BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS"

Transkript

1 BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI 2015:17

2

3 Bygningsreglementets eksempelsamling Dagslys i nyt kontorhus Konsekvenser for dagslys ved forskellige vinduesplaceringer og -udformninger i nyt kontorhus. Energistyrelsens eksempelsamling om energi Ásta Logadottir Marc Fontoynont Anders Lumbye Kjeld Johnsen SBi 2015:17 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015

4 Titel Bygningsreglementets eksempelsamling Dagslys i nyt kontorhus Undertitel Konsekvenser for dagslys ved forskellige vinduesplaceringer og -udformninger i nyt kontorhus. Energistyrelsens eksempelsamling om energi Serietitel SBi 2015:17 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfattere Ásta Logadottir, Marc Fontoynont, Anders Lumbye, Kjeld Johnsen Redaktion Dea Lindegaard Sprog Dansk Sidetal 19 Litteraturhenvisninger Side 19 Emneord Lys, dagslys, energi, vinduer ISBN Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretslove

5 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 Introduktion... 6 Beregninger... 7 Eksempelsamlingens basiskontorhus og de forskellige vinduesløsninger for storrumskontoret... 7 Visualisering... 9 Synsvinkel 1: ved skrivebord i anden række fra vinduet, høj etage (10 horisont) Synsvinkel 1: ved skrivebord i andenrække fra vinduet, lav etage (30 horisont) Synsvinkel 2: midt i lokalet, høj etage (10 horisont) Synsvinkel 2: midt i lokalet, lav etage (30 horisont) Beregning af dagslysfaktor Diskussion Referencer

6 Forord Energistyrelsens eksempelsamling for energi indeholder informationer, vejledninger samt en række beregningseksempler på opgradering af eksisterende bygninger og til vurdering af nybyggeri. Formålet med eksempelsamlingen er at vise nogle af de muligheder, der ligger i energibestemmelserne for renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri. Denne rapport tager udgangspunkt i et af eksempelsamlingens eksempler, et nyt kontorhus og undersøger konsekvenser for dagslys i kontorhusets storrumskontor ved forskellige vinduesplaceringer og -udformninger. Rapporten kan bruges til at sammenligne forskellige vinduesplaceringer og - udformninger i forhold til konsekvenser for dagslys og energi for denne type kontorbyggeri. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Energi og Miljø Juni 2015 Søren Aggerholm Forskningschef 4

7 Resumé Denne rapport beskriver de dagslysmæssige konsekvenser af de løsninger, som er brugt i Energistyrelsens eksempelsamling for et nyt kontorhus. Udover undersøgelser af de eksisterende løsninger, er indflydelse på dagslysforholdene på grund af skyggende omgivelser også undersøgt, da det er et afgørende parameter for dagslys i bygninger. Dagslysforholdene er vurderet ved at beregne dagslysfaktorer (middel DF og minimum DF) og bruge den forenklede metode i bygningsreglementet til vurdering af glas i forhold til gulvareal (W/A). Desuden er der udarbejdet virtuelle virkelighedsbilleder for visuelt at sammenligne lysforholdene i lokalet for de forskellige løsninger. I alt sammenlignes fem scenarier med forskellige vinduesudformninger og - placeringer for både 10 og 30 horisont. De to horisonter repræsenterer kontorer som er placerede på to forskellige etager i en bygning. En høj etage med en modstående bygning som danner 10 skyggende omgivelser og en lav etage i en bygning, hvor den modstående bygning danner 30 skyggende omgivelser. Tre af eksemplerne har samme størrelse vinduer men med forskellig placering i facaden, og to eksempler har væsentligt større vinduer end de tre andre. Den løsning, som både resulterer i bedre dagslysforhold og et mindre energiforbrug i forhold til eksempelsamlingens basiskontorhus, er, når loftet er hævet 40 cm og vinduerne når op til loftet i uændret størrelse. Her er der dog kun tale om en ændring på 0,4 kwh/m 2 pr. år, mens minimumsdagslysfaktoren øges med 0,3 %. 5

8 Introduktion Energistyrelsens eksempelsamling for kontorhuset viser konsekvenserne for energiforbruget ved forskellige vinduesplaceringer og vinduesstørrelser i facaden. I denne rapport bliver dagslysforholdene for disse løsninger vurderet, og resultaterne sammenholdes med konsekvenserne for energiforbruget. Formål med projektet er at vise, hvilke konsekvenser de løsninger, som i forvejen er brugt i Energistyrelsens eksempelsamling, har for dagslysforholdene i kontorbygningen. Udover de eksisterende løsninger bliver skyggende omgivelser, fx fra andre bygninger også undersøgt, da det er et afgørende parameter for dagslys i bygninger. De eksisterende løsninger vurderes derfor ud fra dagslysforhold for både 10 og 30 skyggende omgivelser. De to grader af skyggende omgivelser bruges til at sammenligne dagslysforholdene ved forskellige højder af den modstående bygning i forhold til de enkelte etager i kontorbygningen. I tilknytningen til den eksisterende eksempelsamling gennemføres beregninger af dagslysfaktorerne (middel og minimum) i kontoret ved de forskellige vinduesudformninger og skyggeeksempler. Disse beregninger sammenlignes med den forenklede metode i bygningsreglementet til vurdering af glas i forhold til gulvareal. For at illustrere det gennemregnede eksempel, er der desuden lavet fotorealistiske renderinger af hvert af de fem scenarier, så det er muligt at vurdere oplevelsen af de forskellige vinduesstørrelser og den skyggende bygning. 6

9 Beregninger Eksempelsamlingens basiskontorhus er en bygning på 50,7 x 16,4 meter. Etagehøjden er 3,6 meter, og loftshøjden er 2,8 meter i arealerne ved facaden og 2,5 meter i et midterareal for at skabe plads til langsgående ventilationskanaler. Facaderne har store vinduesbånd med et smalt udluftningsvindue øverst, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne vender mod syd og nord og de to facader er ens. Der er 27,2 % vinduesareal i forhold til etagearealet og 44,0 % i forhold til det samlede facadeareal. Eksempelsamlingens basiskontorhus og de forskellige vinduesløsninger for storrumskontoret Basiskontorhuset i eksempelsamlingen har et storrumskontor på 16 x 22 meter med et basisvindue, som har dimentionernerne 200 x 200 cm og 80 cm brytstningshøjde. Hvert vindue er opdelt i to glaspartier. Øverste glasparti er 50 cm højt og oplukkeligt, nederste 150 cm højt. Vinduet går helt op til det nedhængte loft, 240 cm over gulv, og vægtykkelsen er 23 cm. Vinduernes ramme- karmtykklese er 7 cm med 15 cm samlinger for hvert tredje vindue. Lystransmittansen for ruderne er 0,7. For hvert eksempel beregnes dagslysforhold (W/A, middel DF og minimum DF), og med to forskellige horisontvinkler (10 og 30 ) svarende til indflydelsen af en overforliggende bygning på henholdsvis en øvre etage og en nedre etage i den aktuelle kontorbygning. De efterfølgende reflektanser er antaget for storrumskontorets overflader: Loft: 0,6 Gulv: 0,8 lyst trægulv Væg: 0,9 hvidmalet Tabel 1 viser beregningsresultaterne af de fem scenarier med de to forskellige skyggevinkler. Scenarie 1 er basisvinduet med 200 x 200 cm vinduer til loft og 80 cm brystningshøjde. Scenarie 2 har samme størrelse vinduer som basisvinduet, men her er brystningen 50 cm og vinduer slutter 30 cm under det nedhængte loft. Scenarie 3 har større vinduer på 200 x 280 cm fra gulv til nedhængt loft. Scenarie 4 har samme vinduesstørrelse som basisvinduet, men er 240 x 167 cm. I dette eksempel er det nedhængte loft hævet 40 cm, og som for basisvinduet er brystningshøjden 80 cm. Scenarie 5 har også nedhængt loft hævet 40 cm, og her er vinduesstørrelsen større end basisvinduet, 200 x 240 cm men stadig 80 cm brystning. Tabellen viser, at vinduerne i basiskontorhuset (Scenarie 1) har et glas/gulvareal på 21,5 % og det samme gælder for scenarie 2 og 4. Scenarie 2 viser en forringelse af dagslysfaktorberegningerne, når vinduet bliver flyttet 30 cm ned i facaden (~ -0,5 %) samt en forhøjelse af energiforbruget på 0,5 kwh/m 2 pr. år. Scenarie 4 viser en forbedring i 7

10 Tabel 1. Dagslysforhold i kontorhuset. Scenarie Energibehov 1 Basiskontorhus med basisvinduer Enkelte løsninger dagslysfaktorberegninger, når vinduet bliver flyttet 40 cm højere op i facaden (~ +0,5 %) og et lavere energiforbrug på 0,5 kwh/m 2 pr. år. De to løsninger med større vinduer viser en forhøjelse af energiforbruget på 6,1 og 12 kwh/m 2 pr. år for henholdsvis scenarie 5 og scenarie 3. Scenarie 3 har vinduer ned til gulv og dagslysfaktoren forbedres med 0,5 % i forhold til basisvinduer, mens energiforbruget forøges med 10 %. Dagslysfaktorerne i scenarie 3 kan sammenlignes med scenarie 4, men energiforbruget i scenarie 3 ligger højere end for scenarie 4. Scenarie 5 har større vinduer som følger med det nedhængte loft, som hæves 40 cm, men her er der stadig en brysting på 80 cm. Scenarie 5 viser en forhøjelse af middeldagslysfaktoren på 1 % og en forhøjelse af minimumsdagslysfaktoren på 0,5 % i forhold til basiskontorhuset med basisvinduer, men på bekostning af 5 % forhøjelse af energiforbruget. kwh/m² pr. år Ændring kwh/m² pr. år W/A Middel DF (30 ) Minimum DF (30 ) Middel DF (10 ) Minimum DF (10 ) 116,2 21,5 % 4,0 % 1,0 % 5,0 % 2,0 % 2 Vinduer slutter 30 cm under loft 116,7 + 0,5 21,5 % 3,5 % 1,0 % 4,5 % 1,5 % 3 Vinduer til gulv 128,2 + 12,0 30,1 % 4,5 % 1,5 % 5,5 % 2,0 % 4 5 Loft hævet 40 cm. Vinduer til loft. Uændret vinduesareal. Loft hævet 40 cm. Vinduer til loft. Større vinduesareal. 115,7-0,5 21,5 % 4,5 % 1,5 % 5,5 % 2,0 % 122,3 + 6,1 25,8 % 5,0 % 1,5 % 6,0 % 2,5 % 8

11 Visualisering Visualiseringerne viser to forskellige synsvinkler i kontorhusets storrumskontor. Synsvinkel 1 viser en kontorplads i anden række fra vinduet, og synsvinkel 2 er en oversigt over storrumskontoret. Begge synsvinkler er visualiseret for både den høje etage (10 horisont) og den lave etage (30 horisont). Beskrivelse af scenarierne fremgår af beregningsafsnittet i denne rapport. På visualiseringen af synsvinkel 1 kan forskellen mellem scenarierne tydeligst ses ved at fokusere på søjler og bagvæg længst til venstre på billedet. Sammenlignes scenarie 5, som har de højeste dagslysfaktorer med scenarie 2, som har de laveste dagslysfaktorer, vil den tydeligste forskel kunne ses midterst i rummet. Scenarie 5 har en større dagslysudbytte midterst i rummet som medfører en mindre lyskontrast set fra denne synsvinkel. En høj lyskontrast i synsvinklen medfører, at den mørkeste del indenfor synsvinklen opleves for mørk, og en typisk reaktion for at undgå denne oplevelse vil være at tænde for den elektriske belysning. Når lyskontrasten bliver for høj (fx ved solskin) opleves den lyse del af synsvinklen som blænding, og her vil der især være brug for at udjævne lyskontrasten i lokalet ved brug af elektrisk belysning og solafskærmning. 9

12 Synsvinkel 1: ved skrivebord i anden række fra vinduet, høj etage (10 horisont) Scenarie 1: Basiskontorhus med vinduer til loft og 80 cm brystning. Scenarie 2: Vinduer slutter 30 cm under loft og der er 50 cm brystning. Scenarie 3: Vinduer til gulv. Scenarie 4: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og uændret vinduesareal. Scenarie 5: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og større vinduesareal. 10

13 Synsvinkel 1: ved skrivebord i andenrække fra vinduet, lav etage (30 horisont) Scenarie 1: Basiskontorhus med vinduer til loft og 80 cm brystning. Scenarie 2: Vinduer slutter 30 cm under loft og der er 50 cm brystning. Scenarie 3: Vinduer til gulv. Scenarie 4: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og uændret vinduesareal. Scenarie 5: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og større vinduesareal. 11

14 Synsvinkel 2: midt i lokalet, høj etage (10 horisont) Scenarie 1: Basiskontorhus med vinduer til loft og 80 cm brystning Scenarie 2: Vinduer slutter 30 cm under loft og der er 50 cm brystning. Scenarie 3: Vinduer til gulv. Scenarie 4: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og uændret vinduesareal. Scenarie 5: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og større vinduesareal. 12

15 Synsvinkel 2: midt i lokalet, lav etage (30 horisont) Scenarie 1: Basiskontorhus med vinduer til loft og 80 cm brystning. Scenarie 2: Vinduer slutter 30 cm under loft og der er 50 cm brystning. Scenarie 3: Vinduer til gulv. Scenarie 4: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og uændret vinduesareal. Scenarie 5: Loft hævet 40 cm, vinduer til loft og større vinduesareal. 13

16 Beregning af dagslysfaktor Figurerne viser beregninger af dagslysfaktorer for storrumskontoret i eksempelsamlingens basiskontorhus. Dagslysfaktor beskriver forholdet mellem belysningstyrken indenfor og belysningsstyrken udenfor, for en CIE overskyet himmel. En høj dagslysfaktor betyder, at en stor del af dagslyset udenfor har haft mulighed for at trænge ind i lokalet under disse standardiserede forhold. Generelt beregnes den højeste dagslysfaktor ved vinduerne, og den falder i takt med, at afstanden til vinduerne bliver større. I disse eksempler på beregning af dagslysfaktoren er forskellen også tydeligst i midten af lokalet, længst væk fra vinduerne. Scenarie 2 viser de laveste dagslysfaktorer i midten af lokalet, som derefter vokser i scenarie 3 til 5. Dagslysfaktorskalaen er den samme for alle scenarier og figurerne viser tydeligt, at det mørkerøde område med DF < 2% bliver mindre for scenarie 3 til 5. Figurerne viser en klar forskel mellem de to forskellige horisonter. Dagslysfaktoren er markant højere for en høj etage (10 horisont). Beregninger af dagslysfaktor i storrumskontor for en lav etage (30 horisont): Figur 1. Scenarie 1: Dagslysfaktor i storrumskontor for basisvinduer med vinduer til loft og 80 cm brystning. 14

17 Figur 2. Scenarie 2: Dagslysfaktor i storrumskontor med vinduer, der slutter 30 cm under loft og en brystning på 50 cm. Figur 3. Scenarie 3: Dagslysfaktor i storrumskontor med vinduer til gulv. Figur 4. Scenarie 4: Dagslysfaktor i storrumskontor med loft hævet 40 cm, vinduer til loft og uændret vinduesareal. 15

18 Figur 5. Scenarie 5: Dagslysfaktor i storrumskontor med loft hævet 40 cm, vinduer til loft og større vinduesareal. Beregninger af dagslysfaktor for en høj etage (10 horisont): Figur 6. Scenarie 1: Dagslysfaktor i storrumskontor for basisvinduer med vinduer til loft og 80 cm brystning. Figur 7. Scenarie 2: Dagslysfaktor i storrumskontor med vinduer, der slutter 30 cm under loft og en brystning på 50 cm. 16

19 Figur 8. Scenarie 3: Dagslysfaktor i storrumskontor med vinduer til gulv. Figur 9. Scenarie 4: Dagslysfaktor i storrumskontor med loft hævet 40 cm, vinduer til loft og uændret vinduesareal. Figur 10. Scenarie 5: Dagslysfaktor i storrumskontor med loft hævet 40 cm, vinduer til loft og større vinduesareal. 17

20 Diskussion Eksempelsamlingens basiskontorhus har høje minimumsdagslysfaktorer i forhold til det, som normalt måles i praksis, da de varierer mellem 1,0 % og 2,5 %. Hovedårsagen til disse høje værdier er sandsynligvis, at beregningerne er gennemført med en ret sparsom møblering i forhold til praksis (jf. figurer i visualiseringskapitlet), samt at der er antaget højere værdier for lysreflektanser, end der kan måles i praksis. Beregningerne viser, at scenarie 2 med samme forhold mellem glas- og gulvareal som basisvinduerne, men hvor vinduerne blev flyttet 30 cm ned, gav de laveste dagslysfaktorer i lokalet. Samtidig blev energiforbruget en smule forhøjet i forhold til basiskontorhusets energiberegninger. Scenarie 4 resulterer i højere dagslysfaktorer og et lavere energiforbrug på 0,5 kwh/m² pr. år. Dette scenarie er det eneste, som har et lavere energiforbrug end basiskontorhuset. Scenarie 3 og scenarie 5, som begge har løsninger med større vinduer end basiskontorhuset, viser en forhøjelse af energiforbruget. Scenarie 3 har vinduer ned til gulv og dagslysfaktorerne kan sammenlignes med scenaries 4 (samme størrelse vinduer som basiskontorhuset), men energiforbruget i scenarie 3 forøges med 12 kwh/m 2 pr. år (ca. 10 %) i forhold til basiskontorhuset. Scenarie 5 med større loftshøjde og højere vinduer viser en forhøjelse af middeldagslysfaktor på 1 % og af minimumsdagslysfaktoren på 0,5 % i forhold til basiskontorhuset, men på bekostning af en forhøjelse af energiforbruget med 6,1 kwh/m 2 pr. år (ca. 5 %). Forskellen i dagslysforhold mellem etager fremgår både af beregninger og visualiseringsbilleder. Gennemgående for alle scenarier er, at 10 horisont har 1% højere middeldagslysfaktor og 0,5 % til 1% højere minimumsdagslysfaktor end 30 horisont. Forskelen fremgår ligeledes af visualiseringsbillederne, hvor udsigten viser forskellen mellem de to eksempler og indflydelsen på lys i rummet. 18

21 Referencer Energistyrelsen. Bygningsreglementets eksempelsamlinger. Eksempelsamling om energi. Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010). Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2010 (Bygningsreglement 2010, BR10). København. 19

22

23

24 Med udgangspunkt i basiskontorhuset i Energistyrelsens eksempelsamling for energi beskriver rapporten, hvilke konsekvenser udformning og placering af vinduer har for dagslys og energiforbrug. I rapporten opstilles fem forskellige scenarier, hvorpå der beregnes dagslysfaktor og laves visualiseringer. Formålet er at vise dagslystilgangen i storrumskontorer med forskellige vinduesløsninger og på to forskellige etager i bygningen. 1. udgave, 2015 ISBN

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015 SBI-ANVISNING 258 2. UDGAVE 2016 Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Læs mere

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen Småhuse klimaskærmen Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen SBi-anvisning 267 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Småhuse klimaskærmen Serietitel SBi-anvisning 267 Format

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius Småhuse styrke og stabilitet Thomas Cornelius SBi-anvisning 254 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Småhuse styrke og stabilitet Serietitel SBi-anvisning 254 Format E-bog Udgave

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING 252 1. UDGAVE 2015 Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi

Læs mere

RENOVERINGSKLASSER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER

RENOVERINGSKLASSER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER RENOVERINGSKLASSER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER VEJLEDNING OG EKSEMPLER SBI 2016:02 Renoveringsklasser for eksisterende bygninger Vejledning og eksempler Jesper Kragh SBi 2016:02 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Erik Brandt Inge Faldager SBi-anvisning 256 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Serietitel

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Afløbsinstallationer systemer og dimensionering. Erik Brandt Inge Faldager

Afløbsinstallationer systemer og dimensionering. Erik Brandt Inge Faldager Afløbsinstallationer systemer og dimensionering Erik Brandt Inge Faldager SBi-anvisning 255 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Afløbsinstallationer systemer og dimensionering

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen SBi-anvisning 241 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 Titel Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Serietitel

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER SBI-ANVISNING 263 1. UDGAVE 2016 Plejeboliger for personer med demens detaljer

Læs mere

AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE

AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE SBI-ANVISNING 257 1. UDGAVE 2015 Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse

Læs mere

Anvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Anvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.) Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 258, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Anvisning om Bygningsreglement 2015 Serietitel

Læs mere

Kravspecifikation A+E:3D Software

Kravspecifikation A+E:3D Software Side 1 af 1 Bilag9/projektnr.343 049, 1 Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse Tilføjelser... 4 Punktertildiskussion... 4 Rapport... 4 Introduktion... 5 Hvilkeproblemerskalprogrammetløse?... 5 Målgruppe... 5

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Fundering af mindre bygninger

Fundering af mindre bygninger SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Byggematerialer med asbest

Byggematerialer med asbest SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest 1. udgave, 2010 Byggematerialer med asbest Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010 Titel Byggematerialer

Læs mere

Småhuse indeklima og energi. Niels C. Bergsøe Alireza Afshari Birgit Rasmussen Jesper Kragh Jørgen Rose Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen

Småhuse indeklima og energi. Niels C. Bergsøe Alireza Afshari Birgit Rasmussen Jesper Kragh Jørgen Rose Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Småhuse indeklima og energi Niels C. Bergsøe Alireza Afshari Birgit Rasmussen Jesper Kragh Jørgen Rose Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen SBi-anvisning 266 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Småhuse indretning og funktion. Ernst Jan de Place Hansen m.fl.

Småhuse indretning og funktion. Ernst Jan de Place Hansen m.fl. Småhuse indretning og funktion Ernst Jan de Place Hansen m.fl. SBi-anvisning 253 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Småhuse indretning og funktion Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse. Erik Brandt Inge Faldager

Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse. Erik Brandt Inge Faldager Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse Erik Brandt Inge Faldager SBi-anvisning 257 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Afløbsinstallationer installationsgenstande

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning 243 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014 Titel Lydisolering mellem boliger eksisterende

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by: Resultat 7673 Harboøre BBR-nr.: 665-980745-001 Energikonsulent: Claus Pedersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen SBi-anvisning 241, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I ENERGIRAMMEN SBI 2016:24

VEDVARENDE ENERGI I ENERGIRAMMEN SBI 2016:24 VEDVARENDE ENERGI I ENERGIRAMMEN SBI 2016:24 Vedvarende energi i energirammen Jørgen Rose Jesper Kragh SBi 2016:24 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Vedvarende energi i energirammen

Læs mere

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE SBI-ANVISNING 251 1. UDGAVE 2015 0,40 0,35

Læs mere

SBi 2009:04. Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover Økonomisk analyse

SBi 2009:04. Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover Økonomisk analyse SBi 29:4 Skærpede krav til nybyggeriet 21 og fremover Økonomisk analyse Skærpede krav til nybyggeriet 21 og fremover Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 29:4 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Rapport Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere