Undervisningsvejledning



Relaterede dokumenter
Undervisnings- vejledning

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

For hver indikator er der fremhævet sundhedsfaglige anbefalinger for kvalitetsforbedringer på området.

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 :( ;( ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

National Guideline for Organdonation

Organdonationsdatabasen. Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

Dansk Center for. Organdonation

Dansk Center for. Organdonation. inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

Praktisk håndbog for udrykningsfunktionen

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2013 for Dansk Center for Organdonation

DCD -giver flere mulighed for organdonation. Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT SLAGELSE SYGEHUS NEUROLOGISK AFDELING

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

Nøgletal 2017 organdonation og transplantation

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Status på handlingsplan for organdonation

Donation efter cirkulatorisk død

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2014 for Dansk Center for Organdonation

Årsplan Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

Sundhedsstyrelsens nationale indsats

Organdonation livet og døden. Op mod

Årsplan DCO skal ifølge sit nuværende arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan:

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD

Annemette Søgaard Hansen/

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Antal organdonorer pr. mio. indbyggere i Danmark og fordelt på regioner i perioden

Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan:

Annemette Søgaard Hansen/

Referat fra møde i styregruppen for Dansk Center for Organdonation 26. november 2014

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Nyretransplantationer Før nu - fremtiden. Claus Bistrup, afd. Y Christina Rosenlund, afd. U Francois Baudier, afd. T

Neurologiske patienter - Erfaringer fra donationsforløb

Dansk Center for Organdonation Årsmøde

Kom godt i gang med I-bogen

Guide til Umbraco CMS

Vejledning til Mozart Viewer 12

Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan:

ORGANDONATIONSDATABASEN ÅRSRAPPORT JANUAR DECEMBER NATIONAL KLINISK KVALITETSDATABASE

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Transkript:

Undervisningsvejledning Lærerværelset version 1.3 16. oktober 2013 Dansk Center for Organdonation Incuba Science Park, Skejby. Brendstrupgaardvej 102, Bygn. B. 8200 Århus N www.organdonation.dk

Indledning Velkommen til Lærerværelset. Lærerværelset er Dansk Center for Organdonations webunivers for undervisere i organdonation. Denne vejledning er tiltænkt dig, som skal bruge undervisningsmaterialet om organdonation i forbindelse med undervisning og debat. På sitet finder du undervisningsmateriale, der dækker donationsforløbet på en intensivafdeling fra donordetektion til de pårørendes afsked med den afdøde. Materialet er udviklet for at tilbyde spændende og aktiverende undervisningsmateriale af høj kvalitet og består af mindre sekvenser, der kan kombineres så undervisningen kan tilpasses din målgruppe. Formålet med materialet er at skabe mulighed for læring, debat, diskussion og overvejelser om organdonation. Webuniverset er udviklet til brug for det sundhedsfaglige personale, der underviser i organdonation, men vil også kunne være relevant for andre undervisere, for eksempel på de sundhedsfaglige uddannelser. Materialet kan frit benyttes af alle undervisere. Her kan du finde forskelligt materiale - for eksempel korte filmsekvenser og præsentationer. For hvert emne kan du finde baggrundsmateriale, og få inspiration til, hvordan du kan bruge materialet i din undervisning. En hjørnesten i webuniverset er en række film, hvor erfarne læger og sygeplejersker samt pårørende til organdonorer fortæller om deres erfaringer med donationsforløb om udfordringer, dilemmaer og gode løsninger. Lærerværelset er udviklet af Dansk Center for Organdonation i samarbejde med erfarne læger og sygeplejersker. Materialet opdateres løbende. Den seneste opdatering vil fremgå af det enkelte materiale. Universet fås i en særlig offline-version, der ikke kræver internetforbindelse. Du kan rekvirere dette ved henvendelse til Dansk Center for Organdonation. Tak til følgende Dansk Center for Organdonation vil gerne sige en dybfølt tak til de pårørende, der har bidraget med deres erfaringer fra donationsforløb. Undervisningsmaterialet ville ikke have været det samme uden deres bevægende og meget lærerige beretninger. Tak. En særlig stor tak skal også lyde til Anja Marie Bornø Jensen, Ph.D i antropologi og Anders Korsgaard Christensen, chefpsykolog for deres uvurderlige analytiske kommentering af kommunikationsmaterialet. Desuden vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til følgende eksperter, der velvilligt har stillet deres ekspertise og erfaring til rådighed for udvikling af læringsmaterialet: Benedikte Dahlerup, Bjørn Hermansen, John Hauerberg, Kirsten Knage, Dorthe Helene Jensen, Niels Agerlin, Anne Mette Alfast, Mette Bruun Mortensen, Ruth Østergaard Poulsen og Klaus L. Høyer. Sidst men ikke mindst en stor tak til skuespillerne: Elsebeth Steentoft, Christine la Cour og Rasmus Munch. Systemkrav For at sikre optimale afviklingsforhold bør undervisningsmaterialet benyttes i en moderne browser (internet Explorer (7 op opefter), Chrome, Safari eller Firefox. Materialet kræver en opdateret Flash-afspiller (version 11 eller senere). 2

Sådan bruger du sitet Sitet er bygget op om en række punkter, der følger donationsprocessen kronologisk. En stor del af indholdet er koncentreret om kommunikationen i forbindelse med forløbet - både internt på donorafdelinger, med transplantationscentrene og ikke mindst med de pårørende til potentielle donorer. Men du vil også finde andre typer af undervisningsmateriale f.eks. i form af præsentationer eller dokumenter du kan printe. Når du først kommer ind Det første, du møder, når du kommer ind på sitet, er forsiden, hvor du kan se alle punkter i donationsprocessen. Det er afgørende, at du som underviser gør dig grundigt bekendt med indholdet, så du kan benytte sitet mest effektivt. Sitet er en ressource eller en værktøjskasse med materiale, du kan bruge til at understøtte din undervisning. Materialet kan sammensættes i forhold til de punkter, du ønsker at berøre, den tid du har til at undervise og ift. målgruppen for din undervisning. Sitet giver dig også mulighed for at være fleksibel og tilpasse undervisningsforløbet til den drejning, debatten og dialogen måtte tage på dagen. Men det kræver altså, at du har overblikket over indholdet. I det følgende gennemgår vi indholdet og tankerne bag de enkelte punkter. Typer af materiale Der er grundlæggende tre typer af materiale på sitet: ene er et gennemgående element i undervisningsmaterialet. De er et integreret element på siderne og afspilles direkte i filmvinduet på hver side. Ofte er filmene opdelt og forsynet med indekspunkter, så det er let at finde frem til det man synes er interessant. s Nederst i højre hjørne under hvert menupunkt kan man finde downloads af relevant materiale til det pågældende menupunkt. Materialet kan være PDFfiler, Powerpoint præsentationer eller andet. Det er en god ide at downloade filerne på forhånd, og gemme dem på sin computer, så de er klar til brug før et undervisningsforløb. Links Det er også nederst i højre hjørne at man kan finde relevante links til det pågældende menupunkt. Her klikker man bare på linket og vil så blive henvist til den relevante side på internettet. Det kræver selvfølgelig, at man har en netforbindelse i den pågældende situation. 3

Sådan navigerer du rundt på Lærerværelset Et gennemgående element i undervisningsmaterialet er film. ene ligger sorteret under forskellige overskrifter i en fanebladsstruktur til venstre under filmvinduet. Ved at klikke på overskrifterne får man adgang til filmene i det pågældende faneblad de enkelte film kommer til syne som klikbare bokse i den mørke boks midterst under filmvinduet. Se nedenstående figur for hvordan undervisningsmaterialet er opbygget. En række af filmene er desuden indekseret. Der kan være tale om, at erfaringspersoner svarer på en række spørgsmål eller måske et samtaleforløb, der bliver kommenteret. I disse tilfælde er filmen forsynet med indekspunkter, så man kan springe direkte til det, man interesserer sig for. Indekspunkterne er placeret til højre for filmvinduet. Du kan vælge kun at vise enkelte punkter eller vise hele filmen - filmen forsætter fra det punkt du har valgt, indtil filmen er slut, eller du vælger et nyt indexpunkt. Du kan stoppe filmen ved at trykke på pauseknappen. Så har du mulighed for at stille et spørgsmål til dine kursister eller svare på en kommentar, inden du sætter filmen i gang igen. TIP: Hvis du dobbeltklikker på filmvinduet forstørres filmen til at fylde hele vinduet. 4

Gennemgang af undervisningsmaterialet 5

Donordetektion Dette menupunkt handler om hvem der kan blive donorer, samt hvad man gør, når man har detekteret en mulig donor. Det er altafgørende at være opmærksom på mulige donorer blandt de indlagte patienter, og derfor er der forskellige faktorer man skal være bevidst om hos patienterne. Punktet om Donordetektion har følgende underpunkter: Power Point En Power Point præsentation der handler om at være opmærksom på mulige donorer. Hvordan sikrer man sig den bedst mulige donordetektion på sin afdeling, hvilke signaler skal man være opmærksom på og hvad er handlingsplanen, når man har identificeret en mulig donor. Det er vigtigt at understrege, at som underviser er det nødvendigt, at man gør præsentationen til sin egen og aktivt fra og tilvælger de enkelte slides, så de passer til den målgruppe man har og det indhold, man gerne vil præsentere. TIP: I forhold til Power point præsentationen er det en fordel at downloade den på forhånd og gemme den på sin computer i stedet for at afspille den direkte fra siden. Link Nederst i højre hjørne finder du et link til Dansk Center for Organdonation, hvor man kan læse om de overordnede regler for, hvem der kan blive donorer. Derudover er der links til Dansk Center for Organdonations samling af instrukser til Actioncards Donordetektion, for de tre transplantationscentre. 6

Meld en donor Punktet Meld en donor - handler om hvem der kan blive donorer, samt hvad man skal gøre når man har identificeret en mulig donor. Det er vigtigt at beslutningen om, at en hjerneskadet dødende patient kan være donor træffes i samråd med et transplantationscenter og ikke alene træffes af lægerne på intensivafdelingen. Transplantationscentret kontaktes gennem vagthavende transplantationskoordinator/-kirurg. Punktet om Meld en donor har følgende underpunkter: I dette punkt ligger en film hvor en transplantationskoordinator fortæller om i hvilke tilfælde intensivafdelingerne skal ringe og få afklaret om der er tale om en mulig donor. Transplantationskoordinatoren fortæller ligeledes om hele donationsprocessen og om hvilke oplysninger transplantationscenteret har brug for i løbet af donationsprocessen. Nederst i højre hjørne finder du et link til læringspunkterne til Meld en donor. Link Nederst i højre hjørne finder du links til Dansk Center for Organdonations samling af instrukser, hvor du kan finde instruktion i hvordan du melder en donor til de tre transplantationscentre. 7

Diagnosticering af hjernedød I dette menupunkt kan man finde materiale der kan være en hjælp til selve diagnosticeringen af hjernedøden. Det drejer sig både om en gennemgang af den kliniske undersøgelse, om lovene på området og om decideret læringsmateriale om konstateringen af hjernedød. Punktet om Diagnosticering af hjernedød har følgende underpunkter: En film hvor en læge gennemgår hele hjernedødsundersøgelsen på en patientsimulator, sådan at man kan se hvert enkelt skridt i processen. Nederst i højre hjørne finder du et link til en PDF-fil med en checkliste om konstateringen af hjernedød udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk Selskab. Link Nederst i højre hjørne finder du et link til lovteksten om Bekendtgørelse om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion, hvor man kan læse om de reelle lovkrav på området. Derudover finder du et link til Dansk Center for Organdonations e-læringskursus om konstatering af hjernedød. Her kan man tage et kort e-læringskursus om emnet. Derudover er der link til undervisningsfilmen om konstatering af hjernedød. 8

Samtaler om organdonation Punktet - Samtaler om organdonation - fokuserer på dialogen mellem sundhedspersonale og pårørende i forbindelse med samtaler om hjernedød og organdonation. Hjørnestenen er et samtaleforløb mellem en læge, en sygeplejerske og tre pårørende til en patient med akut subarachnoidalblødning - de pårørende spilles af skuespillere. Samtaleforløbet er baseret på et typisk scenarie, som personalet i en potentiel donationssag kan komme ud for. Familien kender ikke afdødes holdning og patienten er ikke registreret i Donorregistret og bærer ikke donorkort på sig. De forskellige elementer af samtaleforløbet kommenteres løbende af antropolog Anja Marie Bornø Jensen og chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen. I punktet - Samtaler om organdonation - kan man klikke på en række erfarne læger og sygeplejersker og høre om deres personlige erfaringer med denne type samtaler, og endelig kan man klikke på fem pårørende og høre, hvordan de oplevede forløbet og kommunikationen med hospitalet i forbindelse med donationsprocessen. Punktet Samtaler om organdonation har følgende fem underpunkter: Se film I dette menupunkt ligger tre film: 1. Forberedelse til samtale: Et interview med læge Benedicte Dahlerup og sygeplejerske Bjørn Hermansen om, hvordan de forbereder sig til en pårørendesamtale. 2. Samtalen om hjernedød: En pårørendesamtale hvor fokus er at fortælle de pårørende, at chancerne for overlevelse er minimale og at introducere begrebet hjernedød. 3. Samtalen om organdonation: Denne samtale er fortsættelsen af Samtalen om hjernedød. Fokus er nu, at hjernedøden sandsynligvis er indtrådt og muligheden for organdonation introduceres. I samtlige tre film kommenterer antropolog Anja Marie Bornø Jensen og chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen løbende dialogen i samtalerne. ene er altså en vekselvirkning mellem samtale og kommentar. Tanken med filmene er, at de skal danne grundlag for din undervisning eller lægge op til debat. Kommentar: 1 I film 1- fortæller en række læger og sygeplejersker om egne erfaringer i relation til de spørgsmål, der bliver behandlet i film 1. Hvor film 1 tager udgangspunkt i et interview med en læge og en sygeplejerske om, hvordan de forbereder sig til en pårørendesamtale. Kommentar: 2 I film 2 - fortæller en række læger og sygeplejersker om egne konkrete erfaringer i relation til de spørgsmål, der bliver behandlet i film 2 samtalen om hjernedød. Kommentar: 3 I film 3 - fortæller en række læger og sygeplejersker på samme måde om egne konkrete erfaringer i relation til de spørgsmål, der bliver behandlet i film 3 samtalen om organdonation. 9

Erfaringer fra pårørende Fem pårørende til organdonorer fortæller, hvordan de oplevede forløbet omkring indlæggelsen og samtalerne med personalet i forbindelse med beslutningen om organdonation. Nederst i højre hjørne finder du link til en beskrivelse af casen som undervisningsmaterialet er bygget op omkring og Etikrapporten - Den gode Samtale, samt til tjeklisten for hjernedødsundersøgelsen. Link Nederst i højre hjørne finder du link til retsgrundlaget for samtykke til organdonation og for hvem der er nærmeste pårørende. 10

Donorbehandling: Der kan gå organer til spilde, fordi man ikke får optimeret donorbehandlingen i tide. Dette menupunkt handler om, hvordan man behandler organerne, så flere modtagerne kan få gavn af dem. Punktet om Donorbehandling har følgende underpunkter: PowerPoint En præsentation om donorbehandlingen der har til formål at standardisere og forbedre organdonation i Danmark og øge antallet af organer egnede til transplantation. Præsentationen er udviklet af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) TIP: I forhold til præsentationen er det en fordel at downloade den på forhånd og gemme den på sin computer i stedet for at afspille den direkte fra siden. I dette punkt ligger en film med P.hd., lektor i bioetik Mickey Gjerris om Etik og behandling af hjertestop. Nederst i højre hjørne finder du et link til en PDF-fil om behandling af voksne donorer udarbejdet af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Etik Nederst i højre hjørne finder du artiklen-transgressive Ethics og rapporten-mellem død og død. Derudover finder du forslag til brug af etikmaterialet om behandling af hjertestop og inspiration til arbejdsspørgsmål til at arbejde med emnet i egen afdeling. 11

Markering af døden Hjørnestenen i - Markering af døden - er en række udsagn, hvor pårørende til organdonorer fortæller om deres oplevelser med processen, suppleret af generelle iagttagelser og erfaringer fra sundhedspersonale om de udfordringer, der ligger i at markere dødens indtræden. Som mennesker opfatter vi intuitivt ophørt vejrtrækning og hjertefunktion som de endegyldige tegn på, at døden er indtrådt. Men i timerne efter at hjernedøden er konstateret, er den afdøde fortsat tilkoblet en respirator og har derfor både hjertefunktion og synlig vejrtrækning. Nogle pårørende bliver også forvirrede og usikre over, at plejen og behandlingen fortsætter uforandret efter at døden er indtrådt, - den afdøde får for eksempel tilført væske, bliver sondeernæret, medicineret og får børstet tænder. Punktet om Markering af døden har følgende underpunkter: Introduktion En kort introduktion til de særlige forhold, der kan gøre det vanskeligt for pårørende at forstå præcis hvornår døden indtræder i forbindelse med organdonation. Fire film om fire temaer i forbindelse med Markering af døden. I hver film fortæller en eller flere pårørende om oplevelser i forbindelse med donationsforløbet, og læger og sygeplejersker supplerer med egne erfaringer og generelle iagttagelser. Erfaringer fra præst og antropolog Hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen og antropolog Klaus L. Høyer fortæller om deres erfaringer med ritualer mv. til at markere dødens indtræden. Nederst i højre hjørne finder du link til læringspunkter til Markering af døden. Link Nederst i højre hjørne finder du link til ritualer til brug ved organdonation, udarbejdet af en række danske bisper. 12

Donoroperationen Når afdøde er erklæret hjernedød, der er givet samtykke til organdonation og transplantationskoordinatoren har samlet operationsholdet, der skal udtage organerne, går donoroperationen i gang. Under punktet Donoroperationen ligger der materiale der beskriver og viser hvordan en donoroperation foregår. Punktet om Donoroperationen har følgende underpunkter: I dette punkt ligger en film hvor en transplantationskirurg fortæller om hvordan donoroperationen foregår og hvilke forberedelser der går forud for udtagningen af organer. Bemærk, at der under indekspunkt 8 Beskrivelse af donoroperationen, er en grafisk illustration af donoroperationen. Nederst i højre hjørne finder du et link til læringspunkterne til Donoroperationen. Link Nederst i højre hjørne finder du links til Dansk Center for Organdonations samling af instrukser, hvor du kan finde instruktion vedrørende donoroperationen til anæstesi- og operationspersonale. 13

Afskeden Punktet Afsked handler om de udfordringer, der ligger i et afskedsforløb, der ofte strækker sig over mange timer. Der kan opstå tvivl om hvornår i donationsforløbet de pårørende kan tage afsked med den afdøde - og afhængigt af hvornår de vælger at tage afsked, vil den afdøde være varm og have synlig vejrtrækning - eller være kold og uden vejrtrækning. For de pårørende kan det have stor betydning at blive informeret om denne forskel og blive vejledt om de forskellige muligheder, der er for afskeden. Punktet Afskeden har følgende underpunkter: Introduktion En kort introduktion til de særlige forhold, der kan gøre det vanskeligt for pårørende at vide, hvordan og hvornår, man skal tage afsked i forbindelse med organdonation. Tre film om tre temaer i forbindelse med Afskeden. I hver film fortæller en eller flere pårørende om oplevelser i forbindelse med donationsforløbet, og læger og sygeplejersker supplerer med egne erfaringer og generelle iagttagelser. Erfaringer fra præst Hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen fortæller om sine erfaringer med hvordan og hvornår, de pårørende får den bedste oplevelse i at tage afsked i forbindelse med donationsprocessen. Nederst i højre hjørne finder du link til læringspunkter til Afskeden. 14

Opfølgning med familien Under punktet - Opfølgning med familien bliver der givet eksempler på erfaringer med den opfølgning der er med pårørende til organdonorer. Takkebrevet til donorpårørende der dækker Region Midtjylland og Region Nordjylland bliver for eksempel nævnt. Punktet Opfølgning med familien har følgende underpunkter: En film hvor både pårørende samt læge Niels Agerlin, sygeplejerske Dorthe Jensen og hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen fortæller om deres erfaringer i forhold til opfølgningen efter organdonation. Nederst i højre hjørne finder du et link til læringspunkterne til Opfølgning med familien. Derudover er der til inspiration listet en række arbejdsspørgsmål som man kan benytte i afdelingen, til at få en snak om hvad afdelingen tilbyder af opfølgning. 15

Børn som pårørende Det kræver en særlig opmærksomhed, når børn inddrages i kredsen omkring den døende på intensivafdelingen. Punktet - Børn som pårørende - handler om de reaktioner man skal være opmærksomme på når børn er pårørende til en organdonor og hvordan man kan hjælpe og støtte disse børn i donationsforløbet og i efterforløbet. Punktet Børn som pårørende har følgende underpunkter: I dette punkt ligger der tre film. En film hvor projektchef hos Kræftens Bekæmpelse Per Bøge fortæller om hvordan børn som pårørende på en intensivafdeling kan reagere og om hvordan man kan hjælpe og støtte disse børn En anden film med Per bøge fortæller om hvilke reaktioner man kan forvente fra børn i tiden efter dødsfaldet og ideer til hvordan man bedst støtter børnene i efterforløbet. En film hvor pårørende Hanne Tranberg, læge Niels Agerlin, sygeplejerskerne Dorthe Jensen og Mette Bruun samt hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen fortæller om deres erfaringer i forhold til børn som pårørende i et donationsforløb. Nederst i højre hjørne finder du et link til læringspunkterne til Børn som pårørende. 16