Børnehuset Møgelkær s læringssyn

Transkript

1 Børnene har en aktiv rolle i egen udvikling og læring Der er respekt for at barnets dominerende virksomhed er leg Børnene anerkendes som unikke personer med hver deres særlige ressourcer Børnene mødes af anerkendende voksne, som understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder Børnenes sociale samspil understøttes gennem de voksnes prioritering af nære relationer, Børnene indbyrdes og mellem børn og voksne Der er et tæt samarbejde mellem personalet og forældrene Børnehuset Møgelkær s læringssyn Børn er vildt motiveret for at lære de skelner ikke mellem leg og læring. For dem er det et samlet flow på deres vej til at tilegne sig og forstå verden, og at skabe sig en stadig større platform i tilværelsen Vores rolle er at varetage det hele menneskes det hele barns læring. Børnene skal rustes til at begå sig i liver ikke bare i skolen. Cirklerne nedenfor skal visualisere at for børn i vores aldersgruppe ligger hovedfeltet i læring på det personlige og det sociale område. Mens de øvrige områder skal hentes ind for at styrke, udvide, komplementere disse Børn kan selv men er også er afhængige af voksne som guider og læringsrumsskaber Læring sker i relationen. Læring sker, når vi laver noget sammen mere end det er aktiviteten, der tæller og virker. Det stiller store krav til voksne om nærvær, faglighed, menneskelighed og engagement. Ellers lever vi ikke op til nedenstående. Børn skal ses som dem de er, samtidig med at der sker noget omkring dem, og at der er nogen, derviser en vej og et engagement.

2 Der er ingen læring mere effektfuld end den, der bliver leget ind. Legen er barnets dominerende aktivitet. Legens værdier skal respekteres, når vi sætter rammer for børns liv: - Leg er frivillig. - Barnet bestemmer selv i legen, og er selvforvaltende. - Barnet kan udtrykke sine problemer og bearbejde dem. - Barnet kan iscenesætte oplevelser fra virkeligheden. - Barnet kan opnå forståelse, og lærer at samarbejde. - Barnet udvikles kropsligt, socialt, sprogligt, kreativt, kognitivt, følelsesmæssigt, kulturelt og fantasien får næring. Alle disse udviklingsområder påvirker hinanden gensidigt. Forældre og pædagoger skal være opmærksomme på, at også drama, rytmik, ture ud af huset osv. Har betydning for at lege opstår og udvikles. Vi skal vurdere de rammer og betingelser legen har, f. eks legemulighederne, legeredskaberne, legepladsen, miljøets betydning og muligheder, tid og rum for leg, normer og regler omkring leg, Børnegruppens sammensætning, og ikke mindst de voksnes indstilling til leg. Voksne har ansvaret for at sætte rammerne for barnest læring Læring sker hele tiden. Den er så mangfoldig, at vi aldrig helt kan få styr på, hvilken viden børnene tilegner sig. Der kan godt være situationer, hvor vi tror, vi formidler væsentlig læring, men hvor børnene samler sekundære eller andre sidegevinster op. Vi kan forsøge at udstikke retninger og mål, men skal vide, at børn lærer her og nu, og på deres egen måde, og at to børn let kan uddrage forskellig læring af samme input/situation. Indretningen af rum både fysisk og psykisk har betydning for, at læreprocesser kan ske, og hvilke læreprocesser der indbydes til. Tilrettlæggelse af barnelivet skal ikke blot ske ud fra et barneperspektiv. Det skal være en vekselvirkning mellem barnets/børnenes spor, og det de voksne har på hjerte. Vores bud på hvordan børn lærer bedst: - Ved første hånd oplevelser - I sociale sammenhænge, men ikke nødvendigvis i store grupper - Ved at stimulere og bygge på børns nysgerrighed - Ved at de bruger krop og sanser - Når de har interessen/engagementet - Gennem - og i legen - Ved at være omgivet at spændende, engagerede og indlevende voksne - Ved at voksne véd, at børn lærer på forskellige måder

3 De fysiske rammer og læring De fysiske rammer har stor betydning for vores måde at agere på. Vægge og rum taler til os. Børn skal kunne aflæse, hvad vi vil med husets rum, legepladsen, skurvognen og skoven. Børn skal have indflydelse på brugen af rummene/fylde dem ud på deres måde Vi har følgende værdier fælles: Det skal være for børn Det skal være funktionelt Det skal være hyggeligt, trygt og rart. Der skal være foranderlighed Der skal være sanseudfordringer Der skal være små legerum i de store rum Der skal være plads til ro og fordybelse Aktiviteterne skal afspejles i rum og på vægge, via infotavler og billeder Tarzanrummet har sine egne værdier

4 Læreplaner og børn med særlige behov Eksempler på børn med særlige behov: Sprogbørn (2 sprogede, udtale, formulering, begreber, stammer, læsper, kommunikationsproblemer) Motorikbørn (fysisk betinget, psykisk betinget, balance, afstandsbedømmelser) Børn med problemer med at indlære Børn, som kan være socialt utilpassede Børn, som er i midlertidige kriser/har midlertidig brug for ekstra omsorg (skilsmissebørn dødsfald, sygdom i familien, sorg, nyt barn i familien Børn som familiemæssigt har det vanskeligt ( vold, alkohol) eller forældre der har svært ved at være forældre. Hvis forældre/personale skønner at der er behov for samtaler/indsættes det i værk

5 Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling styrkes ved at de oplever: - Være værdifuld i sig selv og i fællesskaber - Kunne værne om sin egen integritet - Kunne håndtere følelser - Kunne bruge fantasi og kreative evner - Opnå øget selvværd og udvikle ansvarlighed og nysgerrighed Målsætning: Det enkelte barn i fællesskabet Barnets integritet/hvordan tager barnet vare på sig selv Følelser/følelsesmæssige reaktioner Fantasi Kreativitet/opgaveløsninger Initiativ Konfliktløsninger Nysgerrighed Indbyrdes ligheder og forskelligheder Kontaktformer den enkeltes måde at kontakte andre på Selvværd/selvtillid Voksenrollen: Lydhør Nærværende Medlevende Bruge den anerkendende tilgang Tage børn alvorligt; vise dem interesse forståelse og respekt Give børne jeg-kan oplevelser Bruge positive omformuleringer Følge initiativ her og nu; give dem tid og rum til at afprøve egne idéer Sætte det enkelte barn i centrum (eks. til samling) Kunne se barneperspektivet/være i øjenhøjde med barnet Give børnene oplevelser, der giver inspiration til legen. Formå at se ressourcer i alle børnene. Gensidig samarbejder mellem børnehuset og hjemmet Musik Gentagelser/vende tilbage til kendte ting Nødvendige gøremål Selvhjulpenhed Arbejde med ting der har specifik betydning for det enkelte barn, og gøre det værdifuldt i gruppen (ting hjemmefra etc.)

6 Sociale kompetencer Ved at optræde som gode rollemodeller, vil vi støtte børnene i at mærke sig selv, så de kan indgå i samspil og sociale relationer Udvikling af respekt og ansvarlighed for fællesskaber Udvikling af empati Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber Accepten af forskellighed Målsætning Roller/samspil i gruppen Respekt for andre børn og voksne Konfliktløsning Samspil med voksne Initiativer i gruppen Venskaber/valg af venner/legekammerater Empati og indlevelsesevne i gruppen Afpasse egen adfærd efter andres/vente på tur, lytte, turde at være aktiv Selvværd i samspillet Sprogbrug og omgangstone Håndtering af valgsituationer Voksenrollen: Vi er rolle modeller for børnene De voksnes sprogbrug og omgangstone Voksne, der er til stede, når der er brug for os Samlinger Traditioner Fællesoplevelser Voksne, der giver sig tid til at lytte Voksne, der har en nuanceret og alsidig konfliktforståelse og redskaber hertil Voksne, der har øje for grupperelationer i børnegruppen Voksne der skaber rum til at børnene kan udfolde sig i det sociale liv Opfordre til dialog og hjælpsomhed Sproglige kompetencer Målsætning Sprogbrug/kommunikation ordforråd, grammatik Sammenhæng ml. sprog og motorik (eks. rim og remser) Sprogligt samvær Forståelse for oplæst/fortalt historie Genkendelse og brug af bogstaver, tal og andre symboler Forståelses af kollektive besked Kropssprog

7 Voksenrollen: At støtte op omkring børns naturlige nysgerrighed Aktiv brug af sproglige aktiviteter Fornemmelse af sværhedsgrader i børnegruppen Samarbejde med talepædagog Lave sanglege, rim og remser Aktiviteter: Støtte op om børnenes egne historier Historie/fortællinger/bøger Krop/motorik/bevægelse og sprog Målrettet arbejde i mindre sproggrupper om nødvendigt Computer Bogstaver/tal og symboler som naturlig del af udsmykning (dem, der er nysgerrig, vil tage hvad de har brug for) Krop og bevægelse Målsætning: Grovmotorik (det store bevægeapparat) Finmotorik (de fine bevægelser, hænder, greb etc.) Ansigtsmimik (mund, øjne, grimasser etc.) Sanser Afstemning af kroppens bevægelser til omgivelserne/bevægelseskontrol Kropsbevidsthed/enkeltdele/grænser og kropsintegritet Sundhed Balance Bevægelsesrytme Retningsfornemmelse Udholdenhed Motoriske aktiviteters indvirke på andre områder Selvhjulpenhed (spisning, påklædning etc.) differentiering ml. højre/venstre Voksen rollen Sikre sig, at de får sund mad hos os Sikre sig god hygiejne Vide, at man skal kunne kravle før man kan gå/viden om barnets fysiologiske udvikling Samarbejde med fysioterapeut Lysten til selv at bevæge sig Igangsætter af aktiviteter på legeplads, på ture, drama etc. En legeplads med udfordringer Gymnastik Årstidsbestemte motoriske oplevelser (Kælketure, stroppeture, skoven etc.) Kend din krop Massage/berøring Rytmik og bevægelse/dans/drama/kulturlege Naturoplevelser/sanseoplevelser i naturen Bevægelsessange og historier Madlavning/det gode sunde og varierede mad

8 Naturen og naturfænomener Koldingmodeller: Gennem mangeartede oplevelser i naturen, vil vi skabe grundlaget for børnenes glæde, forståelse og respekt for natur og miljø og fremme deres lyst til at: - Færdes og lege i naturen - Udforske og eksperimenter - Brug alle sanser i naturen værn om naturen Målsætning: Fysiske eksperimenter Miljø bevarende tiltag Sanser Naturfænomener Naturliv Kendskab til håndtering af dyr Voksenrollen Igangsætter Arrangere forskellige ture ud af huset/vægte ture i nærmiljøet Viden om basale ting Fortælle om dyr og deres verden Lade voksnes nysgerrighed og eksperimentering få plads Voksne ude til alle tider i al slags vejr Aktiv legeplads efter vore vedtagelser Aktiviteter afstemt efter årstiderne Bøger Modsætninger i naturen (liv/død, mørkt/lyst, koldt/varmt etc.) Indeaktiviteter med ud Skovture Kulturelle udtryksformer og værdier Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for, at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: - Lyst til at eksperimenterer med eller at øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser - Adgang til forskellige materialer og redskaber - Adgang til litteratur, musik, teater og billeder

9 Målsætning: Fantasi Form og farver Adgang til materialer De fysiske rammer for udfoldelserne Produkt og/eller procesorienteret Tegneudvikling/musikforståelse/indgang til fortællinger Udtryksformer i diverse aktiviteter Målrettethed/koncentration Kreativitet Motoriske færdigheder i aktiviteterne Musik Voksenrollen: Voksne, der fordyber sig Voksne, der skaber de fysiske rammer til inspiration Formidlinglyst Fortælle historier Arbejde med forskellige fremstillingsmåder og processer Udvælge og fremvise forskellige materiale Musik Temaer til fordybelse (sommerfest m. indhold) Traditioner Vores kulturarv Dokumentation/Evaluering Læreplaner relaterer sig mod leg, dagligdagsoplevelser og børn og voksnes samvær. Hverdagslivet skal være i centrum, det er de daglige aktiviteter, der skal dokumenteres. Lige nu gør vi det således i forhold til dokumentation: Nyhedsbreve Billeder Infotavle Små udstillinger Evalueringer Stuemøder Forældresnak i dagligdagen Samtaler Observationer Traditioner Smtte/7-marts-model Månedsplan Det fremgår af de enkelte læreplanspunkter, hvordan vi præcis vil dokumentere under de enkelte områder.

10