Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi?

Transkript

1 Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA

2 2

3 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder for økonomiske grundvilkår og resultater Midler til god kommunal økonomistyring Den mindre sikre viden aktivitets- og resultatstyring Aktivitetsstyring eksempler Resultat- og effektstyring Effektivisering

4 4 Den klassiske økonomistyringstrappe Tværgående strategisk prioritering Økonomi / aktiviteter Budgetoverholdelse, et balanceret flerårsbudget Bogføring, understøttende økonomistyringsprocesser Økonomi / resultater effekter

5 Regler om sund økonomi Likviditetskrav: Kassekreditreglen Gennemsnitlig positiv saldo for daglige likvide aktiver seneste år* Fra 2012: Krav om neutralt eller positivt driftsresultat** *Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 9 ** Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 3 stk. 4 5

6 Definition af sund økonomi KORA: Økonomistyring i enhver husholdning handler om at sikre et holdbart forhold mellem de løbende udgifter og indtægter. Udgangspunktet er, at udgifter og indtægter skal balancere, men har man en formue at tære på, kan udgifterne godt overstige indtægterne i en periode. Har man omvendt en gæld, som skal afdrages, kræver det, at indtægterne i en periode overstiger udgifterne. Kommunernes økonomiske styring , KREVI

7 KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring 7

8 Et historisk billede KORA har igennem flere år fulgt kommuners nøgletal for bl.a. Deres finansielle egenkapital (dvs. formue eller gæld) Deres samlede skattefinansierede resultat (dvs. driftsudgifter, indtægter, anlægsinvesteringer mv.) Kommunernes økonomiske styring , KREVI

9 Dagens billede Kommunernes økonomiske styring , KREVI

10 Udviklingen i driftsoverskud og anlæg Uvægtet gennemsnit af kommunernes regnskabsresultater, kr. pr. indbygger (årets priser) Skattefin. driftsresultat Netto-anlægsudg. 10

11 11 Stadig variation mellem kommuner, men skyldes det forskellige økonomiske grundvilkår? Driftsoverskud - kr. pr. indb Kommunernes ressourcepres - indeks (landsgns. = 100) ECO nøgletal og KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring 2014

12 12 Grundlæggende økonomistyring hvad ved vi? Den finansielle økonomistyring budgetoverholdelse, en sammenhængende driftsøkonomi og et realistisk anlægsbudget. Kan lykkes på trods af forskelligt ressourcepres De rette faktorer skal være til stede

13 13 KREVIs undersøgelse af seks kommuners økonomistyring Gennemført i 2011 Udgangspunkt i styringsresultater for (regnskab) Kontrolleret for forskelle i økonomiske grundvilkår Kvalitativ undersøgelse ved interviews af politikere og topembedsmænd samt ved dokumentgennemgang

14 Forudsætninger for god økonomistyring Direktionens budgetmandat er tydeligt Gode prognoser for forventet regnskab og fokus på overholdelse af det oprindelige budget Politisk konsensus om vedtaget økonomisk politik Drøfte behovet for at skabe et økonomisk råderum tidligt i budgetprocessen, og der udarbejdes et omstillingskatalog God kommunal økonomistyring, KREVI 2012 Direktionen er i høj grad koncernstyrende. Den er forsynet med et klart mandat til økonomistyring Håndhæver vedtagne økonomistyringsprincip per i praksis

15 Hvad er sket siden undersøgelsen? Regnskabssanktioner/budgetlov indført Har bevirket, at restkommunerne er blevet hjulpet udefra Kan kommunerne komme nogle skridt højere op ad trappen? 15

16 16 Aktiviteter og økonomi Aktivitetsstyring Adskiller sig fra god finansiel styring Finansiel styring kan umiddelbart måles på bundlinjen Aktivitetsstyring kan primært måles inden for sektorer Aktiviteter sættes i sammenhæng med budgetter (enhedspriser) Sætte mål for enhedspriser Mål kan sættes efter intern eller ekstern benchmarking Styring efter disse mål kræver viden om omkostningsdriver mv. Styring efter disse mål kræver politiske beslutninger - fx af strukturændringer Kommunerne anvender aktivitetsstyring i deres effektiviseringsarbejde

17 17 Eksempler til inspiration for målsætning for aktivitetsstyring / enhedspriser KORA-analyser: Så meget koster en skoleelev. Kommunernes enhedsudgifter på skoleområdet 2009/ /2013. København: KORA. Så meget koster et barn i dagtilbud. Kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud København: KORA.

18 18 Resultater og effekter og økonomi Måling af resultater Måling af effekter Sætte resultater og effekter i sammenhæng med budgetter (og enhedspriser) Sætte mål for omkostningerne ved givne resultater og effekter Styring efter disse mål kræver viden om hvilke indsatser, der virker Resultat- og effektstyring er ikke udbredt i kommunerne

19 Eksempler til inspiration for målsætning for resultat- og effektstyring KORA-analyser: Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt KREVI 2011 Effektivisering i folkeskolen muligheder og metoder KREVI 2011 Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen hinandens modsætninger? KREVI

20 Det officielle Danmark hvor er man? Aftale om kommunernes økonomi for 2014: Målbillede for god økonomistyring 20

21 21

22 22 Tak for ordet! Bo Panduro Projektchef tlf