, da det havde været en hård aften især for Ditte pga. migrænen. Vi tog af sted fra Davids lejlighed omkring kl. 5:30 og gik mod subwayen, hvor vi købte en bagel på vejen. Vi nåede bussen til tiden, så det var bare dejligt. Det var en rigtig fin bus med lædersæder, trådløst Internet og stikkontakter til computeren ved hvert sæde, så det var noget bedre end i DK. Selve turen var dog ikke noget særligt, da vi kørte på motorvejen det meste af tiden. Vi var i Washington D.C. omkring kl. 11:15, hvor Jenny stod klar til at tage i mod os. Det var rigtig dejligt at blive budt velkommen af hende. Hun fulgte os direkte hen til det hvide hus, hvor vi skulle ind kl. 12:30. Man må kun have sin pung, pas og telefon med derind, så Jenny tog vores bagage med i en taxa hjem til deres lejlighed. Vi har ikke rigtig taget nogen billeder i dag, da vi ikke måtte have et kamera med men så tager vi bare nogle flere i morgen. Det var virkelig en fed oplevelse at gå rundt i nogle af de værelser, hvor mange af de største beslutninger bliver taget. Det tog ikke så lang tid at gå igennem huset, men det var en speciel oplevelse som der ikke er så mange udlændinge, der får lov til at opleve. Herefter fandt en lille café, hvor vi fik en lille bid mad inden vi tog hjem til Jenny. Vi havde egentlig planlagt at tage metroen, men vi blev enige om at prøve at tage en taxa. Det var ikke den mest heldige oplevelse, men vi tager den nu med et smil. Inden vi tog af sted lavede jeg nogle små visitkort, hvor der er navne og adresser på de steder vi skal bo, så jeg viste adressen til taxachaufføren og han begyndte at køre. Da vi havde kørt lidt kunne vi se at der var noget der ikke helt passede. Vi havde fået et lille kort af Jenny og vi kunne se at han kørte i den helt forkerte retning. Derfor endte det med at vi fortalte ham, hvor han skulle køre hen ud fra vores kort. Det blev også lige ca. 30 kr. dyrere end hvad sådan en tur normalt ville koste med skidt nu med det. Vi kom hjem til Jenny og vi blev enige om at vi ville slappe lidt af indtil Mark fik fri fra arbejde. Jenny er lige kommet hjem fra Mexico, så hun er også lidt træt. Vi slappede og snakkede en hel masse det var super hyggeligt. Jenny og Marks lejlighed er meget lille (en 1-værelses), men det er faktisk rigtig hyggeligt. Da Mark kom hjem snakkede vi lidt og så mødtes vi med nogle af deres venner og tog til en thailandsk restaurant. Det var noget mærkeligt mad, men det kunne da spises. Derefter tog vi hjem til Mark og Jenny igen, snakkede og så en film. Nu er vi ved at være klar til at gå i seng. Det har været en rigtig dejlig dag, som vi har nydt rigtig meget.

Lørdag den 01.08.09 Vi sov alle fire til omkring kl. 9 i dag. Så lavede vi morgenmad og sad og hyggede indtil omkring kl. 11:30. Så gik vi ned til The Capitol Building, hvor Mark skulle give os en rundvisning. Mark arbejder for en af senatorerne og derfor kan han få os ind nogle af de steder, som kun ansatte får lov til at komme ind. Mark har haft meget travlt på det sidste pga. af alt det med sundhedssystemet herovre (ny lovgivning på området). Vi startede med at se en lille film om USA s historie og så guidede Mark os gennem resten. Det er nok den flotteste bygning vi nogensinde har været i det var helt vildt. Vi startede med den store kuppel, som var vanvittig stor og rigtig flot. Der var et maleri, der var malet hele vejen rundt i kuplen. Det forestillede små bidder af Amerikas historie og var vanvittig flot lavet. Derudover må hver stat have 2 statuer til at stå forskellige steder i bygningen. De er alle sammen lavet som en statue af nogle af de vigtigste personer i den amerikanske historie og de skal være lavet i enten bronze eller marmor. Det er lidt svært at beskrive, hvor flot noget er, men det kan jo ses på billederne. Herefter gik vi rundt til de forskellige lokaler, hvor mange af de rigtigt store beslutninger bliver taget. Derefter gik turen over det kontor, hvor Mark og hans chef (senatoren) sidder og arbejder til dagligt. For at komme over til deres kontor går man ned i tunnel (kun for ansatte), hvor der er et lille tog, der kører medarbejderne rundt til de forskellige bygninger (vildt imponerende at få lov til at se det). Så kom vi til Marks kontor og det var fedt at se, hvor det er de sidder og arbejder og få lov til at se en senators kontor (hun var ikke ret god til at rydde op på sit skrivebord). Det var i det hele taget en kæmpestor oplevelse at se alt dette. Vi var ved at være sultne og derfor gik vi hen på et museum, hvor vi fik noget mad. Det var et museum, der handlede om de forskellige indianerstammer der bor i USA. Det var ikke så spændende, da vi ikke rigtig kender til deres historie, men selve museet var rigtig flot bygget og vi fik noget spændende og anderledes mad. Jenny arbejder frivilligt på et af de mange museer i Washington D.C, og hun havde fri omkring kl. 16, så vi gik over til det museum for at hente hende og se det museum. Det var i modsætning til indianermuseet rigtig spændende. Det handlede om de forskellige dyr og mennesker, der har levet og stadig lever på jorden. Der var skeletter fra alt fra blåhvaler til kameler og til dinosaurusser. Det var vildt at se den form for museum. Det var kæmpestort og må have koster rigtig mange millioner at bygge og så er det gratis at komme ind, så det er bare super. Da vi var færdige med den rundtur gik vi hjem til Jenny og Mark igen. Vi slappede lidt af og Mark og Jenny lavede aftensmad til os (hjemmelavet pasta med kylling, der var krydret med et meget specielt krydderi (lemon-peber) og zucchini (en squash lignende grøntsag)). Det er vildt luksus at bo her, selv om lejligheden nok kun er ca. 30 kvm. Vi har det virkelig godt sammen med dem og snakker rigtig meget (mest om forskellene på at bo i USA og DK). Vi sad og snakkede til omkring kl. 21 og så gik vi (meget langt) til en bar, hvor vi skulle mødes med nogle af deres venner. De skulle flytte fra Washington D.C. til Seattle, så derfor var det en slags afskedsfest. Det var

lige som vi havde forestillet os en amerikansk bar ville se ud. Masser af poolborde, dartskriver og fjernsyn med alle slags sport kørende (baseball, amerikansk fodbold og basketball). Nu er vi hjemme igen og klar til at gå i seng (luftmadras). Det har igen været en helt fantastisk dag. Det er så dejligt at bo ved Mark og Jenny og byen er nok den flotteste by vi nogensinde har set.

Søndag den 02.08.09 I dag sov vi alle sammen til omkring kl. 10, da vi var rimelig sent hjemme i går aftes. Vi gik i bad og gik ned på en restaurant for at få noget brunch. Det er svært at bestemme sig når der slet ikke er noget der ligner dansk morgenmad. Jeg fik noget engelsk morgenmad, Ditte fik en slags burrito med ost, æg og kød. Men man kunne også få burgere og pommes frites til morgenmad. Mark fik faktisk en steak med et spejlæg og kartofler pænt underlig morgenmad. Herefter gik vi over på den anden side af gaden for at se et marked, hvor man kunne købe en masse forskelligt kød, ost, fisk og kager. Der lugtede rigtig meget af fisk. Vi tager derover igen i morgen for at købe noget flæskefars, så vi kan lave frikadeller til Mark og Jenny. Jenny skulle igen i dag arbejde på et museum, så hun tog derover. Vi tog med Mark tilbage til lejligheden, hvor vi slappede lidt af og Mark lavede en dej til den pizza vi skulle have til aftensmad. Da han var færdig med dejen gik vi ned til The National Air and Space Museum, der er et museum med masser af forskellige fly, rumfartøjer og satellitter. Det var igen kæmpestort og meget imponerende. Men da vi ikke er dem, der går mest op i rumfart osv., var det ikke noget der sagde os en hel masse. Men det var igen rigtig fedt at opleve, da man ikke ser den slags derhjemme. Der ville ikke være nogen der havde penge til det. Jeg vil skyde på at de fleste museer vi har set har kostet flere hundrede millioner at lave, så de er meget imponerende. Herefter mødtes vi med Jenny, der havde fået fri igen. Vi fik en rigtig god sandwich og så gik vi over til The old post office tower. Det er et tårn der hører til gammelt postkontor, hvor der er en rigtig god udsigt over Washington D.C. Det var meget smukt. Postkontoret er ikke i brug mere, men det var kæmpe stort. Jeg vil tro det er på størrelse med Hjørring sygehus højhus, så det var pænt stort. Vi kørte med en elevator op til toppen af tårnet og det var en elevator lavet af glas, så det var lidt skummelt at køre den, da vi begge to har en lille smule højdeskræk. Herefter fik en milkshake med mint-smag, der var rigtig godt, da der var ca. 2 millioner grader varmt derinde. Så gik vi over til et nyt museum. Det hed The National Museum of American History (Nationalmuseet for den amerikanske historie). Men det første vi fik øje på da vi kom ind på museet var en kæmpe skulptur lavet af Lego-klodser. Vi fandt aldrig ud af hvad de danske Legoklodser lavede på et museum om amerikansk historie. Vi så det første/oprindelige amerikanske flag, mange af de kjoler som de tidligere præsidenters koner har båret og meget mere. Det var OK, men vi var ved at være lidt ømme i fødderne og klokken var næsten 18:30, så vi tog metroen hjem til lejligheden. Omkring kl. 20 begyndte vi at lave aftensmad og en af Marks kollegaer kom og spiste med. Det var en af de bedste pizzaer vi har smagt og det var rigtig hyggeligt. Men når man bor i en 1-værelses på 30 kvm og er 5 mennesker, en kat og en ovn på 260 grader bliver der pænt varmt, så det var rimelig slemt. Nu er vi ved at være klar til at gå i seng efter en rigtig dejlig dag, med nogle rigtig gode oplevelser. P.S.

En af de lidt sjove ting, som vi ikke har fået skrevet om er, at der er små egern overalt. Det er rigtig sjovt at se på Chip og Chap løbe op og ned af træerne og være så tæt på os mennesker.

Mandag den 03.08.09 I dag skulle Mark igen på arbejde, så vi sov ikke så længe. Jenny havde nogle møder i byen i et par timer, så vi gik hen til et marked for at købe ind til frikadeller. Men markedet havde desværre lukket (det har de hver mandag), så det var lidt en skam. Men vi fik købt et par nye solbriller til Ditte, da de gamle var gået i stykker på vej herover. Herefter tog vi tilbage til lejligheden og ventede på at Jenny skulle komme hjem. Vi vidste at vi skulle gå nogle rimelig lange distancer i dag, så vi ville gerne være klar til det. Efter Jenny var kommet hjem og vi havde fået noget frokost gik vi hen til metroen for at komme til det hvide hus. Vi fik igen set det hvide hus og fik taget nogle billeder af det. Der var rigtig mange demonstranter foran det hvide hus. De protesterer bl.a. mod krigen i Irak. Det var fedt at se det hvide hus igen, man ser det i fjernsynet i så mange forskellige sammenhænge og der er en utrolig smuk have omkring huset og et rigtig flot springvand. Selve bygningen er ikke noget særligt i forhold til så meget andet her i Washington D.C, men det er alligevel noget særligt, når man ved at det er her præsidenten bor. En anden lidt vild ting er at der er snigskytter og vagter på taget. Jeg fik taget et enkelt billede, hvor man kan se en af dem og man kan se et gevær på taget. Det var lidt vildt og man skal nok ikke lige prøve at hoppe over hegnet. Vi blev enige om at en is ville være herligt, da det var virkeligt varmt, så vi fandt lige en Ben & Jerry s. De har vildt gode is. Herefter tog vi metroen ud til Arlington, hvor Arlington Cementary (kirkegård) ligger. Det er en kæmpestor kirkegård, hvor ca. 320.000 soldater og politikere er begravet. Den mest berømte er nok John F. Kennedy. Det var vildt at se så stor en kirkegård og der var hvide gravsten overalt og det var en rigtig flot omgivelse med store træer. Vi tog metroen tilbage til det område, hvor Mark og Jenny bor og handlede lidt ind inden vi tog hjem. Det var en kæmpe butik, ligesom alt andet. Alle varerne er anderledes end i DK og de har mange forskellige slags af alle ting. Da vi kom hjem begyndte jeg (Jesper) at lave frikadeller. Det gik super godt og de synes de var rigtig gode (det synes vi også). Omkring kl. 21 gik vi en tur for at se alle de flotte bygninger by night bl.a. the capitol, the washington monument og en mindeplads fra 2 verdenskrig. Det var helt vildt flot, men vores kamera er ikke det bedste til at tage billeder om aftenen, så det var lidt ærgerligt. Til gengæld havde Mark hans meget fine kamera med, så vi får nogle af hans billeder. Nu er vi lige kommet hjem. Vi er mega trætte og har vildt ondt i fødderne og benene, men det har været en rigtig god dag ligesom alle de andre. PS. De har vildt mange kakerlakker, som piler hen ad fortovet klamt

Tirsdag den 04.08.09 I dag var vi alle meget trætte da vi vågnede. Da Mark var taget af sted på arbejde faldt vi alle 3 i søvn, så vi gik først hjemmefra omkring kl. 12. Vi gik først hen til The Library of Congress (Kongressens bibliotek). Her findes en kopi af alle de bøger der findes i USA. Hvis der skal udgives en ny bog skal der sendes mindst 1 kopi til dette bibliotek. Det var kæmpestort og der er 3 bygninger i alt. Vi kan ikke lige finde noget at sammenligne med, men de er kæmpe store. Det var virkelig flot at se alle de detaljer, der var over det hele. Både på gulvet, loftet, søjler og trapper. Herefter fik vi noget at spise på en lille cafe. Pigerne fik en salat og jeg fik en pizza. Det var nok den dårligste pizza jeg nogensinde har fået, men salaterne var gode. Herefter gik vi hen til The Supreme Court, der er USA s svar på højesteret. Igen en kæmpestor bygning, hvor det igen mest var arkitekturen, der var interessant. Vi kunne se en lille skaleret version af den gamle Supreme Court fra 1800-1860 og ved siden af var en lille version af den bygning vi befandt os i nu (den nye/nuværende Supreme Court ). De var rigtig flot lavet og ALLE detaljer var med. Derefter gik vi hjem i lejligheden og slappede af. Der var ca. 35 grader varmt i dag og vi synes vi havde set de ting vi ville, så vi ville slappe af til Mark kom hjem. Da Mark kom hjem gik vi hen til en mexicansk restaurant og fik nogle burritos og enchiladas. Vi havde bestemt at vi ville give middag, da de har været så søde ved os og vi har været så glade for at bo her. Da vi kom hjem så vi en film og efter det begyndte Mark at lave æbleskiver. De var meget anderledes en de æbleskiver vi normalt laver, men det var Elnas gamle opskrift. Nu er vi ved at være klar til at gå i seng. Vi kan vist lige nå 4½ times søvn inden vi skal med shuttle-taxien ud til lufthavnen. GODNAT!!

Onsdag den 05.08.09 I dag stod vi op kl. 4:15. Det var godt nok hårdt men vi havde bestilt en shuttletaxi, der skulle køre os til lufthavnen, så vi kunne komme med flyet til Seattle. Vi fik sagt farvel til Mark og Jenny og tog med taxien til lufthavnen. Det hele gik som smurt og vi kom med flyet til tiden. Vi fik en sandwich mens vi ventede på flyet, da vi ikke havde fået morgenmad. Vi var ca. 20 min. forsinkede, da vi kom til Seattle, så vi sad i flyet i ca. 6 timer. De føltes lidt lange, men mest fordi vi kun havde fået 3½ times søvn og fordi der var HERRE KOLDT på flyet. Vibeke stod klar ved bagagebåndet og spurgte om vi ville med ud og se nogle af bjergene. Vi kørte i ca. 1½ time ud til bjergene. Det var et fantastisk syn. Vi gik fra skoven ad små stier til bunden af bjergene. På det sidste stykke var der en masse små sten man gik på og det gik lidt op af, så det føltes lidt som bjergbestigning. Det var vildt mærkeligt at man gik i ca. 20 graders varme og da vi kom til bunden af bjergene, hvor sneen/isen var der minusgrader. Sneen er hul inden i, da vandet fra toppen af bjerget går ind under sneen og nærmest udhuler gletsjeren. Det var vildt flot og vildt spændende af se. Herefter gik vi tilbage til bilen og denne gang var det min (Jespers) tur til at køre bilen. Det var første gang jeg skulle køre med automatgear, så de første 2 gange jeg skulle tage holdt knaldede jeg bremsen i, da man normalt ville trykke koblingen ned for ikke at gå i stå. Herefter gik det fint, men det er da lidt spændende når man kører på en motorvej med 7 spor i hver side. Det er ikke svært at køre der, man skal bare være klar over, hvad næste skridt er, så man altid ved hvornår man skal dreje fra. Da vi kom hjem blev vi vist rundt i deres hus. Det er vildt flot og rigtig amerikansk og vi har eget værelse og badeværelse. Vibeke begyndte at lave mad og imens bestilte vi billetter til en rundtur på Boeing fabrikken til i morgen. Da maden var færdig kom Joe hjem og vi fik noget at spise. Efter aftensmaden tog vi en tur til stranden og så solnedgangen. Det er lidt mærkeligt at tænke på at når vi ser solnedgangen herovre, kan man se solopgangen i DK. Da vi kom hjem fik vi en slags æblekage med vaniljeis. Det smagte rigtig godt. Vi snakkede lidt og så skulle vi seng.

Torsdag den 06.08.09 Vi stod op kl. 8:00, gik i bad og fik noget morgenmad. Derefter lånte vi Vibekes bil og kørte hen til Boeing fabrikken. Vi skulle med på en rundvisning kl. 09:30 og det tog 1½ time. Vi måtte ikke tage billeder på turen, så der er ikke så mange billeder fra den oplevelse, til gengæld har vi fået en cd, hvor der skulle være nogle billeder og en masse historie om Boeing. Det var en meget spændende tur, hvor vi først så en lille film omkring Boeings historie og derefter kom rundt i den KÆMPESTORE fabrikshal. Det er verdens største fabrikshal og er i alt 13,3 millioner kubikmeter stor og dækker et areal på 398.000 kvm. Der er som man kan se på det ene billede 6 porte og hver port er på størrelse med en amerikansk fodboldbane. Så det er pænt store forhold. Det var alt i alt en rigtig spændende tur, det var vildt at se de store fly, som blev samlet som et hvert andet gør det selv projekt. Alle delene til flyet kom fra 42 forskellige lande og de forskellige fly kostede mellem 1 milliard og 1,5 milliard kr. Bare 1 motor koster 250 millioner kroner. Herefter kørte vi hjem til Vibeke og fik en rigtig god blt-sandwich. Det bruger de meget herovre og blt står for Bacon, Lettuce og Tomatoes (Bacon, salatblade og tomater). Herefter kørte vi ud til den skole, hvor Vibeke arbejder og fik den helt store rundvisning. Hun arbejder på en skole, hvor der går elever fra 9.-12. Skoleår. Der gik 2.200 elever bare på den afdeling, så det var en meget stor skole. Det var vildt at se alle de muligheder der er for eleverne her i forhold til hjemme i Danmark. Der var alt inden for sport, musik, dans, skuespil og selvfølgelig alle de almindelige skolefag. Nogle af de lidt anderledes valgfag var f.eks. japansk og russisk. Den store forskel var nok også at de havde alt på skolens område. Eget stadion, egen svømmehal, eget teater, egen sportshal osv. Det var også rigtig fint at se, hvor Vibeke arbejder til daglig og hvor Mark og David tog nogle af sine eksamener. Herefter kørte vi Vibeke hjem og kørte til en Outlet, som ligger ca. en halv times kørsel fra Vibeke og Joe s hus. Her var der i alt 110 butikker, de fleste med tøj og sko, men også nogle enkelte med køkkensager (Inspiration/Kop&Kande) og nogle enkelte med smykker eller elektronik. Her gik vi rundt i ca. 4 timer og fik købt noget rigtig billigt tøj. Jesper fik 3 t-shirts og Ditte fik 3 t-shirts og 2 bluser. Vi gav ca. 375 kr. for det hele, så det var bare super. Vi ville gerne have købt nogle cowboybukser, men de var meget kedelige dem de havde, så det kigger vi efter et andet sted. På vej hjem havde vi lyst til noget slik (det er ikke nemt at finde noget godt slik herovre). Vi kom til en Walmart, som er verdens største butikskæde (faktisk det firma i verden med den største omsætning), så den skulle vi ind og se. Vi fandt nogle få ting og stod så ved kassen i en halv time for at komme af med 11 dollars. Det var nu stadig meget sjovt at se så kæmpestor en butik. De havde simpelthen alt, hvad man kunne forestille sig. Alle de kunder der stod i kø ved kassen havde enten fyldt 1 eller 2 indkøbsvogne op til randen vi har aldrig set noget lignende. Det var også meget billigt derinde. F.eks. kostede 2 liter Coca Cola 1 dollar (5,30 kr.), men vi gav så til gengæld 1,5 dollar for ½ liter. Så kørte vi hjem til Vibeke og Joe, hvor Vibeke havde lavet kylling med kartoffelmos og grøntsager. Det smagte igen rigtig godt. Bagefter viste vi hvad vi havde købt og så skulle vi spille spil. Vi skulle spille Domino, som de plejer at spille med deres venner. Vi havde aldrig prøvet det før, men det var nu meget let. Det var

et rigtig sjovt spil og vi hyggede os og fik snakket en masse. Vibeke havde også bagt brownies som vi fik mens vi spillede. Omkring kl. 23 gik vi i seng og nu ligger vi i sengen og skriver i vores dagbog.

Fredag den 07.08.09 Vi stod op kl. 7:45 fik noget morgenmad og gjorde os klar til at blive kørt til bussen, der kørte til Seattle kl. 9:15. I dag skulle vi bruge hele dagen i selve Seattle. Vibeke og Joe bor i en mindre by ca. 30 km nord for Seattle, der hedder Mukilteo. Derfor kørte Vibeke os til en bus, der kunne køre os ind til Seattle. Vi startede med at gå ind i et storcenter, da det var det første vi fik øje på, da vi kom af bussen. Det var dog meget dyrt derinde, da det var alle mærkevarerne man kunne købe der. Derfor kom vi hurtigt ud derfra og fik øje på et andet center. Her kunne vi bedre lide priserne og det endte med at vi fik købt 2 par jeans og en top til Ditte for ca. 475 kr., så det var bare super. Vi gik også i lidt andre butikker som f.eks. Diesel og Niketown, men det lykkedes ikke rigtig at finde noget vi kunne bruge der. Herefter gik vi ned mod havnen, hvor målet var Pike Place Market, som er et stort marked, hvor man kan købe frugt, grøntsager, fisk, souvenirs og en masse andet som man ville kunne finde på et dansk loppemarked. Da jeg startede som sælger i HTH og var på kursus i Ølgod, så jeg en film, der hed FISH som handlede om en fiskeforretning fra dette marked. Den handlede i store træk om at man skulle lære om at have den rigtige gejst, teamånd og humør. Det er nemlig ikke en helt almindelig fiskeforretning. Hver gang der bliver solgt en fisk bliver den kastet fra ham, der sælger fisken til ham, der skal pakke den ind og de griber den som regel. Derfor var det lidt sjovt at se lige nøjagtig den fiskehandel i virkeligheden, dog var der ikke så mange kast mens vi stod der. Efter at have gået rundt på markedet gik vi hen mod en trappe, som gik ned til en slags havnepromenade. Her var der en butik med en masse gamle maskiner, hvor man f.eks. putte penge i og så få sin fremtid at høre fra en spåkone(maskine). Der var også en mumie i bunden af forretningen. Det var lidt skummelt og klamt at se. Derudover var der også en masse souvenirs og det var en af de lidt sjovere forretninger. Noget som vi ser rigtig meget af her i Seattle er fattige mennesker og tiggere. De var sikkert også i de andre byer, men de er lidt mere synlige. Der var en lidt klam fætter, der havde et skilt, hvor der stod at han gav gratis knus og brystundersøgelser, men det var Ditte ikke helt klar på. Vejret herovre er desuden også en hel del anderledes end på østkysten. Der er nok ca. 20 grader nu og vi var jo vant til mellem 30 og 40 grader, så det føles lidt koldt. Vi er jo nok ikke nemme at stille tilfredse, men mon ikke de 25 grader ville passe. Nu ville vi gerne se The Space Needle, så vi gik en tur op igennem byen til det der hedder en Monorail. Det er et tog, der kører i 3. sals højde fra downtown til området omkring The Space Needle. Da vi stod af toget fandt vi ud af der var et stort tivoli rundt omkring The Space Needle, så det var hyggeligt at gå rundt der. Da vejret ikke var så godt (der var lidt overskyet), det var forholdsvist dyrt og da der var meget lang kø, bestemte vi os for ikke at gå op i det store tårn (The Space Needle), men det var også fint at se den nedefra. Vi så et stort springvand og gik ind i en meget speciel bygning, der hed Music Experience Project. Her kunne man få en tur igennem musikkens historie, men vi synes ikke lige at det var noget at bruge penge på. Men det var fedt at se en så anderledes og farvestrålende bygning. Nu var planen så at vi skulle på en kombineret bus og sejltur igennem Seattle med noget der hedder Ride The Ducks of Seattle. Det er nogle store busser, hvor de kan trække hjulene op under sig og blive til både, så de både kan køre rundt inde i byen, men også sejle på floderne. Desværre havde vi ikke lige tænkt på at

det var svært at få billetter, så da vi spurgte, hvornår vi kunne komme med blev vi lidt skuffede, da vi så skulle vente 2 timer for at komme med. Vi bestemte os for ikke at tage med, da vi ikke ville kunne få 2 timer til at gå i det område vi vil i stedet tage ind til Seattle igen søndag og tage med på turen. Derfor tog vi igen Monorailen ind til Downtown og begyndte så småt at gå mod Safeco Field, som er Seattle Mariners stadion (et baseball hold). Vi havde meget god tid, så det var lidt svært at få tiden til at gå, da kampen første startede kl. 19.10. Vi kom til stadionet og ville først lige finde ud af, hvor vi skulle stå på bussen, når kampen var færdig. Det tog en del tid at finde ud af, men det lykkedes da til sidst. Nu ville vi lige have noget aftensmad inden vi gik ind på stadion, da vi havde hørt, at det ville være meget dyrt inde på stadion. Men det var ikke til at få noget i nærheden, så vi gik igen rigtig langt for til sidst at finde en sandwichrestaurant. Da vi havde spist og hvilet vores fødder gik turen igen tilbage til stadion. På vejen kom der en cykeltaxa forbi og spurgte om vi havde brug for et lift. Vi spurgte hvor meget han skulle have for at køre os til stadion (ca. 1 kilometer), men han havde ingen pris, det var bare drikkepenge. Vi fik en meget fin tur i cykeltaxaen og havde meget ondt af ham fordi han skulle slæbe på os. Vi gav ham 7 dollars for turen og det var en rigtig sjov oplevelse. Nu var vi igen ved stadion og gik hen til billetlugen for at købe et par billetter. Vi kunne desværre se i vinduet at de helt billige billetter var udsolgt, så derfor spurgte jeg, hvad de billigste billetter ville koste. De skulle koste 51 dollars hver, så det var jo lige 550 kr. for at se en baseball kamp. Det var vi simpelthen for nærige til, så derfor bestemte vi os for at tage bussen hjem og så kan vi måske gå ind og se kampen på søndag. Vi ringede til Vibeke for at få hende til at hente os ved bussen. I stedet aftalte vi, at Joe hentede os og så kørte vi til en stor butik, hvor de bl.a. solgte køkkener. I går havde vi snakket om at jeg godt kunne tænke mig at se, hvordan sådan en butik så ud herovre. Det var noget værre bras, men Joe sagde os at det var i den billige ende, men det kunne man også mærke og se. Men det var nu sjovt nok at se, hvordan køkkenerne skal se ud herovre. Derefter kørte vi hjem og fortalte Vibeke om dagens oplevelser. Vi fik planlagt weekenden, spillet et spil domino og fik lækker dessert med brownies og apple crisp. Det var super hyggeligt. Nu ligger vi så i sengen og skriver dagbog.

Lørdag den 08.08.09 I dag sov vi længe og fik først morgenmad omkring kl. 10:30. Morgenmaden bestod blandt andet af cornbread, som er noget brød lavet af majs. Joe havde puttet æbler og kanel på, så det ikke var så tørt og det smagte rigtig godt (der måtte dog godt have været lidt flere æbler på). Herefter gik vi alle 4 en tur rundt i nabolaget og så på nogle af de huse der ligger her. Vi gik også en tur over til et nyere kvarter, hvor der var 3 helt nye huse til salg. Man kan bare gå ind i husene og se dem, så vi fik rigtig set nogle amerikanske huse. De er simpelthen så gode til at indrette husene. De er kæmpestore (minimum 250 kvm), kæmpestore rum, soveværelse med eget bad og walk-in-closet. Det ene af dem var godt nok drømmehuset vi var inde i. Det eneste minus var at der var sparet på kvaliteten (f.eks. på køkkenet) og at stikkontakterne godt kunne sidde lidt skævt. Det var da en skam når man køber et nyt hus, men Vibeke siger at det er for at holde prisen nede og at det lever folk bare med herovre. Da vi kom hjem snakkede vi lidt og bagefter fik en mexicansk frokost bestående af burritos med kylling fra dagen før, salat og salsa. Vi fik først frokost omkring kl. 14:30 og da vi var færdige tog vi alle sammen ud til et mall (en klynge af butikker) og shoppede lidt. Vi var kørt i 2 biler, så vi gik rundt hver for sig og vi kørte selv hjem, da vi var færdige. Vi fik købt 2 par nye Levi s bukser til Jesper for 430 kr., så det var bare et godt køb. Da vi kom hjem sad vi igen og snakkede og Joe lavede aftensmad. Efter vi havde spist sad vi og snakkede med Vibeke, mens Joe arbejde lidt. Det har været en dejlig dag, hvor vi har fået slappet lidt af, snakket en helt masse og vi er klar til en ny dag med nogle nye oplevelser i morgen.

Søndag den 09.08.09 I dag stod vi op omkring kl. 7, da vi havde bestilt billetter til en duckride inde i Seattle om formiddagen. Vi fik morgenmad i form af French Toast, som er brød der er dyppet i mælk, æg og kanel. Amerikanerne vil så hælde en masse sirup over det, men vi ville hellere have det i mindre portioner. Det smagte godt, men det blev lidt vammelt i længden. Da vi havde spist tog vi alle sammen ind til Seattle og vi blev sat af ved The Ducks. The Ducks er nogle busser, der er lavet lidt om, så de også kan sejle på vandet. Vi blev kørt rundt til de største seværdigheder i Seattle både på land og til vands. Der var musik og chaufføren var rigtig sjov og der var fest i bussen. Han tog en masse hatte på, dansede og var fuld af energi, det var rigtig sjovt. Det var lidt vildt da vi lagde an til at skulle på vandet, da man bare kom kørende og så fortsatte man bare ud i vandet, men den kunne heldigvis godt flyde. Han gav udtryk for at han var lidt nervøs ved det, så han tog en snorkel på. Han kunne dog berolige os med at han var den chauffør, der havde mest erfaring med vand, da han tog et bad hver morgen. Det var en rigtig sjov tur. Da vi kom tilbage blev vi hentet af Vibeke og Joe og vi kørte sammen hen til universitetet, hvor der går ca. 45.000 elever om året. Det var som at komme til en hel anden by, da de havde deres egne huse og en hel masse kæmpestore bygninger, som tilhørte universitetet. Herefter kørte vi ind til centrum, hvor vi fik en sandwich før Vibeke og Joe kørte hjem til Mukilteo. Vi tog i stedet ned til Stadion (Safeco Field), hvor vi skulle se en baseball kamp mellem Seattle Mariners og Tampa Bay Rays. Det var meget varmt at sidde på tribunen, da solen bare bagte på os. Men det var alligevel en sjov oplevelse, da man bare kunne gå rundt og opleve stadionet og kampen fra alle sider. Det var dog lidt svært at følge med i spillet, da der er en masse regler, som man ikke bare kan regne ud ved at se på kampen. Det var en rigtig hyggelig tur og Seattle Mariners vandt stort. Noget der var lidt specielt at se var at det mad, der blev serveret på stadion udelukkende var meget usundt fastfood, der var slet ikke mulighed for at købe noget, der bare var lidt salat i. Det mest populære var Garlic Fries som er pommes frites, hvor der er hældt en masse små stykker hvidløg ud over. Da vi havde set de første 20.000 mennesker gå rundt med sådan en bakke blev vi jo nødt til at prøve dem. De smagte noget bedre end forventet, men det var meget fed mad. Lidt før kampen var færdig gik vi ud til bussen og tog den tilbage til Ash Way, hvor Joe hentede os og vi kørte hjem til deres hus. Jeg (Jesper) gik i gang med at finde ud af nogle ting til dagen i morgen (noget med bagage på fly, indtjekning på hotel osv.) og Ditte pakkede sin rygsæk. Herefter fik vi noget aftensmad, som bestod af noget der lignede koteletter i fad. Det var rigtig godt. Efter vi havde ryddet af bordet gik vi op og fik pakket det sidste, så vi ikke skal tænke på det i morgen tidlig. Herefter så vi lidt familiebilleder og vi spillede et kortspil, der hed Five Crowns, som var et rigtig godt kortspil. Nu er vi gået i seng og skal til at sove, da vi skal op kl. 4:20 i morgen, så vi når vores fly til Fresno.

Mandag den 10.08.09 I dag stod vi op kl. 4:20 for at komme med flyet til Fresno. Vi fik smurt en lille madpakke, så vi havde lidt til turen Vibeke kørte os til lufthavnen og vi nåede det heldigvis, selvom vi hele tiden følte at vi havde lidt travlt. Da vi landede i Fresno skulle vi have vores bil og det gik også så let som det kunne. Vi kunne vælge mellem 3 forskellige modeller, men det var nu ikke så svært. Den ene var for lille, den anden var en KIA og så tog vi den sidste, som er en Chevrolet Cobalt. Det er en rigtig fin lille bil, men desværre uden fartpilot, selv om ham vi snakkede med ellers var sikker på at det var standard. Men pyt med det. Så kørte vi til vores hotel i Oakhurst, hvor vi var omkring kl. 12. Vi ville gerne lige checke ind og måske få en time på øjet, men vi kunne ikke få vores værelse før kl. 16, så den plan gik lidt i vasken. I stedet kørte vi over til et supermarked og købte en flamingokasse og en stor pose isterninger, så vi kunne holde drikkevarer og frugt koldt når vi tager ud på vores køreture. Derefter fik vi noget pizza og så kørte vi ellers til Yosemite, som er ca. 30 min. kørsel fra den by vi bor i. Ved indgangen/indkørslen til parken fik vi udleveret et kort over parken, så vi kunne finde ud af, hvad vi ville se i dag og hvad vi vil se i morgen. Vi bestemte os for at køre til Glacier Point, som er en plads på toppen af et bjerg, hvor der var den vildeste udsigt over en masse bjerge. Det var rigtig flot og det skulle det også være, da det tog ca. 1 time at køre der til fra indgangen. Vi har ca. kørt 250 km i dag og næsten 200 af dem har været på vej op og ned af bjerge med maks. 40 km i timen og rigtig mange hårnålesving. Men på trods af den lange køretur var det dét værd. Da vi havde været på udsigtspladsen et stykke tid begyndte vi at køre tilbage til hotellet og fik checket ind omkring kl. 17:30. Det er et rigtig fint hotel og værelse. Det er et kæmpestort værelse med kæmpe seng, køkken og det hele. Det er lidt gammelt, men det er super fint. Efter vi havde slappet lidt af kørte vi lidt ned af vejen for at få noget at spise. Vi vidste ikke lige, hvad det skulle være, men vi fandt en Taco Bell og blev enige om at prøve det. Det er mexicansk mad, men det var godt nok ringe til gengæld var det billigt. Problemet i USA er at alt det fede mad ikke koster ret meget, men det sunde er en hel del dyrere. Derfor ser man mange mindre velhavende mennesker på Mc Donalds og alle de andre fast food restauranter. Herefter kørte vi igen til supermarkedet for at købe noget mad til køreturen i morgen. Efter vi kom hjem slappede vi af og prøvede at få gps en til at virke (den har ikke virket siden vi kom ind i parken), men det er stadig ikke lykkedes. Vi må håbe at den kommer til at virke i morgen. Nu er vi klar til at knalde brikker det er længe siden at klokken var 4:20.

Tirsdag den 11.08.09 Vi stod op omkring kl. 8:30 gjorde os klar og gik ned og fik morgenmad på hotellet. Det var en fin morgenmad og vi fik smuglet lidt marmelade og smør med til de bagels vi havde købt i går. Vi fik nogle amerikanske vafler til morgenmad og 1 vaffel var faktisk et helt måltid de var pænt store. Derudover var der bagels, brød, cornflakes, muffins osv. Efter vi havde spist gik vi op på værelset og fik pakket taskerne. Vi fyldte vores flamingokasse med is (der var en ismaskine på gangen) og fik det hele på en vogn, så vi lettere kunne få det ud til bilen. Vi kom ud til bilen og der var allerede 35 grader varmt kl. 10:30 fy for katten. Så gik turen til Yosemite Valley, som ligger ca. 1½ times kørsel fra hotellet. På vejen tog vi holdt nogle steder for at se på naturen, bjergene, vandfaldende, træerne osv. Det var vildt flot og et imponerende syn bare at se ud af sideruderne på bilen og se de største bjerge og klipper. Vi havde også en pause ved en lille bæk/å/flod(???), hvor vi fik lidt frugt og en muffin, det var rigtig hyggeligt at sidde der og høre vandet risle i baggrunden. Vi ville gerne have set nogle flere ting, men det meste krævede at man skulle vandre omkring 10 km og det kan Jespers achillessener altså ikke holde til mere. Der var så også omkring 40 grader varmt, så var egentlig helt fint at nyde udsigten fra en bil med A/C. Så kørte vi mod San Francisco som er en tur på ca. 4½ timer + pauser og køer. Her kørte vi igennem nogle små landsbyer og nogle gange var det som at køre inde i en western film. Det var rigtig fint nogle steder, men andre steder var der ikke så meget at kigge på. Vi holdt ind på vejen og fik en bagel fra madkassen. Man må sige at vi har kørt nogle forskellige steder. Vi gik fra at køre på små veje i 3500 meters højde uden autoværn, til at køre igennem små landsbyer for så til sidst at køre på 10 sporede motorveje. Da vi skulle over Oakland Bay Bridge, som er en af de broen man kan køre over for at komme til San Francisco skulle vi igennem en betalingsbom, hvor der i alt var 17 baner i vores retning. Det tog sin tid at komme igennem og der var mega mange biler. Så kom vi ind i centrum, hvor vi skulle finde vores hotel. Vi vidste at vi skulle checke ind på et andet hotel end det vi skulle bo på og vi havde lidt besvær med at finde det. Men da vi fandt det og ville checke ind fik vi en glædelig overraskelse. Vi var blevet opgraderet til at skulle bo på det hotel vi skulle checke ind på og det var bare super, da det er noget pænere end det andet. Det andet så faktisk lidt snusket ud. Vi har fået et meget hyggeligt og meget lille værelse, men det er rent og pænt og der er det vi skal bruge. Efter vi var kommet lidt på plads fandt vi en lille italiensk restaurant (med ene kinesere ansat), hvor vi fik lasagne og spaghetti og kødboller. Det smagte ganske udmærket og var meget billigt, så det var dejligt. Nu er vi kommet tilbage på hotellet og har været i bad og fået vores fødder gjort klar til endnu en omgang trav i storbyen.

Onsdag den 12.08.09 Vi startede dagen omkring kl. 8:30 og fik noget let morgenmad på hotellet. Knap så godt et udvalg, som på det hotel vi boede på i Oakhurst. Herefter gik vi ned mod Union Square, hvor der er en helt masse butikker at kigge på. Alle de dyre mærker som f.eks. Prada, Gucci, Burberry, og Chanel, men også nogle lidt mere almindelige butikker, hvor vi også kunne være med. Der var også en hel masse forskellige busser, som man kunne tage på sightseeing med. Vi vidste fra de tidligere byer, at det var rimelig dyrt, men vi spurgte alligevel om prisen. Det viste sig dog at det var en meget fornuftig pris og fordelen var også at man kunne hoppe af og på busserne som det passede sig, i stedet for bare at køre rundt i bussen i 2 timer i træk. Derfor tog vi med bussen rundt i San Francisco. Vi kørte forbi China Town og Little Italy, men det første sted vi stod af var på Pier 39, hvor der var en hel masse små butikker med souvenirs og mange andre sjove ting. Det var simpelthen så hyggeligt at gå rundt der og opleve den atmosfære der var. Vi kunne se over til Alcatraz og til Golden Gate Bridge og det var et fantastisk syn i det meget tågede vejr. Der er meget diset/tåget ved San Francisco bay, da der er meget varmere på den anden side af vandet. Da vi havde stået og nydt udsigten gik vi lidt videre og oplevede de mange søløver, der holder til på Pier 39. På bussen havde guiden fortalt at grunden til at alle de søløver var på Pier 39 var, at der for ca. 100 år siden var et kæmpe jordskælv, hvor alle søløverne blev så bange at de kravlede op på Pier 39 for at søge ly. Det har de åbenbart aldrig glemt og holder derfor stadig til på samme plads. Herfra gik vi lidt videre ned ad gaden til Fisherman s Wharf, hvor der bliver lavet en masse mad, i form af krebs, hummere og en masse andet spændende mad. Der lugtede rimelig meget af fisk. Der var levende musik, men også en hel masse hjemløse og tiggere, som der er rigtig mange af her i San Francisco. Så gik vi lidt op ad gaden og tog med bussen igen. Denne gang kørte vi over Golden Gate Bridge og stoppede på den anden side, hvor der var en kæmpe plads, hvor der var en fantastisk udsigt over San Francisco s skyline, Alcatraz og Golden Gate Bridge - det var et fantastisk syn. 10 minutter efter var vi on the road again. Nu kørte vi mod Golden Gate Park, som er en kæmpe park midt inde i San Francisco (lidt som Central Park i New York). Her vil vi ind i morgen og se lidt mere af parken. På vejen rundt med bussen fortalte guiden en masse sjove facts. F.eks. hvor en masse film blev optaget, så som Mrs. Doubtfire, Strisser i Børnehaveklassen og tv-serien Hænderne Fulde. Vi kørte forbi Alamo Square som egentlig bare er en græsplæne, hvor folk holder picnic og slapper af. På den anden side er de meget kendte og flotte Painted Ladies, som er en række af 7 meget smukke victorianske huse, som er med i et hav af film og tv-serier. De går i arv hos de familier, der ejer husene og de er også helt uvurderlige. Vi kørte forbi et område, hvor nogle af de meget dyre drenge bor. Her kostede husene op i mod 65 millioner dollars (ca. 350 millioner kr.). Vi kørte også forbi City Hall, som har en af de smukkeste Hall s og derfor er den også med i rigtig mange film.

Da vi kom tilbage til samme sted som vi stod på (Union Square), stod vi af og gik hjem til hotellet, hvor vi tog en slapper i en times tid. Vi fik bl.a. bestilt billetter til Universal Studios i Los Angeles, som vi glæder os helt vildt til at opleve. Efter den lille slapper var vi igen klar til at få en på opleveren. Vi gik igen ned til Union Square, hvor ville kigge lidt i nogle butikker. Det endte med at Ditte fik købt en top og en nederdel, så det var jo bare fint. Da vi ikke gad kigge på flere vinduer tog vi de gamle Cable Cars ned til Lombard Street, som er den næst med kurvede gade i verden. Det var meget flot at se og vi fik vist taget lige lovlig mange billeder. Nu var vi blevet sultne og klokken var blevet 19:30, så vi begyndte at lede efter en restaurant vi kunne få noget mad på. Vi fandt en italiensk restaurant, hvor vi fik bestilt hhv. Spagetti Carbonarra og Ravioli. Det smagte rigtig godt. Der var rimelig langt hjem til hotellet, så vi pejlede en taxa. Det er svært at beskrive, hvor svært det er at gå rundt i San Francisco. Det er nærmest værre end at gå i bjerge. Det er helt vildt så stejle, bakkerne er, så selv om man måske kun skal gå 300 meter, kan det godt føles som 1 kilometer. Nu har vi fået skrevet postkort til vores arbejdspladser og denne dags dagbog er også ved at være skrevet, så nu må vi hellere få lidt søvn. Godnat!

Torsdag den 13.08.09 Vi stod op kl. 8:00 og gik ned og fik morgenmad i restauranten. Herefter gik vi ned og hentede vores bil for så at køre til Napa, hvor der ligger et Outlet Mall, som vi ville shoppe lidt i. Vi havde set på nettet at der skulle være ca. 50 min. kørsel dertil, men vores gps synes lige at vi skulle tage en anden rute, så det tog 1½ time. Det gjorde dog ikke så meget, da det var en rimelig flot tur at køre. Napa er kendt for sine store vindistrikter, så der var vinmarker over alt. Derudover var der også en hel masse olivenplantager. Da vi kom til ouletten fik shoppet lidt undertøj, badetøj og t-shirts, så det var bare super. Vi fik lige en sandwich inden vi vendte snuden mod San Francisco igen. Denne gang ville gps en have os den hurtige vej tilbage, så det var faktisk motorvej hele vejen. Nu ville vi så finde Golden Gate Park, men det voldte os en del besvær, da vi ikke havde en adresse at køre efter, så vi kunne ikke taste den ind på gps en. Vi havde dog et lille kort over San Francisco, så det lykkedes til sidst Ditte at finde en rute til parken. Det er nok en af de sværeste byer at køre i, da rigtig mange veje er ensrettede, der er sporvogne og der er rigtig rigtig mange biler. Men det sværeste er næsten af fange den rette afkørsel når man skal fra motorvejen og ind i byen. Når man tager den første afkørsel fra motorvejen bliver den delt i 3 og så er det altså lige med at vide, hvilken man så skal tage. Man skal altid være et skridt foran og det er denne gps ikke særlig god til at forklare (vores egen er noget bedre). Men vi tager det nu meget stille og roligt det gør ikke så meget at køre forkert, vi skal nok finde hjem til hotellet på et tidspunkt. Vi parkerede bilen i parken og gik lidt rundt. Første stop var den japanske have, men de ville have 5 dollars pr. person for at vi kunne se på deres planter, så det gad vi ikke rigtig at bruge penge på. Derefter gik vi ned til den botaniske have, men den er så ufattelig stor, at det var lidt svært at overskue, hvor vi skulle begynde. Derfor gik vi kun lidt rundt ved indgangen og så gik vi ellers tilbage til bilen. Nu ville vi hjem og slappe lidt af og finde ud af lidt omkring morgendagens køretur langs Highway 1. Vi har bestemt os for at køre fra San Francisco en dag før planlagt, da vi gerne vil have lidt ekstra tid til at nyde den meget lange køretur. Vi har slet ingen idé om, hvor langt vi vil køre i morgen, men planen er at vi vil prøve at finde et motel/hotel, når vi ikke gider køre længere. Efter vi havde slappet lidt af var vi ved at være sultne. Jeg (Jesper) havde kigget på Internettet efter gode restauranter i det område vi bor i, så vi ville prøve en af dem jeg havde fundet. Det blev til San Franciscos bedste pizzaria, hvor vi fik en pizza og en omgang lasagne. Det smagte super godt, så det var en succes. Nu er vi kommet tilbage på hotellet, hvor vi vil have pakket taskerne til i morgen. Så vi vil se en film og tidligt i seng. Det har været nogle rigtig gode dage her i San Francisco.

Fredag den 14.08.09 Vi stod op kl. 7:45, så vi kunne komme af sted mod Los Angeles i god tid. Vi kørte forkert til at starte med, så det var ikke den bedste start, men til sidst fandt vi den rigtige vej og så kørte det bare derudaf. Det var en fantastisk udsigt. Det var utroligt at se, hvad vinden og vandet gjorde ved klipperne og Highway 1 lever i høj grad op til sit rygte som verdens smukkeste landevej. Vi gjorde mange stop langs kysten for at tage billeder, men den første rigtige seværdighed var Bixby Creek Bridge som er en bro, der blev bygget tilbage i 30 erne. Den var rigtig flot, men lidt mindre end vi havde regnet med. Næste stop var lige efter Big Sur, hvor fik lidt mad. Jeg fik nok den dårligste hotdog man kan tænke sig det kan de godt nok ikke finde ud af at lave. Herefter tog vi et langt træk helt ned til Solvang, hvor mange danske emigranter bosættede sig da de for mange år siden drog til USA. Derfor var der danske ting over alt. Lige fra Bager Mogensen, Petersens Hotel, en lille kopi af rundetårn, vindmøller og meget mere. Det var rigtig sjovt at se og byen var meget større end vi havde forventet. Der var nok ikke en eneste der kunne snakke dansk, men det var rigtig hyggeligt. Herefter kørte vi mod Santa Barbara, hvor vi begyndte at lede efter et motel. Santa Barbara er helt vildt flot og det er også her at mange af de meget rige bor. Derfor var det motel vi fandt også alt for dyrt, så vi bestemte os for at køre lidt længere ned af motorvejen i håb om at priserne blev lidt mere rimelige. Vi kom til en lille by der hedder Carpinteria. Her fandt vi et Motel 6, som var lidt billigere, så der fik vi et værelse. Det var et rygerværelse, men det var nu ikke noget vi tænkte en hel masse over. Klokken var blevet 20:45 og vi trængte efterhånden til noget aftensmad, så fik lige båret vores tasker op på værelset og så kørte vi ned og fandt en restaurant, hvor vi fik en masse mad. Det smagte rigtig fint, men der var igen alt for meget af det. Da vi kom tilbage var vi blevet alt for trætte til at skrive dagbog, så det gør vi her til morgen i stedet for.

Lørdag den 15.08.09 Vi startede dagen meget stille og roligt. Vi trængte til at slappe af oven på den lange køretur i går. Derfor sov vi til ca. 9:30. Vi fandt ud af hvad planen skulle være for i dag og så kørte vi over til en lille restaurant og fik noget morgenmad. Vi fik rigtig amerikansk morgenmad. Spejlæg, pølser og bacon og en masse pandekager. Ditte fik de amerikanske pandekager med bananer, jordbær og fløde og jeg fik danske pandekager med jordbær og fløde. Det var godt nok noget underligt noget at få som morgenmad, men vi fik da noget i maven og det var det vigtigste. Herefter kørte vi ned langs Highway 1 mod Los Angeles. På vejen kørte vi som planlagt gennem både Malibu og Santa Monica. Det var virkelig flot og især Malibu havde en helt fantastisk strand, en masse rigtig flotte/dyre huse og selvfølgelig de vildeste biler. Der var, som der har været langs det meste af Highway 1, bjerge på venstre side og Stillehavet på højre side. Da vi var ved at være tæt på Los Angeles kørte vi mod Beverly Hills. Det var helt vildt at se de huse der lå der. De var helt vildt fede, helt vildt store og havde selvfølgelig de vildeste biler i indkørslen. Det kan godt være vi skal finde et andet erhverv, hvis vi skulle bo der. Vi ville gerne have haft et billede af et af Beverly Hills skiltene, men det var lidt svært at finde, så det gør vi i morgen. Derefter kørte vi lidt rundt i området og kørte lidt rundt omkring Rodeo Drive, hvor vi også så en Georg Jensen forretning. Vi vil gå en tur langs Rodeo Drive i morgen og vinduesshoppe. Derefter kørte vi mod Hollywood skiltet, men GPS ville have os igennem en park, hvor der var en masse vejarbejde, så vi kom ikke så tæt på. Man kan ikke få lov til at komme helt tæt på skiltet alligevel, så det gjorde ikke så meget. Efter vi er kommet hjem har vi været på nettet og fundet en adresse, hvorfra man kan få taget nogle gode billeder af skiltet, så det gør vi nok også i morgen. Nu var det tiden til at finde vores hotel og få tjekket ind. Vi var stadig lidt kvæstede, så vi trængte til at ligge lidt ned. Derfor kørte vi mod Montebello, hvor vores hotel ligger. Los Angeles har nok været den værste by at køre i indtil nu. Det er helt åndssvagt alle de biler der er og det tager rigtig lang tid at komme rundt. Men det er nærmest den eneste mulighed der er, da den offentlige transport i L.A. ikke er den bedste. Vi kom endelig til hotellet og fik tjekket ind og fik et fint og stort værelse. Vi havde ikke fået noget mad i over 5 timer, så vi kørte lige over på den anden side af hotellet og købt en sandwich og noget salat. Herefter kørte vi en tur til et supermarked, hvor vi købte lidt proviant til aftnerne på hotelværelset. Da vi kom tilbage fik vi slappet af og fundet adresser på de ting vi vil se i morgen.

Søndag den 16.08.09 Vi stod op omkring kl. 8:30 og gik ned og fik noget morgenmad. Det var ikke den bedste morgenmad, men i vores papirer stod der, at der slet ikke var morgenmad på hotellet, så det var da bedre end ingenting. Herefter kørte vi mod en adresse, hvorfra der skulle være en rigtig god udsigt til det store Hollywood skilt. Det var en meget hyggelig snoet vej vi kørte på for at komme derop og vi havde en rigtig god udsigt til skiltet og fik taget nogle gode billeder. Herefter kørte vi mod Hollywood Boulevard for at gå en tur og se nogle af de ca. 2000 lyserøde stjerner der er på gaden. Vi så en masse af stjernerne og selvfølgelig var der et lille lys ved Michael Jacksons stjerne. Men der skete faktisk mere ved Elvis stjerne, hvor der både var lys og blomster og der sad nogle inkarnerede Elvis Fans lige ved siden af stjernen. Det var rigtig fedt at gå rundt og se alle de mange stjerner, som man så tit har set i fjernsynet. Vi parkerede i et parkeringshus, hvor der var Valet Parking, så det var lidt sjovt at overlade nøglerne til én, der så skulle parkere bilen for os. Vi parkerede lige under Madame Tussauds voksmuseum, så inden vi kørte videre gik vi ind og så på alle de flotte voksmodeller. Det var rigtig fedt at gå rundt og stå lige ved siden af nogle så livagtige voksmodeller. Især når man stod lige overfor Anthony Hopkins var det lige før man blev helt bange for ham (han er pænt klam i filmen Ondskabens Øjne ). Vi har været i Madame Tussauds før, men det var lidt specielt at være det i Hollywood og det var alle pengene værd. Herfra kørte vi lige hen til The Ivy som er den ultimative restaurant i Los Angeles, hvor alle de kendte kommer og spiser frokost. Desværre var der ikke nogen vi kendte, men man var ikke i tvivl om at de folk, der spiste der havde guldet. De biler der holdt udenfor restauranten var selvfølgelig enten Ferrari, Lamborghini eller Porsche. Nu var vi blevet sultne, så vi kørte lidt længere ned ad gaden for at finde noget at spise (tror ikke lige at The Ivy havde noget at tilbyde til vores pengepung). Derfor gik vi ind i Macy s hvor der altid er et hav af spisesteder at vælge imellem. Vi fik noget pasta og det var faktisk en af de bedste frokoster vi har fået herovre, så det var dejligt. Nu kørte vi efter et af Beverly Hills byskiltene for at få et billede af det. Det lykkedes os at finde et og det var midt i en lysregulering, så de folk der sad i bilerne, grinede en hel del af de åndssvage turister, der skulle tage et billede af et dumt skilt. Nu var vi klar til at køre tilbage til hotellet og tage en lille slapper. Vi gik ned til poolen, men den var ikke ligefrem ren, så vi gik ikke i vandet. Vi lå i solen i en halv time og så var det vist også nok (det har Jensen ikke tålmodighed til). Klokken var blevet 17:30, så vi skulle have fundet noget mad. Derfor kørte vi mod et stort Outlet, som lå 10 minutter fra hotellet. Der fik vi kombineret lidt shopping med noget aftensmad. Vi fik et par sko til mig (Jesper) og en elendig pizza. Nu er vi tilbage på hotellet og er så klar til i morgen, hvor vi skal i Universal Studios, som vi har meget høje forventninger til.

Mandag den 17.08.09 I dag skulle vi i Universal Studios. Vi havde bestilt billetter på nettet og vi skulle være der kl. 10:00. Derfor stod vi op lidt i 8, så vi kunne være der i god tid (vi bor ca. 30 min fra Universal Studios). Vi havde bestilt VIP billetter, som skulle være den ultimative oplevelse. Derfor var der selvfølgelig valetparking, morgenmad og frokost med i prisen. Derudover fik vi som VIP-kunder lov til at komme ind steder, hvor almindelige kunder ikke kunne komme ind. Vi var meget spændte på om det kunne leve op til vores forventninger og det havde bare af at være en god oplevelse, da billetterne havde kostet os over 2.500 kr. Vi startede selvfølgelig med at få en til at parkere vores bil og derefter gik vi mod indgangen. Her var der en meget flink mand, der viste os den eksklusive VIP indgang og her blev vi så budt velkommen og fik et fint VIP kort, som vi skulle have rundt om halsen. Ved at have VIP kortet fik vi også 25 % på alle souvenirs i parken. Vi var lidt tidligt på den, så vi gik lidt rundt inde i parken før vi skulle mødes med vores guide en halv time senere. Efter at have gået lidt rundt gik vi tilbage til VIP indgangen og blev budt velkommen af vores guide, der havde kage, frisk frugt, juice, kaffe og vand klar til os. Vi fik lidt at spise og drikke og så gik turen ellers i gang. Første stop var The Simpons Ride som er en 4D rutsjebane. Det var vanvittig flot lavet, men Jensen blev ligeså dårlig som han havde frygtet. Af en eller anden årsag er jeg ikke lige den bedste til de der nye biografer jeg vil meget hellere i en almindelig rutsjebane. Det var lidt trælst at være køresyg fra starten, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Herfra skulle vi videre til The Studio Tour, som var en eksklusiv tur rundt til de scener, hvor alle stjernerne arbejder til dagligt. Første stop var et studie, hvor et meget populært amerikansk talkshow blev optaget. Det var specielt at se, hvor kedeligt sådan et studie er i virkeligheden, når man ved hvor vildt og flot det ser ud på TV. Derefter gik vi hen til et lydstudie, hvor man redigerer og genindspiller lyd til alle de film og serier, der bliver optaget i Universal Studios. Mellem 65 og 70 % af alle de samtaler, der bliver optaget i en film bliver genindspillet i et lydstudie for at få den optimale lydoplevelse. Herefter gik vi videre til en andet studie, hvor alle lydene så blev lagt ind på filmen. Der var en kæmpestor mixerpult, som man skulle betale 1,5 millioner dollars for at leje pr. uge (men så fik man også 2 mand med til at styre den). Det var også her at alle lydeffekter blev lagt på filmen og den endelige lyd skulle mixes færdig her. Lydeffekterne blev dog optaget i et andet studie, som vi også gik forbi. Nu kørte vi videre rundt til de forskellige studier og vores guide fortalte os, hvilke serier/film der blev optaget i forskellige studier. Vi kørte bl.a. forbi de studier, hvor CSI, Fast and the Furious og en af Britney Spears musikvideoer er blevet optaget. Herefter gik turen videre til det værksted, hvor alle bygninger og rekvisitter bliver lavet. De laver rigtig mange ting i plastic eller skum. F.eks. kloakdæksler, brandhaner, mursten og fliser. Det var vildt at se, hvor godt det lignede. Vi så bl.a. hvordan en bane tapet var blevet lavet antik og hvordan en mustensvæg kunne males så den ville fungere i 3D.

Nu gik turen til det kæmpestore lager, hvor ca. 5 millioner rekvisitter bliver opbevaret. Det var lige fra glas og tallerkener til store pianoer. Der var alt muligt at vælge imellem og vi så en del af de rekvisitter, som havde været med i nogle film. Bl.a. så vi en stuntdukke som lignede Merryl Streep, som var blevet brugt i en af hendes film. Nu kørte vi rundt i mellem studierne igen og selve turen rundt blev også lavet underholdende bl.a. ved at køre over en bro, der så lige pludselig kollapsede eller ved at køre ind i en stor hal, hvor der så lige pludselig var jordskælv og en lastbil og et tog kom lige i mod os og vandet fossede ned på den anden side af bussen. Vi kørte også forbi en sø, hvor der så lige var en der blev spist af en haj og der var eksplosioner og ild over det hele. Det var rigtig god underholdning. Vi kørte også forbi Wisteria Lane, hvor de optager Desperate Housewives. Desværre optog de på gaden i dag, så vi kunne ikke få lov til at gå en tur ned ad gaden. Derefter kørte vi over til en stor åben scene, hvor et fly var styrtet ned. Det lignede virkelig et stort katastrofe område. Det var et rigtig Boeing 747 fly, der lå i 4 stykker. Der var smadrede biler, smadrede huse og røg- og lydeffekter. Det var denne scene, som blev brugt i en Steven Spielberg film, der hedder War of the World, hvor Tom Cruise havde hovedrollen. Scenen blev brugt i lidt over 4 minutter og havde kostet 9 millioner dollars at lave. Det var vildt imponerende at se og lidt vildt at gå rundt, hvor Tom Cruise havde indspillet en film og Steven Spielberg havde instrueret. Nu gik turen rundt til nogle andre åbne scener, som var bygget som forskellige byer. Vi gik rundt i både Mexico, Rom og Paris. Billedet hvor jeg (Jesper) står under en lille bue er faktisk det samme sted, som Johnny Depp står i filmen Pirates Of The Carribean. Vi kørte også forbi en bil-losseplads, hvor bl.a. Mr. Beans bil holdt parkeret. Der var også biler fra Jurrasic Park og en masse andre film. Herefter kørte vi tilbage til underholdningsparken, men på vejen kørte vi forbi et åbent effektstudie, hvor de optager vilde bilscener. Vi så hvordan de laver en bilulykke. Det fungerer ved at en robot styrer en bil rundt i luften samtidig med at der bliver affyret ildbomber og en masse røgeffekter. Det var virkelig vildt at se. De laver en kopi af en bil af skum/plastic, der vejer omkring 75 kg. De biler der var på robotten mens vi var der, var kopier af VW Golf 5 og de lignede perfekt. Nu skulle vi i en rutsjebane/vandrutsjebane (lidt ligesom træstammerne). Vi fik som VIP kunder udleveret ponchoer, da man eftersigende skulle blive meget våd under turen. Det var Jurrasic Park temaet, så der var kæmpestore dinosaurer over alt og nogle af dem var rimelig uhyggelige. Det meste af turen var meget stille og rolig, bortset fra at man fik en masse vand sprøjtet på sig. Men til sidste kom der så et lodret fald på 25 meter lige ned i vandet og vi var gennemblødte. Det var helt vildt fedt og nok en af de fedeste rutsjebaner vi har prøvet. Herefter tog vi lige en rutsjebane mere, hvor temaet var The Mummy. Den var pænt vild og vi kom fra 0-100 på 1,5 sekund. Oveni den fuldstændig vanvittige indendørs rutsjebane var der selvfølgelig også en masse mumier og edderkopper, der gjorde sig forskrækket. På et tidspunkt blev der blæst luft ind på fødderne og det føltes fuldstændig som om at vognen var fyldt med edderkopper det var ikke lige Dittes kop te. Nu var der frokost. Der var en kæmpe All You Can Eat buffet med en masse rigtig god mad. Det var rigtig godt og for en gangs skyld ikke bare en omgang fast food. Kokken havde tidligere haft sin egen restaurant i

Beverly Hills, men var blevet træt af at være stresset og havde derfor fået job hos Universal Studios for at lave mad til deres VIP kunder. Han var rigtig god til at lave mad. Nu skulle vi videre til nogle af de andre forlystelser og første stop var Terminator 2 i 3D. Det var en meget lang forestilling og rimelig skuffende. Men det er nok hovedsageligt fordi vi ikke lige er de store Terminator fans. Herefter gik turen videre til Water World som var et fantastisk show, hvor der var en masse stunts, bomber, ild og vand. Det var nærmest som at se en film live. Alle dem der sad på de første 10 rækker blev drivvåde, men det var en del af showet. Det var en rigtig fed oplevelse, men meget svært at beskrive. Den vildeste del af showet var da et stort fly styrtede direkte ned lige foran publikum det så rimelig vildt ud. Herefter var turen slut og vi gik rundt i parken på egen hånd. Vi gik rundt i de forskellige souvenirbutikker og fik taget nogle billeder sammen med nogen af de mange de figurer, som gik rundt i parken. Nu var klokken blevet 18 og vi havde gået rundt i Universal Studios i 8½ time. Vi var ved at være godt møre, så vi kørte mod hotellet. Vi fik lige noget aftensmad inden vi kørte hjem til hotellet og faldt om på sengen. Vi er fuldstændig kvæstede, men det har været en rigtig fed dag (bortset fra at være køresyg det meste af dagen).

Tirsdag den 18.08.09 I dag ville vi ud og se nogle af de ting, som er lidt mindre turistprægede i Los Angeles. Vi havde fundet adressen på det hus, hvor familien Walsh boede i tv-serien Beverly Hills 90210. Sjovt nok ligger huset slet ikke i Beverly Hills, men i Pasedena som ligger ca. 40 min. kørsel fra Beverly Hills. Vi fik fortalt i Universal Studios at de som regel bruger huse fra Pasedena når de skal optage scener der skal ligne Beverly Hills. Det skyldes at de folk der bor i Beverly Hills er så grådige at de vil have alt for mange penge for at låne deres hus eller gade ud til en filmproduktion. Vi kørte rigtig langt ud mod bjergene og lige pludselig, på en vej der ikke lignede noget særligt, lå så huset som man har set så mange gange i tv. Det var rigtig sjovt at se og imponerende at se, hvor gode de er til at skjule alle de mindre pæne ting fra sådan en vej. Herefter kørte vi mod High Voltage Tatoo, som er den tatoveringsbutik, der bliver brugt i tv-serien LA Ink. Den lå på en kæmpe stor og beskidt vej, men det ser man jo ikke i serien. Der var optagelser i gang indenfor, så derfor var der et skilt på døren, hvor der stod at hvis man gik ind skulle man være klar over at man ville blive optaget og evt. brugt i tv-serien. Det var vi ikke helt klar på, men det kunne nu have været meget sjovt at se butikken indefra. Nu ville vi hen og se cremekongen Ole Henriksens spa. Der var kun danske kunder derinde, så det var lidt sjovt. Der var også en dansker ansat, så det meste foregik på dansk. Vi fik en lille rundtur til de forskellige rum og det så virkelig flot og lækkert ud. Vi købte en lille tube creme og de koster kun ca. det halve herovre i forhold til DK. Nu var vi blevet sultne, så vi kørte ind til Beverly Center, som er et kæmpestort shopping center, hvor der selvfølgelig også er en del restauranter. Vi fik noget at spise og så gik vi lidt rundt i centret. Vi fik købt et par toppe til Ditte, så det var jo bare super. Nu gjaldt det Rodeo Drive. Vi fandt et parkeringshus og gik en tur op og ned af den berømte og meget eksklusive gade. Vi var inde i Georg Jensen butikken og snakkede også med en af de ansatte. Det så noget mere eksklusivt ud end det vi er vant til i Danmark. Det var fint nok at se gaden, men vi har efterhånden set så mange af alle de dyre butikker, at det ikke føltes som noget helt specielt. Nu ville vi hjem til hotellet og tage en lille slapper inden vi skulle have noget aftensmad. Da vi havde fået en slapper kørte vi ud til en restaurant, som jeg havde fundet på nettet. Det var en stor buffet, hvor man kunne spise og drikke alt det man ville for ca. 12 dollars pr. person. Det var rigtig billigt og der var rigtig meget mad at vælge imellem, så der var noget for alle. Det var en succes. Herefter ville vi lige køre til Walmart for at købe nogle bagels som vi kunne have til køreturen og til morgenmad de sidste dage i Vegas. Da vi kom derind fik Ditte øje på en neglesalon og så var det endelig blevet tid til at få lavet en manicure og pedicure (det har hun snakket om hele turen). Det var hun rigtig glad for og der blev rigtig kræset om hende. Hun fik lavet franske negle og vi sad i masagestole og det kostede kun ca. 150 kr. for hele baduljen det var dæl me rar.

Nu er vi kommet tilbage til hotellet og er ved at pakke taskerne til i morgen, hvor vi kører mod Hoover Dam og derefter sidste stop, som gerne skulle være vild luksus på det nyeste hotel i Las Vegas.

Onsdag den 19.08.09 I dag skulle turen gå til Las Vegas. Vi glædede os rigtig meget til at komme til vores luksusværelse på Planet Hollywood Resort & Casino og til at se og opleve hele atmosfæren i Las Vegas. Vi havde dog planlagt at vi ville se Hoover Dam inden, som er en kæmpestor dæmning, der ligger ca. 45 min. kørsel fra Vegas. Derfor kørte vi fra hotellet allerede kl. 8:15 for at komme til Hoover Dam og Las Vegas i ordentlig tid. Det tog ca. 6 timer at komme til Hoover Dam (vi kørte også en smule forkert) og de 5 af timerne var i 1 stræk. Da vi så endelig kom til Hoover Dam skulle vi holde i kø i over 6 kilometer (ca. 45 min.), så det var bare HN (HERRE NEDEREN som hr. Boll ville have sagt det). Men nu havde vi ligesom kørt i 6 timer, så nu ville vi også se den sk dæmning. Men det var ærlig talt lidt skuffende. Det mest spændende var faktisk at se, at de var ved at bygge en meget stor bro i mellem 2 store klipper og det var meget imponerende. Turen til Las Vegas var i sig selv pænt kedelig. Efter ca. 1 times kørsel var vi i ørkenen, så der var ikke en hujende fis at kigge på. Derfor sov Ditte en del og så kunne jeg jo bare hygge mig med noget musik i form af Nik & Jay og de 2 gange Michael (Falch og Jackson). Det gik nu meget godt og det var også meget flot når man kunne se de store klipper og bjerge i horisonten. Nu havde vi set Hoover Dam og ville nu til Las Vegas. Vi ville dog have noget at spise først, så derfor kørte vi mod et Outlet Mall, der lå i udkanten af Vegas. Her fik vi noget at spise og der var selvfølgelig også en masse butikker, som vi også kiggede lidt i. Det var dog meget begrænset, hvad der blev købt. Det var helt ulideligt at gå rundt, da der sådan ca. er 45 grader varmt. Det var kl. 17 om eftermiddagen og her kl. 19:45 var der stadig 41 grader varmt det er sgu for meget. Nu ville vi finde hotellet og få tjekket ind. Det gik meget fint med at finde det og vi fik en til at parkere bilen og en anden til at sørge for at vores bagage kom op til vores værelse jo jo der er stil på drengen. Vi fik værelse 3193 som ligger på 31. etage på dette kæmpestore hotel. Det er så fedt et værelse, med en kæmpestor seng, stort badeværelse, kæmpe fladskærm og den vildeste udsigt. Vores hotel ligger i det område der hedder Paris og det vil sige at vi har udsigt til den kæmpestore kopi af Eiffeltårnet, Triumfbuen og et kæmpestort springvand. Det er fuldstændig vanvittigt, så flot det hele er. Der er over 2.500 værelser på hotellet og bare kasinoet fylder mere end 3 hektar. Vi slappede lige af i en halv time og så gik vi en meget kort tur rundt på hotellet. Så fik vi vores bil og kørte et par gange op og ned af The Strip. Det var lige da det begyndte at blive mørkt og det var helt fantastik at se alle de kæmpestore hoteller og kasinoer blive lyst op i alverdens farver det er simpelthen bare noget alle skulle have lov til at opleve. Herefter kørte vi mod lufthavnen for at få bilen afleveret. Det gik helt smertefrit og vi fik en taxi tilbage til hotellet. Vi stod af lidt før hotellet, så vi kunne gå lidt op ad The Strip. Vi gik forbi nogle boder og der var selvfølgelig en kræmmer, der fik os til at købe en tube med noget creme, som Ditte ikke kunne undvære. Nu gik vi op på værelset og fik skiftet tøj og så var vi klar til at få noget aftensmad (kl. 21:30). Vi spise på Spice Market Buffet, som er en af de 12 restauranter, der at vælge imellem på vores hotel. Det var en

kæmpe buffet, hvor man kunne vælge mellem Italiensk, Amerikansk, Asiatisk og mad fra mellem-østen. Det var rigtig godt og det bedste var selvfølgelig den store dessertbuffet. Derefter gik vi en tur i kasinoet, hvor vi spillede for 200 kr. og vandt 225 kr., JUBIII. Nu ligger vi i vores dejlige seng og er klar til at slappe helt af og virkelig holde ferie i morgen.

Torsdag den 20.08.09 I dag ville vi rigtig holde ferie. Det var den sidste dag på vores fantastiske rejse og nu ville vi bare slappe af. Derfor sov vi længe og tog det bare helt stille og roligt. Vi gik ned og fik noget mad og derefter gik vi en tur rundt på hotellet. Man kan blive ved med at finde noget nyt på det her hotel og man behøver i princippet aldrig at forlade hotellet, da de har ALT. Der er selvfølgelig et shoppingcenter på hotellet og der er ikke kun et par butikker at vælge imellem. Det er ca. 3 gange så stort som Aalborg Storcenter, hvis man trækker Bilka fra. Der er 170 butikker at vælge imellem + 15 forskellige restauranter og alt sammen er inde på hotellet. Det er KÆMPE STORT. Og det er ikke bare stort, det er også vanvittig flot. Det hele er bygget så man føler at man går rundt i byen. Loftet er malet som himlen og alle butikkernes facader ligner rigtig huse det er rigtig flot lavet. Herefter ville vi en tur ned af The Strip for at se hotellet LUXOR. Det er et rigtig flot hotel, der er formet som en kæmpestor sort glas pyramide. Vi så det da vi kørte til lufthavnen i går, men vi ville gerne ind og se det i dag. Gå turen derned var meget hård, da der stadig er ca. 45 grader varmt. Derfor gik vi ind i de fleste butikker på vejen for at komme ind, hvor der var aircondition. Der var en kæmpe Coca Cola butik i 4 etager, hvor man kunne købe alt muligt Coca Cola merchandise. Lige ved siden af lå der en ligeså stor M&M s butik de var kæmpestore. Til sidst nåede vi endelig LUXOR hotellet, men vi var fuldstændig kogte, så vi havde ikke rigtig energi til at gå så meget rundt derinde. Men det vi så var rigtig flot, men stadig ikke så vildt som det hotel vi bor på. Vi havde ikke rigtig energi til at gå tilbage, så derfor tog vi en taxa. Da vi kom tilbage gik vi en tur ned til poolene for at se, hvordan det så ud. Det så rigtigt lækkert ud, så vi gik op og klædte om og så var vi klar til at dase. Det var et rigtigt fedt poolområde med 2 pools, 2 jacuzzis, bar og så selvfølgelig den fedeste udsigt over The Strip og især Eiffeltårnet. Det var mega varmt at ligge der, så vi skiftede mellem poolen og solsengen. Men det var ikke så længe at Jensen kunne holde til det, så derfor gik vi op på værelset og slappede af. Da vi havde slappet lidt af og havde fået et bad gik vi ned for at finde noget aftensmad. Det blev for en gangs skyld til en burger og noget pasta. Ditte fik en burger med pommes frites og jeg fik en omgang spaghetti Carbonarra. Det var super godt. Herefter ville vi en tur op ad The Strip. Denne gang gik vi modsatte vej og målet var hotellet The Venetian. Det er et hotel bygget fuldstændig som Venedig. Det vil sige at når man går rundt derinde er der en kanal i midten, hvor man kan få en tur i en af kondolerne, hvor kondolfatter synger O sole Mio. Det var rigtig flot, men bortset fra kanalen i midten var der ikke så stor forskel på det og på vores eget hotel. Nu ville vi tilbage til vores hotel og spille lidt på de tusindvis af spillemaskiner. Vi fandt den samme maskine som vi spillede på i går, så den puttede vi 20 dollars i og vandt også 20 dollars. Så spillede vi nogle enkelte dollars på nogle andre maskiner, men uden held. Vi har nok tabt omkring 25 kr. på at spille, så det er da vist lige til at holde til. Det har været 2 fantastiske dage her i Las Vegas. Der er bare noget helt specielt ved det her sted.

I morgen skal vi hjem til vores dejlige hus i Astrup og hjem og se hele vores dejlige familie, som vi savner rigtig meget. Nu må vi hellere få noget søvn vi skal op kl. 5:00 i morgen puhaaa.

Fredag og lørdag den 21.- og 22.08.09 Så kom dagen, hvor vi skulle hjem til vores dejlige hjem og vores dejlige familie. Vi startede kl. 05:00, gik i bad og tjekkede ud af hotellet. Kl. 5:45 tog vi en taxa ud til lufthavnen. Hele indtjekningen gik perfekt, så vi havde masser af tid. Vi fik lidt morgenmad i lufthavnen inden vi stod på vores fly mod Washington D.C. kl. 08:19. Flyturen gik fint og vi var i Washington D.C. til tiden og her gik det igen perfekt med at finde det næste fly til København. Vi nåede endda at få noget frokost inden vi gik ombord. Men så gik det hele også galt!! Vi kom ombord på flyet og var klar til take-off. Men så fik vi ikke lov til at komme af sted i første omgang, da der var uvejr omkring New York, som vi skulle flyve henover. Derfor sagde kaptajnen at vi skulle vente lidt, men at han ikke helt vidste, hvor lang tid det drejede sig om. Det viste sig, at uvejret trak mod Washington D.C. hvor vi sad og det endte med at vi sad i flyet i 3 timer og 15 minutter inden vi kom i luften. I løbet af de over 3 timer gik flyet også i stykker. Der var en computer som ikke virkede og derfor skulle hele flyet nulstilles. Derfor afbrød de strømmen til hele flyet, så vi sad i mørke og uden aircondition i ca. 15 minutter inden flyet igen var klar til take-off. Der var mega varmt i et fly med 267 mennesker ombord uden aircondition, så da strømmen igen var på, blev der blæst så meget kold luft ind af man lige frem kunne se at det blev vådt ved loftet. Uvejret var faktisk så slemt at alle fly i Washington D.C. og New York var på jorden. Vi fik fortalt at vi ville være det første fly, der skulle sendes af sted, da vi var dem der havde ventet længst. Vi kunne ikke helt blive enige om det var en god eller dårlig ting. Endelig kom vi af sted og i stedet for 8 timers flyvning, blev det kun til 7 timer og 15 minutter (+ de 3 timer og 15 minutter i Washington D.C). Men den store forsinkelse gjorde selvfølgelig at vi ikke kunne nå vores fly til Aalborg. Derfor fik vi skrevet nogle sms er hjem mens vi sad i flyet i Washington D.C, så Lizzy ikke stod klar i lufthavnen kl. 8.55, som planlagt. Vi kom til København og skyndede os at ringe hjem og fortælle at vi endelig var i København og nu skulle vi bare finde ud af, hvornår vi kunne komme til Aalborg. Men det blev ikke helt den telefonsamtale jeg (Jesper) havde regnet med. Mor fortalte at farmor var sovet stille ind på Hjørring Sygehus tidligt samme morgen. Det var noget af en melding at få, samtidig med alle de andre tanker om hvornår vi kunne komme hjem, den enorme træthed og længslen om bare at komme hjem til Astrup. Vi blev selvfølgelig slået noget ud af den, men kom hen til SAS skranken og fik fortalt at vi måske kunne komme med et fly 1 time og 15 minutter senere, men at vi kun var på venteliste og at de krævede at der var nogle der ikke dukkede op. Det var rigtig lang tid at sidde i lufthavnen med alle de tanker på farmor og farfar og så stadig ikke vide, hvornår man ville komme hjem. Men heldigvis lykkedes det at komme med ombord. Det var bare dejligt. Men så skulle det fly selvfølgelig også lige gå i stykker. Hele flyet var boardet og vi var egentlig klar til at rulle ud på startbanen. Men så var der lige en lille fejl på næsehulet og derfor skulle der lige komme en og kigge på det. Han kunne så konstatere at det ville være for farligt at flyve med den fejl og derfor kom der 2 busser og vi skulle over til et andet fly. Så gik der jo også lige en time ekstra med det.

Vi kom endelig i luften og ca. kl. 14:00 landede vi i Aalborg. Det var 5 timer senere end planlagt. Så skulle vi bare have vores bagage. Lizzy og Inga stod og ventede på os og det var dejligt at blive budt velkommen hjem efter 24 timers rejsehelvede. Vi havde holdt godt øje da de læssede kufferterne i København og havde ikke kunne finde vores rygsække og kuffert. Og ganske rigtigt var de da heller ikke med flyet. Vi snakkede med serviceafdelingen og fik meldt dem savnet. Hun fortalte at de højst sandsynlig ville være med det næste fly, som ville ankomme kl. 15. Det var kun 1 time og vi ville meget gerne havde taskerne med hjem, da vi havde en nogle gaver og en masse ting vi gerne ville vise familien når vi kom hjem. Vi ventede derfor en time mere indtil vi fandt ud af at det fly ikke kom kl. 15, men først 15:40. Nu gad vi ikke vente mere og så kørte vi mod Astrup. Vi var i Astrup omkring kl. 15:40, hvor vi fik den dejligste modtagelse. Der var flag i indkørslen og Alex, David, Thorleif, Ivan og Mona stod klar og bød os velkommen hjem. Det var dejligt endelig at være hjemme og få en stor knuser af alle sammen. 5 minutter efter kom Karina, Søren og Alberte og så fik de en endnu større knuser. Tonni og Ida kunne desværre ikke være her, da de skulle på arbejde og til Garden Party i Hjørring. Det var bare dejligt at være hjemme igen og se hele vores dejlige familie, som desværre samme dag var blevet et medlem mindre. Der var dækket op til en omgang dejlig dansk mad. Frikadeller, leverpostej, pålæg og masser af rugbrød. Det var bare så dejligt selv om maven ikke fungerede helt efter 26 timer uden søvn. Vi fik snakket en hel masse og kl. 18:15 kom vores tasker endelig. Her var der kun Karina, Søren, Alberte, Mona og Ivan tilbage og vi fik vist, hvad vi havde købt og fik givet nogle gaver til Alberte, som vi havde glædet os så meget til. Hun fik en Mickey Mouse bamse, en Minnie Mouse bamse, en M&M s t-shirt og en drikkekop med Simpsons. Vi fik snakket lidt om farmor og jeg fik bestemt at jeg ikke ville op og se hende på sygehuset. Jeg har et fint billede af farmor i mit hoved og sådan vil jeg gerne huske hende - jeg vil ikke have at det skal laves om. Omkring kl. 19:00 tog alle sammen hjem. Jeg gik i bad, mens Ditte fandt vores dejlige dyner frem og så var vi ellers klar til at hygge på sofaen. Men der gik ikke 10 minutter før vi gik ind i seng. Vi var fuldstændig smadrede. Vi havde været oppe i næsten 30 timer og der var sket så meget den dag. Vi gik i seng og 2 minutter efter var der stille på Godthåbsvej. Det har været den mest fantastiske tur nogensinde. Vi har så mange helt fantastiske oplevelser at tænke tilbage på fra både New York, Washington D.C, Seattle, Yosemite, San Francisco, Highway 1, Los Angeles og Las Vegas. Tusind tak for den fantastiske modtagelse alle sammen det er bare så dejligt at være hjemme igen!