Køl af og varm op med faseskiftende materialer
|
|
- Frida Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SBi 2011:12 Køl af og varm op med faseskiftende materialer Sammenfatning af SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima
2
3 Køl af og varm op med faseskiftende materialer Sammenfatning af SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima SBi 2011:12 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
4 Titel Undertitel Køl af og varm op med faseskiftende materialer Sammenfatning af SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima Serietitel SBi 2011:12 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfattere Jørgen Rose, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Rasmus Lund Jensen, Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Per Heiselberg, Aalborg Universitet Magne Hansen, Byggeridivisionen, Teknologisk Institut Ane Mette Walter, Teknologisk Institut Camilla le Dous, Teknologisk Institut Niels Uhre Christensen, Ingeniørhøjskolen i Århus Ole Daniels, Aalborg Universitet Jesper Nørgaard, Aalborg Universitet Redaktion Pia Dyregaard Sprog Dansk Sidetal 11 Emneord Faseskiftende byggematerialer, energibesparelser, energiramme, elforbrug, energiforbrug, køling, opvarmning ISBN Tegninger Fotos Omslag Udgiver Forfatterne Forfatterne Foto: Optisk mikroskopi af faseskiftende materiale Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.
5 Faseskiftende materialer bruges til at regulere temperaturen i bygninger Denne publikation sammenfatter indholdet i rapporten SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima. Formålet er i kort form at informere den danske byggebranche om muligheder og potentiale for at bruge faseskiftende materialer i danske bygninger. Grunden er, at det er nødvendigt at gå nye veje for at opfylde fremtidens krav til bygningers energieffektivitet. Faseskiftende materialer bruges til at regulere temperaturen i bygninger og kan derfor sammen med natkøling bruges til at undgå overophedning om sommeren uden mekanisk køling. Tilsvarende kan faseskiftende materialer bruges til at øge bygningens varmekapacitet om vinteren, da der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Maj 2011 Søren Aggerholm Forskningschef 3
6 Vi skal spare på energien Danmark ligger i den tempererede del af verden og har en opvarmningssæson fra september til maj, men alligevel går en meget stor del af bygningers elforbrug til ventilation og mekanisk køling om sommeren. Her er der således et stort potentiale for at spare energi, når nye bygninger skal opfylde energirammebestemmelserne. Energirammebestemmelserne Energirammebestemmelserne er skærpede energikrav, der blev indført i Bygningsreglement Energirammen angiver det tilladelige energiforbrug til drift af en bygning, herunder energiforbruget til køling om sommeren. Energibestemmelserne er strammet op i Bygningsreglement Derudover er det allerede nu fastlagt, at kravene skærpes yderligere med 25 pct. i Med de nye energikrav er der dermed kommet markant større fokus på elforbruget til bygningsdrift, herunder elforbruget til forøget ventilation og mekanisk køling i sommerhalvåret. Bygningers elforbrug regnes med i energirammen i alle typer bygninger, og jf. Bygningsreglementet vejer elforbruget med en faktor 2,5 i det samlede energiforbrug. Elforbruget i kontorbygninger Nye kontorbygninger bruger ca pct. af deres elforbrug til ventilation, hvoraf pct. af forbruget ligger i sommerhalvåret, hvor der ikke er gavn af varmegenvindingen. Hertil kommer, at ventilationsanlæggene ofte er fastsat ud fra kølebehovet om sommeren, hvilket medfører et unødvendigt stort elforbrug om vinteren. I bygninger med mekanisk køling vil elforbruget i sommerhalvåret være endnu højere, afhængigt af størrelsen af varmebelastningen, glasarealet og solafskærmningens effektivitet. En tilsvarende udvikling ses også i institutions- og boligbyggeri, hvor man i større omfang er begyndt at bruge mekanisk ventilation. En måde at sikre komfortable temperaturer både sommer og vinter inden for den fastlagte energiramme kan være at bruge byggekomponenter, der indeholder faseskiftende materiale pct. besparelser Det forventes, at brugen af faseskiftende materialer kan reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med pct. Reduktionen vil være en kombination af et mindre elforbrug, og at man undgår en stigning i elforbruget. Det gælder især stigningen i elforbruget til mekanisk køling og ventilation. 4
7 Hvad er faseskiftende materialer? Materialers faseskift er betegnelsen for, når materialer ændrer form fra fast til flydende og omvendt fra flydende til fast form. Materialet bruges som tilslagsmateriale i forskellige traditionelle byggematerialer som f.eks. gips og beton til at regulere temperaturen i bygninger. Faseskiftende materialer kan bruges både i nybyggeriet og i eksisterende byggeri. Det faseskiftende materiale består af mikroindkapslet paraffinvoks. Paraffinvoksen vil typisk smelte ved ca. 23 C, hvorved der oplagres betydelige energimængder i materialet. Det vil sige at der ved smelteprocessen oplagres varme i materialet, mens temperaturen i rummet forbliver konstant. Energimængderne frigives igen ved den modsatte proces, når materialet størkner. Figur 1. Mikroindkapslet paraffin. Figur 2. Mikroindkapslet paraffinvoks i størknet tilstand, forstørret ca gange. 5
8 En konstruktion, der indeholder faseskiftende materiale, har dermed en potentiel varmeakkumuleringsevne, der er væsentligt større end en konstruktion uden. Dette kan illustreres ved at tegne en kurve for henholdsvis materialet med og uden faseskiftende materialer: Figur 3. Eksempel på en gipsplade med 30 pct. faseskiftende materialer under smeltning og størkning set i forhold til en almindelig gipsplade. Faseskiftet forekommer ved ca. 23 grader, hvor der sker en tydelig forøgelse af den latente varme. De blå og røde kurver angiver situationen med faseskiftende materialer, og den sorte kurve situationen uden. Årsagen til at smelte- og størknekurverne ikke er sammenfaldende er, at der forekommer såkaldt hysterese, hvilket vil sige, at materialets egenskaber er afhængigt af temperaturens forløb over tid og ikke kun den øjeblikkelige temperatur. Hvis man tager en 15 mm tyk gipsplade med 30 pct. faseskiftende materiale, kan den ved faseskift lagre 330 kj/m 2 varme fra de varme dagsperioder til de kølige natteperioder og vil dermed kunne udligne temperaturforskellene mellem nat og dag. Energimængden er betinget af, at bygningen kan oplade det faseskiftende materiale om dagen og aflade den om natten. Den varmelagrende effekt vil derfor reduceres hvis væggene er dækket af reoler, billeder eller andre genstande. Ved at bruge faseskiftende materialer i en gipsplade kan man opnå samme termiske egenskaber som en ½-stens mur. Dertil kommer, at faseskiftet sker inden for et meget snævert temperaturinterval. Tyskland har materialerne I Tyskland er de faseskiftende materialer så langt udviklet, af især BASF, at man er begyndt at bruge dem som et varmekapacitetsforøgende tilslagsmateriale til fx gipsplader, porebeton og puds. Der er over de sidste fem år opført eller renoveret ca. 25 bygninger i Tyskland, hvor man har brugt faseskiftende materialer. Tilsvarende udvikling er i gang i andre lande, fx Frankrig. Flere af de tyske byggematerialeproducenter, som bruger faseskiftende materialer i deres produkter i Tyskland, fx Knauf Danogips og maxit (Weber), er også aktive på markedet i Danmark. Men de markedsfører kun materialerne i mindre omfang i Danmark. På nuværende tidspunkt er prisen på det faseskiftende materiale forholdsvis høj, fordi det er et nyt produkt. På lidt længere sigt forventes prisen at falde som følge af et større kendskab til og brug af materialet samt forøget produktionskapacitet. 6
9 Erfaringer med faseskiftende materialer Ofte ses faseskiftende materialer i kombination med lette byggematerialer som f.eks. gips, hvorved varmelagringskapaciteten for en 15 mm tyk plade når ca. samme niveau som 100 mm beton. Men fordelene er også til stede ved at bruge faseskiftende materialer i eksempelvis beton, da beton i forvejen har en høj varmekapacitet og derfor kan binde mere varme. Desuden kan beton fremstå med blotlagte rå overflader i rum og dermed forbedre betingelserne for aktivering af de faseskiftende materialer. Faseskiftende materialer i tunge konstruktioner For at indhøste praktiske erfaringer med udførsel af konstruktioner med faseskiftende materialer, blev det besluttet at indbygge materialet i EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut, der blev opført i Materialet blev brugt i forbindelse med udstøbning af betondæk. I forsøget blev brugt faseskiftende materiale, der har et smeltepunkt på ca. 21 grader. Figur 4. Udstøbning af betondæk der indeholder faseskiftende materialer. I laboratorium blev der udviklet en beton med 5 pct. faseskiftende materiale. De første erfaringer her var ikke entydig gode. Betonen var svær at bearbejde, den klistrede, hærdeperioden var længere end ved normal beton, og den endelige betonstyrke var betydelig reduceret. Disse problemer viste sig dog ikke at være kritiske i praksis, i forhold til at producere betonen industrielt, transportere den fra fabrik til byggeplads og udføre en gulvkonstruktion i EnergyFlexHouse. Skal udstøbning ske ved 22 C? Efter betondækket blev udlagt i EnergyFlexHouse er det planlagt at lave en række yderligere laboratorieundersøgelser af betonen. Her vil det bl.a. vise 7
10 8 sig, hvilken indflydelse betontemperaturen i den tidlige hærdefase har på de faseskiftende materialers evne til at lagre energi i den færdige betonkonstruktion. Hvis indflydelsen er stor, skal betonen udstøbes i en temperatur på ca. 22 C, hvor man er sikker på, at hele det faseskiftende materiale er flydende. For hvis betonen udstøbes, når materialet er størknet, får det muligvis ikke plads til at udvide sig, og dermed opnås den forventede varmekapasitet ikke. Disse forhold blev der ikke taget hensyn til under opførelsen af EnergyFlexHouse, hvilket muligvis har været årsag til, at betongulvet med det faseskiftende materiale ikke levede op til den energibesparelse, på en faktor 6-7 i forhold til traditionel beton, som oprindeligt forventet.
11 Bedre indeklima og bedre energiregnskab Hvordan er det så med indeklimaet, når en del af temperaturkomforten i danske bygninger skal leveres af faseskiftende materialer i rummets vægge, gulve eller lofter? Det er der gennemført en større analyse af. Man har taget udgangspunkt i et enkeltmandskontor, hvor der er gennemregnet forskellige scenarier med varierende vinduesstørrelse, rudetype, luftskifte for natkøling, mængden af faseskiftende materiale og orienteringen af bygningen. Ideen med analysen var at finde frem til, hvilken kombination af de tre parametre: mængden af faseskiftende materiale, varmebelastningen i rummet via g-værdien og luftskiftet ved natkøling, der er nødvendige for at overholde anbefalingerne med maksimalt 100 timer over 26 C og 25 timer over 27 C. Der er foretaget analyser for tre forskellige rudestørrelser på henholdsvis 2, 4 og 6 m² og for otte orienteringer: S, SV, V, osv. Figur 5. Grundplan for enkeltmandskontoret, der er benyttet i analysen af energi- og indeklimapotentialet. Tallene på figuren angiver mulige placeringer af gipsplader indeholdende faseskiftende materiale. Ved 100 pct. indhold af faseskiftende materialer er der faseskiftende materiale i alle fem vægge. Faseskiftende materiale, pct. g- værdi Luftskifte natkøling, h -1 Orientering Rudestørrelse m² 0 0,20 0 S ,30 2 SV ,40 4 V ,50 6 NV 80 0,60 8 N 100 NØ Ø SØ Figur 6. Oversigt for samtlige parametervariationer. g-værdien (rudetype) er den værdi der angiver, hvor meget af den solenergi, der rammer ruden udvendigt og kommer igennem glasset. g-værdien svarer på denne måde til en varmebelastning i rummet. 9
12 Indeklimaet For alle kontorvarianterne er mængden af faseskiftende materiale, g-værdi og luftskifte for natkøling varieret som angivet i tabellen (figur 6), svarende til i alt 3600 årssimuleringer. Det faseskiftende materiale var placeret i en indvendig gipsplade og har dækket forskellige dele af det indvendige vægareal (figur 5). Natkøling er vigtig Det er afgørende, at der etableres natventilation for at kunne fjerne den energi, der oplagres om dagen. I analysen er det valgt, at natventilationen er aktiv hele tiden uden for brugstiden. Det vil sige at hvis udetemperaturen er lav i weekenden åbnes vinduerne. Højt luftskifte giver størst gevinst Resultaterne af analysen viser, at brugen af faseskiftende materialer har en god indflydelse på bygningens evne til at kunne nedbringe antallet af timer med overtemperatur. Jo højere luftskiftet er, jo større er gevinsten. Ved et luftskifte om natten på 0 h -1 er der kun meget lille effekt at spore. Vinduesstørrelsens betydning Virkningen af det indsatte faseskiftende materiale er forskellig for de forskellige orienteringer og vinduesstørrelser. Ved alle casene med den mindste vinduesstørrelse kunne rummenes temperatur holdes under de maksimalt anbefalede temperaturer for alle orienteringer og g-værdier. Overophedning forekom i rum med rudetyper med høje g-værdier for de største og mellemstore vinduer, og i høj grad hvor orienteringen er mod syd, sydøst og sydvest, men også for de øst- og vestvendte rum kan der være dage med høje temperaturer. Her er det dog muligt at bruge rudetyper med en lav g-værdi eller forskellige former for solafskærmning, der forhindrer solvarmen i at nå ind til rummene, så der ikke sker overophedning. Energiforbruget Hvis man har et kontorlokale, hvor der er gipsvægge med 30 pct. faseskiftende materiale på alle fem vægge, kan lokalet optage en ekstra varmebelastning på 9-13 kwh/m 2 pr. år uden temperaturen stiger i rummet. Den største besparelse kan opnås med et bygningsdesign, hvor mekanisk køling helt kan undværes, dvs. en situation hvor det faseskiftende materiale er i stand til at optage så meget varme, at yderligere klimatisering er unødvendig. 10
13 Fremtiden for faseskiftende materialer Beregninger og målinger har vist, at der kan opnås pæne energibesparelser til køling og opvarmning af bygninger ved at bruge byggematerialer, der indeholder faseskiftende materialer. Men prisen på materialerne er stadig høj, hvilket i langt de fleste tilfælde medfører lange tilbagebetalingstider. I visse tilfælde kan brugen af faseskiftende materialer dog medføre en så stor reduktion i kølebehovet, at man helt kan undvære køleanlæg i bygningen. Derved reduceres anlægsomkostningen betragteligt, og så begynder det at hænge sammen økonomisk. Dokumentation er nu mulig Der er ingen problemer med at dokumentere den energimæssige besparelse ved at bruge faseskiftende materialer i en konkret bygning. I Be10, der er en helt ny version af Be06, er det nemlig nu blevet muligt at medregne effekten af faseskiftende materialer. Ligeledes kan energieffekten af det faseskiftende materiale beregnes med BSim. Denne giver mere detaljerede resultater. Bygningen skal ses som en helhed For at opnå den optimale energigevinst med faseskiftende materiale i byggematerialer kræver det, at man opererer med helhedsorienterede løsninger. Her skal der tages hensyn til bygningens geometri og orientering, materialet hvori det faseskiftende materiale indgår og er placeret samt samspillet med bygningens tekniske installationer (eksempelvis ventilationsanlæg) for at opnå de tilsigtede energibesparelser. Nye byggekomponenter For at faseskiftende materialer rigtig skal komme til sin ret, skal der måske udvikles nye byggekomponenter. Dette område skal udforskes yderligere og også her arbejdes der videre med mere detaljerede undersøgelser. Der er f.eks. et arbejde i gang med at udvikle nye betonbaserede byggekomponenter med et større indhold af faseskiftende materiale og mere optimale forhold for materialets smelte- og størkningsprocesser. Eksempelvis har betondækelementer ved etageadskillelse den fordel, at de kan indgå i en bygning med undersiden blotlagt og dermed give optimale betingelser for energitransport ind og ud af konstruktionen. Pex-rør i betondæk Foreløbige undersøgelser tyder på, at betondæk med indstøbte pex-rør forbedrer mulighederne for at udnytte det indbyggede faseskiftende materiale mere optimalt, da man ved at cirkulere tempereret vand igennem dækket hurtigere kan bringe betonen og tilslagsmaterialet til det mest optimale temperaturniveau. 11
14
15
16 Rapporten giver en kort indføring i muligheder og potentialer for at bruge faseskiftende materialer i danske bygninger. Materialers faseskift er betegnelsen for, når materialer ændrer form fra fast til flydende og omvendt fra flydende til fast form. Materialet bruges i forskellige traditionelle byggematerialer, som f.eks. gips og beton, til at regulere temperaturen i bygninger. Faseskiftende materialer kan sammen med natkøling bruges til at undgå overophedning om sommeren uden mekanisk køling. Tilsvarende kan faseskiftende materialer bruges til at øge bygningens varmekapacitet om vinteren, da der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende. Rapporten er en sammenfatning af SBi 2011:11: Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima. 1. udgave, 2011 ISBN
Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g
Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes
Læs mereSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereSBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereSBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006
SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereSBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010
SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereKnauf Comfortboard Intelligent klimaregulering. Knauf Comfortboard 01/2015
Knauf Comfortboard Intelligent klimaregulering Knauf Comfortboard 01/2015 DET FUNGERER FRA 23 C. FORDELE COMFORTBOARD Dag uden Comfortboard med Comfortboard Temperatur Komfortområde Nat Tid/Dage 1 2 3
Læs mereBy og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002
By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri
SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereLYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen
Læs mereLys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen
Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereBe10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper
Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereAnsøgningsskema PSO - F&U 2008
Ansøgningsskema F&U 2008 Dok. ansvarlig: JBJ Sekretær: mmh Sagsnr: 05/197 Doknr: 4 Alle GULE felter udfyldes Alle BLÅ felter udregnes automatisk Brug alt+retur for linieskift i felter Dato: 13. sep. /
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereSolafskærmninger. Kjeld Johnsen
Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår
Læs mereByggematerialer med asbest
SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest 1. udgave, 2010 Byggematerialer med asbest Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010 Titel Byggematerialer
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereKorroderede trådbindere i murværk
SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare
Læs mereBygningers energibehov
Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning
Læs mere1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion
Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereSBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereJesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011
Små, voksfyldte plastikkapsler i betonen reducerer bygningens energibehov Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut 23. Marts 2011 BASF Omsætning i 2010 63,8 milliarder. Antal ansatte
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereBy og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001
By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag
Læs mereVandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDiagrammer & forudsætninger
ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:
Læs mereAnvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima.
Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Att.: Søren Aggerholm 21. december 2007 Sagsnr.: 252772 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereTILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål
Læs mereMaterialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
Læs mereLYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit
Læs mereRADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse
Læs mereTILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 261 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige sammenbyggede boliger indledende spørgsmål
Læs mereFundering af mindre bygninger
SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereÆldre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning
Læs mereTEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER SBI-ANVISNING 248 1. UDGAVE 2015 Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereDe nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!
De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereTILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 262 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige etageboliger indledende spørgsmål Søren Ginnerup
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereInnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes
InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher
Læs mereAnsøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev
Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet
Læs mereNy Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri
Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri I forbindelse med planlægningen af Ny Bagsværd Skole er der ønsket en vurdering af, hvilke totaløkonomiske, funktionelle og arkitektoniske
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mereBilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1
Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereVandinstallationer installationsdele og anlæg
SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236
Læs mereSBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereRadon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber
Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereBygningers energiforbrug
Bygningers energiforbrug Søren Østergaard Jensen Teknologisk Institut sdj@teknologisk.dk Temamøde om Bygninger og Smart Grid 17. september 2012 fjernvarme naturgas oliefyr BBR and DEA Energy data (www.ens.dk)
Læs mereIndeklimaberegninger Resultater og dokumentation
Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...
Læs mereEfterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller
Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel
Læs mereSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING 252 1. UDGAVE 2015 Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereNye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU
Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mere