DBU Bulletin. Pigefodbold er bare cool. I Nyhedsbrev udgivet af Dansk Boldspil-Union I Nr. 8 I August 2008. Aktuelle nyheder hele døgnet på www.dbu.



Relaterede dokumenter
For piger og drenge født

Velkommen til Brøndbyernes I.F. Jubilæums Stævne

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

VI ER RØDE VI ER HVIDE

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Læs og lær om. Christian Eriksen

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold!

I Nørresundby Forenede Boldklubber går vi ind for DBU s Holdninger og Handlinger og DBU s Fair Play kodeks.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

N Y H E D S B R E V 02/2018

DBU Fyn kursus i Næsby 9. marts 2011 Fra DBU s Talentcenter til A-landsholdet

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Vision at stå stærkere sammen

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet?

Seriebold. i udkanten af rampelyset

Udviklingen. skal fortsætte

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

WEEKENDENS AKADEMIKAMPE I ÅDALEN LØRDAG 17. NOVEMBER 15:15 OB - AGF (U17-LIGAEN)

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Nyt fra forbundet mm Dommerkursus. Generalforsamling 2017

Serie 4. med super. liga stil

Talentprisen 2014 går til Viktor Anker

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Månedsmagasinet Cross Court

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til det gratis arrangement.

FONDSBØRSMEDELELSE NR. 17/2002

Præsentation af U-center og konsulent gruppen.

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND SIDE 1 VISION 2020

FINAL GRATIS ENTRÉ GYMNASIEHALLEN I SKANDERBORG U15, U17 OG U19 DRENGE: LØRDAG DEN 5. MARTS FRA KL

Beretning fra turneringsudvalget:

DEN RØDE TRÅD. Det skal være sjovt at spille fodbold i Vallensbæk IF. Den Røde Tråd

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Brøndby Pige Cup Brøndby Hallen marts 2014

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Generalforsamling 2014

Brøndby Pige Cup Brøndby Hallen marts 2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Indsigelser mod rækkeinddeling skal være KBU i hænde senest fredag den 25. juni 2010, kl

Vi står med et super stærkt trænerhold også i næste sæson. Så forventningerne til udviklingen af vores spillere er stor.

EVALUERINGSRAPPORT Officielle sponsorer for DBU s Fodboldskoleaktiviteter. en del af noget større

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Talentudvikling er Brøndbys DNA

Referat Elite og Talentudvalg


B52/AFC Nyhedsbrev. U21 EM i Aalborg. Bella Italia Cup juni I dette nummer

DGI Østjylland Fodbold. Kurser - DGI Østjylland Fodbold

BSF Super Brugsen / OK JULECUP 2018

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Så er det tid til at tilmelde ungdomshold til KBUs pokalturneringer for 2009/10. I lighed med sidste sæsons pokalfodbold spilles der efterår/forår.

fokus på børn og unge

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Talenttræning Piger Sydvestjylland

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

DBU Bulletin Aktuelle nyheder hele døgnet på

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Præsentation af U-center og konsulent gruppen

den Herefter følger der en kort gennemgang af de enkelte afdelingers resultater og aktiviteter.

Stensballe IK vil være den mest attraktive fodboldklub i Horsens og omegn. Vi er en aktiv sportsklub for alle, uanset evner og ambitioner.

Historien om Boldklubben Hellas

Referat fra klubmøde i Aarhus den 30. november 2016

Referat af Vinterm øde 20L3

Vend bøtten på hovedet!

Læs og lær om. Ballon D or. Verdens bedste fodboldspillere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

TAK FOR SPONSORATET 2016

38 klubber fandt vejen forbi Bevægelseshuset, da KBU afholdt repræsentantskabsmøde.

BSF 3-mand Cup En turnering for de mindste i ånden af FAIR-PLAY. Søndag den 26. marts TopDanmark Hallen. Ballerup Idrætsby 36

Fodbold Samarbejde Nordsjælland

KBU INFORMERER. KBUs Repræsentantskabsmøde KBUs repræsentantskabsmøde afholdes. i Bvægelseshuset (Fr. Valby s klubhus).

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Det gode fodboldmiljø. Fodboldens dag, 6. januar 2018

Talentcenter DANMARK. Spillermanual piger /drenge VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U10 U17 / Piger U11 U15) juli NYT NYT NYT

Det handler om ildsjæle

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

N Y H E D S B R E V 01/2018

AIF Royal Fonden Uddeling november 2016.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Hilsen fra kassereren

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Brøndbyernes IF-beretning Følgende klubfolk er afgået ved døden siden sidste generalforsamling:

VANDPOLOSEKTIONEN. 2. Vandpolosektionens beretning Den skriftlige beretning fremgår af bilag 1 på siderne 2 6

Træning Teknik Motion Sjov Samvær

Støvring IF Fodbold Nyhedsbrev Uge En stor dag for alle i klubben

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Nyhedsbrev nummer 2 fra Silkeborg Fodbolddommerklub Juni Silkeborg Fodbold dommerklubs første Superliga dommer.

Måløv Idrætspark Måløv Hovedgade 48, 2760 Måløv

Etablering af kunststofbane I HIF Fodbold

Solrød Cup Kampprogram & Regler

U7-fodbold AAIF forår Onsdag den 13. april 2011 kl. 20:00

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U8 U17 / Piger U8 U15) juli NYT NYT NYT

Transkript:

DBU Bulletin Aktuelle nyheder hele døgnet på www.dbu.dk I Nyhedsbrev udgivet af Dansk Boldspil-Union I Nr. 8 I August 2008 Indhold Indhold Ka du med højre? DBU til VM 3 3 Morten Olsen på Aalborg Stadion 5 Farvel til to bestyrelsesmedlemmer 5 En populær vinder! Ny formand for Appeludvalget 5 5 Albertslund IF i UEFA Cup Tema-aften om... fodbold 7 7 Yderligere tre klubber tildeles A-licens 7 Lone Smidt Nielsen i FIFA-komité 7 Kommentar til DBU Licenssystem Vi vil være kvinder 9 9 Horsens SIKs anke afvist A-licens trænere efteruddannet 11 10 Mange vil fløjte i Nordjylland Trænerseminar for kvindetrænere 11 10 Ny dommer i SAS-ligaen Årets træner og leder 13 11 Frem kan igen skrive kontrakter Nye tiltag skal sikre fremtidens dommere Nye trænere i DBU 14 13 15 Astronauter søges Fairplay-kontanter til 13 FC Nordsjælland PersonaleNyt 16 15 Husk Arla Familiedag 2006 16 Pigefodbold er bare cool For 11. år i træk trækker DBUs Pigeraket et rekordstort antal piger til fodbolden. Allerede på forårsturneen har flere piger mellem 6 og 12 år deltaget på Pigeraketten sammenlignet med hele sidste år. Næsten halvdelen er nye piger i fodbolden. Det handler om at have det sjovt, om at bruge fantasien og om at være sammen med veninderne! Og så handler det selvfølgelig om at spille fodbold på en anderledes og sjov måde. Mens medlemstallene i mange andre sportsgrene falder, oplever dansk fodbold et sandt boom i antallet af pigespillere. En af grundene er DBUs Pigeraket, der hvert år flyver ud i landet og giver masser af piger mulighed for at få en alternativ og sjov fodboldoplevelse. Siden starten har over 50.000 piger mellem 6 og 12 år driblet, spillet, jongleret og leget sig gennem en tre timers intens verden af fantasi og fodbold langs Mælkevejen, Mars og Månen. Og igen i år er antallet af fodboldinteresserede piger rekordhøjt. I år har allerede over 6.100 piger mellem 6 og 12 år taget turen i DBUs Pigeraket, heraf har de 2.540 været helt nye piger. Det er det højeste antal deltagere nogensinde. Til sammenligning var sidste års samlede deltagerantal på 6.085 deltagere, mens der i år stadig mangler at blive gennemført 20 Pigeraketter i efteråret i 2008. Godt halvdelen af de deltagende piger på DBUs Pigeraket vælger efterfølgende at melde sig ind i en fodboldklub, hvilket gør det til en af DBUs store rekrutteringssucceser.»det er jo fantastisk, at vi år efter år kan se at flere piger bliver en del af fodbolden. Samtidig er der med det stigende antal piger også kommet lagt flere pigehold i klubberne. Det er ganske enkelt blevet helt cool for piger at spille fodbold,«lyder det fra Tina Enestrøm, der er ansvarlig for pigeaktiviteterne i DBU. Flere piger på DBUs fodboldskoler Men det fortsatte boom i antallet af fodboldspillende piger er ikke kun synlige i statistikken på Pigeraketten. På DBUs Fodboldskoler, der er i fuld gang i disse dage, er antallet af pigespillere også steget i år over otte procent flere piger deltager således på DBUs fodboldskoler i år i forhold til sidste år og udgør ca. en femtedel af alle deltagere. Det fortsættes side 3 >>

En sund generation Arla ønsker at bidrage til at børn får en sundere og mere aktiv livsstil. Derfor støtter vi DBUs fodboldskoler, hvor mange børn i løbet af sommerferien får en uge med masser af sjov, god motion og samtidig får mulighed for at udvikle deres fodboldtalent. Vi tror på at forbilleder har en motiverende effekt og derfor har vi i år foræret alle fodboldskoledeltagere en landsholdstrøje. I år har Arla sat ekstra fokus på at børnene kan få sund kost på DBUs fodboldskoler. Derfor har vi indstiftet prisen DEN SUNDE HALVLEG. Præmien på 20.000 kr. går til den klub eller idrætsforening, som har gjort mest for at motivere børn og unge til at spise sundt. Juryen består af: 2 0 0 8 Lone Viggers, Ernæringschef Region Midt René Bakdal, DBU Børn og Ungdom Ulrik Laursen, Landsholdsspiller Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse Tove Færch, Leder af Karolines Køkken

Bulletin nr. 8 > August 2008 >> fortsat fra forsiden samme gør sig gældende på DBUs Fodboldcamps, der også er populær blandt pigerne. Tina Enestrøm understreger dog også, at det er vigtigt, at man ikke hviler på laurbærrene, men fortsætter med at udvikle aktiviteterne og mulighederne på pige- og kvindesiden:»vi prøver hele tiden på pigeog kvindesiden, både i DBU og lokalt, at komme med tiltag, der skal være med til ikke kun at få flere piger ind, men også at fastholde dem i fodbolden,«slutter Tina Enestrøm, der samtidig håber, at kvindelandsholdenes stigende succes er med til at få endnu flere piger ind i sporten og fortsat sikre den positive udvikling. Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Læs mere om DBUs Pigeraket på www.dbu.dk/pigeraketten Ka du med højre? 110 børn var i uge 29 på DBUs Fodboldskole i Vanløse, hvor den tidligere Brøndby spiller, Marc Olsen, kiggede forbi. Marc har selv spillet i Vanløse i mange år, og han lærte børnene masser af tricks og driblinger. Vi var med på sidelinjen. De mange børn var imponerede af Marcs driblinger, men samtidig ville de godt lige se om en prof. spiller nu også kunne tricks både med højre og venstre fod. Marc viste finter og tricks og hjalp derefter deltagerne med at øve alt fra husmands-finten, Ronaldinho-finten til Ronaldo-tricks.»Det er sjovt og hyggeligt at være tilbage på banerne her i Vanløse. Børnene er rigtig glade, og det er sjovt at lære dem tricks og finter, de kan gå hjem og øve sig på. Jeg var altid på fodboldskole som barn både her i Vanløse og andre steder. Det er noget af det sjoveste, lige så sjovt som at være på sommerferie. Jeg elskede at spille fodbold, og så var det jo bare fedt, at man samtidig kunne møde så mange nye venner og spille fodbold hver dag!«smilede Marc. Piger på fodboldskole Jessika og Laura på otte år var to af de kun fire piger, der deltog på skolen i Vanløse. Og pigerne, der begge er startet til fodbold i år, er vilde med fodboldskolen.»det er rigtig sjovt. Vi laver en masse forskellige ting, driblinger, stafet, og vi øver os i at jonglere,«griner Laura. Og Jessika er helt enig.»jeg har lært at drible det var jeg ikke så god til før. Nu har jeg lært at drible mellem kegler! Vi har også nogle rigtig søde trænere. Den ene af dem er godt nok lidt drillesyg. Kasper, han sprøjter med vand, så vi er nødt til at holde ham i ørerne,«fortæller Jessika. Og så er det helt ok at spille med drengene.»det er sjovt at spille med drengene, selvom de ikke spiller os så meget. Men de gør det mere nu! Vores trænere hjælper os.«pigerne har i dag vundet i Fodboldhockey og så har de trænet med Marc Olsen.»Det var lidt svært, men jeg lærte i hvert fald tre af finterne,«slutter Laura. Det er sjovt hver gang! På banerne et stykke væk træner de lidt ældre hold. Her møder vi Nicolas på 13 år og Mads på 12 år.»det er sjovt at være på fodboldskole, fordi man spiller en masse fodbold og møder en masse nye mennesker og så snakker vi om piger,«smiler Nicolas, der har været på fodboldskole fire gange tidligere.»det er sjovt hver gang, fordi man får spillet en masse fodbold. Og så får vi nogle kælenavne sidste år blev jeg for eksempel kaldt Bambi på glatis. Man bliver bedre hvert år i år har vi blandt andet øvet mange vendinger.«i de kommende dage står den på Fodbold Cup og træning med de forskellige hold. Og så glæder drengene sig til, at det bliver deres tur til at træne med Marc.»Jeg tror, han kan lære os en masse finter og skud,«fortæller Mads og Nicolas supplerer;»eller måske bliver det os, der lærer ham noget!«i alt afholder DBU i år 235 fodboldskoler landet over. Du kan læse flere interviews og se masser af billeder fra fodboldskolen i Vanløse på www.landsholdsklubben.dk. Lise Daugaard/lida@dbu.dk 3

www.dongenergy.dk KAN DU MÆRKE ENERGIEN? Alle spillere tager ansvar og går efter målet som ét hold. Kampen er på sit højeste, og hele stadion emmer af gejst og engagement. Energien er i top. Det er det danske fodboldlandshold, som vi kender det bedst. Sådan er det også hos DONG Energy. Som Danmarks største energiselskab leverer vi hver dag energi til mere end 1 million kunder. Vi er fodboldlandsholdets hovedsponsor, og vi er glade for at støtte danskernes yndlingssport på eliteplan og med lokale tiltag. Gå ind på dongenergy.dk, og mærk energien. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end 5.000. For yderligere information, se www.dongenergy.com.

Bulletin nr. 8 > August 2008 En populær vinder! Det var en flok glade og spændte drenge fra Erritsø, der torsdag eftermiddag mødte Landsholdsklubben på banerne ved Erritsø Stadion, Fredericia. Skadesbehandlinger er igen i fokus, når retningslinjerne for 2008/2009 udstikkes. Drengene var nemlig holdkammerater til Alexander Bak, der var den heldige vinder af Landholdklubbens konkurrence»vind landsholdstrøjer til dig og hele dit fodboldhold!«. Alexander og resten af U/10 2. og 3. holdet kunne derfor stolt trække den rød-hvide trøje over hovedet denne eftermiddag, hvor sommervejret viste sig fra sin absolut bedste side. Drengene tog straks trøjerne i brug, og der var ingen tvivl om, hvilken landsholdsspiller de ser mest op til nemlig angriberen Nicklas Bendtner! Vi ønsker endnu en gang Alexander og holdkammeraterne tillykke med trøjerne, der helt sikkert vil blive luftet, når flere fra holdet denne sommer deltager på DBUs Fodboldskole i Fredericia. Se flere billeder på Landsholdsklubben.dk: http://www.landsholdsklubben.dk/page.aspx?id=958 Morten Olsen på Aalborg Stadion Store Trænerdag: Der vil være inspiration for trænere på alle niveauer, når landstræner Morten Olsen inviterer til trænertræf i Aalborg 21. september. Der sættes også fokus på et af tidens varmeste temaer: Aldersrelateret træning. Fodboldtrænere på alle niveauer får nu mulighed for at hente inspiration hos bl.a. landstræner Morten Olsen, når DBU og JBU i samarbejde med DTU er vært ved Store Trænerdag i Aalborg søndag 21. september. Tilmelding kan kun ske via JBU, men trænere uden for Jylland kan naturligvis også deltage. Sidste nyt fra landsholdet Seminaret følger i umiddelbar forlængelse af Danmarks VM-kvalifikationskampe mod Ungarn og Portugal og inden efterårets eneste kvalifikationskamp på hjemmebane 11. oktober mod Malta. Derfor vil Morten Olsen på trænerdagen bl.a. kunne give en frisk inside-vurdering af landsholdets aktuelle form og præstationer. Herudover vil han naturligvis også vise praktiske øvelser. Aldersrelateret træning Udover Morten Olsen bliver der på Store Trænerdag også sat fokus på et af tidens varmeste temaer i dansk fodbold nemlig aldersrelateret træning. Herunder særlige træningsmetoder for årgangene fra U/5 til U/14. Manualen Aldersrelateret Træning som beskriver, hvordan man optimalt opbygger træningen på de forskellige alderstrin, vil blive udleveret til alle deltagere på Store Trænerdag. Foregår på Aalborg Stadion Arrangementet foregår på Energi Nord Arena (Aalborg Stadion). Der bydes velkommen kl. 09.45, og sluttidspunktet er fastsat til kl. 16.00. Deltagerprisen er 500 kr. pr. deltager (incl. manualen aldersrelateret træning samt forplejning). Tilmelding kan ske hos JBU via lokalunionens hjemmeside, www.jbu.dbu.dk, senest 7. september. Mads D. Larsen/mdla@jbu.dbu.dk 5

The brand new, fully modular F50 TUNiT. Change the uppers and the stud set-up and you can be as creative with your boots as you are with the ball. EVERY TEAM NEEDS AN ARTIST LIONEL MESSI, ARGENTINA & BARCELONA adidas.com/football 2008 adidas AG. adidas, the 3-Bars logo and the 3-stripes mark are registered trademarks of the adidas Group.

Bulletin nr. 8 > August 2008 Yderligere tre klubber tildeles A-licens DBUs Herreeliteungdomsudvalg har imødekommet anke fra fire klubber. Opgraderer AB, B93 og FK Viborg fra B- til A-licensklubber, mens Svendborg tildeles et wild card til den landsdækkende U/19 Division. Albertslund IF er Danmarks første deltager i UEFAs Futsal Cup. Albertslund IF i UEFA Cup Albertslund IF sikrede sig i februar det første DM i Futsal, og efter lodtrækning onsdag i UEFA blev det afgjort, at holdet møder Nautara Kaunas, FK Tirana og CSC Dinamo Chisinau i den indledende runde i UEFAs Futsal Cup, som Danmark deltager i for første gang. Det er ikke kun SAS Liga-klubberne, der i den kommende sæson skal spille europæisk fodbold. Albertslund IF bliver således som den første danmarksmester i futsal også den første danske klub, der skal deltage i UEFA Futsal Cup. Da Danmark som nævnt ikke tidligere har haft deltagere i turneringen, og derfor ikke er seedet, skal den danske deltager spille indledende runde i august. I går blev det så ved lodtrækning i Nyon afgjort, at holdet fra den københavnske vestegn møder litauske Nautara Kaunas, FK Tirana fra Albanien og CSC Dinamo Chisinau fra Moldova i gruppe D. Lykkedes det Albertslund IF at vinde gruppen skal holdet i september spille hovedrunde i turneringen. Store ambitioner i Albertslund Og i Albertslund glæder man sig til den kommende europæiske udfordring:»vi glæder os rigtig meget til at komme ud i Europa og spille futsal. Det bliver rigtig spændende at prøve kræfter med hold, der har spillet det i længere tid og samtidig at se niveauet på de andre hold, vi er i gruppe med. I Litauen, hvor vi skal spille vores indledende runde, har de jo haft en futsal-liga i mange år, men vi ved ikke rigtig, hvor gode de er,«lyder det fra Albertslund træner, Christian Koustrup, der håber, at de som danske repræsentanter vil kunne gøre en rigtig god figur:»vi har da selvfølgelig forventninger om at gøre det rigtig godt og håber da, at vi går videre fra den indledende runde. Selv om vi ikke tidligere har været med, så man sidste år at flere hold fra indledende nåede rigtig langt. Men igen, vi kender ikke kender niveauet, men har da tidligere spillet mod både tyske og norske hold, som vi spillede lige op med, så klart, vi tror da på det!«og ambitionerne hos holdet, der til dagligt ligger i Sjællandsserien, bakkes op af en seriøs forberedelse op til den indledende runde, der spilles i Litauen i perioden mellem den 9. 17. august:»vi må erkende, at vi nok skal løfte niveauet lidt, hvis vi skal gøre det godt i Litauen. Derfor har vi alle på holdet lagt en seriøs slagplan, hvor vi træner tre gange om ugen samtidig med at alle spillere har lavet en pagt om hver at løbe sammenlagt 100 kilometer i juli måned, så vi kommer i rigtig god form inden afrejse,«slutter Christian Koustrup. I alt 45 lande deltager i turneringen, der består af en indledende runde, en hovedrunde, en eliterunde samt semifinaler og finale. Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Læs mere om lodtrækningen og UEFA Futsal Cup på www.uefa. com. Den 26. maj afsluttede DBUs Licensudvalg gennemgangen af i alt 40 ansøgninger om licenser med at give licens til 23 klubber indenfor de tre kategorier, A+, A og B. Licensmodellen, som er en nyskabelse i den nye ungdomselitestruktur, har en indbygget ankemulighed. Det giver alle de klubber, der ikke bliver tildelt den ønskede licens ved den første gennemgang i Licensudvalget, mulighed for i første omgang at præsentere deres argumenter på et møde med Licensudvalget. I tilfælde af fortsat uenighed kan de også få deres sager afprøvet ved en ankeinstans i form af DBUs Herreeliteungdomsudvalg. Efter at have afholdt uddybende møder med sammenlagt 22 klubber den 3. juni, valgte 13 klubber efterfølgende at gøre brug af denne ankemulighed, og fik torsdag den 26. juni vurderet deres sag af ankeinstansen. Efter en udførlig gennemgang af klubbernes sportslige forhold og bedømmelse af klubbernes infrastruktur og udviklingsmiljø sammenholdt med licensudvalgets anvendelse og fortolkning af licensreglerne, vurderede Herreeliteungdomsudvalget, at der var basis for at imødekomme anken fra tre klubberne, AB, B93 og FK Viborg. Disse klubber bliver som en konsekvens af godkendelsen opgradet fra B- til A-licensklubber. Svendborg bliver af sportslige årsager tildelt et såkaldt wild card indenfor U/19-årgangen, der er ensbetydende med, at selvom Svendborg ikke bliver tildelt en af de tre typer licenser, så inviteres klubben til at deltage i den landsdækkende U/19-række.»Vi betragter ankerne som udtryk for den store, seriøse interesse fra klubbernes side overfor det nye licenssystem. Licenseringen er en helt ny vej at gå for os indenfor eliteungdomsfodbolden herhjemme, og det er en model, vi sammen med klubberne blev enige om at gennemføre i februar i år,«udtaler bestyrelsesmedlem Jesper Møller, der er formand for DBUs Herreeliteungdomsudvalg, og som i sin egenskab af formand for ankeinstansen har deltaget i vurderingen af hver enkelt af de i alt 13 anker.»vi kan i sagens natur ikke imødekomme alle klubber i deres ønsker om licenser i denne model. Det vidste alle på forhånd. Men vi er glade for, at ordningen har motiveret et stort antal klubber til at definere deres elite-satsning. Og når den naturlige skuffelse har lagt sig i de pågældende klubber, føler jeg mig overbevist om, at de kan glæde sig over, at indsatsen uanset udfaldet kommer både spillerne og klubberne til gavn både nu og i fremtiden,«understreger Jesper Møller, der sammen med sine kolleger i udvalget har haft over 1.000 sider til gennemlæsning. Ved behandlingen på mødet torsdag den 26. juni blev Licensudvalgets afgørelse i de resterende ni ankesager stadfæstet. Licensklubber: Følgende otte klubber er tildelt A+ licens: AGF, Brøndby IF, Esbjerg, FC Midtjylland, KB, Lyngby BK, OB og AaB Følgende syv klubber er tildelt A licens: AB, B93, FC Nordsjælland, Hvidovre IF, Randers Freja, Vejle BK og FK Viborg Følgende otte klubber er tildelt B licens: FC Fyn, Frem, Herfølge, Kolding FC, Næsby, Næstved, Silkeborg IF og SønderjyskE Lars Berendt/lber@dbu.dk Jacob Wadland/jwad@dbu.dk Læs mere om licensklubberne og Ungdoms DM 2008/09 på www. dbu.dk 7

Gi den en skalle! Du tackler. Du dribler. Du finter. Du spurter. Du stopper. Du skyder. Du scorer! Fodbold kræver gode kræfter så husk madpakken. Du når langt på et stykke med Stryhn s. Hjemmelavet hos Stryhn s

Bulletin nr. 8 > August 2008 Kommentarer til DBU Licenssystem Herunder fokus på en kommentar af sportslig koordinator, Tommy Larsen fra Taastrup FC vedrørende DBUs nye Licenssystem, med efterfølgende svar af formand for Licensudvalget, Christian Kofoed. DBU har udpeget de klubber der kunne opnå DBU licens fra foråret 2008 til og med foråret 2009. Ikke overraskende faldt valget på en række hæderkronede klubber på både kvindeog herresiden. Spørgsmålet er, for enhver med interesse i udvikling af dansk fodbold, om licenssystemet nu også styrker dansk fodbold. Licens og nærmiljø I forordet til DBU licensmanual udtrykkes der håb om at» spillerne bliver længere i klubberne i deres eget nærmiljø. Dette begrundet i at det ikke længere er påkrævet at samle de bedste spillere tidligt i de større klubber, alene for at sikre indrangering som U/17 og U/19 på drengesiden, og U/18 på pigesiden.«det er ordene. Hvordan kan det da være at indrangering til DBU s turneringer foretages på baggrund af licens? Hvorfor skulle den talentfulde U/17 spiller da ikke omgående forlade en ikke-licens klub og dermed sit nærmiljø for at kunne spille i divisionen i en licensklub? Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Er virkeligheden ikke den at der i stedet er blevet tale om legitimeret fiskeri af ungdomsspillere? Mangler de rige klubber halve millioner? Med DBU Licens følger et pengebeløb som godtgørelse for de udgifter licensklubberne kunne tænkes at have for at opfylde licenskravene. Beløbet varierer fra kr. 75.000,- for en pigelicens til kr. 500.000,- for en A+ drengelicens. På den måde bidrager licenssystemet til forstærket økonomisk skævvridning mellem landets fodboldklubber. Man kan spørge sig selv hvor en halv million kan gøre mest gavn, i Brøndby IF eller Brønderslev IF? Ingen tvivl om at begge klubber gør et stort og fremragende stykke arbejde for talentudviklingen i dansk fodbold ud fra de forudsætninger de hver især har. Spørgsmålet er blot om der overhovedet kan gøres mere i den store rige klub? Var det ikke en mulighed i stedet at støtte opbygningen af flere talentmiljøer i de klubber der ikke håndterer 8-9 cifre ved budgetlægningen? Fra et helhedssynspunkt vover jeg den påstand at der fås mere talentudvikling per støttekrone i den lille klub end der gør i den store klub. Således besværliggør licensordningen udviklingen af nye talentmiljøer. Holdninger og Handlinger Atter trækkes Holdninger og Handlinger frem, licensklubber forpligtes til at efterleve den røde tråd i børnefodbolden og forpligtelsen gælder således også for klubber der påtænker at søge licens. Dog lever turneringsstruktur i flere lokalunioner ikke op til principperne i Holdninger og Handlinger. U-9 og ældre kører fortsat med rækkeinddeling og unionsbaseret resultatformidling. Senest er det i SBU blevet muligt for årgang 2000 at tilmelde sig 7 mandsfodbold. Hvis unionerne og DBU ønsker at klubberne skal efterleve principperne i Holdninger og Handlinger, nytter det altså ikke at turneringsstrukturen fortsat opfordrer trænere, spillere og ikke mindst deres forældre til resultatfokusering. Holdningerne er på plads, nu efterspørges handlingerne. Et stille håb Afslutningsvis vil jeg atter citere fra forordet i DBU licensmanualen.»fleksibilitet og dialog er hjørnestenene i projektet, der har til formål at sikre at udviklingen af den enkelte spiller kommer i centrum«. Jeg og den klub jeg repræsenterer, er fuldstændig enig i at udviklingen af den enkelte spiller skal i centrum. Lad os da alle arbejde for gode fodboldmiljøer. Lad os skabe betingelserne for god børnefodbold, lad os bygge talentudviklingsmiljøer og lad os igen en dag glædes over en EM-slutrundedeltagelse for nationens allerdygtigste spillere. Men lad ikke mulighederne være begrænset til en lille eksklusiv gruppe. Giv i stedet flere klubber og derved flere spillere, muligheden for bedre fodboldudvikling. Det vil gavne dansk fodbold nu og i fremtiden. Tommy Larsen Sportslig koordinator Taastrup FC Svar: DBU er i gang med at implementere to store ændringer for dansk ungdomsfodbold, Holdninger & Handlinger samt Projekt Talentudvikling 2007-2012. H&H tager primært sigte på spillerne op til 14 år, mens Projekt Talentudvikling 2007-2012 er målrettet mod spillere, der er 15 år eller ældre. Det sker indenfor tre hovedområder: U/-landsholdaktiviteter, DBU Talenttræning og Licenssystem. Der er således tale om to store projekter, der skal fungere hver for sig, men hvor det er vigtigt at sikre en sammenhæng og rød tråd imellem dem. Begge projekter er allerede nået langt, men er bestemt ikke færdige, og derfor er der stadig huller i den røde tråd. DBUs Implementeringsgruppe og lokalunionerne er i gang med processen omkring turneringsstrukturen i børnefodbolden, og i Licensudvalget, drenge vil vi de kommende år arbejde hårdt, i bestræbelserne på at Licenssystemet finder sin bedst mulige form. Licenssystems formål er at etablere gode klubmiljøer, hvor de bedste eliteungdomsspillere kan udvikle sig gennem kvalitative træningslektioner, i gode faciliteter, med gode medspillere og velkvalificerede trænere. Desuden skal licenssystemet styrke fundamentet for dansk fodbolds bedste eliteungdomsklubber, sportsligt og administrativt. Resultatet skal være, at spillerne hurtigere bliver i stand til at kunne gøre sig gældende på de respektive klubbers 1. hold og derigennem også være med til at styrke Danmarks Ungdomslandshold og senere A-landsholdet. Det er derfor ikke overraskende, at de klubber, der i forvejen har brugt flest ressourcer på at skabe talentudviklingsmiljøerne, også står først i køen til at få licens. Formålet er ikke at Licenssystemet direkte skal styrke Dansk Fodbold som helhed, men at Dansk Fodbold vil blive styrket som helhed, gennem den forbedrede talentudvikling. Licenssystemet har sit primære virke på U/17 og U/19 niveau, og der ydes tilskud til talentudvikling i de klubber, hvor forholdene lever op til kravene, og hvor størstedelen af talenterne i disse årgange befinder sig. Ved fastsættelsen af de beløb, som DBU støtter licensklubberne med, er der lagt vægt på, at DBU kun delvist dækker de udgifter, som licenssystemet kræver, at klubber har til trænerlønninger, faciliteter, uddannelse, organisation mv. Ideen er, at klubberne selv skal beslutte at oprette og vedligeholde et talentudviklingsmiljø, og afholde udgifterne hertil, før DBU kan certificere det og udbetale støtten til delvis dækning af driftsudgifterne. Gør det det nemmere eller sværere for en klub uden for licenssystemet at komme med? Svaret er sikkert individuelt for hver klub, men i forskel til tidligere er klubberne ikke nødt til først at fokusere kortsigtet på resultaterne for klubbens U/13 og U/14 hold eventuelt gennem fiskeri af spillere fra andre klubber. Etablering af et talentudviklingsmiljø af høj kvalitet er vigtigere. På samme måde er en klub, der allerede har licens og ønsker at beholde den, nødt til at fokusere på at bibeholde kvaliteten i talentudviklingsmiljøet, frem for at fokusere på årets resultater for deres ungdomshold. fortsættes side 11 >> 9

Bulletin nr. 8 > August 2008 >> fortsat fra side 9 Det bør alt andet lige betyde, at fiskeriet i de yngre årgange, hvor Holdninger & Handlinger gælder, bliver mindre udbredt, og spillerne kan dermed blive længere i deres nærmiljøer. Dette understøttes af, at licensklubberne skriver under på, at de også i praksis efterlever de holdninger til klubskifter, som kommer til udtryk i H&H, og at de efterlever de etiske retningslinjer for klubskifter, som DBU har vedtaget. Sådan bliver holdninger omsat til konkrete handlinger. På den anden side betyder det også, at når spillerne bliver 15 år og ældre ser DBU gerne, at de allerbedste spillere samles i de bedste klubber med de bedste talentudviklingsmiljøer. 23 klubber har fået licens. De sender hver weekend 2 x 14 spillere i kamp i DBUs ungdomsturneringer, i alt 644 spillere fordelt på fire ungdomsårgange. I gennemsnit er 161 spillere i hver årgang således omfattet at licenssystemet med det formål, at de kan udvikle sig til det allerhøjeste niveau i Dansk Fodbold. DBU ser gerne, at der bliver lidt flere licensklubber, hvis klubberne kan og vil etablere miljøerne. Omvendt giver den samlede talentmasse en naturlig øvre grænse for hvor mange klubber, de allerbedste kan fordeles på, og samtidig fortsat træne og spille sammen med de allerbedste. Det er heldigvis DBUs indtryk, at der er rigtig mange klubber, der arbejder konstruktivt på at opfylde kravene til at få licens i de kommende år. Det skulle gerne blive til glæde og gavn for Dansk Fodbold som helhed. På vegne af DBUs Licensudvalg, drenge Christian Kofoed Formand Horsens SIKs anke afvist DBUs kvindeeliteungdomsudvalg stadfæstede DBUs licensudvalgs beslutning, da Horsens SIKs anke blev afvist 26. maj gav DBUs licensudvalg for piger 11 klubber licens ud af et ansøgningsfelt på 18 klubber. Horsens SIK var ikke blandt de 11 klubber, men fik som eneste klub bevilliget et wildcard, der betød, at klubben trods manglende licens har mulighed for at deltage i U/18 DM i den kommende sæson. Horsens valgte at anke afgørelsen til DBUs kvindeeliteungdomsudvalg, der fungerer som ankeinstans. Efter at have gennemgået anken og indhentet yderlig information i DBUs uddannelsesafdeling har kvindeeliteungdomsudvalget valgt at afvise anken med begrundelsen, at Horsens SIKs cheftræner ikke har den fornødne træneruddannelse eller opfylder licensminimumskravet, som er, at man er tilmeldt den førstkommende A- træneruddannelse. DBUs kvindeeliteungdomsudvalgs afgørelse er endelig og kan ikke ankes yderligere. Jacob Wadland/jwad@dbu.dk Mange vil fløjte i Nordjylland Modsat resten af landet er tilmeldingerne væltet ind på DBUs Fodbolddommercamp i Storvorde i Nordjylland. Her får 25 unge, heraf otte piger, i uge 32 mulighed for at prøve kræfter med det at være fodbolddommer. Fløjten er populær i Nordjylland. Mens Dansk Boldspil-Union,DBU, i år har måttet opgive at afholde de planlagte fodbolddommerskoler/ camp i Odense, Holstebro og Nordborg har den planlagte fodbolddommercamp i Storvorde i Nordjylland ingen problemer med at skaffe nye dommeraspiranter. Således har man endda måtte forhøje loftet for antallet af deltagere fra 20 til 30 på grund af den store tilmelding til den planlagte fodbolddommercamp i uge 32. I alt har 25 deltagere meldt sig til camp en herunder otte piger, mens to af deltagerne overskrider aldersgrænsen, men har fået dispensation til at være med på camp en, der er for unge dommerinteresserede mellem 15 og 20 år.»det er jo helt fantastisk. Vi er himmelhenrykte heroppe og rigtig glade for at så mange har tilmeldt sig. Det er jo med til at understrege, at vi ikke kun har et rigtig godt produkt, men også, at vi har ramt rigtigt i timingen af vores rekrutteringskampagne blandt de unge, der jo kan være rigtig svære at få fat i. Vi har deltagere fra både Kerteminde, Juelsminde, Esbjerg, Nr. Snede, Vejle, Aarhus og Aalborg-området. Så det viser jo, at interessen er der blandt de unge også blandt pigerne,«lyder det fra Thomas Jensen, ansvarlig for DBUs Fodbolddommercamp i Storvorde, samt medlem af DBUs Fastholdelses- og rekrutteringsgruppe under DBUs Breddedommergruppe. Han håber, at den nordjyske succes desuden fremadrettet vil være med til for alvor at få sat skub i dommerrekrutteringen blandt de unge:»den nye mulighed med at man kan overnatte og samtidig være sammen med andre unge, der også er interesseret i dommerfaget, synes at ramme rigtigt hos de unge, fortsættes side 13 >> 11

Mod. ST6344 Z42V

Bulletin nr. 8 > August 2008 Kenn Hansen ny dommer SAS Ligaen. Ny dommer i SAS Ligaen DBUs Elitedommergruppe styrker truppen af dommere til SAS Ligaen i den kommende sæson med oprykningen af Kenn Hansen, 28 år. To Viasat Divisionsdommere lægger fløjten og overtager flaget som linjedommere i SAS Ligaen. DBUs Elitedommergruppe har gennemgået dommernes indsats i Danmarksturneringen i den forløbne sæson. Og har derefter foretaget de nødvendige justeringer blandt dommerne i de tre bedste rækker, SAS Ligaen, Viasat Divisionen og 2. Division. Gruppen har valgt at udvide truppen af SAS Liga-dommere med Kenn Hansen, 28 år og fra København. Han tog sin dommereksamen for 11 år siden, og debuterede i Danmarksturneringen fra forårsturneringens start i 2006. Allerede efter et halvt år i 2. Division var han fra efteråret 2006 klar til at dømme i Viasat Divisionen.»Vi følger vores unge dommertalenter tæt, og det giver os igen i år chancen for at rykke en ung dommer op i landets bedste række,«udtaler Kaj Østergaard, som er medlem af DBUs dommerudvalg og formand for DBUs Elitedommergruppe, der står for det faglige arbejde med topdommerne. Dermed hentyder Kaj Østergaard til, at gruppen så sent som for et år siden rykkede den dengang 31-årige Michael Johansen op i SAS Ligaen. Ved at supplere truppen af SAS Ligadommere med Kenn Hansen har Elitedommergruppen 14 dommere til disposition til de 198 kampe i SAS Ligaen fra den kommende sæson. Det indgår fortsat i planlægningen med de nyere dommere i landets bedste række, at de som led i deres fortsatte udvikling får suppleret deres opgaver i SAS Ligaen med kampe i Viasat Divisionen. Blandt dommerne i landets næstbedste række har Lars Hummelgaard og Henrik Kristensen valgt at droppe fløjten til fordel for en fortsat karriere med flaget i hånden som linjedommere i landets bedste række. De erstattes i Viasat Divisionen af Jens Maae og Michael Tykgaard. Jens Maae, 26 år fra Højbjerg ved Århus, tog sin dommereksamen i 1997, og dømte i 2. Division hele sidste sæson. Michael Tykgaard, 31 år fra Holstebro, tog sin dommereksamen i februar 2002, og rykkes op i Viasat Divisionen efter kun et halvt år i 2. Division. 2. Division bliver styrket med fire dommere fra Danmarksserien i skikkelse af Christian Brixen, København, Dennis Mogensen, Kolding, Jørgen Nielsen, Varde og Peter Kjærsgaard-Andersen fra Århus. Udover Lars Hummelgaard og Henrik Kristensen bliver gruppen af DBU Linjedommere suppleret af David Vang Andersen, der er blevet indstillet af KBU. Blandt de kvindelige dommere fortsætter de aktive med deres nuværende indrangering med to kvindelige dommere i 3F Ligaen og én 1. Division. Se listen over dommere og linjedommere i Danmarksturneringen 2008/2009 på www.dbu.dk - http://www.dbu.dk/page. aspx?id=689 Lars Berendt/lber@dbu.dk >> fortsat fra side 11 især de 15-16-årige, som de fleste deltagere er. Med overnatningsmuligheden får vi jo også en ramme for at inkludere både det sociale og det faglige i endnu højere grad end tidligere. Vi får for eksempel dommere på forskellige niveauer og køn til at komme om aftenen og fortælle om deres oplevelser,«slutter Thomas Jensen, der understreger at man ikke er kommet sovende til de mange tilmeldinger, men har været meget aktiv i markedsføringen i alle 900 jyske klubber, og andre relevante steder. Ekstra instruktører Ud over de mange deltagere på skolen har DBU ligeledes måtte skaffe ekstra dommerinstruktører for at sikre, at kvaliteten af undervisningen er i top. Det er første gang at DBU afholder de såkaldte fodbolddommercamps, der i stil med DBUs Fodboldcamps har overnatning med. Det er tredje år i træk at man forsøger at få unge mellem 15-20 år interesseret i at blive fodbolddommere og målretter skoler til netop denne aldersgruppe. Fodbolddommerskolerne/ camps ligger altid parallelt med en af DBUs fodboldskoler, så der således er mulighed for de unge at afprøve teorien i praksis. Skolen afsluttes med en prøve, der ved bestået giver deltageren et dommerkort og dermed mulighed for at dømme i det virkelige liv. Pia Schou-Nielsen/pias@dbu.dk 13

Bulletin nr. 8 > August 2008 NYHEDER, RESULTATER, ALT OM LANDSHOLDET OG MEGET, MEGET MERE... BK Frem har generhvervet sin kontrakttilladelse. Frem kan igen skrive kontrakter BK Frem A/S har generhvervet sin kontrakttilladelse efter, at investorer har indskudt mere end syv millioner kroner i selskabet. Efter næsten et års ufrivillig pause er det igen muligt for BK Frem at skrive kontrakter, efter at investorer har indskudt mere end syv millioner kroner i selskabet. DBU fratog 26. juni 2007 BK Frems kontrakttilladelse og ni måneder senere blev Viasat Divisionsklubben i henhold til DBUs Love 28.2 frataget seks point på grund af den tvangsakkord, som Skifteretten stadfæstede den 23. maj 2008. Umiddelbart efter stadfæstelsen af tvangsakkorden ansøgte BK Frem A/S om generhvervelse af kontrakttilladelsen. Det skete, efter at investorer havde indskudt mere end seks millioner kr. i selskabet. DBU afviste midt i juni anmodningen i første omgang på trods af marginal opfyldelse af kravene. Efterfølgende dokumenterede BK Frem, at der var indskudt yderligere kapital, således at selskabet nu havde fået tilført mere end syv millioner kroner. På baggrund heraf meddelte DBU klubben, at den med virkning fra den 23. juni havde generhvervet sin kontrakttilladelse.»i en situation, hvor klubben for nylig har været underlagt en tvangsakkord, var det vigtigt for os, at klubben var i stand til at opfylde kravene på en overbevisende facon, og det var i det lys, at vi både afviste BK Frems første ansøgning og nu godkender dem som kontraktklub, efter de har fået indskudt yderligere kapital«fortæller afdelingschef for DBU Turneringer Peter Ebbesen, og fortsætter:»vi håber nu, at tavlen er visket ren for BK Frem, og har af samme årsag betinget vores godkendelse af kontrakttilladelsen med, at alle kreditorer får de 20 % af deres tilgodehavende, som de ifølge en tvangsakkord er berettiget til,«slutter Peter Ebbesen. Jacob Wadland/jwad@dbu.dk FODBOLD HELE DØGNET WWW.DBU.DK Vild med fodbold? Har du lyst til at arbejde i et spændende sportsligt miljø med både alsidige og udfordrende arbejdsopgaver, så har vi en interessant stilling som assistent for vores dommeruddannelse. Læs hele stillingsannoncen under Organisation/ Ledige stillinger på www.dbu.dk store fodboldoplevelser 14

Bulletin nr. 8 > August 2008 Nye trænere i DBU DBU har ansat fire nye trænere. Søren Randa-Boldt overtager U/19-kvindelandsholdet efter Henrik Lehm, mens Anders Damgaard bliver ny U/17-pigelandstræner efter Bent Eriksen. Martin Bloch bliver ny talenttræner med ansvar for U/15 Talentcenter Vest. Helle Hansen bliver ny U/19-kvinde assistenttræner. Søren Randa-Boldt ny U/19-kvindelandstræner Det blev et kendt ansigt, der erstatter Henrik Lehm som ny U/19-kvindelandstræner. Valget faldt på 36-årige Søren Randa-Boldt, der tidligere har været kraftcentertræner for Skovlundes 3F Liga-hold, og som sidste sommer assisterede Kenneth Heiner-Møller og Per Nielsen under kvindelandsholdets deltagelse ved VM-slutrunden i Kina. Søren Randa-Boldt kommer fra en stilling som talenttræner i Herfølge.»Jeg var rigtig glad for mit job og forholdene i Herfølge, men det er ikke hver dag, at ens drømmejob dukker op, så jeg var nødt til at gå efter det,«fortæller den nye U/19- kvindelandstræner, der nu skal prøve at sidde på den anden side af skrivebordet.»jeg glæder mig til at føre det gode arbejde videre, som Henrik og Bent har lagt for dagen. Som klubtræner kender jeg forholdene i klubberne, hvilket, jeg tror, kan blive en fordel for mit virke som landstræner. Jeg ved, det er ekstremt vigtigt at have et godt forhold til trænerne og klubberne samt at opbygge et godt samarbejde med de øvrige landstrænere,«fortæller Randa-Boldt. Søren Randa-Boldt første opgave bliver to venskabskampe mod Holland i starten af september måned, som er holdets sidste forberedelse, før U/19-kvindelandsholdet skal spille 1. EM-kvalifikationsrunde i Serbien senere i september. Søren Randa-Boldts kontrakt er løbende, men kan tidligst opsiges efter to års prøvetid. Anders Damgaard ny U/17-træner Der er ingen tvivl om, at DBUs nye U/17-pigelandstræner glæder sig utrolig meget til at starte i sit nye job.»jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at komme i gang med at arbejde med de spillere, der er på min årgang. Jeg kender desuden mange af dem i og med jeg har været med i gamet i et par år nu. Det bliver rigtig spændende,«lyder det fra den 37-årige uddannet skolelærer, nuværende U/16-talenttræner for Talentcenter Nord, KTU-træner og assisterende træner for U/19-pigelandsholdet, Anders With Damgaard. Han overtager dermed posten fra Bent Eriksen, der har valgt at stoppe som landstræner per 1. august.»jeg vil forsøge at køre noget den stil videre som Bent (Eriksen, red.) og Henrik (Lehm, red.) har lagt, men det er klart jeg er en anden type, og har selvfølgelig min egen stil. Jeg kender jo årgangene godt, og samtidig har jeg i min nuværende stilling en rigtig god og daglig kontakt med klubtrænerne, og det er da helt klart noget, jeg også vil kunne drage nytte af i mit kommende job,«forklarer Anders With Damgaard, Første opgave for den nye landstræner er en træningssamling og to landskampe mod Holland forud for 1. runde af EM-kvalifikationen i Belgien, der spilles fra 14.-19. oktober. Bloch ny DBU Talenttræner DBUs nye talenttræner kommer fra Amager. 28-årige Martin Bloch, der har været ansvarlig for FC Amagers U/18-hold, starter 1. august som ansvarlig for U/15 Talentcenter Vest, og afløser dermed Ole Schwennesen, der stoppede som talenttræner til fordel for en stilling som fuldtidstræner i Kolding FC. Martin Bloch, der netop har færdiggjort sin læreruddannelse på N. Zahles Seminarium, har siden 2004 været DBU A-træner og i de sidste to år fungeret som DBU instruktør. Hans trænergerning startede i 1998, hvor han blev Lilleput A-træner i Kastrup Boldklub. Tre år senere overtog han klubbens Drenge Mesterhold. I 2005 hev han teltpælene op for at flytte til Århus, hvor han blev assistenttræner på AGF s U/18 Liga-hold, der vandt bronze både i 2005 og 2006, og var samtidig i en længere periode ansat til at varetage den individuelle træning af klubbens U/12- og U/14-spillere. Martin Bloch vendte tilbage i Amager i 2007, hvor han overtog ansvaret for FC Amagers U/18-hold. Han tiltrådte stillingen 1. august 2008, og indgår i det seks mand store trænerteam, der er ansvarlig for de fire U/15- og to U/16 Talentcentre i Danmark. Han har dog allerede mødt både kollegaer og talenter på det netop afholdte U/15 talenttræf i Vejle, hvor DBU samlede 76 spillere under 15 år i fem dage til træning, foredrag og kamp. Helle Hansen ny U/19-kvinde assistenttræner Helle Hansen, der tidligere har været cheftræner i Team Viborg og Vejle Boldklub, er fra 1. august ansat som assistenttræner for Søren Randa-Bolt på U/19-kvindelandsholdet og sideløbende som KTU-træner. Som aktiv spillede Helle Hansen 165 kampe for Vejle Boldklubs 1. hold, og har i det seneste år været ansat som lærer på Flemming Efterskole, hvor hun blandt andet var ansvarlig for drengefodbold afdelingen. Helle Hansen har bestået DBUs A-træneruddannelse i december 2004. Jacob Wadland/jwad@dbu.dk Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk 15

FC Nordsjællands direktør, Allan K. Pedersen og sportschef, Jan Laursen fik overrakt checken på 50.000 kroner af formand for DBUs fairplay-udvalg, Thomas Bytoft. Fairplay-kontanter til FC Nordsjælland FC Nordsjælland vandt ikke kun fairplay-konkurrencen i sidste sæson, men sikrede sig ligeledes en eftertragtet UEFA Cup-plads på baggrund af fair spil. I weekenden modtog klubben så det mere kontante bevis for førstepladsen i fairplay-konkurrencen 2007/2008. I tabellen blev FC Nordsjælland i sidste sæson nummer ni, mens de i SAS Ligaens fairplay-konkurrence endnu en gang kunne indtage førstepladsen og titlen som det mest fair spillende hold i sæsonen 2007/2008. Førstepladsen i fairplay-konkurrencen gav klubben en plads i UEFA Cup en, da Danmark via lodtrækning fik en ekstra plads på grund af Danmarks fairplay-koefficient i UEFA-regi. FC Nordsjællands direktør, Allan K. Pedersen og sportschef, Jan Laursen fik i pausen af opgøret mellem nordsjællænderne og Brøndby IF søndag den 20. juli overrakt det mere kontante bevis for førstepladsen en check på 50.000 kroner. Til at overrække prisen var formand for DBUs Fairplay-udvalg, Thomas Bytoft. Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk DBU Bulletin ISSN 1601-7919 Udgiver Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé 1 2605 Brøndby Redaktion DBU Kommunikation Lars Berendt/lber@dbu.dk (ansv.) Jacob Wadland/jwad@dbu.dk Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Layout/dtp DBU Grafisk Bettina Emcken/bete@dbu.dk Lise Fabricius/lise@dbu.dk Carl Herup Høgnesen/carl@dbu.dk Foto Per og Anders Kjærbye, Bettina Emcken m.fl. Oplag 3.100 Tryk Kailow Graphic A/S Udgives 11 gange årligt næste nummer september 2008