Mellem heste og kamptyre Den spanske cowboy A campo Abierto Som en let tåge indhyller det oppiskede støv både kvæg og de let galopperende ryttere, der langsomt men sikkert nærmer sig den lukkede arena, hvor A campo Abierto s fortælling om den andalusiske hestetradition finder sted. Landskabet er det typiske andalusiske med bløde bakker og store jordområder lige så langt øjet rækker. Og hvis man kniber øjnene lidt sammen kan man i det mindste mentalt få de mange store vindmøller, som er spredt ud over hele regionen, til at forsvinde. Nu kan vi høre de dundrende hove og på nært hold se muskeltoningerne på de fantastiske heste, med de levende øjne i dyb koncentration, halen løftet, og med deres traditionelt klædte ryttere, der sidder ubesværet som elegante statuer på disse imponerende kvægheste. Det er som et klassisk partitur, hvor alle kender deres præcise rolle. Vi besøger godset Los Alburejos, der ligger en lille times køretur fra Jerez de la Frontera. De næste tre timer bliver publikum præsenteret for den koncentrerede udgave af Doma Vaquera som er den ridestil, der gennem århundreder er vokset ud af det daglige arbejde med kvæg. Hele showet foregår på åbent terræn, som A campo Abierto kan oversættes til. Her er vi væk fra lukkede ridehaller og showrammer, og har til gengæld en åben arena. I gamle dage lå de enorme kvægranche specielt i de sydlige regioner Andalusien, Castilla La Mancha og Extramadura. Den første scene viser, hvordan man dengang drev kvæg op til markederne i de store byer - blandt andet Madrid. Sådan en tur kunne tage flere uger, så alt hvad man skulle bruge undervejs bragte man med sig. Man brugte typisk oksekærrer og muldyr til at transportere disse ting, og selvfølgelig var der en kok med, der stod for måltiderne undervejs.
I dag er der ikke mange store kvægfarme tilbage, og man driver ikke mere kvæg til markeder. Mange af de store gårde - haciendaer - driver nu forskellige former for landbrug, og flere opdrætter også de kamptyre, der bruges til tyrefægtning. En anden scene viser hvordan man driver kamptyrene. Her driver 3 vaqueros cowboyer en mindre flok tyrekalve ude fra marken og ind i arenaen. Det hele foregår i et roligt tempo med en rytter på hver side af flokken og en rytter der driver flokken bagfra. En enkelt tyr, der pludselig stikker af, bliver hentet i fuld galop og drevet tilbage til flokken. Da rytterne driver tyrene ind i arenaen sætter de i galop, og driver til ære for publikum tyrene i fuld fart rundt alt under fuld kontrol. Da der igen er kommet ro over feltet, viser rytterne hvordan de tager enkelte tyre ud af flokken ved at bruge en lang lanse garrocha til at prikke tyrene med. Hestene er helt uberørte af at ride ud og ind af flokken af tyre, og rytterne dirigerer ubesværet deres heste rundt med én hånd og laver hurtige galopskift ved blot at flytte deres vægt næsten helt usynligt. I næste scene viser en enkelt rytter, alle de ting hesten har lært for at kunne arbejde sikkert med kvæg og bevæge sig ubesværet rundt i landskabet. Det er næsten de samme discipliner, som man kender fra westernridning, der har fået hele sin tradition fra Spanien via de erobrere og heste, der kom til det amerikanske kontinent i 1492.
På 10 minutter viser denne dygtige rytter os, hvordan man galopperer rundt i små cirkler, laver galopskift, bremser hårdt op, hurtigt drejer 360 grader rundt (piruetter), bakker for straks at accelerere op i en hurtig galop. Vi ser hvordan han skubber hesten sidelæns med sine ben, så han ubesværet kan bevæge sig sidelæns i begge retninger. Til sidst bliver vi præsenteret for en kvindelig rytter, der rider på den smukke 16 år gamle hvide hest Olivo. Hun viser alle de forskellige af discipliner fra den klassiske dressur - doma classica - som man også kan opleve på fineste vis i det storslåede show "Sådan danser de andalusiske heste" - Cómo bailan los caballos andaluces- der vises hver torsdag på den kongelige spanske rideskole i Jerez de la Frontera. Her er ligeledes mange af Spaniens bedste ryttere uddannet i både klassisk dressur og doma vaquera. Man kan også vælge at se samme type ridning på stutteriet Yeguada de la Cartuja, der ligger lige uden for Jerez.
Men et er at opleve den fremragende ridekunst på "cirkusmaner", noget andet er at opleve, hvordan traditioner stadigvæk bruges enkelte steder i praksis. Alventus Lidt uden for byen Tribujana - 20 km vest for Jerez - ligger én af de ældste gårde i Spanien, hvor man har opdrættet kamptyre i århundreder. Vi bliver præsenteret for de to sønner Miquel og José Nunez. De skal flytte én af tyrene fra gården over til et andet område, og så skal en mindre kvægflok flyttes fra en mark til en anden et par kilometer derfra. I en tid hvor firhjulstrækkeren bruges over alt i landbruget, flyttes kvæg stadigvæk mest effektivt med heste og nogle dygtige ryttere. Jose og Miquel har fået hele doma vaquera traditionen ind fra den tidlige barndom, og de har i deres unge år været kendte inden for tyrefægtning. Den ene som picador (manden til hest, der stikker til tyren) og den anden som banderillero (manden der placerer de små spyd i ryggen på tyren). Gården Alventus er en perle af spansk hacienda arkitektur, og det er helt mærkeligt at se toppen af et kæmpe containerskib, der som en luftspejling bevæger sig gennem landskabet et par kilometer ude i horisonten. Skibet er på vej til Sevilla, ad den store flod Guadalquivir. Hestene bliver hurtigt sadlet op med de typiske vaquero sadler, der er lige så komfortable som en god lænestol. Først skal den lille kvægflok flyttes, og det starter altid med at kvæget skal samles. Førerkoen findes først, og når hun er på plads samler de fleste andre køer sig tæt på hende. Der er dog et par enkelte, der ikke kommer af sig selv, eller stikker af. De bliver så hentet i fuld galop, og garrochaen
genner dem hurtigt ind i flokken. Her får man også bevis for hestens fine træning og opdragelse, for den kan næsten hele ritualet af sig selv, så rytteren kan koncentrere sig om at bruge sin garrocha. Vi får flokken ud på en lille vej, som vi skal ride 50 meter af. Og her skal vi også have følgeskab af 4 ungtyre, der skal med ud på den nye mark. Det lykkes også fint, men kort efter, at vi er drejet ned ad den lille markvej, der fører ned til den nye fold, stikker én af ungtyrene af. Og det går stærkt, og i fuld galop løber den ud ad den vej, der fører ud til floden. Miquel galopperer efter den, men kommer tilbage efter 20 minutter. Han kan ikke drive den hjem alene. Og så er der ingen vej tilbage, end at drive hele flokken af sted, ud til det område, hvor ungtyren driver gæk med os. Og først da både Jose og Miquel er på plads og flokken er tæt på ungtyren, lykkes det at indfange den og drive den hen mod flokken. Og straks den ser flokken, slutter den sig til og falder lidt til ro, så vi kan drive flokken tilbage. Det kostede lige to timer ekstra, så Miquel holder tæt øje med udbryderen. Men som et plaster på såret mener Miquel, at udbryderen nok bliver en fremragende kamptyr, da den både har vist styrke stærk og mod. Flytningen af den store tyr bliver gengæld helt problemfri. Vi henter tyren på en mark i nærheden, og driver den ind i et kvægindlukke, der bruges til afskibning. Det består af en række forskellige bokse med lemme imellem, og så en smal gang ud til det sted, hvor hestetraileren står. Alt arbejdet foregår med garrochaen, og man kan løfte lemmene op oppe fra. Hípica el Mastral Hípica el Mastral ligger nogle få kilometer fra Tarifa, og det er ejerne Teresa og Pascual, der har arrangeret en del af vores program. Stedet er forholdsvist nyåbnet og her kan man bo i dejlige lejligheder og tage ud på forskellige rideture i den smukke natur. På den ene side er der et stærkt kuperet terræn, hvor der ligger nogle store kvægfarme, og mod syd ligger der kilometerlange strande, hvor man kan nyde en lang galop, og i horisonten se Marokkos kyst. Tarifa er mest kendt for at være et område, hvor det altid blæser, og det er et yndet sted for wind- og kitesurfere. Gården lige over for Hípica el Mastral ejes af en fætter Don Jose Luis Nunez Cervera. Og de arrangerer en speciel dag for os på deres tyreopdræt La Palmosilla, der ligger
på gården La China 20 km vest for Tarifa. Det er sønnen Don Javier Nunez Alvarez, der viser os rundt på gården og indvier os tyreopdrættens meget specielle verden. Først kører vi ud på de åbne vidder og ser tyrene, der går på forskellige marker alt efter alder. De unge kalve bliver taget fra moderen, når de er 4 måneder gamle. Så bliver de mærket og vaccineret, og efter 8 måneder bliver de opdelt efter køn, og tyrekalvene kommer så på mark. Der får de lov til at gå ca. 4 år til de er fuldvoksne. De fleste af tyrene er kulsorte eller brune, og de er rene muskelbundter. Det er fascinerende dyr. De dybe mørke øjne holder fast i mine og følger enhver af mine bevægelser. De virker ganske nervøse for mig fotografen, der går tæt på for at fange de gode billeder, og er åbenbart ikke klar over, at jeg er mere bange for dem, end de har grund til at være for mig. Når jeg kommer for tæt på stikker de af i hurtig galop, til de har nået en passende afstand igen. Det er her på disse store marker, at den spanske cowboy jævnligt tager ud til hest og prøver tyrene af med deres garrochas. Og det er på den måde hesten får sin praktiske erfaring i at arbejde med tyrene. Dagens højdepunkt er en privat tyrefægtning på gårdens egen tyrefægtningsarena. Det er en vigtig del af hele opdrættet, at man prøver forskellige tyre af og både filmer dem på video samt laver notater i stambogen. Her bliver der ikke sjusket med tingene. Javier har inviteret to tyrefægtere Don Antonio og Don Victor Sanchez Puerto. Don Antonio er lige blevet 60 år, og har trukket sig fra det professionelle tyrefægterliv. Men i denne slags specielle seancer er hans store viden om kamptyres adfærdsmønstre meget værdifuld.
De afprøver to ungtyre, og det er fantastisk at stå bag barrieren helt tæt på, og se dem arbejde med de to tyre. Victor fortæller, at forskellen mellem at tyrefægte i en lille arena og en stor plaza del toro er, at i den lille er tyren overalt, hvor man i den store plaza kan placere tyren et eller andet sted, og slappe mere af. Til gengæld betyder et stort publikum at man er på hele tiden, og der er store forventninger om, at man som tyrefægter lever op til det bedste. Der er ikke meget plads til fejltagelser, og derfor er træningen i de små private steder også meget vigtig, og giver ligeledes mulighed for at eksperimentere. Dette er Andalusien. Lige så langt øjet rækker ligger det smukke landskab som en kulisse omkring kampen mellem tyrefægter og tyr. Gule solsikkemarker, klynger af røde valmuer og Vestas vindmøller mod en blå himmel indrammer den åbne arena, hvor tyrefægterkunst i høj klasse udfoldes uden trompeter og publikums tilråb. Den stærke duft af kamille, virker tilsyneladende ikke sløvende på tyrene, og stilheden afbrydes kun af tyrens åndedræt og tyrefægternes anråb til tyren. Fine hestetraditioner Andalusien har en rig og fornem hestetradition med rødder tilbage i den arabiske storhedstid, hvor hele det sydlige Spanien var under mauernes herredømme. Doma vaquera ride stilen anses for at hente mest inspiration fra den gamle ridestil jineta (jinete betyder rytter), som er den let bevæbnede kavaleristil, som spanierne kopierede fra mauerne, da de generobrede landet fra dem. Hestene der bruges til doma vaquera er forholdsvis små og kraftige. De er energiske, lærenemme og kvadratisk bygget med stærke ben og hove. Det er som at se en toptrænet atlet, og det er nok en god idé, da tyrene ikke er tamt Hereford kvæg.
En doma vaquera hest er trænet til at blive redet med én hånd i alle gangarter, og i forskellige tempi. Nogle bruger PRE (Pura Raza Española) heste, der er den majestætiske, elegante og slebne diamant, men mange bruger også en mere rå diamant, som er den typiske andalusiske vaquero hest, der kan være iblandet PRE eller araber. Den fine doma vaquera tradition går dog nye tider i møde, og det meste af traditionen bliver i dag brugt i konkurrenceøjemed, i takt med at hesten bruges mindre og mindre i det daglige arbejde på gårdene. Manolo Rodriguez Vi oplever i praksis de nye tider, da vi besøger Manuel Rodriguez Gonzalez, som har været Doma Vaquera champion i Spanien i 2001. Han er uddannet på Den Kongelige Spanske Rideskole i Jerez, og har en dejlig gård lige uden for Arcos de la Frontera. Han viste os hele sit Doma Vaquera træningsprogram. Det var imponerende at se, hvordan han på en let måde trænede hesten igennem alle de forskellige discipliner. Og det hele sker med et meget let kontakt til bidet, og et fornemt arbejde med sædet. Og så har han bare den flotteste udsigt fra sin træningsbane. Det andalusiske rideparadis For naturelskere og rideentusiaster har Andalusien alt at tilbyde. Rideskoler med undervisning på højt niveau, turridning, rideshows, polo og et årligt galopløb i Sanlucar de Barrameda.
Flere af de store godser har indrettet lejligheder, hvor man kan opleve alle traditionerne på tæt hold. Og mange steder arrangerer de også rideture ud i naturen. Det kan være alt fra en tur på nogle timer til flerdags ture. Vi har selv nydt ture på 5 dage, hvor man overnatter på små lokale hoteller. Hesten er en så fast del af spansk kultur, og den inddrages i mange forskellige sammenhænge. Blandt andet til de mange lokale byfester, til opvisninger, parader og selvfølgelig de store Ferias i Jerez og Sevilla, hvor de store gamle hestetraditioner holdes i særlig fin hævd. Her kan man opleve de fineste andalusiske heste med ryttere i fuld gallaudstyr og overdængede med blomsterudsmykninger ganske som i de gode gamle dage, og altid med et glas sherry eller en øl i hånden. Overalt på de lokale barer og restauranter bliver man mindet om heste og kamptyres betydning for den andalusiske kultur. Store tyrehoveder pryder væggene, og fotografier af heste og tyrefægtning er over alt. Og når man når træt hjem efter en lang dag til hest kan man glæde sig over, at det andalusiske køkken er ét af de fineste regionale køkkener i verden. Praktiske oplysninger/fakta Boks
Det er nemt og relativt billigt at komme til Andalusien. Man kan flyve til både Malaga, Granada, Sevilla eller Jerez. Enten direkte fra København eller via Madrid. Det er meget billigt at leje bil i Spanien, hvis man ønsker at være mere mobil.