Last kriterier. Trappetrin



Relaterede dokumenter
Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

EN DK NA:2008

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

DS/EN DK NA:2014

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

EN DK NA:2007

DS/EN DK NA:2011

De nye europæiske brandklasser

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

DS/EN DK NA:2013

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

DS/EN DK NA:2012

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

Brandteknisk Vurdering

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

Bygningsreglementets funktionskrav

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

DS/EN DK NA:2013

De nye europæiske brandklasser

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Aarhus Brandvæsen Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

DS/EN DK NA:2011

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Tingene er ikke, som vi plejer!

Eftervisning af trapezplader

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

DS/EN DK NA:2012

Lagerførte. Gangriste. side 2-5. Andre ristetyper. side 6-7. Varmforzinket iht. DS/EN ISO 1461

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Bygningskonstruktion og arkitektur

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

DS/EN DK NA:2013

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefax

EN DK NA:2007

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: #1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

DS/EN DK NA:2010

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Gyproc Brandsektionsvægge

DS/EN DK NA:2013

Bygningsreglementet (

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

Brand. Branddimensionering

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

EN DK NA:2008

Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

B. Bestemmelse af laster

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

y Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret Marts 2019

Beredskab Fyns adgangsforhold. Beredskab Fyn Myndigheds Afdeling. Åsumvej Odense NV Telefon , Telefax

Brandklasser. Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

EN DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

DS Ståltrapezprofil Tag. Spændtabeller Juli 2018

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: Dato:

DS/EN 1520 DK NA:2011

STATISK DOKUMENTATION

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

Annex 1.4 FN Byen og Campus 2 Terrorsikring Arbejdsbeskrivelse Stål, generelt

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave Side 2: Nye snelastregler Marts Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Transkript:

Last kriterier Beboelse og offentlige områder EN 1991-1-1 DK NA:2007, det Danske Nationale Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, angiver følgende lasttilfælde for trapper: Kategori A: Boliger mm. Anvendelse: Rum i beboelsesbygninger og huse; værelser og vagtstuer i hospitaler; soveværelser i hoteller; køkkener og toiletter Underkategori A4: Trapper qk=3,0 kn/m² eller Qk=2,0 kn Kategori B - D: Adgangsveje Anvendelse: Kategori B: Kontorer mm - Kategori C: Samlingslokaler Kategori D: Butikslokaler Kategorierne omfatter alle områder hvor flere mennesker færdes og samles. Kategori B - C1 lokale adgangsveje 1) : qk=3,0 kn/m² eller Qk=3,0 kn Kategori B - C1 fælles adgangsveje 1) : qk=5,0 kn/m² eller Qk=4,0 kn Kategori C2 - D adgangsveje: qk=5,0 kn/m² eller Qk=4,0 kn Kontroltest af PcP. trin type O2 Achil DS/EN 1991-1-1 DK NA:2012 Note 1) : Fælles adgangsveje omfatter eksempelvis trapperum og trappehuse i hele bygningens højde samt forhaller, der fører til disse. Øvrige adgangsveje betragtes som lokale. Lasten gives en Ψ-værdi som svarer til den største Ψ-værdi i de lokaler, adgangsvejen betjener. Iflg. DS EN 1991-1-1, Pkt. 6.3.1.2 (5)P Lastværdier, forudsættes punktlasten Q at virke på et vilkårligt punkt af etageadskillelsen, altanen eller trappen over et areal, der svarer til etageadskillelsens anvendelse og form. Kendes anvendelsen ikke, kan dette areal, iflg. note under (5)P, normalt antages at være et kvadrat med en sidelængde på 50 mm. Hvis anvendelse af trappen er almindelig gangtrafik, kan arealet for punktlasten sættes til størrelsen på en voksen mands forfod; et kvadrat med en sidelængde på 100 mm, som anvendt i EN/ ISO 14122-3 og tidligere udgaver af Dansk Standards lastnormer. DS/EN 1990 Partialkoeffienter (Sikkerhed) Sikkerhed på Last 1,5 (Brudgrænsetilstand) Sikkerhed på Materialer 1,1 (Brudgrænsetilstand) Tilladelig deformation: Som angivet i teksten. Partialkoefficient: 1,0 (Anvendelsesgrænsetilstand)

Last kriterier Industri DS/EN ISO 14122-3: Maskinsikkerhed - Permanente adgangsveje til maskinanlæg - Del 3: Trapper, trappestiger og gelændere, angiver for trappetrin: 4. Generelle sikkerhedskrav til materialer og dimensioner 4.1 Konstruktionsdelens materialer og dimensioner og den anvendte opstillingsmåde skal opfylde kravene i denne standard. 4.2 Anvendte materialer skal i sig selv ved deres beskaffenhed eller ved en supplerende behandling være modstandsdygtige over for korrosion forårsaget af den omgivende atmosfære. 4.3 Alle dele, som brugerne kan komme i kontakt med, skal konstrueres således, at de ikke skader brugeren eller virker hindrende for passage (skarpe hjørner, svejsninger med grater, ru kanter osv.) Kontroltest af PcP. trin - topflange 4.4 Trin og reposer skal være tilstrækkeligt skridsikre til, at risikoen for at glide undgåes. DS/EN ISO 14122-1,2,3 4.7 Konstruktion og trin skal udformes således, at de på tilfredsstillende måde kan modstå de forudsatte påførte belastninger. 4.7.1 For konstruktionen kan de faktiske belastninger, der anvendes i industrien, variere fra 1,5kN/m2 for let gående trafik uden belastning til 5 kn/m2 for let gående trafik med belastning eller tung gående trafik. 4.7.2 Trin skal kunne modstå følgende faktiske belastninger: - Hvis bredden w < 1200 mm, skal en belastning på 1,5 kn fordelt jævnt over et areal på 100 mm x 100 mm, hvis ene afgrænsning er forkanten af trinoversiden, anbringes midt på trappebredden. - Hvis bredden w 1200 mm, skal så mange belastninger på 1,5 kn som muligt med mellemrum på 600 mm hver fordelt over et areal på 100 mm x 100 mm anbringes samtidigt i de mindst gunstige punkter, hvor den ene afgrænsning er forkanten af trinoversiden. Nedbøjningen mellem konstruktionen og trinnene ved en faktisk belastning må ikke overstige 1/300 x spændvidden eller 6,0 mm, idet den mindste værdi gælder. DS/EN ISO 14122 erstatter Arbejdstilsynets anvisning nr. 2.2.0.1 for sikkerhed i forbindelse med maskiner (industri)

Trappehældninger og bredder m.m. For at konstruere en funktionel og sikker trappe findes der nogle anvisninger og vejledninger, samt normer som skal overholdes. Vi har i det følgende samlet et udpluk af de vigtigste, som kan være til hjælp ved projekteringen. DS/EN ISO 14122-1,2,3 EN ISO 14122-1 - Valg af permanente adgangsveje mellem to niveauer Pkt. 5.3.1.2 - Hvis adgang fra nivaeu i overensstemmelse 5.3.1.1 ikke er mulig eller ikke kan lade sig gøre i praksis, skal der normalt vælges: - En elevator eller DS/EN ISO 14122-1 Pkt. 3.1 Stige Permanent adgangsvej med en hældningsvinkel mellem 75 og 90, hvis vandrette elementer er stigetrin 75 < Vinkel 90 - En egnet rampe med en hældningsvinkel under 10 (Se 5.4 b)) eller - Trapper med en hældningsvinkel mellem mindst 30 og højst 38 (se 5.4 c)) Pkt. 3.2 Trappestige Permanent adgangsvej med en hældningsvinkel mellem 45 og 75, hvis vandrette elementer er trin 45 < Vinkel 75 Som en sikker og egnet grundlæggende løsning til den nødvendige adgang. Anbefalede hældninger for de i det følgende omtalte er vist i en samlet oversigt i fig. 1.1 Pkt. 3.3 Trappe Permanent adgangsvej med en hældningsvinkel mellem 20 og 45, hvis vandrette elementer er trappetrin 20 < Vinkel 45 Pkt. 3.4 Rampe Permanent adgangsvej bestående af et ubrudt skråt plan med en hældningsvinkel mellem 0 og 20 0 < Vinkel 20 Fig. 1.1

Fribredder af trapper Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug Bygningsreglementet BR10 (3.2.2, stk. 3) Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. Hvis der kun er få brugere - som f.eks. i tofamiliehuse - kan kravet opfyldes med en fri bredde på mindst 0,9 m. Hvis der er mange brugere bør bredden forøges tilsvarende. 3.2.3 Stk. 1, Værn Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. EN ISO 14122-3 - Pkt. 5: Sikkerhedskrav til trapper DS/EN ISO 14122-3 Pkt. 5.7 Medmindre der er tale om ganske særlige omstændigheder, skal en trappes frie bredde være mindst 600 mm, men 800 mm foretrækkes. Når det er normalt, at flere personer passerer hinanden eller færdes på trappen, skal bredden øges til 1000 mm. Når trappen er beregnet til at være flugtvej, skal dens bredde opfylde kravene i relevante forskrifter. Pkt. 5.8 Højden H af individuelle trappeløb må ikke overstige 3000 mm. Hvis dette ikke er tilfældet, anses en platform for at være nødvendig, før næste trappeløb begynder. Reposens længde, L, skal være mindst 800 mm og i alle tilfælde lig med eller større end trappens bredde, Kun i tilfælde af et enkelt trappeløb ( se 3.1.2 ) må højden ikke overstige 4000 mm en dobbeltseng (Højde til loft 2,4 m) en båre med håndtag. går tomhændet. en stol. 1250 1150 1050 950 850 750 650 550 to bæreposer. går tomhændet en dobbeltseng (Højde til loft 2,4 m) en båre med håndtag. hver en kuffert går tomhændet. en stol. 1250 1150 1050 950 850 750 650 550 to bæreposer. går tomhændet to kufferter. hver en kuffert to kufferter. et køkkenbord. en specialbåre. et skrivebord. Passagemuligheder ved forskellige trappebredder. Resultater af forsøg indtegnet to bæreposer ogi diagram mødes på en enkeltseng. en sofa. mødes på trappen, hvor een en lænestol. Let Vanskelig Umulig et køkkenbord. en specialbåre. et skrivebord. to bæreposer og mødes på en enkeltseng. en sofa. mødes på trappen, hvor een en lænestol. PcP. A/S Sverigesvej 2-4 DK-7480 Vildbjerg T: +45 9713 12 00 F: +45 9713 3525 info@pcp.dk www.pcp.dk Let Vanskelig Umulig

Trappens stigning og grund Bygningsreglement (3.2.2, stk. 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning (grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 180 mm. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm i beboelsesbygninger dog mindst 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm. Bygningsreglement BR 10 Grundreglen for forholdet mellem stigning og grund siger, at to stigninger + en grund skal ligge mellem 610 og 630 mm. Trapper med lavere hældning (lavere stigning og dybere grund), end de angivne krav, er lettere og mere sikre at gå på. Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra den indre håndliste. Trapper bør forsynes med stødtrin og det yderste af trinfladen samt trinforkant bør markeres med kontrastfarve. Maskinsikkerhed - Permanente adgangsveje til maskinanlæg EN ISO 14122-3 - Pkt. 5: Sikkerhedskrav til trapper DS/EN ISO 14122-1,2,3 Pkt. 5.1 Grund, g, og trinhøjde, h, skal være i overensstemmelse med ligning (1): 600 g + 2 h 600 (mål i mm) Pkt. 5.2 Trinnets overlæg, r, skal være 10 mm og skal gælde både for reposer og etager. Pkt. 5.3 På samme trappeløb skal stigningen så vidt muligt være konstant. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at opretholde stigningen mellem begyndelsesniveau og nederste trin, kan højden reduceres med højst 15%. Trin højden kan øges, hvis det er berettiget, fx ved visse mobile maskiner. Pkt. 5.4 Det øverste trin skal være i niveau med reposen (se figur 3). Figur 3 Placering af øverste trin Pkt. 5.5 Den frie højde, e, skal være mindst 2300 mm Trinbredde Pkt. 5.6 Den frie afstand, c, skal mindst være 1900 mm Overlæg Grund Stigning Trappevinkel V Snit i trappe

Brandtekniske forhold Forudsætninger og krav En 1993-1-2, tabel 3.1 angiver relative materialeværdier for stål ved forhøjet temperatur. Temperaturforløbet bestemmes efter DS 1051.1 eller beregning (standardbrandkurven). Dimensionering foretages som ved normal temperatur med reduceret flydespænding. EN 1991-1-2: DK NA Anneks H(3) Ved dimensionering af trapper tillades det at se bort fra nyttelasten under den del af brandforløbet, hvor trapperummets temperatur overstiger 100º C, såfremt det ved en supplerende dimensionering eftervises, at konstruktionen under den efterfølgende del af brandforløbet har tilstrækkelig bæreevne iht. DS/EN 1990 (Ulykkeslast - partialkoefficient = 1,0) DS 1051.1: Afs. 4.1 - Fig. 1: Standardbrandkurve, angiver ved 30 min. en temperatur på 821º C Stål er klassificeret som ubrændbart materiale, og tyndplader vil derfor kunne indgå i klasse 1 og i klasse 2 beklædninger. På grund af stålets varmeledningsevne vil en tyndplade imidlertid kun i beskedent omfang beskytte bagvedligggende brændbart materiale imod opvarmning og antændelse. Tyndplader kan på grund af ubrændbarheden indgå i flammestoppende og brandsikre konstruktioner. Tyndpladekonstruktioners brandmodstandsevne vil afhænge af det statiske system og af den samlede konstruktions opbygning. Erhvervs- og Byggestyrelsen - Eksempelsamling om brandsikring af byggeri: 3.1.1. Byggervarers og bygningsdeles reaktion på brand. Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksl. gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i primærklasser. PcP. trappetrin klassificeres ud fra dette punkt som primærklasse A1. «* A1 byggevarer, som ikke medvirker til brand, kan ikke kombineres med tillægsklasser.» 3.1.2. Byggevarers og bygningsdeles brandmodstandsevne. Byggevarers og bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives i det europæiske system ud fra ydekriterier. PcP. trappetrin klassificeres ud fra dette punkt som R for bæreevne. Det registrerede tidsrum for opretholdelse af ydeevne ved standardiseret brandprøvning angives i minutter fx. 30, 60, 90, 120. R-tid beskrives som det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. Eksempel på klassebetegnelse: R 30 ( BS30 ) Alle trappetrin i PcP s standard Achil program opfylder kravene til bygningsdele klasse R30.

Trin - Generelt Trin & Trapper - Brand Brandtekniske forhold Forudsætninger og krav Forudsætninger og krav DS 1051.1: Afsnit 4.1. DS 1051.1: Afsnit 4.1. 4.1.1. 4.1.1. Temperaturstigning Temperaturen i ovnen i ovnen skal - skal inden - inden for de i pkt. for 4.1.3 de i givne pkt. 4.1.3 tolerancer givne - tolerancer stige i overensstemmelse med følgende formel: - stige i overensstemmelse med følgende formel: T - To T = - 345 To = log 345 10 (8t log10 + 1) (8t + 1) hvor hvor t er tiden i minutter, t er tiden i minutter, T er ovntemperaturen i º C til tiden T er ovntemperaturen i º C til tiden t, t, To er ovntemperaturen i º C ved prøvningens er ovntemperaturen begyndelse i º (t C = ved 0) prøv- To ningens begyndelse (t = 0) Kurven, der repræsenter denne funktion, almindeligvis benævnt Kurven, der repræsenter denne «standard-tid-temperatur-kurven» funktion, eller «standardbrandkurven», almindeligvis benævnt er «standard-tid-temperatur-kurven» vist i fig. 1 eller «standardbrandkurven», er vist i fig. 1 Fig. 1 Temperaturstigning C 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 0 30 60 90 120 150 180 210 240 270 300 330 360 Tid i minutter TID T Temperaturstigning T - T0 min. Tid C Temperarturstigning T 5 min. 556 T - T0 C 10 5 659 556 15 10 659 15 718 718 30 30 821 821 60 925 60 90 925 986 90 120 1029 180 986 1090 120 240 1029 1133 360 1193 180 1090 EN 1993-1-2 + AC: 240 113 2. udgave, 2007 360 Tabel 3.1193 Brandteknisk dimensionering Relative materialeværdier ved forhøjet temperatur i forhold Brandteknisk dimensionering til værdierne ved 20 C Relative materialeværdier ved forhøjet temperatur I forhold til værdierne ved 20 C. Flydespænding Temperatur Elasticitetsmodul ƒy, / ƒyº Flydespænding ca ( C) Temperatur Ea, / Eaº Elasticitetsmodul 1,000 ƒy, / ƒyº 20 ca ( C) 1,000 Ea, / Eaº 1,000 20 1,000 1,000 100 1,000 1,000 100 1,000 1,000 200 0,900 1,000 200 0,900 1,000 1,000 300 300 0,800 0,800 1,000 1,000 400 400 0,700 0,700 0,780 0,780 500 500 0,600 0,600 0,470 0,470 600 600 0,310 0,310 0,230 700 0,130 0,230 700 0,130 0,110 800 0,090 0,110 0,060 800 900 0,090 0,0675 0,060 0,040 900 1000 0,06750,0450 0,040 0,020 1000 1100 0,04500,0225 0,020 0,000 1100 1200 0,02250,000 0,000 1200 0,000 Alle trappetrin i PcP s standard Achil program opfylder kravene til R30 bygningsdele. Alle trappetrin i PcP s standard Achil program opfylder kravene til bygningsdele klasse R30. Member of A/S MASKINFABRIKKEN PcP TELEFON 97 13 12 00 TELEFAX 97 13 35 25 www.pcp.dk E-MAIL: info@pcp.dk PcP. A/S Sverigesvej 2-4 DK-7480 Vildbjerg T: +45 9713 12 00 F: +45 9713 3525 info@pcp.dk www.pcp.dk