Vend bøtten på hovedet!

Transkript

1 BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan siger psykolog Jakob Freil, Dansk Pædagogisk Forum og Center for Idræt ved Århus Universitet, i denne snak om fastholdelse af ungdomsspillere. 28

2 Vend bøtten på hovedet! Tekst: Mikael Sand & foto: Per Kjærbye De traditionelle holdsports-grene har svært ved at tiltrække ungdommen. Det bliver sværere og sværere at stille hold, for der falder spillere fra sæson til sæson. Det er svært at være ungdomstræner i dag, for ungerne er svære at styre, og de hører ikke efter, hvad der bliver sagt. Ledere og trænere i en lang række fodboldklubber kan med statsgaranti nikke genkendende til ovenstående citater. I hvert fald oplever mange fodboldklubber i disse år en markant tilbagegang i antal medlemmer i ungdomsafdelingen. Senest har medlemstal fra Danmarks Idræts-Forbund dokumenteret det faktum, at dansk fodbold siden 2000 i visse områder - har mistet 33 procent af de årige medlemmer. Ikke rar læsning for de mange frivillige trænere og ledere, som yder en kæmpe indsats for den lokale fodboldklub. INGEN FACITLISTE Vi har bedt psykolog Jakob Freil, der blandt andet er tilknyttet Dansk Pædagogisk Forum og Center for Idræt ved Århus Universitet, komme med et bud på, hvad der kan få fodbolden ud af denne negative skrue. I den forbindelse er den ændrede børne- og ungdomskultur nogle af nøgleordene for Jakob Freil. Det er kort og godt tid til at vende bøtten på hovedet, hvis klubberne skal undgå frafald og få succes med at rekruttere og fastholde fremtidens seniorspillere, mener Jakob Freil. - Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke kan komme med en facitliste på løsningen af denne problemstilling, for i mine øjne findes der ikke en facitliste. Det handler for klubberne om at finde deres egen vej til succes med at fastholde de unge spillere, siger Jakob Freil, der er overbevist om, at klubbernes ledere og trænere må se i øjnene, at ungdomskulturen har ændret sig radikalt i takt med, at forældre i dag opdrager deres poder til at være mere selvstændige individer i forhold til for år siden. - Børn og unge i dag kræver at blive set og hørt som unikke individer, og de er i højere grad opdraget til at få deres ønsker opfyldt her og nu. Når udviklingen er gået i den retning, bliver klubberne også nødt til at følge med. Det er derfor, jeg mener, at bøtten skal vendes på hovedet. 29

3 30

4 INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB En af de store udfordringer ifølge psykologen er, at klubbernes trænere og ledere i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt, hvilket der har været en mangeårig tradition for. - Vi må for eksempel se i øjnene, at nutidens unge hellere selv vil søge deres rolle på et hold end bare blive sat til eksempelvis at spille højre back, hvis de drømmer om at spille på midtbanen. Den tankegang var muligvis brugbar for flere år siden, men ikke i dag. Fastholdes den måde at skabe et fællesskab på, så er jeg ret overbevist om, at endnu flere unge spillere helt ned til års alderen vil falde fra. De vil ganske enkelt ikke finde sig i, at voksne udsteder ordrer på den måde, mener Jakob Freil, som selv giver svaret på, hvor det er blevet sådan: - Nutidens unge har det lidt lige som den sang, hvor Amy Diamond synger What s in it for me. De unge mennesker vil gerne hjælpe holdet og være en del af et fællesskab, men fællesskabet skal give mening for dem selv. Hvis de bliver sat til at spille højre back, og deres drøm er en plads på midtbanen, så er der jo ikke meget in it for them, om man så må sige. Nej, de unge vil have fleksible muligheder for at afprøve sig selv og deres rolle på et hold. KORTSIGTET TANKEGANG Nu er der jo mange klubber, som sætter en ære i at have hold i Mesterrækken eller A-rækken. Hvordan kan det ønske kombineres med, at spillerne selv skal have indflydelse på, hvor de spiller? - Det kan fint kombineres. Men når jeg hører trænere sige, at lige nøjagtig den kommende lørdags kamp er den vigtigste, må jeg bare sige, at det er for kortsigtet at tænke på den måde. Det er ikke, fordi jeg ikke er tilhænger af konkurrenceidræt, hvor målet er at vinde flest mulige kampe. Jeg mener bare, at et kortsigtet taktisk resultathensyn til næste lørdags kamp kan stå i vejen for spillernes udvikling og motivation og dermed holdets resultater over tid. Den tankegang er for kortsigtet. Jeg forestiller mig ikke, at spillerne skifter pladser hver anden uge, men hvis en ung spiller for eksempel hen over sæsonen får lov og tid til at udvikle sig på en anden plads, kan det være, at chancerne for sejre øges. Måske ikke den førstkommende lørdag, men måske om to måneder eller to år. Først og fremmest er min pointe dog, at klubberne i jagten på gode resultater bør fokusere mere på kvaliteten i træningen og uddannelsen af trænerne frem for indholdsfattige resultatmålsætninger om at vinde den næste kamp eller spille i en særlig række. Gode ungdomsspillere, der både bevarer lysten til at spille og opnår evner til at begå sig i de bedste rækker, udvikles især af god træning og langsigtede hensyn til individets alsidige udvikling, ikke af en træners evne til at lave effektive taktiske her-og-nu-løsninger i de enkelte kampe. Træningskulturen er derfor også efter Jakob Freils opfattelse et centralt punkt. Dagens børn og unge er kvalitetsbevidste, og vi skal byde på kvalificeret træning med leg og kreativitet som bærende elementer. Der skal så at sige være daglig gevinst for den enkelte. Kortsigtede resultatmål eller langsigtede holdmål om at rykke op eller vinde rækken er ikke tilstrækkelig motivation, - og slet ikke hvis ønsket er at fastholde en bredere del af en årgang i ungdomsårene. RISIKO FOR FORTSAT FRAFALD Mange ungdomstrænere har en alder, så de på egen krop har oplevet at blive placeret på en position og har spillet der uden at stille spørgsmålstegn ved trænerens beslutning. Hvordan skal trænere og for den sags skyld klubledelsen få et indblik i den ungdomskultur, som, du mener, er så meget anderledes? UDVIKLING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE FEM FOKUSPUNKTER: Resultater skabes over tid. Hold fokus på individets udviklingsmuligheder. Kampen på lørdag er aldrig holdets vigtigste. Træningskulturen kvalitet i træningen. Resultater skabes i træningen, ikke til kampe. Fokus på individet i fællesskabet den enkeltes udvikling og motivation. Leg og kreativitet som bærer af resultater. Fleksible udviklingsmuligheder og rammer for individet især i ungdomsårene Løbende dialog om retningslinier, mål og midler unge/forældre/trænere/ledere. Enevældige styreformer respekteres hverken af unge eller deres forældre Jakob Freil 31

5 32

6 - Første skridt er jo at nå til en form for erkendelse af, at de unge vil noget andet i dag. Det kan for eksempel ske ved en mere systematiseret uddannelse af trænere, ledere og for den sags skyld forældrene om moderne ungdomskultur. Klubberne bør søge nye veje ved at sætte emnet til debat mellem trænere, ledere, forældre og ikke mindst de unge selv. Lokalt må der kunne hentes inspiration i samarbejde med daginstitutioner, skoler og skolefritidsordninger. Personalet der har jo i høj grad de unges hverdag inde på livet og kan formentlig komme med værdifulde input, som kan være med til at sikre, at børnene har lyst til at fortsætte med fodbolden og at talentmassen bliver så bred som mulig. Dermed øges også grundlaget for fortsat udvikling af talenter og resultater i de jyske fodboldklubber. Er du bekymret for fremtidsperspektiverne på fodboldens vegne? I en individualiseret tid, hvor unge samtidig oversvømmes af muligheder og tilbud, tror jeg det er uundgåeligt, at holdidrætten oplever en vis tilbagegang i ungdomsårene. Det mener jeg ikke vi skal gå i panik over. Men det er nødvendigt, at klubberne ændrer tankegang og attitude i forhold til de unge. For eksempel synes nutidens unge, at det er latterligt, når voksne/trænere forsøger at få dem til at rette ind til højre uden at give dem en ordentlig forklaring. Hvis fodboldledere og -trænere ikke er indstillet på at møde de unge på deres bane, så kan jeg godt frygte, at vi ikke har set det sidste til medlemsfaldet. BLÅ BOG Psykolog Jakob Freil Foredrag og udviklingsopgaver indenfor børne-ungeområdet, bl.a. ved Dansk Pædagogisk Forum. Coaching, idrætspsykologi, mental træning. Bl.a. tilknyttet Team Danmark og Center for Idræt, Århus Universitet. Elitebasketballtræner i Bakken Bears, Århus. 33