Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017 Rettet 2015 Emended 2015 Rettet 2018 Emended 2018 Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for Media, Cognition, and Communication Faculty of Humanities University of Copenhagen
Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Enkeltstående tilvalg på BA-niveau i Film- og Medievidenskab (Stand-Alone Electives at BA Level in Film and Media Studies), 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Studerende, der indskrives på enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i enkeltstående tilvalgsmoduler i Film- og Medievidenskab består af fem moduler Modul I, Modul II, Modul III, Modul IV og Modul V - hver på 15 ECTS-point. Den studerende sammensætter selv modulerne af et eller flere af de fagelementer, der er omfattet af denne ordning. Fagelementerne har forskellig årsværksvægt - 5; 7,5; 10 og 15 ECTS-point hvilket giver sig udtryk i de faglige mål ved eksamen. Den studerende skal være opmærksom på at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. Den studerende har dog også mulighed for blot at tage ét eller flere af tilvalgets fagelementer. Fagelementerne i Modul I, modul II og Modul III udfyldes med emner efter den studerendes eget valg. Til grund for den studerendes studium af emnet kan ligge et kursus udbudt på kandidatuddannelserne ved Afdeling for Film- og Medievidenskab, men den studerende kan også vælge at selvstudere emnet. Det er en forudsætning for, at den studerende kan deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, at disse ikke er overtegnede. Udstyrskrævende emner inden for AV-formidling kan kun vælges som valgfri emner af studerende, der har bestået fagelementerne Udstyrsintroduktion til webproduktion og Udstyrsintroduktion til videoproduktion på grundfagsstudiet i Film- og medievidenskab. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, hvoraf 135 ECTS-point er grundfag. 2
1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, plus eventuel propædeutik, førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven, inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil 1.6.1 Formål og kompetenceprofil Enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab omfatter studier i medier og kommunikation med eksempler fra alle typer af medier. Tilvalgsstudiet sigter mod at udvikle videnskabelig kompetence på området medier og kommunikation, herunder at sætte den studerende i stand til at forbinde teori og praksis i forbindelse med løsning af konkrete informations-, kommunikations- og kulturformidlingsopgaver. Tilvalget er tværmedialt og inkluderer alle typer af medier: computermedier, radio, trykte medier, reklame, tv, film, video, osv. Der arbejdes systematisk med en række tværfaglige tilgange til det medievidenskabelige felt såvel fra humaniora som fra samfundsvidenskaberne. Studiet beskæftiger sig både med nationale og internationale medieforhold og perspektiver. Der tilstræbes frihed og fleksibilitet for den enkelte studerende inden for de rammer, som studieordningen afstikker, og der kræves en høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af studiet. 1.6.2 Kompetencemål En studerende, der har gennemført et eller flere fagelementer på det enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog 3
En stor del af de lærebøger og tekster, som anvendes på uddannelsen, er på engelsk. Der er dog ingen specifikke, formelle sprogkrav. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 1.10 Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der er fastsat af studienævnet selv. 1.11 Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 1.12 Øvrige bemærkninger Studerende, der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for, at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om, at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. For studerende, der ønsker at tage hele deres tilvalg (45 ECTS-point) efter denne ordning, er den eneste mulige kombination af fagelementer således 5 + 7,5A + 7,5B + 10B + 15B. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. 1.13 Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. 4
1.14 Tilmelding til fag og prøver Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Fakultetet kan dispensere fra ovenstående, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Valgfrit emne 5 (fagelementkode HFMB10201E) Elective Subject 5 Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave eller fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Intern ved én eller flere eksaminatorer (se beskrivelse af fagelement) Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 7,5A (fagelementkode HFMB10211E) Elective Subject 7,5A Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave eller fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Intern ved én eller flere eksaminatorer (se beskrivelse af fagelement). Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 7,5B (fagelementkode HFMB10221E) Elective Subject 7,5B Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave eller fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Valgfrit emne 10A (fagelementkode HFMB10231E) Elective Subject 10A Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. 5
Censurform: Intern ved én eller flere eksaminatorer (se beskrivelse af fagelement). Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 10B (fagelementkode HFMB10241E) Elective Subject 10B Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Valgfrit emne 15A (fagelementkode HFMB10251E) Elective Subject 15A Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Intern ved én eller flere eksaminatorer (se beskrivelse af fagelement). Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 15B (fagelementkode HFMB10261E) Elective Subject 15B Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektorienteret forløb (fagelement HFMB10271E) Academic Internship Antal ECTS: 15. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale Censur: Intern ved flere eksaminatorer. Bedømmelse: Prøven bedømmes Bestået/Ikke-bestået. Scandinavian Film and Television (fagelement HFMB10281E) Scandinavian Film and Television Antal ECTS: 15. Prøveform: Fri hjemmeopgave Censur: Intern ved én eksaminator. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Der er ingen tvungen rækkefølge for afviklingen af fagelementerne. Under hensyntagen til, at mindst 15 ECTS-point af hele tilvalget skal være med ekstern censur; at højst 15 ECTS-point af hele tilvalget må være bedømt med bestået/ikke-bestået; at der kun kan aflægges eksamen i hvert enkelt fagelement én gang, 6
kan studerende, der ønsker at tage et helt tilvalg (45 ECTS-point) efter denne ordning, frit sammensætte fagelementerne i tre moduler: Modul I: Valgfrie emner (15 ECTS-point) Modul II: Valgfrie emner (15 ECTS-point) Modul III: Valgfrie emner (15 ECTS-point) Modul IV: Projektorienteret forløb (15 ECTS) Modul V: Scandinavian Film and Television (15 ECTS) 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I, II og III: Valgfrie emner: Kompetencemål: En studerende, der har gennemført modul I, II og/eller III: Valgfrie emner, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Fagelementer: Valgfrit emne 5 (5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10201E) Elective Subject 5 (5 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 5 er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 5, kan - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. 7
Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 400 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censur: Prøveform A: Intern ved én eksaminator. Prøveform B: Intern ved én eksaminator. Prøveform C: Intern ved flere eksaminatorer. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 8-12 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 5-10 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 10 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 20 minutter inklusive censur. 8
Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 5 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. Valgfrit emne 7,5A (7,5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10211E) Elective Subject 7,5A (7,5 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 7,5A er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 7,5A, kan - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som 9
A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censur: Prøveform A: Intern ved én eksaminator. Prøveform B: Intern ved én eksaminator. Prøveform C: Intern ved flere eksaminatorer. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 10-12 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 8-12 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 10 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 20 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 5 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. Valgfrit emne 7,5B (7,5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10221E) Elective Subject 7,5B (7,5 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 7,5B er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 7,5B, kan 10
- anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 10-12 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 8-12 normalsider. 11
C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 10 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 20 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 5 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. Valgfrit emne 10A (10 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10231E) Elective Subject 10A (10 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 10A er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 10A, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. 12
Pensum: Til prøveformerne A, B og C opgiver den studerende 800 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censur: Prøveform A: Intern ved én eksaminator. Prøveform B: Intern ved én eksaminator. Prøveform C: Intern ved flere eksaminatorer. Prøveform D: Intern ved flere eksaminatorer. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 15-20 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 10-15 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. 13
Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. Valgfrit emne 10B (10 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10241E) Elective Subject 10B (10 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 10B er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 10B, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; 14
- formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Pensum: Til prøveformerne A, B og C opgiver den studerende 800 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 15-20 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 10-15 normalsider. 15
C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. 16
Valgfrit emne 15A (15 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10251E) Elective Subject 15A (15 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 15A er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 15A, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 1200 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 900 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. 17
Censur: Prøveform A: Intern ved én eksaminator. Prøveform B: Intern ved én eksaminator. Prøveform C: Intern ved flere eksaminatorer. Prøveform D: Intern ved flere eksaminatorer.. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 20-25 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 15-20 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter 18
udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. Valgfrit emne 15B (15 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10261E) Elective Subject 15B (15 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 15B er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 15B, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; 19
- formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Pensum: Til prøveformerne A, B og C opgiver den studerende 1200 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 900 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 20-25 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 15-20 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre rele- 20
vante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. Modul IV: Projektorienteret forløb (15 ECTS) (fagelementkode HFMB10271E) Academic Internship (15 ECTS credits) Kompetencemål: En studerende, der har gennemført det praktikorienterede forløb, kan løse konkrete arbejdsopgaver ved inddragelse af faglige kvalifikationer og kompetencer erhvervet under studieforløbet og i forbindelse med det projektorienterede forløb i virksomheden Undervisnings- og arbejdsformer: Seminarundervisning. Deltagelse på arbejdsstedet er 375-400 timer Faglige mål: Eksaminanden kan 21
indgå direkte i virksomhedsrelaterede arbejdsopgaver og arbejdskulturer på et akademisk niveau og i mindre grad i forbindelse med rutineopgaver forstå konkrete fagkompetencer og karakteren af de falige krav, virksomheden stiller til løsning af arbejdsopgaver Pensum: Den studerende opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af relevans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været igennem. Opgivelserne skal godkendes af eksaminator forud for aflevering af det skriftlige materiale. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale Omfang: 30 min. inkl. votering. Materialet består af en praktikrapport på 8-10 normalsider. Bedømmelse: Intern ved to eksaminatorer bedømt som Bestået/Ikke-bestået. Den mundtlige prøve og materialet indgår i en helhedsbedømmelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Eksaminationssprog: Dansk. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler til udarbejdelse af materialet er tilladt. Til den mundtlige del medbringes materialet samt en synopsis for den mundtlige sagsfremstilling på maks. 1 normalside. Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve. Særlige bestemmelser: Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig praktikkontrakt mellem den studerende og arbejdsstedet. Aftalen skal inden det projektorienterede forløb påbegyndes være godkendt af studienævnet eller en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den studerende agter at leve op til bestemmelserne vedrørende forløbets varighed, arbejdsopgavernes karakter og at virksomheden sammen med den studerende udarbejder en Plan for projektorienteret forløb. Praktikrapporten skal indeholde en beskrivelse af det gennemførte projektorienterede forløb, en skriftlig kortfattet evaluering udarbejdet i samarbejde med virksomhedens praktikkoordinator, en organisationsanalyse af praktikstedet samt refleksioner over fagligt udbytte i forhold til indholdet af Plan for projektorienteret forløb. Kontrakt og Plan for projektorienteret forløb skal vedlægges som bilag Modul V: Scandinavian film and television (15 ECTS) (fagelementkode HFMB10281E) Scandinavian film and television (15 ECTS) Kompetencemål: at reflektere over forskellige teorier og metoders relevans og anvendelighed til at analysere skandinavisk film og tv. at vurdere udviklinger og værker i et samfundsmæssigt, kulturelt og kunstnerisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med forelæsninger, studenterfremlæggelser og analytiske øvelser Faglige mål: 22